Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

More documents

Recommendations

Info

Som eksempler herpå kan nævnes Centros-sagen, hvor konsekvensen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registreringsnægtelse var, at den sekundære etablering blev umuliggjort, og AMID-sagen, hvor de belgiske skatteregler i visse tilfælde ramte selskaber med fast driftssted uden for Belgien hårdere, netop fordi det faste driftssted ikke var i Belgien. Tvingende samfundsmæssige hensyn Hvis en regulering er begrundet i tvingende almene hensyn, vil den ikke nødvendigvis være i uoverensstemmelse med traktaten. EF-domstolens domme indeholder ikke en udtømmende opregning af, hvilke tvingende samfundsmæssige hensyn der kan gøres gældende som begrundelse for en national regulering. Alle samfundsmæssige hensyn, som er i overensstemmelse med formålet med Det Europæiske Fællesskab, kan som følge heraf gøres gældende af medlemsstaterne. Det kan som eksempel nævnes, at i Centros-sagen anerkendte EF-domstolen, at hensynet til kreditorbeskyttelse er et af de tvingende samfundsmæssige hensyn, som kan anføres som begrundelse for en national regulering. Beskyttelse af både mindretalsaktionærer og kreditorer, såvel private som offentlige, er formål, som kan anerkendes som tvingende samfundsmæssige hensyn efter EU-retten. Økonomiske hensyn er som udgangspunkt ikke tvingende samfundsmæssige hensyn, jf. f.eks. præmis 59 i Metallgesellschaft Ltd. m.fl. og Hoechst m.fl., EFdomstolens sager C-397/98 og C-410/98, om tabte skatteindtægter. Det er endvidere åbenbart, at forskellig behandling udelukkende som følge af selskabets hjemsted i anden EU-medlemsstat ikke er en saglig begrundelse, da dette ville betyde, at retten til sekundær etablering ville blive indholdsløs. Dette fremgår blandt andet af præmis 42 i AMID-dommen. Det skal desuden bemærkes, at det er fast antaget inden for EU-retten, at administrative hensyn som for eksempel praktiske vanskeligheder ikke kan begrunde, at de traktatsikrede frihedsrettigheder fraviges, jf. f.eks. præmis 55 i C-265/95, Kommissionen mod Frankrig. Reguleringens egnethed Det afgørende i forhold til dette kriterium er, om formålet med reguleringen vil blive opnået ved det anvendte middel. I praksis vil vurderingen ofte være en undersøgelse af, om det reelt er de påberåbte almene hensyn, som danner baggrund for de nationale foranstaltninger. 28/109
Proportionalitet EF-domstolen foretager som udgangspunkt en meget intensiv og grundig prøvelse af, om de nationale foranstaltninger er for restriktive i forhold til, hvad der er nødvendigt i forhold til formålet med midlet. Et tvingende samfundsmæssigt hensyn kan altså ikke begrunde en hvilken som helst national foranstaltning. Domstolen opstiller i dens afgørelser ofte, hvilke alternative virkemidler, som ville have været forholdsmæssige i forhold til målet med reguleringen, jf. blandt andet Centros-sagen, hvor Domstolen anførte, at hensynet til offentlige myndigheder som kreditorer kunne opnås ved hjælp af garantier. Det var derfor ikke proportionalt at registreringsnægte filialen med dette hensyn som begrundelse. Det skal bemærkes, at EF-domstolens praksis tyder på, at beskyttelsen i henhold til art. 43 er stærkere, når det drejer sig om nationale restriktioner, som vedrører etablering af virksomheder, end når reguleringerne vedrører selve udøvelsen af virksomhed. I Centros-sagen foretager Domstolen således i præmis 26 en direkte sondring mellem udøvelse og etablering. I sagen C-351/90, Kommissionen mod Luxembourg, indgår det som et argument i Domstolens vurdering, at den pågældende forskrift betyder hindringer for adgangen til hvervet, jf. præmis 14 og 24. 3.1.3 Interne forhold Krav om relevant grænseoverskridende element Artikel 43 finder kun anvendelse i sager, hvor der foreligger et grænseoverskridende element. Domstolen er af den opfattelse, at der i disse tilfælde er tale om rent interne forhold i en medlemsstat, jf. præmis 10 og 11 i Nino m.fl.-dommen, C-54/88, C-91/88 og C-14/89. Det er derfor sjældent, at en statsborger eller et selskab kan påberåbe sig art. 43 over for sin egen stat. Det kan dog forekomme, hvis den pågældende sag indeholder et relevant grænseoverskridende element. I Centros-sagen var det relevante grænseoverskridende element, at det var et engelsk selskab, som et dansk ægtepar ønskede at få registreret en filial af. Der var dermed ikke tale om et internt forhold i en medlemsstat, og art. 43 fandt derfor anvendelse i den konkrete sag. Omgåelse/misbrugssituationer Det følger blandt andet af præmis 14 i sag C-61/89, Bouchoucha, at en medlemsstats statsborgere ikke kan benytte traktaten art. 43 til at omgå egne nationale lovgivninger, som ellers er en forudsætning for at kunne udøve et bestemt hverv. 29/109
Page 1 and 2: Analyse og forslag til ny regulerin
Page 3 and 4: 5.2.2 Afgrænsning af juridiske per
Page 5 and 6: I Norge er lån til moderselskaber
Page 7 and 8: En mulighed for begrænsning kunne
Page 9 and 10: På grund af den risikoeksponering
Page 11 and 12: Andet I forbindelse med udarbejdels
Page 13 and 14: under et udenlandsk moderselskab, h
Page 15 and 16: Skattemyndigheden kan dispensere b
Page 17 and 18: Grænserne for udbyttets størrelse
Page 19 and 20: skaber om transaktioner, hvor betal
Page 21 and 22: Lån til ledelsesmedlemmer, og i ak
Page 23 and 24: Oversigt over hovedregler i udenlan
Page 25 and 26: De internationale privatretlige reg
Page 27: Et eksempel på en bestemmelse, som
Page 31 and 32: I 1985 blev der nedsat en ekspertgr
Page 33 and 34: Konventionernes regler pålægger m
Page 35 and 36: 3.3 Sammenfatning Etableringsretten
Page 37 and 38: Forslaget i 1964-betænkningen blev
Page 39 and 40: Lovens definition af et moderselska
Page 41 and 42: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens æn
Page 43 and 44: 4.3 Hvilke lån m.v. er omfattet af
Page 45 and 46: ?? ApS’et havde som eneste formå
Page 47 and 48: Aktionærlån og selvfinansiering D
Page 49 and 50: Disse bestemmelser er naturligvis e
Page 51 and 52: onærlånsbestemmelserne fremgår,
Page 53 and 54: at aktionærer og kreditorer i de i
Page 55 and 56: svensk moderselskab, statueredes de
Page 57 and 58: Det er således alene aktie- og anp
Page 59 and 60: Umiddelbart synes der således ikke
Page 61 and 62: 1) Begrænsning i retten til at teg
Page 63 and 64: delig usikkerhed for datterselskabe
Page 65 and 66: aktieselskab i Tyskland, som er mod
Page 67 and 68: Udbetalingen af udbytte er efter AS
Page 69 and 70: Hensynet til kreditorer For så vid
Page 71 and 72: lånets løbetid. Efter de nuværen
Page 73 and 74: Dette udgangspunkt fraviges dog i A
Page 75 and 76: aggrund synes det ikke at være det
Page 77 and 78: skelse af renteudgifter og en formi
Page 79 and 80:
Som det fremgår ovenfor, er cash-p
Page 81 and 82:
skab, uanset om det er en del af en
Page 83 and 84:
Hensynet til de kreditorer, som dat
Page 85 and 86:
Med hensyn til forbudet mod selvfin
Page 87 and 88:
disse normalt kun vil være ordinæ
Page 89 and 90:
?? Udlån begrænses til de frie re
Page 91 and 92:
ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 93 and 94:
ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 95 and 96:
medlemmer. Det foreslås derfor at
Page 97 and 98:
§ 115 a, stk. 3, 2. pkt., § 115 a
Page 99 and 100:
7.2 Ingen grænser for udlån - Mod
Page 101 and 102:
etryggende i en given udlånsdispos
Page 103 and 104:
ASL § 115 b Stk. 1. Antages det i
Page 105 and 106:
pct. af aktiekapitalen. I den tilla
Page 107 and 108:
videre underrettes om beslutninger
Page 109:
Stk 3. Sikkerhedsstillelse i strid
show all

Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?