Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

More documents

Recommendations

Info

Mulighederne er: ?? § 16 forbindelse gennem flertal af stemmerne ?? § 17 direkte eller indirekte bestemmende indflydelse ?? § 18 faktiske og aftalekoncerner afhængigt af, om der i en beherskelsesaftale er tildelt modervirksomheden ledelsesret, integrationskoncerner og horisontale koncerner, hvor selskaberne/virksomhederne er sideordnede ?? § 19 cross holding med hver mindst 25% ejerandel. Den tyske koncernret omfatter som udgangspunkt kun forbindelser, hvor datter-/ det afhængige selskab er et tysk aktieselskab, mens moder-/den herskende virksomhed hverken behøver at være tysk eller et kapitalselskab. Koncernretten for tyske GmbH (ikke omfattet af 1. selskabsdiretkiv), adskiller sig på nogle områder fra reglerne i AktienGesetz. Der findes i AktienGesetz §§ 17 og 18 formodningsregler, hvorefter en virksomhed, der på grund af ejerskab besidder et stemmeflertal i et aktieselskab, antages at have bestemmende indflydelse over selskabet, og at en virksomhed med bestemmende indflydelse tilsammen med det afhængige selskab udgør en koncern. I definitionen af faktiske koncerner, herunder horisontale, ligger endvidere et krav om fælles ledelse. Den mest vidtgående koncernbinding er integrationskoncernen. Det kræves her, at et tysk aktieselskab er moderselskab, og at der er tale om et datterselskab, som på en generalforsamling har besluttet at lade sig integrere. Moderselskabet skal enten eje datterselskabet fuldt ud eller have mindst 95% af aktierne, jf. §§ 391 og 320. Moderselskabet har en fuldstændig ledelsesadgang, men det integrerede selskab bevarer dog sin status som selvstændig juridisk enhed. For at cross holding konstruktioner efter § 19 falder ind under begrebet forbundne virksomheder, skal begge være tyske kapitalselskaber. § 328 fastsætter, at uanset størrelsen af ejerandelen i det andet selskab, kan et selskab i en cross holding konstruktion kun udøve rettigheder svarende til en ejerandel på 25%. Cross holding konstruktioner er under stigende kritik fordi, der er risiko for, at kapitalindskud bruges til kunstigt at oppuste selskabskapitalen og til at formindske øvrige aktionærers indflydelse i selskaberne. Aktionær- og koncernlån I tysk selskabsret findes et generelt krav om, at der skal være en kommerciel interesse for selskabet i de transaktioner som besluttes, herunder lån til selskabets ejerkreds. Selskabet skal have en tilsvarende modydelse, og/eller tilbagebetalingskravet skal være erholdeligt. I modsat fald vil ledelsen have overskredet sine beføjelser. AktienGesetz § 57 forbyder tilbagebetaling af selskabskapitalen til ejerne. Det kan alene ske som udbytte eller efter en likvidation. Alle transaktioner skal derfor foregå på markedsvilkår. 20/109
Lån til ledelsesmedlemmer, og i aktieselskaber nærtstående til ledelsesmedlemmer, kræver bestyrelsens godkendelse, jf. AktienGesetz §§ 89 og 115 samt GmbH- Gesetz § 43 a. Virksomheder omfattes af begrebet nærtstående til aktieselskabers ledelsesmedlemmer, hvis et ledelsesmedlem har en ledelsespost i den pågældende virksomhed. AktienGesetz § 89, stk. 4, 3. pkt., undtager fra kravet om bestyrelsens godkendelse ved lån til virksomheder, hvori et ledelsesmedlem fra det långivende selskab har en ledelsespost, hvis låntagervirksomheden enten er forbunden med aktieselskabet, eller der er tale om varekredit. Datterselskabers sikkerhedsstillelse for de samlede lån i en koncern eller indlån på forbundne koncernkonti forudsætter som udgangspunkt en aftale om overskudsoverførsel, som skal vedtages af generalforsamlingen med mindst ¾ flertal af den repræsenterede kapital, jf. § 293. Det er herefter et direktionsspørgsmål, hvor store beløb, der kan overføres. Foreligger der ikke en aftale om overførsel af overskud kan et moderselskab i en integrationskoncern dog godt beslutte en overførsel af datterselskabets formue til sig, men moderselskabet hæfter i så fald solidarisk for datterselskabets forpligtelser, jf. AktienGesetz § 322. I aftalekoncerner har datterselskabet et udligningskrav, hvis beherskelsesaftalen påfører det tab, og ved aftalens ophør har datterselskabets kreditorer krav på sikkerhedsstillelse fra modervirksomheden. I en faktisk koncern må datterselskabet kun påføres økonomisk ulempe, hvis det får en tilsvarende fordel eller ved regnskabsårets afslutning får et løfte om en konkret modydelse, jf. § 317. Selvfinansiering Beskyttelsen af selskabers kapital i henholdsvis AktienGesetz § 57 og GmbH- Gesetz § 30 begrænser muligheden for at yde lån til ledelsen og dens nærtsstående, uanset anvendelsen af det optagne lån. Når formålet med et lån er at finansiere erhvervelser i selskabet, vil bestemmelserne derfor være relevante, hvis låntager tilhører den omfattede personkreds, som beskrevet under ”Aktionær- og koncernlån”. Finansiering af erhvervelser i et aktieselskab rammes også af et forbud i AktienGesetz § 71 a. Bestemmelsen udlægges derhen, at også indirekte finansiering er forbudt, hvilket omfatter finansiering fra dattervirksomheder. Banker og andre finansielle selskabers sædvanlige forretningstransaktioner og til dels finansiering af medarbejderes aktiekøb er undtaget for forbudet. 21/109
Page 1 and 2: Analyse og forslag til ny regulerin
Page 3 and 4: 5.2.2 Afgrænsning af juridiske per
Page 5 and 6: I Norge er lån til moderselskaber
Page 7 and 8: En mulighed for begrænsning kunne
Page 9 and 10: På grund af den risikoeksponering
Page 11 and 12: Andet I forbindelse med udarbejdels
Page 13 and 14: under et udenlandsk moderselskab, h
Page 15 and 16: Skattemyndigheden kan dispensere b
Page 17 and 18: Grænserne for udbyttets størrelse
Page 19: skaber om transaktioner, hvor betal
Page 23 and 24: Oversigt over hovedregler i udenlan
Page 25 and 26: De internationale privatretlige reg
Page 27 and 28: Et eksempel på en bestemmelse, som
Page 29 and 30: Proportionalitet EF-domstolen foret
Page 31 and 32: I 1985 blev der nedsat en ekspertgr
Page 33 and 34: Konventionernes regler pålægger m
Page 35 and 36: 3.3 Sammenfatning Etableringsretten
Page 37 and 38: Forslaget i 1964-betænkningen blev
Page 39 and 40: Lovens definition af et moderselska
Page 41 and 42: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens æn
Page 43 and 44: 4.3 Hvilke lån m.v. er omfattet af
Page 45 and 46: ?? ApS’et havde som eneste formå
Page 47 and 48: Aktionærlån og selvfinansiering D
Page 49 and 50: Disse bestemmelser er naturligvis e
Page 51 and 52: onærlånsbestemmelserne fremgår,
Page 53 and 54: at aktionærer og kreditorer i de i
Page 55 and 56: svensk moderselskab, statueredes de
Page 57 and 58: Det er således alene aktie- og anp
Page 59 and 60: Umiddelbart synes der således ikke
Page 61 and 62: 1) Begrænsning i retten til at teg
Page 63 and 64: delig usikkerhed for datterselskabe
Page 65 and 66: aktieselskab i Tyskland, som er mod
Page 67 and 68: Udbetalingen af udbytte er efter AS
Page 69 and 70: Hensynet til kreditorer For så vid
Page 71 and 72:
lånets løbetid. Efter de nuværen
Page 73 and 74:
Dette udgangspunkt fraviges dog i A
Page 75 and 76:
aggrund synes det ikke at være det
Page 77 and 78:
skelse af renteudgifter og en formi
Page 79 and 80:
Som det fremgår ovenfor, er cash-p
Page 81 and 82:
skab, uanset om det er en del af en
Page 83 and 84:
Hensynet til de kreditorer, som dat
Page 85 and 86:
Med hensyn til forbudet mod selvfin
Page 87 and 88:
disse normalt kun vil være ordinæ
Page 89 and 90:
?? Udlån begrænses til de frie re
Page 91 and 92:
ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 93 and 94:
ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 95 and 96:
medlemmer. Det foreslås derfor at
Page 97 and 98:
§ 115 a, stk. 3, 2. pkt., § 115 a
Page 99 and 100:
7.2 Ingen grænser for udlån - Mod
Page 101 and 102:
etryggende i en given udlånsdispos
Page 103 and 104:
ASL § 115 b Stk. 1. Antages det i
Page 105 and 106:
pct. af aktiekapitalen. I den tilla
Page 107 and 108:
videre underrettes om beslutninger
Page 109:
Stk 3. Sikkerhedsstillelse i strid
show all

Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?