PDF : 2.2 Mb - Københavns Universitet

PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Universitet volume 35 / nummer 6 / december / 2003 

Ny kandidatuddannelse i 

lægemiddelvidenskab 

Studerende på DFU – et portræt

2 

PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Universitet volume 35 / nummer 6 / december / 2003 

Bestyrelsen trukket i arbejdstøjet 

Første møde i den nye bestyrelse 

for Danmarks Farmaceutiske 

Universitet har været 

afholdt, bestyrelsen har konstitueret 

sig, og arbejdet er godt 

begyndt. 

Bestyrelsen og DFU’s administration 

får travlt i den 

kommende tid. Inden jul skal 

budget 2004 være på plads 

og godkendt. Samtidig er arbejdet 

med at udmønte den 

nye universitetslov iværksat. 

Primo 2004 skal de nye vedtægter 

for DFU være indsendt 

til Videnskabsministeriet, og 

forretningsordenen for bestyrelsens 

arbejde være på plads. 

Rektorstillingen skal opslås og 

besættes. Udviklingskontrakten, 

der sætter rammen for de 

kommende års udvikling, skal 

udarbejdes og indgås med ministeriet. 

Hvad er bestyrelsen rolle i alt dette? Bestyrelsen er jf. universitetsloven 

øverste myndighed for universitetet. Bestyrelsen 

varetager universitetets interesser som uddannelses- og 

forskningsinstitution og fastlægger retningslinjerne for dets 

organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. 

Mit, og jeg tror også den øvrige bestyrelses, første indtryk af 

DFU er meget positivt. DFU er et lille veldrevet universitet, hvis 

styrke er, at det helt kan koncentrere sig om de farmaceutiske 

videnskaber. 

Forskningen på DFU har dokumenteret høj standard. DFU’s 

kandidater er særdeles efterspurgte i industrien og i samfundet 

i øvrigt. Der er gode planer for nye uddannelser på kan- 

Plexus nummer 6 • december 2003 • volume 35: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Universitet / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) e-mail: jemu@dfuni.dk, 

Annette Houman e-mail: aho@dfuni.dk / Redaktionsudvalg: Jørgen Olsen (A), Laila Launsø (S), Flemming Steen Jørgensen (M), Hanne Mørck (F), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M), 

Klaus Kofoed (stud.), Bente Helgeneseth (stud.) / Forside: Linda Wulf-Andersen, ph.d.-studerende, foto: Mikal Schlosser/ Layout: Mads Frederik/Graphic Design MDD 

Tryk: Centraltrykkeriet Skive / Deadline for næste nummer af Plexus er den 6. februar 2004 – udkommer den 20. februar / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Universitetets 

mening / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via e-mail. / Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler 

Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Humera Gabrielsen hug@dfuni.dk 

ISSN: 1399-6606 / Annoncer: ADVICE A/S, Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77, salg@advice.dk 

plexus 6 december 2003 

didat- og overbygningsniveau, 

der vil kunne opfylde nye samfundsbehov. 

Blandt bestyrelsens vigtigste 

opgaver er at sikre universitets 

forskningsfrihed og være 

med til sikre et godt arbejdsklima. 

Efter bare nogle få besøg 

på DFU fornemmer man den 

gode stemning, der hersker 

blandt ansatte og studenter. 

Det er vigtigt. Kun, hvis arbejdsklimaet 

er i top, kan DFU 

sikre sig de bedste studenter, 

uddanne de bedste kandidater, 

tiltrække og fastholde de topforskere 

og undervisere, der er 

en forudsætning for at klare 

sig i den internationale konkurrence. 

Det er derfor afgørende at 

bevare og udvikle DFU som 

en inspirerende arbejdsplads, 

hvor talent, initiativ og begejstring bliver værdsat, og hvor der 

udvises tillid og værnes om den akademiske frihed, når denne 

udmøntes i fremragende resultater. Universitetets forskningsstrategi 

med fokus på fire områder er logisk, fordi der er behov 

for viden og kandidater med viden på områderne, og fordi fokusering 

øger mulighederne for international gennemslagskraft 

og for at tiltrække den nødvendige eksterne finansiering. 

Jeg og den øvrige bestyrelse ser frem til i samarbejde med 

rektor, medarbejdere og studenter at sikre udviklingen af 

Danmarks Farmaceutiske Universitet. 

Nils Strandberg Pedersen 

Formand for DFU’s bestyrelse

IndholdÅRSFESTEN 2003: 

4 

4 Begivenhedernes år 

8 Forandringernes år 

12 Til styrket kamp for nye, sikre lægemidler... 

28 

20 

32 

15 

16 

20 

25 

27 

28 

31 

32 

34 

36 

38 

40 

42 

44 

46 

48 

50 

Bestyrelsen har konstitueret sig 

Opbakning til ny kandidatuddannelse 

Studerende på DFU - et portræt 

Forlaget og DSR-Rengøring fyldte 30 år 

Interkulturelle DFU 

Hvad er Pinsestævne? 

Efterårets SU-aktivitetskontrol afsluttet 

DAGEN – om studenterpolitik 

DFU og pressen 

Nyt fra DSR 

Sådan virker Fantasy i hjernen 

Luftarter og latter i lune Lissabon 

Kemistuderende til TOKS-træf på DFU 

DFB møder DNLB: umuligt at dele 

elektroniske tidsskrifter 

E-learning og efterår i Strasbourg 

Fuldt hus til Inspirationsdag 

Nyt værktøj til web-evalueringer 


3

4 

Å RSFESTE N 2003Å RSFE STE N 20 0 3 

Begivenhedernes år 

Efter et år på posten kunne DFU's rektor Sven Frøkjær i sin tale ved Universitets 

årsfest den 5. december se tilbage på et år med store forandringer: 

Året 2003 har været et begivenhedsrigt år for Danmarks 

Farmaceutiske Universitet og har i betydelig grad været 

præget af den nye universitetslov og af de ændringer af universitetsverdenen, 

som den medfører både i relation til ledelsesstrukturen 

og inden for uddannelsesområdet. 

Vi begyndte året med et navneskift og en ny rektor. Vi er 

stadig mange, der ikke helt har vænnet sig til at sige Danmarks 

Farmaceutiske Universitet i stedet for Højskolen. Det går lidt 

bedre med DFU. 

Vores tidligere rektor, professor Povl Krogsgaard-Larsen, 

havde i sin forholdsvis korte tid på posten fået sat en række 

spændende initiativer i gang, så en væsentlig opgave for ledelsen 

har fra starten af året været at få disse aktiviteter imple- 


menteret på en fornuftig måde. Jeg tænker her bl.a. på de fire 

strategiske fokusområder, inden for rammerne af hvilke DFU 

har valgt at satse en væsentlig del af sine forskningsresurser 

samt en række nye uddannelsesinitiativer. 

Derudover har det danske universitetssystem været underkastet 

en evaluering af OECD. Det har været spændende at deltage 

i denne proces, og vi ser frem til, at den endelige rapport 

fra OECD-panelet bliver offentliggjort. 

Den nye universitetslov 

Debatten omkring udformningen af den nye universitetslov 

har været intens, men det er næppe nogen hemmelighed, at 

Året begyndte med et rektorskifte på DFU: Sven 

Frøkjær (tv) afløste Povl Krogsgaard-Larsen. 

Foto JM


DFU som et monofakultært universitet overordnet set har haft 

en positiv indstilling til de dybtgående ændringer inden for ledelsesstrukturen, 

som er blevet indført med den nye lov. Vi valgte 

tidligt på året at gå efter en relativ hurtig implementering 

af universitetsloven og har indtil nu kunnet følge tidsplanen 

og allerede 30. september – en uge efter, at Konsistorium havde 

peget på de seks eksterne medlemmer af bestyrelsen – forelå 

videnskabsminister Helge Sanders godkendelse. 

Ny bestyrelse 

Bestyrelsen er trukket i arbejdstøjet og har nu konstitueret 

sig med administrerende direktør Nils Strandberg Pedersen, 

Statens Serum Institut, som formand og vicedirektør Aase Helles, 

Nycomed Danmark, som næstformand. De øvrige eksterne 

medlemmer er administrerende direktør Dorte Olesen, UNI-C, 

Danmarks IT-center for forskning og uddannelse; professor og 

prodekan Birgitte Nauntofte, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 

KU; forskningsdirektør Peter Kurtzhals, Novo Nordisk og 

apoteker Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadell, Svendborg Løve 

Apotek. De interne medlemmer af bestyrelsen er lektor Bente 

Gammelgaard, docent Harald Hansen, laboratoriekoordinator 

Tove Eckhardt, og som repræsentanter for de studerende blev 

stud.pharm. Lisbeth Nilsson og stud.pharm. Klaus Kofoed valgt 

ind i bestyrelsen. 

I denne sammenhæng vil jeg gerne fremhæve den høje 

valgdeltagelse ved valget af de interne medlemmer af bestyrelsen. 

Det vidner om en betydelig interesse for DFU’s virke 

både blandt medarbejdere og studerende, og samtidig giver 

opbakningen et godt udgangspunkt for deres bidrag til bestyrelsesarbejdet. 

Jeg synes, vi har fået en stærk og yderst kompetent bestyrelse, 

som udover en betydelig strategisk indsigt samlet set 

besidder en faglig bredde og ekspertise inden for DFU’s virkefelt 

– både forsknings- og uddannelsesmæssigt – som er af helt 

afgørende betydning for, at DFU også fremover kan være på 

forkant med den udvikling, der sker inden for det farmaceutiske 

område. 

Ny organisation 

Bestyrelsen har i samarbejde med ledelsen taget de første 

skridt med henblik på udformning af DFU’s vedtægter. Processen 

er godt i gang, og planen er, at vedtægterne kan indsendes 

til godkendelse i Videnskabsministeriet i løbet af januar 2004. 

Det er afgørende, at processen også efterfølgende holdes i 

gang, da en godkendelse af vedtægterne er grundlaget for, at 

vi kan implementere den nye organisation og ledelsesstruktur 

med ansat rektor, prorektor og institutledere. Selvom vi ved, 

at der potentielt kan være en divergens i opfattelsen af visse 

elementer af lovteksten som f.eks. tolkningen af ”størst mulig 

åbenhed omkring bestyrelsens arbejde”, så er det vores håb, at 

de gode og konstruktive relationer, vi traditionelt har til ministeriet, 

vil fremme processen, så vi allerede i løbet af foråret kan 

have vedtægterne på plads og umiddelbart derefter få ansat en 

rektor og hurtigt derefter prorektor og institutledere. 

Udviklingskontrakt 

Af andre væsentlige opgaver, som ligger på bestyrelsens bord, 

vil jeg blot nævne forhandling af en udviklingskontrakt for DFU 

med Videnskabsministeriet. Da udviklingskontrakten bl.a. skal 

indeholde de overordnede visioner og strategiske mål for DFU, 

vil det være naturligt, at dette arbejde tager udgangspunkt i 

de nye strategiplaner for forskning, uddannelse, videnformidling 

og videnudveksling, som skal udarbejdes på forskellige 

niveauer og i forskellige organer på DFU. Et arbejde, som alle 

DFU’s ansatte og studenterne i vores kollegiale organer på den 

ene eller anden måde bliver involveret i. Men det bliver også 

et arbejde, der vil ske i et tæt samarbejde med vores eksterne 

samarbejdsparter i den farmaceutiske industri, inden for apotekervæsenet, 

på sygehusene og i den øvrige offentlige sektor 

samt på universiteter både nationalt og internationalt. 

Teknologitransfer og forskning 

Pressen kritiserer ofte universiteterne for manglende vilje eller 

evne til at interagere med det omgivende samfund. Kritikken 

går bl.a. på, at vi udtager for få patenter, og at vi ikke er tilstrækkelig 

gode til at etablere nye virksomheder. Videnskabsministeren 

har derfor også klart meldt ud, at han ønsker ”en åben motorvej” 

mellem universiteter og erhvervslivet bl.a. med henblik 

på at optimere den samfundsmæssige udnyttelse af den viden, 

der skabes i universitetsverdenen. 

Denne udmelding ser DFU positivt på, idet vi har en lang tradition 

for et godt og konstruktivt samarbejde med erhvervslivet, 

bl.a. den farmaceutiske industri, senest eksemplificeret ved 

vores erhvervsrettede forskerskole, Drug Research Academy. 

En af grundene til vores positive erfaringer med et tæt samarbejde 

med den farmaceutiske industri er, at der grundlæggende 

hersker en gensidig forståelse og respekt for de forskellige 

betingelser og mål, der er udgangspunktet for vores virke. 

Det betyder bl.a., at DFU oplever en accept af, at den generiske 

viden, som danner grundlag for mere målrettet forskning og 

udvikling, skabes i et miljø med forskningsfrihed. 

Problemerne for universiteterne kan imidlertid opstå, når 

man ukritisk prøver at bruge mere eller mindre validerede 

kvantitative mål som succeskriterier – f.eks. antal patentansøgninger, 

som mål for vores evne til videnformidling og videnoverførsel. 

Effekten af den personlige kontakt og samarbejde 

eller udnyttelse af universitetsforskning uden bibliometriske 

reference i form af f.eks antallet af citationer er vanskeligere 

at måle. 

Det er således kun de færreste steder, man har mulighed for 

at måle, i hvilket omfang videnskabelig litteratur downloades 

fra diverse databaser og finder direkte anvendelse i industrien. 

Et sådant system har de dog på Uppsala-universitet, og af de 

10 afhandlinger, der pt ligger på top-10 listen, er de fem fra det 

farmaceutiske fakultet, men med et meget begrænset antal citationer 

i den videnskabelige litteratur. Vi har nu taget kontakt 

til Uppsala for at undersøge mulighederne for, at ph.d.-afhandlinger 

fra DFU på tilsvarende vis kan bliver gjort tilgængelig på 

nettet. 

Universitetsforskning skal være elitær og have impact i såvel 

den akademiske verden som værdi for det omgivne samfund. 

Men vi skal passe på, at vi ikke forfølger kortsigtede kvantiserbare 

mål, men bevarer muligheden for at afprøve nye grænser 

samtidig med, at vi er vores samfundsmæssige ansvar bevidst 

og sørger for, at ideer bliver beskyttet, således at de kan udnyttes 

til glæde for samfundet. Siden 2000 har DFU behandlet 22 

patentideer, og der er indsendt fem patentansøgninger med 

DFU-ansatte som opfindere. I samme periode er der etableret 

to biotech-virksomheder på basis af forskning, som bl.a. udspringer 

fra DFU. Der har også siden 2000 været en betydelig 

stigning i det antal kontrakter og aftaler, der er indgået, nemlig 

fra 17 i 2000 til foreløbig 93 i 2003. Denne udvikling tror jeg vil 


5

6 


 

fortsætte og accelerere bl.a. via samarbejdet med TechTransenheden, 

der er etableret på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 

på Københavns Universitet. 

Det bliver spændende at se den endelige udformning af den 

nye lov om teknologioverførsel. Set fra vores synsvinkel vil fleksibilitet 

og frihed til at indgå aftaler efter forskellige modeller 

være et stærkt ønske, men selvfølgelig under behørig hensyntagen 

til gennem egnede selskabsstrukturer at opnå beskyttelse 

imod bl.a. tab og ansvarspådragelse. 

Ny studieordning og nye uddannelser 

En af de helt centrale udfordringer for universiteterne i dag er 

kravet om større fleksibilitet i uddannelsessystemet bl.a. ved 

indførelse af 3+2-strukturen. Dvs. en 3-årig bacheloruddannelse 

og en 2-årig kandidatoverbygning. Strukturen er nu med den 

nye bekendtgørelse af 19. juni 2003 om de farmaceutiske bachelor- 

og kandidatuddannelser implementeret på DFU i form 

af en farmaceutisk bacheloruddannelse, som blev søsat i år, 

og en farmaceutisk kandidatoverbygning, som starter i 2006. 

Studienævnet har i den forbindelse ydet en meget betydelig 

arbejdsindsats, som har båret frugt, og som stort set lever op til 

de ønsker, men samtidig begrænsede muligheder vi – med den 

autorisationsgivende uddannelse – havde til fleksibilitet. 

Nu er det ikke kun fleksibilitet inden for den enkelte uddannelse, 

der er interessant, men måske nok så meget mulighederne 

for en øget fleksibilitet mellem forskellige uddannelser og 

universiteter. Her bakker vi meget op om større fleksibilitet og 

dermed flere valgmuligheder for de studerende. Studienævnet 

hviler derfor heller ikke på laurbærrene, men er nu gået i gang 

med at udarbejde rammerne til en kandidatoverbygning for 

ikke-farmaceutiske bachelorer, hvor studerende med en natur-, 

teknisk- eller sundhedsvidenskabelig bachelorgrad og med 

et ønske om en karriere i lægemiddelindustrien kan opnå en 

naturvidenskabelig baseret kandidatgrad inden for lægemiddelvidenskab. 

Ideen har været diskuteret med mulige aftagere 

ved en uddannelseskonference, som blev afholdt i november. 


Skitsen til uddannelsen blev modtaget meget positivt, og det 

er nu vores håb, at vi vil kunne udbyde en sådan kandidatoverbygning 

allerede til september 2004. 

Også på videre- og efteruddannelsesområdet har der været 

betydelig aktivitet. Pr. 1. januar starter vi således to nye masteruddannelser: 

Master of Industrial Drug Development og Master 

i Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse. Derudover har vi indgået 

en aftale med sygehusapotekerne og Amtsrådsforeningen 

om ansvaret for en specialistuddannelse i sygehusfarmaci. 

Synlighed 

Et meroptag af studerende 

kan føre til et uoverskueligt 

pladsproblem 

på DFU. 

DFU har gennem de sidste par år haft væsentlig øget fokus på 

branding af farmaceutuddannelsen og DFU som universitet. 

Grundlaget for vores uddannelsesaktiviteter er vores fortsatte 

evne og mulighed for at tiltrække unge dygtige og engagerede 

studerende. Det lykkedes igen i år, selvom kvote-2 ansøgertallet 

i marts måned skabte en vis nervøsitet. DFU vil fortsætte med 

at profilere sig over for gymnasieeleverne, og dette sker bl.a. ved 

studieorienterende møder på gymnasierne samt studiebesøg 

på DFU, hvor bl.a. den årlige publikation ”Lægemiddelforskning” 

tjener som inspiration. 

DFU har taget initiativ til udarbejdelse af en interdisciplinær 

case-baseret temabog om lægemidler, som er tænkt anvendt 

som tværfaglig undervisnings- og inspirationsmateriale i kemi 

og biologi på gymnasierne. Et spændende initiativ, som bl.a. 

har fået økonomisk støtte fra Lægemiddelindustriforeningen 

og fra flere danske medicinalvirksomheder. Desværre er finansieringen 

ikke helt på plads endnu, men en sådan temabog vil 

forhåbentlig kunne bidrage til at åbne endnu flere gymnasieelevers 

øjne for den spændende og udfordrende verden, der 

ligger inden for bl.a. lægemiddelområdet. 

Helt afgørende for vores synlighed er selvfølgelig også, at 

DFU-ansatte og farmaceuter i al almindelighed er synlige i den 

offentlige debat, samt at vi på anden vis kan profilere Universitetet. 

Dette punkt har været væsentligt for os i forbindelse 

med navneskiftet fra Højskole til Universitet og efterfølgende 

Foto JM


ved valg af DFU’s nye grafisk design. Jeg skal ikke benægte, at 

det var med en vis vemod, at jeg sagde farvel til DFH’s gamle 

smukke bomærke, som var lavet af Mads Stage, og som i mere 

end 30 år har ”tjent” DFH. Men med vores nye grafiske design 

har vi fået et moderne og stærkt bomærke, der ved sammenskrivningen 

af vores danske og engelske navn symboliserer, 

at DFU agerer i en international verden samtidig med, at de 

to kvadrater med skiftende figurer illustrerer fleksibilitet og 

omstillingsparathed. 

Hvis søgningen på grund af vores forskellige rekrutteringsinitiativer 

skulle give anledning til et væsentligt øget pres for 

et meroptag af studenter, så løber vi dog hurtigt ind i et uoverskueligt 

pladsproblem. Selvom der i det forløbne år har været 

foretaget en tiltrængt bygningsrenovering, så mangler vi øvelseslaboratorier, 

og de studerende har dårlige lokaleforhold. Det 

gælder såvel kantineplads som adgang til læse-/studierum. En 

løsning på disse problemer vil være nybygning eller overtagelse 

af bygningsmassen på Universitetsparken 4. Begge løsninger 

har dog en betydelig tidshorisont. 

Forskning og Forskeruddannelse 

Der er en betydelig dynamik i forskningen på DFU. Sidste år blev 

den overordnede strategi for vores fire strategiske fokusområder 

besluttet 

• Kortlægning af metabonomer 

• Strukturbaseret lægemiddelforskning 

• Lægemiddelformulering 

• Rationel farmakoterapi 

Implementeringsprocessen fortsættes og grupperne har nu 

udarbejdet strategiplaner for de videre forskningsaktiviteter. 

Forskeruddannelsen har i mange år været et meget væsentligt 

indsatsområde for DFU, og med etableringen af den 

erhvervsrettede forskerskole Drug Research Academy i juli 2002 

fik den en yderligere dimension. 

Drug Research Academy, der er etableret ved samfinansiering 

mellem medicinindustrien, Videnskabsministeriet og DFU, 

skal uddanne forskere i et interdisciplinært miljø og med et 

klart erhvervssigte, men samtidig skal aktiviteterne styrke de 

stærke forskningsmiljøer på DFU. Projekterne har altså ikke 

karakter af kontraktforskning for industrien, men udspringer 

interesse- og emnemæssigt af den generiske forskning, der drives 

på DFU. Det er et centralt punkt for vores institution, og jeg 

vil gerne komplimentere den danske medicinindustri for denne 

holdning til et samarbejde mellem industrien og universitetsverdenen. 

Herigennem får vi uddannet den næste generation 

af farmaceutiske forskere, som vil kunne medvirke til at opfylde 

den efterspørgsel efter farmaceuter og farmaceutisk uddannede 

forskere, der er både i industrien og på DFU. 

Vi står dog konstant over for nye udfordringer, og allerede 

ved slutningen af næste år har vi uddelt de sidste ph.d.-stipendier 

i DRA-regi. Det betyder, at vi allerede nu – og i en diskussion 

med ministeriet og medicinindustrien – skal i gang med at 

finde muligheder for en videreudvikling af vores forskeruddannelseskoncept, 

så vi også fremover kan uddanne de ph.d.’er, 

som vi og det øvrige samfund har brug for. 

Forskerbevillinger, udnævnelser og priser 

DFU’s forskere har også i år været i stand til at tiltrække betydelige 

bevillinger fra eksterne kilder – det være sig fra forskningsrådene, 

private fonde, EU eller fra helt anden side. Jeg vil gerne 

Forskeruddannelsen har i mange år været et indsatsområde for DFU. 

udtrykke min anerkendelse til dem, der ved en særlig personlig 

indsats og ofte i en urimelig hård konkurrence om de begrænsede 

midler på den måde er i stand til at profilere DFU. Jeg skal 

ikke gå i detaljer med de enkelte forskningsbevillinger, men vil 

rette en stor tak til alle bidragsydere, som på den måde har vist 

vores forskere og DFU tillid. 

Siden sidste årsfest har ansatte ved DFU modtaget forskellige 

hædersbevisninger: Professor Jan Engberg modtog i december 

Descartes-prisen og en af vores tidligere ph.d.-studerende 

Michael Qvist har sammen med sine vejledere modtaget “2003 

AAPS PharmSci Manuscript Award”. 

Bent Halling-Sørensen blev i løbet af året udnævnt til professor 

i kemisk toksikologi. 

En anden af DFU’s professorer har opnået international anerkendelse, 

nemlig professor Ole Bjerrum, som er blevet valgt 

til formand for EUFEPS, European Federation of Pharmaceutical 

Sciences. 

Nye udfordringer 

Det kommende år vil, som jeg indledte med at sige, byde på 

mange udfordringer for DFU både organisatorisk, uddannelses- 

og forskningsmæssigt. Det samme gælder for aftagerne af 

vores kandidater og ph.d.’er. Selvom DFU er en lille institution, 

føler jeg os godt rustet til at give vores bidrag til, at også vores 

kandidater i fremtiden kan være med til at tage kampen og 

udfordringerne op og yde en højt kvalificeret indsats som lægemiddeleksperter 

i den farmaceutiske industri, inden for apotekervæsnet, 

på sygehusene og i den øvrige offentlige sektor. 


Foto JM 

7

8 


Forandringernes år 

Den nybagte formand for DSR, Kamilla Witt, ser tilbage på det forgangne år: 

Det år har været forandringernes år i mere end én forstand. 

Året startede med, at vores Højskole blev til Universitet, 

så ingen længere skal være i tvivl om, hvilken slags institution 

vi er. Med det nye navn måtte web-adressen udskiftes, 

hvilket medførte visse problemer, da man ikke umiddelbart 

kunne bruge DFU, men måtte tænke kreativt for at finde et 

let genkendeligt domæne at udskifte det gammelkendte 

DFH med. Man fandt en løsning, og fra den 3. oktober blev 

dfuni det nye sted at søge information om universitetet. 

Med navneskiftet var det også naturligt, at Universitetets 

ansigt udadtil blev frisket op i form af et nyt logo. Det nye 

logo gør op med fortiden og symboliserer dynamik og forandring 

– passende nøgleord for året der gik. 

DFU's bestyrelse 

Årets store begivenhed var implementeringen af den nye 

ledelsesstruktur med indførelsen af en overordnet beslutningstagende 

bestyrelse som øverste myndighed. Det er sket 

som et led i den nye universitetslov og har medført, at Konsi- 

DSR-formand Kamilla Witt berettede om året der gik. 


Foto JM 

storium vil blive nedlagt. Udvælgelsen af den nye bestyrelse 

blev foretaget af en af Konsistorium nedsat følgegruppe, der 

har arbejdet med personprofiler, man fandt ville egne sig 

bedst til at varetage DFU’s interesser. 

Kvaliteter man specielt her har lagt vægt på er erfaringer i 

ledelse, økonomi og universitetspædagogik, samt repræsentation 

fra industri, apoteks- og sygehussektoren. 

Bestyrelsen blev godkendt af Videnskabsministeriet den 

30. september, og det er mig en stor ære at kunne byde den 

nye bestyrelse hjertelig velkommen på egne og de studerendes 

vegne. Velkommen til DFU! 

Vi er glade for, at de studerende har fået to ud af de i alt 

11 pladser i bestyrelsen, pladser der vil sikre, at de studerende 

også i fremtiden vil have stor medindflydelse på beslutninger 

og ændringer, der omhandler Universitetet. Det mener vi 

er vigtigt, da Universitetet gerne skulle ledes i både samfundets, 

de ansattes og de studerendes retning i fremtiden. 

Valget til bestyrelsen blev for de studerendes vedkommende 

et kampvalg imellem DSR’s liste for studenterpolitikere 

og en alternativ liste for “almindelige” studerende. 

På begge sider stillede to studerende op, og der blev kørt 

valgkampagne i ugerne op til den 22. september. Det var 

rart at erfare, at 30,1 procent af de studerende havde taget 

stilling, og stemte på, hvem de mente bedst egnede sig til at 

varetage deres interesser i bestyrelsen. DSR’s liste fik et overvældende 

flertal, og det er mig en glæde at kunne ønske de 

to studerende hjertelig tillykke med det flotte resultat. 

Bestyrelsen står nu foran den første store opgave, nemlig 

at udarbejde DFU-vedtægter og dermed klarlægge den nye 

organisations- og ledelsesstruktur. En opgave, der kræver 

bestyrelsens fælles erfaringsgrundlag, og som med tiden vil 

føre endnu flere forandringer til Universitetet. 

3+2-ordningen 

I sommeren 2003 lød startskuddet for en 3+2-kandidatuddannelse 

på DFU. Den nye studieordning af 2003 er opstået 

på baggrund af en politisk beslutning om, at alle universitetsuddannelser 

skal opdeles i en 3-årig bachelordel og en 2årig 

kandidatdel, således at der i hele uddannelsessystemet 

er flere valgmuligheder og en større fleksibilitet for de studerende. 

Denne aktive tilpasning til Bologna-deklarationen, 

hvis primære mål er øget udveksling mellem studerende i 

EU-landene, hilser vi velkommen. I den ny studieordning er 

der blevet flyttet rundt på kurser, nogle er gledet ud eller er 

blevet erstattet af nye og mere tidssvarende. Dette har de


Alt for få kvadratmeter giver kamp om pladserne. 

studerende, via deres repræsentanter i Studienævnet, haft 

stor indflydelse på. Der er blevet lyttet og talt for og imod de 

studerendes ønsker. På den måde er studieordningen 2003 

også de studerendes studieordning, hvor ønsker om ændringer 

af kurser fra de to sidste studieordninger er blevet imødekommet, 

således at det hele nu går op i en forhåbentlig 

højere enhed. Som studerende på den nye studieordning vil 

man i år 2006 stå som de første farmaceutiske bachelorer og 

bærer titlen ”Bachelor of Science in Pharmacy”. 

Herefter vil det være muligt at fortsætte kandidatoverbygning 

på DFU eller skifte over til et andet naturvidenskabeligt 

fag, ligesom det vil være muligt for andre bachelorer 

at komme til DFU for at tage en kandidatoverbygning. Dette 

medfører selvfølgelig mange problemer og spekulationer 

omkring titler og eventuelle grendelinger. Er det muligt, at 

disse bachelorer får deres egen titel, og at både farmaceutstuderende 

med- og uden jus stadig kan kalde sig cand. 

pharm.? Dette er spørgsmål, der bliver spændende at følge 

i fremtiden. 

Vi mener, at vores nye farmaceutiske bacheloruddannelse 

vil give bachelorerne det, som generelt kendetegner 

farmaceuter, nemlig den brede faglighed. På den måde vil 

nyuddannede farmaceuter også i fremtiden leve op til deres 

status som lægemiddeleksperter. 

Vi glæder os under alle omstændigheder til at kunne byde 

de nye udefrakommende bachelorer velkommen til vores 

universitet! 

Pladsmangel 

DFU er blevet malet og har fået istandsat kantinen. To ting, 

der sammen med Universitetets indsats for at profilere sig 

selv, har gjort DFU til et attraktivt sted at søge ind. Ansøgningsantallet 

synes at have vendt fra de sidste års nedgang 

til en fremgang. Dette har medført, at der har været tale om 

oprettelse af et 8. hold på de kommende årgange. Det har 

selvfølgelig været til debat de studerende imellem, og vi har 

måttet konkludere, at det i øjeblikket er en umulighed. Der er 

i forvejen alt for få kvadratmeter til rådighed til de mere end 

1100 studerende, og der er kamp om pladserne i kantinen, 

Alternativet og de to computerlokaler. Med bare 25 ekstra 

studerende per år vil det i løbet af kort tid ikke være muligt 

at finde hverken plads eller ro til at udføre gruppearbejde 

eller almindelig undervisning. Selv ikke med antallet af 

studerende i dag er det muligt at finde plads til en læsesal, 

hvilket ellers er et stort ønske blandt de studerende. 

Computerfaciliteterne slår heller ikke længere til. Det 

skyldes ikke mindst, at der i øjeblikket er stor fokus på at 

gøre undervisningen mere IT-baseret – hvilket vi ser meget 

positivt på. Universitetet har da også oprettet et nyt computerlokale, 

der skal rumme plads til yderligere seks computere, 

mellem N1 og N2 i barakkerne ved Samfundsfarmaci. Det er 

vi selvfølgelig glade for, men kunne i stedet have ønsket os, 

at der blev oprettet et decideret undervisningslokale udelukkende 

til computerundervisning. På den måde ville presset 

på U10 blive fjernet. 

 


Foto JM 

9

10 


 

Med det nye trådløse net, og den kommende mulighed for 

at logge på bibliotekets litteraturbaser hjemmefra, er vejen 

ryddet for, at studerende i højere grad end tidligere kan benytte 

egen pc og arbejde hjemmefra. En udvikling vi må være 

opmærksomme på, så de studerende også i fremtiden kan 

leve op til samfundets stigende IT-krav, men som også gør 

det absolut nødvendigt med mere plads på DFU. 

Harald S. Hansen - årets underviser på skolebænken. 

Harald Hansen årets underviser 

Kamilla Witt kunne til DFU’s årsfest på vegne af De 

Studerendes Råd overrække den traditionelle og prestigefylde 

pris Årets Underviser til dr.scient. Harald 

Hansen fra Institut for Farmakologi. “Harald Hansen 

har undervist i det samme fag igennem flere år, men 

han formår stadig at lægge et sådant engagement i 

sine forelæsninger, at han får gjort det ellers svært tilgængelige 

pensum i biokemi forståeligt og spændende 

for de studerende. Herudover forstår årets underviser 

også i klassetimerne at gøre de studerende interesserede, 

hvor han med sine direkte spørgsmål får de 

studerende med i undervisningen og næsten får gjort 

det til en sport fra de studerendes side at kunne svare 

rigtigt på flest mulige spørgsmål,” lød det i begrundelsen 

for tildelingen. 


Foto JM 

Et svært år for DSR 

DSR’s bestyrelse har haft et svært år. Efter jul mistede 

vi tre medlemmer, og pladserne er ikke blevet fyldt ud 

endnu. Det har betydet ekstra arbejde for de resterende, 

og at ting er gået langsommere end forventet. Det 

har dog ikke slået os ud, men gjort det klart, at vi det 

kommende år må arbejde på at forbedre vores image 

og gøre en bestyrelsesplads i Rådet mere attraktiv. Et 

af de nye tiltag har været et nyt slogan DSR – vi er til for 

dig, der skal fortælle de studerende, at DSR er der, og 

er til for at hjælpe alle. Vi håber at det, sammen med 

den nye hjemmeside, vil synliggøre os og vores arbejde 

i hverdagen. 

Et andet tiltag for at skærpe interessen om de 

studenterpolitiske organer, var afholdelse af en studenterpolitisk 

eftermiddag, også kaldet DAGEN, hvor 

rektor, prorektor og studieleder lagde vejen forbi og 

fik en snak med de studerende om vigtigheden af det 

studenterpolitiske engagement. Vi vil gerne takke for 

denne opbakning fra ledelsens side og håber, at vi i 

2004 ligeledes vil få et godt samarbejde. 

Vi har endvidere arbejdet på at få styr på diverse 

foreninger og deres økonomiske forhold. Det er taget 

op, fordi de studerende har ønsket at vide, hvad midler 

indtjent ved diverse arrangementer bliver brugt til. Vi 

har også prøvet at udforme en bedre og mere retfærdig 

fordeling for leje af kantine – noget, der i de seneste 

par år har skabt store problemer. Ordningen er indtil 

videre forløbet godt, og vi håber at få endnu bedre 

kontakt med foreningerne det kommende år. 

Af synlige tiltag er der blevet sat ny og tankevækkende 

kunst op i Alternativet. 

Markante danske repræsentanter 

Også i år har studerende fra DFU været ude i den store 

verden, og Danmark er blevet hørt og lagt mærke til på 

både europæisk- og verdensplan. Vores medlemskab af 

European Pharmaceutical Students Association (EPSA) 

har gjort det muligt for studerende at deltage i dette 

års kongres i Slovenien, hvor emnet var Innovative 

Drug and Generics. Ved den verdensomspændende 

organisation International Pharmaceutical Students 

Federations (IPSF) kongres i Singapore var ligeledes 

studerende repræsenteret. Her var emnet Role of Pharmacists 

in Ambulatory Care. Ved begge kongresser var 

de studerende fra Danmark meget markante og kom 

med mange ideer til ændringer og nye forslag til de 

gældende statutter for organisationen. 

Ved IPSF-EPSA symposium i Strasbourg var to medlemmer 

fra Studienævnet af sted for at vise de rød- 

hvide farver og udveksle erfaringer om studieordninger 

i andre lande.

Et vemodigt farvel til en tro følgesvend 

Lægemiddelforskning 2003 

Så er 2003-udgaven af 

Lægemiddelforskning udkommet. 

På populærvidenskabeligt 

plan beskrives et udsnit 

af den forskning, som i øjeblikket 

foregår på Danmarks 

Farmaceutiske Universitet. 

Lægemiddelforskning 2003 

kan rekvireres i den trykte udgave 

ved at sende en e-mail til 

bestil@dfuni.dk eller ses i elektronisk 

format på adressen 

www.dfuni.dk/publikationer 

JM 

Foto JM 

Så kom den endelig, 

dagen for den uigenkaldeligt 

sidste obligatoriske 

øvelsestime i laboratoriet 

for endnu en 4. årgang 

farmaceutstuderende og 

dermed dagen for kittelafbrænding. 

Hans fra hold 

1 følte trang til bålballet, 

mens studiekammerater 

så til. Stemningen var 

noget vemodig. Selvfølgelig 

var der glæde over, at 

øvelserne nu var et overstået 

kapitel. På den anden 

side var det vemodigt at 

sige farvel til de flotte kitler, 

tro følgesvende gennem 

flere år. 

AHO 

The IMS & FIP 

Community Pharmacy Section 

A prestigious Prize to reward study on 

How can pharmacists 

be fully engaged in 

patient oriented healthcare ? 

Aspects of management, change 

strategy and training. 

One 1 st prize of 8 000 € 

Four 2 nd prizes of 4 000 € 

each 

And Special Awards 

Papers must be submitted before 31st December 2004 

Further information on 

www.imshealth.com/prize and www.fip.org 

Or email directly: 

imspublicaffairs@fr.imshealth.com 


11

12 

Ole J. Bjerrum præsident for EUFEPS: 

TIL STYRKET KAMP 

for nye, sikre lægemidler, som er til at betale 

AF ANNETTE HOUMAN 

Som nyvalgt præsident for den europæiske federation 

for farmaceutiske forskere, EUFEPS, vil professor Ole J. Bjerrum 

aktivere det, han kalder ”the third force”, nemlig federationens 

18.000 medlemmer, i arbejdet med at forenkle de ressourcekrævende 

udviklings- og godkendelsesprocedurer inden for 

lægemiddeludviklingen. 


Der er desperat brug for at nytænke reglerne, men ifølge Ole 

J. Bjerrum holder medicinindustriens organisationer og de regulatoriske 

myndigheder hinanden i skak. Derfor må en tredje 

”kraft”, videnskabsmændene, tage affære i kampen mod målet: 

en hurtigere udvikling af nye lægemidler til en rimelig pris. 

– Det optager mig virkelig, at det er så kostbart at udvikle 

lægemidler, fordi reglerne for registrering og godkendelse er så 

omfattende. Det gør udviklingsprocessen langvarig og dermed 

meget dyr, og derfor er der mange lægemiddelkandidater, som 

- Vi ønsker kort og godt at sørge for, at der kan laves bedre lægemidler hurtigere og dermed nedbringe omkostningerne og fremme de farmaceutiske 

videnskaber ved at harmonisere, simplificere, gentænke processer og regler. Vi skal skabe en platform, der rummer de involverede parter, inklusive patienterne 

– en platform, der skal kunne fungere som talerør, siger den nyvalgte præsident for EUFEPS, professor Ole J. Bjerrum, Institut for Farmakologi. 

Foto JM

ganske enkelt ikke bliver produceret, hvormed patienterne 

mister behandlingsmuligheder – til afsavn for dem, der har 

lidelser, hvor der endnu ikke findes en effektiv medikamental 

behandling. Vi skal nytænke reglerne, så der kommer gang i 

lægemiddeludviklingen, siger Ole J. Bjerrum, 59 år, professor, 

dr.med., Institut for Farmakologi. 

En af hovedopgaverne for EUFEPS (European Federation of 

Pharmaceutical Sciences) i disse år bliver derfor at skabe forudsætningerne 

for en ændring af reglerne. 

Ole J. Bjerrum blev valgt til præsident på federationens rådsmøde 

i Versailles den 1. oktober. Inden da var han vicepræsident 

i EUFEPS, som er forbindelsesledet mellem de videnskabelige 

selskaber og foreninger inden for de farmaceutiske videnskaber 

i 25 europæiske lande. 

Lappeløsninger indtil videre 

– Indtil videre er der kun sket lappeløsninger i et forsøg på at 

effektivisere lægemiddeludviklingen. ICH (International Conference 

on Harmonization, red.) har sammenkørt reglerne ud 

fra den laveste fællesnævner efter at have lagt guidelines fra 

Japan, USA og EU sammen. Da industrien og myndighederne 

låser hinanden fast, ser jeg det som en opgave at forsøge at 

bryde dette mønster og indføre de nødvendige reformer ved at 

aktivere ”the third force” – EUFEPS’s cirka 18.000 mere eller mindre 

uafhængige medlemmer, der som farmaceutiske forskere 

kan vise vejen og skabe de forskningsmæssige forudsætninger 

for på et sikkert, gennemtestet grundlag at gennemføre en rationel 

modernisering af udviklings- og godkendelsesprocessen, 

forklarer Ole J. Bjerrum og fortsætter: 

– Vi ønsker kort og godt at sørge for, at der kan laves bedre 

lægemidler hurtigere og dermed nedbringe omkostningerne 

og fremme de farmaceutiske videnskaber ved at harmonisere, 

simplificere, gentænke processer og regler. Vi skal skabe en platform, 

der rummer de involverede parter, inklusive patienterne 

– en platform, der skal kunne fungere som talerør. 

Et paradigmeskift i lægemiddeludviklingsprocessen er i det 

hele taget nødvendig, fordi medicinindustrien især i Europa 

står over for store problemer med faldende produktivitet i form 

af manglende introduktion af nye molekyler til markedet, færre 

storsælgende produkter i form af de såkaldte ”blockbusters”, 

stadigt stigende udgifter til forskning og udvikling – og større 

investeringer i nye teknologier, som endnu ikke har vist deres 

- Jeg har gerne villet det her. Jeg er vel ambitiøs, men jeg føler, det er 

rigtigt og vigtigt for mig at bruger mange kræfter på at gøre en ekstra 

indsats inden for lægemiddeludviklingen. Om få måneder fylder jeg 

60. I industrien, som jeg forlod for et par år siden, ville jeg som 60-årig 

have haft livet bag sig – som videnskabsmand her på DFU har jeg stadig 

10 år og en fremtid foran mig, forklarer Ole J. Bjerrum. 

effektivitet. Det er ikke kun et spørgsmål om, at der er medicin, 

der ikke bliver udviklet, men også et spørgsmål om arbejdspladser, 

konkurrencekraft mv. 

NSMF-initiativet sat i søen 

For at hjælpe processen på vej igangsatte EUFEPS i år 2000 det 

pan-europæiske initiativ New Safe Medicines Faster (NSMF). Et 

visionært projekt med det formål at identificere flaskehalse og 

fremme udviklingen af nye teknologier og metoder til en hurtigere 

og sikker lægemiddeludvikling, samt at bygge bro mellem 

universiteterne, industrien og de regulative myndigheder i 

Europa for at lette processen. 

– New Safe Medicines Faster blev netop sat i værk for at påvirke 

EU til at forstå vigtigheden af farmaceutisk forskning og 

udvikling, at det er meget kostbart, og at det er nødvendigt, at 


Foto JM 

13

14 

TIL STYRKET KAMP 

EU 

investerer i den farmaceutiske forskning. De enkelte medicinvirksomheder 

vil ikke betale for konkurrenternes forskning, 

men kun investere i udvikling af egne patenterede produkter, 

siger Ole J. Bjerrum. 

– Da problemstillingen omkring introduktionen af nye, sikre, 

hurtige og effektive teknikker til udvikling af lægemidler altså 

er så kompleks og kostbar, er det naturligt at se på, hvad EU kan 

tilbyde gennem sine meget omfattende forskningsprogrammer. 

Solidt EU-netværk opbygget 

Gennem årene har Ole J. Bjerrum opbygget et solidt netværk 

i det europæiske farmaceutiske forskningsmiljø og i Europa- 

Kommissionen, hvor han har været Danmarks repræsentant i 

programkommittéerne for ”Biotechnology and Quality of Life” 

for 4. og 5. EU-Rammeprogram for Forskning og Udvikling. Så 

han kender ”spillet” om forskningsmilliarderne. 

Det var i forbindelse med udmøntningen af det 6. rammeprogram 

for årene 2003-2007, at en gruppe under EUFEPS udarbejdede 

programmet for New Safe Medicines Faster – for at 

øge fokus på den farmaceutiske forskning og gøre opmærksom 

på problematikken i lægemiddeludviklingen. I gruppen var Ole 

J. Bjerrum på en måde DFU’s repræsentant – han var på daværende 

tidspunkt eksternt medlem af Konsistorium, hvor han 

sad i årene 1997-2001. Ole J. Bjerrum var ansat på Novo Nordisk 

i 14 år, inden han kom til DFU i 2001. 

– Da jeg sagde, at jeg ville have lægemiddeludvikling ind i 

det 6. rammeprogram, trak mange på smilebåndet og kaldte 

mig en fantast. Men det lykkedes. Det er kort fortalt et spørgsmål 

om at lægge sig en strategi – og så naturligvis arbejde 

målrettet for at få kontakt til de rette personer i systemet og 

præsentere dem for de rette argumenter. EU er et fuldstændigt 

åbent system. Beslutningerne bliver godt nok taget bag lukkede 

døre, men beslutningsgrundlaget skal jo komme et sted 

fra. Embedsmændene er afhængige af, at der er nogen, der fortæller, 

hvad der er brug for, og hvorfor, og så går de selv videre 

med det, de synes er godt og rigtigt. 

Embedsmændene blev tilsyneladende overbevist. Cirka 300 

mio. euro blev allokeret til farmaceutisk forskning, og i 2003 var 

det muligt at søge midler fra programmet. 


ULLA-ansøgningen afvist 

Universiteterne i ULLA-samarbejdet (de farmaceutiske 

fakulteter i Uppsala, London, Leiden, Amsterdam, Paris og 

DFU i København) gik sammen om at søge 19 mio. euro til 

et netværkssamarbejde om Personalized Medicines, der 

blandt andet skulle klargøre og forske i de mange udviklingsmæssige 

problemstillinger i forbindelse med indførelsen 

af ”skræddersyet” medicin. En problemstilling, der 

endnu ikke er regulatorisk fastlagt – udviklingsmæssigt, 

diagnostisk, sikkerhedsmæssigt, etisk osv. 

DFU skulle koordinere projektet med Ole J. Bjerrum 

som primus motor i udarbejdelsen af ansøgningen. Desværre 

blev ansøgningen ikke accepteret. 

– Vi var nok for ambitiøse i vore ressourceønsker i 

forhold til den pågående forskning, vi kunne præstere, 

konstaterer Ole J. Bjerrum. 

Fortsætter kampen for sagen 

Men han giver ikke op så let. I det næste call, der netop er 

afsluttet, deltager Ole J. Bjerrum med farmakologisk instituts 

smertegruppe, bl.a. sammen med Bjarne Fjalland, 

Anders Fuglsang og Majid Sheykhzade, i en netværksansøgning 

om biosimulering, BioSim, og på vegne af EUFEPS 

koordinerer han en ansøgning om en workshop for 120 

personer til at fastlægge organiseringen af en europæisk 

platform for lægemiddeludvikling – en workshop, hvor 

alle involverende interessenter kan diskutere de videre 

tiltag for New Safe Medicines Faster-initiativet. 

– Jeg har gerne villet det her. Jeg er vel ambitiøs, men 

jeg føler, det er rigtigt og vigtigt for mig at bruger mange 

kræfter på at gøre en ekstra indsats inden for lægemiddeludviklingen. 

Om få måneder fylder jeg 60. I industrien, 

som jeg forlod for et par år siden, ville jeg som 60-årig 

have haft livet bag sig – som videnskabsmand her på DFU 

har jeg stadig 10 år og en fremtid foran mig, forklarer Ole 

J. Bjerrum. 

– Og som præsident for EUFEPS og talerør for Europas 

farmaceutiske forskere, ”the third force”, håber jeg at få 

endnu større mulighed for at påvirke udviklingen, så vi 

når målet – New Safe Medicines Faster!

Foto JM 

Bestyrelsen har 

konstitueret sig 

Den nye bestyrelse på DFU mødtes 

for første gang den 26. november 2003 

og konstituerede sig med adm. direktør 

Nils Strandberg Pedersen, Statens Serum 

Institut, som formand og Vice President 

Aase Helles, Nycomed Danmark, som næstformand. 

På mødet tog bestyrelsen blandt andet 

hul på at drøfte de nye vedtægter – og stillede 

op til gruppefoto på trappen. 

Fra venstre står apoteker cand.pharm. 

Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadell, 

Svendborg Løve Apotek, docent dr.scient. 

Harald S. Hansen, Institut for Farmakologi, 

professor dr.odont. Birgitte Nauntofte, Det 

naturvidenskabelige Fakultet, KU, formand 

for bestyrelsen adm. direktør dr.med. Nils 

Strandberg Pedersen, Statens Serum Institut, 

laboratoriekoordinator Tove Eckhardt, 

Institut for Analytisk Kemi, Senior Vice President 

ph.d. (pharm) Peter Kurtzhals, Novo 

Nordisk, Vice President cand.pharm. Aase 

Helles, Nycomed Danmark, adm. direktør 

professor dr.scient. Dorte Olesen, UNI*C, 

stud.pharm. Klaus Kofoed, lektor ph.d. 

(pharm.) Bente Gammelgaard, Institut for 

Analytisk Kemi, og stud.pharm. Lisbeth 

Nilsson. 

Læs også lederen af formand Nils Strandberg 

Pedersen. 

Ny model 

for kursushjemmesiderne 

AF WEBMASTER HENRIK KORTZEN OG 

STUDIELEDER TOMMY N. JOHANSEN 

I forbindelse med opstarten af 

forårssemesteret, introducerer vi et 

nyt system til oprettelse, drift og 

vedligeholdelse af DFU’s forskellige 

kursushjemmesider. 

Det nye system giver mulighed 

for, at de enkelte lærere/kursusansvarlige 

selv eller i samarbejde med 

institutsekretærerne kan opdatere 

og administrere deres egne kursushjemmesider. 

Dette kan nu ske online 

- uden nogen former for speciel 

software. 

Systemet giver mulighed for 

elektronisk kommunikation med de 

studerende, eksempelvis via e-mail, 

elektroniske opslagstavler eller diskussionsfora. 

Desuden indeholder systemet en 

række forskellige værktøjer, som de 

enkelte undervisere kan vælge at 

udnytte i det omfang, værktøjerne 

passer til undervisningen; besøgsstatistik, 

elektronisk opgaveaflevering, 

spørgeskemaer, workshops 

m.m. 

Systemet vil blive præsenteret på 

et ”mini-møde” arrangeret af Pædagogisk 

Udvalg, hvor webmasteren 

vil give en introduktion til mulighederne 

i systemet. Præsentationen 

vil være relevant for såvel undervisere 

og studerende som andre, der 

beskæftiger sig med kursushjemmesider 

på DFU. 

Mini-mødet finder sted tirsdag den 

16. december kl. 14.30 – ca. 16.00 i 

Benzon Auditoriet. 

plexus 6 december 2003 15

16 

Høring om ny kandidatuddannelse på DFU: 

Opbakning til cand.scient. 

i “lægemiddelvidenskab” 


Hvis alt går, som Konsistorium og Studienævn ønsker, udbyder 

DFU fra sommeren 2004 en 2-årig kandidatuddannelse 

for ikke-farmaceutiske bachelorer. 

– Der er grøde i den danske universitetsverden. Nye fleksible 

uddannelsesforløb øger konkurrencen mellem universiteterne 

om de studerende – også fra den svenske side af Sundet, hvor 

Lunds Universitet har lægemidler som et af sine satsningsområder. 

Derfor sætter vi nu alle sejl til, så vi allerede fra næste 

sommer kan udbyde en ny kandidatuddannelse for ikke-farmaceutiske 

bachelorer, siger rektor Sven Frøkjær. 

Der lægges op til en cand.scient.-uddannelse med den faglige 

specialisering “lægemiddelvidenskab” – rettet mod kemi- 

og biologiorienterede bachelorer. Der er altså ikke tale om en 


Foto AHO 

alternativ overbygning for de farmaceutiske bachelorer, men 

om et tilbud til andre universiteters bachelorer, som ønsker en 

overbygningen med fokus på lægemidler. 

Positive reaktioner 

En arbejdsgruppe nedsat af Studienævnet har udarbejdet et 

oplæg til den nye uddannelse, og forarbejdet er nu så langt, at 

oplægget kunne præsenteres for repræsentanter fra potentielle 

aftagere af de nye kandidater på en uddannelseskonference 

den 4. november på DFU. Her gav de indbudte fra lægemiddelindustrien, 

Lif og Lægemiddelstyrelsen deres tilbagemeldinger 

til planerne – kommentarer, som arbejdsgruppen vil tage med 

sig i det videre planlægningsarbejde. 

Og der kom mange positive tilkendegivelser og konstruktive 

ideer på bordet under en munter og livlig debat. 

– Vi indbød til denne høring for at finde ud af på et forholdsvis 

tidligt tidspunkt i processen, om der er hold i arbejdsgruppens 

forslag og for at blive gjort opmærksom på de mangler og 

problemer, der måtte være, inden vi fortsætter arbejdet. Vi er 

meget glade for de mange konkrete input, vi fik. På baggrund 

af dem kan vi konkludere, at der er interesse hos aftagerne for 

de kommende kandidater, forklarer formand for Studienævnet, 

lektor og studieleder Tommy N. Johansen, som også er formand 

Studieleder Tommy N. Johansen og Rektoratet lytter intenst 

til input fra de potentielle aftagere på høringen om den nye 

cand.scient.-uddannelse. Her er det Aase Helles fra Nycomed 

Danmark, som kommenterer oplægget – med kollegaen Karen 

Hørlyk på sin højre side og Lundbeck-repræsentanterne Klaus P. 

Bøgesø, Jørn Arnt og Birgitte Møllgaard til venstre.

Går alt, som Studienævn og Konsistorium ønsker, slår DFU fra næste sommer dørene op for ikke-farmaceutiske 

bachelorer. Her bydes det første kuld farmaceutiske BA-studerende velkommen til studiestart 1. september i år. 

for den arbejdsgruppe under Studienævnet, som har udarbejdet 

oplægget. 

Foruden Tommy N. Johansen, som fremlagde oplægget og 

styrede debatten, var DFU repræsenteret ved Rektoratet, studiechef 

Ilse Fjalland, Studienævnet og institutlederne. 

Behov for øget fleksibilitet 

Baggrunden for at udvikle en ny kandidatoverbygning på DFU 

er den nye universitetslov, som lægger op til øget fleksibilitet 

og mobilitet for de studerende på landets universiteter, dvs. 

at de kan tage deres bacheloruddannelse på ét universitet og 

kandidatoverbygningen på et andet. 

Men da den farmaceutiske bacheloruddannelse og den farmaceutiske 

kandidatuddannelse er tæt knyttet til hinanden, er 

der ikke umiddelbart adgang for ikke-farmaceutiske bachelorer 

til kandidatdelen. Derfor ønsker DFU at tilbyde et alternativ til 

lægemiddelinteresserede bachelorer. 

– Der lægges op til en meget fleksibel kandidatuddannelse, 

hvor den studerende har høj grad af valgfrihed hvad angår 

sammensætning af uddannelsens indhold og dermed faglige 

kompetencer og kvalifikationer, siger Tommy N. Johansen og 

fortsætter: 

– Lægemidler, lægemiddelstoffer og udvikling af nye lægemidler 

er centrale elementer i den nye uddannelse. Det er 

områder, hvor DFU har en særlig position såvel uddannelses- 

mæssigt som forskningsmæssigt. Udover at opnå en grundlæggende 

indsigt i disse områder har den enkelte studerende 

mulighed for efter eget ønske at fokusere sin kandidatuddannelse 

mod mere specifikke områder og derved opnå en vis 

faglig specialisering. 

Vægt på projektarbejde 

Ud over mange konstruktive input til det faglige indhold af den 

nye cand.scient.-uddannelse blev der fra især industriens repræsentanter 

lagt stor vægt på, at de studerende bliver trænet 

i projektarbejde – og samarbejde i det hele taget – samt i præsentation 

og kommunikation, da arbejde i projektgrupper er 

den gennemgående arbejdsform i den farmaceutiske industri. 

– Vi vil derfor tænke projektarbejde og kommunikation ind, 

når vi skal planlægge de enkelte studieenheder. Vi er opmærksomme 

på, at det er væsentligt med disse færdigheder i dag, 

siger Tommy N. Johansen. 

Oplægget til den nye uddannelse blev fremlagt i Konsistorium 

den 26. november, og også her var der opbakning til at gå 

videre med projektet. 

– Jeg er meget glad for, at oplægget også fik en positiv behandling 

af Konsistorium. Nu skal vi i dialog med Videnskabsministeriet 

om godkendelse af dette nye uddannelsesinitiativ, 

slutter studienævnsformanden. 

 


Foto JM 

17

18 

Cand.scient. i 

“lægemiddelvidenskab” 

– hvad er nu det for noget? 

AF TOMMY N. JOHANSEN, STUDIELEDER 

En arbejdsgruppe nedsat af Studienævnet har barslet 

 

med et forslag til opbygning og muligt indhold i en ny kandidatuddannelse 

ved DFU for ikke-farmaceutiske bachelorer. 

Arbejdsgruppen, der omfatter repræsentanter fra alle fem 

institutter, suppleret med studerende fra Studienævnet, studiechefen 

og studielederen, blev etableret for omtrent 1 1/2 år 

siden og fik til opgave at fremkomme med forslag til en ny 

kandidatuddannelse. 

I slutningen af 2002 kom arbejdsgruppen med et forslag, 

der blev drøftet på institutterne og i Studienævnet. Efterfølgende 

har arbejdsgruppen redigeret forslaget i overensstemmelse 

med institutternes kommentarer og har nu fremlagt et konkret 

forslag til opbygning af uddannelsen – et forslag, som har fået 

en positiv behandling såvel på uddannelseskonferencen den 

4. november (se side 16-17) som på mødet i Studienævnet i 

november. 

Den grundlæggende ide bag uddannelsen er at tilbyde 

bachelorer, der har fået interesse for lægemidler og lægemiddeludvikling, 

mulighed for at sammensætte en kandidatuddannelse, 

hvor nogle af de studieenheder, der udgør det 

uddannelsesmæssige særkende for DFU, får en meget central 

placering. 

Uddannelsens opbygning 

Som andre 2-årige kandidatuddannelser vil uddannelsen bestå 

af en kombination af obligatoriske og valgfrie studieenheder 

samt et speciale. Der lægges op til, at de obligatoriske studieenheder 

alle skal være studieenheder, som udbydes på DFU, og at 

omfanget af disse skal udgøre mindst 60 ECTS-point svarende 

til et års studier. 

Den studerende skal sammensætte sine obligatoriske studieenheder 

blandt relevante studieenheder, der på farmaceutuddannelsen 

har status som obligatoriske og valgfrie 

studieenheder. Ud fra et fagligt synspunkt må det forventes, 

at både studieenheder placeret på den farmaceutiske kandidatuddannelse 

og studieenheder placeret på den sidste del af 

bacheloruddannelsen (eksempelvis lægemiddelformulering og 

organrelateret farmakologi) vil være relevante for disse studerende. 


Der lægges således op til, at de ikke-farmaceutiske bachelorer 

skal følge den undervisning, der udbydes for farmaceutuddannelsen, 

og dermed bibringe en positiv indvirkning på engagementet 

og det faglige udbytte til gavn for alle deltagende 

studerende. 

Ifølge forslaget skal uddannelsens valgfrie studieenheder 

udgøre 30 ECTS-point. Såvel valgfrie studieenheder udbudt på 

DFU for de farmaceutiske kandidatstuderende som studieenheder 

udbudt på andre universiteter på tilsvarende niveau kan 

indgå i denne sammenhæng. 

Endelig skal uddannelsen indeholde et speciale, som i forslaget 

har et omfang på 30 ECTS-point. På uddannelseskonferencen 

den 4. november gjorde aftagerne tydeligt opmærksom 

på, at de generelt ønskede et større speciale end det foreslåede 

halve år. Det bør derfor undersøges, om det er muligt at åbne 

op for et længere speciale inden for rammerne af denne uddannelse. 

Eksempler på uddannelsesforløb 

Arbejdsgruppen har som led i sine drøftelser skitseret en række 

mulige uddannelsesforløb med udgangspunkt i både natur-, 

teknisk- og sundhedsvidenskabelige bachelorer (se figur). Det 

er klart, at bachelorer med en så forskellig baggrund ikke kan 

forventes at have samme sigte med deres uddannelse. Derfor 

vil det være nødvendigt at opbygge en uddannelse, der har en 

høj grad af fleksibilitet, således at de studerende har mulighed 

for at sammensætte en uddannelse, der retter sig mod et af de 

skitserede ansættelsesområder. 

En biokemisk BA’er fra KU: 

Et eksempel på et muligt forløb kunne tage sit udgangspunkt i 

en biokemisk bachelor fra KU, der sigter mod ansættelse inden 

for den farmakologiske del af drug discovery-området i industrien. 

For at nå dette mål, bør en kandidatuddannelse indeholde 

en væsentlig klump af farmakologiske studieenheder; men for 

at give den studerende indsigt i lægemiddeludviklingsprocessen, 

vil det også være relevant at inkludere medicinalkemiske og farmaci-studieenheder, 

eksempelvis lægemiddelformulering.

Drug 

discovery 

Studieenheder udbudt på 

DFU og andre universiteter 

En sådan studerende bør ikke kun tage studieenheder på 

DFU, da der inden for dette felt udbydes en række relevante 

studieenheder ved andre universiteter, eksempelvis forsøgsdyrskundskab 

ved KVL. 

Som det tydeligt fremgik af uddannelseskonferencen vil 

en nyuddannet kandidat næppe være optimalt udrustet til 

direkte ansættelse inden for drug discovery-området – det vil 

være ønskeligt/nødvendigt at supplere en sådan kandidatuddannelse 

med en ph.d.-uddannelse inden for det farmakologiske 

område. 

En kemisk BA’er fra DTU: 

Kandidatuddannelse for 

“ikke-farmaceutiske bachelorer” 

Lægemiddeludvikling 

Naturvidenskabelige 

bachelorer 

F.eks. en biokemisk 

BA’er fra KU 

Lægemiddelproduktion 

Tekniskvidenskabelige 

bachelorer 

F.eks. en kemisk 

BA’er fra DTU 

Et andet eksempel på et muligt studieforløb kunne være en kemiteknisk 

bachelor fra DTU, der ønsker en kandidatuddannelse 

med fokus på produktion og kvalitetssikring af lægemidler. 

En sådan kandidatuddannelse bør naturligvis indeholde en 

stor portion farmaci. Derudover vil farmakologiske, mikrobiologiske 

og analytisk kemiske og evt. medicinalkemiske studieenheder 

være relevante for at sikre en tilstrækkelig faglig tyngde 

og bredde for at varetage en stilling inden for produktion af lægemidler. 

Sammenlignet med eksemplet ovenfor er der næppe 

samme behov for en efterfølgende forskeruddannelse inden for 

dette område. 

Kvalitetssikring 

SPECIALE 

Klinisk 

forskning 

VALGFRIE STUDIEENHEDER 

OBLIGATORISKE STUDIEENHEDER 

Andre 

bachelorer (KVL...) 

Internt rådgivende nævn 

Registrering Salg/marketing 

m.m. 

DFU-vejleder 

DFU-studieenheder 

Sundhedsvidenskabelige 

bachelorer 

Den nye kandidatuddannelse på DFU, cand.scient. i lægemiddelvidenskab, vil give kemi- og biologiorienterede bachelorer fra andre universiteter 

mulighed for at sammensætte en kandidatuddannelse inden for lægemidler og lægemiddeludvikling. F.eks. en biokemisk BA’er fra KU, som gerne vil 

arbejde med drug discovery, eller en kemisk BA’er fra DTU, som ønsker en uddannelse med fokus på produktion og kvalitetssikring. 

Da der lægges op til en høj grad af diversitet i uddannelsen, 

er det indlysende, at vejledning af studerende vil komme til at 

spille en meget central rolle. Det vil udover egentlig studentervejledning 

også omfatte faglig og erhvervsrettet vejledning før 

og under studiet. 

For at sikre en optimal faglig sammenhæng mellem den 

enkelte bachelors baggrund og indholdet i den ønskede kandidatuddannelse, 

foreslås nedsat et internt nævn, som ifølge 

forslaget får til opgave at rådgive den studerende om hensigtsmæssig 

faglig sammensætning af kandidatuddannelsen på 

baggrund af den studerendes formål med selve uddannelsen. 

I tilfælde af, at den studerende har utilstrækkelige faglige 

forudsætninger for gennemførelse af den skitserede kandidatuddannelse, 

skal nævnet støtte den studerende i udarbejdelsen 

af en sammenhængende studieplan, hvor der er indbygget en 

tilstrækkelig faglig tyngde svarende til en kandidatuddannelse 

og samtidigt en optimal faglig progression for den pågældende 

studerende. Arbejdsgruppen anbefaler, at nævnet sammensættes 

af DFU-ansatte VIP’er, som alle har tæt kontakt til relevante 

aftagere, og som samlet set har et grundigt kendskab til 

de fagområder, uddannelsen dækker. 


19

20 

Studerende på DFU - et portræt Foto 

AF JESPER MUNCK 

Som det har været tilfældet de seneste år, blev de 

nye farmaceutstuderende i september måned i forbindelse 

med studiestarten udsat for en byge af spørgsmål. De har dels 

til hensigt at afdække fakta omkring de studerende, dels give 

os et indtryk af de studerendes brug af informationskanaler. 

Endelig giver resultatet af undersøgelsen et fingerpeg om, i 

hvilken udstrækning vore hidtidige anstrengelser i rekrutteringssammenhæng 

har båret frugt: Har vi været synlige? Og 

har i bekræftende fald vore tiltag været af en karakter, som er 

faldet i god jord hos målgruppen? 

Selve spørgeskemaet blev strikket sammen på baggrund 

af et år, hvor der er blevet udfoldet ekstra anstrengelser for at 

tiltrække nye studerende. Alene dette forhold har betydet en 

udvidelse af spørgeskemaet i forhold til tidligere, hvorfor det på 

et tidligt tidspunkt besluttedes ikke at inddrage spørgsmål om 

de nye studerendes IT-kompetancer, som det ellers har været 

tilfældet i visse af undersøgelserne. 


Tidlig studiestart – og flere mænd 

Der har de seneste par år på landsplan kunnet konstateres en 

tendens gående i retning af tidligere studiestart. På DFU, som 

hidtil har udgjort rammen om landets yngste studiestartere i 

universitetssammenhæng, er aldersfordelingen blandt studiestarterne 

imidlertid den samme som sidste år. Det betyder, at 

87% af de nye studerende endnu ikke var fyldt 23 år i september 

måned. At andelen af mandlige studerende er større end sidste 

år (35% mod 27%), har ikke ændret ved dette forhold. 27% kommer 

direkte fra gymnasieskolen, 44% har en adgangsgivende 

eksamen fra 2002, de resterende fra 2001 eller tidligere. 16% 

har brugt den mellemliggende periode til at skifte fra en anden 

videregående uddannelse til farmaceutuddannelsen. Blandt 

denne gruppe finder vi frafaldne fra Panum, KVL, DTU samt 

færdiguddannede laboranter. 

Farmaceutuddannelsen er ikke et opsamlingsheat for studerende, 

der ikke formåede at komme ind på drømmeuddan- 

Mikal Schlosser

nelsen. I lighed med tidligere har langt de fleste søgt farmaceutuddannelsen 

som første prioritet: 90%. 

Færre jyder og fynboer 

Sidste år ved samme tid glædede vi os her i spalterne over en 

stor andel af jyder og fynboer blandt de nye studerende (40%). 

Tendensen ser desværre ikke ud til at kunne holde. Med 31%, der 

har taget deres adgangsgivende eksamen vest for Storebælt, 

er vi tilbage ved niveauet, som det tog sig ud i årene omkring 

årtusindskiftet. Om det er de konkurrerende uddannelser i 

Aarhus og Odense (lægemiddelkemi i Aarhus og farmaceutisk 

kemi i Odense), der har gjort udslaget, kan vi ikke sige noget om 

på nuværende tidspunkt. Under alle omstændigheder skal det 

blive spændende at følge den geografiske fordeling fremover, 

når der nu åbnes op for, at studerende kan komme til DFU med 

en bachelorgrad fra et andet universitet og tage kandidatoverbygningen 

på DFU – også selv om disse efterfølgende ikke kan 

kalde sig farmaceuter. 

Sen beslutning 

At de farmaceutstuderende i en tidligere landsdækkende undersøgelse 

viste sig at udgøre den gruppe, der tidligst forud for 

adgangsgivende eksamen havde besluttet sig for valg af uddannelse, 

kan undre, når det viser sig, at ikke mindre end 44% 

af de nye studerende beslut- 

tede sig for farmaceutuddannelsen 

mindre end et halvt år 

inden ansøgningsfristen. For 

to år siden lå tallet på 38%, og 

det har tidligere ligget endnu 

lavere. Det betyder under alle omstændigheder, at der er et 

stort potentiale, som er til at bevæge med den rigtige markedsføringsmæssige 

indsats – og måske også, at det lykkedes 

os at kapre kunder til butikken i sidste øjeblik. Udsigterne 

tegnede i al fald ikke for lyst i marts, da fremmødet til Åbent 

Hus-arrangementet benyttedes som grundlag for gætterier om 

årets samlede ansøgertal. 

Kærestens bror som ambassadør 

Hvad er det, der får de unge til at kaste sig over farmaceutuddannelsen? 

I spørgeskemaet har man søgt at skelne mellem, 

hvad der i første omgang skabte interesse for uddannelsen, og 

hvad der siden hen var afgørende for den endelige beslutning 

– vel vidende, at disse to situationer kan være sammenfaldende 

eller i al fald svære at skelne fra hinanden. 

Det viser sig, at familie og venner øver en ikke uvæsentlig 

ambassadørgerning for faget – noget, som de nybagte kandidater 

i de senere år i forbindelse med kandidatafslutningen 

da også stærkt opfordres til. Forældre, onkler, tanter, søskende, 

venner, kærester – og sågar en kærestes bror fortæller med 

smittende begejstring om faget, uddannelsen og miljøet på 

DFU. Denne markedsføring af uddannelsen er af uvurderlig betydning 

for rekrutteringen – og så er den oven i købet gratis. 

Men den er langtfra tilstrækkelig, så vi kan ikke læne 

os tilbage og spare på reklamekronerne. Plakater har lokket 

gymnasieelever ind til Åbent Hus-arrangementer, og rejsende 

STORM-vejledere har delt materiale ud og overbevist tilhørere 

om uddannelsens fortræffeligheder. Gymnasieklassebesøg på 

DFU trækker måske store veksler på VIP’ernes ressourcer – men 

undersøgelsen viser, at de har deres effekt. 

Gode fremtidsperspektiver 

En stor gruppe anfører uddannelsens bredde, farmaceutens 

mange jobmuligheder, gode fremtidsperspektiver samt lønnen 

som de faktorer, der først og fremmest skabte interesse for 

uddannelsen. Disse parametre er ikke overraskende sammenfaldende 

med, hvad vi selv slår på tromme for i vores markedsføringsmateriale. 

Uden interesse for de grundfag, farmaceutuddannelsen 

funderer sig på, hænger det imidlertid ikke sammen. Den største 

gruppe anfører da også, at interesse for enten kemi eller 

biologi (eller begge dele) har åbnet deres øjne for farmaceutuddannelsen. 

Men også interesse for medicin (eller lægemidler), 

naturvidenskab, matematik og farmakologi fylder godt 

i besvarelserne. Flere synes, at farmaceutuddannelsen er et 

positivt alternativ til at læse medicin: ”Jeg interesserer mig for 

lægemidler, men har aldrig haft lyst til at blive læge.” Eller: ”En 

naturvidenskabelig uddannelse uden at skulle skære i folk.” 

Rygtet skal efterprøves 

“ 

JEG HAR TAGET MANGE PILLER 

SOM LILLE OG KAN GODT LIDE 

MATEMATIK, FYSIK OG KEMI.” 

Ser man på besvarelserne af spørgsmålet om den endelige 

beslutning, viser det sig, at familie, venner etc. har haft stor 

indflydelser, når det gælder om 

at introducere uddannelsen, 

men at eksempelvis besøg på 

DFU (Åbent Hus og besøg med 

gymnasieklasser) tager over, 

når den endelige beslutning 

skal træffes. Det gode rygte skal så at sige efterprøves. 

I den mere kuriøse afdeling kan det nævnes, at en gymnasieelev 

traf den endelige beslutning efter at have læst en artikel i 

Plexus om klinisk farmaci i England. Det er vi naturligvis glade 

for på redaktionen – hvordan så end vedkommende er kommet 

i besiddelse af bladet… 

Igen – og i endnu større udstrækning end hvad der i første 

omgang skaber interesse – indgår bredden i uddannelsen og de 

gode jobmuligheder som parametre i det endelige valg. For et 

mindretal af knap så pro-aktive tegner fem år på DFU sig måske 

ikke til at blive vanvittigt spændende, men ”Der var ikke andet 

jeg gad.” Eller ”Det var det eneste jeg var nogenlunde interesseret 

i, og så prøver jeg at se om det holder.” Vi hører gerne fra 

vedkommende til næste efterår, så vi kan erfare om det holdt 

– og hvorfor! 

Farmaceutuddannelsen mest tiltalende 

Efter den første interesse er skabt, er det som ovenfor nævnt naturligt 

at søge yderligere information om både uddannelsen og 

miljøet på DFU. Vi kan ikke af undersøgelsens resultater se, om 

”faste hold og faste skemaer” eventuelt er med til at skræmme 

nogen væk. På den anden side kan vi se, at det direkte tiltaler 

andre: ”Der er ikke så meget valgfrihed som på agronomstudiet, 

der kan være meget uoverskueligt.” Og: ”Faldt for undervisningsformen 

med meget klasseundervisning – og så her jeg 

hørt, at der skulle være et godt socialt sammenhold.” 

Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at beslægtede 

uddannelser skyder op på andre universiteter. Så selv om de sik- 


21

22 

I orden at vise store overarme og kæmpe nødder i en god sags 

tjeneste, mener de fleste nye studerende på DFU. 

 

kert både er søde og rare i Aarhus, er det alligevel godt at erfare, 

at når ”…valget stod mellem medicinalkemi i Aarhus og denne…, 

så var det uddannelsen på DFU, ”der lød mest tiltalende.” 

At en enkelt anfører, at den endelige beslutning blev truffet 

på baggrund af en ”god fordeling piger/drenge” på DFU, får 

os næppe til at ændre markedsføringsstrategien, der søger at 

tiltrække flere mandlige studerende. 

Medicinalindustrien – igen 

Som det har været tilfældet de seneste år, er det medicinalindustrien, 

der er det store trækplaster for de fleste farmaceutstuderende. 

Her forventer 69% efterfølgende at søge ansættelse. 

Både ”offentlig virksomhed” og apotekerne må igen notere en 

tilbagegang i interessen: Kun 4% drømmer om en ansættelse i 

det offentlige (mod 6% sidste år) og 3% om en apotekskarriere 

(mod 5% sidste år). 24% har dog ikke taget entydig stilling til 

spørgsmålet. 


Læsevaner 

Når uddannelsen skal markedsføres, er det vigtigt 

at holde sig for øje, at vi med farmaceutuddannelsen 

har at gøre med en landsdækkende 

uddannelse. Det er hovedårsagen til, at vi ikke er 

at finde på reklamer i S-togene, at vi ikke råber 

højt i lokalradioerne og bruger annoncekroner 

på medier, der er kendetegnet ved overvejende 

at have lokal eller regional forankring. En anden 

er økonomien. 

Når 69% af vore nye studerende jævnligt 

læser gratisavisen MetroXpress, mens kun 58% 

læser Urban, er det vigtigt at vide, at Urban – i 

modsætning til MetroXpress – kun udkommer 

i København. Det var en af årsagerne til, at vi 

i februar måned valgte at placere en annonce 

for farmaceutuddannelsen i MetroXpress, og 

at vi på samme vis – læsertal kombineret med 

det at være landsdækkende – annoncerede i 

ungdomsmagasinet Chili, som læses af 51% af 

vore studerende. 

Kan I se os? 

Blev annoncerne set? 20% af de nye studerende 

havde set annoncen i MetroXpress, mens 24% 

havde set den tilsvarende annonce i Chili. Men 

da Chili altovervejende distribueres til gymnasieskoler 

og andre uddannelsessteder, er det 

relevant at se på sidstnævnte tal i forhold til 

antallet at studerende, der med sikkerhed på 

tidspunktet for annonceringen befandt sig på 

et sted, hvor Chili var umiddelbart tilgængeligt. 

Det drejer sig primært om de 27%, som kom 

med en adgangsgivende eksamen fra 2003. 

På den baggrund må tallet anses for at være 

yderst tilfredsstillende. DFU-annoncer i 2002 i 

Berlingske Tidende, Politiken og Jyllandsposten 

blev set af henholdsvis 6%, 12% og 11% af sidste 

års nye studerende. 

Studieåret 2002-2003 var også året, hvor en ottendedel af de 

gratis uddelte Chili-kalendere i gymnasieskolen havde en for- 

og en bagside med DFU som afsender. Det drejede sig om det 

i visse kredse kontroversielle billede af en overdimensioneret 

overarm samt et ditto kvindeligt brystparti. Budskabet var, at 

der er andre måder at gøre sig eftertragtet på end de rent ydre. 

At tage en farmaceutuddannelse blev fremført som et godt 

alternativt bud. 21% kendte til annoncen. Her skal man igen 

holde sig for øje, at kun de 27%, som kom med adgangsgivende 

eksamen fra 2003, har haft mulighed for at stifte bekendtskab 

med kalenderen, at Chili-kalenderen ikke uddeles på alle gymnasieskoler 

(formentlig på ca. 60%), og endelig at DFU kun stod 

som afsender på en ottendedel af oplaget. 

Som det var tilfældet med omslaget på Chili-kalenderen, var 

også en annonce i ”Notatblokken” (annoncefinansieret gratis 

uddelt notatblok til gymnasieskolerne) prydet af billedet af 

overarm og brystparti – hvad i øvrigt også annoncerne i Chili og 

MetroXpress var. Hele 44% havde set og forhåbentlig forstået 

budskabet i Notatblokken.

OK med store nødder 

Ikke alle uden for gymnasieskolen havde forstået – eller ville 

forstå – budskabet og glimtet i øjet. Annoncen blev således 

af en repræsentant for Kvindeligt Selskab i Politikens spalter 

benævnt ”Danmarkshistoriens mest sexistiske uddannelsesreklame”. 

Det var derfor i særdeleshed interessant med årets 

undersøgelse som grundlag at erfare målgruppens reaktion på 

det foregående års annonceaktiviteter. Var penge og bestræbelser 

spildt? 

Langt de fleste af de nye studerende fandt annoncerne 

gode, spændende, sjove, fede, opsigtsvækkende – og endog 

meget søde og inspirerende!? Man angiver tillige, at billederne 

i kombination med overskriften ”Eftertragtet?” virker godt som 

blikfang (”man kigger lige en ekstra gang”, ”meget tydelige…”), 

og at man efterfølgende får lyst til at læse indholdet af annoncerne. 

Man må håbe, at den person, der angiver, at annoncerne 

”hjalp mig til at beslutte endelig at søge ind” har fået indfriet 

forventningerne. 

“ 

JEG VILLE PRØVE NOGET 

ANDERLEDES.” 

Ingen roser uden torne: Et mindretal fandt at annonceformen 

virkede for ”ung med de unge”, ”for plat” – at ”budskabet 

forsvandt bag brysterne”, eller at annoncerne simpelthen var 

”lig 0” og direkte ”latterlige”. At utilfredsheden ikke er så fremherskende 

endda, kunne bedømmelsen af sidste års plakat for 

Åbent Hus-arrangementet med samme indhold som annoncerne 

tyde på: Ingen giver i undersøgelsen plakaten skudsmålet 

dårlig (77% fandt den meget god eller god). 

Det skal blive spændende i næste års undersøgelse at se, 

hvilke følelser igangværende annonceaktiviteter, bygget efter 

samme eftertragtet-koncept, men med et radikalt andet billedindhold, 

kommer til at vække, og i hvilket omfang de kavalérgang-frie 

annoncer bliver bemærket. 

Farmaceuten er lægemiddeleksperten 

Ud over annoncering, som er et forholdsvis nyt tiltag, har 

vor rekrutteringsbrochure, de studieorienterende møder på 

gymnasierne (STORM-møderne), gymnasiebesøg på DFU samt 

det årlige Åbent Hus-arrangement udgjort grundstammen i 

markedsføring af farmaceutuddannelsen. Disse og andre årlige 

eller enkeltstående supplerende tiltag afdækker undersøgelsen 

også synligheden og værdien af. 

Rekrutteringsbrochuren Farmaceuten er lægemiddeleksperten 

(som netop er afløst af Farmaceuter – her dér og alle vegne 

– se bagsiden), har i mange år været et flagskib, som målgruppen 

har ytret sig positivt om på alle måder. Efter at have tæppebombet 

gymnasierne de seneste to år med brochuren, er 

det lidt skuffende at erfare, at 36% af de nye studerende ikke 

kender til eksistensen af brochuren (sidste år var tallet 23%). 

Her taler vi trods alt om unge, der har valgt farmaceutuddannelsen. 

Det må betyde, at der i gymnasieskolen som sådan 

må være et stort udækket marked for brochuren – og dermed 

farmaceutuddannelsen. Ukendskabet er så meget desto mere 

ærgerligt, fordi 92% af de, der har stiftet bekendtskab med brochuren 

(51% af alle nye studerende), fortæller, at der er tale om 

en meget god eller god brochure, og at indholdet har haft stor 

Foto Mikal Schlosser 

Der er kommet flere mandlige studerende på DFU… 

eller nogen indflydelse på valget af farmaceutuddannelsen for 

64%’s vedkommende. 

Gymnasiebesøg på DFU 

Hele 15% af de nye studerende har forud for studiestart besøgt 

DFU med vedkommendes gymnasieklasse. 88% har haft en 

meget god eller god oplevelse i den forbindelse – og nok så 

væsentligt: 76% angiver, at besøget har haft stor eller nogen 

indflydelse på efterfølgende valg af uddannelse. Hertil skal 

tilføjes, at de seks personer i undersøgelsen, som har benyttet 

sig af tilbuddet om at inddrage DFU i 3.g-opgaver, alle har været 

tilfredse. Så tilfredse, at de alle angiver, at det har haft betydelig 

indflydelse på valget af farmaceutuddannelsen. 

DFU på nettet 

Mest benyttede rekrutteringstiltag er imidlertid DFU’s hjemmeside 

og siderne, der specifikt indeholder information om 


23

24 

uddannelsen. 

Det fortæller noget om vigtigheden af stedse at 

holde disse sider opdateret og at tillægge dem den betydning, 

udbredelsen forpligter til. Det har måske ikke helt været tilfældet 

hidtil. I al fald har et antal af de nye studerende anvendt 

rubrikken dårlig i bedømmelsen. Det drejer sig kun om 3%, men 

springer i øjnene, fordi det er det eneste tilfælde, hvor dårligrubrikken 

overhovedet er taget i anvendelse i bedømmelsen af 

kilder til information om uddannelsen. 

Et flertal angiver at have benyttet søgemaskinen Google til 

at finde frem til DFU’s hjemmeside. 

Et lille antal angiver 

først at have forsøgt sig med 

URL-adressen www.dfu.dk, 

men adressen leder snarere 

– som en enkelt ganske rigtigt anfører – til en karriere som faldskærmsudspringer 

end som farmaceut. Ikke overraskende har 

et stort antal benyttet adressen www.dfh.dk Denne gruppe, 

der med succes har gættet sig vej, må desværre forventes at 

blive mindre i takt med at det nye navn slår igennem i bevidstheden 

hos de unge. 

Mange har fundet netadressen i DFU’s trykte materialer 

eller i generelle trykte opslagsværker, mens næsten lige så 

mange finder vej via personlige kontakter (lærere, studievejledere, 

venner). 

STORM og inspirationsmøder 

I lighed med de tidligere år får DFU’s STORM-vejledere ros for 

deres anstrengelser rundt omkring på landets gymnasieskoler. 

Stort set alle har stort udbytte af mødet med de studerende 

fra DFU, og for langt de fleste har mødet haft betydning for 

det efterfølgende valg af farmaceutuddannelsen. Samme positive 

holdning er der også til Inspirationsmødet med lægemiddelindustrien, 

som blev afholdt på DFU den 11. juni – på et 

tidspunkt, hvor man skulle tro, det var for sent at hverve folk til 

uddannelsen med start i september i indeværende år. Der var 

ikke mange fremmødte til arrangementet, som blev afholdt i 

samarbejde med KU, DTU, KVL og Lif. Det kan man kun beklage 

al den stund, at alle de fem fra de nye studerendes rækker, der 

overværede arrangementet, var ovenud begejstrede, og at det 

efterfølgende havde stor indflydelse på, at de alle mindre end 

tre uger inden ansøgningsfristens udløb bestemte sig for netop 

farmaceutuddannelsen. Et tilsvarende arrangement fandt sted 

den 1. december på KU’s hjemmebane. – se side 48. 

Åbent Hus og uddannelsesmesser 

43% af de nye studerende har overværet et Åbent Hus-arrangement 

på DFU (ikke nødvendigvis det seneste). Det er nogenlunde 

samme tal som sidste år, og det svarer til, at knap halvdelen 

af de tilstedeværende til disse arrangementer før eller siden 

søger ind på farmaceutuddannelsen. 

Arrangementet er efter en reorganisering bygget op omkring 

rundvisning i DFU’s laboratorier i mindre hold og information 

fra færdiguddannede farmaceuter. Begge dele vurderes 

positivt af de fremmødte. 

Mens undersøgelsesmaterialet giver gode grunde til at fortsætte 

– eller endog intensivere – alle hidtil nævnte aktiviteter, 

kan det være sværere at finde samme grad af begejstring frem, 

når det gælder de uddannelsesmesser, som universiteterne i en 

årrække ikke deltog i. Efterhånden som andre universitetsinstitu- 


“ 

GOD FORDELING AF DRENGE 

OG PIGER!” 

tioner begyndte at deltage, besluttede også vi i 2000 modstræbende 

at deltage ud fra devisen: Ses du ikke, eksisterer du ikke. 

Der synes nu ikke at være mange af vore studerende, der 

overhovedet sætter deres ben på uddannelsesmesserne. Sandsynligvis 

betragtes de som et forum snarere for erhvervsuddannelser 

end universitetsuddannelser – hvilket da også var 

begrundelsen for ikke at deltage fra DFU’s side i de år, vi var 

fraværende. Sammenlagt har kun 10% deltaget i de fire messer, 

hvor DFU har været repræsenteret – om end mødet med 

DFU på standene har haft stor 

betydning for valget af uddannelse. 

Det skal nævnes, at vi de 

seneste to år i messesammenhæng 

har delt stand og annonceudgifter med KVL til begge 

parters store tilfredshed, og der meldes da også tilbage om et 

positivt fremmøde og pæn interesse for farmaceutuddannelsen 

på standene. En forklaring på det ringe kendskab til messerne 

(tre fjerdedele af vore nye studerende kender end ikke til 

eksistensen af messerne) kunne derfor være, at hovedparten af 

deltagerne befinder sig i en aldersgruppe (folkeskolens ældste 

klasser), der først i årene fremover kan tænkes at søge ind på 

DFU – at vi endnu ikke kan se resultatet af anstrengelserne i 

undersøgelsens resultater. 

Pressen og os 

I månederne frem til ansøgningsfristen den 1. juli gjorde vi os 

fra DFU’s side store anstrengelser for at trænge igennem i medierne 

med redaktionel omtale af farmaceutuddannelsen og 

farmaceuternes mangeartede jobfunktioner. Til denne opgave 

samarbejdede vi med et kommunikationsbureau, der havde 

til opgave at ”sælge” forskellige positive historier til forskellige 

medier – tilpasset netop det pågældende medie. På den baggrund 

læste 33% af de nye studerende om farmaceuters lyse 

udsigter på jobmarkedet i gratisavisen Urban. I samme avis 

så 20% artiklen om byens bedste studiemiljø, mens 4% i Fyens 

Stiftstidende havde læst om farmaceutuddannelsen, der havde 

ført til et topjob til Birgitte fra Faaborg. 5% læste i Uddannelsesavisen 

om den farmaceutstuderende, der beskrev uddannelsen 

som den direkte vej til Medicon Valley. 11% læste i MetroXpress’ 

københavnsudgave om Universitetet med det forkerte image, 

mens gudskelov kun 6% så tilsvarende artikel i Aarhus-udgaven, 

der her havde fået den misvisende titel Universitet kæmper 

med dårligt image… Bedre gik det i Jydske Vestkysten, hvor 5% 

kunne stifte bekendtskab med succesen ingen kender. Jydske 

Vestkysten bragte også et portræt – læst af 4% – af den lokale 

farmaceut fra Holsted, der var nået helt til tops, mens 2% læste 

om farmaceuten fra Frederikshavn, der i Nordjyske Stiftstidende 

fortalte, at farmaceutuddannelsen langt fra var kedelig – og 

at han i øvrigt drømte om Nobelprisen. 

Tallene kan naturligvis ikke adderes. Alligevel er der ingen 

tvivl om, at vi nåede langt omkring i bestræbelserne for at 

udbrede et positivt kendskab til farmaceuter og farmaceutuddannelsen. 

Kun 27% af de nye studerende startede umiddelbart efter 

adgangsgivende eksamen. Tør vi derfor håbe på, at de glade 

budskaber stadig står prentet i hukommelsen hos mange af 

dem, der står over for at skulle vælge uddannelse i 2004?

30-års fødselsdagsfest for 

Forlaget og DSR-Rengøring 

AF ANDERS PETER LARSEN (FORLAGET), MADS GEORGSEN (DSR-R), 

RIKKE HALADYN (DSR-R) OG KATJA JØRGENSEN (DSR-R) 

Et hundrede og halvtreds stykker othellolagkage, 50 poser 

chips, 360 dannebrogsflag og 350 liter gratis øl skulle der til for 

at ændre en ellers kedelig regnfuld torsdag eftermiddag til en 

rigtig fødselsdagsfest. 

Igennem 30 år har Forlaget og De Studerendes Råds Rengøring 

eksisteret på Danmarks Farmaceutiske Universitet. Begivenheden 

skulle selvfølgelig fejres med manér, så en stor 

fødselsdagfest blev stablet på benene i Alternativet den 23. 

oktober for alle studerende. 

Som mange af de ældre studerende vil bemærke, er det den 

27. september, der er den officielle fødselsdag, men for ikke at 

give de mange fredagsbarer under studiestarten unødig konkurrence, 

blev det besluttet at udskyde fødselsdagen lidt i år. 

Men bedre sent end aldrig og fejret – det blev det. Othellolagkagen 

forsvandt, godt hjulpet på vej af især de unge studiner, som 

dug for solen i løbet af blot en halv time. Både øl og det gode 

humør varede dog heldigvis ved noget længere. 

Det er glædeligt, at så mange mødte op for at feste med os. 

Vi er glade for den store tilslutning til arrangementet. Det tager 

vi som et udtryk for opbakning til det arbejde, vi lægger i DSR’s 

virksomheder. Et arbejde, hvori vi stiler efter at gøre DFU et godt 

sted at være for os studerende med gode studiejob, billige noter 

og ikke mindst pæne fællesarealer. 

Fakta om 

De Studerendes Råds Forlag 

Forlaget er en selvstændig virksomhed under De Studerendes 

Råd. Forlaget har til opgave at fremstille billige 

noter og kompendier til brug i undervisningen på DFU. 

Derudover trykker Forlaget en del ph.d.- og speciale-afhandlinger, 

samt en del posters. Det drejer sig mest om 

opgaver for de studerende eller ansatte på DFU, men 

også lidt ud af huset. Der er ansat fire medarbejdere 

på Forlaget til at tage sig af den daglige drift. Der er p.t. 

ingen ledige stillinger, men hvis du er interesseret, så 

hold øje med opslagstavlerne. 

Har du noget, du skal have trykt, eller har du spørgsmål 

i øvrigt, kan vi kontaktes i vores kontortid (se opslag 

på Forlagets dør) eller på mail: forlaget@dfuni.dk 

Ohellolagkage, chips, flag og balloner. 30-års fødselsdagen 

for Forlaget og Rådets rengøring blev fejret på behørig vis. 

Fakta om 

De Studerendes Råds Rengøring 

DSR-R, som selskabet også kaldes, er stiftet med det 

formål at give de studerende ved DFU mulighed for et 

godt lønnet job på gode arbejdsvilkår. Der er omkring 33 

ansatte – alle farmaceutstuderende, som hver har fire 

eller otte timer fordelt på en eller to vagter om ugen. 

Hvis du er interesseret i et job, kan du lægge en ansøgning 

i vores dueslag på Rådet eller sende en mail til: 

dsr_rengoering@yahoo.dk 


25

26 

Sygehusapoteker dr.pharm. 

Vagn Neerup Handlos 

adjungeret professor ved DFU 

1. november 2003 

er sygehusapoteker 

dr.pharm. Vagn Neerup 

Handlos, H:S Apoteket, 

genudnævnt som adjungeret 

professor ved 

Danmarks Farmaceutiske 

Universitet med 

tilknytning til Institut 

for Farmaci. 

Vagn Handlos, 59 år, 

blev i 1983 ansat som 

sygehusapoteker ved 

Rigshospitalets Apotek, 

nu H:S Apoteket. Han 

havde forinden været 

tilknyttet Institut for 

Farmaci som lektor med forskning inden for sterilisationsteknik. 

Hans disputats fra 1986 omhandlede gassterilisation af 

medicinske utensilier. 


Sygehusapoteker Vagn Neerup Handlos, 

adjungeret professor ved DFU. 

Gratis adgang 

til studielegater 

på nettet 

Den papirløse legatansøgning er nu en realitet. På www.legatnet.dk 

kan studerende både få overblik over de legater, de kan 

søge, og søge legaterne direkte. 

legatnet.dk præsenterer fra starten i alt ca. 200 legater, der 

tilsammen repræsenterer en legatsum på omkring 140 mio. kr. 

til årlig fordeling blandt ansøgerne. 

Finansieret af en række legater har initiativtagerne bag foreningen 

LegatNet – Finansrådet, FUHU, Erhvervssprogligt Forbund, 

Civiløkonomerne og HTS – udviklet et legatansøgningsog 

administrationssystem til brug på nettet. Systemet er gratis 

for både de studerende og legatadministratorerne/-giveren og 

bygger på oplysninger fra den enkelte legatadministrator/-udbyder, 

der selv lægger oplysningerne direkte på nettet. 

Foreningen LegatNet repræsenterer legatudbyderne, de videregående 

uddannelsesinstitutioner, dimittendorganisationerne, 

erhvervsorganisationerne og andre med interesser i 

legatverdenen. 

Foto JM 

Vagn Handlos blev adjungeret professor ved DFU første 

gang i 1990 med det formål at sikre et fortsat samarbejde 

mellem Institut for Farmaci og sygehusapoteket, især omkring 

udviklingen af klinisk farmaci, som på det tidspunkt var i sin 

begyndelse i Danmark. 

Der er sket meget inden for dette felt siden 1990. På sygehusapotekerne 

efterspørges klinisk farmaceutisk ekspertise af 

de kliniske afsnit, og sygehusapotekerne har investeret mange 

ressourcer i uddannelse af sit personale. 

På DFU er både undervisning og forskning i klinisk farmaci 

blevet etableret, senest markeret med udnævnelsen af en professor 

i klinisk farmaci. Videreførelse og udbygning af undervisning 

og forskning i klinisk farmaci på DFU forudsætter et 

professionelt indspil fra især sygehusapotekerne. Genudnævnelsen 

af Vagn Neerup Handlos er et udtryk for, at Universitet 

har tillid til, at han fortsat vil kunne yde et væsentligt bidrag til 

den fortsatte udvikling af klinisk farmaci. 

HGK/AHO 

Som afslutning på Bibliotekets brugerundersøgelse i uge 

45 blev der blandt de indkomne besvarelser trukket lod 

om tre gavekort. 

Bibliotekar Lene Kaad optrådte i rollen som Lykkens 

Gudinde og fandt uden smålig hensyntagen til besvarelsernes 

indhold frem til Gitte Andreasen, Lene Gudiksen 

og Ole Bjerrum. 

JM 

Foto JM

Interkulturelle DFU: 

Nu 26 nationaliteter på Universitetet 

AF ILSE FJALLAND, STUDIECHEF 

Ikke mindre end 26 forskellige nationaliteter er i øjeblikket 

repræsenteret blandt de farmaceutstuderende. Denne 

brede, flerkulturelle sammensætning giver vore studerende 

rigtig god mulighed for at opnå en betydelig interkulturel 

erfaring – en erfaring, som efterspørges af erhvervslivet, der 

blandt andet ønsker kandidater med international og interkulturel 

erfaring. 

Jeg håber meget, at vore studerende er bevidste om at 

benytte sig af denne så lettilgængelige mulighed for at opnå 

interkulturel erfaring. 

Udenlandske studerende (fordelt på 26 forskellige lande) på DFU pr. 1. oktober 2003 

Land/Årgang 03 02 01 00 99 98 97 96 ≥95* I alt 

Afghanistan 1 1 2 

Algeriet 1 1 

Bosnien/ Hercegovina 2 4 3 9 

Burundi 1 1 2 

Gambia 1 1 

Ghana 1 1 2 

Indonesien 1 1 

Irak 2 1 2 2 3 10 

Iran 2 1 2 3 1 2 5 15 31 

Island 2 2 2 1 7 

Libanon 1 1 1 3 

Litauen 1 1 

Marokko 2 1 1 4 

Norge 3 7 7 3 4 6 5 35 

Pakistan 2 1 1 4 

Polen 1 1 

Somalia 1 1 2 

Spanien 1 1 

Statsløs Palæstinenser 1 1 

Storbritannien/England 2 1 1 1 5 

Sverige 3 2 1 4 2 1 2 1 16 

Thailand 1 1 2 

Tyrkiet 1 1 1 2 1 1 1 8 

Tyskland 2 1 1 4 

Ukraine 1 1 

Vietnam 1 1 1 3 

I alt 23 20 21 14 18 16 16 11 18* 157 

* år 95: 3, år 94: 6, år 93: 3, år 91: 3, år 90: 2, år 88: 1 

Det samlede antal udenlandske statsborgere udgjorde pr. 

1. oktober 157, svarende til 14 pct. af alle 1.144 farmaceutstuderende 

på DFU. 

I år blev der indskrevet 23 nye farmaceutstuderende med 

udenlandsk statsborgerskab fra 14 forskellige lande. 

At nordmændene udgør den største gruppe, er nok ikke 

så overraskende. Men at der på DFU befinder sig dobbelt så 

mange iranere som svenskere kommer måske bag på nogle. 

Ud over de 157 studerende med udenlandsk statsborgerskab 

rummer DFU også en del studerende – af ukendt antal 

- med dansk statsborgerskab, som også har nære rødder i et 

udland – herunder 1. og 2. generationsindvandrere, der er blevet 

danske statsborgere. 


27

28 

Hvad er Pinsestævne? 

En festuge for Helligåndens 

genopstandelse? 

AF STUD.PHARM BENTE HELGENESETH OG STUD.PHARM. LIV ASKAA, 

PINSESTÆVNEKOMITEEN 

Hvad er nu det, en indremissionsk bevægelse? En introduktion 

til farmaceutens rolle efter studenterlivets bratte 

ophør? Eller er det bare en god mulighed for at møde andre 

nysgerrige farmaceutstuderende fra vores nærmeste nabolande? 

Kan det virkelig være rigtigt, at Pharmacanto skal med? 

Kan jeg forstå ”Mumietroldene” fra Finland? Eller hvordan er 

det nu det er, det der med nynorsk kontra bokmål? Og svensk, 

forstod da intet til den der klassetime vi havde i bioorgansisk 

med Tommy Liljefors! 


Lidt historie 

Pinsestævne er en gammel tradition. Den tog sin begyndelse i 

1937, hvor den norske elevformand for de farmaceutstuderende, 

Einar Lande, tog initiativ til en sammenkomst for studerende 

fra de øvrige nordiske lande. Denne uge var så stor en succes, 

at man allerede inden man tog hjem havde aftalt at mødes 

igen året efter. Denne gang var det med København som vært. 

Hermed var traditionen født. 

Pinsestævne har været afholdt lige siden, på nær et par år 

under krigen, og kan således prale af at have været afholdt 62 

gange i løbet af de 67 år, der er gået siden starten. I løbet af 

denne tid har stævnet ikke ændret sig nævneværdigt fra det 

Gallafesten er højdepunktet på Pinsestævne. Iklædt det stiveste puds fester stud.pharm.er fra Norge, Sverige, Danmark og Finland til den lyse morgen. 

Her ses den danske ”delegation” til årets gallafest i Oslo. Fra venstre bagest står Peter, Kasper, Frederik og Øyvind. Forrest fra venstre er det Liv, 

Mette og Bente. Johan var taget hjem inden festen.

oprindelige, selvom faget har gennemgået kæmpe forandringer 

siden. Farmaceutstuderende er og bliver farmaceutstuderende. 

Pinsestævne er ingen engangsforestilling, nej, det er snarere 

en livsstil. Har man én gang været med, er det sikkert, at man 

vil komme tilbage efter mere. Derfor er det også sikkert, at traditionen 

med Pinsestævne vil leve videre mange år endnu, og 

mange venskaber vil opstå på tværs af alle Nordens grænser. 

Lidt generelt… 

Pinsestævne varer fra mandag til lørdag morgen en vilkårlig 

uge i foråret. Ugen byder på et bredt udvalg af arrangementer, 

men for at fremhæve nogle er virksomhedsbesøg med faglige 

foredrag en meget stor del af programmet. 

Det er meget forskelligt, hvordan virksomhederne vælger 

at strukturere besøgene. Som regel byder de på et spændende 

foredrag om deres produkter, virksomhedsstruktur eller produktionsanlæg. 

Alt i alt en uge med fagligt fællesskab, sjov og 

spas døgnet rundt, på alle nordens sprog og væremåder. 

Pinsestævne indledes traditionen tro med skønsang, hvor 

man lægger tonen an med at synge de fem nationalsange. 

Efter et åbningsprogram på universitetet er en sammenrystningsaften 

i en hytte et fast punkt på pinseprogrammet. 

Det er altid spændende at møde årets deltagere, som man 

skal tilbringe resten af ugen med. Der bliver festet, sunget og 

danset natten lang. 

Et andet højdepunkt i løbet af ugen er Materia. Vi kender 

det jo alle fra DFU, hvor det som bekendt afholdes hver første 

tirsdag i måneden. Men ikke alle ved, at det faktisk er et nordisk 

foretagende, der afholdes på ”samme præmisser” i alle nordiske 

lande. Pharmacantoen er selvfølgelig midtpunkt, og der bliver 

sunget sange på dansk, svensk, norsk og finsk. Sidstnævnte 

kræver dog en del mundgymnastik for flertallet, der ikke er så 

trænede i det finske sprog. 

Den sidste aften – fredag – afsluttes pinseugen med stor 

gallaaften. Alle finder deres stiveste puds frem, svenskerne, 

nordmænd og finner troner frem med deres fine studenterordner, 

mens danskerne må nøjes med at iklæde sig store 

smil og danske humor. Efter forretten er humøret som regel 

højt, og det hele går op i en højere enhed. 

Jo, Pinsestævne er virkelig noget for sig. Ikke just nogen 

indremissionsk samling af bibelstuderende, men i høj grad 

en sammenslutning af unge nordiske farmaceutspirer, som 

gerne vil dele fagligt og socialt med andre studerende på 

forskellige niveauer. 

Programmet er meget intensivt med mange punkter 

med alt fra sociale til faglige arrangementer, som kræver 

lidt koncentration og spidse ører. I år gik turen til Norge, men 

da værtskabet går på tur mellem landene, skal Pinsestævne 

2004 afholdes af DFU i Danmark. 

Så husk København 2004 

Planlægningen af Pinsestævne 2004 er allerede i fuld gang 

Vi er meget privilegerede i København, da vi har utrolig 

mange spændende muligheder for at besøge store og små 

virksomheder. I år havde den norske planlægningskomite 

lagt vægt på at skabe dialog og diskussion om blandt andet 

Norges relativt nye liberalisering på apoteksområdet. 

For at kunne tilbyde næste års deltagere et lige så godt 

Pinsestævne har vi i komitéen valgt at ville præsentere et 

alsidigt program, som både er bredt fagligt funderet og 

perspektivrigt. Vi ønsker at præsentere så mange forskellige 

områder af farmaceutens verden som muligt og give deltagerne 

et indblik i hvilke områder, Danmark står stærkt. 

Hold derfor øje med plakaterne på DFU – det bliver hurtigt 

februar, og så er det tid til tilmelding til Pinsestævne 

2004. Der afholdes Pinsemateria tirsdag den 20. april, hvor 

alle er velkomne til en festlig nordisk aften. 

Et tilbageblik på Pinsestævne 2003 i Oslo 

AF STUD.PHARM BENTE HELGENESETH OG STUD.PHARM. LIV ASKAA 

I år var vi otte friske danske farmaceutstuderende, som 

i april drog af sted med Oslobåden for at møde de nordiske 

udfordringer, lærdom og hygge. 

Snart var vi samlet på Farmaceutisk Institut ved Universitet 

i Oslo – cirka 50 deltagere fra Norge, Sverige, Finland og Danmark. 

Efter nationalsangene sprang vi ud i det første forsøg på 

årets pinsesang – i år skrevet på en melodi fra The Muppet 

Show. De værste hæmninger forsvandt med sangen og genkendende 

smil og blikke blev udvekslet mellem årets deltagere. En 

uge med fagligt fællesskab stod for. 

Efter en lidt højtidelig stemning indendørs blev den hurtig 

løssluppen på vores lille vandretur i de dybe skove i Nordmarka 

til Farmasi-hytta. En masse personlige udfordringer i form af 

mindre konkurrencer gjorde den fire km lange stejle tur til en 

underholdende affære. Efter et pust på bakketoppen blev vi 

præsenteret for årets første foredrag fremlagt af Eli Lilly. Resten 

af aftenen stod på sammenrystning ved middagen, på dansegulvet 

og under en heftig kælketur i mørket. 

Velforberedte foredrag 

og eminent underholdning 

Næste morgen blev vi budt på et lækkert morgenbord hos 

Amersham Health, hvor vi hørte et foredrag om røntgenkontrastmidler 

til brug ved identificering af cancer angreb 

i forskellige væv – et utroligt spændende og velforberedt 

foredrag, som introducerede os til virksomhedens forskningsområde. 

Om aftenen besøgte vi NMD, Norsk Medicinal Depot, hvor 

vi fik indsigt i det norske distrubitionsvæsen. Aftenens store 

arrangement var NMD’s eminente valg af underholdning: en 

herlig keyboardspiller, som sørgede for alt, hvad man kunne 

ønske sig af musik og sang. 

Så fulgte morgenmad og foredrag hos Alpharma, der 

fortalte om deres produkter og produktion i Norge. Efter 

besøget udnyttede vi lidt ventetid til lidt ”leg i grupper” i 

forårssolen. Vi vidste, at vi måtte samle så meget energi som 

muligt inden Materia samme aften. 


 

29

30 

 

Mette og Bente – liggende 

– slapper af i den 

norske forårssol i en 

pause under Pinsestævne 

2003. Pharmacanto 

Addendum er selvfølgelig 

med på tur, intet 

farmaceuttræf uden 

skønsang. 

Rundløbere med 45 stempler … 

Vi var på en meget fin rundvisning på Nycomeds store fabrik. 

Her måbede vi, da vi så tre kæmpe rotationstabletmaskiner 

– ”rundløbere” – med omkring 45 stempler hver sende enorme 

mængder af calciumtabletter ud i store rør. 

Aftenen bød jo på Materia, men inden da fik vi et lille fint 

foredrag og tilmed en sang af Novartis. Materia startede, og der 

var mange fine indslag. Et af dem der huskes, er komitepigernes 

flotte ballerinashow og ikke mindst Finlands piger, som vist 

fik blandet lidt for meget koskenkorva med i indslaget … 

Næste morgen stod den først på foredrag hos Norges Farmaceutiske 

Selskab, og fra en sådan gammel forening var det 

en god overgang til et besøg og en guidet tur på Norsk Folkemuseum 

på Bygdø. Vældig fascinerende og givende at få lidt 

mere kendskab til Norges historie. 

Norges Apotekerforening holdt herefter foredrag efterfulgt 

af diskussion i den gamle Stortingssal også tilhørende folkemuseet. 


Om aftenen var der dans og hygge på universitetet med 

en af de norske deltagere Tore som DJ – og da blev der swinget 

en hel del. 

Vi var nået til fredag i pinseugen. Vores sidste besøg 

var hos Bayer, hvor salg og marketing holdt et oplæg, som 

virkelig krævede alles fulde opmærksomhed. Der var lagt 

op til debat om farmaceuters muligheder inden for medicinindistrien. 

Gallafesten som flot punktum 

Efter foredraget var der lidt fritid, inden det var tid til at blive 

shinet op til gallafesten. Gallaaftenen blev indledt med en 

drink og fotosession på Farmaceutisk Institut, inden vi drog 

til Medisinske Samfund, hvor festen skulle holdes. Det var en 

rigtigt fin aften med lækker mad, fin underholdning i form 

at norsk traditionel violinspil, taler til henholdsvis drengene 

og pigerne og til sidst overrækkelse af Pinsestævnets gamle 

bog til det kommende års komite, Danmark. 

Vi, som var af sted, Øyvind, Steve 

(Peter), Kasper, Johan, Frederik, Mette, Liv 

og Bente, ønsker at takke den norske Pinsekomite 

for et utroligt godt arrangeret 

Pinsestævne og en herlig uge i Oslo. Og 

ikke mindst skal der lyde en tak til de, som 

har ydet os støtte, så det var muligt for os 

at deltage: Fertin Pharma, Odontologisk 

Boghandels Legatfond, Birkerød Apotek, 

Fuglebjerg Apotek, Nørre Alslev Apotek, 

Vildbjerg Apotek, Esbjerg Jerne Apotek, 

Saltum Apotek, Kalundborg Svane Apotek, 

Aalborg Løve Apotek, Bjerringbro Apotek, 

Gråsten Apotek, Danmarks Apotekerforening, 

Familien Hede Nielsens Fond og De 

Studerendes Råd. 

Kasper ”Solrød” kastede sig begejstret 

over hovedpinepillerne 

under rundvisningen på NMD 

under Pinsestævne 2003 i Oslo.

Efterårets SU-aktivitetskontrol er nu afsluttet 

AF AC-STUDIEVEJLEDER LÆRKE VESTER-ANDERSEN 

Aktivitetskontrollen i oktober 

SU-kontoret har i oktober måned foretaget årets sidste aktivitetskontrol 

for alle SU-berettigede studerende her på DFU. I 

alt seks studerende, som ikke opfyldte kravene, har i november 

måned modtaget brev fra os med besked om at fravælge klip. 

SU-reglerne for studieaktivitet 

Ifølge SU-bekendtgørelsen er det pålagt uddannelsesstederne at 

sikre sig, at kun studerende, der er studieaktive, får udbetalt SU. 

For at være studieaktiv må du som studerende ikke være 

mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen. Perioder, hvor du 

har fravalgt klip, tælles ikke med. 

Ved beregningen af nettoforbruget af klip, ses der bort fra 

klip forbrugt i perioder, hvor der er givet tillæg pga. rådsarbejde, 

sygdom eller andre særlige forhold. Der ses endvidere bort fra 

forbrugte fødselsklip. 

Aktivitetskontrol to gange om året på DFU 

Der foretages aktivitetskontrol fast to gange årligt på Universitetet. 

Som regel i slutningen af august og i slutningen af 

februar umiddelbart efter, at eksamenskaraktererne er indtastet 

på studiekontoret. 

Studerende, som ikke opfylder ECTS-kravene, vil modtage 

brev fra SU-kontoret med opfordring til at fravælge klip omgående, 

da de ellers vil blive erklæret for studieinaktive. På oversigten 

kan du se, hvor mange ECTS-point du skal have bestået, 

for at være berettiget til at få udbetalt SU. 

Vi har ved tidligere kontroller beregnet pointkravene i STÅ 

(1 STÅ = 60 ECTS), men fremover beregner vi kravet i ECTSpoint. 

Hvis du ligger tæt på grænsen ... 

Hvis du – ud fra skemaet – kan se, at du ligger tæt på grænsen, 

vil det være en god idé fremover at planlægge fravalg, når det 

passer dig – eventuelt i sommerferien, hvor du måske alligevel 

tjener penge, eller enkelte måneder fordelt over hele året. 

Det kan også være en idé at optage SU-lånet i månederne 

forud (hvis du ikke allerede har det) og lægge pengene til side 

til de måneder, hvor du fravælger klip. 

Du skal være opmærksom på, at de måneder, hvor du fravælger 

klip, ikke får tildelt lånet. 

Oversigten finder du også på Universitets hjemmeside. 

DFU: 

ECTS-krav i forhold til antal forbrugte SU-klip: 

Klip ECTS Klip ECTS Klip ECTS Klip ECTS 

1 0 21 25 41 90 61 200 

2 0 22 25 42 90 62 200 

3 0 23 25 43 120 63 200 

4 0 24 25 44 120 64 200 

5 0 25 35 45 120 65 200 

6 0 26 35 46 120 66 200 

7 0 27 35 47 120 67 260 

8 0 28 35 48 120 68 260 

9 0 29 35 49 150 69 260 

10 0 30 35 50 150 70 260 

11 0 31 60 51 150 

12 0 32 60 52 150 

13 0 33 60 53 150 

14 0 34 60 54 150 

15 0 35 60 55 170 

16 0 36 60 56 170 

17 0 37 90 57 170 

18 0 38 90 58 170 

19 25 39 90 59 170 

20 25 40 90 60 170 

Af skemaet kan du læse, hvor mange ECTS-point du skal have bestået 

for at få udbetalt et givet klip. 

Eksempel: Du skal have bestået 25 ECTS point for at få udbetalt klip 19. 

Hvis du har bestået nogle eksamener med karakteren 5, medregnes de 

to 5-taller med højest ECTS-værdi. 

SU-bekendtgørelsen § 2 stk. 1 

En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte 

inden for klippekortet, er studieaktiv, indtil den uddannelsessøgende 

er mere end 12 måneder forsinket 

i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen mellem klip, 

der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige 

fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, 

målt i måneder. 


31

32 

DAGEN – hvor de studerende gerne så 

flere medstuderende engagere sig på DFU! 

AF STUD.PHARM. RASMUS ENGELBRECHT 

DAGEN den 6. november var dagen, hvor studerende kunne 

møde de medstuderende, som har taget springet og engageret 

sig i studenterpolitik. 

Også fra Rektoratets side stillede man op for at tage en 

snak med ”almindelige” studerende om hverdagen på DFU og 

om behovet for dygtige studerende i med- og modspillet med 

universitetsledelsen. 

Vi studerende, der er engageret i studenterpolitik, stillede 

op med slik, udlovede præmie til den, der kunne klare den svære 

quiz, og pyntede opslagstavler med billeder, artikler fra Plexus 

og forklaringer på vores arbejde. 

Formålet var i første omgang at informere og gøre opmærksom 

på os selv, men den slet skjulte dagsorden var desuden at 

rekruttere en ny generation af aktive, engagerede farmaceutstuderende 

til at føre DFU videre. 

Med de mange besøgende og quizbesvarelser ligner DAGEN 

ved første øjekast en succes. Men den egentlige prøve står, når 

vi får at se, om det vil lykkes at få besat alle sæder for næste 


DAGEN forløb i Alternativet. 

Her er Tove Kristiansen, afgående 

studenterrepræsentant 

i Studienævnet, og rektor 

Sven Frøkjær i dialog med 

studerende om vigtigheden 

af at engagere sig i studenterpolitikken 

på DFU og 

dermed få indflydelse på undervisningen, 

arbejdsforhold, 

det sociale liv osv. 

valgperiode – og gerne med ekstra mange opstillede, så resten 

af de studerende får en reel mulighed at vælge (og fravælge). 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der ofte har 

manglet studerende til at engagere sig i studenterpolitik på 

DFU. 

Selvom fordelene ved at være med, hvor det sker, synes 

indlysende (for dem, der allerede har taget skridtet), er der alligevel 

en vis tilbageholdenhed, hvad angår det at stille op til 

organerne. 

Og årsagerne kan være mange: Det kræver tid, det kræver 

mod, for ikke at sige kommunikationsevner, visioner, strategisk 

snilde og gennemslagskraft. Hemmeligheden er imidlertid, at 

det er der ingen, som har, når de starter i studenterpolitik. Men 

de fleste kender DFU, de ansatte, deres medstuderende og sig 

selv en hel del bedre, når de 1-5 år senere forlader politikken – og 

det kan jo også være en årsag til at lade sig involvere. 

Stud.pharm. Rasmus Engelbrecht er afgående medlem af Studienævnet, 

tidligere DSR-formand, tidligere medlem af Konsistorium 

og institutbestyrelsen på Institut for Farmakologi samt 

af diverse arbejdsgrupper og udvalg i ind- og udland (red.). 

Foto AHO

Michael fra hold 3 på 1. årgang kastede sig over DAGENs quiz og lod kemi 

være kemi i jagten på den store gevinst – noter til et helt semester … 

De 13 rigtige i DAGEN's store quiz, som i øvrigt blev 

vundet af Maria Wriedt Pedersen fra hold 3 på 4. årgang. 

Foto AHO 

Suppleringsvalg 

blandt de studerende 

til de kollegiale 

organer på DFU 

AF LISBETH NILSSON, MEDLEM AF BESTYRELSEN OG 

KONSISTORIUM 

Normalt plejer der at være valg i november 

blandt de studerende til de kollegiale organer, 

som er Konsistorium, Studienævnet og 

institutbestyrelserne. 

I år er tingene anderledes på grund af den nye universitetslov, 

som trådte i kraft i juli 2003. 

Alle studerende, der er valgt til de kollegiale organer, 

fortsætter, indtil der udskrives valg efter Universitets 

nye vedtægter. De studerende udtræder derfor ikke 

som sædvanligt den 1. februar 2004, men først når et 

valg bliver udskrevet efter godkendelse af de nye vedtægter, 

hvilket forventes tidligst at være i maj 2004. 

Det har været en overraskelse for de valgte studerende, 

at deres funktionsperiode er blevet forlænget. 

Flertallet af de studerende ønsker at blive siddende til 

et nyt valg bliver udskrevet. Der er dog seks studerende, 

som ønsker at forlade deres pladser i de kollegiale 

organer, da de skal skrive speciale i udlandet, ønsker 

nye udfordringer, har afsluttet deres studie eller forventer 

at gøre det snarest. 

Der er udskrevet suppleringsvalg blandt de studerende, 

så der kan vælges nye studerende til de pladser, 

hvortil der ikke er suppleanter. Formålet med suppleringsvalget 

er, at de studerende er repræsenteret 

fuldtalligt i de kollegiale organer, hvilket sikrer at de 

studerende ikke mister indflydelse. Til følgende pladser 

i de kollegiale organer er der udskrevet valg blandt de 

studerende: 

• Institutbestyrelsen på Institut for Analytisk Kemi 

• Institutbestyrelsen på Institut for Samfundsfarmaci 

• Studienævnet 

• Konsistorium 

Der er opstillingsfrist til valget den 5. december, hvilket 

er efter deadline for Plexus. I skrivende stund vides ikke, 

hvor mange studerende der stiller op til pladserne, og 

det er ikke muligt at sige, om der vil være fredsvalg, 

eller om de studerende skal afgive stemme. Såfremt 

der er valg – i så fald er det mandag den 15. december 

mellem kl. 10 og 14 ved Benzon Auditoriet – vil jeg gerne 

opfordre til, at alle studerende på DFU afgiver deres 

stemme og på den måde viser deres opbakning til de 

studerende, som stiller op. 


33

34 

DFU og pressen 

Om fremtiden som farmaceut: 

– Jeg har selv været inde og kigge på Danmarks Farmaceutiske 

Universitets hjemmeside, og det kom da som en overraskelse for 

mig, hvor meget en farmaceutisk uddannelse kan bruges. Der er 

næsten ingen grænser for de job, man kan bestride, og de steder 

i verden, hvor man kan tage hen. 

Sagt af lægen Peter Lund Madsen, alias ”Hjernemadsen”. 

(”Da jorden blev mindre”, forward>>, Lif, 2003/4) 

– Der er rimeligt store muligheder (for at blive udstationeret, 

red.) i det projekt jeg arbejder med p.t., da vi har en amerikansk 

samarbejdspartner. Jeg skal sandsynligvis inden så længe til USA 

i seks måneder, hvor jeg skal arbejde i vores datterselskab. Det 

er egentlig en form for udveksling, hvor jeg skal passe mit job 

som projektleder og samtidig være en del af den amerikanske 

organisation. 

Sagt af cand.pharm. Lene Garde Rasmussen, Regulatory Project 

Manager hos Novo Nordisk og kandidat fra 1998. 

(Profil i Fremtidens virksomheder, Universum, 10. oktober) 

– Lavest er ledigheden blandt mejeriingeniører, farmaceuter, 

læger, dyrlæger, akademiingeniører og magistre inden for matematik 

og fysik. Her ligger ledigheden helt nede på mellem 1,9 

og 3,4 pct. 

Bragt i mange medier. 

(”Flere akademikere er arbejdsløse”, Ritzau, oktober) 

Om DFU’s nye grafiske identitet: 

– Our new emblem consists of nine by nine squares. Each square 

contains a dot that may assume four different shapes. That way, 

the emblem may be varied indefinitely, and we have chosen a 

selection to begin with. You may experience that our stationery 

and various types of communication are modified a little from 

time to time, thus reflecting our will to change and our ability 

to respond to changes in the surrounding world. 

– Next year we expect to launch a two-year graduate course 

for non-pharmaceutical bachelors. This way, we can take in 

bachelors from other universities and provide them with knowledge 

of pharmaceutical sciences. However, the system also 

works the other way round, so that our bachelors may continue 

studying e.g. toxicology. This leads to far more flexibility and 

diversity in the entire education system. 

Sagt af rektor Sven Frøkjær. 

(”Ready for new challenges”, Medicon Vally, november) 


Om DFU-informationskontorets opgaver: 

– Vi skriver artikler, pressemeddelelser, fotograferer, layouter, 

udtænker reklamekampagner, evaluerer på effekten, og sammen 

med Studieforvaltningen er vi involveret i uddannelsesmesser, 

arrangementer for gymnasieelever, Åbent Hus-arrangementer 

og så videre og så videre. 

Sagt af Jesper Munck, Informationskontoret, om jobbet som 

informationsmedarbejder på en lille uddannelsesinstitution. 

(”Kravene vokser”, Magisterbladet, Nr. 19) 

Om MKL-uddannelsen: 

– Uddannelsen vil ikke blot være med til at bringe medicinudgifterne 

og antallet af fejlmedicineringer ned. Den vil også betyde, 

at patienten i fremtiden bliver tilbudt den bedste og billigste 

medicin. 

– Håbet er, at læger, apotekere og andre sundhedspersoner i 

højere grad får øje på problemet (med fejlmedicinering, red.) og 

dermed er mere opmærksomme, når de udskriver medicin. 

Sagt af lektor Ellen Westh Sørensen, Institut for Samfundsfarmaci. 

(”For mange får forkert medicin”, Ekstra Bladet, 30. oktober) 

Om nye kostråd: 

– Jeg vil fraråde folk at leve efter de kostråd. Der skal bedre data 

til, før jeg vil anbefale folk at sadle om. Han (Walter C. Willett, 

red.) har bestemt fremlagt en interessant hypotese, som er værd 

at kigge nærmere på. Men der mangler dokumentation. 

Sagt af docent Harald S. Hansen, Institut for Farmakologi, som 

næstformand for Ernæringsrådet om den omvendte kostpyramide. 

(”Forskere advarer mod nye kostråd”, Børsen, 20. oktober) 

Om lægemidler: 

– Før fik man medicin for at blive rask. Så begyndte man at 

bruge det forebyggende som f.eks. influenzavaccine. Nu er vi 

nået til det punkt, hvor vi begynder at give medicin for at forbedre 

de raske. Men vi bliver nødt til at spørge os selv, om det er 

det, vi vil. 

– Bare fordi vi i dag har fået en teknologisk viden, der gør os i 

stand til en masse nye ting, er det jo ikke ensbetydende med, at 

vi nødvendigvis skal kaste os ud i alle de nye muligheder. I hvert 

fald ikke, uden at vi først diskuterer, hvilke konsekvenser de nye 

medikamenter vil have på samfundet som helhed. 

Sagt af lektor Claus Møldrup, Institut for Samfundsfarmaci. 

(”Et liv på piller”, Ekstra Bladet, 16. november)

– Det kan godt være, at vi bliver nødt til at tillade, at de (lægemidlerne, 

red.) har miljøeffekter i langt højere grad end andre 

kemiske stoffer, men vi bliver nødt til at have den viden for at 

kunne drage de rigtige beslutninger. Der er en lang række lægemidler, 

der ikke nedbrydes ret hurtigt i miljøet. 

Sagt af professor Bent Halling-Sørensen, Institut for Analytisk 

Kemi. 

(Indslag i radioavisen på baggrund af et BIOSAM-seminar i foråret 

om medicinrester i miljøet, 3. november kl. 17.00) 

– Problemet er ikke at finde de stoffer, vi leder efter. Dem finder 

vi. Problemet er, at vi mangler viden om, hvordan stofferne opfører 

sig i miljøet – viden om, i hvor høj grad de bliver nedbrudt 

eller ej. Vi ved ikke nok om, hvad de gør ved miljøet og os. 

Sagt af professor Bent Halling-Sørensen, Institut for Analytisk 

Kemi. 

(”Medicinen ender i vandløbet”, Samvirke, december 2003) 

Om skattefusk for at få forsøgspersoner: 

– Så sent som i dag underviste jeg nogle af mine studerende 

i etik, og de var chokerede over, hvor latterligt små beløb, vi 

snakker om. De studerende burde være oplagte forsøgspersoner. 

Men hvis man oven i købet skal betale skat af pengene, bliver det 

meget svært at trække dem eller andre til. 

– Forskernes indberetning af skat har det derfor fint uden for 

meget opmærksomhed. For hvis skattemyndighederne håndhæver 

loven til sidste bogstav, vil det gå ud over forskningen. 

Sagt af professor Mette Rasmussen, Institut for Farmaci, som 

formand for Videnskabsetisk Komité, til kravet om, at forskerne 

skal indberette de 300 kr., som forsøgspersoner får for ulejligheden. 

(”Skattevæsnet hæmmer forskning”, Nordjyske Stiftstidende og 

Fyens Stiftstidende, 20. oktober) 


35

36 

AF KAMILLA WITT, FORMAND FOR DSR 

Den 4. november blev DSR-B’s årsberetning smidt i trykken. 

Forud lå mange timers arbejde, der specielt havde givet 

rådets formand Klaus Kofoed noget at se til. Årsberetningen 

indeholder en beskrivelse af de aktiviteter, der er foregået i DSR 

siden sidste generalforsamling. 

Det er på baggrund af indholdet i årsberetningen generalforsamlingen 

afholdes, og der står faktisk mange spændende 

oplysninger, som også “almindelige” studerende kunne have 

gavn af at læse. 

Hvis du skulle have lyst til at kigge i den, så ligger den stadig 

inde hos Tina Lund på Rådssekretariatet – og den er gratis. 

Generalforsamlingen 

Onsdag den 12. november 2003 blev der inviteret på snacks, 

sandwiches, diverse drikke og en hyggelig diskussion i Auditorium 

3 kl. 17.00 på DFU. Anledning var DSR’s årlige generalfor- 


Nyt fra DSR 

Siden sidst 

Foto JM 

samling for foreningens næsten 800 medlemmer. Generalforsamlingen 

startede med en gennemgang af året, der var gået, 

hvorefter 1. kassereren gik videre med regnskabet og besvarede 

spørgsmål fra den kritiske revision. 

Efter dette var det tid at tage afsked med den gamle bestyrelse, 

hvor formand Klaus Kofoed, Bente Helgeneseth og 2. kassereren 

Hans Peter Juhl trådte ud af bestyrelsen. Nye kræfter til 

den nye bestyrelse kunne nu melde sig og præsentere sig selv 

– hvorefter alle opstillede blev budt velkommen i bestyrelsen. 

Af indkomne forslag var vedtagelse af FreBARens statutter 

på dagsorden. Disse blev diskuteret igennem og sendt til revision 

med hjælp fra DSR-B. 

Generalforsamlingen forløb godt, selvom vi godt kunne 

have ønsket, at flere medlemmer og repræsentanter fra diverse 

foreninger var mødt op. 

Kunst – endelig kom den op! 

Torsdag den 27. november var dagen, da der kom lidt mere 

kulør på Alternativet. Fra en lokal billedskole er der indkøbt 

billeder malt af Jeanne Goldschmidt Kimpinski. De er lavet 

for at sætte fantasien og tankerne i gang hos de studerende, 

der benytter Alternativet. Vi i DSR-B vil gerne opfordre 

alle til at tage et kig på kunsten og ellers passe godt på 

den i fremtiden. Smag og behag er heldigvis forskellig, så 

giv billederne en chance og se, hvad de kan bringe frem af 

tanker hos dig. 

AIDS-dagen 

1. december var verdens internationale AIDS-dag. Dette ville 

IPSF og DSR-B gerne markere, hvorfor der var bestilt sløjfer, 

brochurer, plakater, indsamlingsbøsser og postkort med medfølgende 

armbind med ordet ”Brændemærket” til DFU. 

Temaet for dette års kampagne er racisme og den frygt, 

personer med AIDS møder i hverdagen. Med det provokerende 

armbånd, der leder tankerne tilbage til Hitlers nazister, og de 

mange informerende postkort og brochurer håber AIDS-fonden 

at få bugt med fordomme i befolkningen. 

IPSF og DSR-B vil gerne sige tak til alle, der har støttet det 

gode formål. Det er stadig muligt at købe sløjfer og lægge 

penge i indsamlingsbøsserne på institutterne og hos Tina i 

Rådssekretariatet.

DSR’s ny bestyrelse 

AF KAMILLA WITT, FORMAND FOR DSR 

Ved generalforsamlingen den 12. november 2003 blev 

der taget afsked med den gamle bestyrelse og sagt velkommen til 

Tirsdag den 18. november blev posterne i den nye bestyrelse fordelt: 

Formand: 

Kamilla Witt, hold 6, 3. årgang 

Medlem af Biblioteksudvalget 

Kontaktperson til IPSF og EPSA: 

Elahe Mahdavi, hold 6, 2. årgang 

Næstformand: 

Anita Kristensen, hold 3, 3. årgang 

Medlem af Biblioteksudvalget, 

web-ansvarlig 

Kontaktperson til DSF: 

Pernille Miller, hold 1, 2. årgang 

den nye. Den nye bestyrelse vil gerne sige de aftrædende bestyrelsesmedlemmer 

tak for året, der er gået, og ønske jer held og lykke i 

fremtiden med apoteksophold og DFU-bestyrelsesarbejde. 

1. kasserer: 

Nina Bøggril, hold 4, 3. årgang 

Kontaktperson til DSR-B-udvalg 

Web-ansvarlig: 

Mimmy Vágsheyg, hold 3, 

3. årgang 

Medlem af IKT-udvalget 

2. kasserer: 

Helle Østergren Nielsen, 

hold 6, 2. årgang 

Medlem af Sikkerhedsudvalget 

Menigt medlem af bestyrelsen: 

Andreas Ørgren Mohr, hold 3, 

1. årgang 

Der er stadig ledige pladser 

i bestyrelsen, og der er plads 

til alle, så piger – og specielt 

drenge – tag jer sammen, vi 

mangler jer i bestyrelsen! 

Har du lyst til at udfylde 

en af de ledige pladser, er du 

meget velkommen til at møde 

op på Rådet tirsdage kl. 16. 


37

38 

Gennembrud for GHB-forskning: 

Sådan virker Fantasy 

i hjernen 


Nu er vejen banet for udvikling af en antidot mod 

dødelige forgiftninger med rusmidlet Fantasy, også kaldet 

The Date Rape Drug, The Coma Killer, Flydende ecstasy, 

Natural Power og meget mere blandt misbrugerne af 

et af de nyere stoffer på det illegale marked. 

DFU-forskere har nemlig afdækket mekanismerne for, 

hvordan stoffet med det kemiske navn gammahydroxy- 


Foto AHO 

butyrat (GHB) virker i hjernen – og dermed også vist vejen for 

udvikling af et middel med den modsatte virkning. 

Professor Hans Bräuner-Osborne og ph.d.-studerende Petrine 

Wellendorph fra Institut for Medicinalkemi har i samarbejde 

med forskere fra Novartis og universitetet i Basel, Schweiz, identificeret 

den receptor, der medierer de vigtigste fysiologiske effekter 

af GHB – inklusiv stoffets søvnfremkaldende virkning. 

GABA B-receptoren ”leverer” effekterne 

GHB’s molekylære struktur minder meget om strukturen af 

GABA, der er et af de vigtigste signalstoffer i hjernen. GABA-systemet 

er hjernens inhibitoriske signalsystem. Stimulering af 

dette system har en beroligende effekt, hvilket sker via aktivering 

af såkaldte GABA A- og GABA B-receptorer. 

– Der har i forskerkredse længe været en debat om, hvorvidt 

GHB virker via aktivering af GABA B-receptoren, eller om stoffet 

har sin egen receptor, siger Hans Bräuner-Osborne, professor i 

molekylær farmakologi. 

– Vi har nu påvist, at GHB binder sig til receptorer i hjernen 

– selv i en hjerne uden GABA B-receptorer. I knock out-mus, i 

det her tilfælde mus uden GABA B-receptorer, fandt vi, at GHB 

fortsat binder sig til hjernen, men at alle effekterne af stoffet 

er væk. Det viser, at det er GABA B-receptoren, der ”leverer” de 

fysiologiske effekter af stoffet. 

Næppe økonomi i en GHB-antidot 

– Vi har ved at afdække, hvordan stoffet virker i hjernen, skabt 

grundlaget for at udvikle et middel, der rent terapeutisk gør 

det samme som at slå GABA B-genet ud, nemlig ved at blokere 

Professor Hans Bräuner-Osborne og ph.d.-studerende Petrine Wellendorph, 

Institut for Medicinalkemi, har sammen med forskere fra 

Schweiz identificeret den receptor, der medierer de vigtigste fysiologiske 

effekter af GHB. Det er også forskergruppens mål at klone den receptor, 

som GHB binder til i knock out-mus. Det vil kræve en radioaktiv 

analog af GHB med større potens. Indtil videre har de to DFU-forskere, 

sammen med medicinalkemikerne på instituttet, udviklet et stof, 

der er 40 gange mere potent end GHB. På bordet står kolben med den 

”potente” GHB-analog og en lille beholder med rent GHB.

eller hæmme GABA B-receptoren med en antagonist og dermed 

modvirke effekten ved forgiftninger – det vil sige på samme 

måde, som man f.eks. gør ved opioidforgiftninger, hvor man 

hæmmer opioid-receptorerne med antagonisten naloxon og 

dermed ophæver effekten af f.eks. forgiftning med morfin, forklarer 

Hans Bräuner-Osborne. 

– Der er dog næppe økonomi i at udvikle en antidot mod 

GHB. Det er trods alt meget få, der går i koma og dør. I Danmark 

har der kun været ét kendt dødsfald som følge af GHB-indtag. 

Derimod forestiller vi os, at der er potentiale til at udvikle en 

GABA B-antagonist mod andre indikationer med flere patienter, 

som i givet fald også ville kunne anvendes mod GHB-forgiftning. 

– GHB er faktisk et godkendt lægemiddel i USA mod pludselig 

søvn, narkolepsi. Det lyder måske underligt at give et 

søvndyssende middel mod søvn, men patienterne får en mere 

effektiv nattesøvn ud af det og falder ikke så ofte i søvn om 

dagen, forklarer Bräuner-Osborne. 

Vil undersøge oversete effekter af GHB 

Forskergruppen har alene undersøgt, hvordan hjernen reagerede 

på de kendte effekter af stoffet. Da GHB stadig binder til 

hjernen hos GABA B-knock out-musene, er det muligt, at der er 

andre, hidtil oversete, effekter af GHB. 

– Om der skulle være oversete effekter af GHB vil vi blandt 

andet undersøge fremover. Det er også forskergruppens mål 

at klone den receptor, som GHB binder til i knock out-musene. 

Det vil kræve en radioaktiv analog af GHB med større potens. 

Indtil videre har vi sammen med medicinalkemikerne på DFU 

udviklet et stof, der er 40 gange mere potent end GHB, så vi er 

godt på vej. 

Institut for Medicinalkemi har forsket i GABA-systemet 

siden 1970’erne, hvilket bl.a. har ført til udvikling af den selektive 

GABA A-agonist THIP, som p.t. er i klinisk afprøvning på 

Lundbeck A/S – under navnet Gaboxadol – for forbedring af 

søvnkvalitet. 

GHB-forskerne fra DFU og Schweiz har netop fået bragt 

artiklen ”Specific gammahydroxybutyrate-binding sites but 

loss of pharmacological effects of gammahydroxybutyrate in 

GABA B(1)-deficient mice” i European Journal of Neuroscience, 

18, 2722-2730. 

Fakta om GHB: 

Fantasy, The Date Rape Drug, The Coma Killer, 

Flydende ecstasy, Natural Power, ProG. 

Det kunstigt fremstillede stof GHB, som også findes naturligt 

i hjernen, har været kendt i mange år og under et 

utal af navne. Det blev syntetiseret i Frankrig i 1970’erne, 

hvor det blandt andet blev anvendt som bedøvelsesmiddel. 

I 1980’erne blev det brugt af bodybuildere, fordi det 

stimulerer væksthormon. I 1990’erne blev det forbudt i 

USA efter flere tilfælde af forgiftninger – fås dog som 

receptpligtigt lægemiddel. I Danmark blev GHB forbudt 

i 1999. 

GHB, som er en farveløs og lugtfri væske, men som 

også kan indtages som pulver eller kapsler, påvirker centralnervesystemet, 

hvor det har en hæmmende funktion 

på mange områder af hjernen. 

Stoffet virker i moderate mængder beroligende, seksuelt 

stimulerende og søvnfremkaldende – i modsætning 

til ecstacy, som virker stærkt opkvikkende, bl.a. derfor 

er navnet flydende ecstacy misvisende, de to stoffer 

har intet med hinanden at gøre. 

Ved indtag af større mængde eller sammen med 

alkohol forstærkes virkningen og dermed risiko for forgiftning. 

GHB-rusen kan være svær at regulere, fordi 

afstanden mellem rus og forgiftning er meget lille. GHB 

har bivirkninger i form af kvalme, opkastninger, kramper 

og hallucinationer. Ved forgiftning risikerer man at blive 

bevidstløs, få åndedrætsstop, gå i koma og i værste fald 

dø. Der er indtil videre kun konstateret ét dødsfald i 

Danmark. GHB-misbruget er stærkt stigende i USA og 

England – og ventes derfor også at stige i Danmark. 

Stoffet virker hurtig og nedbrydes hurtigt. Derfor er 

det svært at konstatere, om GHB har været indtaget, 

når f.eks. voldtægtsofre bringes ind på skadestuerne. Da 

stoffet ”egner” sig til at komme i drinks, uden at offeret 

opdager det, kaldes det bl.a. The Date Rape Drug. 

Kilder: netdoktor.dk, addikta.net, ssi.dk, sst.dk 


39

40 

Luftarter og latter i lune Lissabon 

- studietur 2003 

Det var ikke uden begejstring, at DFU’s 4. 

årgang forlod det danske efterårsvejr for 

at nyde sommeren blive forlænget med en 

ekstra uge. Faglige indslag i form af besøg 

på Universitetet i Lissabon og tre forskellige 

medicinalvirksomheder i omegnen blev 

udover dage på egen hånd kombineret med 

en tur til en fiskerby og efterfølgende vinsmagning. 

AF STUD.PHARM. PERNILLE ELGAARD, 4. ÅRGANG 

I samarbejde med rejsebureauet Kilroy og den danske 

ambassade i Portugal var flere arrangementer planlagt på forhånd. 

Et af disse var en bustur til den del af universitetet i Lis- 


sabon, der husede et farmaceutstudium. På universitetet blev 

vi modtaget af rektor, der viste os en ny tilbygning inklusive 

et auditorium med lækre lænestole, hvor vi kunne hvile vores 

trætte kroppe efter turen hele vejen fra bussen ind på skolen. 

Her fortalte han om skolens opbygning i fire institutter, der 

svarer meget til vores, bortset fra at samfundsfarmacien hos 

dem er en del af farmaciinstituttet. Vi erfarede også, at uddannelsen 

ligner vores på den faglige bredde, men at uddannelsen 

varer 5V år og inkluderer et helt års apoteksophold sidst i 

studiet. At deres studieophold er et halvt år længere er måske 

ikke så mærkeligt, da det fra de portugisiske studerendes side 

blev skønnet, at over 80% af de færdiguddannede farmaceuter 

lander på apotek, hvor tallet her i landet ligger under 20%. 

Efter rektors velkomst gik vi i grupper rundt med guidende 

studerende. En stor del af skolen blev vist frem, og det største 

indtryk har vi fra laboratorierne. På en laboratoriegang mærkedes 

en interessant blanding af forskellige luftarter. Mens 

vi gik rundt og undredes over deres mangel på moderne udstyr, 

fortalte underviserne hvad 

der foregik i de forskellige lokaler 

og kappedes om at beklage 

forholdene – også på vegne af 

de studerende. Et større antal 

laboratorier end stinkskabe var 

ikke noget imponerende syn, og 

vi kunne kun tilslutte os rektors 

håb om, at midler til nye laboratorier 

var på vej. 

Vi følte os imidlertid meget 

velkomne og havde et spændende 

besøg på fakultetet, der havde 

omtrent samme antal studerende 

som vores. 

At Portugal også er et vinproducerende 

land fik de studerende fra DFU 

også lejlighed til at erfare.

Imødekommenhed, gode faciliteter og sikkerhed i top kendetegnede de medicinalvirksomheder, der indgik i 

studieturen til Portugal. Her vises de danske farmaceutstuderende rundt på virksomheden OM. 

Organiserede medicinalvirksomheder 

Tre forskellige medicinalvirksomheder bød på imponerende 

halvdagsarrangementer. 

På virksomheden Hovione blev vi efter at have iført os kitler 

og briller modtaget af en farmaceut, der var ansat i marketingafdelingen, 

og hun satte os ind i opbygningen af en af verdens 

ti største producenter af API’er (Active Pharmaceutical Ingredients). 

Hovione beskæftiger sig med generika samt lønproduktion 

for medicinalvirksomheder, hvor up-scaling og procesoptimering 

af lægemiddelstoffers syntese er i fokus. Virksomheden 

var derfor meget kemisk orienteret, og vi lod os også fortælle, 

at der var under ti farmaceuter ansat, og at de alle arbejdede i 

registrerings- og marketingafdelingerne – dér, hvor kontakten 

udadtil var. Rundvisningen i laboratorierne (der var af en noget 

anden kvalitet end på det nyligt besøgte universitet) og i dele 

af produktionen var dog ikke mindre interessant af den grund, 

og i laboratorierne mødte vi laboranter, der ikke havde anden 

uddannelse end deres træning på virksomheden. 

Studieturen blev til med hjælp fra: 

Dansk Farmaceutforening, Odontologisk Boghandels 

Legatfond, Langebjerg I, Alpharma ApS, Coloplast A/S, 

GEA A/S, Løgstør Apotek, BST Danmark A/S, Jacobsen 

Pharma A/S, Marselisborg Apotek, Gammel Kongevej 

Apotek, Nærum Apotek, Svane Apotek Randers, Nysted 

Apotek, J. Overø (Lyngby), Saltum Apotek og Studieturen 

2002. 

På samme vis besøgte vi Iberfar og OM, der producerer 

og kvalitetssikrer lægemidler. Her blev produktionsgangen 

fulgt fra råvaremodtagelse til kvalitetscheck og emballering 

af de endelige produkter. Igen imponerede de 

flotte faciliteter os – store dele af fabrikkerne var opført 

for nylig, og det var tydeligt, at sikkerheden var i top. 

Bemærkelsesværdigt var det, at vi alle steder blev 

modtaget med en velforberedt entusiasme hos de søde 

engelsktalende medarbejdere. Alle tre virksomheder 

havde tilrettelagt et spændende program med en god 

introduktion, rundvisning og afslutning, efterfulgt af lidt 

at spise og uddeling af en masse materiale om virksomhederne. 

En veldrevet hotelbar 

Sjov og ballade blev det naturligvis også til, når en hel 

årgang festlige og glade farmaceutstuderende indtager 

samme hotel. Hotelbaren udviste god service og holdt 

særlig længe åbent til ære for de mange gæster, og baren 

overfor led sandsynligvis ikke økonomisk overlast i uge 

42. Desuden blev sommertøjet luftet på ny i en fiskerby, 

til vinsmagning, på ture i Lissabon, i den gamle bydel 

Bélem (der blandt andet bød på lækre linser), i den nærliggende 

by Cascais, på det pastelfarvede eventyrslot i 

Sintra og på Europas vestligste punkt. 

Ved tilbageblik kan det kun siges, at Studieturen 2003 

har været en stor succes. Tak for en fantastisk tur til alle 

deltagerne! 


41

42 

130 kemistuderende til træf på DFU 

AF ADJUNKT RASMUS P. CLAUSEN OG ADJUNKT KRISTIAN STRØMGAARD, 

INSTITUT FOR MEDICINALKEMI 

Danmarks Farmaceutiske Universitet dannede i dagene 

7. og 8. november rammen om ”Træf for Organisk Kemi 

Studerende” – TOKS – hvor mere end 130 kemistuderende, post 

docs og professorer fra DFU, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske 

Universitet, Syddansk Universitet, Den Kgl. Veterinær- og 

Landbohøjskole, Københavns Universitet, Carlsberg Laboratorierne 

og Lunds Universitet, samt unge kemikere fra H. Lundbeck 

A/S, Novo Nordisk A/S, LEO Pharma A/S og Acadia mødtes. 

TOKS er en tilbagevendende tradition, hvor studerende 

inden for organisk kemi fra forskellige institutioner mødes i en 

hyggelig og uformel atmosfære og præsenterer deres igangværende 

forskning for hinanden. Denne gang var det syvende 

gang, at mødet blev holdt, siden den spæde start i 1994, hvor 

Kemisk Institut, Aarhus Universitet, slog dørene op for det første 

TOKS-møde. Ideen med mødet var at skabe et forum, hvor 

speciale-, ph.d.-studerende og post docs inden for organisk 

kemi i og omkring Danmark kunne møde fagligt ligestillede, 

udveksle erfaringer, samt prøve at fremlægge eget arbejde for 

et større forum. 

Træf i afslappet atmosfære 

Et vigtigt aspekt er, at mødet foregår på de studerendes præmisser, 

men hvor vejledere også er meget velkomne. En formulering 

fra den første indbydelse var bl.a.: ”Det er hensigten at 

holde arrangementet i en afslappet atmosfære, hvor der også 

er plads til de banale spørgsmål. Speciale-, ph.d.-studerende og 

post docs præsenterer deres forskning ved foredrag og postere”. 

Der er traditionelt én plenar foredragsholder, men på DFU 

havde vi år fået to forskere til at komme og holde foredrag. 

Fredag holdt professor Donald Hilvert fra ETH Zurich en 

”Novo Nordisk Lecture” om ”Searching sequence space for 

protein catalysts”, hvor han fortalte om, hvordan de kan mani- 


Blandt oplægsholderne på årets TOKS-arrangement 

var fagdirektør på H. Lundbeck A/S, Klaus 

P. Bøgesø, som præsenterede den anti-depressive 

forbindelse citalopram’s udvikling. 

pulere med naturens katalysatorer – enzymer – og deres design 

af nye enzymer, hvor de f.eks. blot bruger otte forskellige aminosyrer 

mod de normale 20.

Foto JM 

Lørdag formiddag fortalte fagdirektør Klaus P. Bøgesø 

fra H. Lundbeck A/S historien ”From citalopram to escitalopram. 

A lesson from the exciting world of chirality”, 

hvor han præsenterede den anti-depressive forbindelse 

citalopram’s spændende udvikling. Præsentationen førte 

os fra første syntese tilbage i starten af 70’erne frem til 

i dag, hvor firmaets undersøgelser af farmakologien af 

spejlbilledeformerne R- og S-citalopram (escitalopram) 

har givet overraskende resultater. 

Men hovedparten af mødet bestod i præsentationer 

fra de studerende, og dagene var fyldt med mange spændende 

aspekter af organisk kemi: katalytisk organisk 

kemi, DNA-dirigerede nanostrukturer, naturstofsynteser, 

nukleotid-analog synteser, neuromedicinalkemi, kulhydratkemi 

og meget mere. 

Fredag aften var der den traditionelle TOKS-fest, der 

i år faldt sammen med J-dagen, hvilket naturligvis blev 

behørigt markeret. 

TOKS-hjemmeside i luften 

I forbindelse med dette arrangement blev der oprettet 

en permanent TOKS-hjemmeside på www.toks.dk, hvor 

man fremover vil kunne læse om tidligere og kommende 

TOKS-møder. 

Afslutningsvis havde professor Mikael Begtrup, Institut 

for Medicinalkemi, fremstillet et organisk kemisk 

Danmarkskort, hvor nye vej- og stednavne optrådte afledt 

af den spændende forskning, der foregår rundt omkring 

i landet. 

Mødets lidt pudsige navn “Træf for Organisk Kemi 

Studerende” har holdt ved, selvom det kunne antyde, at 

man skulle komme på motorcykel. Det blev oprindeligt 

overvejet at kalde det “Møde for Organisk Kemistuderende”, 

MOK eller MOKS, men det lå for tæt op af navnet 

for det nordeuropæiske kemimøde MOC. Så TOKS blev 

det, og både navnet og selve mødet har vist sig at være et 

ganske levedygtigt koncept, da TOKS i år som nævnt blev 

holdt for syvende gang. 

Bjørn Lomborg deltager i Medicinalindustriens Dag 2004. 

Medicinalindustriens 

Dag 2004 

– en jobdag for 3.-5. års studerende 

Mød industrien 

Overvejer du at arbejde i industrien efter endt uddannelse, så 

kom til Medicinalindustriens Dag og hør om jobmulighederne. 10- 

15 medicinalvirksomheder i Danmark vil præsentere sig selv ved 

stande, hvor du kan spørge deres medarbejdere om lige præcis 

det, der interesserer dig. 

En række yngre kandidater vil fortælle om deres erfaringer med 

at komme i arbejde i industrien, og som afslutning på dagen har vi 

inviteret Bjørn Lomborg fra Institut for Miljøvurdering. 

IFF 

IndustriFarmaceutForeningen (IFF) står bag denne dag, som er for 

3.-5. års studerende på Danmarks Farmaceutiske Universitet samt 

beslægtede uddannelser. IFF er en faglig interesseorganisation 

for personer ansat i den farmaceutiske industri (se omtale i sidste 

nummer af Plexus). 

Tid og sted 

Medicinalindustriens Dag finder sted mandag den 23. februar 

2004 kl. 14.30-19.00 på Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 København 

Ø. Deltagelse er helt gratis! 

Få mere information 

Snup en folder på skolen eller kig ind på IFF’s hjemmeside 

www.infoiff.dk Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til 

sekretariatet på 7020 7034 eller sende en mail til iff@infoiff.dk. 

Tilmelding 

På www.infoiff.dk senest tirsdag den 17. februar 2004. Tilmelding 

er obligatorisk. Der er max plads til 150 deltagere, så “Først til 

mølle”-princippet gælder! 

Katrine Kjærsgaard 

IFF’s sekretariat 


44 

Hvorfor kan DFU ikke bare bruge 

de elektroniske tidsskrifter på DNLB? 

Overbibliotekar Mette Stockmarr, Danmarks 

Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, og 

biblioteksleder Alice Nørhede, Danmarks 

Farmaceutiske Bibliotek, prøver at komme 

med en god forklaring. 

AF BIBLIOTEKSLEDER ALICE NØRHEDE 

Alice Nørhede: På Danmarks Farmaceutiske Bibliotek oplever 

personalet tit, at brugerne spørger, hvorfor DFB ikke samarbejder 

med DNLB om adgang til de elektroniske tidsskrifter. 

Forskere og studerende synes, det er mærkeligt, at man 500 

meter nede ad gaden kan sætte sig ved en pc og anvende en 

række elektroniske tidsskrifter, som ikke tilbydes på netværket 

på DFB. 

Almindelig sund fornuft tilsiger, at det både er bagstræberisk 

og spild af ressourcer, at de to beslægtede biblioteker ikke 

deles om alle de mange relevante titler. Man behøver jo blot 

at gå over gaden til kollegerne på Institut for Kemi og tænde 

for en pc for at skue ind i Aladdins hule. Derfor tænker mange: 

Hvorfor åbner man ikke bare på DFU for forbindelsen til DNLB? 

De elektroniske tidsskrifter er ikke gratis 

Mette Stockmarr: Ja, gid det var så simpelt, for DNLB vil hellere 

end gerne støtte de mange mindre forskningsbiblioteker, hvor 

det er muligt – og gør da også – sagt i al beskedenhed – rigtig 

meget for at lette forskernes adgang til informationerne ved at 

agere storesøster på en lang række områder. Men for at vende 

tilbage til de elektroniske tidsskrifter: Jeg bliver gang på gang 

konfronteret med forskeres og studerendes antagelser om, at 

elektroniske tidsskrifter ligger frit tilgængeligt på Internettet, og 

at vi på DNLB bare er så venlige at lægge dem ind i en pæn alfabetisk 

liste, for at de kan være lidt nemmere at finde rundt i. 

Intet kan være mere forkert! 

På DNLB betaler vi små 30 mill.kr. om året for vore elektroniske 

og trykte materialer. Det er ikke småpenge, og det er jo fuldstændig 

utopisk at forestille sig, at DFU ville kunne betale en 

tilsvarende sum for at kunne stille de samme titler til rådighed. 

Og betale skal man, for forlag og udgivere sælger deres tidsskrifter 

til privatpersoner og til institutioner… vel at mærke 

ENKELTinstitutioner. 


Disse institutioners biblioteker kan selvfølgelig gå sammen i 

konsortier, forhandle sammen og forsøge at få lidt ekstra bonus 

for de mange penge, men det rører ikke ved det grundlæggende 

princip: Hvert enkelt universitet skal betale for sine egne 

abonnementer. 

Hvis DFU var et institut på Københavns Universitet ville der 

ingen problemer være. Så kunne man på samme måde som 

f.eks. forskerne på KU anvende alle DNLB's elektroniske kilder. 

Nu er DFU en selvstændig institution, og forlagene er uhyre 

nidkære med, at DFU skal betale som det selvstændige universitet 

det er. De aftaler, som vi hver især har med udgiverne af tidsskrifterne 

gør, at DFU ikke under nogen omstændigheder kan få 

adgang til de abonnementer, som DNLB alene har betalt for. 

Dyrt og kompliceret 

Alice Nørhede: DFB bruger i 2003 ca. 1.5 millioner på elektroniske 

tidsskrifter og over 600.000 kr. på databaser. Det er ganske 

mange penge for et lille universitet som DFU. Det gør det jo ikke 

bedre, at netop det kemiske og det bioteknologiske område er 

herostratisk berømt for sine fuldstændig vanvittige abonnementspriser. 

Som privatperson betaler man én pris – men bibliotekerne 

får en ganske anden pris. Selv om et beløb på 110.000 

kr. for et abonnement nok kan få en og anden biblioteksleder til 

at glippe med øjnene, er det desværre ikke kun en enlig svale. 

Mette Stockmarr: Ja, priserne er rigeligt til at tage livet 

af én… Men der er såmænd også mange andre ting, der gør 

elektroniske tidsskrifter til et kompliceret område at håndtere i 

bibliotekerne, og som gør det vanskeligt for brugerne at få adgang 

til tidsskrifterne uden for det enkelte universitets mure. 

Abonnementerne er belagt med allehånde forbehold omkring 

HVEM på institutionerne og bibliotekerne, der kan få lov til at 

bruge tidsskrifterne. 

I de danske forskningsbiblioteker har vi valgt at samarbejde 

omkring køb af de elektroniske tidsskrifter i de såkaldte konsortier. 

Udgiverne vælger ofte at sælge de elektroniske tidsskrifter 

i ”pakker” med en masse restriktioner omkring brugen og 

adgangen til tidsskrifterne. Ved at flere biblioteker forhandler 

og køber i fællesskab, kan man ofte nå frem til bedre vilkår end 

det, som udgiverne skitserer i deres standardaftaler. F.eks. kan 

et konsortie ved at hvert enkelt bibliotek i konsortiet betaler 

tidsskriftabonnementer samt et – i den sammenhæng mindre 

ekstra beløb – få adgang til en række andre af udgiverens titler. 

Typisk vil det være enten fællesmængden af de abonnementer,

konsortiet har abonnement på eller adgang til udgiverens samlede 

udbud af elektroniske tidsskrifter. 

Samarbejde? 

Mette Stockmarr: De 

aftaler, som vi hver især 

har med udgiverne af tidsskrifterne 

gør, at DFU ikke 

under nogen omstændigheder 

kan få adgang til de 

abonnementer, som DNLB 

alene har betalt for. 

Alice Nørhede: DNLB og DFB samarbejder i stor stil. Begge biblioteker 

er aktive deltagere i projektet Danmarks Elektroniske 

Forskningsbibliotek, hvor man – sammen med en række andre 

forskningsbiblioteker – ”puljer” de beløb, der i bibliotekerne 

anvendes til køb af tidsskrifter og databaser. DFB og DNLB deltager 

i konsortier for en række elektroniske tidsskriftlicenser, 

f.eks. udgivelser fra Wiley, Marcel Dekker (fra 2004), Elsevier 

(ScienceDirect), Springer, ACS, Royal Society of Chemistry og 

databaserne CrossFire/Beilstein, Web of Science og SilverPlatterdatabasen 

EMBASE. 

Begge overbibliotekarer beklager med een mund, at det har 

været umuligt at skabe en konsortieløsning omkring SciFinder. 

Det skyldes ikke manglende vilje eller forsøg fra de danske bibliotekers 

side, men helt urimelige priser fra CAS’s side. 

I det hele taget giver de begge udtryk for irritation over 

forlagenes prispolitik, som gør det overordentlig vanskeligt for 

forskningsbibliotekerne at skabe tilstrækkelig bredde og dybde i 

informationstilbuddet til forskere og studerende. De årlige prisstigninger 

på tidsskrifterne på 6-10 % giver også vanskeligheder i 

budgetter, der fremskrives med 2% – eller mindre! 

Det er et globalt problem, men selvom de internationale 

biblioteksorganisationer i alle sammenhænge forsøger at 

sætte fokus på følgerne af denne politik, har det indtil nu haft 

meget lille effekt på forlag, som uden at rødme, i store internationale 

biblioteksfora frejdigt udtaler, at de prissætter efter det, 

som markedet kan bære! Forlagene er i denne sammenhæng 

ligeglade med, at bibliotekerne i den proces bliver nødt til at 

skære andre informationstilbud fra til skade for netop bredde 

og specialiseringsgrad i udbud til forskere og studerende – og 

med mindre forlags ruin til følge. 

Begge biblioteksledere giver udtryk for, at bibliotekerne 

naturligvis skal betale for de ydelser, som forlagene tilbyder. 

Set i sammenhæng med at det er universiteternes forskere, 

der bidrager gratis til forlagenes produkter, forekommer det 

imidlertid urimeligt, at de samme universiteter skal købe informationerne 

tilbage for SÅ mange penge… 

Mette Stockmarr: De to biblioteker samarbejder også på 

andre fronter. I masser af år har DFB lånt en stor del at de tidsskrifter 

og bøger, som ikke findes i eget bibliotek fra DNLB's 

samling af naturvidenskabelig og medicinsk litteratur. Og i 

slutningen af 1999 startede et vellykket projekt omkring DFB's 

bibliotekskatalog. DFB har outsourcet sit bibliotekssystem til 

DNLB, som så får sin katalog passet og plejet hos DNLB – mod 

betaling, naturligvis. Det har givet begge biblioteker fordele: 

DFB har fået et meget professionelt bibliotekssystem og får det 

vedligeholdt for få midler, og DNLB har stabiliseret sin systemadministration 

ved at få indtægter (i øvrigt også fra 30 andre 

mindre biblioteker), så driften også af DNLB’s system bliver 

mere robust. 

Der er stolte traditioner for samarbejde i de danske biblioteker, 

og jeg tør godt sige, at både DNLB og DFB er at finde i 

allerforreste, aktive geled, når det gælder om at vogte denne 

tradition. Hverken Alice eller jeg har tænkt os at affinde os med 

den nuværende situation. Vi føler begge, at der er meget, der 

endnu bør gøres – i samarbejde – omkring de elektroniske tidsskrifter. 

Men man må forstå, at det ikke hverken er nemt eller 

kan gå særlig hurtigt. Mange forlag gør alt hvad de kan, for at 

det bliver både dyrt og besværligt for universiteterne at samarbejde 

omkring de elektroniske medier. 

Mette Stockmarr: Priserne tager livet af én! 


Foto JM 

Foto JM 

45

46 

AF STUD.PHARM. TOVE KRISTIANSEN, 5. ÅRGANG, MEDLEM AF STUDIENÆVNET 

Fra den 15. til 19. oktober deltog stud.pharm. Rasmus 

Engelbrecht og jeg som de eneste danske farmaceutstuderende 

i ovenstående symposium, som var arrangeret af de 

franske farmaceutstuderendes organisation. Der blev diskuteret 

mange spændende emner, f.eks. farmaceuter i en global 

sammenhæng, jobmuligheder for farmaceuter og udvikling af 

farmaceutisk undervisning. 

E-learning 

E-learning fangede især min interesse, ikke mindst fordi vi i 

Studienævnet i øjeblikket arbejder med at finde nye metoder 

til undervisning og evaluering af studerende (eksamen). Elearning 

bør blive integreret i metoderne, da de elektroniske 

medier viser vejen frem. 


Second EPSA og IPSF’s Joint Symposium: Improving Pharmacy Education 

E-learning og efterår 

i Strasbourg 

På symposiet blev der præsenteret muligheder for e-learning 

på flere niveauer. Fra det mest enkle, hvor det elektroniske 

medie bliver brugt som illustration til bedre forståelse af f.eks 

en tablets optagelse i tarmen, til det mere komplicerede, hvor 

man opretter et virtuelt universitet og al undervisningen bliver 

doseret via elektroniske medier, i form af CD-ROM’er og kommunikation 

via internettet. 

Udvikling på DFU 

Her på DFU kunne vi sagtens anvende flere simulationsprogrammer 

til at lette indlæringen af såvel biologiske som kemiske 

processer. Ville det ikke være lettere at forstå, hvorfor et molekyle 

har bedre affinitet til en receptor end et andet, hvis man 

kunne se det tredimensionelt og se, at det var fordi molekylet 

foldede forkert i sin sekundære struktur? Ville stereoisomeri 

ikke blive lettere at forstå, hvis man kunne se den rummelige 

Studerende fra 26 

lande valfartede til 

Strasbourg for at 

diskutere forbedringer 

af farmaceutuddannelserne.

opbygning af det organiske molekyle? Og hvad med de uorganiske 

komplekser og deres orbitaler? Kunne man forestille 

sig at sende et lægemiddelstof gennem leveren og se alle de 

processer, der foregår der? Heldigvis er noget af det på vej med 

det nye kursus Bioinformatik, som ligger på 7. semester på den 

nye studieordning, og lad os håbe, at erfaringerne fra dette får 

flere til at anvende principperne! 

E-learning og eksamensformer 

Men der er flere muligheder end simulationer inden for E-learning. 

På DFU kan vi vist ikke prale af at have de mest udviklede 

eksamensformer. I mange år har den eneste variation været fire 

timer med bøger eller en eksamen opdelt i to timer uden bøger 

og to timer med. Men er det den eksamensform, der bedst afspejler 

det, vi skal kunne, når vi er kandidater? 

Jeg har for nylig deltaget i en høring, hvor der sad mange 

repræsentanter fra lægemiddelindustrien (se side 16-17), de 

efterlyser selvfølgelig, at vi har den farmaceutiske viden, men 

også kvalifikationer inden for kommunikation/formidling af 

viden såvel skriftligt som mundligt, præsentation af projekter 

og forhandlingsevner. Ingen af disse kvalifikationer bliver 

umiddelbart udviklet af en eksamensform, der hedder fire 

timer med og/eller uden bog! 

E-learning: 

E-learning er en form for undervisning og læring, hvor 

der anvendes et eller flere elektroniske medier. Den kan 

indgå i flere forskellige undervisningsformer, afhængig 

af undervisningens indhold og målgruppens behov: 

• Klassisk tilstedeværelsesundervisning 

• Selvstudier 

• Fjernundervisning 

• Team- og holdbaseret undervisning 

• Kombinationer af disse 

Det er en læringsform, hvor man som deltager kan være 

helt alene eller sammen med andre i virtuelle eller 

virkelige læringsrum. Og det er en undervisningsform, 

hvor vejlederen kan være helt fraværende eller meget 

nærværende – på tværs af geografiske og tidsmæssige 

afstande. 

Der er dog allerede sket nye tiltag, og vi skal inden for 

det næste år afprøve eksaminer med anvendelse af caserapporter 

afsluttende enten med en multiple-choice 

eksamen eller en mundtlig eksamen, hvor man skal demonstrere 

paratviden. 

På symposiet erfarede jeg, at de i England er begyndt 

at eksaminere nogle af deres studerende over nettet. En 

af metoderne er at sende en opgave ud til alle studerende, 

som får et givet tidsrum til at besvare den i. Derpå 

krydser besvarelserne, og alle studerende skal så rette en 

anden studerendes eksamensopgave – igen inden for et 

givet tidsrum. Bedømmelsen bliver givet på grundlag 

af både den studerendes egen opgave og rettelsen af 

studiekammeratens opgave. Systemet er udviklet og 

afprøvet, og vi skal nu se på resultaterne af det, og se om 

det er noget vi kan bruge. 

Fest og glade dage 

Symposiet havde selvfølgelig også arrangementer af social 

karakter, og det er en speciel oplevelse at være samlet 

130 mennesker fra 26 forskellige lande. Alle er meget 

åbne og interesserede i at høre om, hvordan det foregår 

i andre lande. Der blev festet og snakket til langt ud på 

natten, og det er rart at vide, at jeg nu har nogle kontakter 

i mange af landene, dels til at trække på nu under 

udviklingen af undervisningen, dels også senere når jeg 

som cand.pharm. måske skal til udlandet og arbejde. 

Derfor vil jeg gerne afslutte med at opfordre Jer alle til at 

benytte de mange muligheder for at komme på internationale 

kongresser både med EPSA og IPSF i løbet af Jeres 

studietid – det er en helt unik oplevelse, og det er absolut 

IKKE et must, at man er engageret i studenterpolitik, man 

skal blot være medlem af DSR! 

De næste internationale kongresser: 

EPSA kongres, Bulgarien, april 2004 

IPSF kongres, Canada, juli/august 2004 

EPSA Sailing Cup, Kroatien, 2004 

Kig efter opslag ved Rådet! 


47

48 

Fuldt hus til Inspirationsdag 

Hjernemadsen i aktion for at få flere unge til at vælge en naturvidenskabelig 

uddannelsesvej … 

For anden gang i år indbød Lif og en række uddannelsesinstitutioner 

unge uddannelsessøgende til en inspirationsdag, 

hvor de kunne orientere sig om en række naturvidenskabelige 

og sundhedsvidenskabelige uddannelser, der kan give adgang 

til en karriere i lægemiddelindustrien. 

Denne gang lagde Københavns Universitet lokaler til Inspirationsdagen, 

som blev holdt den 1. december, og de 130 pladser 

i auditoriet på H.C. Ørsted Instituttet blev hurtigt fyldt op. Flere 

måtte derfor tage til takke med en plads på trappen. 

Efter en kort introduktion til lægemiddelindustrien af kommunikationschef 

i Lif, Jan Hylleberg, indtog farmaceuten Bjarke 

Ebert, leder af afdelingen for molekylær farmakologi hos H. 

Lundbeck, podiet med et festligt indlæg om den lange vej fra 

ide til salgbart lægemiddel. 

Fire unge med gang i karrieren fulgte efter og gav tilhørerne 

indblik i deres forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og 

jobfunktioner i industrien fra forskning over laboratoriearbejdet 

og klinisk afprøvning – her var Søren Boe Holm, farmaceut 

og klinisk monitor hos Pfizer Danmark ”på” – til salg og markedsføring. 

Sidste mand på banen var, som da Inspirationsdagen blev 

holdt på DFU den 11. juni, lægen Peter Lund Madsen alias Hjer- 


Foto AHO 

nemadsen, der brænder for naturvidenskab og til stor begejstring 

gennemgik hjernens udvikling fra tidernes morgen til 

i dag – og dermed menneskets og videnskabens udvikling 

og betydning. 

Studievejledere fra uddannelsesinstitutionerne, blandt 

andet fra DFU, KU og Laborantskolen, stod efterfølgende klar 

til at servicere de uddannelsesinteresserede, ligesom flere 

yngre repræsentanter fra en håndfuld lægemiddelvirksomheder 

fortalte om deres job. 

AHO 

… og studievejleder Ole Dall i aktion for at sikre, at valget 

falder på en farmaceutuddannelse. 

Foto AHO

NOVO NORDISK FONDEN 

Indkalder ansøgninger til følgende stipendier: 

Hallas-Møller Stipendium (femårigt) tildeles en seniorforsker 

som bidrag til opretholdelse og styrkelse af igangværende 

forskning inden for dansk læge- og naturvidenskab 

fortrinsvis inden for biomedicinsk forskning, klinisk forskning 

og biologisk grundforskning. 

Stipendiet kan tildeles yngre forskere, hvis fortsatte forbliven 

i forskningssystemet anses for meget ønskværdig, hvis 

sædvanlige stipendiemuligheder er udtømte, og for hvem en 

universitetsansættelse ikke umiddelbart er i sigte. Tildelingen 

af et stipendium forudsætter en vægtig og perspektivrig 

forskningsindsats. Det forventes, at ansøgerne har dokumenteret 

selvstændigt forskningsarbejde. 

Eller forskere, der har opnået fast ansættelse på en institution, 

men ønskes fritaget for undervisning og administration. 

Forskningen må være i international særklasse. Der lægges 

vægt på muligheden for et forskningsmæssigt gennembrud, 

der skønnes at kunne fremskyndes afgørende ved tildeling af 

et stipendium. 

Aflønnning efter gældende overenskomst eller svarende til 

stipendie-modtagerens nuværende lønramme. Der kan ikke 

forventes tildelt orlov under stipendieperioden. 

Driftsmidler vil kunne forventes tildelt med max. 500.000 

kr. årligt til hel eller delvis dækning af udgifter, som er direkte 

forbundet med forskningsprojektet (løn, materialer m.v.). 

Novo Nordisk Fondens Seniorforsker Stipendium 

(femårigt) skal være en attraktiv mulighed for højt kvalificerede 

danske lægevidenskabelige forskere i udlandet til at vende 

tilbage til Danmark. 

Stipendiet kan tildeles forskere inden for lægevidenskab i 

bred forstand, hvis indsats i Danmark anses for meget ønskværdig. 

Der lægges vægt på, at pågældende i væsentlig grad 

kan styrke et eksisterende miljø eller blive centrum i en ny 

gruppe eller et nyt miljø. 

Tildeling af et stipendium forudsætter en vægtig og perspektivrig 

forskningsindsats. 

Aflønning og driftsmidler som ovenfor. 

Vilhelm Pedersen og hustrus Seniorforsker 

Stipendium (femårigt) kriterier svarende til Novo Nordisk 

Fondens Seniorforsker Stipendium (se ovenfor). 

Aflønning og driftsmidler. Stipendiet er på 5 mio. kr., som 

udbetales med 1 mio. kr. pr. år til dækning af overenskomst- 

Til alle DFU's 

undervisere 

Husk at afsætte torsdag den 29. januar 2004 til PÆDA- 

GOGISK DAG, som vil omhandle UNDERVISNINGSUD- 

VIKLING PÅ DFU. Program for dagen udkommer den 8. 

januar 2004. 

Pædagogisk Udvalg 

mæssig løn eller svarende til stipendie-modtagerens nuværende 

lønramme samt driftsomkostninger til hel eller delvis 

dækning af udgifter, som er direkte forbundet med forskningsprojektet 

(løn, materialer m.v.). Der kan ikke forventes 

tildelt orlov under stipendieperioden. 

Kliniske Forsker Stipendier – Danmark (femårigt) 

skal gøre det muligt for højt kvalificerede forskere ansat i 

fuldtids kliniske stillinger at blive delvis frigjort for klinisk 

arbejde, således at de får mulighed for sammenhængende 

biomedicinsk/eksperimentel forskning. Formålet med disse 

stipendier er at sikre den vigtige brobygning mellem klinisk 

arbejde og biomedicinsk/ eksperimentel forskning i Danmark. 

Der er i alt 10 mio. kr. til rådighed. 

Stipendierne er hver på i alt 2,5 mio. kr. (500.000 kr. pr. år) 

som skal gå til aflønning af afløser i den kliniske funktion 

Kliniske Forsker Stipendier – Norden skal gøre det 

muligt for højt kvalificerede forskere (mindst post doc niveau) 

med hovedansættelse i kliniske stillinger at blive frigjort fra 

klinisk arbejde, således at de får mulighed for en sammenhængende 

forskningsindsats. Formålet med disse stipendier er 

inden for basal og klinisk endokrinologi at sikre den vigtige 

brobygning mellem klinisk arbejde og biomedicinsk/eksperimentel 

forskning. Ved bedømmelse af ansøgninger vil der 

blive lagt vægt på dette aspekt. Der er i alt 2 mio. kr. til rådighed. 

Stipendiemidler bevilges til hel eller delvis (dog mindst 75%) 

fritagelse for klinisk arbejde. Bevillinger gives for 3-12 måneder 

ad gangen med mulighed for forlængelse i op til 3 år. 

Tidligste begyndelsesdato vil være 1. januar 2005. 

Ansøgningsskema med udførlig vejledning findes på Fondens 

hjemmeside www.novonordiskfonden.dk fra den 7. januar 

2004. Ansøgninger indtastes i et internet-baseret ansøgningssystem 

og sendes elektronisk til Fonden senest 9. februar 2004 

kl. 16.00. 

Novo Nordisk Fonden 

Brogårdsvej 70 

Postboks 71 

2820 Gentofte 

Telefon: 44 43 90 38 

Telefax: 44 43 90 98 

e-mail:nnfond@novo.dk 

 

 

 

 


49

50 

Nyt værktøj til web-baserede 

spørgeskemaundersøgelser 

Ansatte og studerende på DFU har nu 

mulighed for at anvende et internetbaseret 

software, som bl.a. kan benyttes til spørge- 

skemaundersøgelser. Det nye værktøj 

præsenteres på et minimøde arrangeret af 

Pædagogisk Udvalg i slutningen af januar. 

AF STUDIELEDER TOMMY N. JOHANSEN 

Studienævnet anmoder jævnligt institutterne om at 

gennemføre evalueringer af forskellige undervisningsenheder. 

Det kan eksempelvis være, når der etableres nye studieenheder, 

eller hvis studieenheder flytter semesterplacering i uddannelsen. 

Disse evalueringer skal primært ses som led i Studienævnets 

bestræbelser på at kvalitetssikre undervisningen på DFU. 

Men ved samme lejlighed får de enkelte undervisere og kursusansvarlige 

en rigtig god indsigt i, hvordan de studerende har 

opfattet undervisningen. Dette kan være nyttig information til 

brug ved forbedringer og udviklinger af den pågældende undervisning. 

Mange af disse kursusevalueringer har været gennemført 

ved anvendelse af traditionelle spørgeskemaer på papir. Alle, 

der har arbejdet med spørgeskemaer med mange spørgsmål 

og omfattende mere end 150 besvarelser, ved, hvor tidskrævende 

databehandlingen er. 

Fordele med 

web-evalueringer 

Blandt andet derfor har Studienævnet 

på forsøgsbasis inden for det seneste 

års tid anvendt web-baserede evalueringer 

af forskellige studieenheder. 

På trods af forskellige tekniske problemer 

har forsøgene været tilfredsstillende 

og har afsløret nogle tydelige 

fordele i forhold til traditionelle spørgeskemaundersøgelser, 

specielt hvad 

angår de ”bløde” kommentarer. Disse 

skriftlige kommentarer er ved web-baserede 

evalueringer generelt set bedre 

gennemarbejdede og dermed mere 

anvendelige for såvel undervisere som 

Studienævn. 

Studienævnet ønsker på denne 

baggrund at fortsætte og intensivere 

brugen af web-baserede spørgeskemaundersøgelser 

i forbindelse med 

kursusevalueringer. 

DFU har derfor indgået aftale med 

den danske it-virksomhed InterRe- 


search om anvendelsen af analyseværktøjet defgo.net® 

til brug ved web-baserede spørgeskemaundersøgelser. 

Det er Studienævnets håb, at såvel undervisere som 

studerende vil støtte op om dette initiativ, der forhåbentlig 

kan gøre nogle ting både lettere og bedre. Der vil desuden 

været mulighed for at benytte defgo.net i en række 

andre sammenhænge på DFU. Eksempelvis: 

· Adjunkter, der som led i deres undervisningsforløb har 

behov for at få tilbagemeldinger på deres undervisning. 

· Institutter, der ønsker at gennemføre medarbejdertilfredshedsundersøgelse 

eller lignende. 

· Studerende, der gennemfører en spørgeskemaundersøgelse 

som led i undervisningen, vil formentlig også 

kunne få glæde for systemet. 

Programmet præsenteres 

InterResearch har lovet at give en præsentation af programmet 

og den praktiske anvendelse af det, så det bliver 

lettere at komme i gang med at gennemføre spørgeskemaundersøgelser. 

Programmet skulle være simpelt at benytte, så det er 

vores håb, at denne introduktion giver undervisere mm. 

på DFU mod på at gå i gang. 

Introduktion vil finde sted i slutningen af januar på 

et såkaldt “minimøde” arrangeret af Pædagogisk Udvalg. 

Nærmere oplysninger følger. 

Alle, der har arbejdet med spørgeskemaer, 

ved, hvor tidskrævende 

databehandlingen er... 

Foto JM

Introduktion til Kvalitetssikret 

Lægemiddelanvendelse 

2. - 6. februar 2004 på DFU, København. 

Kurset giver en bred introduktion til bedre anvendelse af lægemidler. 

Der har været tilmeldingsfrist, men da der stadig er ledige pladser 

på kurset, kan man godt nå at tilmelde sig. Henvendelse til 

overassistent Elsebeth Bech tlf. 3530 6342, fuldmægtig Louise 

Willumsen tlf.: 3530 6558 eller e-mail: master@dfuni.dk 

Tilmeldingsblanket og yderligere information findes på hjemmesiden 

laegemiddelspecialisten.dk 

Master i Kvalitetssikret 

Lægemiddelanvendelse - MKL 

DFU tilbyder fra januar 2004 en længerevarende videreuddannelse: 

MKL - Master i Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse. Uddannelsen 

dækker et væsentligt behov for personer, som ønsker 

at udvide deres kompetencer inden for områder som patientsikkerhed 

og kvalitetssikret lægemiddelanvendelse. 

MKL skal sikre, 

at færre får forkert medicin 

Mange patienter bliver ikke tilstrækkeligt informeret om deres medicin. Alt 

for ofte har det resulteret i fejlmedicinering og dyre hospitalsindlæggelser. 

Medicinudgifterne og antallet af fejlmedicineringer skal bringes ned og patienterne 

skal tilbydes den bedste og billigste medicin. 

Derfor tilbyder DFU fra årsskiftet efteruddannelse inden for kvalitetssikret 

lægemiddelanvendelse. Målgruppen er bl.a. farmaceuter og læger med 

flere års erhvervserfaring. 

Publikationer 

Forskningsstyrelsen: 

Fra Forskerakademiet til FUR 1986-2003 + Data om dansk 

forskeruddannelse 2002 

Analyse institut for Forskning: 

Science and Society-Building Bridges of Excellence 

Rektorkollegiet: 

Universitetsuddannelser for fremtiden 

Rektorkollegiets nye publikation dokumenterer, at Danmarks investeringer 

i universitetsuddannelser er lave. I internationalt lys er det en meget usædvanlig 

prioritering. Publikationen oplister Finanslovens bevillinger til et års 

uddannelse ved over 200 uddannelser. Langt de fleste universitetsuddan- 

En MKL-uddannet er blandt andet 

kvalificeret til at: 

• varetage kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af lægemiddelanvendelse 

og distributionen – og er dermed rustet 

til at imødekomme de behov, der allerede ses nu, og som må 

forventes at være stigende i fremtiden. 

• se sit arbejde i sektoren ud fra et samfundsøkonomisk og 

sundhedsfremmende perspektiv. MKL’en kan initiere aktiviteter, 

som sætter sundheden på dagsordenen lokalt og 

nationalt, både i forhold til situationen p.t. og i forhold til 

strategiske sundhedsmæssige opgaver. 

• udvikle, designe, iværksætte og evaluere projekter, aktiviteter 

og opgaver på den enkeltes arbejdsplads. 

Tilmelding kan ske løbende, men det anbefales at begynde med 

ovennævnte introduktionskursus i februar. Kontaktpersoner, 

tilmelding, information, hjemmeside m.v. er som oplyst for introduktionskurset. 

MKL-uddannelsen er en videreudvikling af Specialistuddannelsen 

i apotekspraksis, som blev etableret i 2000. De studerende 

fra specialistuddannelsen flytter nu over på MKL-uddannelsen. 

nelser findes på listens billigste tredjedel. Kun otte universitetsuddannelser 

(heriblandt farmaceutudddannelsen) findes på listens dyreste halvdel – og 

kun en universitetsuddannelse (dyrlægeuddannelsen) findes blandt de 90 

uddannelser, der har flest penge til et års undervisning. 

“Universiteterne er ikke interesserede i, at der fjernes midler fra landets 

øvrige uddannelser. Men det er værd at påpege, at Danmark prioriterer 

universitetsuddannelser lavest. Jeg tror, at de færreste uden for universitetsverdenen 

er bekendte med dette faktum,” siger Linda Nielsen, formand for 

Rektorkollegiet. 

Den trykte udgave af Universitetsuddannelser for fremtiden er gratis og 

kan rekvireres hos Rektorkollegiet på hr@rks.dk 

En elektronisk udgave af pjecen kan læses på Rektorkollegiets hjemmeside 

www.rektorkollegiet.dk 

Ovenstående publikationer kan ses hos Humera Usman Gabrielsen 

i Sekretariatet, Administrationen. 


52 

Program 

Formiddag 

9.00 - 9.55 Gæsteforelæsning om ”Analgetika og eksperimentel 

smerte i mave-tarmkanalen” ved 

professor, overlæge, dr.med., ph.d. Asbjørn 

Mohr Drewes fra Aalborg Sygehus og Universitet. 

10.00 - 10.20 Cand.pharm. Merete Willemoes Nielsen, 

Institut for Samfundsfarmaci: Brug af psykofarmaka 

i relation til sygdom og uddannelsesniveau. 

10.20 - 10.40 Cand.scient. Anders Skov Kristensen, Institut 

for Farmakologi: Effects of CaM-KII 

Phosphorylation on Homomeric GluR1 AMPA 

Receptor Activation. 

10.40 - 11.00 Cand.scient. Christian Madsen, Institut for 

Medicinalkemi: Towards Analogues of Imidazole-4(5)-Acetic 

Acid (IAA). 

11.00 - 11.20 Kaffepause. 

11.20 - 11.40 Cand.scient. Lea Dalby Brown, Institut for 

Medicinalkemi: Quality Assurance of Danish 

Herbal Medicinal Products, – with Echinacea 

Purpurea as an Example. 

11.40 - 12.00 Cand.polyt. Malene Ryborg Jørgensen, Institut 

for Medicinalkemi: Solid Phase Synthesis 

of Philanthotoxin Analogues with Modified 

and Elongated Polyamine Chains. 

12.00 - 12.20 Cand.pharm. Britt Petersson, Institut for 

Medicinalkemi: Peptidnukleinsyre – en ikkeselvkomplementær 

PNA. 

12.20 - 13.30 Buffet, postere i foyeren bemandet fra kl. 

12.45 – 13.30. 


Forskningens Dag 2004 

Tirsdag den 27. januar kl. 9.00 til 16.00 

Du inviteres hermed til Forskningens Dag, som afholdes tirsdag 

den 27. januar 2004 kl. 9.00 til 16.00 på Danmarks Farmaceutiske 

Universitet. Flere af Universitetets ph.d.-studerende præsenterer 

deres forskningsprojekt med en poster i foyeren ved Benzon 

Auditoriet eller med mundtlig fremlæggelse i Benzon Auditoriet. 

Programmet for dagen kan du se nedenfor. 

Poster-præsentationer i foyeren ved Benzon Auditoriet hele dagen (kan ses 

fra mandag den 26. januar til fredag den 30. januar). 

Eftermiddag 

13.30 - 13.50 Cand.pharm. André Huss Eriksson, Institut 

for Farmaci: Transport Characteristics of 

Compounds with Affinity for PEPT1. 

13.50 - 14.10 Cand.pharm. Mette Grove, Institut for Farmaci: 

Development of SMEDDS for Oral Administration 

of Lipophilic Drug. 

14.10 - 14.30 Cand.pharm. Anders Bach Nielsen, Institut 

for Farmaci: Use of the Combination of 

Prodrug Design and Salt Optimization – a 

Strategy to Enhance Aqueous Solubility of 

Drugs. 

14.30 - 14.50 Forfriskning. 

14.50 - 15.10 Cand.polyt. Jingjie Zhang, Institut for Analytisk 

Kemi: Recent Development in Ecological 

Modeling – Structurally Dynamic Approach. 

15.10 – 15.30 Cand.pharm. Berit Packert Jensen, Institut 

for Analytisk Kemi: HPLC-ICP-MS – en ny og 

lovende metode til lægemiddelmetabolismestudier? 

15.30 - 15.50 Cand.pharm. Lars Ynddal, Institut for Analytisk 

Kemi: The Combination of Turbulent 

Flow Chromatography, HPLC and Mass 

Spectrometry for the Simultaneous Determination 

of Drug Molecules and Metabolite 

Identification in Plasma. 

16.00 Præmiering af de bedste mundtlige og illustrative 

præsentationer og afrunding 

ved Ph.d.-udvalgets formand lektor, ph.d. 

(pharm.) Ulf Madsen.

Studietur/retur 

 

Amsterdam 

Berlin 

Birmingham 

Bologna 

Bruxelles 

Göteborg 

Hamburg 

London 

Manchester 

Milano 

Nice 

Oslo 

Paris 

Stockholm 

Flere destinationer og mere information 

på vores hjemmeside. 

Læs mere og book din rejse på 

www.sas.dk/ungdom 

Eller hos rejsebureauer på nettet. Vær opmærksom på, at priserne 

her kan variere. Rejs frem til 31. december 2003. 

Bestil senest 21 dage før afrejse. Prisen gælder returrejser fra 

København og er inklusive skatter og afgifter. Flytilslutning fra 

Jylland til maks. 450,- t/r. Husk du optjener SAS EuroBonuspoint. 

Særlige regler gælder. Begrænset antal pladser. 


53

54 

Nyt om navne 

Institut for Analytisk Kemi 

Tiltrådt: 

Franziska Kramer er ansat som amanuensis fra den 1. november 

2003 

Kefah Mostafa er ansat i barselsvikariat som laboratorieoverassistent 

fra den 1. december 2003 – 31. maj 2004 

Institut for Farmaci 

Tiltrådt: 

Arne Hagsten Sørensen er ansat som ph.d.-studerende fra den 

1. oktober 2003 

Jonas Ho Grønnegaard Jensen er ansat som laboratoriebetjent 

fra den 1. november 2003 

Hans Christian Holten Lützhøft er ansat som adjunkt fra den 1. 

november 2003 

Institut for Farmakologi 

Tiltrådt: 

Anders Skov Kristensen er ansat som forskningsassistent fra 

den 1. november 2003 

Lasse Bak er ansat som ph.d.-studerende fra den 1. november 

2003 

Hans Rudolf Pedersen er ansat som ph.d.-studerende fra den 1. 

december 2003 

Andreas Nygaard Madsen er ansat som ph.d.-studerende fra 

den 1. januar 2004 

Fratrådt: 

Liselotte Brix Jensen, ph.d.-studerende fra den 25. september 

2003 

Claus Fog Poulsen, ph.d.-studerende fra den 13. oktober 2003 

Institut for Medicinalkemi 

Tiltrådt: 

Caspar Christensen er ansat som adjunkt fra den 1. november 

2003 – 31. december 2003 

Malene Flarup er ansat som overassistent fra den 1. november 

2003 

Birthe Ross Johannesen er ansat som ph.d.-studerende fra den 

1. november 2003 

Karina Thorn er ansat som ph.d.-studerende fra den 15. oktober 

2003 

Palle Kjær Sørensen er ansat som laborant i fleksjob fra den 1. 

oktober 2003 

Zarah Soha Larsen er ansat som rengøringsassistent fra den 6. 

oktober 2003 – 31. marts 2004 

Lars Olsen er ansat som adjunkt fra den 1. oktober 2003 – 31. 

december 2004 

Administrationen 

Tiltrådt: 

Gerd Helene Rummel er ansat som fuldmægtig fra den 1. november 

2003 

Fratrådt: 

Malene Flarup, assistent fra den 31. oktober 2003 


Praktikjob i 

udlandet 

med IAESTE 

AF STUD.PHARM. LEA DIETZEL, MEDLEM AF IAESTE DFU 

IAESTE’s forhåndsregistrering har kørt gennem hele 

november, men da vi har haft nogle tekniske problemer på vores 

hjemmeside, er den forlænget indtil begyndelsen af januar. 

Forhåndsregistreringen er ment som en tilkendegivelse 

fra de af Universitetets studerende, som kunne tænke sig at 

komme på praktikophold i udlandet med IAESTE. Her specificerer 

man, hvilket job man kunne være interesseret i, hvor og i 

hvor lang tid. Forhåndsregistreringen medbringes derefter som 

en rettesnor for delegationen, der tager til udvekslingskonferencen 

i januar i Wien, hvor alle job udveksles med de andre 

IAESTE-lande. På den måde skulle vores udbud af job reflektere 

de studerendes ønsker. 

Til de fleste job kræves der en vis studieanciennitet – og 

selvfølgelig lysten til at tilbringe nogle uger eller måneder i 

udlandet. 

Vi tilbyder flest praktikjob i sommerperioden, men vi har 

også længerevarende job, hvor der er mulighed for at skrive 

projekt og få merit. Sidste år modtog flere DFU-studerende 

merit fra IAESTE-praktik. 

Selve jobudvekslingen foregår i forholdet 1:1, hvilket betyder, 

at IAESTE Danmark kan sende én dansk studerende af sted på 

praktikophold for hvert job, vi rejser i de danske virksomheder. 

Vi håber i år at kunne rejse op mod 100 job i danske virksomheder. 

Komiteen på DFU har hele efteråret haft travlt med at 

ringe til virksomheder og håber på at skaffe 20 job. Dette vil 

være ny rekord. I skrivende stund har vi modtaget job fra Novo 

Nordisk, Novozymes, LEO Pharma og Michael Begtrup, DFU. Vi 

takker mange gange og håber, der dumper flere ind i løbet af 

december og januar. 

I begyndelsen af februar udkommer jobkataloget 2004, og 

det markerer vi her på DFU med en IAESTE-fredagsbar den 6. 

februar, hvor vi vil være til stede til besvarelse af spørgsmål. 

Senere i februar holder vi et informationsmøde, hvor alle 

detaljer i forbindelse med et IAESTE-praktikophold gennemgås. 

Følg med i opslag på Universitetet. 

Vi kan se tilbage på et semester, hvor medlemstilgangen har 

været fænomenal og aktiviteten høj. Derfor kan vi med sindsro 

gå på juleferie og læse til eksamen. 

IAESTE ønsker alle en god jul og et godt nytår.

Ph.d. 

Ph.d.-forsvar 

Som afslutning på ph.d.-studiet holder cand.pharm. Henrik 

Tang Vestergaard en offentlig forelæsning med efterfølgende 

forsvar fredag den 12. december 2003 kl. 13.00 i Benzon Auditoriet. 

Emnet er: “Diversity in Competitive Ligand-Receptor 

Interactions – Electrophysiological Studies of Ligand-Receptor 

Interactions at Native and Recombinant GABA A Receptors”. 

Ph.d.-graden 

Charlotte Rossing tildeltes den 1. december 2003 ph.d.-graden. 

Anne Engelbrecht Thomsen tildeltes den 1. december 2003 

ph.d.-graden. 

Claus Fog Poulsen tildeltes den 27. november 2003 ph.d.-graden. 

Steffen Runge tildeltes den 24. november 2003 ph.d.-graden. 

Vibeke Hougaard Sunesen tildeltes den 18. november 2003 

ph.d.-graden. 

Camilla Foged tildeltes den 29. oktober 2003 ph.d.-graden. 

Camilla Foged afsluttede sit ph.d.-studium med en forelæsning 

med titlen: Human Dendritic Cells: Cell Culture Models for Studies 

of Particulate Antigen Formulations in vitro. 

Ph.d.-arbejdet har koncentreret sig om opsætning af humane 

cellekulturmodeller til in vitro-afprøvning af partikulære 

vaccineformuleringer med henblik på udvikling af forbedrede 

antigen formuleringer. Dendritiske celler (DC) blev anvendt til 

studierne, da de er vigtige antigenpræsenterende målceller 

for partikulære formuleringer. Det blev undersøgt, hvordan 

generelle fysisk-kemiske partikelkarakteristika (størrelse, ladning) 

påvirker interaktionen med DC. Som modelpartikler 

blev anvendt fluorescerende polystyrensfærer med forskellige 

overflademodifikationer. Vha. flowcytometri og konfokal mikroskopi 

blev det vist, at DC's interaktion med partikler i høj 

grad afhænger af partikelstørrelse og -ladning in vitro. For en 

specifik partikulær formulering, liposomer indeholdende antigen, 

blev det vist, at fysisk-kemiske karakteristika i form af lipid 

dobbeltlagets sammensætning (ladning, targeting) ligeledes 

har stor betydning for liposomers interaktion med DC in vitro. 

Afhandlingen indeholder desuden en teoretisk diskussion af 

forskellige strategier til mere specifik målretning af vacciner til 

DC. Endelig omhandler afhandlingen anvendelsen af co-kulturer 

af humane DC og T-celler til at måle det funktionelle svar på 

partikelmedieret antigen delivery til DC, nemlig T-cellestimulering. 

De etablerede metoder muliggør humane, prækliniske in 

vitro-studier af induktionen af flere afgørende begivenheder 

(antigen optagelse, præsentation og T-cellestimulering) forårsaget 

af interaktionen mellem DC og partikulære antigen 

delivery systemer og kan meget vel være nyttige til analyse 

af modulering og optimering af interaktionen mellem DC og 

partikulære antigen delivery systemer. 

Tom Børsen Hansen tildeltes den 27. oktober 2003 ph.d.-graden. 

Liselotte Brix Jensen tildeltes den 14. oktober 2003 ph.d.-graden. 

Liselotte Brix Jensen afsluttede sit ph.d.-studium med en forelæsning 

om Konstruktion og oprensning af rekombinante monoklonale 

antistoffer med specificitet for HLA-DR2-peptid komplekser 

med betydning for patogenesen i dissemineret sklerose. 

Ph.d.-arbejdet har koncentreret sig om udvikling, karakterisering 

og oprensning af rekombinante antistoffer, der kan anvendes 

til at studere molekylære mekanismer involveret i udviklingen 

af sygdommen dissemineret sklerose. Dissemineret sklerose 

er en autoimmun sygdom i centralnervesystemet. Sygdommen 

er associeret med det humane vævstype antigen HLA-DR2. Den 

nøjagtige mekanisme for, hvordan HLA-DR2 er involveret i sygdommen, 

kendes ikke, men den nuværende hypotese er, at HLA- 

DR2-molekylerne præsenterer egne peptider fra myelin til autoreaktive 

T-celler. De aktiverede autoreaktive T-celler medierer 

herefter nedbrydningen af myelinskederne omkring nervercellerne 

i hjernen, hvilket fører til udvikling af dissemineret sklerose. 

Antistoffer med specificitet over for HLA-DR2-peptid-komplekser 

er derfor værdifulde reagenser til at studere patogenesen i dissemineret 

sklerose. Yderligere har antistofferne et terapeutisk 

potentiale, idet de muligvis kan blokere de autoreaktive T-cellers 

genkendelse af HLA-DR2-peptid-komplekserne og dermed 

hæmme udviklingen af dissemineret sklerose. 

Den 12. september afsluttede Katarina Jelic, cand.pharm. sit 

ph.d.-studium med en forelæsning om Biosimulation of lipid 

homeostasis. Ph.d-arbejdet er udført ved Novo Nordisk i afdelingen 

Scientific Computing i samarbejde med Institut for Farmakologi 

på Danmarks Farmaceutiske Universitet og University of 

Oxford. Projektet har koncentreret sig om fysiologi-baseret matematisk 

modelling af lipid homeostasen, hvori der er fokuseret 

særligt på at beskrive dynamikken af frie fedtsyrer i blodet. 

Modellen skal anvendes inden for udviklingen af lægemidler til 

behandling af det metabolske syndrom. 

Internationale magasiner 

med store studierabatter! 

Newsweek: 27 uger 209,00 

The Economist: 26 uger 340,00 

Time Magazine: 27 uger 207,00 

Nat. Geographic: 12 nr. 292,50 

Scientific American: 12 nr. 365,00 

Vogue (UK): 12 nr. 605,00 

Business Week: 26 uger 258,00 

L'Express: 26 uger 320,00 

Tilbudene gælder for studerende 

og akademisk personale. 

Nordic, Rokhøj 6, 8520 Lystrup 

Tel. 86 22 31 88, Fax 86 22 81 59 

www.nordicsubs.com 

A n n o n c e r 

i P l e x u s 

AD VICE A/S 

telefon: 

70 20 77 77 

salg@advice.dk 


55

Så er Danmarks Farmaceutiske 

Universitets brochure om farmaceutuddannelsen, 

miljøet på DFU og uddannelsens 

jobmuligheder sendt ud til landets 

gymnasier i en ny og opdateret udgave. 

Den nye brochure på 48 sider har fået 

en kraftig ansigtsløftning og fået tilføjet 

nye jobprofiler, som præsenterer syv af 

farmaceuternes hovedarbejdsområder: 

præklinisk udvikling, klinisk afprøvning, 

produktion og kontrol, marketing, udlevering 

og information samt klinisk farmaci. 

Fra Universitets side er man godt tilfreds 

med resultatet. Men hvad siger 

målgruppen? Stud.pharm. Anne Zimmerman 

har loddet stemningen hos 

eleverne i 2Y på Amtsgymnasiet i Sønderborg 

og er returneret med udtalelser, 

der lover godt for de fremtidige rekrutteringsbestræbelser. 

Brochuren kan rekvireres af interesserede 

ved at sende en e-mail til 

bestil@dfuni.dk 

JM 

“Efter at have læst brochuren 

overvejer jeg meget, om dette 

måske er uddannelsen for mig, da 

jeg altid har haft et ønske om at 

få et job, hvor man kan hjælpe og 

vejlede andre mennesker.” 

“Utrolig flot brochure! Gode og 

flotte billeder.” 

“Jeg har aldrig vidst, hvad det indebar 

at være farmaceut, derfor greb jeg 

chancen for at læse hele hæftet. Jeg 

synes, det gav et godt indblik i selve 

uddannelsen og jobmulighederne. Det 

virker som en rigtig god uddannelse…” 

“Det er fint, at teksten ikke 

er så tæt skrevet.” 

“Uddannelsen lyder rigtig 

spændende. Tror, den kan give 

én en masse praktisk viden. 

Også at den er andet end bare 

at kigge og læse i bøger.” 

“Studiemiljøet er beskrevet 

godt: Man arbejder alvorligt 

med sit studium samtidig 

med, at man har et godt 

fælles skab, som også omfat ter 

fester.”

PDF : 2.2 Mb - Københavns Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?