907 - Letbane i Aarhus - Strækningen fra Nehrus Allé til ... - Aarhus.dk

Aarhus Kommune 

Lokalplan nr. 907 

Letbane i Aarhus - Strækningen fra 

Nehrus Allé til Lystrup 

Juli 2012


Letbane i Aarhus - Strækningen fra Nehrus 

Allé til Lystrup 

Indeholder tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2009

Om dette hæftes indhold 

Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, 

hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom 

målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. 

Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, 

planen gør det muligt at udnytte området på. 

Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser 

for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers 

udseende, veje og stiers forløb m.v. 

Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen 

forholder sig til kommuneplanen og den anden 

planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig 

f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk 

forsyning m.v. 

Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger der 

gælder når lokalplanen er offentliggjort. 

Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt 

supplerer bestemmelserne i det andet afsnit. 

Oplysninger om realisering af 

lokalplanen fås hos 

Planlægning og Byggeri, Bygningsinspektoratet 

Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C 

Tlf. 8940 2550, 

E-mail: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk 

http://www.aarhus.dk/lokalplaner 

Lokalplanen kan ses og købes hos 

Borgerservice på Rådhuset, Risskov, Viby og Åby Bibliotek 

Tlf. 8940 2222 

Kortgrundlag 

© Aarhus Kommune, Teknik og Miljø 

Lokalplanen er udarbejdet af 

Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen 

Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C 

Tlf. 8940 2640 

i samarbejde med: 

NIRAS 

Åboulevarden 80 

8100 Aarhus C 

Vedtagelsesdatoer 

Lokalplan nr. 907 er vedtaget af Aarhus Byråd 

den 6. juni 2012. 

Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort 

den 11. juli 2012. 

Her ligger lokalplanområdet

AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 907 

Letbane i Aarhus – Strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup 

INDHOLDSFORTEGNELSE Side 

LOKALPLANENS INDHOLD 

Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens 

hovedtræk m.v. .............................................................................................. 2 

LOKALPLANENS BESTEMMELSER 

§ 1. Formål ................................................................................................. 27 

§ 2. Område og opdeling ............................................................................ 27 

§ 3. Anvendelse ......................................................................................... 28 

§ 4. Udstykning .......................................................................................... 29 

§ 5. Trafikforhold ........................................................................................ 29 

§ 6. Terrænregulering ................................................................................ 29 

§ 7. Omfang og placering af bebyggelse og anlæg .................................... 30 

§ 8. Bebyggelsens og anlæggenes udseende ........................................... 31 

§ 9. Hegn og beplantning ........................................................................... 32 

§ 10. Støjforhold ........................................................................................... 32 

§ 11. Bonusvirkning ...................................................................................... 32 

§ 12. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse .................... 33 

§ 13. Servitutter ............................................................................................ 33 

§ 14. Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan ............................ 34 

LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER 

Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, 

teknisk forsyning m.v.. .................................................................................... 34 

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 

Retsvirkninger af lokalplanen ......................................................................... 53 

TILLÆG NR. 43 TIL KOMMUNEPLAN 2009 .............................................. 55 

MATRIKELKORT .................................................................................. BILAG 1-2 

LOKALPLANKORT ................................................................................ BILAG 3-4 

ILLUSTRATIONSPLAN .......................................................................... BILAG 5-6 

Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 907

2 

LOKALPLANENS INDHOLD 

Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt 

planens hovedtræk. 

Eksisterende forhold 

Denne lokalplan gælder for et område til letbane og tilhørende tekniske anlæg på 

strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup undtaget arealet over Djurslandmotorvejen. 

Lokalplanområdet var ved planens udarbejdelse både ejet af Aarhus Kommune, af 

Banedanmark og privat ejet. Lokalplanområdet/letbanetracéet har en samlet 

længde på ca. 9 km, og lokalplanområdets bredde varierer fra ca. 20 ‐ 100 m. 

Den sydligste del af lokalplanområdet omfatter vejarealerne Nehrus Allé og Olof 

Palmes Allé, hvis rønnealléer og parklignende omgivelser medvirker til at give området 

visuelle og oplevelsesmæssige kvaliteter. Ud til Nehrus Allé ligger DRbygningen 

med en markant chausséstensvold og et grønt beplantet areal. Langs 

Olof Palmes Allé ligger en række erhvervsdomiciler og enkelte uddannelsesinstitutioner, 

herunder Journalisthøjskolen. 

Figur 1: Olof Palmes Allé ved lokalplanens udarbejdelse. 

Nord for Olof Palmes Allé krydser lokalplanområdet Brendstrupgårdsvej og afgrænses 

herefter af arealer til forskningsfaciliteter ved Incuba Science Park, parkeringsareal 

ved Aarhus Universitetshospital, Skejby (tidligere Skejby Sygehus) 

samt Beredskabsgården ved Kirstinesmindevej mod vest samt et erhvervsområde 

ved Hedeager og landsbyen Skejby mod øst indtil Herredsvejs forlægning. På 

denne strækning udgøres lokalplanområdet primært af ubebyggede grønne restarealer 

uden særlig karakter. 

Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

Mellem Herredsvejs forlægning og Søftenvej løber lokalplanområdet gennem 

åbent land, der er præget af veje og terrænreguleringer. Området planlægges i 

den kommende tid til byudvikling til erhvervsformål. 

Herefter krydser lokalplanområdet Egådalen og den bynære landskabskile med 

Egå, Røde Mølle og kolonihaverne ved Hestebjerrefaldet. Egådalen er et værdifuldt 

landskab med dramatiske stigninger. Landskabskilen er stærkt påvirket af de 

nye veje, men stykket mellem Søftenvej og Djurslandsmotorvejen rummer stadig 

et vist naturpræg. 

Nord for Djurslandsmotorvejen er der planlagt for en ny by ved Lisbjerg, der bygger 

videre på den nuværende bebyggelse, som markerer toppen af Lisbjerg Bakke. 

I den sydlige del af Lisbjerg planlægges et Parker og Rejs anlæg i tilknytning til 

letbanen. Lokalplanområdet løber igennem den nævnte del af Egådalen og den 

fremtidige nye by og krydser Randersvej. 

Herefter fortsætter lokalplanområdet fra Randersvej i Lisbjerg gennem skiftevis 

byudviklingsområder og åbent land til Lystrup. Syd for lokalplanområdet ligger 

Djurslandsmotorvejen, og med de sydvendte bakker langs Egådalen er der et 

værdifuldt landskab med Lisbjerg Bæk og den omgivende bevoksning som en væsentlig 

del af landskabsoplevelsen. Området er ubebygget byzone og landbrugsarealer 

med spredte gårde og huse indrammet af træer. På den højeste del ligger 

Elev, og syd for Elev planlægges en ny by, hvor igennem letbanen vil forløbe. 

Fra vejene i de højeste dele af området er der enestående udsigter, og området 

rummer kvaliteter, som både vil være værdifulde i de åbne landskabsstrøg syd for 

fremtidig byudvikling, men også via udsigter og landskabskiler i fremtidige byområder. 

De store landskabstræk, terrænvariationerne, vandløb og bevoksningen giver 

et varieret landskab. 

Figur 2: Udsigt mod Lisbjerg Bæk 

Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907 

3

4 

Den sidste del af lokalplanområdet omfatter det eksisterende baneareal og sidearealer 

vest for Lystrup, da det er planen, at letbanen skal kobles sammen med 

Grenaabanen i Lystrup. Der anlægges et ekstra spor på nordsiden af Grenaabanens 

tracé indtil Lystrup Station. 

Lokalplanområdet ligger delvist i byzone og delvist i landzone. På de strækninger, 

der forløber igennem områder kommuneplanlagt til byzoneformål, overføres arealerne 

med lokalplanen til byzone. For de øvrige strækninger i landzone forbliver 

arealerne i landzone. 

Figur 3: Kort over letbanens samlede forløb samt standsningsstederne. 


Planens hovedtræk og formål 

Letbaneprojektet 1. etape 

Inden for de næste år skal der anlægges en letbane i Aarhus med forbindelse til 

de nærmeste forstæder nord og syd for byen. Der forventes vedtaget en anlægslov 

for projektet i første halvår af 2012. 

Letbanen vil i stor udstrækning bestå af de eksisterende nærbaner mellem Odder 

og Aarhus samt Grenaa og Aarhus, men der vil blive etableret nyanlæg på den 

eksisterende nærbane fra Aarhus H til Østbanetorvet samt en helt ny strækning fra 

krydset Kystvejen - Nørreport over Skejby og Lisbjerg til Lystrup. Den nye strækning 

er ca. 12 km lang. På strækningen fra Aarhus H til Nehrus Allé rummer den 

eksisterende planlægning langs havnen og Randersvej mulighed for etablering af 

letbanen. 

Lokalplanområdet 

Letbanens forløb fra Nehrus Allé til Lystrup udgør en del af den nye strækning og 

er i alt 9 km. Denne lokalplan udgør plangrundlaget for at etablere letbane fra 

Nehrus Allé til Lystrup, som vist på figur 4, undtaget areal over Djurslandmotorvej. 

Den nye strækning er en del af letbanens etape 1, der er vist med rød streg på figur 

3 på forrige side. 

Figur 4: Strækningen, der er omfattet af lokalplanen, undtaget areal over Djurslandmotorvej. 


5

6 

Letbanen vil servicere en lang række store byudviklingsprojekter heriblandt etableringen 

af nye byer ved Lisbjerg og Elev, erhvervsområdet syd for Søftenvej samt 

udbygningen af Aarhus Universitetshospital, Skejby. Disse områder vil give et nyt 

stort passagergrundlag, og det er derfor vigtigt at sikre en god kollektiv betjening 

af områderne. Der ligger i dag mange uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser 

nær letbanens planlagte rute, som også vil få let adgang til letbanen. Med etableringen 

af letbanen forventes en reduceret rejsetid for mange rejser på tværs af 

Aarhus og fra oplandet til især det nordlige Aarhus samt en øget komfort for brugerne. 

Formålet med lokalplanen er at udlægge areal til letbanen i en bredde, der sikrer 

en vis fleksibilitet i forbindelse med fastlæggelsen af det endelige tracé. Lokalplanen 

udlægger ikke arealet over Djurslandmotorvejen. Nuværende lovlige anvendelse 

af arealer inden for lokalplanområdet, som ikke bliver anvendt til letbaneformål, 

kan fortsætte uændret. 

Lokalplanen har endvidere til formål at sikre en tilpasning af letbanen til omgivelserne, 

og at der udlægges areal til en fællessti langs letbanen fra Brendstrupgårdsvej 

til Lisbjerg. 

Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål som letbane med 

tilhørende tekniske anlæg, vejanlæg og stier. 

Det endelige fremtidige design og principper for materialevalg og belægningstyper 

på perroner, læskærme, informationstavler, master, ledningsophæng, sporets 

fremtoning, broernes udformning og øvrige tilhørende tekniske anlæg er under 

fastlæggelse som retningslinjer i et designkoncept. Designkonceptet skal skabe et 

designmæssigt helhedsindtryk for letbanen. 

Designkonceptet er et vigtigt redskab til at sikre letbanens samlede fremtoning, og 

vil således dels blive brugt i forhold til arbejder med udbudsmaterialer og dels i 

forhold til senere detailplanlægning af letbanen. 

Lokalplanen fastlægger placering og omfang for de forskellige funktioner samt placering 

af fællesstien, omformerstationer, serviceveje til omformerstationer og 

standsningssteder, broer, dæmninger samt regnvandsbassiner. 

Inden for lokalplanområdet vil togene køre på el, og letbanen vil køre med en hastighed 

på 50-60 km/t i byområder og op til 70-80 km/t i det åbne land. 


Beskrivelse af området 

Fra Nehrus Allé til krydset mellem Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej 

Figur 5: Kortudsnit Nehrus Allé – Brendstrupgårdsvej. Vendeanlæggets placering er markeret. 

På strækningen fra Nehrus Allé til krydset mellem Olof Palmes Allé og 

Brendstrupgårdsvej løber letbanen midt i vejen, med én vejbane på hver side. På 

denne strækning vil det være muligt at benytte sporarealet til udrykningskørsel. 

Ved krydset mellem Nehrus Allé og Olof Palmes Allé etableres en lysregulering. 

På Nehrus Allé, syd for DR-bygningen, placeres et standsningssted med ø-perron, 

og på Olof Palmes Allé placeres ligeledes et standsningssted med en ø-perron (se 

principskitse af ø-perron på figur 24). 

Der bliver behov for at udvide det eksisterende vejprofil, da standsningsstedet 

med ø-perron på Nehrus Allé medfører en mindre udvidelse af tracéet. Hele vejudlægget 

gøres derfor bredere ind på det grønne areal ved DR-bygningen, således 

at der fortsat er plads til kørebane og tilhørende cykelstier og fortove. Den eksisterende 

rønnebeplantning/-allé på Nehrus Allé og Olof Palmes Allé må derfor fældes. 

Alléen på Olof Palmes Allé genskabes med nye træer af en karakter og højde, 

som vil harmonere med det nye brede tracé. 

Standsningsstedet med ø-perron på Olof Palmes Allé forbindes med en krydsende 

sti. Det er tanken, at Nehrus Allé og Olof Palmes Allé på sigt kan fungere som omstigningssteder 

for skift mellem busser og letbane. 


7

8 

Figur 6: Visualisering, der viser, hvordan letbanens forløb i Olof Palmes Allé kan tage sig ud. 

Figur 7: Tværprofil (hovedprincip) på Olof Palmes Allé, hvor letbanen løber i midten af vejprofilet. 

Etablering af letbanen betyder, at ejendommene langs Olof Palmes Allé i fremtiden 

vil få begrænset adgangsforhold, da venstresving på Olof Palmes Allé og fra 

tilstødende overkørsler forbydes. Af hensyn til tilgængeligheden for ejendomme på 

Nehrus Allé og Olof Palmes Allé etableres derfor vendemulighed for biler i tilknytning 

til standsningsstedet på Olof Palmes Allé. Vendeanlægget placeres som 

markeret på kortudsnittet på forrige side og vil få et udseende som vist i principtegningen 

på figur 8. 


Figur 8: Skitse af vendeanlægget på Olof Palmes Allé. Stier er markeret med orange. 

Fra krydset mellem Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej til Herredsvej 

Figur 9: Kortudsnit Brendstrupgårdsvej – Herredsvej. Stier er markeret med orange. 

Fra krydset mellem Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej til Herredsvejs løber 

letbanen imellem Aarhus Universitetshospital, Skejby og erhvervsområdet ved 

Hedeager. 


9

10 

Langs med letbanens vestlige side fra Brendstrupgårdsvej planlægges en ny dobbeltrettet 

fællessti anlagt til fodgængere og cyklister. Langs letbanen og fællesstien 

ligger flere uddannelsesinstitutioner, ligesom der er nem adgang til Aarhus 

Universitetshospital, Skejby. 

Arealet, der udlægges til letbane, er tidligere reserveret til busvej. 

Letbanen krydser Brendstrupgårdsvej i niveau i et signalreguleret kryds og markerer 

sig ikke visuelt i landskabet. Ved Brendstrupgårdsvej placeres en omformerstation 

vest for letbanens rute i eksisterende beplantning. I lokalplanen udlægges et 

forholdsvist stort areal til omformerstation på dette sted, da det ikke er endeligt afklaret, 

hvordan placeringen koordineres i forhold til en kommende stiforbindelse på 

samme areal. 

Ud for hovedindgangen til Aarhus Universitetshospital, Skejby anlægges et 

standsningssted med 2 ø-perroner, der tænkes koordineret med et nyt adgangsstrøg 

som et særligt byrum ved den endelige udformning af Aarhus Universitetshospital. 

I forbindelse med adgangsstrøget vil letbanen kunne krydses via en sti til 

erhverv og uddannelsesinstitutioner ved Hedeager. 

Ved Aarhus Universitetshospital anlægges et ekstra spor, et såkaldt krydsningsspor, 

som kan anvendes til vending af tog, placering af tog og henstilling af vogne 

med tekniske problemer og eventuelt som endestation i Skejby. Letbanen krydser 

Herredsvej i signalreguleret kryds eller med bomanlæg. 


Fra Herredsvej til Lisbjerg 

Figur 10: Kortudsnit Herredsvej – Lisbjerg. 

Letbanen løber vest om landsbyen Skejby og ud for Skejby landsby placeres 2 

sideperroner (se principskitse af sideperron på figur 25) overfor hinanden med adgang 

til sti langs Herredsvejs forlægning og den nye fællessti. Letbanen krydser 

Herredsvejs forlægning i signalreguleret kryds. Her krydser fællesstien letbanen, 

og stien løber derefter på den østlige side af tracéet. 

Området mellem Herredsvejs forlægning og Søftenvej er præget af veje og terrænreguleringer, 

og landskabet vil ændres endnu mere af kommende erhvervsbyggerier, 

som vil omkranse landsbyen Skejby. 


11

12 

Letbanens tracé var i VVM-fasen planlagt med en forholdsvis skarp kurve efter 

krydsningen af Herredsvejs forlægning og videre mod Egådalen. Denne kurve var 

nødvendig, da tracéet skulle passere øst om en eksisterende ejendom. Efterfølgende 

er ejendommen dog nedrevet, og det er derfor ikke længere nødvendigt at 

fastholde dette tracé. Skarpe kurver nedsætter komfort og hastighed og giver samtidig 

øgede driftsomkostninger. Derfor er der udarbejdet et tillæg nr. 43 til Kommuneplan 

2009, som muliggør at kurven rettes ud. Udretningen giver derudover en 

ret strækning, hvor der vil være mulighed for at etablere et standsningssted, hvis 

dette ønskes i det fremtidige erhvervsområde. Tillægget kan ses på side 57. 

Den endelige placering af et standsningssted på strækningen gennem det kommende 

erhvervsområde vil blive fastlagt i en lokalplan for området, og derfor er der 

i lokalplan nr. 907 (denne lokalplan) givet mulighed for, at standsningsstedet kan 

placeres over en længere strækning. 

Sydøst for Herredsvejs forlægning placeres en omformerstation og et regnvandsbassin. 

Figur 11: Letbanen passerer vest om Skejby og krydser Herredsvejs forlægning i niveau. Denne illustration 

viser en tidligere placering, hvor letbanen ligger længere mod øst end den placering, der 

muliggøres med lokalplanen. 

Letbanen skjules delvist af det kuperede terræn, og kun ledningsmasterne vil være 

synlige i landskabet. Området er udlagt til erhvervsformål og offentlige funktioner, 

og fremtidig bebyggelse vil således omkranse letbanen på denne strækning mellem 

Herredsvejs forlægning og Søftenvej. 


Det skal sikres, at Humlehusvej – på et senere tidspunkt med lokalplan for erhvervsområdet 

– kan føres på tværs af letbanen i et nyt forløb. En krydsning af 

Humlehusvej vil blive etableret som signalreguleret kryds eller bomanlæg. 

Umiddelbart syd for Søftenvej krydses lokalplanområdet af en højspændingsledning. 

For at opretholde den nødvendige sikkerhedshøjde af højspændingsledningen 

gives der mulighed for at etablere en ny højspændingsmast inden for lokalplanområdet. 

En mulig placering af masten er vist på illustrationsplanen, bilag 5. 

Det kan oplyses, at der planlægges en stiforbindelse til at forbinde stien langs letbanen 

og den eksisterende sti langs Søftenvej. 

Figur 12: Bro over Søftenvej. 

Letbanen bevæger sig på denne strækning også gennem et kontrastfuldt landskab 

hen over Søftenvej, Egådalen, Djurslandsmotorvejen og Klokhøjen. Broarealet 

over Djurslandmotorvejen indgår ikke i lokalplanen. Letbanen krydser ådalen på 

en dalbro. Krydsning af Egådalen bringer letbanen i spil midt i det dramatiske infrastrukturelle 

landskab, hvor letbanen vil blive en gennemgående konstant i et 

kontrastfyldt landskab præget af infrastruktur. Det er en kvalitet, at letbanen markerer 

sig synligt og selvstændigt med bro og dæmningsanlæg. Dæmningsanlæggene 

vil ved dalbroen fremstå markante med 1:2 skråninger. 

Letbanebroerne vil få sit eget elegante formsprog og markere sig i forhold til motorvejsbroerne 

i området. Broerne udgør en sekvens af broer, der fra det omgivende 

landskab kan opleves i sammenhæng. Gennemgående for udformningen er 

at give dalbroen en lethed, i udformningen af søjlerne samt det tynde brodæk. 

Fællesstien føres sammen med letbanen hen over dalbroen. Der vil være en fin 

udsigt over Egådalen fra letbanen og fællesstien. Dalbroens princip er vist på figurerne 

på de næste par sider. 


13

14 

Detailprojekteringen af letbanen har resulteret i, at Egåen skal forlægges over et 

ca. 100 m langt forløb. Omlægningen foretages, så vandløbets fysiske forhold forbedres 

og giver bedre mulighed for placering af bropiller. 

Figur 13: Visualisering af dalbroen. Krydsning af Søftenvej og Egåen. 

Figur 14: Snit af dæmningsanlæg med skråningsanlæg på 1:2 


Figur 15: Snit af dalbro udført i beton med en 5 m bred fællessti øst for letbanen og med vindskærm 

mellem letbanen og fællesstien. 

Figur 16: Dæmningsløsning med kombineret bro- og dæmning set fra Gl. Søftenvej. Til højre i billedet 

ses dæmning nærmest Gl. Søftenvej og broen over Djurslandmotorvejen. 

Ved Klokhøjen (Parallelvejen) er der igangsat en lokalplan for Lisbjerg, hvor et 

Parker & Rejs anlæg er indarbejdet. Standsningsstedet ved Parker & Rejs anlægget 

udformes som 2 sideperroner, som indpasses til udvidelsen af banedæmnin- 


15

16 

gen. Her placeres også en omformerstation øst for letbanen. Der planlægges anlagt 

en sti umiddelbart nord for Djurslandsmotorvejen, hvorfor der etableres en 

stikrydsning ved perronerne. 

Der skal etableres en bro over den kommende Klokhøjen i Lisbjerg og tilløb til 

Egå. Under broen etableres en faunapassage og en sti, der skal betjene nærområdet 

i forbindelse med byudviklingen af hele området. Dæmningsanlægget løber 

gennem området, hvor udvidelsen af Lisbjerg by vil komme. Dæmningen krydser 

naturområdet Engen. I landskabsparken i Lisbjerg planlægges en øst-vestgående 

sti. Denne sti går under letbanen og der etableres en stiforbindelse til stien langs 

letbanen. 

Umiddelbart syd for den kommende bygade i Lisbjerg etableres en ø-perron. 

Figur 17: Fremtidig trafikstruktur i Lisbjerg. 


Fra Lisbjerg til Lystrup 

Figur 18: Kortudsnit Lisbjerg – Lystrup. 

Letbanen placeres midt i den kommende bygade i Lisbjerg, der på sigt vil blive en 

4-sporet bygade med cykelsti og fortov i begge sider. Nærværende lokalplan medtager 

kun letbanetracéet og de tilhørende perroner, og resten af vejprofilet medtages 

i en lokalplan for Lisbjerg, som er under udarbejdelse. 

Bygadens tilslutning til – og letbanens krydsning af - Randersvej medfører en kraftig 

terrænregulering af det eksisterende vejtracé, hvor der laves en afgravning 

nord for krydset og en påfyldning over en længere strækning syd for krydset. 

Krydset vil blive signalreguleret. Øst for Randersvej forløber letbanen gennem et 

større byudviklingsområde, som endnu ikke er detailplanlagt. 

Letbanen krydser Kirkestien, hvor der etableres forskudte bomme. Umiddelbart 

øst for Kirkestien etableres to sideperroner med adgang via Kirkestien til Lisbjerg. 

Der er taget højde for, at standsningsstedet ikke ligger indenfor Lisbjerg Kirkes kirkeindsigtsområde, 

så dette ikke påvirkes visuelt af perronanlæg. Nordøst for Randersvej 

i forbindelse med den eksisterende bebyggelse placeres en omformerstation. 

Figur 19: Tværprofil for Lisbjerg Bygade. 


17

18 

Figur 20: Letbanens krydsning med Randersvej. 

Fra Lisbjerg til Lystrup føres letbanen gennem det kuperede, sydvendte landskab 

nord for Egådalen. 

Letbanen krydser Lisbjerg Bæk på en bro, så området langs bækken friholdes til et 

areal, der både giver plads til en faunapassage, hvor større dyr kan passere langs 

vandløbet og plads til en stiforbindelse. 

Ved broen placeres et regnvandsbassin syd for letbanen. 


Figur 21: Broen over Lisbjerg Bæk. 

Letbanen krydser Larsmindevej/Elstedvej i et signalreguleret kryds eller et bomanlæg. 

Etableringen af et bomanlæg kan medføre at Larsmindevej skal omlægges 

over en mindre strækning. Sydvest for krydset Larsmindevej/Elstedvej placeres 

desuden en omformerstation. 

Syd for landsbyen Elev planlægges for en ny by. Her vil letbanen løbe igennem 

det fremtidige bycentrum. Standsningsstedet udformes som 2 sideperroner over 

for hinanden. Øst for den fremtidige nye by ved Elev løber bækken Bueris Bæk, 

hvor der anlægges en faunapassage med passage for små dyr. 

I det åbne land vil masterne være synlige, og banedæmningerne/broerne vil være 

et nyt element i landskabet. 

Vest for Høvej kobles letbanens sydlige spor sammen med Grenaabanens eksisterende 

spor, og der etableres et nyt spor på nordsiden af det eksisterende spor 

frem til Lystrup Station. 

Hvor letbanen krydser Høvej etableres enten et signalreguleret kryds, eller der vil 

ske en udvidelse af det eksisterende bomanlæg. Vest for letbanens krydsning med 

Høvej placeres et regnvandsbassin og en omformerstation. 

Umiddelbart vest for Lystrup vil det være nødvendigt at forlænge den eksisterende 

overføring over Ellebæk og her etableres en faunapassage samt evt. en stiforbindelse. 

På dele af strækningen i Lystrup vil letbanen berøre eksisterende haver nord for 

banen pga. etablering af et nyt spor. På Lystrup Station etableres en ø-perron og 

to sideperroner samt en omformerstation. Endvidere etableres et krydsningsspor, 


19

20 

som kan anvendes til vending af tog, placering af tog og henstilling af vogne med 

tekniske problemer. 

Lokalplanen ender ved Sønderskovvej i Lystrup. På strækningen fra Lystrup til 

Grenaa Station benyttes den eksisterende Grenaabanes spor. 

Planens baggrund 

I de kommende år forventes antallet af nye borgere og arbejdspladser i Aarhusområdet 

at stige væsentligt. Det bevirker en stadigt stigende belastning af hele trafiksystemet. 

Store dele af vejsystemet er overbelastet i myldretiden. Byrådet besluttede 

allerede i 2002, at en del af løsningen på problemerne vil være at indføre 

skinnebåren kollektiv trafik i Aarhus. De første skridt hen imod indførelse af letbaner 

er etablering af busbaner på de store indfaldsveje. Det er sket på Grenaavej, 

Viborgvej og Randersvej. 

For at komme videre med indførelsen af letbaner igangsatte Aarhus Kommune og 

Aarhus Amt i 2005 et udredningsarbejde, der belyser muligheder og konsekvenser 

af en vision om at etablere letbaner i Aarhus-området. 

Figur 22: Oversigt over nettet af udbygningsetaper for letbaneprojektet i Aarhus-området. 

Visionens 1. etape er at bygge en letbanestrækning fra havnen i Aarhus Midtby 

mod nord ad Randersvej, via Aarhus Universitetshospital og videre i eget tracé til 

Lisbjerg og Elev. Herfra føres tracéet videre mod øst og kobles sammen med 

Grenaabanen ved Lystrup. 

I denne del af byen er der planer om en meget stor udbygning med boliger og arbejdspladser. 

Specielt kan nævnes en helt ny bydel ved Lisbjerg og syd for Elev, 

udvidelsen af Aarhus Universitetshospital til en arbejdsplads for mere end 7.500 

ansatte, samt omdannelse af De Bynære Havnearealer til byformål. 


Jernbanen gennem Risskov opretholdes til tog til/fra Grenaa, til godstog og til letbanetog. 

Der indsættes nye letbanetog, som skal køre på både Grenaabanens og 

Odderbanens eksisterende spor. 

Hele banesystemet skal fremover have fælles køreplan. Letbaneprojektets etape 1 

bygger således videre på den samdrift, der allerede er planlagt mellem Odderbanen 

og Grenaabanen. 

Sideløbende med planlægningen af 1. etape arbejder Letbanesekretariatet og letbanesamarbejdets 

kommuner på fremtidige udbygningsetaper i Østjylland. Herunder 

bl.a. undersøgelser af passagergrundlag, betjeningsomfang, linjeføring og anlægs- 

og driftsøkonomi. Visionsarbejdet tager endvidere afsæt i Infrastrukturkommissionens 

seneste betænkning, der peger på behovet for en samlet planlægning 

af byudvikling og trafikinvesteringer i det Østjyske Bybånd (området mellem Randers 

og Kolding). Letbanen kan derfor på længere sigt udbygges med flere etaper 

i og uden for Aarhus Kommune. 

Anlæggenes udseende 

Perroner, master, omformerstationer og skinner 

Der er planlagt 9 – 10 standsningssteder med nye perronanlæg på strækningen 

mellem Nehrus Allé og Lystrup Station. Perronerne er udformet som ø-perroner og 

sideperroner. Standsningsstederne kan ses på figur 3 og 23. Perronernes udseende 

beskrives efterfølgende som retningslinjer i et designkoncept. 

Standsningssteder Perronudformning og adgangsforhold 

Danmarks Radio Ø-perron i tilknytning til signalreguleret kryds 

Olof Palmes Allé Ø-perron i tilknytning til vendeanlæg 

Aarhus Universitetshospital, Skejby 2 ø-perroner på samlet pladsanlæg med adgang 

fra sti til sygehus, sti til Hedeager og ny fællessti 

Skejby Sideperroner placeret overfor hinanden med 

adgang fra sti langs Herredsvejs forlægning og 

ny fællessti 

Skejby Nord (mulig perron) Sideperron placeret overfor hinanden med adgang 

fra ny fællessti og Humlehusvej (endelig 

placering afventer byudviklingsplaner) 

Lisbjerg Syd (Parker & Rejs anlæg) Sideperron placeret overfor hinanden med adgang 

fra Parker & Rejs anlæg og ny fællessti 

Lisbjerg Ø-perron med adgang fra ny fællessti 

Lisbjerg Øst Sideperroner placeret overfor hinanden med 

adgang fra Kirkestien 

Ny by ved Elev Sideperroner placeret overfor hinanden 

Lystrup 2 ø-perroner og 1 sideperron 

Figur 23: Tabel med standsningssteder og perrontype. 


21

22 

Figur 24: Principskitse af ø-perron. 

Figur 25: Principskitse af sideperroner. 

Der anlægges to spor på strækningen, og de nye perroner anlægges i ca. 55 meters 

længde og ca. 2,7 meters bredde for sideperroner på ydersiden af tracéet eller 

4 meters bredde for ø-perroner i midten af tracéet. Perronerne anlægges i en 

højde svarende til indstigningshøjden på letbanetogene, ca. 30 cm. Lokalplanen 

giver mulighed for en perronhøjde på op til 50 cm over baneterræn. 

På hele strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup opstilles som udgangspunkt master 

i op til 8,5 meters totalhøjde for hver ca. 30 til 50 meter. Masterne placeres midt 

mellem de to letbanespor, og der ophænges køreledninger mellem masterne. 

Lokalplanen muliggør at omformerstationer kan placeres for hver ca. 1500 m, og 

der bliver i alt mulighed for 7 omformerstationer inden for lokalplanens strækning. 

Omformerstationerne har en normal størrelse på ca. 80 - 120 m 2 med en max højde 

på 3 m. 

Fra eksisterende veje og hen til omformerstationerne etableres der grusbelagte 

serviceveje, som skal sikre arbejdskørsel til/fra de tekniske anlæg. 

Belysning og lyspåvirkning 

På Nehrus Allé og Olof Palmes Allé etableres letbanen i eksisterende veje, der i 

forvejen er oplyst med gadelygter. Pga. udvidelsen af vejprofilet må gadelygterne 

fjernes og erstattes af nye med en højde på 8 – 12,5 meter. Ved standsningssteder 

vil der blive opsat belysning til oplysning af perroner. Lys fra selve toget vil kun 


udgøre en meget lille del af den samlede lyspåvirkning, der primært stammer fra 

biler og gadebelysning i byområdet. 

I området nord for Brendstrupgårdsvej til Lisbjerg og Lystrup føres letbanen igennem 

områder, der i dag er mere diffust påvirket af lys fra vejbelysning og lys fra 

drivhuse samt fra Aarhus By. Bortset fra standsningsstederne og broen over Egådalen 

vil banen ikke blive etableret med belysning på denne strækning. Ved anlæg 

af fællesstien vil der dog blive etableret belysning langs denne, ligesom det må 

forventes, at der med tiden etableres belysning langs delstrækninger i de nye byer 

ved Lisbjerg og Elev. 

Signalregulerede kryds og krydsende stier 

Letbanen forløber flere steder i gadeforløb og passerer således gennem signalregulerede 

vejkryds med flere forskellige svingbevægelser for anden trafik. Her anvendes 

de almindelige gadesignalanlæg, evt. suppleret med særlige signaler for 

letbanen, og letbanetogene vil her kunne køre samtidigt med biltrafik, som ikke går 

på tværs af letbanen. 

På andre strækninger forløber letbanen i eget forløb, hvor letbanen krydser veje 

eller stier på steder, hvor der ikke er anden krydsende trafik. Ved krydsning af veje 

etableres der signalregulering eller undtagelsesvist bomanlæg, med mindre biltrafikken 

har et ganske underordnet omfang. 

Letbanens krydsning af stier i eget forløb vil blive sikret med eksempelvis forskudte 

bomme/sluser. På kortet på næste side Figur 27 ses, hvor letbanen krydser eksisterende 

og planlagte veje og stier. På lokalplankortene Bilag 3 og 4 er vist de 

krydsende stier i niveau. 

Figur 26: Eksempel på bomme/sluser, som kan etableres, hvor der er krydsende stier. 


23

24 

Figur 27: Kort med letbanen og krydsende stier og veje. 

Broer og regnvandsbassiner 

Der etableres nye broer over Søftenvej, Egådalen, Djurslandsmotorvejen, Klokhøjen 

og Lisbjerg Bæk. 

Den maksimale frihøjde under bro over Egåen (målt fra underside af bro til terræn) 

er ca. 12,6 meter. Mål fra terræn til skinneoverkant er målet ca. 14,0 meter. 

Den maksimale frihøjde under bro over Djurslandsmotorvejen (målt fra terræn til 

underside af bro) er ca. 6,8 meter. Mål fra terræn til skinneoverkant er målet ca. 

8,6 meter. Arealet over Djurslandmotorvejen indgår ikke i lokalplanen. 

Den maksimale frihøjde under bro over Klokhøjen (målt fra terræn til underside af 

bro) er ca. 5,3 meter. Mål fra terræn til skinneoverkant er målet ca. 7,0 meter. Den 

maksimale frihøjde under bro over Lisbjerg Bæk (målt fra terræn til underside af 

bro) er ca. 4,5 meter. Mål fra terræn til skinneoverkant er målet ca. 6,2 meter. 


Til afvanding af sporarealer etableres regnvandsbassiner. Der er udlagt plads til i 

alt 3 regnvandsbassiner i lokalplanen. Regnvandsbassinerne skal have karakter af 

naturprægede søer. Derudover vil der blive mulighed for afledning til regnvandsbassiner, 

der etableres i forbindelse med fremtidig byudvikling. 

Tracétype og beplantning 

Fra Nehrus Allé til Tueager anlægges tracéet, som udgangspunkt med græs, så 

sporarealet fremstår som et grønt element i bybilledet. På denne strækning frem til 

Brendstrupgårdsvej vil det være muligt at benytte sporarealet til udrykningskørsel. 

Figur 28: Princip for udseendet af sporarealet. 

På strækningen fra Tueager til Lystrup kan tracéet anlægges, så det fremstår enten 

som skærvespor eller som grønt spor. Ved krydsende veje anlægges sporet 

med fast belægning. 

Det fastsættes i lokalplanen, at der skal plantes nye træer langs Nehrus Allé og 

Olof Palmes Allé, som er med til at opretholde områdets sammenhængende grønne 

struktur. 


25

26 

Fællessti langs letbanen 

På strækningen fra Brendstrupgårdsvej til bygaden i Lisbjerg etableres der en 4-5 

meter bred fælles gang- og cykelsti i asfalt. Stibelysning langs stien skal som udgangspunkt 

være lav og blændfri, da den på dele af strækningen ses fra det åbne 

land. Stien tilsluttes til eksisterende stinet og til perronerne. Fra Brendstrupgårdsvej 

til Herredsvejs forlægning løber stien vest for banen, og ved Herredsvejs forlægning 

krydser fællesstien banen i niveau i signalreguleret kryds eller i en tunnel 

og løber derefter på den østlige side af banen frem til bygaden i Lisbjerg. 

Stien bliver ført over Egådalen på en dalbro sammen med letbanen. 

Parkering 

Der etableres ikke parkeringsarealer inden for lokalplanområdet. Der etableres i 

fornødent omfang cykelparkering mv. på ankomstområder ved standsningsstederne. 

Parker & Rejs anlægget i Lisbjerg medtages ikke i denne lokalplan, men i tilstødende 

lokalplan nr. 912 for erhvervsområde syd for Lisbjerg. 

Hegning 

Det er intentionen, at der ikke etableres hegning omkring banen, men hvis det bliver 

nødvendigt pga. sikkerhedsmæssige grunde eller pga. støj, skal afskærmningshegn 

udføres i let og tidssvarende arkitektur. 

Særlige retsvirkninger af landzonelokalplanen (Bonusvirkning) 

Dele af lokalplanområdet forbliver i landzone. Lokalplanen erstatter i henhold til 

Planlovens § 15, stk., 4, de zonetilladelser efter lovens § 35, som er nødvendige 

for lokalplanens virkeliggørelse. Det er anført i lokalplanens § 12, hvilke zonetilladelser, 

der ikke er nødvendige. 

Lokalplan nr. 907

LOKALPLANENS BESTEMMELSER 

Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, 

bygningers og vejes udformninger m.v. 

§ 1. Formål 

Lokalplanen har til hovedformål at sikre: 

at der udlægges areal til letbaneanlægget fra Nehrus Allé til Lystrup 

med undtagelse af areal over Djurslandmotorvejen, 

at der udlægges areal til sti langs en del af letbaneanlæggets strækning, 

og 

at letbanen tilpasses omgivelserne. 

§ 2. Område og opdeling 

Stk. 1. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på matrikelkort, bilag 1 og 2, 

og omfatter følgende matrikelnumre eller dele af disse: 

Aarhus Markjorder: 

Matr.nr. 13b, 13c, 13d, 13e, 13f, 13g, 13h, 13i, 13k, 13m, 13o, 13p, 13q, 

141d, 141e og vejmatrikel 7000au, 7000br, 7000bz og 7000cc. 

Skejby, Aarhus Jorder: 

Matr.nr. 2e, 3a, 4a, 5n, 5o, 6a, 6b, 6x, 6y, 6aa, 6ad, 6af, 7a, 9h, 9t, 11b, 

27a, 35 og vejmatrikel 7000c, 7000 i, 7000l, 7000q og 7000r. 

Lisbjerg, Aarhus Jorder: 

Matr.nr. 4a, 4b, 4d, 5a, 6d, 6p, 7a, 7n, 8a, 8d, 8e, 18ac, 18ba, 18o, 23a, 

23e og vejmatrikel 7000a og 7000r.e 

Terp, Aarhus Jorder: 

Matr.nr. 1k, 2q, 3r, 5p, 6a, 7i, 7t og 9h og vejmatrikel 7000b og 7000e 

Elev By, Elev: 

Matr.nr. 10a, 10h, 10i, 10t, 10u, 10y, 11p, 11x, 11z, 15a, 23, 28 og vejmatrikel 

7000h. 

Elsted By, Elsted: 

Matr.nr. 5c, 5m, 5o, 7b, 15 af, 15ag, 15am, 15ao, 15aq, 15æ, 15bh, 

15bk, 15ib, 29c, 50 og vejmatrikel 7000y. 

Lystrup By, Elsted: 

Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 907 

27

28 

Matr.nr. 2ab, 2ac, 2æ, 75a, 75b, 75c og vejmatrikel 7000t. 

samt alle parceller, der efter den 3. oktober 2011 udstykkes i området. 

Stk. 2. Lokalplanområdet ligger i byzone og landzone, hvilket fremgår af matrikelkort, 

bilag 1 og 2. 

Arealer, der ligger i byzone fastholdes som byzone. 

Arealer, der er kommuneplanlagt til byzoneformål, overføres med lokalplanen 

til byzone. Arealerne er vist på matrikelkortet, bilag 1 og 2. 

Med den offentlige bekendtgørelse af byrådets endelige vedtagelse af 

planen er dele af lokalplanområdet overført fra landzone til byzone. 

Stk. 3. Der er landbrugspligt på matriklerne: 

Skejby, Aarhus Jorder: 

2e, 3a, 4a, 7a, 11b, 27a 

Lisbjerg, Aarhus Jorder: 

4a, 4b, 4d, 5a, 8a, 8d, 18ac, 18ba, 18o, 23a 

Terp, Aarhus Jorder: 

1k, 2q, 3r, 5p, 6a, 7i, 7t 

Elev By, Elev: 

10a, 10h, 10i, 10y, 11p, 11x, 11z, 15a 

Elsted By, Elsted 

5o 

Arealer af disse ejendomme, som er omfattet af lokalplanen, skal drives 

landbrugsmæssigt efter landbrugslovens regler, indtil de tages i brug til 

1 

det, planen bestemmer.0F 

§ 3. Anvendelse 

Stk. 1. Lokalplanområdet udlægges til offentlige formål som letbane, veje og 

2 

stier. Se fodnote1F 

1 

Ophævelse af landbrugspligten sker ved erklæring fra landinspektør i forbindelse med ejendommens 

udstykning. 

2 

Hvis der efter færdigetableringen af letbaneanlægget er overskydende arealer inden for lokalplanområdet, 

kan disse arealer fortsat benyttes til den hidtidige faktiske, lovlige anvendelse. 

Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 907

Stk. 2. Der må inden for området etableres perroner, stiadgange, tekniske anlæg, 

regnvandsbassiner, omformerstationer og andre anlæg til drift og 

vedligeholdelse af banen. 

Stk. 3. Der kan opsættes en højspændingsmast i lokalplanområdet, så den 

nødvendige frihøjde på eksisterende højspændingsledning over letba- 

3 

nens tracé kan fastholdes. Se fodnote2F 

Stk. 4. Der må ikke opføres eller etableres anden bebyggelse eller anlæg end 

anført i stk. 2 og 3. 

§ 4. Udstykning 

Stk. 1. De arealer, der anvendes til letbaneformål, og som ikke ligger inden for 

offentlig vej, kan udstykkes som en selvstændig ejendom. 

§ 5. Trafikforhold 

Stk. 1. Der kan etableres 2 spor igennem området med en beliggenhed i princippet 

som vist på lokalplankortet, bilag 3 og 4. 

Stk. 2. Der kan etableres en fællessti med en beliggenhed i princippet som vist 

på lokalplankortet, bilag 3 og 4. Stien skal udføres med asfaltbelægning. 

Stk. 3. Der kan etableres serviceveje fra eksisterende veje til omformerstationer 

og standsningssteder med en beliggenhed i princippet som vist på 

lokalplankortet, bilag 3 og 4. Disse kan etableres med asfalt eller grus. 

Stk. 4. På lokalplankortet er vist de arealer, der er udlagt til: 

Banetracé 8 - 9 m 

Fællessti med stiudlæg max 6 m 

Servicevej med vejudlæg til omformerstationer 

og standsningssteder max 8 m 

Stk. 5. Der kan etableres stier til betjening af let trafik til standsningsstederne. 

§ 6. Terrænregulering 

Stk.1. På arealer omkring dæmninger og afgravninger kan der foretages landskabelige 

terrænreguleringer for at sikre en tilpasning til det omkringliggende 

terræn. 

3 

Lokalplanområdet krydses af en 150 KV el-ledning, som vist på lokalplankortet, bilag 3. ledningen 

er omfattet af lokalplan nr. 169. 


29

30 

Mellem dæmningernes fod og lokalplangrænsen kan det omgivende 

terræn således reguleres med op til 3 meter ved selve dæmningen med 

en gradvis aftrapning mod lokalplangrænsen. 

På arealerne mellem afgravningens bund og lokalplangrænsen kan det 

omgivende terræn således reguleres med en afgravning ned til 2 meter 

og en gradvis optrapning mod lokalplangrænsen 

§ 7. Omfang og placering af bebyggelse og anlæg 

Stk. 1. Der kan opføres bebyggelse i form af perronoverdækninger, læskærme, 

venterum og omformerstationer i området. 

Stk. 2. På lokalplankortet, bilag 3 og 4, er vist de arealer, der er udlagt til placeringsmuligheder 

for perroner, omformerstationer og regnvandsbassiner. 

Stk. 3. Perronanlæg må max etableres 0,5 meter over baneterræn. 

Stk. 4. Der må i forbindelse med hver perron opføres overdækninger eller læskærme/venterum 

med en højde på op til 3 meter over perronens terræn. 

Infostandere kan opføres med en højde på op til 4 m over perronens 

terræn. 

Stk. 5. Omformerstationer må ikke opføres med en større højde end 3 meter 

over terræn og må max være 200 m 2 . 

Stk. 6. Der kan etableres de nødvendige signalanlæg, heller og bomanlæg for 

at sikre sikker krydsning af letbanens tracé. 

Stk. 7. Signalanlæg, belysning, wireophæng og master kan etableres med en 

højde på op til 8,5 m. Dog kan master etableres med en højde på op til 

12,5 m når det er nødvendigt for wireophæng af kørestrøm og belysning 

i vejkryds. 

Stk. 8. Anlæg og inventar skal udformes, så området fremstår i sammenhæng 

med den øvrige letbane med en kvalitativ, bymæssig og helhedspræget 

fremtræden. 

Stk. 9. Der udlægges areal til broer, afgravninger med skråningsanlæg og 

dæmninger med skråningsanlæg i princippet som vist på lokalplankortet, 

bilag 3 og 4. 

Stk. 10. Broen over Egåen, der er vist på lokalplankort, bilag 3, kan opføres med 

en maksimal frihøjde på 15 m over terræn. 


Broen over Klokhøjen, der er vist på lokalplankort, bilag 3, kan opføres 

med en maksimal frihøjde på 8 m over terræn. 

Broen over Lisbjerg Bæk, der er vist på lokalplankort, bilag 4, kan opføres 

med en maksimal frihøjde på 6 m over terræn. 

Stk. 11. Dæmninger kan opføres med en maksimal højde på 4 m over terræn. 

Dog kan følgende dæmninger opføres med en større højde: 

Dæmning umiddelbart syd Humlehus vej max 6 m 

Dæmning umiddelbart syd for Søftenvej max 10 m 

Dæmning Gl. Søftenvej – Djurslandmotorvejen max 9,5 m 

Dæmning Klokhøjen - bygade i Lisbjerg max 9 m 

Dæmning umiddelbart øst for Randersvej max 6 m 

Dæmning ved Lisbjerg Bæk max 6,5 m 

Udvidelse af Grenaabanens dæmning max 5,5 m 

Dæmningsanlæggene kan udføres med 1:2 skråninger 

Stk. 12 Afgravning i terræn til letbanen fremgår af lokalplankortene, bilag 3 og 4 

som Skråningsanlæg – afgravning: 

Syd for Herredsvej max 3 m 

Nord for Herredsvejs forlægning max 4 m 

vest for tilslutning til Grenaabanen max 4,5 m 

Standsningsstedet ved Lisbjerg Øst max 6 m 

Stk. 13. Udendørs oplag må ikke finde sted i området. 

§ 8. Bebyggelsens og anlæggenes udseende 

Stk. 1. På strækningerne, der er vist på lokalplankortene, bilag 3 som grønt 

letbanetracé, skal banetracéet (området mellem – og omkring sporene) 

i en maksimal bredde på 9 m fremstå som græs eller anden grøn vegetation. 

På strækningen, der er vist på lokalplankortene, bilag 3 og 4 som letbanetracé 

med skærver eller grønt, skal banetracéet (området mellem – 

og omkring sporene) i en maksimal bredde på 9 m fremstå som græs, 

anden grøn vegetation eller skærver. Enkelte steder vil maksimal bredden 

med græs, grønvegetation eller skærver være op til 18 m pga. 

krydsningsspor. 

Ved krydsninger med veje kan der anvendes asfalt eller anden hård belægning. 


31

32 

Stk. 2. Regnvandsbassiner skal udformes, så de har karakter af naturprægede 

søer.3F 

4 

Stk. 3. Anlæg og inventar skal udformes, så materialer, farver og ydre fremtræden 

i øvrigt har en god helhedsvirkning med omgivelserne og de øvrige 

strækninger og anlæg på letbanen. 

Stk. 4. Broer og dæmninger skal sikres tilpasset til landskabet, og broer skal 

overvejende udføres i beton. 

Stk. 5. Skiltning må kun finde sted i forbindelse med perronerne og kun i et omfang 

og med en placering afstemt efter anlæggenes karakter og omgivelserne. 

§ 9. Hegn og beplantning 

Stk. 1. Hegning kan alene ske pga. sikkerhedsmæssige årsager og må kun udføres 

i max 1,2 meters højde. 

Stk. 2. Der skal etableres beplantning langs Nehrus Allé og allébeplantning 

langs Olof Palmes Allé til erstatning for eksisterende beplantning. 

§ 10. Støjforhold 

Stk. 1. Det skal sikres, at banen ikke påfører udendørs opholdsarealer eller facader 

i nuværende og lokalplanlagte områder udlagt til boligformål eller 

andre støjfølsomme formål en støjbelastning, der overskrider Lden 

64dB(A). 

§ 11. Bonusvirkning 

Stk. 1. Lokalplanen giver mulighed for, at der inden for lokalplanens landzonearealer 

kan: 

a. gennemføres udstykning af arealer udlagt til letbaneformål, eksklusiv 

offentligt vejareal, som en selvstændig ejendom 

b. etableres letbane og cykelsti 

c. etableres broer, dæmninger med skråningsanlæg, perronanlæg, omformerstationer 

og regnvandsbassin på strækningen fra standsningssted 

Skejby og til broen over Klokhøjen med en placering som vist på 

4 

Der henvises til publikationen ”Regnvandsbassiner og Vandløb” som findes på Aarhus Vand’s hjemmeside 

og Aarhus Kommunes hjemmeside. 


lokalplankort, bilag 3 og med en udformning i overensstemmelse med 

bestemmelserne i lokalplanens §§ 7 og 8 

d. etableres bro, dæmninger med skråningsanlæg, perronanlæg, omformerstationer 

og regnvandsbassiner på strækningen fra matr.nr. 18ac 

Lisbjerg Århus Jorder og frem til Lystrup By med en placering som vist 

på lokalplankort, bilag 4 og med en udformning i overensstemmelse 

med bestemmelserne i lokalplanens §§ 7 og 8 

uden at der skal gives zonetilladelse efter Planlovens § 35. 

§ 12. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny 

bebyggelse 

Banen må ikke tages i brug, før: 

Det i § 10 nævnte støjkrav er overholdt. 

Beplantningen på Nehrus Allé og Olof Palmers Allé er etableret jf. § 9 

stk. 2. 

§ 13. Servitutter 

Med lokalplanens ikrafttræden ophæves følgende sevitutbestemmelser 

inden for lokalplanområdet: 

1. Punkt 8, afsnit 1-9 i servitut lyst 8. december 1978 på matr.nr. 13b 

Århus Markjorder 

2. § 8 i dokument lyst servitutstiftende den 13. september 1983 på 

matr.nr. 13c Århus Markjorder 

3. Dokument lyst servitutstiftende den 15. december 1961 på matr.nr. 

2ab Lystrup By Elsted 

4. Dokument lyst sevitutstiftende den 15. december 1961 på 

matr.nr.2ac Lystrup By, Elsted. 


33

34 

§ 14. Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan 

De af byrådet vedtagne lokalplaner 

- nr. 3 for et byområde ved Lisbjerg 1. etape vedtaget d. 16. januar 

1980, 

- nr. 80 for et Rækkehusområde og offentligt rekreativt område ved 

Lille Elstedvej i Lystrup vedtaget d. 24. september 1980, 

- nr. 315 for et Område ved Olof Palmes Alle til offentlige formål og 

serviceprægede erhvervsformål vedtaget d. 20. maj 1987, 

- nr. 331 Lisbjerg landsby 

- nr. 358 for et Område til offentlige formål og serviceprægede erhvervsformål 

vest for Randersvej i Skejby vedtaget d. 13 marts 

1991, 

- nr. 375 for en Landbrugsskole beliggende ved Herredsvej - Sydvest 

for Skejby vedtaget d. 14. juni 1989, 

- nr. 456 for Stationsbyen Lystrup vedtaget d. 20. november 1991, 

- nr. 538 for et Område til erhvervsformål og rekreative formål (kolonihaver) 

ved Søftenvej og Randersvej i Skejby vedtaget d. 5. november 

1997, 

- nr. 657 for et Område til erhvervsformål vest for Randersvej i Skejby 

vedtaget d. 28. november 2001, 

- nr. 810 for et Boligområde ved Olof Palmes Allé i Skejby vedtaget d. 

12. september 2007, 

- nr. 865 for et Erhvervsområde ved Hedeager i Skejby vedtaget d. 

29. april 2009, 

- nr. 871 for et Erhvervsområde ved Hedeager og Brendstrupgårdsvej 

i Skejby vedtaget 26. august 2009, 

- nr. 879 for et Erhvervsområde ved Hedeager og Herredsvej i Skejby 

vedtaget d. 27. januar 2010, 

- nr. 887 for et Område til sygehus og sygehusrelaterede funktioner i 

Skejby. (Det nye universitetshospital) vedtaget 15. december 2010. 

ophæves for de dele, der vedrører lokalplanområdet. 


LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER 

Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, 

som vedrører lokalplanen. 

Anlægslov 

Som baggrund for anlæggelsen af letbanen i Aarhus-området udarbejdes en særlig 

lov, som forventes vedtaget i løbet af første halvår af 2012. Loven vil bl.a. udgøre 

det retlige grundlag for oprettelse af anlægs- og driftsselskaber, fastlæggelse 

af byggelinjer, gennemførelse af anlægget og arealerhvervelse/ekspropriation. 

Kommuneplanen 

Der er udarbejdet kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport 

for letbanens etape 1: Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Aarhusområdet 

– etape 1. Med kommuneplantillægget er der i kommuneplanens hovedstruktur 

indarbejdet en retningslinje for letbanens etablering, herunder sikret 

areal til letbanespor (inkl. dæmnings-, bro- og tunnelanlæg), perroner og kørestrømsanlæg. 

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen på nær for en mindre 

strækning mellem landsbyen Skejby og Søftenvej, hvor letbanen ønskes flyttet op 

mod 100 m mod vest i forhold til kommuneplanens angivelse af letbanens linjeføring 

med henblik på at forbedre en kurve lige nord for Herredsvejs forlægning. 

Gennemførelse af lokalplanen i den foreliggende udformning forudsætter derfor 

vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen for at justere linjeføringen. Den nødvendige 

ændring af kommuneplanen gennemføres med forslag til tillæg nr. 43 til 

Kommuneplan 2009. Forslag til tillæg er gengivet på side 57. 

Lokalplanområdet er beliggende i følgende rammeområder: 

140005GK, 140601OF, 140603ER, 140613BO, 140801ER, 140806OF, 

140807OF, 140811ER, 140907OF, 140909ER, 140910ER, 140917ER, 

260004GK,260303BL, 260310RE, 260316BL, 260603BO, 260628BL, 260629BL, 

260647ER, 260653RE, 260654TA, 270104BO, 270105BO, 270106RE, 

270108BO, 270109BO, 270110BL, 270114RE, 270207RE, 270513CE og 

270610JO, 

VVM 

Etablering af letbanen er VVM-pligtigt i henhold til planlovens § 11g. Der er derfor 

udarbejdet kommuneplanretningslinjer for projektet og i tilknytning hertil en VVMredegørelse, 

hvori projektets påvirkninger af omgivelserne belyses, jf. Tillæg nr. 1 

til Kommuneplan 2009 Letbane i Aarhusområdet – etape 1 og den tilhørende 

VVM-redegørelse. 

For den del af letbaneprojektet, der omfattes af denne lokalplan, vurderes de væsentligste 

påvirkninger i VVM-redegørelsen at vedrøre visuelle og landskabelige 

forhold, natur og øvrige påvirkninger i anlægsfasen. 

Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 907 

35

36 

Indpasning i byrum og landskab 

Letbanen vil med sit sporareal, perroner og ophængte kørestrømledninger blive et 

markant nyt element i bybilledet i Aarhus. 

På bl.a. strækningen fra Nehrus Allé til Skejby og i de nye byområder ved Lisbjerg 

og Elev tænkes sporarealet anlagt med græs, hvorved sporene vil fremstå som et 

samlet grønt forløb i gaderne – som udgangspunkt kun afbrudt af krydsende veje. 

På strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup, hvor letbanen forløber gennem forholdsvis 

åbne erhvervsområder, nye bydele og det åbne land, forventes køreledninger 

ophængt i master placeret mellem letbanesporene og markerer dermed letbanens 

forløb. Ved Olof Palmes Allé, hvor det vil være nødvendigt at fjerne allétræerne 

for at gøre plads til letbanen, foretages ny beplantning for at opretholde 

erhvervsområdets parkagtige karakter og kvaliteter. 

Letbanen vil krydse Egådalen på en bro. I VVM-redegørelsen er belyst en variant 

med en fuld broløsning med en ca. 550 m lang bro fra syd for Søftenvej til nord for 

Djurslandmotorvejen henholdsvis en variant med en delvis dæmningsløsning med 

en ca. 360 m lang bro over Søftenvej, Egåen og Gl. Søftenvej efterfulgt af en ca. 

110 m lang og ca. 5-7 m høj dæmning og en ca. 80 m lang bro over Djurslandmotorvejen. 

Egådalen og Lisbjerg Bakke er et værdifuldt landskab med markante stigninger og 

den bynære landskabskile med Egå, Røde Mølle og kolonihaver. Landskabskilen 

er stærkt påvirket af nye veje, og letbanen vil yderligere forstærke infrastrukturens 

dominans i området. 

I varianten med en fuld broløsning er der taget hensyn til de landskabelige værdier 

ved at lade banen krydse Egådalen på én lang dalbro. Overføringen vurderes dog 

stadig at ville forringe både den geologiske struktur, som dalen udgør, og det værdifulde 

landskab, der herved vil fremstå mere fragmenteret og visuelt forstyrret af 

broen og letbanens tekniske anlæg. Broens karakter som højbro på piller reducerer 

i nogen grad den negative påvirkning af landskabet, da oplevelsen på langs af 

ådalen til dels bevares. Broens tilslutning til terræn via dæmninger vil virke markant 

i landskabet. 

I varianten med en delvis dæmningsløsning vil letbanedæmningen løbe på tværs 

af terrænets hovedformer på en 4-7 m høj dæmning hen over det relativt flade terræn 

ved foden af Lisbjerg Bakke. Selvom området i forvejen er stærkt påvirket af 

de omgivende veje, vil dæmningen forringe den landskabelige oplevelse af Egådalen 

som sammenhængende landskabsstrøg, herunder i endnu højere grad end 

den fulde broløsning fragmentere dalen og forstyrre den visuelle sammenhæng på 

langs af dalen. Den vil desuden opfattes som en afvigende form i landskabet, 

sammenlignet med infrastrukturens øvrige terrænreguleringer. Der bør derfor ske 

en landskabelig terrænbearbejdning af dæmningen og dens nærmeste omgivelser. 

Den korte afstand mellem den nyopførte vejbro over Søftenvej og letbanebroen vil 

desuden i begge varianter kræve en arkitektonisk bearbejdning for at give et tilfredsstillende 

visuelt resultat. 

Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 907

Natur 

Letbanen krydser tre betydende biologiske spredningskorridorer, der forløber 

langs henholdsvis Egå, Lisbjerg Bæk og Ellebæk. Nord for Djurslandsmotorvejen 

krydses desuden et nordligt tilløb til Egå, som også har en spredningsmæssig betydning. 

Der vil blive etableret faunapassager ved de fire vandløb, således at den 

økologiske barriereeffekt af letbanen bliver mindst mulig. Ved Koldkær Bæk tangerer 

letbanen et overdrev, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 

3. Der er tale om et ikke særligt veludviklet del af et overdrev, og letbanen berører 

kun et begrænset areal på omkring 100 m 2 . Påvirkningen vurderes derfor at være 

mindre væsentlig. 

Desuden krydser letbanen på bropiller en § 3-beskyttet eng umiddelbart nord for 

Søftenvej. Lidt længere nord for Djurslandmotorvejen krydser letbanen på dæmning 

gennem den østlige del af et engareal. Den samlede påvirkning vurderes dog 

at være forholdsvis begrænset, og engarealet er desuden ikke beskyttet mod ændringen, 

idet arealet er beliggende i byzone fra før naturbeskyttelseslovens ikrafttræden. 

I og omkring Egådalen lever flere forskellige dyrearter, der er strengt beskyttede i 

henhold til EF Habitatdirektivets bilag IV. Ud af disse er det kun odder og flagermus, 

der er registreret eller fundet egnede levesteder for i nærheden af letbanens 

forløb. 

Odderen lever i og langs Egåen, og ådalen tjener både som levested og spredningskorridor 

for arten. Der er i letbaneprojektet taget hensyn til odderens fortsatte 

gode levemuligheder i Egådalen ved etablering af en dalbro, som minimum fra syd 

for Søftenvej til nord for Gl. Søftenvej, samt ved etablering af faunapassagen ved 

krydsningen af det nordlige tilløb til Egå. For at undgå forstyrrelser af odderens territorium 

skal anlægsarbejdet nærmest Egåen i videst muligt omfang begrænses til 

perioden 1. juli til 1. oktober. Derudover skal anlægsarbejderne tilrettelægges, så 

dyrene gradvist kan vænne sig til de midlertidige forstyrrelser, og sådan at vandløbsnære 

arealer, hvor bevoksninger giver odderen skjulemuligheder, ikke beskadiges. 

Der forekommer med sikkerhed sydflagermus i projektområdet nord for Aarhus. 

De er observeret ved både Egåen og ved Kirkestien syd for Lisbjerg og er formentlig 

almindelige i hele området. Der er desuden observeret andre flagermusarter, 

som dog ikke har kunnet artsbestemmes. De forskellige arter af flagermus stiller 

forskellige krav til omgivelserne, men fælles for dem er, at de har behov for raste- 

og ynglepladser samt behov for ledelinjer i landskabet, så de kan orientere sig. 

Kirkestien, der er flankeret af høje træer, fungerer som både rasteplads og ledelinje 

for flagermus. Træer og buske langs vandløb samt hegn i landskabet fungerer 

ligeledes som ledelinjer. Ved letbanens krydsning af ledelinjer, herunder især ledelinjerne 

ved Kirkestien og Lisbjerg Bæk, vil fældning af høje træer søges begrænset 

til et minimum og til at foregå i september-oktober. Når anlægsarbejdet er slut 

genplantes træer. Ligeledes skal arbejde om natten i perioden marts til november 

søges undgået, og hvis der anvendes sikkerhedsbelysning, skal der anvendes 

lamper med gult lys, som ikke tiltrækker insekter og dermed flagermus. 


37

38 

Endvidere må det forventes, at letbanen vil udgøre en risiko for trafikdrab af enkeltindivider 

af flagermus. Det gælder især de arter, der flyver i lav højde, så som 

vandflagermus og dværgflagermus. 

Øvrige påvirkninger i anlægsfasen 

I forbindelse med anlæg af eksempelvis broerne over Egådalen og Lisbjerg Bæk 

kan det blive nødvendigt midlertidigt at bortpumpe grundvand samt midlertidigt at 

omlægge vandløbene. Ved midlertidig bortpumpning af grundvand vil der skulle 

tages hensyn til naturinteresserne i området, herunder må der forventes krav om, 

at vandstand og vandføring i omkringliggende vandløb og vådområder ikke påvirkes 

væsentligt. Ligeledes må der ved midlertidige omlægninger af vandløb forventes 

krav om, at udvaskning af jord og sand til vandløbet begrænses. 

På grundlag af VVM-redegørelsen har Aarhus Byråd besluttet at projektet Letbane 

i Aarhusområdet – etape 1 bør fremmes, selv om projektet bl.a. vil medføre visuelle 

påvirkninger af omgivelserne og i anlægsfasen kan medføre eksempelvis støv-, 

støj- og vibrationsgener samt trafikale gener. I vurderingen heraf har det bl.a. været 

afgørende: 

- At der med letbanens etape 1 etableres et højklasset kollektivt trafiksystem 

med stor kapacitet og hyppige afgange i en af de største trafikkorridorer i 

Aarhus samt med direkte forbindelser til vigtige dele af oplandet. 

- At letbanes etape 1 kan understøtte den planlagte byudvikling, herunder 

bl.a. udvidelsen af universitetshospitalet i Skejby og nye byer ved Lisbjerg 

og Elev. 

- At letbanens etape 1 kan medvirke til at fremme Klimaplanens mål, herunder 

øget brug af eldrevet transport og overflytning af bilister til kollektiv trafik. 

- At letbanen nok vurderes at ville blive et markant element i bybilledet og 

landskabet, men at negative visuelle påvirkninger af omgivelserne vil kunne 

afhjælpes ved en arkitektonisk bearbejdning af anlæggene. 

- At der kun vil ske mindre indgreb i beskyttede naturområder (§3 områder), 

og at der herved ikke går væsentlige naturværdier tabt, samt at der etableres 

faunapassager til sikring af spredningskorridorer for vilde dyr. 

- At anlægsarbejdet vurderes at kunne tilrettelægges, så der ikke vil ske ødelæggelse 

af raste og yngleområder for odder og flagermus, som er strengt 

beskyttede dyrearter. 

- At anlægsarbejdet vurderes at kunne tilrettelægges uden væsentlige vedvarende 

påvirkninger af grundvand og overfladevand. 

Konkrete krav til projektets udformning, herunder krav om foranstaltninger til afhjælpning 

af miljøpåvirkninger, fastlægges i denne lokalplan og i den VVMtilladelse, 

kommunen skal meddele, inden anlægsarbejdet kan påbegyndes. 

For så vidt angår den ændring af linjeføringen som foretages med tillæg nr. 43 til 

Kommuneplan 2009 er det vurderet, at ændringen ikke kan være til skade for miljøet. 

Ændringen er således ikke omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 

14 Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, 

er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet, og der vil 


således kunne meddeles VVM-tilladelse til det ændrede letbaneprojekt uden supplering 

af den foreliggende VVM-redegørelse. 

Anden fysisk planlægning 

Aarhus Kommune har i forslag til Kommuneplan 2009 indarbejdet retningslinjer for 

det åbne land. Retningslinjerne var tidligere formuleret i Regionplan 2005 for Aarhus 

Amt. Hvor nye retningslinjer eller udpegning af arealer afventer kommende 

planer, er kortlægningen foretaget ud fra Regionplan 2005. 

Lokalplanerne nr. 3, 80, 315, 331, 358, 375, 456, 538, 657, 810, 850, 865, 871, 

879, 887 og 169 og 269 samt lokalplanforslag nr. 888 berøres i et vist omfang af 

den nye lokalplan. Afhængigt af deres karakter består eller afløses de af den nye 

lokalplan, for de dele der vedrører den nye lokalplan. 

Trafikal infrastruktur 

Letbanen tracé er fastlagt ud fra potentielt kundegrundlag og den eksisterende 

overordnede infrastruktur i Aarhus. Letbanen krydser flere trafikveje og vigtige stiforbindelser. 

Hvor der ikke allerede er adgang til letbaneperroner for lette trafikanter sikres dette 

ved nye stiudlæg. 

Ved Lisbjerg Syd etableres et Parker & Rejs anlæg i tilknytning til letbanen, da 

kombinationsrejser tilskyndes. Af samme årsag forventes det, at busruterne tilpasses 

letbanens forløb og standsningssteder. 


39

40 

Figur 29: Stier og veje i området. 

Miljøvurdering af plangrundlaget 

I henhold til § 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse 

om, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om 

miljøvurdering, idet planen ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, 

jf. lovens § 3 stk. 2. 

Arkæologiske forhold 

Moesgård Museum har i oktober 2010 udtalt sig vedr. området Nehrus Allé til 

Brendstrupgårdsvej. I dette område er der rige aflejringer fra især jernalderen, både 

landsbyer og gravpladser, og området betragtes som særdeles interessant. 

Desuden går linjeføringen igennem Margrethediget, som det indtil videre ikke har 

været muligt at datere. Moesgård Museum anbefaler, at anlægsarbejdet på denne 


strækning overvåges af en arkæolog under anlægsarbejdets udførelse. Hvis der 

under anlægsarbejdet dukker fortidslevn op, som kræver yderligere arkæologiske 

undersøgelser, kan der forventes standsning af anlægsarbejdet i kortere eller 

længere tid. 

Findes der under anlægsarbejderne ukendte grave, gravpladser, bopladser, ruiner 

eller andre fortidsminder eller fund, vil arbejdet blive standset, jf. reglerne i Museumsloven, 

og straks anmeldt til Moesgård Museum. 

For at minimere risikoen for standsning af anlægsarbejdet som følge af arkæologiske 

fund har Moesgård Museum i 2011 igangsat arkæologiske forundersøgelser, 

Disse forundersøgelser kan fastlægge, om der skal iværksættes yderligere arkæologiske 

undersøgelser. 

Fortidsminder, beskyttede diger, bevaringsværdige kulturmiljøer, kulturelle 

spor og bevaringsværdige bygninger 

Letbanens linjeføring berører ingen beskyttede diger eller fortidsminder. 

Omkring Egå findes kulturspor efter vandmøller (Gråmølle, Nymølle og Røde Mølle). 

Ingen af vandmøllerne berøres direkte af letbanens linjeføring, men lokalplanområdet 

passerer Røde Mølle i en afstand på under 100 m, hvorved den kulturhistoriske 

oplevelse vil blive svækket. Påvirkningen vurderes dog at være mindre 

væsentlig, da der holdes en respektafstand til Røde Mølle. 

Linjeføringen krydser Kirkestien mellem Lisbjerg og Terp. Kirkestien er en del af et 

spor efter stjerneudskiftningen. Der skal fældes beplantning langs Kirkestien i en 

bredde, der svarer til letbanens tracé, men der vil dog blive fjernet mindst mulig 

beplantning, hvorfor sporet efter stjerneudskiftningen ikke påvirkes væsentligt. 

Der er desuden kulturarvsarealer og kulturhistorisk stedfæstede arealer, som anført 

herunder: 

Ved Oluf Palmes Allé ligger et kulturarvsareal i forbindelse med Margrethediget, 

der desuden er et kulturhistorisk stedfæstet areal. Margrethediget er ca. 400 m 

langt, 4 m bredt og 1 m højt. Digets alder er ukendt, formodentlig middelalder el. 

fra tidlig nyere tid. 

Ved Herredsvej ligger et kulturhistorisk stedfæstet areal, der er udgravet i forbindelse 

med forlægningen af Herredsvej. Fundet er dateret til yngre stenalder, og 

der er kun ganske få anlægsspor. 

Ved Egådalen omkring Djurslandsmotorvejen ligger et kulturhistorisk stedfæstet 

areal. Inden for området er der fundet flintredskaber, keramik, del af sleben økse, 

jordfæstelsesgrav, stolpehuller m.m. 

Letbanens linjeføring berører ikke direkte de synlige kulturspor, der findes i området. 

De miljømæssige konsekvenser for kulturmiljøet i anlægsfasen knytter sig hovedsageligt 

til gravearbejder, hvor underjordisk arkæologi kan blive påvirket. 


41

42 

Lokalplanområdet berører ingen fredede bygninger eller bevaringsværdige bygninger. 

Kirker 

Omkring kirker er der jf. § 19 i Naturbeskyttelsesloven fastlagt en kirkebyggelinje 

på 300 m. Inden for dette område må der ikke opføres bebyggelse med en højde 

på over 8,5 m, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. 

Kirkebyggelinjerne berøres ikke. Ligeledes berører letbanens linjeføring 

heller ikke de såkaldte Provst Exner fredninger omkring Skejby og Lisbjerg 

Kirker, hvor der ved fredningsdeklaration fra henholdsvis 1953 og 1956 er forbud 

mod bl.a. forskellige former for bebyggelse og anlæg. 

Yderligere er der udpeget kirkeindsigtsområder /Aarhus Amt, 2005a/ omkring kirker 

i det åbne land med det formål at sikre, at kirkernes status som monumenter 

og markante kendingsmærker i landskabet ikke sløres eller forringes af byggeri, 

etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Ved Lisbjerg og Skejby kirker berører 

lokalplanområdet områder med kirkeindsigt. Anlæggelsen af letbanen vil dog 

ske med størst mulig hensyntagen til den visuelle oplevelse af kirkerne, som det er 

beskrevet i VVM-redegørelsen. 

Figur 30: Kirkebyggelinjer og kirkeindsigtsområder omkring Gammel Skejby Kirke 

(t.v.) og Lisbjerg Kirke (t.h.) /Danmarks Miljøportal, 2009/. 


Naturbeskyttelsesloven 

Lokalplanområdet berører fire områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3: et 

mindre vandhul ved Skejby, et overdrev ved Koldkær Bæk, engområde ved Egå 

og en eng ved det nordlige tilløb til Egå. Lokalplanområdet passerer desuden en 

række beskyttede vandløb: Egå, nordligt tilløb til Egå, Lisbjerg Bæk og Ellebæk. 

Der skal søges om dispensation til ændring af tilstanden af områder, der er beskyttet 

af naturbeskyttelseslovens § 3. Engen ved det nordlige tilløb til Egåen lå 

dog i byzone før 1992, og der skal således ikke søges dispensation til tilstandsændringer, 

når det ikke er landbrugsformål. I projektet er der udarbejdet afværgeforanstaltninger 

herunder etablering af erstatningsbiotoper for at imødegå eventuelle 

påvirkninger. Anlægsarbejderne tilrettelægges og gennemføres på en sådan 

måde, at de direkte berørte § 3-områder bliver påvirket mindst muligt, og at § 3områderne 

tæt ved letbanetracéet ikke påvirkes fysisk eller hydraulisk i anlægsfasen. 

Detailprojekteringen har vist, at det ved letbanens passage af Egå vil være nødvendigt 

at omlægge vandløbet på en kort strækning. Omlægningen foretages så 

vandløbets fysiske forhold forbedres (restaureres). 

Åbeskyttelse 

Lokalplanområdet passerer Egå, der er omfattet af åbeskyttelseslinje, og forud for 

anlægsarbejdet skal der derfor ansøges om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 

§ 16. Lokalplanområdets placering mellem de store infrastrukturanlæg Søftenvej, 

Randersvej og Djurslandsmotorvejen medfører, at den landskabelige værdi, 

som åbeskyttelseslinjen bl.a. skal beskytte, i forvejen er begrænset, og påvirkningen 

vurderes derfor at være begrænset. Den spredningsbarriere, som letbanen 

kunne have udgjort, er reduceret væsentligt ved, at der etableres faunapassager. 

Skovbyggelinje 

Lokalplanområdet ligger indenfor en skovbyggelinie ved den østligste del af linjeføringen 

– i Lystrup. Realiseringen af lokalplanen forudsætter dispensation. Inden 

for skovbyggelinjen ligger i forvejen en række villakvarterer i Lystrup, veje samt 

eksisterende bane- og stationsområde. I Lystrup vil ændringen fra det eksisterende 

baneområde til det fremtidige lokalplanområde ikke påvirke skovbyggelinien 

yderligere. 

Bilag IV-arter 

I VVM-redegørelsen er der fokuseret på særligt beskyttelseskrævende arter, dvs. 

arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Med indarbejdelse af de øvrige afværgeforanstaltninger, 

som er beskrevet i VVM-redegørelsen, vil der ikke ske en påvirkning 

af den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområderne for bilag IV 

arterne. 

Spredningskorridorer 

Linjeføringen krydser vandløbene Egå, Lisbjerg Bæk og Ellebæk, der sammen 

med de vandløbsnære arealer, er udlagt som økologiske forbindelser. 

Linjeføringen krydser desuden et nordligt tilløb til Egå, kirkestien syd for Lisbjerg 

og Bueris bæk, som også har spredningsmæssig betydning. 


43

44 

Den spredningsbarriere, som letbanen kunne have udgjort, er reduceret væsentligt 

ved, at der i projektet anlægges faunapassager ved Egå, tilløb til Egå, Lisbjerg 

Bæk, Bueris Bæk og Ellebæk. Endvidere opretholdes hegnet langs Kirkestien ved 

Lisbjerg som ledelinje for flagermus, ved at fældning af træer til letbanens krydsning 

af hegnet begrænses. 

Landbrug 

Området fra Skejby til Lystrup er i dag præget af landbrugsland under udvikling 

med infrastruktur og nye byudviklingsområder. I det åbne land og i særdeleshed 

mellem Lisbjerg og Lystrup vil tracéet gå igennem landbrugsarealer, hvoraf størstedelen 

dog med tiden forventes bebygget. 

Der ligger ingen husdyrbrug inden for den planlagte linjeføring. 

Grundvand 

Lokalplanområdet strækker sig ud over et OSD- område (Område med Særlige 

Drikkevandsinteresser), opland til alment vandværk og et område uden drikkevandsinteresser. 

Der er store drikkevandsinteresser i området og områdets grundvandsressourcer 

er vigtige for den fremtidige drikkevandsforsyning til Århus Kommune. Der er vedtaget 

indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse for området omfattet af OSD og opland 

til alment vandværk. En konkret vurdering på det nuværende datagrundlag 

viser, at størstedelen af grundvandet indenfor OSD området og oplandet til lokalplanområdet 

er mindre sårbart overfor forurening, hvilket betyder, at risikoen for 

forurening af grundvandet ved den planlagte arealanvendelse er lille. En mindre 

del ved Lisbjerg er sårbart. 

En konkret vurdering af grundvandsforholdene ved letbanen har givet følgende resultat. 

I områder benævnt B er grundvandet mindre sårbart. 

I områder benævnt C er der ingen nuværende eller fremtidige grundvandsinteresser. 

I område B skal grundvandshensynet vægtes højt. 

Der bør ikke anvendes pesticider eller forekomme anden form for forurening i område 

B, som ved nedsivning kan forurene grundvandet. Der bør være en beredskabsplan 

i tilfælde af uheld. 


Figur 31: Grundvandsressourcernes sårbarhed. Den blå linje viser grænsen mellem område B og 

C. 

Ved anlæg, drift og vedligehold af stationer, ledningsstræk m.v. i område B, skal 

der være skærpet fokus på nedsivningsrisiko ved oplagring og håndtering af forurenende 

stoffer, som f.eks. pesticider og opløsningsmidler som er meget mobile 

og som selv i relativt små mængder udgør en væsentlig forureningsrisiko. 

Der kan kun nedsives rent vand. 

Aarhus Kommune vil være en væsentlig part i driftsselskabet og vil dermed kunne 

stille vilkår for driften af stationsområder og ledningsstræk. 

Vandindvindingsinteresser 

Aarhus Vand A/S Truelsbjergværkets boringer ligger bl.a. i Lisbjerg Skov nord for 

lokalplanområdet og Kastedværkets boringer ligger vest for området ved Kasted 

Mose. Der er mere end 1 km til nærmeste indvindingsboring. 

Den nordvestligste del af lokalplanområdet ligger indenfor det grundvandsdannende 

opland til Kastedværket. 

Inden for en afstand af få hundrede meter til lokalplanområder er en aktiv privat 

indvindingsboring ved Petersmindevej 111, hvor der en indvinding til gartneri. 


45

46 

I forbindelse med driften af letbanen vurderes der ikke at være behov for permanent 

sænkning af det primære eller sekundære grundvand. 

Der bliver sandsynligvis behov for bortledning/opsamling af sekundært terrænnært 

grundvand i anlægsfasen. Der skal derfor i den videre detailprojektering nærmere 

undersøges, hvordan gravearbejde kan udføres, uden at det påvirker det sekundære 

grundvand samt overfladevand, herunder vandføringen i Egå og Lisbjerg 

Bæk. 

Detailprojekteringen er endnu ikke færdig, hvorfor det endelige behov for midlertidige 

grundvandssænkninger ikke er kendte ved lokalplanens udarbejdelse. På 

baggrund af de nuværende oplysninger forudses der behov for midlertidig grundvandssænkning 

ved den største bro over Egådalen, såfremt broerne funderes direkte. 

En midlertidig grundvandssænkning i leraflejringer udføres ved almindelig 

lænsning fra pumpesump. I sandaflejringer udføres en midlertidig grundvandssænkning 

ved nedborede, filterkastede sugespidser eller filterboringer. 

Strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup er ikke undersøgt endnu, hvorfor behovet 

for midlertidige grundvandssænkninger ved Lisbjerg Bæk ikke er kendte ved lokalplanens 

udarbejdelse. 

På baggrund af vidensniveauet ved lokalplanens udarbejdelse, må det i detailprojekteringen 

og i kommunens tilladelser sikres, at der ikke sker en væsentlig påvirkning 

af grundvandet som følge af midlertidige grundvandssænkninger. 

Med baggrund i disse procedurer vurderes det, at det kan sikres, at indvirkningen 

ikke er væsentlig 

Kystzonen 

Den sydlige del af lokalplanområdet ligger i kystnær byzone, uden der dog er visuel 

kontakt til kysten. Der er således ingen visuel påvirkning af kystlandskabet fra 

denne del af lokalplanområdet. 

Miljøforhold 

Trafikstøj og -vibrationer 

I ”VVM-redegørelse for Letbane i Århus-området - etape 1, februar 2010” er der 

beregnet støj fra letbanen og generelt konkluderet følgende: 

Alle støjbidrag ligger meget langt under vejledende grænseværdi 64 dB(A) ved 

beboelser og 69 dB(A) ved kontorer. Beregningerne viser, at der typisk vil være et 

støjbidrag på mellem 40 og 50 dB(A) som døgnværdi Lden ved boliger langs letbanen. 

Med hensyn til vibrationer forventes ingen nævneværdige gener under drift. Det 

skyldes dels udviklingen af skinnesystemer (samlinger) med lavere vibrationsniveauer, 

dels udvikling af støj- og vibrationssvage tog, og at letbanetog er betyde- 


ligt lettere end konventionelle tog og derfor giver anledning til lavere vibrationsniveauer. 

På strækningen Nehrus Allé og Olof Palmes Allé ventes der en reduktion i det 

samlede støjniveau fra trafikken, idet biltrafikken forventes reduceret. 

Der arbejdes derfor ikke med støjreducerende tiltag i lokalplanen. 

Støj og vibrationer i anlægsfasen 

Støj i anlægsfasen kommer fra følgende kilder: togstøj fra skinnelægningsmateriel, 

vejtrafikstøj, støj i forbindelse med anlægsarbejder og materiel i øvrigt. De steder, 

det kan blive aktuelt med de mest støjende aktiviteter såsom spunsning, ligger i 

relativ stor afstand fra beboelser og forventes ikke at give anledning til væsentlige 

gener. I det åbne land er der sædvanligvis længere til boliger og anden støjfølsom 

arealanvendelse. Her forventes iht. VVM-redegørelsen ingen overskridelser af de 

vejledende støjgrænser i anlægsfasen. 

De anlægsaktiviteter, der primært kan give anledning til vibrationer under anlægsarbejdet, 

kommer fra afgravning, udjævning og eventuelt komprimering af nyt underlagsmateriale. 

Det endelige valg af maskiner og arbejdsmetoder skal foretages 

med henblik på, at de gældende grænseværdier for vibrationsbelastningen overholdes. 

Emissioner 

De forskellige anlægsarbejder kan påvirke luftkvaliteten i nærområdet. Anlægsarbejder 

og transport af jord og byggematerialer vil give udledning af støv, partikler 

fra udstødning, NOx og andre forurenende stoffer fra køretøjer og entreprenørmaskiner. 

Køretøjer skal overholde standarder for udstødning. 

Driften af letbanen kan medføre ændringer i trafikken, som vil medføre ændrede 

emissionsforhold. I VVM-redegørelsen er det beregnet, at der ikke sker væsentlige 

ændringer i emissionen til luften fra biltrafikken. 

Letbanetogene er eldrevne på strækningen mellem Aarhus H og Lystrup. Her vil 

der således ikke være nogen direkte påvirkning af luftkvaliteten i området, men 

letbanetogene vil via deres elforbrug give anledning til emissioner fra elproduktionen. 

Trafiksikkerhed 

Alt efter om kørslen med letbanetog sker i eksisterende vejstruktur eller eget tracé, 

vil der kunne opstå forskellige sikkerhedsmæssige hændelser. Generelt ønskes 

der ikke afskærmning af letbanen i form af hegn, hvilket betyder, at der i princippet 

kan ske krydsning af gående færdsel langs hele tracéet. Der skal derfor benyttes 

andre tiltag til at sikre adskillelse mellem fortov/cykelsti/kørebaner og letbanen. 

Lokalplanen udpeger krydsninger, hvor der skal ske sikring af bløde trafikanters 

krydsning af letbanen. 

Lokalplanen muliggør at der kan etableres hegn, hvis der viser sig behov pga. sikkerhedsmæssige 

årsager. 


47

48 

Da der ikke påregnes etableret sporskifter - udover krydsningsspor ved Skejby, 

Lisbjerg og Lystrup - anses risikoen for afsporing primært at kunne opstå ved 

sammenstød med trafikanter i overkørsler. 

Letbanens trafiksikkerhed vil blive vurderet af en trafik- og tilgængelighedsrevisor. 

Overfladevand 

Kloakeringsforhold 

Fra Nehrus Allé til Herredsvej: Eksisterende separatkloakerede områder. 

Fra Herredsvej til Djurslandsmotorvejen: Planlagt separatkloakeret område og 

åbent land uden kloakering. I den sydligste del berører lokalplanområdet et område 

med spildevandskloakeret område med mulig lokal regnvandshåndtering. 

Nord for Djurslandsmotorvejen til nyt byområde ved Elev: Planlagt spildevandskloakeret 

område. Øst for Randersvej findes et større område markeret også med 

mulig lokal regnvandshåndtering. 

Nyt byområde ved Elev til Lystrup: Planlagt spildevandskloakeret område med mulig 

lokal regnvandshåndtering. Øst for Høvej og frem til Lystrup findes åbent land 

uden kloakering. 

Lystrup: Øst for Ellebækken eksisterende separatkloakerede områder og et område 

med eksisterende fælleskloakering. 

Afledning af overfladevand 

Letbanens sporarealer afvandes så vidt muligt ved grøfter så konstruktionen holdes 

fri for vand. Udledning af overfladevand fra grøfter til recipient kræver tilladelse 

efter Miljøbeskyttelsesloven. 

Overfladevand fra letbanen afvandes så vidt muligt via eksisterende afvandingssystemer 

under hensyntagen til kapaciteten. 

Vand fra broer over veje føres til bassiner. Hvor terrænforhold eller sporopbygning 

medfører opsamling af vand føres dette ligeledes til bassiner. Bassiner som anlægges 

af letbanen dimensioneres efter Aarhus Kommunes retningslinjer. 

Der opsamles generelt ikke vand hvor letbanen udføres med skærver (ballasteret 

spor). 

Varmeplanlægning 

Varmetransmissionsledninger er nedgravet flere steder i området. 

Ved Olof Palmes Allé krydser letbanen et rørpar af dimension DN1000, som er 

nedlagt i en betonkanal. Desuden krydses et præisoleret DN800 rørpar samme 

sted. Krydsningssteder fremgår af kortbilag 3 og 4. 


Ved Nehrus Allé krydser Letbanen en DN350 transmissionsledning. 

Ved Randersvej i Lisbjerg (krydset med den fremtidige bygade i Lisbjerg) krydses 

atter en DN350 transmissionsledning. 

Oplysning om ledningernes nøjagtige placering og om afstandskrav til beplantning 

og byggearbejder skal indhentes hos Teknik og Miljø, AffaldVarme Aarhus, Varmeplan 

Aarhus, inden arbejdet iværksættes. 

Forureningsforhold – jord 

Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har pr. 14. marts 2012 oplysninger om, at 

Århus Amt/Region Midtjylland har kortlagt følgende ejendomme på enten vidensniveau 

1 eller 2 jf. Lov om forurenet jord. Lokaliteterne er angivet begyndende med 

Nehrus Allé i syd og afsluttende ved stationen i Lystrup mod øst: 

Matr.nr. 13c Århus Markjorder, Olof Palmes Allé 10 

En del af matriklen blev den 10. oktober 2006 kortlagt på vidensniveau 1, da der 

har været fremkalderanstalt, oplagsplads, olieudskiller, vaskeplads og kemikalietank 

på ejendommen. 

Matr.nr. 5n Skejby, Århus Jorder, Kirstinesmindevej 14 

Matriklen blev den 2. marts 2001 kortlagt på vidensniveau 2. Ejendommen har siden 

1966 til d.d. været anvendt til øvelsesplads for brandskole. Der er i 1999 udført 

en orienterende forureningsundersøgelse. Af undersøgelsen fremgik det bl.a., 

at der blev påvist en middel kraftig forurening ved en olieudskiller, relateret til 

brandhusene centralt på ejendommen. Denne forurening har givet anledning til 

kortlægningen på vidensniveau 2. 

Matr.nr. 7n Lisbjerg, Århus Jorder, Randersvej 305 

Matriklen blev den 10. september 2002 kortlagt på vidensniveau 2. Matriklen er 

kortlagt, fordi der omkring 1980 har været deponeret slagger og flyveaske, skrotbiler 

samt afbrændt bygningsmaterialer på ejendommen. Der er gennemført forureningsundersøgelser 

på ejendommen, hvor der er påvist forurening af tungmetaller. 

Matr.nr. 9h Terp, Århus Jorder 

Region Midtjylland har den 16. februar 2012 meddelt, at en del af matriklen vil blive 

kortlagt på vidensniveau 1 jf. Lov om forurenet jord. Grundlaget for kortlægningen 

er, at der ved tilsyn i juli 2011 blev observeret tegn på ophugning af metalskrot 

samt afbrænding af kabelskrot og andet metalaffald, herudover oplag af metalskrot, 

kabler og autokølere samt udlægning af slagge. Det kortlagte område er beliggende 

uden for lokalplanområdet. 

De resterende matrikler i lokalplanområdet er ikke kortlagte jf. lov om forurenet, 

men Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har følgende oplysninger. Lokaliteterne 

nedenfor er angivet i samme rækkefølge som de kortlagte: 


49

50 

Matr.nr. 13b Århus Markjorder, Halmstadgade 6 

Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har oplysninger om, at der i forbindelse med 

tidligere forureningsundersøgelser blev truffet slagger og byggeaffald samt indhold 

af tjærestoffer og olieprodukter i fyldjorden på ejendommen. Der er endvidere tidligere 

genindbygget fyldjord på den nordlige del af ejendommen. 

Ved opførelse af nybyggeri til Teknisk Skole i 2010 blev der foretaget undersøgelser 

af overskudsjorden i byggefeltet. I flere områder blev der påvist let forurenet 

fyldjord med olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller. Der blev endvidere truffet 

byggeaffald og/eller slagger. Fyldorden i byggefeltet blev renset op. Der blev ikke 

foretaget undersøgelser uden for byggefeltet. 

Matr.nr. 13d og 13e Århus Markjorder, Olof Palmes Alle 11 og 13 

Begge matrikler har tidligere været en del af affaldsdepot nr. 751-27. På baggrund 

af forureningsundersøgelser er begge matrikler blevet afmeldt den 1. oktober 

1998. 

Matr.nr. 141e Århus Markjorder, Brendstrupgårdsvej 21 

Matriklen har tidligere været kortlagt på vidensniveau 1 jf. lov om forurenet jord, 

fordi ejendommen har været anvendt til trykkeri, smedeværksted og autoværksted. 

Århus Amt/Region Midtjylland har den 10. juli 2006 på baggrund af resultatet af en 

orienterende forureningsundersøgelse, udført i 2006, truffet afgørelse om, at ejendommen 

udgår af kortlægningen. 

Matr.nr. 6a Skejby, Århus Jorder, Brendstrupgårdsvej 100 

Århus Amt/Region Midtjylland har den 25. marts 2002 vurderet ejendommen i 

henhold til Lov om forurenet jord og har ikke registreret potentielle forureningskilder, 

som giver anledning til kortlægning. Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har 

oplysninger om, der har været maskinindustri på matriklen, og at der i forbindelse 

med en historisk redegørelse for lokaliteten fremgår af en situationsplan, at der har 

ligget en hangar og nedgravede brændstoftanke i tilknytning til flyvepladsen på 

den nordlige del af matr.nr. 6a. Der kan således være risiko for spild af flybenzin 

mm. 

Matr.nr. 6b Skejby, Århus Jorder, Hedeager 950 

Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har oplysninger om, at der er udlagt fyldjord 

med et lille indhold af slagge på matriklen umiddelbart nord for Brand og Redning 

på Kirstinesmindevej. Hvis der skal flyttes jord væk fra matriklen, skal der tages 

højde for indholdet af slagge. Der er endvidere oplysninger om, at der også på 

denne matrikel har ligget en hangar og nedgravede brændstoftanke. Der kan derfor 

være risiko for spild af flybenzin mm. (Matr.nr. 6b Skejby, Århus Jorder har muligvis 

været en del af det tidligere matr.nr. 9a Skejby, Århus Jorder). 

Matr.nr. 7a Skejby, Århus Jorder, Randersvej 229 

Matriklen har tidligere været anvendt som jordtip. Der er modtaget let forurenet 

jord, der er anvendt i en jordvold omkring kolonihaven Hestebjerrefaldet. 


Matr.nr. 6d og 7a Lisbjerg, Århus Jorder, Randersvej 307 

På den sydlige del af matriklerne har der ligget et mellemdepot med teglholdig jord 

og rabatjord i forbindelse med etablering af Parallelvejen. Jorden er efterfølgende 

fjernet. 

Matr.nr. 5p Terp, Århus Jorder, Elstedvej 99 

Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har registreret, at der er en renjordstip på 

matriklen. Renjordstippen er opfyldning af en tidligere grusgrav. Grusgraven blev i 

2008 fyldt op med jord fra et motorvejsprojekt. I forbindelse med besigtigelse af 

renjordstippen i 2009 blev der ikke observeret affald eller misfarvet jord. Renjordstippen 

er i 2009 dækket af et muldlag. 

Matr.nr. 15æ Elsted By, Elsted, Oldager 1 

Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har oplysninger om følgende aktivitet: Garageanlæg 

og materielgård. Aktiviteten har muligvis foregået på matr.nr. 15b Elsted 

By, Elsted. 

Matr.nr. 75a Lystrup By, Elsted 

Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har oplysninger om, at DSB har brugt arealet 

som omlæsningsplads. 

Følgende matrikelnumre er gennemgået af Århus Amt/Region Midtjylland, som har 

vurderet, at der ikke er kortlægningsgrundlag på disse ejendomme: 

Matr.nr. 141d Århus Markjorder, 6x, 5o, 6aa, 6ad og 6af Skejby, Århus Jorder, 

5a og 18o Lisbjerg, Århus Jorder, 5c, 7b og 15bh Elsted By, Elsted. 

Der er ingen forureningsoplysninger for de resterende ejendomme inden for lokalplanområdet. 

Området vest for Olof Palmes Allés og syd for Brendstrupgårdsvej ligger inden for 

et områdeklassificeret område. Det betyder, at området som udgangspunkt er let 

forurenet, fordi det ligger i en del af byzonen, som gennem længere tid er blevet 

påvirket med skorstensrøg fra industri, kakkelovne samt bilos. Områdeklassificering 

er et begreb, som er indført på landsplan i alle byzoner pr. 1. januar 2008. 

Resten af lokalplanområdet ligger uden for et områdeklassificeret område. 

Overskudsjord /byggeaffald 

Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes 

Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus 

Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. 

Overskudsjord bør så vidt muligt forblive inden for lokalplanområdets grænser. 

Før der fjernes jord fra de kortlagte ejendomme, områdeklassificerede områder og 

eksisterende vejstrækninger, skal jordflytning, jf. Lov om forurenet jord, § 50, anmeldes 

til Aarhus Kommune, Natur og Miljø. 


51

52 

Jordhåndteringen vedrørende de øvrige matrikler (med bemærkninger) skal ske 

efter aftale med Natur og Miljø, Virksomheder og Jord. 

Omplacering og genanvendelse af forurenet jord inden for ejendommen skal godkendes 

af Aarhus Kommune, Natur og Miljø jf. Lov om Miljøbeskyttelse, § 19. Region 

Midtjylland orienteres herom i relation til ændret kortlægningsstatus. 

Kollektiv trafik 

Lokalplanen tilvejebringes som grundlag for etablering af en del af 1. etape af letbanen 

i Aarhus. Letbanen har som formål at løfte niveauet for den kollektive trafik i 

Aarhus. 

Bybussernes rutenet vil i forbindelse med letbanens åbning blive omlagt. Ved Nehrus 

Allé og Olof Palmes Allé vil der blive mulighed for omstigning mellem letbane 

og bybus. 

Tilladelse fra andre myndigheder 

Vedtagelsen af Lov om Aarhus Letbane betyder, at Letbanen er dækket under loven 

om jernbaner og dermed skal projektet godkendes af Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen 

varetager myndighedskoordineringen med Vejdirektoratet, Brand og 

redning, Aarhus kommune og Politiet. 

Godkendelsen tager udgangspunkt i referenceprojekter og i accessors udtalelser. 

Godkendelsen beror på en samlet sikkerhedsvurdering af letbanen. 

Teknisk forsyning 

Elforsyning sker fra: ………………………….. NRGI Net 

Dusagervej 22 

8200 Aarhus N 

Kloakforsyning sker ved: ………………………….. Aarhus Vand A/S 

Bautavej 

8210 Aarhus V 

Regnvand skal føres til: Separate regnvandsledninger / åbne grøfter 

Spildevand skal føres til: Separate spildevandsledninger 

Der må ikke foretages ændringer af eksisterende, lovlige forhold, før der er opnået 

udledningstilladelse fra Aarhus Kommune, Natur og Miljø. 


Retsvirkninger af lokalplanen 

Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. 

Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på 

en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. 

Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., 

der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte 

uændret. 

Lokalplanen indeholder i § 2 bestemmelse om, at den på matrikelkortene Bilag 1 

og 2 markerede del overføres til byzone. Retsvirkningerne heraf fremgår af bl.a. af 

Lov om Planlægning § 47 A. 

§ 13. bestemmer, at de i paragraffen nævnte servitutter ophæves. 

Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder 

i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. 

Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med 

principperne i planen. 

Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den 

påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger 

herom, før dispensation eventuelt gives. 

Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. 

Særlige retsvirkninger af landzonelokalplanen 

Dele af lokalplanområdet forbliver i landzone. Lokalplanen erstatter i henhold til 

Planlovens § 15, stk., 4, de zonetilladelser efter lovens § 35, som er nødvendige 

for lokalplanens virkeliggørelse. Det er anført i lokalplanens § 11, hvilke zonetilladelser, 

der ikke er nødvendige. 


53

54 


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 

Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2009 

Der planlægges etableret en letbane i Aarhusområdet, der vil omfatte de eksisterende 

nærbaner fra Aarhus H til henholdsvis Grenaa og Odder. Der udføres nyanlæg 

på strækningen fra Aarhus H til Østbanetorvet, og der etableres et nyt letbanespor 

fra krydset Nørreport - Bernhard Jensens Boulevard - Kystvejen til Lystrup. 

Den del, der strækker sig fra Nehrus Allé ved Randersvej til Lystrup lokalplanlægges 

sideløbende med dette tillæg gennem lokalplan nr. 907. 

Der forventes vedtaget en anlægslov for projektet i løbet af første halvår af 2012. 

Der er udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 1 med tilhørende VVM-redegørelse 

for letbanens 1. etape, som sikrer, at området kan anvendes til letbaneformål. Med 

kommuneplantillæg nr. 1 er der i kommuneplanens hovedstruktur indarbejdet en 

retningslinje for letbanens etablering, herunder sikret areal til letbanespor (inkl. 

dæmnings-, bro- og tunnelanlæg), perroner og kørestrømsanlæg. 

Lokalplan nr. 907 er i overensstemmelse med kommuneplanen på nær for en 

mindre strækning mellem landsbyen Skejby og Søftenvej, hvor letbanen ønskes 

flyttet op mod 100 m mod vest i forhold til kommuneplanens angivelse af letbanens 

linjeføring med henblik på at forbedre en kurve lige nord for den forlagte Herredsvej. 

Udretningen giver tillige en ret strækning, hvor der vil være mulighed for 

at etablere et standsningssted, hvis dette ønskes i det fremtidige erhvervsområde. 

Gennemførelse af lokalplanen i den foreliggende udformning forudsætter derfor 

vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen for at justere linjeføringen. Den nødvendige 

ændring af kommuneplanen gennemføres med dette tillæg til Kommuneplan 

2009. 

Området hvor linjeføringen ændres er præget af veje og terrænreguleringer, og 

landskabet vil ændres endnu mere af de kommende erhvervsbyggerier. Det vurderes, 

at den ændrede linjeføring ikke vil påvirke landskabet mere end den linje, der 

har været planlagt for tidligere, da man med den kommende planlægning for rammeområderne 

kan tilpasse bebyggelse til den nye linjeføring samt at ændringen 

ikke er voldsom set i forhold til de eksisterende vejanlæg i området. 

Kommuneplantillægget omfatter alene den konkrete projektændring og ændrede 

linjeføring af letbanesporet gennem kommuneplanens rammeområder 140909ER 

og 140910ER, der begge er udlagt til erhvervsformål og desuden offentlige funktioner. 

For så vidt angår den ændring af linjeføringen som foretages med tillæg nr. 

43 til Kommuneplan 2009 er det vurderet, at ændringen ikke kan være til skade for 

miljøet. Ændringen forudsætter således ikke supplering af den foreliggende VVMredegørelse. 

I kommuneplanens retningslinje Letbane i Aarhusområdet – etape 1 ændres letbanens 

linjeføring gennem rammeområderne 140909ER og 140910ER som angivet 

på nedenstående kortbilag: 

Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 907 

55

56 

Kommuneplanens rammer 

Der ændres ikke ved de gældende rammer for de 2 erhvervsområder. 

Retsvirkninger 

Opmærksomheden henledes på, at Byrådet i visse tilfælde kan modsætte sig opførelse 

eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen 

eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanen. 

Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 907

6k 

4g 

4m 

4i 4k 4l 

4f 

3a 

10a 

4a 

2e 

2f 

2d 

13ag 

13ab 

13t 

13ap 

12d 

11e 

13ak 

10q 

10ø 

10v 10æ 

11h 

10u 10br 10z 

10ba 10bg 

"c" 

6u 

6ae 

23f 

6af 

"x" 

5h 

6ab 

5z 5y 

5æ 

5p 

5t 

5r 

"i" 

11b 

9p 

14i 

9q 

9o 

"m" 

9m 

9l 

6aa 

6b 

"l" 

5n 

6g 

23e 

28 

6o 

33f 

6n 

4e 

5c 5i 

5b 

5m 

4n 

5e 

5v 

33e 

4p 

5u 

4q 

4o 

33a 

5x 

5f 

5q 

2a 

"d" 

2h 

2g 

2i 

17b 

1b 

10f 

6l 

24 

19c 

33b 

6r 

34 

6h 

6q 

6p 

6s 

6t 

8c 

7d 

"a" "e" 

29c 29a 

23d 

297æ 

297ø 

299cu 

297d 

297f 

14b 

9a 

6z 

6ac 

6ø 

15ø 

13aq 

15aa 

13o 

13m 

33c 

15ab 

9e 

33d 

14d 

12e 

13k 

6v 

21a 

14e 

20c 20a 

11k 

18d 

23b 

6ag 

11i 

6c 

15p 15v 

15g 

15q 

36 

13x 

15h 

15i 

13ad 

15k 

13u 

15l 

15an 

13ø 

15n 

15ag 13r 

15c 

15ae 

15ad 

15aq 

15æ 

13q 

297i 

297h 

297z 

297y 

297c 

"b" 

297e 

15x 

15e 

13ac 

13y 

15s 15o 

299cr 

299da 

299cp 

"am" 

299de 

299cm 

299co 

318 

299eg 

299cv 

14ai 

14af 

14s 

14u 

14ac 

13al 

297k 

297l 

297m 

297v 

297u 

297x 

297n 

297t 

297s 

297o 

297r 

297p 

297q 

297g 

297b 

99dz 

299c 

299h 

297a 

299eb 

299ec 

299ed 

299ee 

299ci 

299cø 

299a 

299cæ 

299dg 

299cq 

2 

299ea 

299dø 

299dæ 

299db 

299df 

299eh 

9s 

9h 

9t 

6ad 

6æ 

6y 

5o 

6x 

6a 

13r 

141d 

"q" 

141f 

141e 

141b 

13a 

141a 

14x 

14y 

14q 

14ag 

"r" 

14ah 

14v 

14ad 

14ae 

9k 

35 

9g 

14a 

13h 

"bz" 

13k 

13i 

13t 

13e 

13d 

"cc" 

13p 

13s 

14z 

14p 

14aa 

14æ 

14ø 

14t 

13g 

13q 

14o 

"s" 

14ab 

301 

303 

300 

299cn 

14n 

14m 

195 

13f 

271 

13l 

279 

278 

277 

13m 

232 233234 

235 

243 

244 

241 

242 

240 194 

261 

260 

259 

258 

257 256 

254 

255 

202 

"au" 

13b 

13c 

199n 199m 

199l 

13o 

268 

273 

272 

276 

275 

274 

264 

270 

269 

265 

266 

196a 

220 

219218 

263 262 

205 204203 198v 

199v 

199u 

199i 

280 

250 

252 251 

253 

283 

282 

281 

199f 

199g 

199h 

199k 

246 

247 

248 

192 

267 

287 

286 

285 

284 

196b 

199d 

288 

199b 

199c 

199e 

199x 

199y 

199z 

199t 

199ac 

199ab 

199aa 

199ø 

199æ 

199a 

249 

239 

77eh 

"br" 

77eu 

69dd 

71d 

71bø 

71be 

dp 71eæ 

1bn 

71ih 

71ii 71ik 

71dx 

77el 

77eb 

"cd" 

77fd 

77ei 

"dx" 

77ef 

77eg 

71go 

71ø 

71aa 

73br 

73bq 

77dø 

77fb 

77ec 

77du 

77ey 

77ed 

77c 

73ai 

73bt 

73ak 

73a 

73bp 

73aæ 

73aø 

73ba 

"t" 

73bs 

73bu 

73bo 

73ax 

73ay 

73az 

73bl 

73bm 

73bd 

73bc 

73bb 

73bn 

73bv 

73bx 

200 

199s 

199r 

199q 

199p 

199o 

73bk 

73bæ 

214 

201 

215 

216 

209 

206 

208 

207 

291 

290 

289 

217 

212 

211 

210 

292 293 

296 295 294 

213 

198æ 

198z 

198y 

198x 

198u 

198t 

198s 

198r 

198q 

198a 

198b 

198c 

198aa 

198ø 

2bz 

198g 

198h 

198f 

198i 

198k 

198e 

198l 

198d 

198m 

198ab 

225 

224 

221 

222 

198n 

223 

198o 

198p 

245 

229 

228 

227 

231 

197 

230 

226 

236 

237 

238 

2de 

302 

2di 

"fs" 

1gm 

ey 

ic 

79bg 

71cp 

71hg 

71ib 

eø 

71gn 

71lp 

71he 

71af 

71dq 

71bs 

7a 

2b 

4d 

2c 

22k 

22b 

22g 

"f" 

22n 

22e 

8d 8e 

8c 

9a 

4c 

16m 

12f 

7g 

"e" 

23b 

4h 

23e 

23a 

27a 

10bd 

2d 

10bo 

10bc 

26e 

10bk 

15u 

25d 

13æ 

10bf 

26c 

"v" 

10d 16g 

26d 

26t 26m 26u 

10bi 

10l 

26e 

10n 

10bn 

"y" 

10bb 

10bq 

10ab 

10t 

10p 

10bh 

10o 10k 

"u" 

"h" 

20a 

11a 

18y 

10 

8a 

22h 

56a 

"k" 

64g 

70 

64f 64e 

64d 

71 

72 

73 

40a 

64a 

64c 

74 

8f 8b 

63c 

63b 

18ar 

18an 

18f 

"a" 

5a 

6af 

6d 

6ad 

6ac 

6ab 

6aa 

7a 

6z 

6o 

6ar 

7n 

4o 

46 

75 

4p 

7d 

8g 

5l 

6m 

8i 

7e 

4k 

5k 

7c 

7i 

6e 

4aø 

5i 

7k 

5h 

6ao 

6r 

"n" 

7l 

5c 

5g 

6s 

7m 

6aq 

6y 

6v 

7q 

6at 

7s 

6al 

7r 

6am 

6æ 

7p 

7o 

6as 

7t 

6ag 

7v 

7u 

6p 

4q 

"p" 

4g 

96 

4c 

31c 

4r 

94b 

31d 

47b 

4f 

33c 

45a 

94c 

"g" 

18c 

90 

82 

94d 

5b 

6b 

6x 

6n 

Skejby, Aarhus Jorder 

Vejlby By, Vejlby 

Aarhus Markjorder 

Lisbjerg,, Aarhus Jorder 

Mål: 1:5000 

Dato: 21.06.2012 

Tegnet af: KMJ 


0 50 100 250m 

Matrikelkort 1 

Fra DR til Lisbjerg 

Bilag 1 

PLANLÆGNING OG BYGGERI BYPLANAFDELINGEN 

Lokalplangrænse 

Landzone 

Kommunalt ejet 

Areal der overføres fra 

landzone til byzone 

Matrikelkort pr. 

3. oktober 2011

Elev By, Elev 

Lisbjerg, Aarhus Jorder 

Terp, Aarhus Jorder 

Elsted By, Elsted 

Lystrup By, Elsted 

13q 

13o 

13n 

2aq 

"d" 

2bx 

1ci 

1ch 

1bv 

1ck 

1cl 

13r 

13l 

13m 

"n" 

2bn 

2az 

2bm 

2bz 

2bl 

2bk 2bi 

2bh 

"g" 

2ay 

2ax 

2bo 

2au 

2av 

52 

2am 

2ah 

"b" 

54 

57 

58 

13b 

13æ 

2a 

2ad 

2aø 

2ba 

2bc 

2bb 

2bd 

2be 

2bf 

2bg 

13ad 

13ai 

13ah 

4y 

4u 

16e 

4z 

4a 

59 

55 

4r 

51 

1 

13s 

13ac 

13a 

61 

60 

13ab 

13t 

13u 

13g 

13x 

13v 

13f 

13i 

13k 

13h 

3c 

3a 

74 

2an 

"u" 

72 

71 

16as 

16ap 

"f" 

3d 

50 

16c 

4c 

4f 

4d 

75b 

"e" 

4i 

4h 

"c" 

2bq 

2bp 

2p 

1db 

"v" 

73 

2q 

2bø 

2e 

2s 

2d 

2r 

2c 

"i" 

1bi 

1a 

12a 

2f 

1a 

2g 

"e" 

2h 

5q 

23b 

18ab 

18ø 

4az 

4ax 

4at 

4s 

4ay 

4as 

4av 

4ar 

4au 

4aq 

4am 

4ap 

4al 

4ak 

4æ 

4v 

4ai 

4ad 

4t 

18al 

4aa 

18am 

18ap 

18y 

18aæ 

1a 

18aø 

18ai 

18p 

18as 

18av 

18at 

18au 

18bc 

18q 

18r 

18ah 

18ag 

18a 

12ai 

15h 

ak 

12r 

l 

12as 

12ar 

12am 

14a 

12an 

12ao 

2a 

48b 

18bd 

1c 

"l" 

18ak 

18ba 

18o 

18az 

18ay 

18ax 

7g 

15a 

7t 

10i 

3r 

6a 

3d 

8o 

"h" 

8n 

8l 

3p 

3f 

1o 

10a 

9d 

1m 

"b" 

7i 

9h 

1k 

5o 

3q 

5l 

14f 

12af 

12ag 

12ah 

12ap 

12aq 

5p 

18b 

18ac 

6ai 

17a 

18n 

18af 

18ae 

18l 

4ah 

4ag 

4aæ 

4af 

4ae 

18i 

4ao 

17c 

4an 

13a 

12a 

15g 

7d 

7f 

10i 

10c 

9h 

9f 

9q 

"o" 

94f 

49a 

58 

50a 

29a 

30c 

94a 

59 

30a 

60b 

60c 

83 

60a 

56a 

"k" 

64g 

70 

64f 

64e 

64d 

71 

72 

73 

40a 

64a 

64c 

74 

94e 

8f 

8b 

63c 

64b 

61 

63b 

18ar 

18an 

18aa 

18t 

17f 

18f 

18g 

"i" 

1b 

38a 

38d 

16ø 

"c" 

16aa 

16y 

16z 

16æ 

16x 

89 

93 

16v 

81 

16a 

35c 

16h 

"a" 

5a 

6af 

6d 

6ad 

6ac 

6ab 

6aa 

7a 

6z 

6o 

6ar 

4o 

46 

75 

4p 

7d 

8g 

4a 

5l 

4z 

6m 

8i 

7e 

4k 

5k 

7c 

7i 

6e 

4aø 

5i 

7k 

5h 

6ao 

6r 

"n" 

7l 

5c 

5g 

6s 

7m 

6aq 

6y 

6v 

7q 

6at 

7s 

6al 

7r 

6am 

6æ 

7p 

7o 

6as 

7t 

6ag 

7v 

7u 

6p 

4x 

4ab 

4ac 

4y 

18z 

4q 

"p" 

4g 

96 

4c 

31c 

4r 

94b 

31d 47b 

4f 

33c 

45a 

94c 

"g" 

18c 

90 

82 

94d 

26ab 

"b" 

6ah 

6b 

6x 

4a 

12f 

"a" 

12g 

4p 

"c" 

12e 

24d 

24a 

6n 

1h 

1b 

4d 

2a 

4o 

4b 

6a 

8a 

9u 

7z 

6e 

7a 

7x 

7m 

5a 

32b 

5b 

6c 

5c 

24b 

23a 

3a 

2q 

23b 

15d 

28 

4h 

32a 

9e 

4l 

9c 

4e 

9s 

6g 

9b 

9a 

8b 

"i" 

8p 

"k" 

"l" 

10n 

10b 

9f 

29a 

10p 

11v 

68b 

11m 

11h 

"b" 

11æ 

"e" 

11r 

11b 

10s 

10a 

1cv 

1cs 

1bs 

1df 

1ap 

32b 

11a 

31 

5am 

11x 

11u 

"g" 

29 

11z 

11p 

10t 

10u 

"h" 

23 

28 

10h 

10q 

10z 

10m 

10y 

14a 

5ø 

5aa 

5ab 

5ai 

5ah 

5ag 

5ac 

5ad 

5ae 5m 

5æ 

5af 

15et 

5as 

5ax 

5ak 

5al 

5aæ 

5az 

5ay 

5at 

5au 

5av 

5ao 

5an 

5o 

5be 

5bf 

5aq 

5ap 

5ba 

5bb 

5bc 

5bd 

5c 

5dv 

5dn 

5dp 

5dy 

5du 

15dl 

15dm 

15dn 

50 

7b 

6ku 

10e 

20b 

8f 

10r 

8q 

9b 

4ad 

4ac 

4ø 

4aa 

5dx 

5ds 

5dt 

4æ 

4au 

4ak 

4am 

4at 

4h 

4y 

4z 

4af 

4ae 

4t 

4u 

4v 

5dq 

5dr 

4ai 

4ah 

4ag 

4x 

7f 

15ht 

15hs 

5dz 

4r 

4s 

4q 

4p 

4aq 

4ar 

4as 

6kt 

6kv 

5l 

5dø 

5dæ 

5ea 

5ec 

5do 

5eb 

4c 

5n 

7kb 

7ka 

6ki 

53az 

53ba 

53bc 

53bb 

53be 

53bd 

53y 

53x 

53co 

53a 

53ct 

53cs 

53cr 

53u 

53æ 53ab 

53ac 

53ø 

53aa 

53aø 

53cn 

53cl 

53ck 

53ci 

53cm 

53ch 

53cc 

53cg 

53z 

53cf 

53ce 

53cd 

53cq 

53cp 

53v 

53ae 

53ad 

53bæ 

53cb 

53ca 

53n 

53o 

53p 

20k 

20p 

53by 

53bu 

53bz 

53i 

53bø 

53t 

53k 

53l 

53m 

53bn 

53s 

53bv 

53bx 

53bh 

53bi 

53q 

53f 

53g 

53h 

9q 

19p 

19o 

19n 

1 

3e 

53av 

53ax 

53ay 

53aæ 

6kk 

6d 

7is 

7q 

7r 

7s 

6ko 

6kl 

6kn 

6km 

6ks 

6kp 

6kq 

6kr 

53ar 

53at 

53as 

53au 

53ag 

53ah 

53r 

53af 

53bl 

53br 

53bp 

53bk 

7iæ 

53ap 

53ao 

53an 

53aq 

53al 

53ak 

53ai 

7ae 

7l 

7n 

7k 

53bf 

53bs 

53bq 

53bo 

53bm 

53bt 

53bg 

17b 

16d 

53am 

7gn 

7gm 

7gl 

7bs 

7gk 

7bu 

24s 

24t 

7bt 

7ey 

7eb 

7dø 15cm 

15cz 

15cn 

7aq 

7ap 

7h 

7m 

7i 

7br 

7ez 

7ex 

7fe 

7fd 

7gi 

7fg 7fh 

7ff 

7fp 

7fn 7fo 

7fb 

7fa 

7eø 

7eæ 

7fk 

7fi 

7ft 

7fs 

7fq 7fr 

7go 

7au 

7at 

7ir 

7am 

7fl 

7fc 

7hø 

7ay 

7ax 

7av 

7eg 

7gb 

7en 

7em 

7el 

7gf 

7fx 

7fv 

7fu 

7fm 

7eh 

7ei 

7gc 

15ct 

15cs 

15dd 

15dc 

7gh 

7ib 

7gd 

7gg 

7iø 

7az 

7ba 

7bb 

7bc 

7ln 

15cr 

15cq 

15cp 

15co 

15bø 

15db 

15cø 

15da 

15cæ 

7ge 

7ek 

7ea 

15de 

15id 

15dy 

7iz 

7kg 

7lq 

15cu 

15cv 

15cx 

15ca 

7mh 

7mf 

7mg 

7me 

7ac 

7ad 

7p 

7o 

7ak 

7ah 

7aa 

7ab 

7ø 

7æ 

7z 

7t 

7u 

7v 

7x 

4ao 

4ap 

4o 

7as 

7ar 

7ao 

7af 

7an 

7ag 

7bg 

7al 

7bh 

7ai 

7bk 

7bl 

7y 

7bm 

7km 

7bn 

7kl 

7kk 

7bo 

7ki 

7kh 

7it 

7bp 

7bq 

7be 

7bf 

7ky 

7kv 

7bi 

7iv 

7kæ 

7kz 

7im 

7ko 

7kn 

7lb 

7kø 

54 

7kq 

7kp 

7ku 

7kt 

7ks 

7bd 

7kx 7lh 

7lg 

7ld 

7kr 

7lc 

7la 

7kc 

7kd 

7lm 

7ll 

7lk 

7li 

7lf 

7le 

7ix 7lo 

7lr 

7lt 

7lu 

7lv 

7lx 

7lø 

7lz 7læ 

7ly 

7mc 

7ma 

7mb 

7iy 

7lp 

7ls 

7md 

7kf 

7mo 

7ms 

7iu 

15ba 

15hi 

33h 

33ad 

33ab 

9oe 

9ny 

15eb 

15il 

"n" 

"ø" 

"l" "o" 

9cq 

2o 

2l 

2br 

2f 

2ac 

2ab 

29t 

29r 

29c 

15bk 

31c 

15av 

15æ 

75c 

15hn 

15bd 

15be 

15bs 

15x 

15au 

15an 

15ao 

15al 

15ad 

15bt 

15af 

15ag 

15am 

15bv 

15hm 

15hl 

15hk 

15ho 

15hp 

15hq 

15hr 

15as 

15bi 

15aa 

15bu 

15by 

15bx 

29q 

29i 

29k 

31b 

15r 

15n 

2bv 

2bu 

2bt 

2æ 

2by 

2b 

2ø 

29m 

29e 

29o 

2af 

29a 

29s 

2aa 

15q 

15p 

15ak 

15m 

15ar 

15at 

15fd 

15hz 

15hu 

15hy 

15hv 

15hx 

15ai 

15ah 

15ip 

33p 

"u" 

2n 

2m 

2h 

2bs 

33o 

2k 

2i 

2g 33n 

33d 

29b 

29h 

"y" 

29d 

15g 

15o 

"e" 

15ac 

15ab 

15l 

15i 

33s 

33k 

33i 33g 

33ac 

33ae 

33q 

33e 

33r 

33x 

15bl 

15v 

15s 

33ø 

33t 

33u 

33v 

15br 

15bq 

7mn 

7mm 

7mk 

7mi 

7ml 

33y 

33z 

15bf 

7mp 

7mq 

7mr 

7ke 

15bn 

15bo 

15bp 

15ia 

15ik 

33a 

33af 

15bc 

33æ 

"æ" 

15ig 

33b 

1cp 

1cq 

1cr 

1ct 

67 

66 

65 

68a 

1aa 

1cu 

1ab 

1v 

1ai 

1x 

1dg 

64 

62 63 

68c 

11t 

11s 

1ar 

28x 

28r 

28q 

28p 

28o 

5s 

5t 

5x 

5y 

1au 

1at 

28i 

1as 

1æ 

1d 

1s 

1p 

1o 

1n 

1q 

1r 

1cæ 

1cz 

1ø 

1cy 

1am 

1an 

1cx 

1ao 

28h 

28k 

28n 

1cm 

1da 

1cn 

5q 

5r 

28m 

28t 

28l 

15ea 

"d" 

28s 28g 

28a 

28v 

28f 

1f 

1ak 

1al 

1de 

1k 

1l 

1m 

1ac 

1u 

2as 

1h 

1dd 

1i 

1ad 

1z 

15dz 

5z 

5v 

15es 

15eæ 

15ez 

5u 

28y 

28b 

28e 

28d 

15fa 

15eø 

15ey 

15fc 

15ex 

15ev 

2at 

15en 

15eo 

15ic 

15e 

28z 

28æ 

28c 

15ff 

15fg 

15el 

15eu 

15im 

15dx 

5aø 

15ei 

15ek 

2bæ 

2aæ 

"t" 

15eq 

15io 

15ep 

15b 

15ee 

15hæ 

15ef 

15eg 

15em 

15eh 

15er 

15dp 

15dq 

15dr 

15hø 

15ds 

15dt 

15du 

15ii 

15dv 

2ag 

2ae 

15bh 

15d 

15do 

15ib 

15dh 

15di 

15dk 

15aq 

1g 

1y 

1cø 

2ar 

2ca 

1co 

26a 

15c 

15a 

Mål: 1:5000 

Dato: 21.06.12 

Tegnet af: KMJ 


0 50 100 250m 

Matrikelkort 2 

Fra Lisbjerg til Lystrup 

Bilag nr. 2 



Landzone 

Kommunalt ejet 

Areal der overføres fra 

landzone til byzone 

Matrikelkort pr. 

3. oktober 2011

Nehrus Allé 

Randersvej 

Nehrus All (Neh) 


40 m 

Standsningssted 

DR 

Olof Palmes Allé 

Placering for 

vendelanlæg 

Olof Palmes All (Opa) 

Omformerstation 




30 m 


Bredstrupgårdsvej 

Brendstrupgårdsvej 

Aarhus Universitetshospital 



Aarhus Universitetshospital, Skejby 

Skejby Sygehus (Ssy) 

Tueager 

Herredsvej 

Herredsvej 

I 

I 

Skejby 



Skejby 

Skejby landsby 

Omformer- 

station 

Herredsvejs forlægning 

85 m 

Regnvandsbassin 


Mulig fremtidig perron 

Muligt standsningssted 

Skejby nord 

Humlehusvej 

Humlehusvej 

Dæmning 

Fundament til 

h jsp ndingsmast 

Søftenvej 

Bro 

Søftenvej 

Bro over Egåen 

Gl. Søftenvej 

Dæmning 

100 m 

Bro 

Djurslandsmotorvejen 

Bro 



Dæmning 

Parker & Rejs anlæg 

Lisbjerg Syd (Lis) 



Lisbjerg Syd 

Bro over Klokhøjen 

Randersvej 

I 

I 

Randersvej 


Lisbjerg 

station 

Omformer- 

Lisbjerg Lisbjerg (Lib) (Lib) 

40 m 

25 m 

I 

I 

Projektering mod 

Lisbjerg Skole p g r 

Lisbjerg Bygade 

integreret i skr ningsgr nse 

Lisbjerg Bygade 

Bygaden i Lisbjerg 

Fremtidigt vejanl g ikke 



Lisbjerg 

Illustrationsplan 

Bilag nr. 5 

Signaturforklaring 



Letbanetracé 

Letbanetracé med 

skærver el. grønt 

Cykel- og gangsti 

Grønt letbanetracé 

VVM - linje 

Placeringsmulighed 

for fælles cykel- og 

gangsti 

Skråningsanlæg/ 

arealreservation 

Broer 

Krydsende stier 

i niveau 

Krydsende stier i 

niveau med 

letbanetracéet 

§ 3-områder 


for perronanlæg 


Perron 


for omformerstation 


Lisbjerg 

0 50 100 250m 

Mål: 1:5000 

Dato: 21.01.12 

Tegnet af: NIRAS (POJ) 


Lokalplankort 


Servicevej til 

omformerstation og 

standsningssted 

Placeringmulighed 

for broer 


for regnvandsbassin 

Skråningsanlæg - 

dæmning 


afgravning 

Eksisterende 

højspændingsledning 

Varmetransmissionsledninger 

Mål: 1:5000 

Bilag nr. 3 

Dato: 21.06.12 


rettet af KMJ 

PLANLÆGNING OG BYGGERI BYPLANAFDELINGEN


70 m 

Randersvej 

Lisbjerg 

Lisbjerg 



Lisbjerg Øst 

40 m 


Bro 

Bro 

Terp 

Lisbjerg Bæk 

Larsmindevej 

Larsmindevej 


Elstedvej 

Elstedvej 


Elev 

Bueris Bæk 

Grenåbanen 

Høvej 

Høvej 



Ellebækken 

Faunapassage 



Letbanetracé med 

skærver el. grønt 

Grenaabanens 

tracé 


niveau med 

letbanetracéet 


for perronanlæg 


for omformerstation 


for regnvandsbassin 

Lystrup 

Servicevej til 

omformerstation og 

standsningssted 


for broer 


dæmning 


afgravning 

Eksisterende 

højspændingsledning 

Varmetransmissionsledning 


for faunapassage 

10 m 

Lystrupvej 

Lystrupvej 

Lystrup 

0 50 100 250m 


Lokalplankort 

Bilag nr. 4 


Lystrup 


Sønderskovvej 

Mål: 1:5000 

Dato: 26.06.12 


rettet af KMJ 


Sønderskovvej



DR 





Brendstrupgårdsvej 



Aarhus Universitetshospital, Skejby 

Tueager 

Herredsvej 


Skejby 

Skejby landsby 

Omformerstation Regnvandbassin 


Humlehusvej 

Muligt standsningssted 

Skejby nord 

Søftenvej 

Bro 

Gl. Søftenvej 

Bro 




Lisbjerg Syd 

Bro 

Parker & Rejs anlæg 

Klokhøjen (Parralelvej) 


Lisbjerg 

Randersvej 




Bilag nr. 5 


Lisbjerg 


Fælles cykel- og 

gangsti 



Broer 


niveau med letbanen 




Højspændingsledning 

og ny mast 

Mål: 1:5000 

Dato: 30.01.12 


PLANLÆGNING OG BYGGERI BYPLANAFDELINGEN


Lisbjerg 



Lisbjerg Øst 


Bro 

Lisbjerg Bæk 

Larsmindevej 


Elstedvej 


Elev 

Grenåbanen 

Bueris Bæk 

Faunapassage 


Høvej 


Ellebækken 

Faunapassage 

Lystrup 

Lystrupvej 



Bilag nr. 6 


Lystrup 




Fælles cykel- og 

gangsti 



Broer og 

faunapassager 


niveau med letbanen 




Mål: 1:5000 

Dato: 21.06.12 


rettet af KMJ 


Sønderskovvej

Aarhus Kommune 

Planlægning og Byggeri 

Byplanafdelingen 

Juli 2012 

Lokalplan nr. 907

907 - Letbane i Aarhus - Strækningen fra Nehrus Allé til ... - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?