SELSKABSRETLIG REGULERING I UDVALGTE LANDE November ...

g:\012888-0005\000070.doc
der er tendens til, at tilstedeværelsen af det kontante indskud skal bekræftes af en bank
eller af en notar senest samtidig med registreringen af aktietegningen. I nogle lande er
der i tillæg hertil en udtrykkelig forpligtelse for selskabets ledelse til at verificere, at indbetalte
aktietegningsbeløb er til rådighed for selskabet, mens dette i andre lande følger
af ledelsesmedlemmers generelle omsorgsforpligtelse over for selskabet.
3.2.2 Efterfølgende erhvervelser fra stiftere, aktionærer mfl.
Art. 11 i 2. selskabsdirektiv bestemmer, at det i national lovgivning for den til aktieselskab
svarende selskabstype skal fastsætte, at hvis et selskab inden for to år efter stiftelsen
fra en stifter erhverver et formuegode mod et vederlag svarende til mindst 10 %
af den nominelle aktiekapital, så skal formuegodet gøres til genstand for en beskrivelse
og vurderingsberetning af en administrativt eller retsligt godkendt sagkyndig, og erhvervelsen
skal godkendes af selskabets generalforsamling. Medlemsstaterne kan fastsætte,
at tilsvarende bestemmelser skal finde anvendelse på selskabets erhvervelser fra
aktionærer eller enhver anden person. Bestemmelserne finder ikke anvendelse på erhvervelser
inden for aktieselskabets sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, på
erhvervelser foranlediget eller kontrolleret af administrativ eller retslig myndighed, eller
på erhvervelser på fondsbørs. Bestemmelserne finder endvidere ikke anvendelse på
den til anpartsselskab svarende selskabstype, medmindre et sådant selskab gennem
omdannelse til den til aktieselskab svarende selskabstype inden for to år fra selskabets
stiftelse bliver omfattet af reglerne. Den gældende danske aktieselskabslov fastsætter,
at bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser, jf. art. 11 i 2. selskabsdirektiv, både
finder anvendelse på erhvervelser fra stiftere og fra aktionærer, der er selskabet bekendt.
I anpartsselskabsloven findes der tilsvarende, men delvist forenklede bestemmelser.
For så vidt angår de af undersøgelsen omfattede lande gælder det, at Spanien, England
og Finland har valgt kun at gennemføre minimumsbestemmelserne i art. 11 i 2.
selskabsdirektiv. I disse lande finder de ved art. 11 foreskrevne bestemmelser således
kun anvendelse på den til aktieselskab svarende selskabstype, og bestemmelserne finder
kun anvendelse på erhvervelser fra stiftere.
I Tyskland gælder bestemmelserne på grundlag af art. 11 i 2. selskabsdirektiv kun for
den til aktieselskab svarende selskabstype, men bestemmelserne gælder ud over for
stiftere (som i tysk ret pr. definition er de aktionærer, der tegnede aktier ved selskabets
stiftelse) også for øvrige aktionærer, der på tidspunktet for erhvervelsen ejer mere end
10 % af aktierne. Italien og Sverige har valgt en stort set tilsvarende implementering af
bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser, idet reglerne dog finder anvendelse på
stifterne og alle aktionærer, uanset størrelsen af de pågældende aktionærers aktiebesiddelser.
Italien har ved implementeringen af art. 11 i 2. selskabsdirektiv valgt at lade reglerne
omfatte både stiftere, aktionærer og ledelsesmedlemmer, og bestemmelserne finder
anvendelse på begge selskabsformer. For den til anpartsselskab svarende selskabstype
er der dog den lempelse, at den sagkyndige, der udarbejder vurderingsberetning om
18 / 112