Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

Mulighederne er:
?? § 16 forbindelse gennem flertal af stemmerne
?? § 17 direkte eller indirekte bestemmende indflydelse
?? § 18 faktiske og aftalekoncerner afhængigt af, om der i en beherskelsesaftale er
tildelt modervirksomheden ledelsesret, integrationskoncerner og horisontale
koncerner, hvor selskaberne/virksomhederne er sideordnede
?? § 19 cross holding med hver mindst 25% ejerandel.
Den tyske koncernret omfatter som udgangspunkt kun forbindelser, hvor datter-/
det afhængige selskab er et tysk aktieselskab, mens moder-/den herskende virksomhed
hverken behøver at være tysk eller et kapitalselskab. Koncernretten for tyske
GmbH (ikke omfattet af 1. selskabsdiretkiv), adskiller sig på nogle områder fra
reglerne i AktienGesetz.
Der findes i AktienGesetz §§ 17 og 18 formodningsregler, hvorefter en virksomhed,
der på grund af ejerskab besidder et stemmeflertal i et aktieselskab, antages at
have bestemmende indflydelse over selskabet, og at en virksomhed med bestemmende
indflydelse tilsammen med det afhængige selskab udgør en koncern. I definitionen
af faktiske koncerner, herunder horisontale, ligger endvidere et krav om
fælles ledelse.
Den mest vidtgående koncernbinding er integrationskoncernen. Det kræves her, at
et tysk aktieselskab er moderselskab, og at der er tale om et datterselskab, som på
en generalforsamling har besluttet at lade sig integrere. Moderselskabet skal enten
eje datterselskabet fuldt ud eller have mindst 95% af aktierne, jf. §§ 391 og 320.
Moderselskabet har en fuldstændig ledelsesadgang, men det integrerede selskab
bevarer dog sin status som selvstændig juridisk enhed.
For at cross holding konstruktioner efter § 19 falder ind under begrebet forbundne
virksomheder, skal begge være tyske kapitalselskaber. § 328 fastsætter, at uanset
størrelsen af ejerandelen i det andet selskab, kan et selskab i en cross holding konstruktion
kun udøve rettigheder svarende til en ejerandel på 25%. Cross holding
konstruktioner er under stigende kritik fordi, der er risiko for, at kapitalindskud
bruges til kunstigt at oppuste selskabskapitalen og til at formindske øvrige aktionærers
indflydelse i selskaberne.
Aktionær- og koncernlån
I tysk selskabsret findes et generelt krav om, at der skal være en kommerciel interesse
for selskabet i de transaktioner som besluttes, herunder lån til selskabets ejerkreds.
Selskabet skal have en tilsvarende modydelse, og/eller tilbagebetalingskravet
skal være erholdeligt. I modsat fald vil ledelsen have overskredet sine beføjelser.
AktienGesetz § 57 forbyder tilbagebetaling af selskabskapitalen til ejerne. Det kan
alene ske som udbytte eller efter en likvidation. Alle transaktioner skal derfor foregå
på markedsvilkår.
20/109