Nr. 2 - Maj 2009 En ny pinse

Nr. 2 - Maj 2009
DDANMMARKS KATOLSKE KVINDEFORENING
DKKF-Nyt
En ny pinse
Katolik, kend din kirke
WUCWO bliver 100 år
DKKF-weekend på Øm
Afrikas kvinder og paven
Fællesskabets dag 2009

DKKF-Nyt
Medlemsblad for Danmarks
Katolske Kvindeforening.
REDAKTIONSGRUPPE
Jytte M. Hansen
Kate Hovgaard Jakobsen
Vivian Tiedemann, ansv.
REDAKTIONENS ADRESSE
Vivian Tiedemann
Vesterbrogade 28, 3. th.
1620 København V
Telefon 3325 9340
Telefax 3325 9341
E-mail vivian@tiedemann.dk
Indhold
Nyt fra bestyrelsen 3
Katolik, kend din kirke 4
WUCWO bliver 100 år 7
WUCWO's Bededag 9
Grethe Dohm in memoriam 10
Weekend med generalforsamling 11
Afrikas kvinder og paven 14
Fællesskabets dag 2009 16
DKKF's legater 18
Mødekalenderen 19
Forsidebillede:
En ny pinse - det var pave Johannes den
23.'s ønske for Kirken - og vores ønske
for DKKF ...
Næste nummer af bladet forventes at udkomme
ultimo august 2009. Deadline for
indsendelse af stof og mødemeddelelser
til næste nummer er 1. august 2009.
Send om muligt stof og meddelelser på
diskette eller pr. e-mail.

Invitation til deltagelse i kfd-landsstævne i Mainz
28. - 30. august 2009
Vores venner i kfd Hamburg, med formand Brigitte Frodermann i spidsen,
ønsker at bevare kontakten med de danske medlemmer i DKKF og
har foreslået kfd's landsorganisation at invitere danske medlemmer med
til forbundets årlige landsstævne i Mainz. Det blev godkendt - og det er
derfor en glæde for os hermed at kunne viderebringe invitationen til
DKKFs medlemmer.
Vi må sende to deltagere.
Der kommer deltagere fra alle lokalforeninger i Tyskland.
Weekenden starter fredag eftermiddag med indkvartering og slutter
søndag efter frokost.
Temaet er Valg af kvinder - kvinders valg. Dette tema er aktuelt i
Tyskland, fordi stævnet ligger tæt på det tyske forbundsdagsvalg, men
valg af kvinder - kvinders valg - er ikke kun aktuelt i partipolitik; det er
særdeles nærværende i de beslutninger, som kvinder skal tage i deres liv
som kvinde, mor, erhvervsaktiv, troende, forbruger osv.
Weekenden bliver ledet af dr. Rosa Jahnen fra hovedkontoret i
Düsseldorf og består bl.a. af oplæg, gruppearbejder, sang og dans.
Programmet kommer i løbet af maj.
Selve stævnet er gratis - du skal selv betale togbilletten.
Har dette din interesse, så send din tilmelding til Benedicte (se bagsiden
af bladet).
3

Katolik, kend din kirke!
Af Iben Thranholm
Den katolske Kirke og især pave
Benedikt den 16. har været i stærk
modvind i verdenspressen de seneste
par måneder.
Først var der pavens tale i julen,
hvor han blev citeret for sige, at
omfanget af problemet med
homoseksualitet var at sammenligne
med udryddelsen af regnskoven.
Til trods for, at paven slet
ikke nævnte ordet homoseksualitet
i talen, var det dét, som alle
medier fokuserede på.
Kort tid efter var Fanden løs
igen. Denne gang var det pave
Benedikts dialog med det ekskommunicerede
Pius X Selskab og
særligt et af dets medlemmers historiesyn,
som skabte balladen.
Biskop Richard Williamson havde
kort forinden på svensk fjernsyn
sagt, at han ikke mente, at der var
nær så mange jøder, der var blevet
slået ihjel i gaskamrene, som antaget.
Det vakte naturligvis ramaskrig
overalt i medierne. Ingen
skrev eller talte om, at pave
Benedikt lige siden sin tid som
præfekt for Troslærekongregationen
har arbejdet ihærdigt for tætte
forbindelser mellem det jødiske
4
folk og Den katolske Kirke. Paven
blev i stedet også udråbt som holocaustfornægter.
Dernæst bragede sagen løs med
den ni-årige brasilianske pige, der
ventede tvillinger som resultatet af
stedfaderens misbrug. Moderens
valg om at få foretaget en abort på
pigen udløste en ekskommunikation,
som atter trak store overskrifter
verden over. Igen fremstod Den
katolske Kirke som kynisk, konservativ
og fuldstændig umenneskelig.
Kronen på værket var pave
Benedikts Afrikarejse, hvor hans
udmelding om, at kondomer risikerer
at forværre AIDS-problemet,
igen gav medierne anledning til at
udråbe Kirken som aldeles ude af
trit med resten af verden.
Hvorfor er det gået så galt for
Kirken? Kunne Kirken have gjort
noget for at skabe sig et bedre
"image" i verdenspressen? Man
kunne bestemt have redet en stor
del af stormen af i forvejen, hvis
man havde tænkt sagerne ordentligt
igennem og ikke mindst havde
haft fingeren på pulsen med, hvordan
medierne altid søger efter

konflikter og afsløringer. Hvis
pave Benedikt fra begyndelsen af
havde lagt afstand til Williamsons
udtalelser om Holocaust, havde
der ikke været noget at komme
efter.
Men hvem rådgiver paven?
Tilsyneladende ikke nogen, der
læser hverken aviser eller ser
fjernsyn. Dårlige kommunikationsstrukturer
i Vatikanet bærer
uden tvivl en del af skylden.
Men når det så er sagt, så må
man også være bevidst om, at
medierne altid søger efter konflikter.
Dertil kommer, at mange
nyhedsmedier har for vane at tage
et enkelt udsagn ud af en kontekst.
Det er de færreste, der i dag har
baggrund - og tid - nok til f.eks. at
forstå det store dilemma, som ligger
bag abortsagen i Brasilien. Det
er langt lettere at fremstille pigen
og moderen som ofre for en kold
og kynisk kirke, styret af gamle
mænd uden sans for det moderne
liv. Det forargelige og sensationelle
sælger aviser!
Men man kunne også spørge,
hvorfor det går så galt også for
katolikker? Det var nemlig ikke
bare medier og ikke-katolikker,
som blev voldsomt forargede og
vrede, men også en ganske stor
gruppe af katolikker rundt
omkring i verden. Der var demonstrationer
flere steder, bl.a. udenfor
Notre Dame i Paris. Og herhjemme
henvendte så mange
vrede og frustrerede katolikker sig
til bispedømmet, at biskop Kozon
blev nødt til at skrive et offentligt
brev, hvori han forsøger at forklare
tingenes sammenhæng.
Det kan undre, at så mange
katolikker farer så voldsomt i flint.
I ingen af sagerne har pave Benedikt
sagt noget, som ikke er elementær
viden for katolikker: at
Kirken ikke blåstempler praktiseret
homoseksualitet; at den efter
Andet Vatikankoncil har gjort
meget for at skabe tætte relationer
til jøderne; at Kirken altid forsva-
5

er de ufødte børn - uanset under
hvilke omstændigheder de er blevet
undfanget, og at den mener, at
troskab er vejen frem og er (mere
sikker) end såkaldt "sikker sex".
Disse standpunkter kan derfor
ikke komme som en overraskelse.
Måske katolikker bliver vrede
over, at Kirken ikke er i stand til at
udlægge og forsvare sine synspunkter
godt nok i pressen, men
samtidigt bør man også være
opmærksom på at nyhedsmedierne
ofte har deres egen agenda. De
er ofte drevet af negativitet og
viser en ond og destruktiv verden,
der ikke er værd at leve i.
Hvorfor kan man ikke gennemskue,
at når Kirken bliver set igennem
den prisme, så vil billedet
også blive derefter? Alle katolikker
burde kunne sige (og vide), at
Kirken er så meget mere - hvis
ikke det stik modsatte - af det billede,
medierne giver af den. Det
kristne budskab og verdensbillede
er et helt andet end mediernes,
nemlig at verden er god, fordi den
er skabt af Gud og er fyldt af hans
kærlighed på trods af menneskelige
fejl og ondskab. Kirken er også
bærer af en åndelig virkelighed,
som nyhedsmedierne slet ikke er
stand til at indfange.
En anden grund til, at Den
katolske Kirke får på puklen, er
6
også, at den er et fællesskab, som
udgør en modkultur. Især i vor tid,
hvor relativisme og ikke kærlighed
til sandheden dyrkes. Kristus
selv var og er et modsigelsens
tegn, og det fik og får stadigt følger
for ham. Som kristne er det
muligt, at vi bliver nødt til at
acceptere, at også vi repræsenterer
modsigelsen til meget af, hvad der
foregår i nutidig kultur.
Som katolik tror man ikke på
menneskelig ufejlbarlighed inden
for Kirken, men på, at Kirken har
fået betroet at overlevere trosskatten
uændret fra generation til
generation. Uanset hvor mange
fejl Kirkens medlemmer måtte
begå, eller hvor mange angreb en
given kultur retter imod den, rokker
det ikke ved, at Kirken altid vil
være stedet, hvor trosskatten findes,
og hvor Jesu Kristi mystiske
nærvær findes. Hvis Kirkens folk
sover i timen eller fejler, har den
ikke brug for din foragt og vrede,
men for tilgivelse og støtte - og for
din stemme til at fortælle omverdenen,
at det ofte er et vrangbillede,
som fremstilles i medierne.

WUCWO bliver 100 år
Af Birgit Clausen, WUCWO-repræsentant
Det var i 1910, at World Union of
Catholic Women's Organizations -
WUCWO - blev stiftet.
Madame de Vélard, som var præsident
for Patriotic League of French
Women (som senere blev til Action
Catholique Générale Féminine
ACGF), foreslog, at man forenede
alle forbund af katolske kvinder ud
over jorden. Det stiftende møde blev
holdt i Bryssel i Belgien, og der deltog
repræsentanter for katolske kvindeforbund
i Tyskland, England,
Østrig, Belgien, Brasilien, Spanien,
Frankrig, Portugal, Schweiz og
Uruguay. Man stiftede International
Union of Catholic Women's Leagues
(UILFC), som i 1952 blev til
WUCWO.
Biskop Brems var opmærksom
på dette initiativ, og med hans
støtte blev DKKF stiftet i 1925. I
mange år var DKKF et forbund af
lokale kredse, mens vi i dag er én
landsdækkende forening.
I årenes løb har begge foreninger
haft både opgangsperioder og
nedgangsperioder. DKKF er nu
en lille forening med ca. 125 medlemmer,
og vi arbejder for at finde
ud af, hvor vi i fremtiden kan
lægge vores virke.
WUCWO har ca. 85 medlemsorganisationer
spredt ud over
hele jorden, og vi er en af dem.
WUCWO er en paraply over os,
som hjælper os til at være en del af
Kirken - af verdenskirken. Vi
inspirerer kvinder fra hele verden,
når nogle af os er med ved konferencer
o.l., og når der er beretninger
fra Danmark i WUCWO's
medlemsblad. Og vi lader os inspirere
af katolske kvinder fra hele
jorden til at leve vores tro. Denne
inspiration får vi, når der er beretninger
i vores blad fra hele verden,
når vore repræsentanter kommer
7

hjem fra konferencer, og når vi får
materiale til WUCWO's bededag
og sammen med kvinder fra hele
jorden bruger dem.
Ved verdenskonferencen i 2006
blev der formuleret en overskrift
for arbejdet i WUCWO for årene
2006-2010: At bygge en fredskultur
med speciel opmærksomhed på
uddannelse og udryddelse af fattigdom.
Denne overskrift har været
en inspiration for noget af dét, der
i de sidste år er foregået i DKKF.
I anledningen af WUCWO's 100
års jubilæum har vores canadiske
søsterorganisation taget initiativ til
en indsamling til en jubilæumsfond.
Indsamlingen støttes i første omgang
af bl.a. vores søsterorganisationer i
Nordamerika og af WUCWO's præsident
Karen Hurley.
Man sigter mod en fond på
5 mio. dollars, som man vil investere
socialt og ansvarligt. Overskuddet
fra disse investeringer skal
bl.a. bruges til støtte, så delegerede
fra udviklingslande kan deltage i
WUCWO's verdenskonferencer og
generalforsamlinger. Endvidere
skal overskuddet bruges til at forbedre
kommunikation og evangelisation,
forbedre WUCWO's internationale
repræsentation i relevante
organer, støtte regionale programmer
i alle fem internationale
regioner og støtte sekretariatet.
8
Man forventer, at fonden vil
afkaste ca 250.000 $ om året til
disse formål.
På DKKF's generalforsamling i
marts 2009 besluttede man at lave
en indsamling til dette formål. Jeg
fik bemyndigelse til at stå for det
og at oprette en bankkonto i mit
navn med dette formål. På generalforsamlingen
blev der indsamlet
681,50 kr.
Med en medlemsskare i
WUCWO på ca 5 mio kvinder svarer
den ønskede størrelse af fonden
til 1 $ - ca. 5,60 kr. - pr. medlem.
Vi, som bor i et af verdens rigeste
lande, bør kunne bidrage med
mere end de fattige medlemsorganisationer
i f.eks. Afrika og Asien.
Kan vi sigte mod, at vi kan bidrage
med 3 $ pr. medlem, altså med
375 $, der svarer til 2.100 kr?
Vil du være med til - i anledningen
af WUCWO's 100 års jubilæum
- at takke alle de kvinder,
der i årenes løb ved deres engagement
i WUCWO og dens medlemsorganisationer
har udført en
uvurderlig tjeneste i Kirken?
Så kan du give udtryk for din
taknemlighed ved at indbetale et
beløb - større eller mindre - til
bankkonto: Reg. nr. 7260, konto
1115743. Navn Birgit Clausen.
Indsamlingen slutter 1. september
2009.

WUCWO's Bededag
Af Birgit Clausen, WUCWO-repræsentant
Hvert år d. 13. maj afholdes
WUCWO's bededag ud over jorden.
Dette nummer af DKKF-Nyt
udkommer efter denne dato, så vi
kan lade os inspirere af teksterne
til bededagen på et tidspunkt, som
passer os hver især.
I år er teksterne udarbejdet af
Nordamerikas regionale vicepræsident
Agnes Bedard. I introduktionen
skriver hun:
"Eukaristien er den bøn, der
binder sammen. Det er den bøn,
der forener os: ét i Helligånden, ét
i Herren og ét i hjerte og sind. Og
på den måde er vi forenet, forenet
i kærlighed til Herren og med
ønsket om at tjene hele Guds folk,
og vi er forenet som medlemmer
af WUCWO - World Union of
Catholics Women's Organizations
i taknemlighed og fejring af eukaristien.
Må Gud velsigne os alle, som
kommer sammen til eukaristi,
adskilt af afstand, men forenet i
kærlighed til Gud og i tjenesten af
hinanden som medlemmer af
WUCWO."
Ud over de faste messetekster
for dagens fest, Vor Frue af
Fatima, består teksterne af forbønner:
For Kirken ud over jorden, at
den må videregive Guds helbredende
tilstedeværelse til alle, som
er i nød. - Derom beder vi…
For alle nationers ledere, at de
må bringe fred og retfærdighed til
hele verden. - Derom beder vi…
For lederne i WUCWO's medlemsorganisationer,
som modigt gør
opmærksom på uretfærdige forhold
og gør noget ved dem. - Derom
beder vi…
For alle kvinder i WUCWO:
Må de i deres arbejde med tjeneste,
bøn og forkyndelse bringe
fred til alle mennesker, særligt ved
at arbejde for uddannelse til alle. -
Derom beder vi…
For alle, som forbereder WUC-
WO's verdenskonference i 2010 i
Det hellige Land, hvor hundredåret
for WUCWO som alverdens
katolske kvinders talerør vil blive
markeret. - Derom beder vi…
For alle vore anliggender (disse
konkrete anliggender kan være
skrevet ned, eller de forsamlede
kvinder kan anmodes om at sige
dem). - Derom beder vi…
9

Præst: Himmelske Far, vi takker
dig for det budskab om fred,
som Maria bringer til vor plagede
verden. Hav medlidenhed med
vore hvileløse hjerter og urolige
sind og giv os dit kongeriges fred
og kærlighed, du, som lever fra
10
evighed til evighed.
Alle: Amen.
Grethe Dohm in memoriam
Af Ruth P. Meyer
R I P
Grethe Dohm
Jeg opfordrer jer til på et tidspunkt
i de kommende uger eller måneder
at bruge disse forbønner i jeres
egne bønner.
født den 4. juni 1919 - sov stille ind den 6. februar 2009
Bisættelsen har fundet sted
Ovenstående ser man i sin avis, og
så går tankerne mange år tilbage
til mine første år i DKKF.
Grete kom fra Odense, hvor
hendes mor, Martha Spetzler, var
med i DKKF's Odensekreds.
Det var derfor en naturlig ting
for Grete også at være med i det
katolske kvindeforbund - også da
hun kom til København. Hun deltog
her i lørdagsmøderne ligesom
i Dalumretræter og årsmøder.
Jeg mødte Grete, da jeg i
80'erne kom med i DKKF. Altid
hjælpsom fortalte hun med glæde
om sin tid i dét, der dengang hed
"Katolsk Kvindeforbund".
De seneste år var Grete Dohm
på plejehjem.
Herre, giv hende den evige
hvile og lad det evige lys lyse for
hende; hun hvile i fred.
Amen.

DKKF-weekend med generalforsamling
Af Jytte M. Hansen
DKKF- weekend med generalforsamling
fra fredag, den 27.- til
søndag, den 29.marts 2009 på
Øm-borgen.
Fredag eftermiddag tog københavnerne
fra Hovedbanegården
klokken 17. Toget var fyldt til randen,
og det var vi også - af forventning
til den kommende weekend
med debat, møde med andre
DKKF-kvinder og ikke mindst
hyggeligt samvær.
Vi ankom omkring klokken 20
til Skanderborg, og Benedicte tog
imod os og fulgte os til den lejede
bus, der kørte os ud til Ømborgen.
Da det var mørkt, var der ikke
så meget at se, og
efter en halv times
kørsel ankom vi til
borgen.
Efter at have hilst
på de tilstedeværende,
der kom både fra
Nord- og Sønderjylland
og øst og
vest, blev vi indlogeret
på vore værelser.
Helle og jeg fik den hellige Edith
Steins værelse.
Sengetøj med mere blev uddelt,
og derefter var der servering af
smørrebrød, te og kaffe i den store
spisesal. Antallet af deltagere sneg
sig op på 22.
Hele weekenden fik vi hjælp i
køkkenet til madlavning af Anna
Smitshuysens mand Erik, Benediktes
mand Leif, hendes datter
Naja, der blev dirigent på generalforsamlingen,
og sønnen Michael,
der alle tilsammen forestod det
praktiske i køkkenet.
Og hvilken gourmet-weekend
det blev for os alle sammen!
Fredag aften afsluttede vi med,
11

at Helle og Jytte holdt aftenbøn i
vinterkirken.
Lørdag morgen blev alle deltagerne
vækket med gregoriansk
korsang, meget stemningsfuldt.
Derefter fulgte der et dejligt
morgenbord med diverse lækkerier
samt te og kaffe.
Klokken 9.00 var der morgenbøn
i vinterkirken. Vi havde ingen
blå salmebøger, så det blev til meget
smukke og friske sange/salmer
fra DUK´ s sanghæfte. Vi følte os
løftet op af den friskhed, der er i
disse sange.
Klokken 9.30 startede generalforsamlingen.
Den varede hele
dagen kun afbrudt af frokost, kaffe
og nogle enkelte strækpauser.
Vores gjstlige rådgiver og præst
Jan Ophoff kom efter generalforsamlingen
og holdt en smuk messe,
hvor en del af hans prædiken
bestod i at vise billeder af korsvejen
fra Vejle katolske kirke, meget
smukke og gribende stationer,
der virkelig fik tankerne til at
kredse om dét at gå korsvej, og
hvor bredt det favner, hvis man
har fokus på de nutidige lidelser i
verden.
Aftenen sluttede med et brag af
en middag, som vores hjælpende
og tjenende ånder havde forberedt
til os.
Det var en succes uden lige. Tre
12
retter mad med laks, oksesteg med
kartofler, sovs og broccolisalat,
dessert, is med frugt og små chokoladebægre
med fyld, senere
kaffe med muffins, og underholdning
ved Jan Ophoff og Anna.
Tak til køkkenholdet, uden dem
var det ikke blevet så godt.
Søndag morgen startede vi med
morgenbøn og salmer. Derefter
var der foredrag af Inge Norling.
I Danmark smider man levende
mennesker i skraldespanden, "citat
af Inge Norling."
Inge fortalte om sin lange og
seje kamp fra at være ude i det
aktive erhvervsliv, hvor hun tjente
mange penge, havde mand og
børn,. Inge fortalte om det år, hun
var hjemløs og færdedes blandt de
mennesker, der er udstødt af samfundet.
Inge boede sammen med
dem, og hun fik senere arbejde i
området omkring Istedgade
Inge var døbt i Pinsekirken,
men meget senere fandt hun ud af,
at det var katolik, hun ville være.
Til sidst måtte hun give slip og
følge dét, der var dybest inde i
hendes hjerte, nemlig Kristus.
Inge bad meget til Gud om, at
hun kunne få et sted, en gård, til de
hjemløse, og fandt en i avisen,
Fasterholtgård. Den var meget
dyr, og det var umuligt at finde
penge til dette projekt.

Skæbnen ville, at der blev begået
indbrud på gården, og alt af
værdi blev stjålet. Køkkeninventar
og vandanlæg.
Derefter fil Inge lov til at bo på
gården for at passe på den. Dér har
Inge haft et hjem for mange forskellige
mennesker; der har været
alkoholikere, stofmisbrugere og
mange andre. Inge startede med at
bede Fadervor og bordbøn sammen
med sine drenge, som hun
kalder dem. I en periode var der
megen vold og slagsmål imellem
dem. Inge har også været ude for
at blive slået og har også fået
brækket nogle ribben.
Politiet var hun i daglig kontakt
med. Til sidst blev det selv politiet
for meget, og de havde ikke tid til
at komme der mere.
Inge begyndte at bede tidebønnerne
morgen og aften, og lidt efter
lidt forsvandt volden blandt beboerne,
og de blev mere rolige. Det
blev til sidst sådan, at politiet ville
have opskriften på, hvordan hun
kunne få disse syge mennesker til
at falde til ro. Inge sørger for, at de
får deres daglige medicin.
Nu bor Inge på Arnborg, et nedlagt
hotel, og driver det sammen
med nogle enkelte frivillige. Det
blev til navnet Fred og Forsoning.
Inge Norling bor på hotellet på
lige fod med sine beboere, betaler
det samme som dem og ejer ingenting.
Hele projektet er blevet
til en fond, som kan støttes med
frivillige bidrag.
Der kunne fortælles meget mere
om dette smukke arbejde. I kan
høre et interview på TV tro.dk
hvor Inge fortæller om sit liv med
de hjemløse.
Inge Norling blev udnævnt til
æresmedlem i DKKF.
Til slut var der frokost og derefter
oprydning og afrejse med bussen
klokken 13.
Tak for en utrolig dejlig og
inspirerende DKKF - weekend og
tak til dem, der gjorde den til
dette.
Inge udnævnes til æresmedlem
13

Afrikas kvinder og paven
Fra en pressemeddelelse under pave Benedikts Afrikarejse
Er der egentlig ved denne paverejse
endnu noget, som ikke også
allerede Johannes Paul har gjort på
lignende måde? Og dog - på denne
pave Benedikt den 16.'s Afrikarejse
forekommer der noget nyt.
Kort før han skal forlade
Angola, ønsker paven at mødes
med medlemmer af de katolske
kvindebevægelser - en historisk
begivenhed og et budskab, der er
rettet til kvinder i hele Afrika.
"Det er en stor glæde for os
kvinder," siger en ung kvinde, som
synger med i koret ved katedralen
i Yaoundé i Cameroun - og hun
mener her pave Benedikts besøg
på Det sorte Kontinent.
"Det er naturligvis ikke den første
pave, som velsigner os, Johannes
Paul har allerede været her.
Men det er for os kvinder virkelig
en stor glæde. Hvor stor en
glæde vil man let kunne konstatere
på gaderne.
Der vil være mange flere
kvinder end mænd for at hilse
paven. Kvinderne har en stærkere
tro, Afrikas kvinder er i almindelighed
begejstrede over, at paven
kommer.
14
Og pave Benedikt kommer specielt
til dem, Afrikas kvinder, det
signaliserer hans møde med de
katolske kvindeforbund på søndag
aften i Angolas hovedstad Luanda.
Kvinderne vil frem for alt fred. De
vil, at paven beder med dem for
fred og velstand og for vore familier.
Det vil være godt for os.
Afrika er et kvindernes kontinent.
I landbruget spiller de en
ganske anden rolle end i industrilandene:
Mere end 90 % af arbejdet
bliver udført af kvinderne. De
står for det dynamiske Afrika, for
at finde udveje ud af de lammende
traditioner.
Kvinderne bliver stadig mere
respekteret, og i nogle afrikanske
lande har de allerede fået betydningsfulde
poster. Kvinderne bliver
respekteret, fordi de gør deres arbejde
godt, og når man ser sig omkring,
er de talrigere end mændende."
Det må Paven forholde sig til.
Men hvilket budskab vil paven
give kvinderne med på vejen?
"Jeg formoder, at kvinderne i
Angola vil henvende sig til paven
om kvindernes rolle i Kirken - de
afrikanske kvinders rolle i Kirken

og i verden. Det er det væsentlige
budskab" siger Yvette Linga, en
engageret katolik i Yaunde, "også
Andet Vatikankoncil har betonet
kvindernes rolle - netop inden for
Kirken og samfundet. Det er meget
vigtigt. Thi kvinderne er bærere af
menneskeheden, de er opdragere.
Kirken er en moder, og kvinden er
at sammenligne med Kirken:
moder, fødende og opdrager."
Linga leder en kvindekreds i
Mariabasilikaen i Yaoundé, er
moder til fire børn, har tre børnebørn
og er udearbejdende.
"Der finder i øjeblikket en polemik
sted, hvad angår at kræve
mere rum for kvinderne i Kirken.
Jeg finder, at de allerede i dag har
en vigtig rolle i bevægelserne,
men også i liturgien. Jeg mener, at
vi selv må erkende, hvad vores
egentlige plads er; denne plads er
klart defineret, og vi må udfylde
den med værdighed og respekt.
Kvindens rolle er vigtig og
netop i Guds Frelsesplan. Hun er
opdrager og moder, og en moder
har en ganske særlig sensibilitet.
Sit eget geni! Hun må også have
ret til at vise det og til at anvende
det. Glem ikke, at kvinder var de
første apostle, der gav budskabet
om opstandelsen videre. I dag skal
kvinderne også være de første til
at udbrede evangeliet.
Men når vi på den anden side
betragter statistikken her i Afrika,
da må det slås fast, at antallet af
kvinder blandt kateketer er proportionalt
lav. Det må slås fast, at de
behøver en solid uddannelse for at
kunne spille denne rolle, og i dag
ser vi, at mange mænd svigter i den
henseende. Kvinder må afløse dem
for at bringe evangeliet videre."
15

Alt levende, pris Gud
Af Inger Harbo
Referat af Fællesskabets Dag,
2. - 3. maj 2009 i Svendborg:
Den helt store opfordring til lovprisning
af Gud, møder vi i Davids
salmer. I Salme 150 - den sidste
salme i Salmernes bog - vers 6
hedder det: Alt, hvad der ånder,
pris Herren.
Netop den linje var temaet på
Fællesskabets Dag, arrangeret af
Danmarks Økumeniske Kvindekomite
(DØK) i Svendborg i dagene
2. - 3. maj. Mødet blev åbnet af
Kanny Kruse (Baptistkirken), der
er formand for DØK. Hun bød alle
velkomne og fortalte, at temaet for
Bededagen 2010 vil være "Alt
levende, pris Gud". Det er kristne
kvinder i Cameroun, Afrika, der
har valgt temaet.
For tredje år i træk var det et
vidunderligt forårsvejr, der hvælvede
sig over Svendborg, hvor
59 kvinder - fra 10 forskellige
kristne kirkesamfund i Danmark -
var mødt frem for i fest og glæde
at forberede sig på 2010 bededagstemaet.
Det måtte blive en
Glædens Fest! En fantastisk dag,
hvor Herrens skaberværk udfolde-
16
de sig på det smukkeste.
Teksten, vejret, begejstringen
kaldte et ganske bestemt billede
frem for mig: Frans af Assisi's
Solsang, som da også kom til at
indgå som en del af weekendens
program.
Efter velkomst og kaffe fortalte
sognepræst Eva Melhof (Folkekirken)
om sit liv som blind, fem
børn, mand og præstegård. Men
trods enorm modgang - set med
vore øjne og hørt med vore ører -
var hendes beretning en lovprisning
af Herren. Det var en positiv
og meget stærk oplevelse at møde
hende.
På lørdagens aftenprogram stod:
Overrækkelse af Bededagskollekten
2009 til katolske kvinder. Pengene
var en andel af den landsdækkende
kollekt, der var blevet indsamlet på
Bededagen 8. marts 2009. Som
repræsentant for DKKF modtog jeg
46.800 kroner, som vil blive overført
til "Kinderhilfe Bethlehem", se
www.kinderhilfe-bethlehem.org.
Jeg vil i en senere artikel her i bladet
forsøge at berette om, hvordan bededagsdonationen
bliver anvendt i det
meget vigtige arbejde.

Frans og fuglene
kom til at præge lørdagensaftenprogram.
Birte Mandrup
Christensen (Katolsk
kirke) læste om Frans
og fuglene, fortalte
om sine besøg i
Assisi og om den helt
specielle atmosfære,
der er i byen.
Samtidig skulle alle
deltagere forsøge at folde papirsfugle,
som skulle bruges til udsmykning ved
søndagsgudstjenesten. Det var vist ikke
alle, der syntes at papirarbejdet var
interessant, men der var dog rigeligt
med fugle til en smuk og festlig
udsmykning om søndagen.
Benedikte Brisson (Katolsk
kirke) ledede gudstjenesten. Også
hun tog udgangspunkt i Frans, og
vi indledte med at synge
Almægtige og kære Gud, hvor sidste
strofe lyder:
Så pris med hjerte, mund og hånd,
halleluja
Gud Fader, Søn og Helligånd,
halleluja
Den mindste kerne, lyd og gnist,
halleluja
lovsynger dig fra først til sidst,
halleluja,
pris vor Skaber, pris vor Skaber,
halleluja.
Ikke at bekymre sig var også et
gennemgående tema i prædiken,
hvor der tillige indgik en meditation
om at lægge bekymringerne i
Guds hånd.
Gudstjenesten var en smuk og
indtrængende lovprisning af
Herren. Foruden Frans af Assisi's
lovsang, sang vi Salme 150 som
gregoriansk vekselsang. Benedikte
og Birte (som stod for det
musikalske) høstede stor ros for en
meget smuk gudstjeneste.
Ellen Hedlund (Apostolsk
kirke) holdt efter gudstjenesten et
gribende foredrag, hvor hun ud fra
sit eget liv og i lyset af Alt levende
- pris Gud berettede om, at uanset
hvor stor modgang man møder, er
det muligt at rejse sig igen og
takke for de ressourcer, Gud har
lagt i hver af os. Hun indbød til
slut i sit foredrag til fri bøn, som jo
er en naturlig del af samværet i
17

mange frikirker. Dog sluttede hun
- med et stort smil - med ordene:
"Nu kan vi vist ikke koge mere
suppe på den pølsepind!". Det var
stærkt, det var varmt - og det var
morsomt.
Weekenden sluttede med et
foredrag om kvindernes situation i
Cameroun. Debbie Jensen
(Pinsemenigheden) er født og
opvokset i Cameroun, men uddanner
sig for tiden til socialrådgiver i
Danmark. Hun ser frem til efter
endt uddannelse at kunne bruge
sin viden i Cameroun.
Vi kunne efter en indholdsrig
18
DKKF's legater
weekend tage afsked og hjemme
begynde at arbejde med de mange
indtryk. Vi kan forberede os til at
give vor indsigt videre, når vi til
efterår og vinter begynder at planlægge
Kvindernes Internationale
Bededag 2010 i vore egne sogne.
For mig at se er det økumeniske
arbejde vigtigt og givende. Det
udbygger tillige min overbevisning
om, at "det katolske" er mit ståsted.
Jeg ser frem til at møde mange
af jer på Fællesskabets Dag den
sidste weekend i april 2010 i
Svendborg. Den er altid forhåndsomtalt
i DKKF-Nyt.
Danmarks katolske kvindeforbunds fond til fordel for Trørødhus
uddeler legatportioner til sommerophold for ubemidlede katolske
småpiger under katolske forhold.
Ansøgning sendes til DKKFs landsleder Benedicte Knudsen, Urlev
Kirkevej 7, 8722 Hedensted.
Ansøgningen skal være landslederen i hænde senest 1. juli 2009.
Restauratør Krogh og hustrus legat
uddeles til katolske drenges ferieophold.
Ansøgning sendes til DKKFs landsleder Benedicte Knudsen, Urlev
Kirkevej 7, 8722 Hedensted
Ansøgningen skal være landslederen i hænde senest 1. juli 2009.

D K
K F
Mødekalenderen
Mandag, den 6. juli 2009 kl. 11.00 fejres Sankt Maria Gorettis mindedag i Viborg.
I den nye Sankt Kjelds kirke, Sankt Leonisgade 12, Viborg, er der i alterstenen relikvier
af bl.a. Sankt Maria Goretti. Dette giver os mulighed for at kunne mødes og
på særlig måde fejre hendes dag.
Vi mødes kl. 11.00 og begynder med messe i den smukke, nye kirke. Ved messen
vil vi i forbønnerne særligt bede for børn og voksne, der bliver og er blevet seksuelt
misbrugt eller krænket, og for alle udsatte børn. Vi vil bede om, at de på Sankt
Maria Goretti's forbøn må få hjælp til at hele deres sår på sjæl og legeme og få styrke
og livsmod. - Efter messen samles vi i menighedssalen, hvor der vil være servering
af kaffe, the og sandwich. Der vil være et oplæg om Sankt Maria Goretti, og
hvad hun betyder for os som kvinder.
Yderligere oplysninger hos Else Blichert-Toft, tlf 2588 4242, email: else@blicherttoft.dk,
eller hos Birgit Clausen, tlf 8699 6354, email: clausen.birgit@gmail.com.
Alle er velkommen til denne dag.
Mandag, den 6. juli 2009 kl. 17.00: Messe i Sankt Ansgars kirke med pastor Niels
Engelbrecht i anledning af Sankt Maria Gorettis mindedag. Se nærmere om hendes
historie på www.katolsk.no/biografi/mgoretti.htm. - Vi fejrer dagen i hendes intention
og vil særlig bede for alle børn og voksne, der bliver og er blevet misbrugt eller
krænket, og for alle udsatte og svigtede børn og unge. Efter messen er der samvær
i menighedssalen, Bredgade 69A med et let måltid.
Tilmelding senest søndag, den 5. juli til Ruth P. Meyer, e-mail: rpm@meyer.dk,
telefon 3542 7671.
Mandag, den 31. august kl. 16.00 - fredag, den 4. september 2009 kl. 10.00,
DKKF-retræte på Dalum Kloster med temaet Lysets mysterier Retræteleder: p. Poul
Marx, OMI. Praktisk leder Ruth P. Meyer, Østbanegade 45, 5.th. 2100 Kbh. Ø, tlf.
35 42 76 71, e-mail: rpm@meyer.dk. Retræten er overtegnet - der er flere på ventelisten.
Se www.dkkf.dk.
19

DANMARKS KATOLSKE KVINDEFORENING
Bestyrelsesmedlemmer
Benedicte Knudsen, landsleder Telf.: 7568 7511
Urlev Kirkevej 7, 8722 Hedensted
E-Mail: bkk@urlev.dk
Helle Østergreen-Johansen, stedfortræd. landsleder Telf.: 2679 2316
Landgildevej 2, 2300 København S
E-mail: harianne2000@hotmail.com
Anna Smitshuysen, kasserer & medlemsregistrering Telf.: 7553 4273
Drosselvej 38, 6000 Kolding
E-mail: anna@smitshuysen.dk
Danske Bank, reg.nr. 1551, kontonr. 2 029 472
Jytte M. Hansen, sekretær Telf.: 3542 2172
Østerbrogade 88 A, 2. tv., 2100 København Ø
E-mail: jyt@dbmail.dk
Else Dupont Telf.: 7442 2361
Udsigten 51, 6400 Sønderborg
E-mail: else@dupont.net
Suppleant øst: Kirsten Wenneberg Telf.: 3324 1268
Thyvej 8, st. th., 2720 Vanløse
E-mail: kirsten.wenneberg@mail.dk
Suppleant vest: Hanne Marianne Jensen Telf,: 7553 6303
Knud Hansensvej 52, 2. th., 6000 Kolding
E-mail: hanne_m_jensen@hotmail.com
Gejstlig rådgiver: Jan Ophoff O. Præm. Telf.: 7582 0893
Fjellegade 2, 7100 Vejle
E-mail: ophoff@adslhome.dk
Hjemmeside: www.dkkf.dk - E-mail: dkkf@dkkf.dk
Indmeldelse i DKKF kan ske ved henvendelse til Anna Smitshuysen, se ovenfor.
Årskontingent: 200 kroner. Ved indmeldelse efter 1. juli betales kun 100 kroner
for resten af året.
ISSN 0109-1476