SELSKABSRETLIG REGULERING I UDVALGTE LANDE November ...

g:\012888-0005\000070.doc
lig til at statuere ansvar. Herudover indeholder den nye finske selskabslov bevisbyrderegler,
der indebærer en formodning for uagtsomhed i tilfælde, hvor en person i selskabets
inderkreds (hertil henregnes for eksempel en majoritetsaktionær) har haft fordel af
det ansvarspådragende forhold, ligesom der er en formodning for uagtsomhed, hvis en
direktør eller et bestyrelsesmedlem har forårsaget skade i forbindelse med en overtrædelse
af selskabsloven eller af selskabets vedtægter.
I Sverige, hvis nye selskabslov trådte i kraft den 1. januar 2006, synes der ikke at være
en tilsvarende klar bevægelse mod liberalisering balanceret med øget ansvar, men det
nævnes i svarskemaet vedrørende svensk ret, at der er sket liberalisering på visse områder
(for eksempel vedrørende udlodning af selskabets midler), og at den nye lovs klarere
definition af bestyrelsesmedlemmers forpligtelser må antages at indebære et skærpet
ansvar for ledelsesmedlemmer. Da ansvarsreglerne for ledelsesmedlemmer skal
kunne anvendes både i meget små og meget store selskaber, har fleksibilitet i disse
regler dog også været et relevant hensyn.
I Italien betød ikrafttræden af den nye selskabslov den 1. januar 2004 en vis liberalisering
af selskabslovgivningen. Efterfølgende har erhvervsskandaler med stor offentlig
bevågenhed medført en stramning af ansvarsreglerne for selskabets ledelse, herunder
sådan, at ansvarssager nu kan føres ikke kun mod selskabets direktører/bestyrelsesmedlemmer,
men også mod selskabets revisorer, og der er indført nye
ansvarsregler for økonomidirektører.
I Tyskland er der over de senere år sket en liberalisering af udvalgte dele af den selskabsretlige
regulering, og samtidig er der indført forbedrede muligheder for at gøre
ansvar gældende mod selskabets ledelse. Særligt for den til anpartsselskab svarende
selskabstype er det forventningen, at liberalisering og samtidig indførelse af skærpede
ansvarsregler vil fortsætte.
I England vil den kommende selskabslov indebære liberalisering af nogle dele af selskabslovgivningen.
Det gælder blandt andet restriktionerne vedrørende selvfinansiering,
der vil blive lempet for den til aktieselskab svarende selskabstype og helt ophævet
for så vidt angår den til anpartsselskab svarende selskabstype. En væsentlig nyskabelse
i ledelsesansvaret under den kommende engelske selskabslov er, at ledelsesmedlemmerne
vil være underlagt en lovbestemt pligt til at ”fremme selskabets succes”, og i
denne forbindelse skal ledelsesmedlemmerne inddrage følgende faktorer:
(i) den sandsynlige virkning af beslutningen på lang sigt,
(ii) medarbejdernes interesser,
(iii) behovet for at pleje selskabets relationer til leverandører, kunder
og andre,
(iv) den indvirkning, som selskabets virksomhed har på lokalsamfundet
og miljøet,
(v) selskabets opretholdelse af ry for høj forretningsmoral, og
(vi) hensynet til ligelig behandling af selskabets aktionærer/anpartshavere.
13 / 112