Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

fastslog i dens sag, 218/86, Sar Schotte GmbH/Parfums Rotchild, at filialværnetinget
i art. 5, nr. 5, omfatter et datterselskab, hvis datterselskabet i det væsentlige
fungerer som moderselskabets forlængede arm.
Efter konventionens art. 6, nr. 1, kan sagsøgeren i en sag mod flere sagsøgte vælge
værneting, hvor en af de sagsøgte har bopæl/hjemsted. Anlægges en sag således
både mod det herskende selskab og det afhængige selskab, vil sagsøgeren, for eksempel
en minoritetsaktionær eller en kreditor, kunne vælge det afhængige selskabs
hjemsted som værneting.
EF-Domskonventionen og Lugano-Konventionen bestemmer endvidere i art. 17, at
værnetingsaftaler er gyldige, hvis de er indgået skriftligt eller er skriftligt bekræftede.
Desuden stiller Domskonventionens bestemmelse krav om, at mindst en af parterne
er bosat i et EU-land, og at aftalen giver kompetence til domstolene i det
samme eller et andet EU-land. Lugano-Konventionen stiller et tilsvarende krav blot
med hensyn til forbindelse til et EFTA-land. Det antages herudover, på trods af at
det ikke fremgår af bestemmelsen i art. 17, at det er en betingelse, at aftalen angår
retsforhold, som ikke alene har tilknytning til parternes fælles bopæl- eller hjemstedsland.
3.2.2 Lovvalg
I dansk ret har det hidtil været antaget, at lovvalget, af hvilke selskabsretlige regler
det enkelte selskab skal være underlagt, skal afgøres efter registreringsteorien,
hvorefter et selskab reguleres efter selskabslovene i det land, hvor selskabet er registreret.
Der har imidlertid ikke fundet nogen harmonisering sted af lovvalgsreglerne i den
internationale selskabsret, og det er derfor ikke alle lande, som følger registreringsteorien.
Nogle lande følger som tidligere nævnt hovedsædeteorien, hvor selskabet
er underlagt lovgivningen i det land, som selskabets ledelse faktisk befinder sig i.
Med hensyn til rækkevidden af lovvalget er det teoriens udgangspunkt, at den fastslåede
lovgivning regulerer de fleste selskabsretlige forhold, herunder selskabets
stiftelse, struktur, interne forhold, ledelsens erstatningsansvar, opløsning og aktionærernes
eventuelle pligter og ansvar. Teorien kaldes selskabsstatutten.
Spørgsmålet om selskabsstatuttens rækkevidde er dog heller ikke harmoniseret,
hvilket har som konsekvens, at danske og udenlandske domstole kan nå til forskellige
resultater, jf. Karsten Engsig Sørensen: ”Grænseoverskridende koncerner”, side
439 og 440.
3.2.3 Fuldbyrdelse
Både EF-Domskonventionen og Lugano-Konventionen er såkaldte dobbeltkonventioner.
Konventionerne regulerer således såvel medlemslandenes regler om domstolenes
internationale kompetence som deres regler om anerkendelse og fuldbyrdelse
af domme.
32/109