Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

More documents

Recommendations

Info

Danmark ratificerede aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EØS-aftalen, ved lov nr. 863 af 9. december 1992. 3.1.2 Foranstaltninger omfattet af artikel 43 EF-domstolens praksis har vist, at tre kategorier af nationale foranstaltninger kan være i strid med etableringsfriheden i TEF art. 4. De tre kategorier er: ?? Foranstaltninger, som formelt diskriminerer på grundlag af nationalitet ?? Foranstaltninger, som ikke formelt, men reelt eller indirekte, resulterer i en nationalitets diskrimination ?? De egentlige restriktioner, det vil sige nationale foranstaltninger, der gælder uden nationalitetsforskel, men som under alle omstændigheder kan hæmme udøvelsen af de ved traktaten sikrede grundlæggende friheder eller gøre udøvelsen heraf mindre attraktiv Formel national diskrimination Diskrimination på grundlag af nationalitet er generelt forbudt inden for Fællesskabet ved TEF art. 12. Det er derfor utvivlsomt, at traktatens bestemmelser om de frie bevægeligheder altid har omfattet et forbud mod direkte nationalitetsdiskrimination. Anvendelse af nationalitet som kriterium inden for etableringsfrihedens område er dermed som udgangspunkt forbudt. Regler, der er udtrykkeligt diskriminerende, kan opretholdes inden for rammerne af traktatens art. 45 og 46. Der er således begrænsede undtagelser for etableringsfriheden for virksomhed, der er forbundet med udøvelse af offentlig virksomhed, jf. art. 45, og for regler, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed, jf. art. 46. Undtagelserne til etableringsfriheden fortolkes snævert, idet der er tale om bestemmelser, som strider mod Fællesskabets grundlæggende formål. Anvendelsen af undtagelserne i TEF art. 45 og 46 forudsætter desuden, at den diskriminerende regel er egnet til at forfølge det underliggende hensyn, og at reglen er proportional, idet det er en betingelse, at medlemsstaten anvender det mindst restriktive middel til opnå reglens formål. Indirekte diskrimination EF-domstolen har i sin praksis vedrørende fortolkningen af etableringsretten fastslået, at diskriminationsforbudet ikke udelukkende omfatter formel diskrimination. Diskrimination, som ikke er formel, men reel eller indirekte, er således også omfattet af anvendelsesområdet for art. 43, idet medlemsstaten opnår den samme virkning ved at anvende andre kriterier end netop nationalitet. 26/109
Et eksempel på en bestemmelse, som indirekte har diskriminerende virkning, kan være et bopælskrav, jf. afgørelsen i EF-domstolens sag 71/76, Thieffry. Reguleringer, som er indirekte diskriminerende, bliver i EF-domtolens praksis betragtet som en del af restriktionsbegrebet, og foranstaltningernes lovlighed skal derfor også vurderes i henhold til de samme kriterier som de egentlige restriktioner. Dette skyldes, at de indirekte diskriminationsbestemmelser opfylder Domstolens definition af egentlige restriktioner, idet bestemmelserne formelt gælder uden nationalitetsforskel, men konsekvensen af foranstaltningen imidlertid alligevel er, at udøvelsen af de ved traktaten sikrede grundlæggende friheder hæmmes eller gøres mindre tiltrækkende. Restriktioner Egentlige restriktioner, det vil som ovenfor nævnt sige nationale foranstaltninger, der gælder uden nationalitetsforskel, men som alligevel hindrer, hæmmer eller generer borgere og selskaber fra andre EU-lande i at udøve etableringsfriheden, kan i medfør af EF-domstolens praksis også være omfattet af forbudet i art. 43, jf. præmis 37 og præmis 39, 6. pind i Domstolens afgørelse i Gebhard-sagen, sag C- 55/94. Etableringsretten omfatter altså også et forbud mod foranstaltninger, der hæmmer selskabers udøvelse af etableringsfriheden. Nationale restriktioner skal opfylde fire betingelser for at være lovlige i forhold til etableringsfriheden i art. 43. Dette følger blandt andet af EF-domstolens afgørelser i sagerne C-70/95, Kraus, C-55/94, Gebhard, C-212/97, Centros, og generaladvokatens forslag til afgørelse i AMID-sagen, C-141/99. De fire betingelser er: ?? Den nationale regulering skal finde anvendelse uden forskelsbehandling ?? Reguleringen skal være begrundet i tvingende samfundsmæssige hensyn ?? Den pågældende regulering skal være egnet til at opnå formålet ?? Reguleringens midler skal være forholdsmæssige i forhold til det mål, som søges opnået med den pågældende regulering (proportional) Uden forskelsbehandling At reguleringen skal finde anvendelse uden forskelsbehandling indebærer, at en regulering kan være en ulovlig restriktion, hvis den medfører, at det bliver mere byrdefuldt, direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt, for udenlandske end for indenlandske koncerner at virke i Danmark, jf. Karsten Engsig Sørensen i UfR 1992B.180. Der eksisterer altså et forbud over for hindringer, som i særlig grad rammer de sekundære etableringer. Sådanne hindringer vil udgøre en forskelsbehandling i forhold til etableringsretten, uanset om medlemsstaten ikke formelt sondrer på baggrund af nationalitet. 27/109
Page 1 and 2: Analyse og forslag til ny regulerin
Page 3 and 4: 5.2.2 Afgrænsning af juridiske per
Page 5 and 6: I Norge er lån til moderselskaber
Page 7 and 8: En mulighed for begrænsning kunne
Page 9 and 10: På grund af den risikoeksponering
Page 11 and 12: Andet I forbindelse med udarbejdels
Page 13 and 14: under et udenlandsk moderselskab, h
Page 15 and 16: Skattemyndigheden kan dispensere b
Page 17 and 18: Grænserne for udbyttets størrelse
Page 19 and 20: skaber om transaktioner, hvor betal
Page 21 and 22: Lån til ledelsesmedlemmer, og i ak
Page 23 and 24: Oversigt over hovedregler i udenlan
Page 25: De internationale privatretlige reg
Page 29 and 30: Proportionalitet EF-domstolen foret
Page 31 and 32: I 1985 blev der nedsat en ekspertgr
Page 33 and 34: Konventionernes regler pålægger m
Page 35 and 36: 3.3 Sammenfatning Etableringsretten
Page 37 and 38: Forslaget i 1964-betænkningen blev
Page 39 and 40: Lovens definition af et moderselska
Page 41 and 42: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens æn
Page 43 and 44: 4.3 Hvilke lån m.v. er omfattet af
Page 45 and 46: ?? ApS’et havde som eneste formå
Page 47 and 48: Aktionærlån og selvfinansiering D
Page 49 and 50: Disse bestemmelser er naturligvis e
Page 51 and 52: onærlånsbestemmelserne fremgår,
Page 53 and 54: at aktionærer og kreditorer i de i
Page 55 and 56: svensk moderselskab, statueredes de
Page 57 and 58: Det er således alene aktie- og anp
Page 59 and 60: Umiddelbart synes der således ikke
Page 61 and 62: 1) Begrænsning i retten til at teg
Page 63 and 64: delig usikkerhed for datterselskabe
Page 65 and 66: aktieselskab i Tyskland, som er mod
Page 67 and 68: Udbetalingen af udbytte er efter AS
Page 69 and 70: Hensynet til kreditorer For så vid
Page 71 and 72: lånets løbetid. Efter de nuværen
Page 73 and 74: Dette udgangspunkt fraviges dog i A
Page 75 and 76: aggrund synes det ikke at være det
Page 77 and 78:
skelse af renteudgifter og en formi
Page 79 and 80:
Som det fremgår ovenfor, er cash-p
Page 81 and 82:
skab, uanset om det er en del af en
Page 83 and 84:
Hensynet til de kreditorer, som dat
Page 85 and 86:
Med hensyn til forbudet mod selvfin
Page 87 and 88:
disse normalt kun vil være ordinæ
Page 89 and 90:
?? Udlån begrænses til de frie re
Page 91 and 92:
ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 93 and 94:
ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 95 and 96:
medlemmer. Det foreslås derfor at
Page 97 and 98:
§ 115 a, stk. 3, 2. pkt., § 115 a
Page 99 and 100:
7.2 Ingen grænser for udlån - Mod
Page 101 and 102:
etryggende i en given udlånsdispos
Page 103 and 104:
ASL § 115 b Stk. 1. Antages det i
Page 105 and 106:
pct. af aktiekapitalen. I den tilla
Page 107 and 108:
videre underrettes om beslutninger
Page 109:
Stk 3. Sikkerhedsstillelse i strid
show all

Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?