Rapport om frisorkemikalier og graviditet - Bispebjerg Hospital

Rapport nr. 1 / 2013
RAPPORT OM
REPRODUKTIONSSKADER
VED ARBEJDE MED
FRISØRKEMIKALIER?
Af
Lilli Kirkeskov ledende overlæge PhD,
Jens Peter Bonde professor, overlæge dr. med,
Niels Ebbehøj overlæge dr. med,
Peter Jacobsen overlæge.
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling,
Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden

Indhold
Baggrund Side 03
Frisørprodukter Side 04
Toksikologi Side 06
Udsættelse for kemiske stoffer i
frisørfaget Side 08
Epidemiologiske studier Side 09
Risikovurdering Side 11
Referencer Side 12
Bilag Side 13
Rapporten er udarbejdet i 2012
på baggrund af henvendelse fra Arbejdstilsynet
RAPPORT OM REPRODUKTIONSSKADER VED
ARBEJDE MED FRISØRKEMIKALIER?
ISBN 978-87-996042-0-3
Kontakt:
Niels Ebbehøj, overlæge
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling
Bispebjerg Hospital
2400 København NV
Telefon: 35 31 60 60
Email: arbejdsmedicin@bbh.regionh.dk
Side 2
Baggrund
Spørgsmålet om frisørkemikalier kan påvirke frugtbarhed og/
eller reproduktion er aktualiseret af tilsyneladende forskellige
risikovurderinger fra danske myndigheder: Miljøstyrelsen,
som regulerer kemikalier i forbrugerprodukter, fraråder
gravide at farve hår under graviditeten, mens Arbejdstilsynet
hidtil har anset, at frisørarbejde kan udføres af gravide uden
risiko for negativt graviditetsudfald, når visse sikkerhedsforanstaltninger
overholdes.
Dette notat er udarbejdet på opdrag af Arbejdstilsynet for at
give et overblik over den aktuelle viden om risikoen for reproduktionsskader
forårsaget af kemiske påvirkninger i frisørers
arbejdsmiljø.
Vurderingen er sket ud fra følgende vinkler:
1. Reproduktionstoksikologiske data vedrørende kemiske
stoffer i frisørprodukter.
2. Data om frisørers udsættelse for kemiske produkter.
3. Undersøgelser af erhvervsgrupper med kontakt til frisørkemi
kalier (epidemiologiske studier).
Det er tilstræbt at give et overblik over reproduktionstoksikologiske
data for frisørkemikalier, ikke at gennemføre en detal­
Side 3
jeret evaluering af de mange forskellige stoffer, der forekommer
i produkterne.
Udsættelsens karakter og omfang er også inddraget. Viden på
dette område er dog begrænset og mangelfuld.
Den epidemiologiske dokumentation repræsenterer viden om
skadevirkninger på mennesker under almindelige forhold. På
dette område er tilstræbt en fuldstændig dækning af de seneste
ca. 15 års studier af frisørers reproduktionsforhold.
De forskellige former for dokumentation har hver for sig svagheder
og styrker herunder mht. relevans og fejlkilder. I sammenfatningen
er den indhentede viden sammenfattet, herunder
med de nødvendige forbehold.

Frisørprodukter
Kemiske produkter i frisørsalonen inddeles af Brancheforeningen
SPT i 12 grupper efter deres anvendelse (1).
A. Hårshampoo:
● Detergenter/ tensider (nonion, anion, kation og amfotere)
● Viskositetsmidler (ex.polyethylenglykol og propylenglykol)
● Konditioneringsmidler (silikoneforbindelser, cellulosederivater,
fedtsyreestere)
● UV­filtre og opaliserende stoffer, konsistensmidler, par­
fume, farvestoffer
● Konserveringsmidler, max. 1% (ex. parabener)
B. Hårfarve, oxiderende (permanente):
● Farve (ex. p­ og o­phenylendiamin, p­toluendiamin, p­ og
o­aminophenol, p­aminodiphenylamin)
● Koblere (ex. m­phenylendiamin, m­aminophenol, 1­naphol,
2,4­diaminophenoxyethanol)
● Alkali (ex. ammoniak, ethanolamin)
● Opløsningsmidler (propylenglykol, benzylalkohhol, etha­
nol, isopropanol)
● Konsistensmidler, detergenter, antioxydanter, parfume,
kompleksdannere, mv.
C. Oxidationsmidler til hårfarve/afblegning
(bejdse) anvendes med oxyderende hårfarve:
● Hydrogenperoxid max. 12%
● Emulgatorer, fugtighedsgivere (glycerin), kompleksdanner,
stabilisator, pH justering (syre).
D. Hårfarve, toning og skylning
(ikke permanente):
● Farvestoffer (ex. 4­amino­2­nitrophenol, aminoantrakinon)
● Ethanol, max 50%
● Opløsningsmidler, max. 10% (ex. Propylenglykol,
methoxyisopropanol)
● Emulgator, kationiske detergenter, konditioneringsmidler,
konsistensmidler, parfume.
● Drivgas (hvis aerosolform)
● Konserveringsmidler (ex. parabener)
E. Hårfarve, indlægningsmidler sammen med
vandondulation:
● Farvestoffer (uspecificerede)
● Alkoholer, max 80%
● Acetone
● Silikoneolie, polymerer (ex. PVA), detergenter
● Konserveringsmidler, max. 1%
F. Permanentvæske:
● Ammonium thioglycolat, diammonium dithioglycolat
● Cystein
● Alkali
● Konsistensmidler, detergenter, parfume, kompleksdannere
G. Fiksering til permanentvæske:
● Hydrogenperoxid
● Detergenter
● Konsistensmidler, parfume, kompleksdannere, farve m.v.
● Konserveringsmidler, max. 0,2% (ex. parabener)
H. Hårbalsam:
● Olie, voks, silikone, fedtalkohol, max. 15%
● Alkohol, max. 10%
● Detergenter, katione og amfotere, konsistensmidler,
parfume, kompleksdannere, farve m.v.
● Konserveringsmiddel, max 1% (ex. parabener)
I. Gele, skum:
● Polymerer (ex. PVA, PVP)
● Alkohol, max 50%
● Silikoneforbindelser
● Fugtighedsmidler, detergenter, konsistensmidler, parfume,
farver
● Konserveringsmidler, max 1,5%
J. Vandondulation:
● Polymer, max 5% (ex. PVA)
● Ethanol, isopropyl alkohol
● Acetone
● Parfume, farve, katione detergenter, silikoneforbindelser,
UV­filtre, drivmidler til aerosol m.v.
● Konserveringsmiddel, max. 2% (ex. parabener)
K. Hårlak:
● Polymerer, max. 8,5% (ex. PVA)
● Alkohol, max 95%
● Opløsningsmidler, max. 25% (ex. Acetone)
● Blødgørere, parfume m.v.
● Konserveringsmidler, max. 1% (ex. Parabener).
L. Lysningspulver/afblegningspulver, anvendes
oftest sammen hydrogenperoxid (bejdse):
● Persulfater (ammonium/Na/K), max. 70%
● Fyldstoffer (ex. silikat, carbonat)
● Konsistensmidler, detergenter, ammoniumforbindelser
m.v.
Disse grupper har forskellige egenskaber, men mange stoffer
går igen i forskellige produkttyper. Udvælgelsen af
stoffer til toksikologisk gennemgang er baseret på denne
informationskilde (1), en tidligere rapport om frisørarbejde
(2), en opstilling af de mest an vendte hårfarver (3) samt de
produkt karakteristika som er fremgået af Micromedex® produktdatabaser
(4).
Side 4 Side 5

Toksikologi
De udvalgte kemikalier er vurderet i forhold til reproduktionsskadende
effekt med toksikologiske oplysninger fra Micromedex®
systemet af databaser: Reprorisk® (Databaserne:
Reprotext, Reprotox, Shephards, Teris) og Poisindex® (5,6).
Styrken i disse databaser er, at informationerne er evalueret
af ekspertpaneler og opdateres løbende.
Ammoniumforbindelser
Anvendes bl.a. i permanente hårfarver. Ammonium omsættes
i kroppen, metaboliseringskapaciteten er normalt stor. Reproduktionstoksikologiske
data er sparsomme, men der er ikke
mistanke om effekter på reproduktion, med mindre moderen
er forgiftet (ingen specifik reproduktionstoksisk effekt). Ammoniumhydroxyd
er en base, ætsende.
Baser
Stærke baser som metasilikat, ammonium­, natrium­ og kaliumhydroxyd
anvendes i midler til udretning af krøller og
hårfjerningsmidler. Det er uvist om denne anvendelse også
foregår i DK. Stofferne er ætsende, men ikke reproduktionstoksiske.
Borater
Natriumperborat har været brugt i permanentvæske. Arbejde
med borater har i et enkelt studie været associeret med nedsat
antal spermier. Ingen påvirkning af fertilitet i rotter, men efter
langtids dosering med store doser (70g/kg/dag) påvirkning
af testes og ovarier i hunde og rotter.
Brintoverilte
Hydrogen peroxid bruges som reagens i hårfarveprodukter.
Det er en irritant, som har haft effekter i genetiske testsystemer,
men ikke i hele organismer. Embryotoksisk effekt er set
ved eksponering af kyllingefostre i eksponeringskamre, relevansen
er tvivlsom. Er ikke reproduktionstoksisk i intakte dyr
uden samtidig toksisk effekt på moderen. Der er ikke fundet
epidemiologiske studier.
Stoffet omsættes normalt i kroppen.
Detergenter, non- og anioniske
Overfladeaktive stoffer, findes bl.a. i shampoo. Der er ikke
fundet studier der tyder på reprotoksiske effekter af disse detergenter/tensider.
Detergenter, kationiske
Findes bl.a. i balsam. Få ældre dyreeksperimenter har vist fosterdød
og øget resorption efter maternelt toksiske doser. Ingen
nyere studier, eller humane data.
Ethanol
Opløsningsmiddel i hårfarver, balsam, vandondulationsmidler
m.v.. Indtagelse af alkohol under graviditeten kan medføre
misdannelser og udviklingsforstyrrelser. En nedre grænse for
effekterne kendes ikke. Ethanol optages ikke i væsentligt omfang
ved inhalation og via intakt hud er beskeden.
Isopropanol
Opløsningsmiddel, anvendelse jf. ovenfor. Maternelt toksiske
doser har i forsøg været reproduktionstoksiske, usikker relevans
for human risiko. Der er ikke relevante epidemiologiske
studier.
Opløsningsmidler; andre
Nedenstående stoffer har været omtalt som opløsningsmidler
i forskellige frisørprodukter. Det er uvist, i hvilket omfang de
anvendes, specielt er det uvist om EGME og PGME overhovedet
bruges.
Benzylalkohol har i et studie med injektion i kyllingefostres
blommesæk været teratogent. I øvrigt ikke holdepunkter for
en reproduktionsskadende effekt.
Acetone har eksperimentelt medført forkortet menstruationscyklus
hos kvinder. Udsættelse for flere forskellige opløsningsmidler,
inklusive acetone, har været associeret med misdannelser
i centralnervesystemet i epidemiologiske studier.
Dyreeksperimenter har ikke tydet på en specifik reproduktionstoksisk
effekt af acetone.
Propylenglykol har i eksperimentelle studier med excessive
orale doser eller parenteral administration været reproduktionstoksisk.
Ingen andre data.
Butandioler (butylenglykol) kan muligvis medføre nedsat
intrauterin vækst ved store doser til moderdyret. Har dog også
være brugt som kosttilskud til drægtige søer, øger kuldstørrelse.
Humane data mangler.
Polyethylenglykols generelle toksiske effekter er knyttet
til lavmolekylære PEG­forbindelser (PEG­200 – PEG­400).
Reproduktionstoksiske efter oral administration til forsøgsdyr.
Ingen humane data.
Ethylenglykolmethylether (EGME) er reprotoksisk i forsøgsdyr
og Propylenglykolmethylether (PGME) har været reproduktionstoksisk
i enkelte dyreforsøg. Begge stoffer er flygtige.
Det er uvist om stofferne bruges i frisørprodukter. Ingen humane
data.
Para-phenylendiamin (PPD)
P­phenylenediamin er et oxiderende (permanent) farvestof,
som er kendt for type 4 allergi. Det er kun er sparsomt belyst
reproduktionstoksikologisk, men var ikke teratogent i rotter
ved maternelt toksiske doser.
Toluen-2,5-diamin
Farvestof, som ved injektion ikke var teratogent i mus. Ældre
undersøgelse af eksponerede mænd gav ikke holdepunkter for
reproduktionstoksiske effekter. Stoffer er allergent.
Resorcinol
Farvestof, som hverken dyreeksperimenter eller begrænsede
humane data tyder på er reproduktionstoksisk
4-amino-2-hydroxytoluen (amino-kresol)
Anvendes ved hårfarvning. Ældre evaluering indicerede ikke
teratogen, mutagen eller carcinogen effekt.
Para-aminophenol
Anvendes til hårfarvning. Der er ikke fundet data, som tyder
på specifik reproduktionstoksisk effekt.
Persulfat
Persulfater udgør størstedelen af lysnings­/afblegningspulver.
Forbindelserne synes ikke at være undersøgt for reproduktionstoksiske
effekter.
Thioglykolater
Findes i permanentvæske. Natrium thioglykolat har i maternelt
toksiske doser medført nedsat vækst af fostret. Der er ikke
fundet andre relevante studier.
Silikoneforbindelser
Kan findes i vandondulationsvæsker, hårlak og balsam. Der er
ikke fundet holdepunkter for reproduktionstoksiske effekter
af silikoneforbindelser.
Polyvinylacetat (PVA)
Kan findes i vandondulationsvæsker og hårlak. I et ældre rotteforsøg
med langtidsfodring af hanrotter med PVA udviste
hanligt afkom ændringer i adfærd; i øvrigt er der ikke holdepunkter
for en reproduktionstoksisk effekt.
Polyvinylpyrrolidon (PVP)
Kan findes i vandondulationsvæsker og hårlak. Der er ikke
fundet data, som indicerer reproduktions toksisk effekt af
PVP. Pyrrolidon har i meget store doser været reproduktions­
Side 6 Side 7
toksiske, men det er usikkert om doserne var specifikt
toksiske for fostret eller om moderdyret var påvirket.
Parabener
Parabener bruges som konserveringsmidler i flere frisørkemikalier.
De er mistænkt for at være hormonforstyrrende, men
der usikkerhed om deres reproduktionstoksiske potentiale.
Ved injection, hvor stofferne ikke omsættes, har de været svagt
østrogene (butylparaben mindre end 1:100.000 af 17 betaøstra
diol). Parabener omsættes til hydroxybenzosyre efter
indtagelse og hudoptagelse, denne forbindelse har ikke væsentlig
østrogen aktivitet.
Forsøg med oral eksponering af forsøgsdyr har ikke tydet på
reproduktionstoksiske effekter. I modsætning til administration
ved subcutan injektion.
Di(2-ethylhexyl) phthalat (DEHP)
DEHP har østrogen, antiandrogen, teratogent og føtotoksisk
virk ning i høje doser. Det har toksisk effekt på testis, specielt
i unge dyr. DEHP blev forbudt af EU i 2004, det er uvist i hvilket
omfang det er indgået i frisørprodukter.
Phthalater, andre
Phthalater under et mistænkes for at være reproduktionsskadende
herunder hormonforstyrrende. Forholdene mht.
eksponeringsveje og sikre eksponeringsniveauer er uafklaret.
Phthalater har haft udbredt anvendelse, herunder i frisørprodukter,
men det er uvist om og evt. hvorledes frisørers udsættelse
for disse forbindelser adskil ler sig fra andre dele af
befolkningen.

Udsættelse for kemiske stoffer
i frisørfaget
Optagelse af kemiske stoffer ved frisørarbejde kan ske gennem
huden via frisørens hænder, når håret vaskes og farves og ved
indånding af luftbårne kemiske forbindelser. Udsættelsen er
almindeligvis størst under blanding og påførsel af kemikalier
i håret. Udsættelsen varierer mellem sekunder for hårspray
til minutter ved påførsel af hårfarver eller permanentvæsker,
men det kan foregå mange gange i løbet af en arbejdsdag.
IARC har foretaget en opsummering af foreliggende luftbårne
målinger fra forskellige studier, se vedhæftede bilag og (7).
Der er foretaget luftbårne målinger i 10 spanske frisørsaloner
(8). Der fandtes TVOC’er i konc mellem 48­238 mg/m3. Det
drejer sig om udsættelse for lavere koncentrationer af en sum
af mange forskellige kemiske stoffer, herunder butyl acetat
(4 mg/m3), ethanol (3 mg/m3), limonen (1 mg/m3), dekametylsylopentsasiloksan
(15 mg/m3) og toluen (0,3 mg/m3).
Benzen forekom i koncentrationer på 10­15 mikrog/m3 og
diethyl­phtalat i koncentrationer på 0,5 mg/m3. Der anvendtes
ikke udsugning under arbejdet.
Personbårne målinger på 18 frisører under 6 timers arbejde
med mørke oxidative hårfarver indeholdende 2% 14C­paraphenylendiamin
(PPD) viste koncentrationer mellem

Fostervæksthæmning og lav fødselsvægt
Der foreligger 8 epidemiologiske undersøgelser, som belyser
risikoen for for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og fostervægthæmning
(17,18,19,Halliday­Bell 2009, Rylander 2005, Ronda
2010, Axmon 2009, 20). Der er i en række af disse studier
fundet en let forøget risiko for både preterm fødsel, nedsat
fødselsvægt og fostervæksthæmning under graviditeten, men
fundene er ikke genfundet i andre studier. En svensk forskergruppe
rapporterede i 2002 øget risiko for nedsat fødselsvægt
og fostervægthæmning i en stor undersøgelse af svenske frisører
med den almindelige befolkning som reference, og baseret
på uafhængige registerbaserede oplysninger om fødselsvægt
og gestationsvarighed. Det er bemærkelsesværdigt, at den
samme forskergruppe i en ny undersøgelse publiceret i 2009
ikke reproducerer disse fund, når den almindelige befolkningsreference
erstattes af søstre til frisørerne, hvor genetiske
forhold i en vis udstrækning samt eksponeringer i barndommen
kontrolleres effektivt. Heller ikke disse graviditetsudfald
er på en konsistent måde relateret til bestemte eksponeringer
i frisørfaget.
Misdannelser
Strukturelle misdannelser er relativt sjældne, hvorfor store
undersøgelsesgrupper er nødvendige. Der er 2 modstridende
undersøgelser af misdannelser generelt blandt frisører – en
ældre svensk undersøgelse, hvor der fandtes en markant øget
risiko for misdannelse (af forskellig karakter) (18), og en dansk
undersøgelser i mor­barn­kohorten fra 2006, hvor dette fund
ikke reproduceres (19). Risikoen for specifikke misdannelser
kan dog ikke belyses i disse studier. Ved en dansk undersø­
gelse af kryptorkisme og hypospadi fandtes dog indikationer
på en let øget risiko for hypospadi men ikke kryptorkisme ved
erhvervsmæssig udsættelse for hormonforstyrrende stoffer,
herunder blandt frisører (21).
Reviews
Der foreligger 2 systematiske reviews vedrørende risikoen
for negativt graviditetsudfald blandt frisører – en hollandsk
publikation fra 1993, som i høj grad var med til at sætte fokus
på potentielle reproduktionsproblemer blandt kvindelige
frisører (20) og dels et nyt review publiceret i 2010 (22). Der
er god overensstemmelse mellem konklusionerne i det tidlige
og det senere review: Der ikke er konsistente epidemiologiske
holdepunkter for infertilitet og negativt graviditetsudfald ved
frisørarbejde.
Sammenfatning
Der er ikke i 14 epidemiologiske undersøgelser, som direkte
adresserer risiko for infertilitet og negativt graviditetsudfald
blandt frisører gennem de seneste 15 år fundet konsistente
holdepunkter for en øget risiko. Modstridende undersøgelsesresultater
kan i en vis udstrækning forklares med valg af referencegruppe.
Ved den seneste danske undersøgelse, som er en
prospektiv undersøgelse baseret på den store landsdækkende
mor­barn­kohorte, er der ikke fundet risiko for infertilitet eller
negativ graviditetsudfald blandt kvindelige frisører. Det
er foreslået, at hormonforstyrrende stoffer som parabener og
phtalater øger risikoen for specifikke misdannelser som kryptorkisme
og hypospadi. Der er indtil videre kun ubekræftede
og svage holdepunkter herfor.
Risikovurdering
Frisørprodukter indeholder et meget stort antal kemiske stoffer
og det er ikke muligt at give en udtømmende vurdering af
samtlige. De epidemiologiske studier af ansatte i frisørfaget
giver imidlertid en overordnet indikation vedrørende reproduktionsskader
i gruppen af udsatte.
Frisørkemikalier omfatter en række lokalirriterende, evt. ætsende
stoffer og stoffer der er tilbøjelige til at fremkalde allergi
med reaktioner fra hud og evt. luftveje. I reproduktionssammenhæng
er der ikke indicier for at disse stoffer udgør et
problem.
Der anvendes en række opløsningsmidler i frisørsaloner,
hovedparten er alkoholer inkl. ethanol og flygtige kulbrinter
er ikke almindeligt, så vidt det har kunne vurderes ud fra den
foreliggende litteratur. Det er uvist om påvisning af stoffer
som toluen og benzen i lave koncentrationer kan tilskrives
frisørkemikalier eller om de evt. stammer fra generelle kilder
i miljøet.
Glykolethere anvendes i frisørkemikalier, men de stoffer, som
er identificeret er kun lidt flygtige og uden et sikkert reproduktionstoksisk
potentiale. Blandt flygtige glykolethere er
stoffer med reproduktionstoksiske effekter, men det er usikkert
om disse anvendes i frisørprodukter. Flere glykolethere
har en betragtelig hudoptagelighed. Der kan være grund til at
sikre sig at specifikt reproduktionstoksiske glycolethere som
fx EGME ikke indgår i produkterne.
Parabener og phthalater er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Risikoen er ikke afklaret. Stofferne er hudoptagelige,
men tungt fordampelige, og udgør derfor hovedsagelig en
potentiel risiko ved hudeksponering. Korrekt brug af egnede
handsker forhindrer eksponering.
De foreliggende epidemiologiske studier giver ikke sikre holdepunkter
for, at arbejde i frisørsaloner øger risikoen for negative
reproduktionsforløb, men forholdet er ikke afklaret.
Side 10 Side 11
Konklusion
Arbejdstilsynets regler om indkapsling, blandebokse, lokal og
generel udsugning samt brug af egnede handsker nedsætter
eksponeringen for kemikalier i frisørsaloner. Overholdes disse
regler er det vores vurdering at eksponeringen vil nedbringes
til et niveau, så arbejdet herefter kan fortsættes under graviditeten
uden øget risiko for negativt graviditetsudfald.

Referencer
1. SPT’s Branchevejledning om kosmetikprodukter for frisører.
Adgang april 2011. http://www.spt.dk/frame.cfm/
cms/id=1057/sprog=1/grp=9/menu=4/
2. Dahl S. Helbredsrisici ved frisørarbejde. Arbejdsmiljøfonden,
København 1990.
3. Søsted H, Basketter DA, Estrada E, Johansen JD,
Patlewicz GY. Ranking of hair dye substances according
to predicted sensitization potency: quantitative
structure­activity relationships. Contact Dermatitis 2004;
51:241­54.
4. Micromedex® Product List. Micromedex Healthcare,
Greenwood Village Colorado. Thomson Reuters (Healthcare)
Inc. http://www.micromedex.dk/hcs/librarian.
Adgang juli 2011.
5. Micromedex® Healthcare Series, Reprorisk® [Internet
database]. Greenwood Village Colorado. Thomson Reuters
(Healthcare) Inc. http://www.micromedex.dk/hcs/
librarian. Adgang april­juli 2011.
6. Micromedex® Healthcare Series Poisindex ® [Internet
database]. Greenwood Village Colorado. Thomson Reuters
(Health care) Inc. http://www.micromedex.dk/hcs/
librarian. Adgang april­juli 2011.
7. Anonymous. Occupational exposures of hairdressers and
barbers and personal use of hair colourants. IARC monographs
99. http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/
vol99/mono99­17.pdf
8. Ronda E et al. Airborne exposure to chemical substances
in hairdresser salons. Environ Monit Assess 2009; 153:83­
93.
9. Hueber­Becker F et al. Occupational exposure of hairdressers
to 14C­para­phenylendiamine­containing oxidative
hair dyes: A mass balance study. Food Chem Toxicol
2007:160­169.
10. Mounier­Geyssant E et al. Environmental Health
2006;5:23.
11. Lind M­L, Boman A, Sollenberg J et al. Occupational
dermal exposure to permanent hair dyes among hairdressers.
Ann Occup Hyg 2005; 49:473­80.
12. Lee HS, Lin Y. Permeation of hair dye ingredients,
p­phenylendiamin and aminophenol isomers through
trotective gloves. Am Occup Hyg 2009; 53 (3):289­296.
13. Baste V, Moen BE, Riise T, Hollund BE, Oyen N. 2008.
Infertility and spontaneous abortion among female hairdressers:
the Hordaland Health Study. J Occup Environ
Med 50: 1371­1377.
14. Blatter BM, Zielhuis GA. 1993. Menstrual disorders due
to chemical exposure among hairdressers. Occup Med
(Lond) 43: 105­106.
Side 12
15. Hougaard KS, Hannerz H, Bonde JP, Feveile H, Burr H.
2006. The risk of infertility among hairdressers.
Five­year follow­up of female hairdressers in a Danish
national registry. Hum Reprod .
16. Kersemaekers WM, Roeleveld N, Zielhuis GA. 1995.
Reproductive disorders due to chemical exposure among
hairdressers. Scand J Work Environ Health 21: 325­334.
17. Ronda E, Moen BE, Garcia AM, Sanchez­Paya J, Baste V.
2010. Pregnancy outcomes in female hairdressers.
Int Arch Occup Environ Health 83: 945­951.
18. Rylander L, Axmon A, Toren K, Albin M. 2002. Reproductive
outcome among female hairdressers. Occup
Environ Med 59: 517­522.
19. Zhu JL, Vestergaard M, Hjollund NH, Olsen J. 2006.
Pregnancy outcomes among female hairdressers who
participated in the Danish National Birth Cohort. Scand J
Work Environ Health 32: 61­66.
20. Kersemaeker WM 1997. Reproductive disorders among
hairdressers. Epidemiology 8: 396­401.
21. Morales­Suárez MM, Toft GV, Jensen MS, Ramlau­Hansen
C, Kaerlev L, Thulstrup A­M, Llopis­Gonzales A Olsen
J, Bonde JP. Parental occupational exposure to endocrine
disrupting chemical and male genital malformations: a
study in the Danish national birth cohort study. Environmental
Health 2011; 10:3. http:///www.ehjournal.net/
content/10/1/3
22. Peters C, Harling M, Dulon M, Schablon A, Torres CJ,
Nienhaus A. 2010. Fertility disorders and pregnancy
complications in hairdressers ­ a systematic review.
J Occup Med Toxicol 5:24.: 24.
Koniecki D, Wang R, Moody RP, Zhu J. Phthalates in cosmetics
and personal care products: Concentrations and possible
dermal exposure. Environmental Research 2011; 111:329­36.
BILAG
IARC’s monograph 99. Luftbåren eksponering på frisørsaloner
TABLE 1.7. Airborne occupational exposure levels in hairdressing salons
Work task Exposure Concentration in air Remarks Reference
PERMANENTING
Amonium thioglycoate 0.5-10 µg/m 3 Leino (2001)
Glyceryl monothioglycolate 01.8 µg/m 3 Leino (2001)
Ammonia 1.4-3.5 mg/m 3 Leino (2001)
0.5-4.4 mg/m3 Hollund & Moen (1998)
105 mg/m3 2 min Van der Wal et al. (1997)
5-25 mg/m3 Rajan (1992)
0.7-7.2 mg/m3 Hakala et al. (1979)
Hydrogen sulfide 0.14-0-7 mg/3 Hakala et al. (1979)
Organic solvents 45 mg/m3 Peak Leino (2001)
Ethanol 2-36 mg/m3 Almaguer et al. (1992)
2-30 mg/m3 Rajan (1992)
0-3 mg/m3 Breathing zone Gunter et al. (1976)
Isopropanol 0-9 mg/m3 Rajan (1992)
0.4-14.8 mg/m3 Hollund & Moen (1998)
Toluene 0.04-0.11 mg/m3 Hollund & Moen (1998)
Hydrogen peroxide 0.014-0.14 mg/m3 Spot measurement Van der Wal et al. (1997)
Side 13

BILAG IARC’s monograph 99. Luftbåren eksponering på frisørsaloner BILAG IARC’s monograph 99. Luftbåren eksponering på frisørsaloner
TABLE 1.7. (Contd.) TABLE 1.7. (Contd.)
Work task Exposure Concentration in air Remarks Reference
DYING
p-Phenylenediamine (PPD)

UDGIVNE RAPPORTER
Rapport om Reproduktionsskader ved arbejde med Frisørkemikalier, 2013
Rapport om Arbejdsbetinget Eksem, 2013
RAPPORT OM
REPRODUKTIONSSKADER VED
ARBEJDE MED FRISØRKEMIKALIER
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
Bispebjerg Hospital
2400 København NV
Telefon: 35 31 60 60
Email: arbejdsmedicin@bbh.regionh.dk
ISBN 978-87-996042-0-3