hvordan bliver tobak til røg, og hvad indeholder røgen? - Gå op i røg

16 www.op-i-røg.dk
KAPITEL 2:
HVORDAN BLIVER
TOBAK TIL RØG, OG
HVAD INDEHOLDER
RØGEN?
Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke
skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten
tændes, og der dannes røg, at cigaretten bliver sundhedsskadelig.
Hvad sker der egentlig, når cigaretten tændes? Og hvordan kan
cigaretten blive ved med at gløde?
Umiddelbart ser røg ret harmløs ud, så hvorfor er den så skadelig
for rygeren og for omgivelserne? Hvad indeholder røgen? Og
hvorfor indeholder røgen andre og flere skadelige stoffer end den
rene tobak?

GÅ OP I RØG | Kræftens Bekæmpelse
www.op-i-røg.dk 17

Kapitel 2:
Ordforklaring (*)
Oxygen: Oxygen findes i
luften som to oxygenatomer
(O2) og er en klar og lugtløs
gas. Kaldes også ilt.
Molekyler: Molekyler indeholder
flere atomer, som
holdes sammen af kemiske
bindinger.
Atom: Et atom udgør den
absolut mindste del af et
grundstof. Alt stof, der
omgiver os, er opbygget af
atomer.
Gasser: Er en luftart. En
gas har hverken et bestemt
rumfang eller en bestemt
form.
Kuldioxid, carbondioxid,
CO2: En klar og lugtfri gas.
Kuldioxid dannes ofte ved
nedbrydning og forbrænding
af andre stoffer.
Kulilte, carbonmonooxid,
CO: En klar og lugtfri gas.
Gassen kan forgifte eller
kvæle ved indånding.
Oxidation: Når et stof
reagerer med oxygen eller
lignende, bliver stoffet
oxideret, og der er sket en
oxidation af stoffet.
Stoffer: Er en fællesbetegnelse
for alle molekyler og
atomer uanset størrelse og
tilstandsform (gas, væske
eller fast).
18 www.op-i-røg.dk
En cigaret tændes og brænder
De fleste har nok set en cigaret blive tændt og røget, det forekommer umiddelbart
ganske enkelt. Der stryges en tændstik, cigaretten tændes, der suges luft
gennem cigaretten, som begynder at gløde og brænde langsomt op. Går man
lidt tættere på processen og undersøger, hvad der rent kemisk sker, er det at
tænde en cigaret ikke helt så simpelt. Det kan du læse mere om i det følgende.
At tænde en cigaret – set med kemiske øjne
For at tænde en cigaret skal man tilføre energi. Det kan ske ved at bruge varmen
fra en lighter eller en brændende tændstik. Når der er tilstrækkeligt med energi,
starter der en forbrænding af tobakken. Forbrændingen bliver større og bedre
ved at tilføre ekstra luft eller rettere luftarten oxygen* (O2). Når man suger på
cigaretten, kommer der masser af luft ind gennem gløden. Dermed tilføres der
ekstra oxygen, udover den oxygen der altid vil være i rummet lige omkring cigaretten.
Ilden fra tændstikken tilfører den mængde energi, der skal til, for at gløden kan
dannes, og forbrændingen af cigaretten kan startes. Der er startet en række
kemiske reaktioner (opgave 2.1). Når gløden ulmer, kan forbrændingen af tobakken
fortsætte af sig selv, hvis der tilføres oxygen. Temperaturen kommer op
på omkring 900 o C i gløden, når der suges på cigaretten, og omkring 600 o C når
gløden ulmer (forsøg 2.1).
Cigaretten gløder – fuldstændig eller
ufuldstændig forbrænding
Når cigaretten gløder, sker der en forbrænding. Ved forbrændingen nedbrydes
der kemiske bindinger i molekylerne* i tobakken, og der dannes mindre molekyler.
For at bryde bindingerne i molekylerne skal der bruges oxygen (O2). Ved
denne nedbrydning af de kemiske bindinger dannes der et overskud af energi,
som betyder, at forbrændingen af tobakken fortsætter.
Hvis der er rigeligt af oxygen tilstede, vil forbrændingen være fuldstændig, som
betyder, at molekylerne i tobakken vil blive nedbrudt til simple gasser* som kuldioxid*
(CO2) og vand (H2O). Hvis der ikke er nok oxygen tilstede, vil der ske
en ufuldstændig forbrænding, der medfører, at der blandt andet dannes kulilte*
(CO) i stedet for kuldioxid (opgave 2.2).
Ved den ufuldstændige forbrænding er der stadig bundet energi i molekylets
kemiske bindinger. Den bundne energi vil blive frigivet ved yderligere forbrænding.
På den måde bliver kulilte oxideret*, fordi den modtager mere oxygen, og

derved bliver kulilte til kuldioxid. Ved denne oxidation frigives der energi. En
kemisk reaktion, hvor der frigives energi, kaldes en exoterm reaktion, mens en
kemisk reaktion, hvor der skal tilføres energi, for at den kan forløbe, kaldes en
endoterm reaktion (figur 2.1) (opgave 2.3).
Figur 2.1. Illustration af en endoterm og en exoterm reaktion. For at holde vand i kog skal
der hele tiden tilføres varme - fordampning af vand er altså en endoterm reaktion. Når en
rumraket sendes af sted, udvikles der masser af energi - denne reaktion er altså exoterm.
Røgens vej gennem cigaretten – hvad sker der?
Når man suger på en tændt cigaret, så trækker man røgen og stofferne* i røgen
ind gennem cigaretten. Vejen gennem cigaretten kan opdeles i fire zoner:
Glødezonen, pyrolyse- og pyrosyntesezonen, destillationszonen og kondensationszonen
(figur 2.2). I hver af zonerne sker der forskellige kemiske reaktioner
med stofferne i røgen, og der dannes i alt over 4000 forskellige kemiske forbindelser
på røgens vej gennem cigaretten.
Pyrolyse- og pyrosyntesezonen
Glødezonen
Destillationszone
Kondensationszone
Figur 2.2 Illustration af en cigaret med angivelse af de forskellige zoner og dermed ændringer
røgen gennemgår, når den suges ind igennem cigaretten.
GÅ OP I RØG | Kræftens Bekæmpelse
Opgave/forsøg
Opgave 2.1: Kan
alle kemiske reaktioner
startes med ilden
fra en tændstik?
Forsøg 2.1: Mål selv
hvor varm en tændt
cigaret kan blive.
Opgave 2.2: Hvor
meget oxygen skal
der bruges, for at
forskellige forbrændinger
bliver fuldstændige?
Opgave 2.3: Er
vandpiberygning en
endoterm eller exoterm
reaktion?
?
www.op-i-røg.dk 19

Kapitel 2:
Ordforklaring (*)
Organiske stoffer: Er
opbygget af et kulstofskelet.
Det vil sige de fleste stoffer,
der indeholder kulstof (C).
Uorganiske stoffer: Er i
princippet alle stoffer, der
ikke indeholder kulstof (C).
Der findes dog undtagelser,
for eksempel hører kuldioxid
(CO2) og kulilte (CO)
til i gruppen af uorganiske
stoffer.
Syre: Et molekyle eller en
ion, der kan afgive én eller
flere hydrogenioner (H + )
til en base. Eksempelvis
indeholder organiske syrer
gruppen –COOH.
Aldehyder: Organiske
stoffer, som indeholder
gruppen: –CHO.
Alkaner: Organiske stoffer,
der indeholder carbonatomer
(C) og hydrogen (H).
De kemiske bindinger i stoffet
er alle enkeltbindinger.
Alkoholer: Kemiske forbindelser,
som indeholder
en eller flere hydroxylgrupper
(OH-grupper). Kendte
alkoholer er træsprit, samt
ethanol der er den alkohol,
vi kender fra øl, vin og
spiritus.
Masseprocent: Et mål for
mængden af et stof i en
blanding af andre stoffer.
20 www.op-i-røg.dk
I glødezonen sker selve forbrændingen af tobakken. Lige efter glødezonen er
næsten alt oxygen (O2) brugt op.
Når røgen forlader glødezonen og kommer til pyrolyse- og pyrosyntesezonen,
vil der ikke længere være oxygen til stede. I denne zone opdeles nogle af molekylerne
i røgen til mindre stoffer, som senere sættes sammen til nye molekyler
(forsøg 2.2).
Når røgen kommer til destillationszonen, vil de mest stabile stoffer og dem med
lavere kogepunkt blive ved med at være i røgen. De resterende stoffer vil kondensere,
det vil sige, at de går fra at være gasser til at blive flydende. Når der
ryges mere af cigaretten, vil de flydende stoffer fordampe eller forbrændes.
Når stoffer på denne måde adskilles fra hinanden ud fra deres kogepunkt og
stabilitet, siger man, der sker en destillation.
Efter destillationszonen kommer røgen igennem kondensationszonen. I denne
zone vil flere af stofferne kondensere, da temperaturen falder inde ved munden.
Når man ryger mere af cigaretten, og glødezonen nærmer sig filteret og
munden, så vil stofferne igen blive til gasser (fordampe), og kommer nu ned i
rygerens lunger.
Røgen – hvad indeholder den?
Når man ryger en cigaret, så opstår der over 4000 stoffer ved forbrændingen
ned gennem cigaretten. Stofferne kommer via røgen ned i rygerens lunger eller
ud i luften, hvor rygeren sidder med cigaretten. Man kan opdele røgen i to
typer af røg. De to typer kalder man hovedstrømmen og sidestrømmen. Hovedstrømmen
er den røg, der trækkes igennem cigaretten og ind i munden,
når der suges, og sidestrømmen er den røg, som dannes, når der ikke suges på
cigaretten. Når man udsættes for passiv rygning, så er det fra sidestrømmen, og
røgen som rygeren puster ud.
Stofferne der dannes ved rygning kan inddeles i organiske stoffer* og uorganiske
stoffer*. De organiske stoffer kan igen inddeles i grupper i forhold til deres
egenskaber som for eksempel syrer*, aldehyder*, alkaner*, alkoholer* (opgave
2.4) (figur 2.3).
I debatten om cigaretter og rygning bruger man ofte ordene tjære, kulilte (CO)
og nikotin, fordi det umiddelbart er de stoffer, der er mest sundhedsskadelige
i forbindelse med rygning. Det er også de tre stoffer, som skal fremgå af cigaretpakkens
varedeklaration. Men hvad er tjære, kulilte og nikotin egentlig? Det
kan du blive klogere på ved at læse det følgende.

Figur 2.3. Røgen fra cigaretter indeholder over 4000 forskellige kemiske forbindelser. En
del af denne kemi findes også i produkter fra vores hverdag. Produkter vi ellers aldrig ville
komme ind i vores krop.
Tjære
Tjære er en fællesbetegnelse for tyktflydende brunsorte væsker, der dannes
ved forbrænding af fx kul, træ, halm, tobak.
Tobaksrøgen i hovedstrømmen består i masseprocent* af 87 % gasser, 8 % gasser
der kan kondensere (kondenserbare) og 5 % partikler (opgave 2.5). Det er
de kondenserbare gasser og partiklerne, der samles og bliver til tjæren (figur
2.4).
Figur 2.4. De fleste stoffer, der kommer
ud af tobaksrøg, er gasser, som bliver
ved med at være gasser. En mindre del
er kondenserbare gasser, der fortættes
og kondenserer. Endelig indeholder
røgen en lille mængde partikler. Partiklerne
og de kondenserbare gasser
danner tilsammen tjære.
Gas
Kondenserbar
Partikler
Tjæren sætter sig i filteret og i lungerne som en masse, der ligner den tjære,
man bruger på veje. Det er deraf navnet kommer (figur 2.5). Tjæren indeholder
de fleste af de 4000 stoffer, der dannes ved rygningen, herunder alle de mere
end 40 stoffer der er kræftfremkaldende.
GÅ OP I RØG | Kræftens Bekæmpelse
Opgave/forsøg
Forsøg 2.2: Kan du
vise, at en forbrænding
bruger oxygen?
Opgave 2.4: Hvilken
kemi findes i tobaksrøgen?
Opgave 2.5: Hvad
er masseprocent,
volumenprocent og
tilstandsformer?
?
www.op-i-røg.dk 21

Kapitel 2:
Ordforklaring (*)
Røde blodlegemer: En
celletype i blodet. De røde
blodlegemer transporterer
oxygen ud til kroppens
celler ved hjælp af stoffet
hæmoglobin.
EU-direktiv: Retningslinje
udstedt af EU, for hvordan
noget skal udføres.
22 www.op-i-røg.dk
Figur 2.5. Den sorte masse, der kommer ud af cigaretter, kaldes for tjære. Denne tjære
sætter sig i cigaretfiltret, i lungerne, på vægge, i gardiner og andre steder, hvor røgen kommer
hen. Man kalder også det tyktflydende sorte stof, der hældes ud på vejene, for tjære.
Tjære fra cigaretter og tjære fra vejene er to forskellige stoffer, men stofferne har samme
konsistens og udseende.
Hvor meget tjære, der afsættes i lungerne, afhænger af mange forskellige forhold.
Hvordan man ryger en cigaret, hvor dybt der inhaleres, temperaturen i
gløden, længden af skoddet, cigarettens struktur og meget mere. Og så selvfølgelig
hvor ofte man ryger. Det er muligt at beregne, hvor meget tjære en ryger
cirka bærer rundt på i lungerne (opgave 2.6).
Kulilte
Kulilte (CO) er en gas, som dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk
materiale, som der for eksempel er i tobak. Kulilten binder sig til de røde blodlegemer*
i blodet. De røde blodlegemer transporter oxygen (O2) rundt i din krop.
Når kulilten sætter sig på dem, kan de ikke længere transportere den samme
mængde oxygen rundt, som før kulilten kom ind i blodbanen. Det betyder, at
kroppen kommer til at mangle oxygen.
Nikotin
Nikotin findes både som gas og i tjæren. Nikotin er et farveløst, flydende og
giftigt stof fra tobaksplanten, der har været anvendt som et middel til at dræbe
insekter. Nikotin er en nervegift og ved indtag kan man få kvalme, hovedpine
og hjertebanken. Hvis man indtager 50 mg nikotin, bliver man forgiftet med
kramper, diarré, åndedrætslammelse, og man vil muligvis ikke overleve. Ved
et konstant forbrug af mindre doser, som ved rygning, bliver man vænnet til
nikotinen, så det kommer til at virke stimulerende. Man bliver samtidigt også
afhængig af nikotinen.

Varedeklaration
I den danske lov om regulering af tobak og i et EU-direktiv* er der fastsat grænser
for, hvor meget tjære, nikotin og kulilte (CO) en cigaret må afgive. Grænserne
er: Maksimum 10 mg tjære, 1 mg nikotin og 10 mg kulilte. Der skal på
cigaretpakkens varedeklaration angives, hvor meget der afgives af hvert stof
per cigaret i pakken (figur 2.6).
Rygning
kan dræbe
S M O K E
Tjære 10 mg
Kulilte 9 mg
Nikotin 0,1 mg
Figur 2.6. En cigaretpakke med deklaration. Der skal angives hvor meget tjære, nikotin og
kulilte, som røgen fra en cigaret indeholder.
For at kunne angive mængden af hvert stof på varedeklarationen skal tobaksindustrien
foretage målinger under bestemte standardmetoder på specielle rygemaskiner.
Der skal suges 35 ml pr. sug, der skal suges én gang pr. 60 sek. og
varigheden af hvert sug skal være 2 sek.
Tobakken er næsten ens i alle cigaretmærker, så hvordan kan der være forskel
på varedeklarationerne? Det skyldes, at tobaksindustrien snyder standardrygemaskinerne
ved at lave mikroskopiske huller i papiret lige over filtret. Herved
er det ikke længere den reelle mængde tjære, nikotin og kulilte i cigaretten, der
bliver målt og angivet på cigaretpakken (opgave 2.7).
Hvad bruges tilsætningsstofferne til?
Tobakken i cigaretter er stort set ens i alle cigaretmærker. Alligevel er der forskel
i smag og oplevelse fra mærke til mærke - der må altså være noget andet i
cigaretter end tobak. Cigaretmærkers forskellige smag skyldes de tilsætningsstoffer,
der kommer i cigaretterne. På verdensplan bruges der over 600 forskellige
tilsætningsstoffer i cigaretter (opgave 2.8).
20
GÅ OP I RØG | Kræftens Bekæmpelse
Opgave/forsøg
Opgave 2.6: Har en
storryger ti gange så
meget tjære i lungerne
som en, der
ryger to cigaretter om
dagen?
Opgave 2.7: Hvorfor
kan der blive målt
forskelligt indhold
af tjære, nikotin og
kulilte i cigaretter,
der indeholder den
samme tobak?
Opgave 2.8: Hvilke
tilsætningsstoffer
anvendes i vandpibetobak
og Blå Kings?
?
www.op-i-røg.dk 23

Kapitel 2:
Ordforklaring (*)
Tilsætningsstoffer: Er
stoffer, som man tilsætter
fødevarer og tobak for at
ændre på næringsværdien,
holdbarheden, farve, lugt,
smag m.m.
24 www.op-i-røg.dk
Tilsætningsstoffernes officielle funktion
Her kan du se, hvilke officielle funktioner tilsætningsstofferne i cigaretter har:
• Aromastoffer: Er den største gruppe af tilsætningsstoffer. Aromastofferne
skaber duft og smag i de enkelte cigaretmærker, med for eksempel mentol
og kakao
• Forbrændingsregulerende stoffer: Tilsættes for at ændre den måde, hvorpå
forbrændingen finder sted. Natriumcitrat er et eksempel på et forbrændingsregulerende
stof
• Fugtighedsbevarende stoffer: Bevarer tobakkens fugtighed, som for eksempel
glycerol
• Fyldstoffer: Fyld i tobakken, som fx cellulose
• Konserveringsmidler: Holder tobakken frisk, så den ikke går i forrådnelse.
Her benyttes for eksempel benzoesyre
• Solventer: Er opløsningsmidler, der opløser de andre tilsætningsstoffer. Den
egenskab har for eksempel ethanol
Ud over disse officielle funktioner, så har tilsætningsstofferne også andre mere
ufine egenskaber, der er uofficielle og måske udnyttes af tobaksindustrien.
Tilsætningsstoffernes andre egenskaber
Nogle af tilsætningsstofferne gør det lettere at starte med at ryge, og andre
gør rygeren hurtigere afhængig af cigaretterne. Næsten alle, der har prøvet at
ryge, kan huske, at den første cigaret ikke var nogen særlig rar oplevelse. Det
smagte ikke godt, det rev i næse og svælg, og man blev meget dårlig. Det var
også svært at inhalere, fordi det gjorde ondt i lungerne. Lungerne skulle vende
sig til at få røg ned (forsøg 2.3). For at gøre dette lettere er det muligt at gøre
røgen mild og behagelig ved hjælp af tilsætningsstoffer. Når man for eksempel
tilsætter mentol, bedøver man nerverne, så de ikke påvirkes af røgen, og
mentol udvider lungerne og giver en kølende fornemmelse. Andre tilsætningsstoffer
sørger for hurtigere optagelse af nikotin og en større effekt af nikotins
virkning.

Tilsætningsstoffernes skadelige virkninger i kroppen
Flere af tilsætningsstofferne er skadelige for lungerne og kroppen. Nogle af
dem er direkte ætsende på lungevævet, da de har syre-base egenskaber, og
andre påvirker cellerne i lungerne på en måde, så cellernes vækst bliver forkert.
En del af tilsætningsstofferne bliver optaget og transporteret rundt i kroppen,
hvor de gør skade andre steder. Men skaderne, der er forårsaget af tilsætningsstofferne,
er intet set i forhold til de skader, der opstår på grund af de over 4000
stoffer, der dannes under forbrændingen af tobakken.
GÅ OP I RØG | Kræftens Bekæmpelse
Opgave/forsøg
Forsøg 2.3: Hvor
mange begynder at
ryste eller kaster op
efter første cigaret?
?
www.op-i-røg.dk 25