SELSKABSRETLIG REGULERING I UDVALGTE LANDE November ...
SELSKABSRETLIG REGULERING I UDVALGTE LANDE November ...
SELSKABSRETLIG REGULERING I UDVALGTE LANDE November ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Bech-Bruun Advokatfirma<br />
Langelinie Allé 35 · 2100 København Ø · T +45 72 27 00 00 · F +45 72 27 00 27 · www.bechbruun.com<br />
København · Århus · Moskva<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
J.nr.. 012888-0005 mbl/bbj/hpj<br />
<strong>SELSKABSRETLIG</strong> <strong>REGULERING</strong> I <strong>UDVALGTE</strong> <strong>LANDE</strong> <strong>November</strong> 2006
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
Indledning...................................................................................................................................4<br />
1. Undersøgelsens formål ................................................................................................4<br />
2. Lande og selskabstyper omfattet af undersøgelsen ......................................................4<br />
3. Metoden for undersøgelse og rapportering...................................................................5<br />
Undersøgelsens resultater ..........................................................................................................6<br />
1. Selskabsretlige revisioner i de omfattede lande ............................................................6<br />
2. Lovgivningsmæssig struktur og de omfattede selskabstyper.........................................7<br />
2.1 Én eller flere selskabslove – opbygning af den samlede selskabslov ............................7<br />
2.2 Selskabstyper svarende til A/S og ApS – valg af selskabstype – kontraktfrihed.............9<br />
2.3 Omfanget af deklaratoriske bestemmelser – ansvar frem for forbud............................11<br />
3. Stiftelse og indbetaling af kapital ................................................................................14<br />
3.1 Standardvedtægter i henhold til lov ............................................................................14<br />
3.2 Selskabskapital og efterfølgende erhvervelser fra stiftere mv......................................16<br />
4. Aktier, aktiebog og aktieklasser ..................................................................................21<br />
4.1 Stemmerettigheder og indflydelse baseret på andel af kapitalen.................................21<br />
4.2 Aktiebog, anpartshaverfortegnelse, register over ejerskab..........................................23<br />
4.3 Ihændehaveraktier og nomineeregistreringer..............................................................26<br />
4.4 Stemmeløse aktier og anparter ..................................................................................31<br />
4.5 Aktieklasser og præferenceaktier ...............................................................................34<br />
4.6 Overtagelsestilbud – kompensationsforhold mellem aktieklasser ................................37<br />
5. Kapital .......................................................................................................................37<br />
5.1 Minimumskapitalkrav til selskaber ..............................................................................37<br />
5.2 Delvis indbetaling af tegnede aktier og anparter .........................................................40<br />
5.3 Sammenhæng mellem selskabets kapitalisering og ledelsesansvaret.........................42<br />
5.4 No par value aktier/anparter.......................................................................................43<br />
5.5 Autoriseret kapital og udstedt kapital ..........................................................................45<br />
5.6 Tilladt valuta for angivelse af selskabskapital..............................................................47<br />
6. Egne aktier ................................................................................................................48<br />
7. Aktionæroverenskomster ...........................................................................................52<br />
8. Regulering af selskabers hjemmeside ........................................................................53<br />
9. Selskabets egeninteresse ..........................................................................................53<br />
10. Aktionærlån, koncernlån og cash-pool ordninger ........................................................55<br />
10.1 Aktionærlån (lån til aktionærer, anpartshavere, ledelsesmedlemmer og nærstående) .55<br />
10.2 Cash-pool-ordninger ..................................................................................................61<br />
10.3 Selvfinansiering..........................................................................................................62<br />
11. Selskabets ledelse .....................................................................................................67<br />
11.1 Ledelsesmodeller – enstrenget, tostrenget eller mellemform.......................................67<br />
11.2 Bestyrelsesformandens opgaver og begrænsninger ...................................................71<br />
11.3 Bestyrelsesudvalg......................................................................................................73<br />
11.4 Forretningsorden for bestyrelsen................................................................................77<br />
11.5 Mulighed for tegning af ansvarsforsikring for ledelsesmedlemmer ..............................78<br />
11.6 Mulighed for at juridiske personer kan indtræde i ledelsen..........................................79<br />
11.7 Anvendelse af fremmedsprog i bestyrelsen og dens dokumenter................................81<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
2 / 112
12. Generalforsamling......................................................................................................82<br />
12.1 Anvendelse af fremmedsprog på generalforsamling ...................................................82<br />
12.2 Fuldmagt til at give møde på generalforsamling..........................................................84<br />
13. Koncerner ..................................................................................................................88<br />
14. Fusion og spaltning....................................................................................................92<br />
14.1 Fusion og spaltning i de to selskabstyper ...................................................................92<br />
14.2 Nationale bestemmelser om kreditorbeskyttelse ved fusion og spaltning ....................96<br />
15. Beskyttelse af minoritetsaktionærer og kreditorer .......................................................98<br />
15.1 Minoritetsbeskyttelse..................................................................................................98<br />
15.2 Kreditorbeskyttelse...................................................................................................102<br />
16. Konfliktløsning .........................................................................................................105<br />
16.1 Opløsning af selskabet (manglende aflæggelse af årsrapport)..................................105<br />
16.2 Alternativ konfliktløsning...........................................................................................108<br />
17. Diverse ....................................................................................................................110<br />
17.1 Ændring i sanktioner for overtrædelse af selskabslovgivningen ................................110<br />
17.2 Tidspunktet for retsvirkning af selskabsretlige beslutninger.......................................111<br />
18. Forestående revisioner af selskabslovgivningen.......................................................112<br />
BILAGSMAPPE<br />
Bilag 1: Spørgeskema<br />
Bilag 2: England & Wales (Allen & Overy LLP)<br />
Bilag 3: Tyskland (Allen & Overy LLP)<br />
Bilag 4: Italien (Allen & Overy LLP)<br />
Bilag 5: Frankrig (Allen & Overy LLP)<br />
Bilag 6: Holland (Allen & Overy LLP)<br />
Bilag 7: Irland (A & L Goodbody Solicitors)<br />
Bilag 8: Spanien (Allen & Overy LLP)<br />
Bilag 9: Norge (Bugge, Arentz-Hansen & Rasmussen)<br />
Bilag 10: Sverige (Gernandt & Danielsson)<br />
Bilag 11: Finland (Castrén & Snellman)<br />
Bilag 12: Australien (Mallesons Stephen Jaques)<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
3 / 112
Indledning<br />
1. Undersøgelsens formål<br />
Økonomi- og Erhvervsministeriet har den 11. oktober 2006 nedsat et udvalg, der som kommissorium<br />
har at forberede og udarbejde forslag om en revideret selskabslovgivning, som skal sikre, at<br />
dansk selskabsret er i front i international sammenhæng.<br />
Der vil være tale om en fuldstændig gennemskrivning af de eksisterende selskabslove, som skal<br />
resultere i en eller flere helt nye love, således som det også var tilfældet, da den danske selskabslovgivning<br />
sidst blev gennemgribende revideret i 1972. Formålet er en modernisering og<br />
forenkling af selskabslovgivningen, som skal bidrage til enkle og fleksible regler, der reducerer de<br />
administrative byrder for virksomhederne, uden dog at fratage kreditorer eller aktionærer/anpartshavere<br />
den beskyttelse, der er nødvendig for dem. Endvidere er det hensigten, at den<br />
selskabsretlige regulering skal fremtidssikres, ved at der bliver taget højde for de muligheder,<br />
som den løbende teknologiske udvikling skaber.<br />
Det nedsatte udvalg bistås i sit arbejde af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Første fase af udvalgets<br />
arbejde vil omfatte en analyse af de nugældende danske selskabslove i forhold til EUlovgivning<br />
og selskabsret i andre lande, og til brug herfor har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen<br />
anmodet Bech-Bruun om at udarbejde denne rapport, der belyser reguleringen af en række specifikke<br />
selskabsretlige forhold i andre lande. Rapporten belyser ligeledes de ændringer i selskabslovgivningen,<br />
som påtænkes i disse lande.<br />
2. Lande og selskabstyper omfattet af undersøgelsen<br />
På anmodning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har undersøgelsen omfattet selskabsretlig regulering<br />
i følgende lande:<br />
· England & Wales (herefter: ”England”),<br />
· Tyskland,<br />
· Italien,<br />
· Frankrig,<br />
· Holland,<br />
· Irland,<br />
· Spanien,<br />
· Norge,<br />
· Sverige,<br />
· Finland, og<br />
· Australien.<br />
Den selskabsretlige regulering i Australien er inddraget for at belyse den selskabsretlige regulering<br />
i et angelsaksisk, common law-baseret retssystem, der ikke er medlem af EU/EØS. Mens<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
4 / 112
amerikansk og canadisk selskabsret er underlagt forskellig regulering i disse føderale staters<br />
enkelte stater og provinser, har australsk selskabsret siden 2001 været føderal og således ensartet<br />
på hele det australske territorium. Australien er derfor fundet bedst egnet til at belyse den<br />
selskabsretlige regulering i et angelsaksisk, common law-baseret retssystem.<br />
Bortset fra enkelte tværgående spørgsmål har undersøgelsen været begrænset til den selskabsretlige<br />
regulering af de to selskabstyper i de ovennævnte lande, som svarer til det danske aktieselskab<br />
(A/S) og det danske anpartsselskab (ApS).<br />
3. Metoden for undersøgelse og rapportering<br />
Til brug for undersøgelsen har Bech-Bruun på grundlag af et oplæg fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen<br />
udarbejdet et spørgeskema, som efter godkendelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen<br />
blev udsendt til et advokatfirma i hvert af de omfattede lande. Spørgeskemaet er vedlagt rapporten<br />
som bilag 1.<br />
Spørgeskemaet blev udsendt til de udenlandske advokatfirmaer den 22. september 2006 med<br />
svarfrist den 9. oktober 2006. Efter gennemgang af spørgeskemaerne og i forbindelse med udarbejdelse<br />
af rapporten har vi stillet uddybende og opklarende spørgsmål til de indkomne svarskemaer,<br />
og de sidste endelige svarskemaer blev modtaget af os den 16. november 2006. Svarskemaerne<br />
er vedlagt rapporten som bilag 2-12 i den endelige form, hvori vi har modtaget dem.<br />
Bech-Bruun kan som dansk advokatfirma alene rådgive om dansk ret, og vi har derfor ikke foretaget<br />
kontrol af rigtigheden af de indkomne svar.<br />
På grundlag af de indkomne svar rapporteres undersøgelsen med en emneopdeling, der overordnet<br />
svarer til spørgeskemaets emneopdeling. Spørgeskemaet omfatter en række specifikke<br />
selskabsretlige emner, der spænder fra kontrolforanstaltninger i forbindelse med selskabers stiftelse<br />
over regulering af selskabets ledelse til mulighederne for alternativ konfliktløsning mellem<br />
selskabsdeltagerne. På grund af bredden af vores opdrag og de selskabsretlige emner, som<br />
omfattes af rapporten, er der ikke basis for at drage én samlet konklusion af undersøgelsens<br />
resultater. Resultatet af undersøgelsen af de enkelte emneområder rapporteres i stedet løbende<br />
igennem rapporten.<br />
København, den 22. november 2006<br />
Mikkel Baaring Lerche Bettina Bang Jakobsen<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
5 / 112
Undersøgelsens resultater<br />
1. Selskabsretlige revisioner i de omfattede lande<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Følgende lande omfattet af undersøgelsen har i de senere år foretaget gennemgribende<br />
revisioner af deres selskabslovgivning:<br />
● Finland – ny selskabslov trådte i kraft den 1. september 2006<br />
● Sverige – ny selskabslov trådte i kraft den 1. januar 2006<br />
● Italien – ny selskabslov trådte i kraft den 1. januar 2004<br />
Herudover er der i England vedtaget en ny selskabslov, der træder i kraft successivt i<br />
perioden frem til oktober 2008, idet hovedparten af den ny lovs bestemmelser først forventes<br />
at træde i kraft ved udløbet af denne periode. I denne undersøgelse baserer oplysningerne<br />
om engelsk ret sig på den gældende engelske selskabslov, Companies Act<br />
1985 med senere ændringer. Den kommende engelske selskabslov inddrages i omtalen<br />
af forestående ændringer i selskabslovgivningen i de af undersøgelsen omfattede<br />
lande.<br />
For så vidt angår Frankrig, er der efter det oplyste ikke på noget tidspunkt sket en gennemgribende<br />
revision af selskabslovgivningen. I stedet er Code de Civil og Code de<br />
Commerce løbende blev opdateret med lovændringer for de til aktieselskab og anpartsselskab<br />
svarende selskabstyper.<br />
For de øvrige lande, der er omfattet af undersøgelsen, daterer den seneste gennemgribende<br />
selskabsretlige revision sig tilbage til følgende år:<br />
● Australien – samlet føderal selskabslov indført i 2001<br />
● Norge – 1997<br />
● Spanien – 1989 (for den til aktieselskab svarende selskabstype) og 1995 (for<br />
den til anpartsselskab svarende selskabstype)<br />
● Holland – 1976<br />
● Tyskland – 1965 (for den til aktieselskab svarende selskabstype) og 1980 (for<br />
den til anpartsselskab svarende selskabstype)<br />
● Irland – 1963, idet der dog har fundet delvist reformarbejde sted i 1983 efter<br />
Irlands indtræden i EU og igen i 1990<br />
I samtlige disse lande er der siden den seneste selskabsretlige revision vedtaget en<br />
række ændringslove. For de lande, der er medlem af EU/EØS, er dette ikke mindst sket<br />
i forbindelse med den løbende implementering af EU-direktiver.<br />
De modtagne svar viser, at ændringslove begrundet i konkrete erhvervsskandaler med<br />
stor offentlig bevågenhed også forekommer i et vist omfang, ligesom de senere års<br />
6 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
corporate governance-debat i nogle lande har medført, at børsnoterede selskaber ved<br />
lov er underlagt et ”comply or explain”-regime i forhold til corporate governance regelsæt,<br />
der typisk er udarbejdet af fondsbørsen eller af et ekspertudvalg nedsat i offentligt<br />
regi. Dette gælder blandt andet i England, Tyskland og Holland.<br />
2. Lovgivningsmæssig struktur og de omfattede selskabstyper<br />
2.1 Én eller flere selskabslove – opbygning af den samlede selskabslov<br />
2.1.1 Én eller flere selskabslove<br />
Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt de omfattede lande i lighed med<br />
Danmark har to selskabslove dækkende henholdsvis den til aktieselskab svarende selskabstype<br />
og den til anpartsselskab svarende selskabstype eller én samlet selskabslov<br />
for begge disse selskabstyper. Endvidere er der spurgt om, hvorvidt den samlede selskabslov<br />
eventuelt også omfatter andre selskabstyper end de selskabstyper, der svarer<br />
til aktie- og anpartsselskaber. Svarene på disse spørgsmål fremgår af skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
To selskabslove,<br />
én for henholdsvis<br />
de til A/S og de til<br />
ApS svarende sel-<br />
skaber.<br />
Èn samlet sel-<br />
skabslovdækken- de både de til A/S<br />
og de til ApS sva-<br />
rende selskaber.<br />
Dækker den sam-<br />
lede selskabslov<br />
også andre sel-<br />
skabstyper?<br />
England X Ja<br />
Tyskland X -<br />
Italien X Ja<br />
Frankrig X* Ja<br />
Holland X Ja<br />
Irland X Ja<br />
Spanien X -<br />
Norge X -<br />
Sverige X Nej<br />
Finland X Nej<br />
Australien X Ja<br />
*I Frankrig gennemføres selskabsretlig regulering ved (ændrings)love, der gælder for både de til aktieselskab<br />
og de til anpartsselskab svarende selskabstyper. Afhængig af emnet for den selskabsretlige regulering (for<br />
eksempel stiftelse, fusion eller retsevne) skrives bestemmelserne fra loven herefter ind i Code de Commerce<br />
eller Code de Civil. Da grundlaget for denne opdatering af henholdsvis Code de Commerce eller Code de Ci-<br />
vil er en samlet lov gældende for både de til aktie- og anpartsselskaber svarende selskaber, og da bestem-<br />
melserne i henholdsvis Code de Commerce og Code de Civil herefter som hovedregel gælder for begge sel-<br />
skabstyper, kategoriseres dette til brug for ovenstående skema således, at regulering af de til anparts- og ak-<br />
tieselskaber svarende selskabstyper i fransk ret dækkes af én lov.<br />
I svarene fra hovedparten af de omfattede lande angives det, at der ikke er planer om<br />
at ændre den nuværende lovgivningsstruktur, således at to love slås sammen til én, el-<br />
7 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
ler at én lov bliver til to særskilte love for henholdsvis den til aktieselskab svarende selskabstype<br />
og den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />
Den eneste undtagelse hertil er Spanien, hvor en kommission (”Comisión general de<br />
codificación”) nedsat af det spanske justitsministerium overvejer, om reguleringen af<br />
samtlige selskabstyper skal samles i én lov. Kommissionens arbejde pågår, og det er<br />
ikke ved denne rapports færdiggørelse muligt at få oplysninger om status på kommissionens<br />
overvejelser.<br />
For de lande, som har to selskabslove, der finder anvendelse på henholdsvis den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype og den til anpartsselskab svarende selskabstype,<br />
angives som begrundelser for denne lovgivningsstruktur, at:<br />
(i) aktieselskabet var den oprindelige selskabsform, mens anpartsselskabet<br />
er introduceret senere med den hensigt at udgøre en<br />
mere fleksibel selskabsform for små og mindre virksomheder<br />
(Tyskland og Spanien),<br />
(ii) der er adskillige forskelle i reguleringen af de til aktieselskaber og<br />
anpartsselskaber svarende selskaber, der har gjort det hensigtsmæssigt<br />
at skille lovgivningen ad for bedre at identificere<br />
disse forskelle (Spanien og Norge),<br />
(iii) adskillelsen i to love gør det lettere for lovgiver at udbygge forskellene<br />
i reguleringen af de til aktieselskaber og anpartsselskaber<br />
svarende selskaber (Norge), og<br />
(iv) adskillelsen i to love øger brugervenligheden for virksomhederne<br />
(Norge).<br />
For de lande, der har én samlet selskabslov, angives rationalet generelt at være, at der<br />
derved undgås unødvendige gentagelser, idet mange bestemmelser i loven finder anvendelse<br />
på såvel den til aktieselskab svarende selskabstype som den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype.<br />
2.1.2 Opbygningen af den samlede selskabslov<br />
Selskabsloven i de lande, der har samlet reguleringen af de til aktieselskaber og anpartsselskaber<br />
svarende selskabstyper i én lov, bygger på forskellige grundstrukturer:<br />
I Italien og Frankrig indeholder selskabsloven først en generel del med bestemmelser,<br />
der finder anvendelse på alle selskaber, og derefter følger afsnit med særlige bestemmelser,<br />
der kun gælder for enkelte selskabstyper.<br />
Den gældende engelske selskabslov og den irske og australske selskabslov er opdelt i<br />
kapitler efter emner (for eksempel selskabsstiftelse, ledelse, generalforsamling etc.).<br />
Hvert kapitel indeholder bestemmelser, der finder anvendelse på alle selskaber, samt<br />
bestemmelser, der kun finder anvendelse på den ene eller den anden selskabstype.<br />
8 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Den samlede finske selskabslov indleder med et generelt afsnit, men følger i øvrigt en<br />
systematik svarende til selskabsloven i England, Irland og Australien. Det generelle afsnit<br />
efterfølges således af emneopdelte afsnit og kapitler, der både indeholder bestemmelser<br />
for alle selskaber og særlige bestemmelser for enten den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype eller den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />
Den svenske selskabslov benytter en næsten tilsvarende systematik, idet loven er opdelt<br />
i kapitler efter emner. Hvert kapitel indeholder først de bestemmelser, der gælder<br />
for alle selskaber, og herefter følger de bestemmelser, der kun gælder for den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype.<br />
Det bemærkes, at den kommende selskabslov i England vil gøre op med den systematik,<br />
der i dag benyttes i den engelske Companies Act 1985. Strukturen i den nugældende<br />
engelske lov betegnes som en ”top down”-model, hvor det især for den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype gælder, at man for at fastslå retstilstanden først må læse<br />
de bestemmelser, der gælder for alle selskaber, og derefter de undtagelser, der findes<br />
for den til anpartsselskab gældende selskabstype.<br />
I den kommende engelske selskabslov benyttes i stedet en ”bottom up”-model, hvor<br />
den første del af selskabsloven indeholder de bestemmelser, der er særlige for den til<br />
anpartsselskab svarende selskabstype, næste del finder anvendelse på alle selskaber,<br />
og den sidste del af loven finder kun anvendelse på den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />
Hensigten er at gøre tilgængeligheden af lovens bestemmelser nemmere<br />
for den til anpartsselskab svarende selskabstype, idet disse selskaber kun behøver at<br />
kende og efterleve første og anden del af loven.<br />
2.2 Selskabstyper svarende til A/S og ApS – valg af selskabstype – kontraktfrihed<br />
2.2.1 Selskabstyper svarende til A/S og ApS<br />
De selskabsbetegnelser i de omfattede lande, der svarer til henholdsvis det danske aktieselskab<br />
og det danske anpartsselskab, er følgende:<br />
Land<br />
Selskab svarende til dansk<br />
aktieselskab (A/S)<br />
England Public limited company (Plc) Limited company (Ltd)<br />
Selskab svarende til dansk anpartsselskab<br />
(ApS)<br />
Tyskland Aktiengesellschaft (AG) Gesellschaft mit beschränkter Haftung (GmbH)<br />
Italien Società per Azioni (SpA) Società a Responsabilità Limitata (Srl)<br />
Frankrig Société anonyme (SA) Société à responsabilité limitée (Sarl)<br />
Holland Naamloze vennootschap (NV) Besloten vennootschap (BV)<br />
Irland Public limited company (Plc) Private limited company (Ltd)<br />
Spanien Sociedad Anónima (SA) Sociedad de Responsabilidad Limitada (SL)<br />
Norge Allmennaksjeselskap (ASA) Aksjeselskap (AS)<br />
Sverige Aktiebolag (publ) (AB) Aktiebolag (AB)<br />
Finland Julkinen osakeyhtiö (Oyj) Yksityinen osakeyhtiö (Oy)<br />
Australien Limited company (Ltd) Proprietary limited company (Pty Ltd)<br />
9 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
For at undgå hyppige krydsreferencer til ovenstående skema, benyttes i denne rapport<br />
generelt termerne ”den til aktieselskab svarende selskabstype” og ”den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype” frem for de enkelte landes betegnelser for den pågældende<br />
selskabstype.<br />
2.2.2 Valg af selskabstype<br />
I undersøgelsen er der stillet spørgsmål om, hvorvidt landene tillader frit valg mellem de<br />
til aktieselskab og anpartsselskab svarende selskabstyper, når blot selskabet opfylder<br />
de relevante krav til minimumskapital og vedtægtsbestemmelser, eller om der er begrænsninger<br />
i valgfriheden.<br />
Kun for så vidt angår Irland og Australien er der begrænsning i valgfriheden.<br />
I Irland er det et krav til den til aktieselskab svarende selskabstype, at selskabet har<br />
mindst syv aktionærer. Det til anpartsselskab svarende selskab skal have mellem en og<br />
50 anpartshavere (eksklusive anpartshavere, der også er medarbejdere i selskabet). Et<br />
selskabs opfyldelse af disse krav er ikke underlagt ekstern kontrol, men hvis et selskab<br />
fortsætter dets aktiviteter i mere end seks måneder efter, at disse krav til antallet af aktionærer/anpartshavere<br />
ikke længere er opfyldt, kan aktionærer/anpartshavere, der var<br />
bekendte med selskabets manglende overholdelse af kravene, blive personligt og solidarisk<br />
ansvarlige for selskabets samlede gæld og forpligtelser. Endvidere kan selskabet<br />
blive opløst ved rettens foranstaltning. En ekspertgruppe nedsat af det irske handelsministerium<br />
i 2000 har foreslået, at mindstekravet om syv aktionærer i den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype skal ophæves.<br />
I Australien skal det til anpartsselskab svarende selskab omregistrere sig til et til aktieselskab<br />
svarende selskab, når selskabet har mere end 50 anpartshavere (eksklusive<br />
anpartshavere, der også er medarbejdere i selskabet) eller hvis det udbyder sine aktier<br />
til offentligheden (det vil sige til andre end eksisterende anpartshavere eller medarbejdere<br />
i selskabet eller dettes datterselskaber). Der er ikke en fast kontrolprocedure til<br />
sikring af, at disse regler overholdes. I stedet påses reglernes overholdelse som en del<br />
af den løbende monitoreringsopgave, som Australian Securities and Investments Commission<br />
er tillagt.<br />
Kravene til aktionær- henholdsvis anpartshaverkredsens størrelse i Irland og Australien<br />
er undtagelser i det samlede billede. I hovedparten af de af undersøgelsen omfattede<br />
lande er der således valgfrihed mellem den til aktieselskab svarende selskabsform og<br />
den til anpartsselskab svarende selskabsform. Blot selskabet kan opfylde minimumskapitalkrav<br />
og vedtægterne opfylder vedtægtskrav til henholdsvis den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype eller den til anpartsselskab svarende selskabstype, kan selskabsdeltagerne<br />
således frit beslutte, hvilken selskabstype, selskabet skal registreres<br />
som.<br />
10 / 112
2.2.3 Selskabsretlig kontraktfrihed<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
I Danmark er der selskabsretlig kontraktfrihed, som principielt muliggør dannelsen af et<br />
selskab, der ikke er reguleret af hverken aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov<br />
om erhvervsdrivende virksomheder eller anden selskabsretlig lovgivning.<br />
Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt der hersker en tilsvarende selskabsretlig<br />
kontraktfrihed i de af undersøgelsen omfattede lande, og svarene herpå<br />
fremgår nedenfor:<br />
Land Selskabsretlig kontraktfrihed<br />
England Nej<br />
Tyskland Nej<br />
Italien Nej<br />
Frankrig Nej<br />
Holland Nej<br />
Irland Nej<br />
Spanien Nej<br />
Norge Nej<br />
Sverige Ja (idealla föreningar)<br />
Finland Nej<br />
Australien Nej<br />
Som det fremgår af skemaet, er det blandt de af undersøgelsen omfattede lande kun i<br />
Sverige, at der er mulighed for at skabe et selskabsretligt subjekt, der ikke er underlagt<br />
eksisterende selskabsretlig regulering, og denne mulighed er i Sverige begrænset til at<br />
gælde for ”idealla föreningar”, som er foreninger, der ikke har til formål at optjene og<br />
uddele overskud til medlemmerne.<br />
2.3 Omfanget af deklaratoriske bestemmelser – ansvar frem for forbud<br />
2.3.1 Omfanget af deklaratoriske bestemmelser<br />
Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, i hvilket omfang den selskabsretlige regulering<br />
er baseret på deklaratoriske bestemmelser frem for præceptive bestemmelser.<br />
Deklaratoriske bestemmelser findes i selskabslovgivningen i alle de omfattede lande,<br />
men på grundlag af svarene fra Frankrig, Norge og Sverige er det indtrykket, at deklaratoriske<br />
bestemmelser ikke har nogen fremtrædende rolle i disse lande. I Tyskland er<br />
det eksplicit fastslået i den til aktieselskabsloven svarende lov, at selskabets vedtægter<br />
kun må fravige lovens bestemmelser, hvor dette udtrykkeligt er fastsat. Herudover kan<br />
selskabets vedtægter kun komplementere den tyske aktieselskabslov, hvis de lovbestemmelser,<br />
som vedtægterne søger at komplementere, ikke udtømmende regulerer<br />
det pågældende forhold. For så vidt angår den til anpartsselskab svarende selskabstype,<br />
må selskabets vedtægter blot ikke være i strid med præceptive bestemmelser.<br />
11 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
For de øvrige lande angives der at være en betydelig frihed til at regulere selskabets interne<br />
forhold i vedtægterne. I den nye finske selskabslov og i den australske selskabslov<br />
findes der en række bestemmelser, som udtrykkeligt er deklaratoriske, og som derfor<br />
kun finder anvendelse hvis og i det omfang, et selskab ikke har fraveget disse bestemmelser<br />
i sine vedtægter. Indførelsen af ny selskabslov i Finland har medført en<br />
øget anvendelse af deklaratoriske bestemmelser.<br />
I England og Irland indeholder den gældende lovgivning et sæt standardvedtægter<br />
(Table A), som selskaber kan fravige ved at vedtage individuelle vedtægter. Table A<br />
fungerer som tilbagefaldsbestemmelser, der gælder for det enkelte selskab, hvis ikke<br />
andre bestemmelser er indsat i selskabets vedtægter.<br />
For Italien er det oplyst, at den til aktieselskab svarende selskabstype er underlagt flere<br />
præceptive lovbestemmelser end den til anpartsselskab svarende selskabstype, idet<br />
sidstnævnte skal være en mere fleksibel selskabstype. I Holland er der udarbejdet et<br />
forslag til en gennemgribende ny regulering af den til anpartsselskab svarende selskabstype,<br />
hvis overordnede hensigt er at gøre reguleringen af anpartsselskaber mere<br />
fleksibel. Dette foreslås blandt andet opnået ved, at anpartsselskaber i betydeligt omfang<br />
underlægges deklaratoriske frem for præceptive regler. Der er endnu ikke fremlagt<br />
et egentligt lovforslag om ny regulering af den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />
i Holland.<br />
Sammenfattende for de indkomne svar kan det således konkluderes, at alle de omfattede<br />
lande benytter deklaratoriske bestemmelser i den selskabsretlige regulering, men<br />
at omfanget heraf varierer. I de lande, hvor deklaratoriske bestemmelser har betydelig<br />
udbredelse, gælder dette primært på områder, der typisk reguleres i selskabets vedtægter,<br />
idet dette anses som vedrørende selskabets interne forhold. Endvidere er der i<br />
nogle lande en tendens til, at deklaratoriske lovregler især gælder for den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype, mens den til aktieselskab svarende selskabstype i højere<br />
grad er underlagt præceptiv lovgivning.<br />
2.3.2 Ansvar frem for forbud<br />
Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt der i de enkelte lande i de senere<br />
år har været en tendens til liberalisering med færre forbudsregler i selskabslovgivningen,<br />
og om denne liberalisering i så fald har været ledsaget af en stramning af ansvaret<br />
for selskabets ledelsesmedlemmer mv.<br />
For så vidt angår den finske selskabslov, der trådte i kraft den 1. september 2006, var<br />
det erklærede mål med loven at skabe en fleksibel og konkurrencedygtig selskabslovgivning,<br />
idet den nationale selskabslovgivning anerkendtes som en af de faktorer, som<br />
virksomheder tager i betragtning, når de skal vælge deres etableringssted. Den øgede<br />
fleksibilitet, som den nye finske selskabslov giver selskaberne, er søgt balanceret med<br />
strammere ansvarsregler. Hvor der tidligere skulle foreligge grov uagtsomhed for, at et<br />
selskab eller en person kunne blive holdt erstatningsansvarlig for overtrædelse af selskabslovgivningen<br />
eller for et selskabs vedtægter, er simpel uagtsomhed nu tilstrække-<br />
12 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
lig til at statuere ansvar. Herudover indeholder den nye finske selskabslov bevisbyrderegler,<br />
der indebærer en formodning for uagtsomhed i tilfælde, hvor en person i selskabets<br />
inderkreds (hertil henregnes for eksempel en majoritetsaktionær) har haft fordel af<br />
det ansvarspådragende forhold, ligesom der er en formodning for uagtsomhed, hvis en<br />
direktør eller et bestyrelsesmedlem har forårsaget skade i forbindelse med en overtrædelse<br />
af selskabsloven eller af selskabets vedtægter.<br />
I Sverige, hvis nye selskabslov trådte i kraft den 1. januar 2006, synes der ikke at være<br />
en tilsvarende klar bevægelse mod liberalisering balanceret med øget ansvar, men det<br />
nævnes i svarskemaet vedrørende svensk ret, at der er sket liberalisering på visse områder<br />
(for eksempel vedrørende udlodning af selskabets midler), og at den nye lovs klarere<br />
definition af bestyrelsesmedlemmers forpligtelser må antages at indebære et skærpet<br />
ansvar for ledelsesmedlemmer. Da ansvarsreglerne for ledelsesmedlemmer skal<br />
kunne anvendes både i meget små og meget store selskaber, har fleksibilitet i disse<br />
regler dog også været et relevant hensyn.<br />
I Italien betød ikrafttræden af den nye selskabslov den 1. januar 2004 en vis liberalisering<br />
af selskabslovgivningen. Efterfølgende har erhvervsskandaler med stor offentlig<br />
bevågenhed medført en stramning af ansvarsreglerne for selskabets ledelse, herunder<br />
sådan, at ansvarssager nu kan føres ikke kun mod selskabets direktører/bestyrelsesmedlemmer,<br />
men også mod selskabets revisorer, og der er indført nye<br />
ansvarsregler for økonomidirektører.<br />
I Tyskland er der over de senere år sket en liberalisering af udvalgte dele af den selskabsretlige<br />
regulering, og samtidig er der indført forbedrede muligheder for at gøre<br />
ansvar gældende mod selskabets ledelse. Særligt for den til anpartsselskab svarende<br />
selskabstype er det forventningen, at liberalisering og samtidig indførelse af skærpede<br />
ansvarsregler vil fortsætte.<br />
I England vil den kommende selskabslov indebære liberalisering af nogle dele af selskabslovgivningen.<br />
Det gælder blandt andet restriktionerne vedrørende selvfinansiering,<br />
der vil blive lempet for den til aktieselskab svarende selskabstype og helt ophævet<br />
for så vidt angår den til anpartsselskab svarende selskabstype. En væsentlig nyskabelse<br />
i ledelsesansvaret under den kommende engelske selskabslov er, at ledelsesmedlemmerne<br />
vil være underlagt en lovbestemt pligt til at ”fremme selskabets succes”, og i<br />
denne forbindelse skal ledelsesmedlemmerne inddrage følgende faktorer:<br />
(i) den sandsynlige virkning af beslutningen på lang sigt,<br />
(ii) medarbejdernes interesser,<br />
(iii) behovet for at pleje selskabets relationer til leverandører, kunder<br />
og andre,<br />
(iv) den indvirkning, som selskabets virksomhed har på lokalsamfundet<br />
og miljøet,<br />
(v) selskabets opretholdelse af ry for høj forretningsmoral, og<br />
(vi) hensynet til ligelig behandling af selskabets aktionærer/anpartshavere.<br />
13 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Det forventes, at selskabets ledelsesmedlemmer efter indførelsen af den kommende<br />
selskabslov skal kunne demonstrere, at og hvordan de har inddraget ovenstående faktorer<br />
i deres vurdering af, hvorvidt en given beslutning vil "fremme selskabets succes".<br />
For Australien er det oplyst, at liberalisering af selskabslovgivningen og parallel stramning<br />
af ansvaret løbende fandt sted i perioden fra 1993 og frem til gennemførelsen af<br />
den føderale australske selskabslov i 2001.<br />
Irland har ikke i de senere år gennemført nogen væsentlige liberaliseringer af selskabslovgivningen,<br />
men indførelsen af Company Law Enforcement Act 2001 har haft som<br />
følge, at håndhævelsen af selskabslovens bestemmelser er blevet betydelig bedre. Loven<br />
har ud over bedre håndhævelsesmuligheder også medført, at ansvaret for ledelsesmedlemmer<br />
er blevet skærpet.<br />
For så vidt angår Frankrig og Norge er det oplyst, at der ikke er nogen tendens til liberalisering<br />
af selskabslovgivningen. I Frankrig har der grundet erhvervsskandaler med<br />
offentlig bevågenhed tværtimod været tendens til en stramning af visse områder af selskabslovgivningen,<br />
for eksempel i forhold til mulighederne for at tildele ledelsen aktietegningsoptioner.<br />
Sammenfattende kan det konkluderes, at der i hovedparten af de undersøgte lande har<br />
været tendens til en skærpelse af ledelsesansvaret i de senere år, og at denne tendens<br />
i de fleste lande har været en del af en proces, hvor en liberalisering af den selskabsretlige<br />
regulering balanceres med en samtidig skærpelse af ledelsesansvaret. I visse<br />
lande er der sket en skærpelse af ledelsesansvaret og/eller af håndhævelsen af selskabslovgivningen,<br />
uden at dette har haft sammenhæng med liberalisering af den selskabsretlige<br />
regulering.<br />
3. Stiftelse og indbetaling af kapital<br />
3.1 Standardvedtægter i henhold til lov<br />
I undersøgelsen er der spurgt, om lovgivningen i det enkelte land har fastsat standardvedtægter,<br />
der helt eller delvist finder anvendelse, hvis selskabets generalforsamling<br />
ikke ved stiftelsen eller senere beslutter at benytte individuelle vedtægter. Svarene på<br />
spørgsmål vedrørende sådanne standardvedtægter fremgår nedenfor:<br />
Land<br />
Standard-<br />
vedtægter? Bemærkninger - Forestående ændringer<br />
England Ja Standardvedtægter kaldet ”Table A” finder automatisk anvendel-<br />
se, hvis selskabets individuelle vedtægter ikke helt eller delvis<br />
erstatter Table A. Hvor Table A i dag finder anvendelse på beg-<br />
ge selskabstyper, vil der under den kommende engelske sel-<br />
skabslov være et sæt standardvedtægter for hver selskabstype.<br />
14 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Land<br />
Standard-<br />
vedtægter? Bemærkninger - Forestående ændringer<br />
Tyskland Nej Påtænkes ikke ændret.<br />
Italien Nej Påtænkes ikke ændret.<br />
Frankrig Nej Dog er der for den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />
Holland Nej Påtænkes ikke ændret.<br />
indført en valgfri standardvedtægt, der kan benyttes, hvis sel-<br />
skabet kun har én anpartshaver. Der påtænkes ikke ændringer.<br />
Irland Ja Standardvedtægter kaldet ”Table A” finder anvendelse, hvis<br />
selskabet ikke vedtager individuelle vedtægter. Table A, Part 1,<br />
finder anvendelse på den til aktieselskab svarende selskabsty-<br />
pe. Table A, Part 2, finder anvendelse på den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype. Der påtænkes ikke ændringer.<br />
Spanien Nej For en særlig undergruppe af den til anpartsselskab svarende<br />
selskabstype er der dog indført en valgfri standardvedtægt. Der<br />
påtænkes ikke ændringer.<br />
Norge Nej Påtænkes ikke ændret.<br />
Sverige Nej Påtænkes ikke ændret.<br />
Finland Nej Ved den nye finske selskabslov har den finske justitsminister<br />
imidlertid fået bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastlægge<br />
en modelvedtægt, som valgfrit kan benyttes ved stiftelsen af et<br />
selskab. Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet, men den finske<br />
registreringsmyndighed har udarbejdet en fuld dokumentpakke,<br />
der valgfrit kan benyttes i forbindelse med stiftelse af et selskab,<br />
og denne dokumentpakke indeholder også udkast til vedtægter.<br />
Ud over fastsættelse af et selskabs navn, hjemsted og forret-<br />
ningsområde, er vedtægtsbestemmelser dog kun nødvendige,<br />
hvis et selskab ønsker at fravige de deklaratoriske bestemmel-<br />
ser i den finske selskabslov, jf. punkt 2.3.1.<br />
Australien Nej De deklaratoriske bestemmelser i den australske selskabslov, jf.<br />
punkt 2.3.1, regulerer til gengæld hovedparten af de forhold, der<br />
normalt vil indgå i et selskabs vedtægter. Som sådan kan de<br />
deklaratoriske bestemmelser i selskabsloven udgøre udfyldende<br />
vedtægtsbestemmelser, hvis de ikke er erstattet af individuelle<br />
vedtægtsbestemmelser. De relevante deklaratoriske bestem-<br />
melser finder dog ikke anvendelse på den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype, hvis der kun er én anpartshaver, som<br />
ligeledes er selskabets eneste ledelsesmedlem.<br />
Som det fremgår af ovenstående skema, er anvendelsen af standardvedtægter fastsat i<br />
henhold til lov i alt væsentligt begrænset til de angelsaksisk, common law-baserede<br />
retssystemer i England og Irland. I Australien, der ligeledes er et angelsaksisk, common<br />
law-baseret retssystem, findes ”standardvedtægten” spredt ud i selskabslovens bestemmelser.<br />
15 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Et lignende system følger af den nye finske selskabslov, idet et selskab kun behøver at<br />
fastlægge ganske få vedtægtsbestemmelser, hvis lovens deklaratoriske bestemmelser<br />
om selskabets interne forhold ikke ønskes fraveget.<br />
Bortset fra de tre angelsaksisk, common law-baserede retssystemer og Finland, er det<br />
tendensen i de omfattede lande, at der ikke findes standardvedtægter fastsat ved eller i<br />
henhold til lov, og at dette ikke påtænkes indført.<br />
3.2 Selskabskapital og efterfølgende erhvervelser fra stiftere mv.<br />
3.2.1 Kontrol med indbetaling af selskabskapital<br />
Ved kapitalindskud i form af andre værdier end kontanter (”apportindskud”), følger det<br />
af art. 10 i 2. selskabsdirektiv 77/91/EF, at medlemslandene for den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype skal fastsætte bestemmelser om udarbejdelse af en beskrivelse<br />
og en vurderingsberetning, hvori en administrativt eller retsligt godkendt sagkyndig<br />
blandt andet skal erklære sig om, hvorvidt apportindskuddet mindst svarer til værdien af<br />
de tegnede aktier med tillæg af en eventuel overkurs. Det er valgfrit for medlemsstaterne,<br />
om de vil indføre tilsvarende bestemmelser for den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />
I undersøgelsen er der med afsæt i art. 10 i 2. selskabsdirektiv spurgt om hvilke kontrolforanstaltninger,<br />
der gælder i forbindelse med kapitalindskud i de til aktieselskab og anpartsselskab<br />
svarende selskabstyper.<br />
Nogle af de af undersøgelsen omfattede lande har i lighed med Danmark valgt at gennemføre<br />
ens regler for apportindskud i de til aktieselskab og de til anpartsselskab svarende<br />
selskabstyper, således at bestemmelserne i art. 10 i 2. selskabsdirektiv er indført<br />
for begge selskabstyper. Det gælder Frankrig, Holland, Sverige og Finland. I Frankrig<br />
gælder der til dels skærpede regler for apportindskud i den til anpartsselskab svarende<br />
selskabstype. Det er således oplyst, at hvert enkelt apportindskud skal være beskrevet i<br />
vedtægterne for den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />
I Tyskland, Italien, Irland og Norge gælder der også i betydeligt omfang ens regler for<br />
apportindskud i de til aktieselskab og de til anpartsselskab svarende selskabstyper. I<br />
disse lande er der dog for den til aktieselskab svarende selskabstype særlige krav til<br />
den sagkyndige, der skal udarbejde vurderingsberetningen vedrørende apportindskuddet,<br />
eller til omfanget af de dokumenter, den sagkyndige skal udarbejde. De særlige<br />
krav til den sagkyndige, der bistår den til aktieselskab svarende selskabstype, er enten,<br />
at den sagkyndige skal være udpeget af retten, eller at den sagkyndige skal være revisor.<br />
I Tyskland, Italien og Irland er der ikke tilsvarende krav til den sagkyndige, der bistår<br />
den til anpartsselskab svarende selskabstype med vurderingen af apportindskud. I<br />
Italien kræves det således ikke, at den revisor, der udarbejder vurderingsberetning for<br />
den til anpartsselskab svarende selskabstype, er udpeget af retten. I Tyskland og Irland<br />
er der for den til anpartsselskab svarende selskabstype ikke krav om, at en revisor udarbejder<br />
vurderingsberetning for den til anpartsselskab svarende selskabstype. I Tysk-<br />
16 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
land er vurderingsberetning udarbejdet af revisor dog også for den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype den sædvanlige måde at dokumentere apportindskuddets værdi<br />
på, men hvis der således medvirker revisor i forbindelse med apportindskud i den til<br />
anpartsselskab svarende selskabstype, er denne ikke udpeget af retten. I Norge skal<br />
der medvirke revisor til vurderingsberetningen ved begge selskabstyper, men ved den<br />
til aktieselskab svarende selskabstype skal revisor selvstændigt udarbejde sin erklæring,<br />
mens den til anpartsselskab svarende selskabstype kan vælge selv at udarbejde<br />
erklæring om apportindskuddet og derefter lade denne erklæring påtegne af revisor.<br />
I England og Spanien er der ikke krav om, at apportindskud i den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype vurderes af en sagkyndig, og art. 10 i 2. selskabsdirektiv er således<br />
kun indført for den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />
En undtagelsesbestemmelse i art. 10, stk. 4, i 2. selskabsdirektiv, der giver mulighed<br />
for lempede kontrolforanstaltninger ved apportindskud foretaget af et selskab, der ejer<br />
mindst 90 % af det selskab, som modtager apportindskuddet, er i de af undersøgelsen<br />
omfattede lande kun udnyttet i Holland. Betingelsen for at benytte de lempede kontrolforanstaltninger<br />
er, at moderselskabet påtager sig en nærmere afgrænset hæftelse for<br />
datterselskabets forpligtelser.<br />
Australien, der ikke er EU/EØS-medlem, og således ikke forpligtet af bestemmelserne i<br />
2. selskabsdirektiv, har ikke bestemmelser om vurderingsberetning ved apportindskud<br />
svarende til de bestemmelser, der findes i de europæiske lande. Ansvaret for at apportindskud<br />
til et selskab har den angivne værdi, ligger i australsk ret hos ledelsen af selskabet,<br />
og det påses som udgangspunkt ikke af nogen uafhængig instans eller person.<br />
Et selskab, der udsteder aktier mod apportindskud, har dog oplysningsforpligtelser over<br />
for Australian Securities and Investments Commission, og oplysningsforpligtelserne for<br />
den til aktieselskab svarende selskabstype er mere omfattende end oplysningsforpligtelserne<br />
for den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />
For de af EU/EØS omfattede lande er bestemmelserne om kontrolforanstaltninger ved<br />
apportindskud tilstræbt lempet i forbindelse med vedtagelsen af ændringsdirektiv<br />
2006/68/EF til 2. selskabsdirektiv, der skal gennemføres i national ret senest den 15.<br />
april 2008. Ændringsdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at indføre en ordning,<br />
hvor apportindskud i aktieselskaber ikke kræver vurderingsberetning fra en administrativt<br />
eller retsligt godkendt sagkyndig.<br />
For hovedparten af de omfattede lande har det ikke for de deltagende advokatfirmaer<br />
foreligget oplyst, om det pågældende land vil udnytte mulighederne i ændringsdirektivet<br />
til 2. selskabsdirektiv til at lempe kontrolforanstaltninger ved apportindskud. Det er dog<br />
oplyst, at Tyskland forventer at ville benytte muligheden for at lempe kravene til kontrolforanstaltninger.<br />
Der er endnu ikke fremlagt lovforslag, og den konkrete gennemførelse<br />
af ændringen til 2. direktiv i tysk ret kendes derfor ikke.<br />
For så vidt angår kontante kapitalindskud, findes der ikke bestemmelser om kontrolforanstaltninger<br />
i 2. selskabsdirektiv eller i ændringerne hertil. De indkomne svar viser, at<br />
17 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
der er tendens til, at tilstedeværelsen af det kontante indskud skal bekræftes af en bank<br />
eller af en notar senest samtidig med registreringen af aktietegningen. I nogle lande er<br />
der i tillæg hertil en udtrykkelig forpligtelse for selskabets ledelse til at verificere, at indbetalte<br />
aktietegningsbeløb er til rådighed for selskabet, mens dette i andre lande følger<br />
af ledelsesmedlemmers generelle omsorgsforpligtelse over for selskabet.<br />
3.2.2 Efterfølgende erhvervelser fra stiftere, aktionærer mfl.<br />
Art. 11 i 2. selskabsdirektiv bestemmer, at det i national lovgivning for den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype skal fastsætte, at hvis et selskab inden for to år efter stiftelsen<br />
fra en stifter erhverver et formuegode mod et vederlag svarende til mindst 10 %<br />
af den nominelle aktiekapital, så skal formuegodet gøres til genstand for en beskrivelse<br />
og vurderingsberetning af en administrativt eller retsligt godkendt sagkyndig, og erhvervelsen<br />
skal godkendes af selskabets generalforsamling. Medlemsstaterne kan fastsætte,<br />
at tilsvarende bestemmelser skal finde anvendelse på selskabets erhvervelser fra<br />
aktionærer eller enhver anden person. Bestemmelserne finder ikke anvendelse på erhvervelser<br />
inden for aktieselskabets sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, på<br />
erhvervelser foranlediget eller kontrolleret af administrativ eller retslig myndighed, eller<br />
på erhvervelser på fondsbørs. Bestemmelserne finder endvidere ikke anvendelse på<br />
den til anpartsselskab svarende selskabstype, medmindre et sådant selskab gennem<br />
omdannelse til den til aktieselskab svarende selskabstype inden for to år fra selskabets<br />
stiftelse bliver omfattet af reglerne. Den gældende danske aktieselskabslov fastsætter,<br />
at bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser, jf. art. 11 i 2. selskabsdirektiv, både<br />
finder anvendelse på erhvervelser fra stiftere og fra aktionærer, der er selskabet bekendt.<br />
I anpartsselskabsloven findes der tilsvarende, men delvist forenklede bestemmelser.<br />
For så vidt angår de af undersøgelsen omfattede lande gælder det, at Spanien, England<br />
og Finland har valgt kun at gennemføre minimumsbestemmelserne i art. 11 i 2.<br />
selskabsdirektiv. I disse lande finder de ved art. 11 foreskrevne bestemmelser således<br />
kun anvendelse på den til aktieselskab svarende selskabstype, og bestemmelserne finder<br />
kun anvendelse på erhvervelser fra stiftere.<br />
I Tyskland gælder bestemmelserne på grundlag af art. 11 i 2. selskabsdirektiv kun for<br />
den til aktieselskab svarende selskabstype, men bestemmelserne gælder ud over for<br />
stiftere (som i tysk ret pr. definition er de aktionærer, der tegnede aktier ved selskabets<br />
stiftelse) også for øvrige aktionærer, der på tidspunktet for erhvervelsen ejer mere end<br />
10 % af aktierne. Italien og Sverige har valgt en stort set tilsvarende implementering af<br />
bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser, idet reglerne dog finder anvendelse på<br />
stifterne og alle aktionærer, uanset størrelsen af de pågældende aktionærers aktiebesiddelser.<br />
Italien har ved implementeringen af art. 11 i 2. selskabsdirektiv valgt at lade reglerne<br />
omfatte både stiftere, aktionærer og ledelsesmedlemmer, og bestemmelserne finder<br />
anvendelse på begge selskabsformer. For den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />
er der dog den lempelse, at den sagkyndige, der udarbejder vurderingsberetning om<br />
18 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
formuegodet i den efterfølgende erhvervelse, kan vælges blandt registrerede eksperter<br />
og revisorer. Til forskel herfra skal vurderingsberetningen for den til aktieselskab svarende<br />
selskabstype udarbejdes af en sagkyndig, som udmeldes af retten.<br />
I Holland er bestemmelserne i art. 11 i 2. selskabsdirektiv indført for erhvervelser af<br />
formuegoder, der tilhører eller inden for en periode på et år før stiftelsen af selskabet<br />
har tilhørt stiftere af den til aktieselskab svarende selskabstype. For den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype gælder bestemmelserne tillige for erhvervelse fra anpartshavere.<br />
På grundlag af det foreliggende forslag til ny regulering af den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype i Holland forventes det, at formalia og begrænsninger<br />
knyttet til efterfølgende erhvervelser foretaget af den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />
vil blive lempet.<br />
I Norge er bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser udvidet i forhold til minimumskravene<br />
i art. 11 i 2. selskabsdirektiv på følgende måder: For den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype finder bestemmelserne anvendelse, når selskabets vederlag for<br />
formuegodet svarer til mindst 5 % af den nominelle aktiekapital. Bestemmelserne gælder<br />
også for den til anpartsselskab svarende selskabstype, men her gælder reglerne<br />
først, når vederlaget svarer til mindst 10 % af den nominelle anpartskapital. For begge<br />
selskabstyper finder reglerne anvendelse på efterfølgende erhvervelser fra både stiftere,<br />
aktionærer, aktionærers nærstående og personer, der afstår aktiver til selskabet på<br />
grundlag af aftale eller forståelse med en aktionær. Reglerne finder anvendelse i hele<br />
selskabets levetid, og ikke blot i de to år efter stiftelsen, som er foreskrevet i art. 11 i 2.<br />
selskabsdirektiv. Der er fremsat lovforslag om, at bestemmelserne skal udvides til også<br />
at omfatte selskabets ledelsesmedlemmer, og at de skal finde anvendelse ikke kun på<br />
selskabets erhvervelse af formuegoder fra den omfattede personkreds, men også på<br />
den omfattede personkreds’ køb af aktiver fra selskabet. For erhvervelser til en værdi af<br />
under NOK 50.000, vil erhvervelsen dog ikke kræve generalforsamlingens godkendelse,<br />
idet godkendelse fra bestyrelsen vil være tilstrækkelig. Hensigten med de planlagte<br />
stramninger af norsk lovgivning om transaktioner mellem selskabet og dets stiftere, aktionærer<br />
og ledelsesmedlemmer er at forbygge økonomisk kriminalitet og at sikre, at<br />
generalforsamlingen får lejlighed til at tage stilling til transaktioner, hvor et ledelsesmedlem<br />
kunne sætte sine egne interesser over selskabets. Den påtænkte norske lovændring<br />
vil indebære, at der i tillæg til bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser indføres<br />
bestemmelser svarende til de regler om ”substantial property transactions”, som findes<br />
i de angelsaksisk, common law-baserede retssystemer, jf. punkt 3.2.3 nedenfor.<br />
I Irland fungerer de bestemmelser om ”substantial property transactions”, der traditionelt<br />
findes i angelsaksisk, common law baserede lande, som implementeringen af art.<br />
11 i 2. selskabsdirektiv. Disse bestemmelser gælder for begge selskabstyper og finder<br />
anvendelse på transaktioner med selskabets aktionærer, ledelsesmedlemmer samt<br />
nærstående hertil. Stiftere er ikke specifikt omfattet af bestemmelserne om ”substantial<br />
property transactions”, men disse vil i praksis ofte være omfattede af kategorierne aktionærer<br />
eller ledelsesmedlemmer. En ”substantial property transaction”, der kræver generalforsamlingens<br />
godkendelse, er en transaktion med den omfattede personkreds,<br />
der har en værdi af mindst EUR 63.487 eller mindst 10 % af selskabets egenkapital.<br />
19 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Bestemmelserne om ”substantial property transactions” finder anvendelse i hele selskabets<br />
levetid og ikke kun i to år fra stiftelsen.<br />
For så vidt angår Australien, der ikke er medlem af EU/EØS, og derfor ikke er bundet af<br />
art. 11 i 2. selskabsdirektiv, og som ikke har minimumskapitalbestemmelser, der gør<br />
det relevant at måle erhvervelser i forhold til selskabskapitalens størrelse, henvises der<br />
til ”related party rules” for den til aktieselskab svarende selskabstype, som er omtalt i<br />
punkt 3.2.3 nedenfor.<br />
Sammenfattende om EU/EØS medlemslandenes bestemmelser om efterfølgende erhvervelser<br />
kan det konkluderes, at tre ud af de ti EU/EØS lande, der er omfattet af<br />
nærværende undersøgelse, har foretaget en implementering af art. 11 i 2. selskabsdirektiv,<br />
der kun implementerer minimumskravene. De øvrige lande er gået videre i deres<br />
bestemmelser om efterfølgende erhvervelser, typisk ved også at lade bestemmelserne<br />
omfatte efterfølgende erhvervelser fra aktionærer, der ikke er stiftere, og/eller ved at lade<br />
bestemmelserne gælde også for den til anpartsselskab svarende selskabstype. For<br />
så vidt angår de irske bestemmelser om ”substantial property transations” synes disse<br />
ikke at gøre det ud for en fuldt dækkende implementering af art. 11 i 2. selskabsdirektiv.<br />
Norges bestemmelser om efterfølgende erhvervelser er mest vidtgående, idet de gælder<br />
tidsubegrænset i selskabets levetid, og disse regler forventes strammet yderligere<br />
ved indførsel af bestemmelser svarende til de bestemmelser om ”substantial property<br />
transactions”, som finder anvendelse i blandt andet engelsk ret.<br />
Manglende efterlevelse af bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser i de omfattede<br />
lande medfører som hovedregel, at selskabets efterfølgende erhvervelse af et formuegode<br />
fra den omfattede personkreds er ugyldig. I Finland, Sverige og Italien, som<br />
er de lande, der senest har foretaget gennemgribende revision af deres selskabslovgivning,<br />
er virkningen dog kun, at ledelsen af selskabet - og i Italien tillige den, som formuegodet<br />
er erhvervet fra - kan ifalde ansvar, hvis selskabet lider tab som følge af<br />
manglende overholdelse af bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser.<br />
Det vedtagne ændringsdirektiv til 2. selskabsdirektiv indebærer, at bestemmelserne om<br />
beskrivelse og vurderingsberetning udarbejdet af administrativt eller retsligt godkendte<br />
sagkyndige i forbindelse med efterfølgende erhvervelser, lempes på samme vis som de<br />
tilsvarende bestemmelser om apportindskud, jf. punkt 3.2.1. Det er oplyst, at Tyskland<br />
også i forhold til bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser påtænker at benytte<br />
ændringsdirektivets mulighed for at lempe kontrolforanstaltningerne. For de øvrige lande<br />
omfattet af undersøgelsen er det ikke oplyst for de deltagende advokatfirmaer, om<br />
de respektive lande vil udnytte muligheden for at lempe kontrolforanstaltninger i forbindelse<br />
med efterfølgende erhvervelser.<br />
3.2.3 Øvrige transaktioner med selskabsdeltagere og ledelsesmedlemmer<br />
Ud over de bestemmelser om efterfølgende erhvervelser, der følger af EU/EØSmedlemslandenes<br />
implementering af art. 11 i 2. selskabsdirektiv, findes der i flere lande<br />
20 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
supplerende bestemmelser om transaktioner med selskabsdeltagere eller ledelsesmedlemmer.<br />
I England og Irland findes der således bestemmelser om ”substantial property transactions”<br />
mellem et selskab og dets ledelsesmedlemmer. For så vidt angår de irske bestemmelser<br />
om ”substantial property transactions”, henvises der til punkt 3.2.2 ovenfor.<br />
For så vidt angår engelsk ret gælder det om ”substantial property transactions”, at det<br />
kræver generalforsamlingens godkendelse, hvis et selskabs ledelsesmedlem eller dennes<br />
nærstående (for eksempel et familiemedlem) skal købe eller sælge aktiver til selskabet<br />
til en værdi, der enten overstiger GBP 100.000 eller 10 % af selskabets egenkapital<br />
(”net asset value”). I tillæg til disse kriterier findes der yderligere bagatelgrænser<br />
for ”substantial property transactions”. Bestemmelserne gælder både for den til anpartsselskab<br />
og den til aktieselskab svarende selskabstype, og bestemmelserne gælder<br />
i hele selskabets levetid. For børsnoterede selskaber findes der skærpede bestemmelser<br />
i børsreglerne. Disse bestemmelser finder anvendelse på både ledelsesmedlemmer,<br />
tidligere ledelsesmedlemmer i en periode på 12 måneder fra deres fratræden<br />
og aktionærer, der kontrollerer mindst 10 % af stemmerne i det børsnoterede selskab.<br />
I Frankrig er indgåelse af aftaler mellem den til aktieselskab svarende selskabstype og<br />
dets ledelsesmedlemmer eller en aktionær, der ejer mere end 10 % af aktiekapitalen,<br />
underlagt en procedure, der blandt andet indebærer, at selskabets bestyrelse skal godkende<br />
aftalen. Bestemmelserne gælder ikke for transaktioner, der indgås på armslængde<br />
vilkår. Der gælder stort set tilsvarende regler for indgåelse af aftaler mellem<br />
den til anpartsselskab svarende selskabstype og dettes ledelsesmedlemmer eller anpartshavere,<br />
der ejer mere end 10 % af anpartskapitalen.<br />
I Australien gælder ”related party rules” for den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />
Hvis et selskab vil yde økonomiske fordele på ikke-armslængde vilkår til en ”related<br />
party”, der blandt andet kan være en kontrollerende aktionær, et ledelsesmedlem eller<br />
en nærstående til et ledelsesmedlem, skal information herom indgives til Australian Securities<br />
and Investments Commission. På baggrund af dette informationsmateriale skal<br />
der laves en redegørelse til selskabets generalforsamling, som skal godkende transaktionen,<br />
inden denne gennemføres.<br />
4. Aktier, aktiebog og aktieklasser<br />
4.1 Stemmerettigheder og indflydelse baseret på andel af kapitalen<br />
I undersøgelsen er der spurgt, om den selskabsretlige regulering i de omfattede lande<br />
giver mulighed for at tillægge andre instrumenter end aktier stemmerettigheder.<br />
For hovedparten af de af undersøgelsen omfattede lande, er svaret nej. Undtagelsen<br />
hertil er Italien, hvor det er muligt i et selskabs vedtægter at tillægge såkaldte ”deltagende<br />
finansielle instrumenter” stemmeret i forhold til afgrænsede emner og ret til ud-<br />
21 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
pegning af et eller flere ledelsesmedlemmer. I Frankrig var det indtil 2004 muligt at udstede<br />
stemmecertifikater (”certificats de vote”), der ikke var knyttet til aktiebesiddelse.<br />
Denne mulighed er nu bortfaldet. For så vidt angår eksisterende stemmecertifikater, opretholdes<br />
disse, indtil de eventuelt måtte blive konverteret til aktier, eller indtil selskabet<br />
ophører med at eksistere.<br />
Når der bortses fra Italien, er det således i dag ikke muligt at knytte stemmerettigheder<br />
til andre finansielle instrumenter end aktier i nogen af de af undersøgelsen omfattede<br />
lande.<br />
I Danmark er stemmerettigheder ligeledes knyttet til aktier og anparter. For aktieselskaber<br />
gælder det imidlertid, at aktionærens relative andel af selskabskapitalen også er relevant<br />
for aktionærens indflydelse i selskabet. Således kræver vedtægtsændringer i et<br />
aktieselskab, at mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer, som den på generalforsamlingen<br />
repræsenterede kapital, stemmer for forslaget. Herved mindskes den effekt, som<br />
differentierede stemmerettigheder mellem forskellige aktieklasser ellers kunne have.<br />
Afhængig af det konkrete selskabs kapital- og aktieklassestruktur, kan bestemmelserne<br />
i den danske aktieselskabslov således medføre en balancering af indflydelse baseret<br />
på stemmetunge aktier på den ene side og stemmesvage aktiers kapitalandel på den<br />
anden side. I forhold til beslutninger på generalforsamling i anpartsselskaber gælder<br />
det, at indflydelse baseret på kapitalandel i tillæg til stemmevægt kun er relevant i forhold<br />
til forslag om granskning og i forhold til forslag om afholdelse af elektronisk generalforsamling,<br />
medmindre anpartsselskabets vedtægter foreskriver andet.<br />
Med udgangspunkt i den danske retsstilling har undersøgelsen indeholdt spørgsmål<br />
om, hvorvidt der i de omfattede lande gælder bestemmelser om, at tilstedeværelse eller<br />
tilslutning fra bestemte kapitalandele er afgørende for vedtagelse af beslutninger på<br />
generalforsamling. Svarene viser, at bestemmelser svarende til de ovennævnte danske<br />
regler findes i norsk og finsk ret. I finsk ret er det dog det repræsenterede antal aktier<br />
frem for den repræsenterede kapital, der i tillæg til afgivne stemmer tillægges betydning.<br />
Det skyldes, at finske aktier er no par value aktier, og at det således er antal aktier<br />
frem for relativ andel af aktiekapital, der er det relevante begreb i finsk ret. I svensk ret<br />
har det ligeledes betydning for visse beslutninger på generalforsamling, hvor stor en del<br />
af den udstedte eller repræsenterede kapital, der stemmer for beslutningen.<br />
Tysk ret indeholder ligeledes krav om tilslutning fra en vis andel af den repræsenterede,<br />
stemmeberettigede kapital til visse beslutninger på generalforsamling i den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype. For den til anpartsselskab svarende selskabstype er der<br />
ikke tilsvarende krav, men sådanne krav kan foreskrives i selskabets vedtægter.<br />
I Holland er der ved særlige beslutninger krav om, at en vis andel af de udstedte aktier<br />
er repræsenteret på generalforsamling, og at sådanne beslutninger træffes både med<br />
et flertal af stemmer og med et flertal af de udstedte aktier. Et hollandsk selskabs vedtægter<br />
kan og vil ofte fastsætte bestemmelser om quorum og kvalificeret majoritet også<br />
for beslutninger, der ikke er omfattet af de særlige bestemmelser i loven.<br />
22 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
I italiensk ret er det et quorum krav til generalforsamlinger i den til aktieselskab svarende<br />
selskabstype, at aktier repræsenterende mindst halvdelen af det samlede antal<br />
stemmer i selskabet er til stede. Hvis der opnås quorum på generalforsamlingen på<br />
grundlag af første indkaldelse, kræver vedtagelse af forslag ligeledes tilslutning fra<br />
mindst halvdelen af det samlede antal stemmer i selskabet. Hvis det grundet manglende<br />
quorum er nødvendigt at indkalde til en ny generalforsamling, er der ikke quorumkrav<br />
på denne anden generalforsamling, og tilslutning fra mindst halvdelen af de repræsenterede<br />
stemmer er tilstrækkelig til at vedtage forslag. For den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype kan selskabet selv fastsætte krav til quorum og vedtagelsesmajoritet<br />
i vedtægterne. Hvis vedtægterne ikke indeholder særlige bestemmelser herom,<br />
gælder udfyldende bestemmelser svarende til de bestemmelser, som finder anvendelse<br />
på den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />
I Frankrig er det den repræsenterede andel af den stemmeberettigede kapital, der er<br />
relevant for opgørelsen af, hvorvidt der er quorum på generalforsamling, mens det alene<br />
er antallet af stemmer, der afgør, hvorvidt et forslag kan anses som vedtaget.<br />
I Spanien gælder der for den til aktieselskab svarende selskabstype et ”én aktie – én<br />
stemme”-princip, som indebærer, at der ikke kan benyttes differentierede stemmerettigheder<br />
for aktier med samme nominelle værdi (hvilket dog ikke udelukker muligheden<br />
for at udstede stemmeløse aktier). Som følge af dette ”én aktie – én stemme”-princip,<br />
sondres der i spansk ret ikke mellem tilstedeværende/afgivne stemmer på den ene side<br />
og tilstedeværende kapital på den anden side. Dette gælder tilsvarende for den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype, uanset at ”én aktie – én stemme”-princippet kan<br />
fraviges ved vedtægtsbestemmelse for denne selskabstype.<br />
I de angelsaksisk, common law-baserede retssystemer i England, Irland og Australien<br />
er udstedt eller repræsenteret kapital ikke relevant for quorum på generalforsamling eller<br />
for, om en beslutning er vedtaget med tilstrækkelig majoritet. I svarskemaerne for<br />
England og Irland nævnes det, at sådanne krav dog kan skrives ind i et selskabs vedtægter,<br />
men at dette i praksis kun benyttes i meget begrænset omfang.<br />
Samlet er det ikke muligt at udlede en klar tendens i de af undersøgelsen omfattede<br />
landes selskabsretlige regulering af, hvorvidt der i tillæg til afgivne stemmer også lægges<br />
vægt på, om en bestemt andel af kapitalen er repræsenteret og/eller stemmer for<br />
en beslutning. De nordiske lande og Tyskland har bestemmelser, der omtrent svarer til<br />
bestemmelserne i den danske aktieselskabslov, mens de øvrige lande har afvigende eller<br />
ingen bestemmelser om kapitalandeles betydning for, om en beslutning er vedtaget<br />
på generalforsamling.<br />
4.2 Aktiebog, anpartshaverfortegnelse, register over ejerskab<br />
I Danmark har et selskab pligt til at føre aktiebog eller anpartshaverfortegnelse og til at<br />
opdatere denne i det omfang, selskabet får oplysning om ejerskifte eller pantsætning af<br />
kapitalandelene. I anpartsselskaber har anpartshavere og offentlige myndigheder adgang<br />
til anpartshaverfortegnelsen, og denne er offentlig tilgængelig, hvis anpartssel-<br />
23 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
skabet har en anpartskapital på DKK 500.000 eller mere. Derimod er det som udgangspunkt<br />
kun selskabets ledelse og offentlige myndigheder, der har adgang til aktiebogen<br />
i et aktieselskab, og hverken aktionærerne eller offentligheden har således krav<br />
på at få adgang til oplysningerne i aktiebogen. Til gengæld har Danmark med udgangspunkt<br />
i transparensdirektivet 2004/109/EC valgt at indføre oplysningsforpligtelser<br />
om kapitalandele af en vis størrelse for alle aktieselskaber, uanset at direktivet kun omfatter<br />
børsnoterede selskaber.<br />
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de omfattede lande kun er<br />
pligt for selskaberne til at føre interne registre over ejerskab, eller om der er pligt til at<br />
indgive sådanne oplysninger til et centralt register. For de lande, hvor der eksisterer et<br />
centralt register, er der stillet spørgsmål om, hvem der har adgang til oplysningerne i<br />
dette register. Svarene på disse spørgsmål er gengivet i skemaet nedenfor, der også<br />
indeholder de øvrige bemærkninger, som spørgsmålene har givet anledning til:<br />
Land<br />
Kun<br />
internt<br />
register<br />
Centralt<br />
register<br />
Adgang til oplysninger i det centrale register?<br />
– Øvrige bemærkninger<br />
England X Selskabets aktionærer/anpartshavere og offentligheden<br />
har adgang til at se selskabets register over registrere-<br />
de aktionærer/anpartshavere.<br />
Tyskland (X) For den til anpartsselskab svarende selskabstype,<br />
påhviler der selskabet en pligt til at anmelde ændringer<br />
i ejerkredsen til registreringsmyndigheden. Offentlighe-<br />
den har adgang til disse oplysninger hos registrerings-<br />
myndigheden. Der er ikke en tilsvarende anmeldelses-<br />
pligt for den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />
Italien X I tillæg til interne aktiebøger og anpartshaverfortegnel-<br />
ser, der er tilgængelige for ledelsesmedlemmer, aktio-<br />
nærer og visse offentlige myndigheder, er selskaber<br />
forpligtede til at anmelde ændringer i ejerkredsen til<br />
registreringsmyndigheden. Offentligheden har adgang<br />
til disse oplysninger hos registreringsmyndigheden.<br />
Frankrig (X) For den til aktieselskab svarende selskabstype føres<br />
Holland X -<br />
der interne bøger over ejerskab, og disse bøger er ikke<br />
tilgængelige for offentligheden. For den til anpartssel-<br />
skab svarende selskabstype skal ejerforholdene være<br />
omtalt i selskabets vedtægter, som anmeldes til regi-<br />
streringsmyndigheden. Herved bliver oplysninger om<br />
ejerforholdene i den til anpartsselskab svarende sel-<br />
skabstype tilgængelige for offentligheden.<br />
24 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Kun<br />
internt<br />
register<br />
Centralt<br />
register<br />
Adgang til oplysninger i det centrale register?<br />
– Øvrige bemærkninger<br />
Irland X Selskabets aktionærer/anpartshavere og offentligheden<br />
Spanien X -<br />
har adgang til at se selskabets interne register over<br />
registrerede aktionærer/anpartshavere. I tillæg til sel-<br />
skabers interne ejerregistre, er selskaberne forpligtede<br />
til at give oplysning om ejerforhold til registreringsmyn-<br />
digheden i forbindelse med den årlige indberetning til<br />
registreringsmyndigheden (”annual return”). Offentlig-<br />
heden har adgang til disse oplysninger hos registre-<br />
ringsmyndigheden, men oplysningerne opdateres først<br />
i forbindelse med den næste årlige indberetning til<br />
registreringsmyndigheden.<br />
Norge (X) For den til aktieselskab svarende selskabstype er der<br />
pligt til at registrere selskabets ejerforhold i det norske<br />
værdipapirregister. Det er frivilligt for den til anpartssel-<br />
skab svarende selskabstype, hvorvidt selskabet ønsker<br />
at være registreret i værdipapirregisteret. Offentlighe-<br />
den har adgang til de oplysninger om ejerforhold, der<br />
registreres i værdipapirregisteret.<br />
Sverige (X) Selskabets vedtægter kan bestemme, at ejerforholdene<br />
vedrørende selskabets aktier eller anparter skal være<br />
registreret i det svenske værdipapirregister. Uanset om<br />
aktiebog/anpartshaverfortegnelse føres gennem værdi-<br />
papirregisteret, kan enhver få adgang til et selskabs<br />
ejerregister, idet aktionærer/anpartshavere, der ejer<br />
mindre end 500 kapitalandele, dog ikke skal fremgå af<br />
udskriften af ejerregisteret, medmindre de er eneejere<br />
af selskabet.<br />
Finland (X) Børsnoterede selskaber er forpligtede til at føre deres<br />
ejerregistre gennem det finske værdipapirregister, og<br />
andre selskaber kan vælge at gøre det. Der er offentlig<br />
adgang til selskabernes ejerregistre, uanset om dette<br />
føres gennem værdipapirregisteret eller af selskabet<br />
selv.<br />
Australien X I tillæg til selskabers interne ejerregistre, er selskaber-<br />
ne forpligtede til at give oplysning om ejerforhold til<br />
Australian Securities and Investments Commission i<br />
forbindelse med den årlige indberetning (”annual re-<br />
turn”). Offentligheden har adgang til disse oplysninger<br />
hos Australian Securities and Investments Commis-<br />
sion, men oplysningerne opdateres først i forbindelse<br />
med den næste årlige indberetning.<br />
25 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Som det fremgår af ovenstående skema, har en betydelig del af de af undersøgelsen<br />
omfattede lande i tillæg til interne ejerregistre en central registrering af ejerforhold i en<br />
eller begge de af undersøgelsen omfattede selskabstyper. Der kan ikke udledes en klar<br />
tendens vedrørende organiseringen af det centrale register eller graden af den forpligtelse,<br />
der gælder til at foretage registrering i det centrale register. Overordnet kan det<br />
dog konkluderes, at de af undersøgelsen omfattede lande samlet viser en tendens til<br />
større offentlighed omkring ejerskabet af de til aktieselskab og anpartsselskab svarende<br />
selskabstyper end den, der gør sig gældende i dansk ret.<br />
4.3 Ihændehaveraktier og nomineeregistreringer<br />
I Danmark kan aktier udstedes til ihændehaver i stedet for til navngiven aktionær. Derudover<br />
gælder det for navneaktier i aktieselskaber, at aktieselskabsloven ikke er til hinder<br />
for nomineeregistrering. Ved nomineeregistrering forstås, at en anden end den<br />
egentlige ejer af aktien er registreret som nominee i aktiebogen. Da såvel adgangen til<br />
at udstede ihændehaveraktier som adgangen til at benytte nomineeregistreringer nedsætter<br />
transparens omkring ejerforholdene i selskaber, har undersøgelsen indeholdt<br />
spørgsmål om, hvilke regler om kapitalandele udstedt til ihændehaver og nomineeregistreringer,<br />
der gælder i de af undersøgelsen omfattede lande.<br />
Svarene vedrørende muligheden for at udstede kapitalandele til ihændehaver følger af<br />
skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
Ihændehaverkapitalandele<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
England Ja Den til aktieselskab svarende selskabstype kan udste-<br />
de ihændehaveraktier, men det benyttes sjældent, fordi<br />
der er forhøjet stempelafgift ved overdragelse af ihæn-<br />
dehaveraktier. Den til anpartsselskab svarende sel-<br />
skabstype kan ikke udstede ihændehaveraktier.<br />
Tyskland Ja Ihændehaverkapitalandele er kun tilladt i den til aktie-<br />
selskab svarende selskabstype.<br />
Italien Nej Aktier bundet til nogle særlige aktietyper i investerings-<br />
selskaber kan dog udstedes som ihændehaveraktier.<br />
Begrundelsen for generelt ikke at tillade ihændehaver-<br />
aktier, er hensyn til transparens og sikkerhed i omsæt-<br />
ningen af kapitalandele.<br />
26 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Ihændehaverkapitalandele<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
Frankrig Ja Imidlertid har ihændehaveraktier udstedt af den til ak-<br />
tieselskab svarende selskabstype ikke været doku-<br />
mentbaserede siden 1981. I stedet er sådanne ihæn-<br />
dehaveraktier registrerede i selskabets bøger på linie<br />
med navneaktier, og registreringen angiver navnet på<br />
ejeren af ihændehaveraktien. Når der alligevel fortsat<br />
er principiel forskel på ihændehaver- og navneaktier,<br />
hænger det blandt andet sammen med, at den ansvar-<br />
lige for, at der sker opdatering af ejerregistreringen i<br />
tilfælde af overdragelse af ihændehaveraktier er en<br />
finansiel institution (typisk en bank), mens den ansvar-<br />
lige for, at der sker opdatering af ejerregistreringen i<br />
tilfælde af overdragelse af navneaktier, er selskabet<br />
selv.<br />
Hensigten med denne ændring i 1981 var at øge trans-<br />
parens vedrørende ejerskab af aktier.<br />
Holland Ja Ihændehaverkapitalandele er dog kun tilladte for den til<br />
aktieselskab svarende selskabstype, og kan ikke an-<br />
vendes af den til anpartsselskab svarende selskabsty-<br />
pe. Baggrunden for at tillade ihændehaveraktier er, at<br />
omsætningen af ihændehaveraktier anses som mere<br />
sikker end omsætning af navneaktier, fordi besiddelsen<br />
af en ihændehaveraktie som udgangspunkt er tilstræk-<br />
keligt bevis for, at sælger har ret til at råde over aktien.<br />
Oprindelig kunne kun ihændehaveraktier børsnoteres i<br />
Holland.<br />
Irland Ja Ihændehaverkapitalandele benyttes imidlertid i praksis<br />
meget sjældent. Den eneste forskel på kapitalandele<br />
udstedt til ihændehaver og kapitalandele udstedt til<br />
navngiven aktionær/anpartshaver er, at kapitalandele<br />
udstedt til ihændehaver skal være fuldt indbetalte ved<br />
udstedelsen for at beskytte senere erhververe af kapi-<br />
talandelen.<br />
Spanien Ja Ihændehaverkapitalandele er dog kun tilladte for den til<br />
Norge Nej -<br />
aktieselskab svarende selskabstype, og kan ikke an-<br />
vendes af den til anpartsselskab svarende selskabsty-<br />
pe. Hensigten med at tillade udstedelse af ihændeha-<br />
veraktier er at give aktionærerne mulighed for anonymi-<br />
tet.<br />
Sverige Nej Aktier og anparter kan kun udstedes til navngivne per-<br />
soner. Begrundelsen herfor angives at være ordens-<br />
mæssige hensyn.<br />
27 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Ihændehaverkapitalandele<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
Finland Nej Adgangen til at udstede ihændehaveraktier i finske<br />
selskaber blev ophævet med virkning fra 1. januar<br />
1980, og der består kun få ihændehaveraktier fra tiden<br />
før 1. januar 1980. Begrundelsen for ikke at tillade<br />
ihændehaverkapitalandele er, at finsk ret som ud-<br />
gangspunkt har et vidtgående offentlighedsprincip<br />
omkring ejerskab af selskaber.<br />
Australien Nej Udstedelse af ihændehaverkapitalandele har længe<br />
været forbudt i australsk ret, og begrundelsen er ikke<br />
mindst fiscal, idet det angives at være nemt for køber<br />
og sælger af ihændehaverkapitalandele at unddrage<br />
sig stempelafgift.<br />
Svarene vedrørende adgangen til at udstede ihændehaverkapitalandele viser, at i de<br />
fleste af de lande, hvor dette er tilladt, er muligheden herfor begrænset til den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype. Dette svarer til retstilstanden i Danmark. I de lande,<br />
som ikke tillader udstedelse af ihændehaverkapitalandele, er den oftest forekommende<br />
begrundelse et ønske om transparens og offentlighed omkring ejerskab af selskaber.<br />
I sammenhæng med spørgsmål om muligheden for at udstede ihændehaverkapitalandele,<br />
har undersøgelsen som nævnt indeholdt spørgsmål om, hvorvidt de omfattede<br />
landes selskabsretlige regulering tillader nomineeregistrering af ejerforhold. Svarene<br />
rapporteres i skemaet nedenfor, idet det bemærkes, at i de lande, hvor retsinstituttet<br />
”trust” kan benyttes til at udskille dispositionsretten vedrørende et formuegode til en<br />
trustee (legal owner), der råder over formuegodet til fordel for den egentlige ejer (beneficial<br />
owner), kategoriseres dette som en nomineeregistrering, idet trustee registreres<br />
som ejer af kapitalandelen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i skemaet:<br />
Land<br />
Nomineeregistrering<br />
af<br />
ejerskab tilladt?<br />
Bemærkninger<br />
England Ja Nomineeregistrering sker i henhold til retsinstituttet trust.<br />
Den til aktieselskab svarende selskabstype kan dog for-<br />
lange, at trustee (legal owner) eller andre relevante per-<br />
soner oplyser identiteten på den egentlige aktieejer (bene-<br />
ficial owner).<br />
Den kommende engelske selskabslov vil give trustees i<br />
børsnoterede selskaber mulighed for at tillægge den<br />
egentlige ejer (beneficial owner) informationsret, således<br />
at meddelelser og anden information fra selskabet ikke<br />
kun skal sendes til trustee (legal owner), der er registreret<br />
som ejer i selskabets aktiebog, men også til den egentlige<br />
aktieejer (beneficial owner).<br />
28 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Nomineeregistrering<br />
af<br />
ejerskab tilladt?<br />
Bemærkninger<br />
Tyskland Ja Nomineeregistrering kan i den til aktieselskab svarende<br />
selskabstype ske som en ”legitimationsregistrering”, hvor<br />
en anden end den egentlige ejer noteres som aktieejer i<br />
aktiebogen. Når sådan legitimationsregistrering benyttes<br />
til at udøve aktionærrettigheder på generalforsamling, skal<br />
det i dokumentationen vedrørende generalforsamlingen<br />
fremgå, at der er afgivet stemmer på grundlag af ”frem-<br />
medbesiddelse”.<br />
I den til anpartsselskab svarende selskabstype kan nomi-<br />
neeregistrering ske på grundlag af retsinstituttet trust, hvor<br />
trustee (legal owner) er registreret som anpartsejer. Den<br />
egentlige ejers (beneficial owner's) rettigheder beror på<br />
kontraktforholdet mellem trustee (legal owner) og den<br />
egentlige ejer (beneficial owner).<br />
Italien Nej Begrundelsen for ikke at tillade nomineeregistreringer er<br />
hensyn til transparens og sikkerhed i omsætningen af<br />
kapitalandele.<br />
Frankrig Nej Kun aktionærer angivet i aktiebogen for den til aktiesel-<br />
skab svarende selskabstype og i vedtægterne for den til<br />
anpartsselskab svarende aktietype anerkendes som akti-<br />
onærer med de deraf følgende økonomiske og forvalt-<br />
ningsmæssige rettigheder. Nomineeregistreringer forud-<br />
sættes ikke at finde sted.<br />
Holland (Ja) Som udgangspunkt er nomineeregistrering ikke tilladt. Der<br />
er dog den undtagelse, at det hollandske værdipapirregi-<br />
ster i selskabets ejerregister kan være registreret som ejer<br />
af kapitalandele, idet værdipapirregisteret da besidder<br />
kapitalandelene på vegne af den person, der er registreret<br />
som ejer i værdipapirregisteret. Hensigten hermed er at<br />
lette handelen med børsnoterede aktier.<br />
Endvidere giver hollandsk ret mulighed for i henhold til<br />
retsinstituttet trust at overdrage ”legal ownership” til en<br />
fond, der udøver stemmerettigheder og andre forvalt-<br />
ningsmæssige rettigheder på vegne af den egentlige ejer<br />
(beneficial owner). Til gengæld for denne overdragelse<br />
udsteder trustee til den egentlige ejer (beneficial owner) et<br />
aktiebevis (depositary receipt), og det vil følge af bestem-<br />
melserne heri, at udbytte mv. flyder gennem trustee til<br />
aktiens egentlige ejer (beneficial owner).<br />
29 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Nomineeregistrering<br />
af<br />
ejerskab tilladt?<br />
Bemærkninger<br />
Irland Ja Nomineeregistrering sker i henhold til retsinstituttet trust.<br />
Hensigten med at anerkende nomineeregistrering på<br />
baggrund af trust instituttet er, at selskabet alene behøver<br />
at anerkende den registrerede aktieejer, trustee (legal<br />
owner), som aktionær eller anpartshaver. Krav fra den<br />
egentlige ejer (beneficial owner) må rejses mod trustee.<br />
Spanien (Nej) Den selskabsretlige regulering forudsætter, at den regi-<br />
strerede aktionær eller anpartshaver er den egentlige ejer<br />
af aktien eller anparten. De børsretlige regler tillader dog,<br />
at godkendte mæglere handler i eget navn for en eller<br />
flere kunders regning, men mæglerne er forpligtede til at<br />
kunne dokumentere identiteten på de virkelige ejere af<br />
aktierne. Hensigten med denne regel for børsnoterede<br />
aktier er at lette udenlandske investorers adgang til det<br />
spanske aktiemarked.<br />
Norge (Nej) For den til aktieselskab svarende selskabstype er der en<br />
begrænset ret til nomineeregistrering, mens der ikke er<br />
adgang til nomineeregistrering for den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype. For at kunne benytte nomineere-<br />
gistrering i den til aktieselskab svarende selskabstype,<br />
skal følgende kriterier være opfyldt: (i) nominee skal være<br />
en bank eller have særlig godkendelse, (ii) ejeren af akti-<br />
en skal være udlænding, og (iii) aktien skal være noteret<br />
på en udenlandsk fondsbørs. Det sidste krav kan der i<br />
praksis altid opnås dispensation fra. Nominees beføjelser<br />
over for selskabet er begrænset til udøvelsen af de øko-<br />
nomiske rettigheder, der er knyttet til aktien (modtagelse<br />
af udbytte mv.). Nominee kan ikke udøve forvaltnings-<br />
mæssige beføjelser (stemmerettigheder mv.), og det er<br />
omdiskuteret, om ejeren af aktien kan gøre dette. Hvis<br />
selskabet eller en offentlig myndighed kræver det, skal<br />
nominee oplyse navn på den egentlige ejer samt dennes<br />
samlede aktiebeholdning.<br />
Det forventes, at norsk ret vil blive ændret, således at der<br />
kommer en mere præcis definition på, hvilke aktionærer,<br />
der må benytte nomineeregistreringer. Hensigten med de<br />
nugældende og kommende bestemmelser er at gøre det<br />
norske aktiemarked lettere tilgængeligt for udenlandske<br />
investorer.<br />
30 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Nomineeregistrering<br />
af<br />
ejerskab tilladt?<br />
Bemærkninger<br />
Sverige Ja Hvis den til aktieselskab eller anpartsselskab svarende<br />
selskabstype i sine vedtægter bestemmer, at selskabets<br />
aktier skal optages i det svenske værdipapirregister, er<br />
aktionærerne/anpartshaverne berettigede til at benytte<br />
nomineeregistreringer. Dette kræver dog, at nominee er<br />
godkendt af offentlig myndighed til at være nominee.<br />
Finland (Nej) Adgangen til at benytte nomineeregistrering er begrænset<br />
til udenlandske aktionærer, der ejer aktier eller anparter i<br />
et selskab, der har dets kapitalandele registreret i det<br />
finske værdipapirregister.<br />
Begrundelsen for denne særlige ordning for udenlandske<br />
investorer er, at finsk ret som udgangspunkt har et vidtgå-<br />
ende offentlighedsprincip omkring ejerskab af selskaber,<br />
men at dette ikke opleves som attraktivt for udenlandske<br />
investorer, der er vant til mindre offentlighed.<br />
Australien Ja Nomineeregistrering sker i henhold til retsinstituttet trust.<br />
Trustee (legal owner) er forpligtet til at give selskabet<br />
meddelelse om, at trustee besidder aktierne som trustee,<br />
men trustee har ikke pligt til at oplyse identiteten på den<br />
egentlige ejer (beneficial owner), medmindre selskabet er<br />
børsnoteret.<br />
Svarene vedrørende nomineeregistreringer viser, at det kun er Italien og Frankrig, der<br />
forbyder eller ikke anerkender nomineeregistreringer i nogen tilfælde. De lande, der helt<br />
eller delvist tillader nomineeregistrering, falder i to hovedgrupper:<br />
Den ene hovedgruppe, som primært omfatter de lande, hvis selskabsretlige regulering<br />
er baseret på den angelsaksiske common law-tradition, tillader nomineeregistrering ved<br />
brug af retsinstituttet trust. I udgangspunktet adskiller nomineeregistrering ved hjælp af<br />
trust instituttet sig ikke væsentligt fra dansk rets muligheder for at benytte nomineeregistrering.<br />
Den anden hovedgruppe af lande tillader nomineeregistrering, hvis nominee er et værdipapirregister<br />
eller anden virksomhed med tilladelse i henhold til lovgivningen om finansielle<br />
virksomheder. For en del af disse lande er tilladelsen til at benytte nomineeregistrering<br />
begrænset til at gælde for udenlandske investorer, idet landene herved ønsker<br />
at lette udenlandske investorers adgang til deres kapitalmarkeder.<br />
4.4 Stemmeløse aktier og anparter<br />
I dansk ret har det siden 1974 været forbudt at udstede stemmeløse aktier i aktieselskaber.<br />
Det er derimod muligt at udstede stemmeløse anparter i anpartsselskaber. Un-<br />
31 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
dersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt det i de af undersøgelsen omfattede<br />
lande er muligt at udstede stemmeløse kapitalandele. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
Stemmeløse<br />
kapitalandele<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
England Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />
skabstyper, og lovgivningen foreskriver ikke, at der knyttes<br />
særlige (økonomiske) rettigheder til de stemmeløse kapital-<br />
andele. Der er ingen ændringer hertil i den kommende en-<br />
gelske selskabslov.<br />
Tyskland Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />
skabstyper. For så vidt angår den til aktieselskab svarende<br />
selskabstype, vil stemmeløse aktier være præferenceaktier,<br />
og dermed aktier, der har en fortrinsret til udbytte i selska-<br />
bet. Præferenceaktier må højst udgøre 50% af selskabets<br />
kapital. Der påtænkes ingen ændringer hertil i tysk ret.<br />
Italien Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />
skabstyper. Den samlede nominelle værdi af stemmeløse<br />
kapitalandele og kapitalandele med begrænsede stemme-<br />
rettigheder må ikke overstige 50 % af den samlede sel-<br />
skabskapital. Der påtænkes ikke ændringer hertil i italiensk<br />
ret.<br />
Frankrig Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />
skabstyper. Stemmeløse kapitalandele må ikke udgøre<br />
mere end 50 % af kapitalandelene i et selskab. I børsnote-<br />
rede selskaber er grænsen 25 %. Der påtænkes ikke æn-<br />
dringer hertil i fransk ret.<br />
Holland Nej Der er ikke mulighed for at udstede stemmeløse kapitalan-<br />
dele i nogen af selskabstyperne. På grundlag af det forelig-<br />
gende forslag til ny regulering af den til anpartsselskab sva-<br />
rende selskabstype i Holland forventes det, at stemmeløse<br />
anparter vil bliver tilladt.<br />
Irland Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />
skabstyper. Selskabsloven indeholder ingen regulering af<br />
eller restriktioner vedrørende de stemmeløse kapitalandele.<br />
Vilkårene fastsættes i stedet i selskabets vedtægter. Der<br />
påtænkes ikke ændringer hertil i irsk ret.<br />
32 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Stemmeløse<br />
kapitalandele<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
Spanien Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />
skabstyper. De stemmeløse kapitalandele må ikke udgøre<br />
mere end 50 % af den udstedte og fuldt indbetalte selskabs-<br />
kapital. De stemmeløse kapitalandele har særlige økonomi-<br />
ske rettigheder, idet de: (i) så langt som selskabet har over-<br />
skud til uddeling kan forlange, at det besluttes at udbetale<br />
den minimumsdividende, som er fastsat for stemmeløse og<br />
ordinære kapitalandele i vedtægterne, (ii) ikke omfattes af<br />
kapitalnedsættelse til dækning af tab, medmindre den ordi-<br />
nære selskabskapital ikke er tilstrækkelig til at absorbere<br />
hele kapitalnedsættelsen, og (iii) har ret til at få indbetalt<br />
kapital tilbagebetalt forud for alle andre kapitalandele, hvis<br />
selskabet likvideres. Der påtænkes ikke ændringer hertil i<br />
spansk ret.<br />
Norge Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />
skabstyper, og lovgivningen foreskriver ikke, at der knyttes<br />
særlige (økonomiske) rettigheder til de stemmeløse kapital-<br />
andele. I den til aktieselskab svarende selskabstype må<br />
stemmeløse aktier ikke udgøre mere end halvdelen af den<br />
nominelle aktiekapital, medmindre der opnås dispensation<br />
fra det norske handelsministerium. Der påtænkes ikke æn-<br />
dringer hertil i norsk ret.<br />
Sverige Nej Der er ikke mulighed for at udstede stemmeløse kapitalan-<br />
dele i nogen af selskabstyperne. Der påtænkes ikke æn-<br />
dringer hertil i svensk ret.<br />
Finland Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />
skabstyper, og lovgivningen foreskriver ikke, at der knyttes<br />
særlige (økonomiske) rettigheder til de stemmeløse kapital-<br />
andele. Der påtænkes ikke ændringer hertil i finsk ret.<br />
Australien Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />
skabstyper, og lovgivningen foreskriver ikke, at der knyttes<br />
særlige (økonomiske) rettigheder til de stemmeløse kapital-<br />
andele. Der påtænkes ikke ændringer hertil i australsk ret.<br />
Som det fremgår af ovenstående skema, er det i de af undersøgelsen omfattede lande<br />
kun Holland og Sverige, der forbyder udstedelse af stemmeløse kapitalandele. I de øvrige<br />
lande kan der udstedes stemmeløse kapitalandele i begge selskabstyper, og den<br />
selskabsretlige regulering tillægger eller forudsætter kun i få lande, at de stemmeløse<br />
kapitalandele har særlige økonomiske rettigheder. I omkring halvdelen af de lande, der<br />
tillader stemmeløse kapitalandele, er der et maksimum (typisk 50 %) på, hvor stor en<br />
del af den samlede selskabskapital de stemmeløse kapitalandele må udgøre.<br />
33 / 112
4.5 Aktieklasser og præferenceaktier<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
I dansk ret er udgangspunktet, at henholdsvis aktier og anparter med samme nominelle<br />
værdi har lige ret i selskabet. Vedtægterne i et selskab kan dog fastsætte forskellige<br />
rettigheder og præferencestillinger for kapitalandele med samme nominelle værdi. I aktieselskaber<br />
er det et krav, at dette sker ved oprettelsen af forskellige aktieklasser, og<br />
for så vidt angår de forvaltningsmæssige rettigheder, må der i aktieselskaber højst være<br />
en stemmeretsforskel på 1:10 mellem aktieklasserne. I anpartsselskaber findes der<br />
ikke tilsvarende begrænsninger på stemmeretsforskel, og det er muligt at udstede<br />
stemmeløse anparter, jf. punkt 4.4 ovenfor.<br />
I undersøgelsen er der spurgt om, hvilken selskabsretlig regulering de af undersøgelsen<br />
omfattede lande har vedrørende aktieklasser og præferenceaktier samt offentliggørelsen<br />
af oplysninger herom. De modtagne svar er sammenfattet nedenfor:<br />
De angelsaksisk, common law-baserede retssystemer i England, Irland og Australien er<br />
kendetegnede ved at have meget lidt eller ingen selskabsretlig regulering af aktieklasser<br />
og præferenceaktier. I England, Irland og Australien er der således ingen restriktioner<br />
på antallet af aktieklasser eller på den regulering af den enkelte aktieklasses rettigheder,<br />
som selskabsdeltagerne kan beslutte, når blot de eksisterende kapitalandeles<br />
rettigheder respekteres. I australsk ret er der dog bestemmelser om de emner, som generalforsamlingen<br />
skal tage stilling til i forbindelse med udstedelse af præferenceaktier<br />
(indløselighed, udbyttepræference, stemmerettigheder mv.). Oplysning om aktieklassernes<br />
etablering og indhold vil i England, Irland og Australien fremgå af vedtægter eller<br />
beslutningsprotokollater, der indsendes til registreringsmyndigheden, ligesom et selskabs<br />
årsrapport eller årlige indberetning til registreringsmyndigheden indeholder oplysning<br />
om de forskellige aktieklasser.<br />
En tilsvarende frihed for selskabets bestemmelser om aktieklasser og præferenceaktier<br />
findes i finsk ret, hvor de tidligere begrænsninger på tilladte stemmeretsforskelle er ophævet<br />
ved den nye finske selskabslov. Ligeledes er den tidligere lovs bestemmelser<br />
om, at stemmeløse præferenceaktier skulle kompenseres med vilkår om forøgede økonomiske<br />
rettigheder, ophævet med den nye finske selskabslov. I finsk ret offentliggøres<br />
et selskabs bestemmelser om aktieklasser og præferenceaktier i forbindelse med indsendelse<br />
af vedtægter og årsrapport til registreringsmyndigheden.<br />
I de øvrige nordiske lande fastsætter den selskabsretlige regulering ligesom den danske<br />
aktieselskabslov restriktioner for, hvilke rettigheder, der kan knyttes til forskellige<br />
aktieklasser. I Sverige er den øvre grænse for den stemmeretsforskel, der kan tillægges<br />
forskellige aktieklasser, således 1:10, og hvis en aktieklasse tillægges præferencer<br />
i form af øget stemmeret eller præference til udbytte og selskabskapital, skal vedtægterne<br />
i tillæg til præferencebestemmelserne indeholde bestemmelse om fortegningsret<br />
for de enkelte aktieklasser i tilfælde af kapitalforhøjelse ved apportindskud. Oplysning<br />
om aktieklasser i et svensk selskab indeholdes i selskabets årsrapport. I Norge gælder<br />
det for den til aktieselskab svarende selskabstype, at hvis forskellen mellem aktieklasserne<br />
består i, at nogle aktier er stemmeløse, må de stemmeløse aktier ikke uden di-<br />
34 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
spensation fra det norske handelsministerium udgøre mere end halvdelen af den nominelle<br />
aktiekapital. Der gælder ikke tilsvarende restriktioner for den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype. For begge selskabstyper i Norge gælder det, at eksistensen og<br />
indholdet af et selskabs forskellige aktieklasser offentliggøres i forbindelse med selskabets<br />
indsendelse af sine vedtægter til registreringsmyndigheden.<br />
I Tyskland er der for både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />
frihed til at etablere aktier med forskellige rettigheder. For den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype nævnes forskellige klasser ikke i den selskabsretlige regulering,<br />
men i praksis vil anparter med forskellige rettigheder udgøre forskellige anpartsklasser.<br />
For den til aktieselskab svarende selskabstype indeholder tysk ret begrænsninger<br />
i retten til at udstede præferenceaktier. Præferenceaktier må således højst udgøre<br />
50% af den udstedte kapital. Præferenceaktierne kan gøres stemmeløse og vil typisk<br />
være det, men stemmeretten skal genoplives, hvis der ikke udbetales udbytte i en<br />
bestemt periode. Endelig kræver ændring af præferenceaktiernes rettigheder en særlig<br />
majoritet blandt indehaverne af præferenceaktier.<br />
I hollandsk ret findes der ikke særlige bestemmelser om aktie-/anpartsklasser, og et<br />
selskab kan frit fastsætte antallet af og vilkårene for forskellige aktie-/anpartsklasser,<br />
bortset fra differentierede stemmerettigheder. For så vidt angår stemmeret, gælder det<br />
således i hollandsk ret, at kapitalandele med samme nominelle værdi giver samme<br />
stemmeret, og bestemmelser om reducerede stemmerettigheder pr. aktionær/anpartshaver<br />
(stemmelofter) må ikke favorisere store aktionærer/anpartshavere.<br />
Hollandsk ret giver til gengæld mulighed for, at et selskabs vedtægter kan tillægge<br />
ejerne af præferenceaktier/-anparter kontrol over bestemte beslutninger. Disse bestemte<br />
beslutninger omfatter blandt andet ret til at nominere kandidater til selskabets ledelse<br />
og vetoret over for forslag om vedtægtsændringer. Præferenceaktierne/-anparterne kan<br />
således give deres indehavere ledelsesmæssig kontrol over selskabet, og i forbindelse<br />
med Hollands forstående implementering af direktivet om overtagelsestilbud<br />
2004/25/EF, er suspensionen af sådanne præferencer derfor under diskussion.<br />
Italien tillader forskellige aktieklasser i den til aktieselskab svarende selskabstype. Der<br />
er ingen restriktioner i adgangen til at fastsætte differentierede stemmerettigheder for<br />
forskellige aktieklasser, så længe stemmeløse aktier og aktier med nedsat stemmeret<br />
ikke udgør mere end i alt 50 % af selskabets nominelle kapital. For så vidt angår præferenceaktiers<br />
økonomiske rettigheder, er det præciseret, at hvis præferenceaktiernes ret<br />
til udbytte er defineret som en procentdel af selskabets omsætning, så kan retten til udbytte<br />
dog ikke overstige det overskud, som fremgår af selskabets årsrapport. Oplysning<br />
om de forskellige aktieklassers rettigheder fremgår af selskabets vedtægter og af årsrapporten.<br />
I Spanien kan der både for den til aktieselskab svarende selskabstype og den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype etableres kapitalandele med forskellige rettigheder.<br />
I den til aktieselskab svarende selskabstype gøres dette ved etablering af aktieklasser,<br />
mens anparter med forskellige rettigheder ikke nødvendigvis opdeles i anpartsklasser.<br />
Der må ikke udstedes aktier eller anparter, der giver ret til rente (men ger-<br />
35 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
ne til præferencestilling i forhold til udbytte), og for den til aktieselskab svarende selskabstype<br />
må der ikke etableres differentierede stemmerettigheder, bortset fra stemmeløse<br />
aktier med særlige vilkår, jf. punkt 4.4 ovenfor, idet hver aktie med samme nominelle<br />
værdi har samme stemmevægt. Etablering og indhold af aktieklasser offentliggøres<br />
i spansk ret gennem optagelse af de relevante bestemmelser i selskabets vedtægter,<br />
og selskabets årsrapport skal indeholde oplysning om opdelingen i aktieklasser.<br />
I fransk ret har et selskabs aktier eller anparter siden 2004 principielt været inddelt i<br />
henholdsvis ordinære aktier/anparter og præferenceaktier/-anparter, hvor sidstnævnte<br />
har præferencestilling i forhold til de ordinære aktier/anparter for så vidt angår de forvaltningsmæssige<br />
og/eller økonomiske rettigheder. Præferenceaktier/-anparter kan<br />
igen underinddeles i forskellige klasser afhængig af deres konkrete rettigheder. Præferenceaktier/-anparter<br />
uden stemmeret kan ikke udgøre mere end halvdelen af et selskabs<br />
kapital, i et børsnoteret selskab dog maksimalt en fjerdedel af kapitalen, og præferenceaktier/-anparter<br />
kan ikke bære mere end dobbelt stemmeret i forhold til ordinære<br />
aktier/anparter. For fuldt indbetalte navneaktier/-anparter kan en præferenceaktie/anpartsklasse<br />
indrettes som en ”loyalitets”-aktie/-anpartsklasse, hvor der er dobbelt<br />
stemmevægt, når aktien/anparten har været ejet af samme person i mindst to år. Beslutning<br />
på generalforsamling om udstedelse af præferenceaktier/-anparter i en rettet<br />
emission kræver, at en revisor udarbejder en vurdering af præferenceaktiernes/anparternes<br />
værdi til aktionærerne/anpartshaverne.<br />
Sammenfattende kan det konkluderes, at samtlige de af undersøgelsen omfattede lande<br />
giver mulighed for oprettelse af forskellige aktieklasser i den til aktieselskab svarende<br />
selskabstype, og at præferenceaktier vil være designerede ved en bestemt aktieklasse.<br />
I de fleste lande er det også muligt at oprette forskellige anpartsklasser i den til<br />
anpartsselskab svarende selskabstype.<br />
De angelsaksisk, common law-baserede lande har ikke restriktioner på oprettelsen af<br />
aktie- og anpartsklasser, ligesom selskabsdeltagerne selv kan beslutte vilkårene for<br />
kapitalandelene i disse klasser, så længe de eksisterende kapitalandeles rettigheder<br />
respekteres.<br />
En række af de øvrige lande har restriktioner for:<br />
(i) den stemmeretsforskel, der ved hjælp af anparts-/aktieklasser kan skabes mellem<br />
aktier/anparter med samme nominelle værdi,<br />
(ii) den andel af selskabskapitalen, som præferenceaktier/-anparter kan udgøre,<br />
eller<br />
(iii) de vilkår, der kan gælde for præferenceaktiernes/-anparternes ret til udbytte og<br />
andre udlodninger fra selskabet.<br />
Der er ikke nogen klar, fælles tendens i bestemmelserne for disse lande.<br />
Det bemærkes, at mens den nye svenske selskabslov opretholder restriktioner på<br />
stemmeretsforskelle svarende til de restriktioner, der gælder i dansk ret, så har Finland<br />
36 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
med den nye finske selskabslov valgt at ophæve tilsvarende restriktioner. Dermed ligger<br />
finsk ret i dag tæt op ad den frihed til fastsættelse af vilkår for forskellige aktie-/og<br />
anpartsklasser, der særligt gør sig gældende i de angelsaksisk, common law-baserede<br />
lande.<br />
4.6 Overtagelsestilbud – kompensationsforhold mellem aktieklasser<br />
5. Kapital<br />
Direktivet om overtagelsestilbud 2004/25/EF gør det muligt at fastsætte, at særlige rettigheder,<br />
så som stemme- og ejerlofter og ikke mindst differentierede stemmerettigheder,<br />
vil kunne suspenderes i forbindelse med et overtagelsestilbud i børsnoterede selskaber.<br />
Danmark har valgt at gennemføre direktivet på den måde, at det overlades til<br />
det enkelte børsnoterede aktieselskab at tage stilling til muligheden for at suspendere<br />
sådanne særlige rettigheder for de enkelte aktieklasser. På grundlag af direktivet bestemmer<br />
aktieselskabsloven, at hvis suspensionen af særlige rettigheder i forbindelse<br />
med overtagelsestilbud finder sted, så skal der ydes en kompensation til de aktionærer,<br />
der måtte lide økonomisk tab som følge af, at de særlige rettigheder ikke kan gøres<br />
gældende. Loven indeholder ikke egentlige retningslinier for beregningen af denne<br />
kompensation. Kompensationen skal således fastlægges på baggrund af en individuel<br />
vurdering for det konkrete selskab med afsæt i markedsværdien for de pågældende aktier.<br />
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de af undersøgelsen omfattede<br />
lande findes bestemmelser eller retningslinier om kompensation for suspension af<br />
de særlige rettigheder, der kan være tillagt enkelte aktieklasser.<br />
De modtagne svar viser, at ingen af de omfattede lande, der på nuværende tidspunkt<br />
har implementeret direktivet om overtagelsestilbud, har fastlagt konkrete bestemmelser<br />
eller retningslinier for kompensationens opgørelse. I stedet anvendes begreber som ”rimelig”<br />
og ”dækkende” kompensation. Det samme gør sig gældende for de foreliggende<br />
forslag til implementering af direktivet om overtagelsestilbud i de EU-lande, hvor implementeringen<br />
endnu ikke er afsluttet.<br />
5.1 Minimumskapitalkrav til selskaber<br />
For så vidt angår de lande, der er medlem af EU/EØS, medfører 2. selskabsdirektiv<br />
77/91/EF som ændret ved direktiv 2006/68/EF, at aktieselskaber skal have en tegnet<br />
kapital på mindst EUR 25.000. Ingen EU-direktiver indeholder minimumskapitalkrav for<br />
anpartsselskaber.<br />
I Danmark er der videregående minimumskapitalkrav end de krav, der følger af 2. selskabsdirektiv<br />
med ændringer. Aktieselskaber skal således have en tegnet aktiekapital<br />
på mindst DKK 500.000 (≈ EUR 67.051), mens anpartsselskaber skal have en anpartskapital<br />
på mindst DKK 125.000 (≈ EUR 16.763).<br />
37 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
I undersøgelsen er der stillet spørgsmål om minimumskapitalkravene til henholdsvis<br />
den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype og, hvis disse minimumskapitalkrav<br />
overstiger de krav, der følger af 2. selskabsdirektiv med ændringer,<br />
til begrundelsen herfor. Svarene følger af skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
Kapitalkrav til den<br />
til A/S svarende<br />
selskabstype<br />
England GBP 50.000<br />
(≈ EUR 73.902)<br />
Kapitalkrav til den<br />
til ApS svarende<br />
selskabstype<br />
Begrundelse for højere<br />
kapitalkrav end foreskrevet<br />
i 2. selskabsdirektiv<br />
Ingen kapitalkrav Det høje kapitalkrav til den til<br />
aktieselskab svarende sel-<br />
skabstype tilskrives tidligere<br />
tendens i engelsk ret til at<br />
”over-implementere” EU-<br />
direktiver (”gold-plating”). Den<br />
kommende engelske selskabs-<br />
lov fastholder som udgangs-<br />
punkt kravet om minimumska-<br />
pital på GBP 50.000 i den til<br />
aktieselskab svarende sel-<br />
skabstype, men der vil være<br />
hjemmel til ved bekendtgørelse<br />
at sænke dette krav. Det for-<br />
ventes dog ikke, at denne<br />
hjemmel vil blive udnyttet.<br />
Tyskland EUR 50.000 EUR 25.000 Hensyn til kreditorbeskyttelse<br />
og ønske om at afholde små<br />
virksomheder fra at drive virk-<br />
somhed i den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype.<br />
Det forventes, at minimumska-<br />
pitalkravet for den til anparts-<br />
selskab svarende selskabstype<br />
vil blive nedsat til EUR 10.000 i<br />
forbindelse med den foreståen-<br />
de revision af reguleringen af<br />
den til ApS svarende selskabs-<br />
type.<br />
Italien EUR 120.000 EUR 10.000 Hensyn til kreditorbeskyttelse.<br />
Frankrig EUR 37.000 Ingen kapitalkrav Hensyn til kreditorbeskyttelse.<br />
38 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Kapitalkrav til den<br />
til A/S svarende<br />
selskabstype<br />
Kapitalkrav til den<br />
til ApS svarende<br />
selskabstype<br />
Begrundelse for højere<br />
kapitalkrav end foreskrevet<br />
i 2. selskabsdirektiv<br />
Holland EUR 45.000 EUR 18.000 Ønske om at afholde små virk-<br />
somheder fra at drive virksom-<br />
hed i den til aktieselskab sva-<br />
rende selskabstype. For så vidt<br />
angår den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype skyldes<br />
kapitalkravet, at lovgivningen<br />
historisk er baseret på den<br />
lovgivning, der finder anvendel-<br />
se på den til aktieselskab sva-<br />
rende selskabstype. Det fore-<br />
liggende forslag til ny regule-<br />
ring af den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype inde-<br />
holder forslag om, at der ikke<br />
længere skal være minimums-<br />
kapitalkrav til denne selskabs-<br />
type.<br />
Irland EUR 38.092,14 Ingen kapitalkrav Ingen særlig begrundelse. En<br />
ekspertgruppe nedsat af det<br />
irske handelsministerium har<br />
foreslået, at minimumskapital-<br />
kravet for den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype ned-<br />
sættes til EUR 25.000.<br />
Spanien EUR 60.101,21 EUR 3.005,06 Særligt ønske om at afholde<br />
Norge NOK 1.000.000<br />
(≈ EUR 121.154)<br />
Sverige SEK 500.000<br />
(≈ EUR 55.133)<br />
NOK 100.000<br />
(≈ EUR 12.115)<br />
SEK 100.000<br />
(≈ EUR 11.027)<br />
små virksomheder fra at drive<br />
virksomhed i den til aktiesel-<br />
skab svarende selskabstype.<br />
Hensyn til kreditorbeskyttelse.<br />
Muligheden for at børsnotere<br />
den til aktieselskab svarende<br />
selskabstype.<br />
Finland EUR 80.000 EUR 2.500 Hensyn til at styrke offentlighe-<br />
Australien Ingen kapitalkrav Ingen kapitalkrav -<br />
dens tiltro til aktiemarkedet.<br />
Som det fremgår af ovenstående skema, er der i alle EU/EØS-medlemsstater kapitalkrav<br />
til den til aktieselskab svarende selskabstype, der rækker ud over minimumskravet<br />
på EUR 25.000 som fastsat i 2. selskabsdirektiv med ændringer. I flere lande er begrundelsen<br />
et ønske om at afholde små virksomheder fra at benytte den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype, idet den til anpartsselskab svarende selskabstype findes bedre<br />
39 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
egnet til disse virksomheder. I Irland har en ekspertgruppe nedsat af det irske handelsministerium<br />
dog foreslået, at minimumskapitalkravet for den til aktieselskab svarende<br />
selskabstype nedsættes til EUR 25.000.<br />
Selvom ingen EU-direktiver indeholder minimumskapitalkrav til den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype, har de fleste lande alligevel fastsat minimumskapitalkrav til<br />
denne selskabstype. Begrundelserne herfor er enten hensyn til kreditorbeskyttelse eller<br />
det forhold, at lovgivningen for den til anpartsselskab svarende selskabstype historisk<br />
er baseret på lovgivningen for den til aktieselskab svarende selskabstype. For Frankrig<br />
og de angelsaksisk, common law-baserede lande England, Irland og Australien gælder<br />
det dog, at der ikke er minimumskapitalkrav for den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />
Sidstnævnte har heller ikke minimumskapitalkrav til den til aktieselskab svarende<br />
selskabstype.<br />
5.2 Delvis indbetaling af tegnede aktier og anparter<br />
I dansk ret er det et krav, at tegnede aktier og anparter inklusive en eventuel overkurs<br />
skal være fuldt indbetalte, før selskabet – og ved senere kapitalforhøjelser, de nytegnede<br />
aktier eller anparter – kan registreres.<br />
2. selskabsdirektiv med senere ændringer kræver imidlertid kun, at 25 % af det nominelle<br />
tegningsbeløb er indbetalt for så vidt angår aktier i aktieselskaber. Hvis aktietegningen<br />
sker ved apportindskud, må fristen for indbetalingen af den resterende del af det<br />
nominelle beløb ikke være længere end fem år. Der er ikke direktivbestemte krav til<br />
indbetalingen af en eventuel overkurs ved selskabets stiftelse, ligesom der ikke er nogen<br />
direktivbestemte krav til indbetalingen af tegningsbeløb i anpartsselskaber.<br />
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvilke krav de omfattede lande stiller til<br />
indbetaling af tegningsbeløb til de til aktieselskab og anpartsselskab svarende selskabstyper.<br />
Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
Indbetaling til den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype<br />
England 25 % af det nominelle beløb og hele<br />
overkursen skal indbetales ved tegnin-<br />
gen. Resten forfalder på anfordring fra<br />
selskabet. Ved apportindskud skal der<br />
være pligt til at indbetale den resteren-<br />
de del inden for fem år.<br />
Indbetaling til den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype<br />
Ingen bestemmelser herom i loven.<br />
40 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Indbetaling til den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype<br />
Tyskland 25% af det kontante nominelle teg-<br />
ningsbeløb og 100 % af overkursen<br />
skal være indbetalt. Resten af betalin-<br />
gen forfalder ved påkrav fra selskabet.<br />
Apportindskud skal for 100 % ved-<br />
kommende være bindende overdraget<br />
til selskabet, men selve overgivelsen<br />
kan finde sted op til fem år efter teg-<br />
ningen.<br />
Italien 25 % af det kontante nominelle beløb<br />
samt overkursen, dog 100 %, hvis<br />
selskabet kun har én aktionær.<br />
Apportindskud skal være 100 % indbe-<br />
talt.<br />
Frankrig 50 % af det nominelle beløb (både<br />
kontant og apport) skal være indbetalt.<br />
Resten forfalder ved påkrav fra sel-<br />
skabet inden for en periode på 5 år fra<br />
registreringen.<br />
Holland 25 % af det nominelle tegningsbeløb,<br />
dog mindst minimumskapitalen på<br />
EUR 45.000, skal være indbetalt, hvis<br />
tegningen sker kontant.<br />
100 % af en eventuel overkurs skal<br />
være indbetalt.<br />
Apportindskud skal være 100 % indbe-<br />
talt, uanset om det relaterer sig til<br />
nominelt tegningsbeløb eller overkurs.<br />
Irland 25% af det kontante nominelle teg-<br />
ningsbeløb. Resten forfalder på anfor-<br />
dring fra selskabet. Ved apportindskud<br />
skal der være pligt til at indbetale den<br />
resterende del inden for fem år.<br />
Spanien 25 % af det kontante nominelle teg-<br />
ningsbeløb. Resten af det kontante<br />
nominelle tegningsbeløb forfalder på<br />
anfordring fra selskabet. Ved appor-<br />
tindskud skal 25% af det nominelle<br />
tegningsbeløb indbetales ved tegnin-<br />
gen, og resten skal forfalde inden for<br />
fem år efter tegningen.<br />
100 % af en eventuel overkurs skal<br />
være indbetalt.<br />
Indbetaling til den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype<br />
25 % af det kontante nominelle beløb,<br />
dog ikke mindre end 50 % af det sam-<br />
lede tegningsbeløb inklusiv overkurs<br />
skal være indbetalt. Resten af indbeta-<br />
lingen forfalder ved påkrav fra selska-<br />
bet, hvis der ikke er fastsat betalings-<br />
dato i vedtægterne.<br />
Apportindskud skal være 100 % indbe-<br />
talt.<br />
25 % af det kontante nominelle beløb<br />
samt overkursen, dog 100 %, hvis<br />
selskabet kun har én aktionær.<br />
Apportindskud skal være 100 % indbe-<br />
talt.<br />
Ingen bestemmelser herom i loven.<br />
25 % af det nominelle tegningsbeløb,<br />
dog mindst minimumskapitalen på<br />
EUR 18.000 skal være indbetalt, hvis<br />
tegningen sker kontant.<br />
Forfaldstiden for en eventuel kontant<br />
overkurs beror på aftale.<br />
Apportindskud skal være 100 % indbe-<br />
talt, uanset om det relaterer sig til<br />
nominelt tegningsbeløb eller overkurs.<br />
Ingen bestemmelser herom i loven.<br />
Det samlede tegningsbeløb skal indbe-<br />
tales i forbindelse med tegningen.<br />
41 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Indbetaling til den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype<br />
Norge Det samlede tegningsbeløb skal indbe-<br />
tales i forbindelse med tegningen.<br />
Sverige Det samlede tegningsbeløb skal indbe-<br />
tales før registrering kan finde sted.<br />
Finland Det samlede tegningsbeløb skal indbe-<br />
tales før registrering kan finde sted.<br />
Australien Selskabet kan selv fastsætte om og i<br />
hvilket omfang, der skal ske indbeta-<br />
ling på tegnet kapital.<br />
Indbetaling til den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype<br />
Det samlede tegningsbeløb skal indbe-<br />
tales i forbindelse med tegningen.<br />
Det samlede tegningsbeløb skal indbe-<br />
tales før registrering kan finde sted.<br />
Det samlede tegningsbeløb skal indbe-<br />
tales før registrering kan finde sted.<br />
Selskabet kan selv fastsætte om og i<br />
hvilket omfang, der skal ske indbeta-<br />
ling på tegnet kapital.<br />
Som det fremgår af skemaet ovenfor, er bestemmelser om fuld indbetaling af den tegnede<br />
kapital inklusive overkurs i forbindelse med tegning primært et kendetegn ved den<br />
selskabsretlige regulering i Skandinavien.<br />
For den til aktieselskab svarende selskabstype, har de øvrige EU-lande helt eller delvist<br />
benyttet mulighederne i 2. selskabsdirektiv 77/91/EF med ændringer til at tillade udskudt<br />
betaling af den del af det nominelle tegningsbeløb, der overstiger 25 %. En betydelig<br />
del af disse lande har tilsvarende - og i nogle tilfælde mere lempelige - regler for<br />
den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />
5.3 Sammenhæng mellem selskabets kapitalisering og ledelsesansvaret<br />
I sammenhæng med de spørgsmål vedrørende minimumskapital og delvis indbetaling<br />
af tegnet kapital, som er behandlet i punkt 5.1 og 5.2 ovenfor, har undersøgelsen indeholdt<br />
spørgsmål om, hvorvidt der i de omfattede lande er (omvendt) proportionalitet<br />
mellem et selskabs kapitalisering/soliditet og ledelsesansvaret, og hvorvidt ledelsen i et<br />
underkapitaliseret selskab har særlige pligter.<br />
For så vidt angår ledelsens forpligtelser, gælder det i medfør af art. 17 i 2. selskabsdirektiv<br />
77/91/EF som ændret ved direktiv 2006/68/EF for de af undersøgelsen omfattede<br />
lande, der er medlem af EU/EØS, at der i disse lande skal ske indkaldelse af generalforsamlingen,<br />
hvis den til aktieselskab svarende selskabstype har tabt betydelige dele<br />
(der højst kan udgøre halvdelen) af den tegnede kapital. Denne forpligtelse påhviler i<br />
praksis ledelsen, som er det selskabsorgan, der har indseende med selskabets kapitalberedskab.<br />
Medlemsstaterne er kun forpligtede til at implementere kravene i 2. selskabsdirektiv<br />
med ændringer for så vidt angår den til aktieselskab svarende selskabstype,<br />
men de indkomne svar viser, at flere lande har indført parallelle kapitaltabsregler<br />
for den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />
For så vidt angår (omvendt) proportionalitet mellem selskabets kapitalisering/soliditet<br />
og ledelsens ansvar, angiver de fleste af de indkomne svar, at der ikke eksisterer en<br />
sådan omvendt proportionalitet. For Irland, Spanien og Sverige er det dog eksplicit oplyst,<br />
at ledelsen af selskabet kan ifalde bødeansvar (Irland), solidarisk hæftelse for en<br />
del af selskabets gæld (Spanien) eller erstatningsansvar (Sverige), hvis ledelsen ikke<br />
42 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
efterlever forpligtelserne i de nationale kapitaltabsregler, som implementerer art. 17 i 2.<br />
selskabsdirektiv med ændringer. Endvidere fremhæves det i flere af de indkomne svar,<br />
at ledelsen i den insolvensprocedure, der kan blive følgen af underkapitalisering/manglende<br />
soliditet, kan blive holdt ansvarlig.<br />
5.4 No par value aktier/anparter<br />
No par value (”NPV”)-aktier/anparter er kapitalandele uden pålydende, nominel værdi. I<br />
et system med NPV-aktier/anparter har selskabet en registreret selskabskapital, der er<br />
opdelt i stykker. Hvert stykke er en aktie/anpart.<br />
For et NPV system i aktieselskaber fastsætter 2. selskabsdirektiv med senere ændringer<br />
blot det krav, at den enkelte NPV-aktie ikke må udstedes for et beløb mindre end<br />
den bogførte pariværdi.<br />
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de af undersøgelsen omfattede<br />
lande er mulighed for at udstede NPV-aktier/anparter, og svarene følger af skemaet<br />
nedenfor:<br />
Land<br />
NPV-kapitalandele<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
England Nej Ingen ændringer i den kommende engelske selskabs-<br />
lov.<br />
Tyskland Ja NPV-aktier er tilladte i den til aktieselskab svarende<br />
selskabstype, hvor systemet er indført for at give<br />
selskaberne mere fleksibilitet, for at give aktionærerne<br />
en bedre forståelse af den faktiske værdi af deres<br />
aktier, og for at lette overgangen fra DEM til EUR. For<br />
den til aktieselskab svarende selskabstype er der<br />
valgfrihed med hensyn til, om selskabet vil benytte<br />
NPV-systemet eller udstede par value aktier. Der er<br />
ikke mulighed for at anvende NPV systemet for den til<br />
anpartsselskab svarende selskabstype.<br />
Italien Ja Italiensk ret benytter NPV-systemet for både den til<br />
aktieselskab og den til anpartsselskab svarende sel-<br />
skabstype. Begrundelsen herfor er, at det bliver<br />
nemmere at foretage kapitalforhøjelser fordi det med<br />
NPV-systemet ikke er nødvendigt samtidig at ændre i<br />
aktie-/anpartsbeviser. Der er ikke mulighed for at<br />
benytte et par value system.<br />
Frankrig Ja Fransk ret tillader brug af NPV-systemet for både den<br />
til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende<br />
selskabstype. Systemet blev indført primært med<br />
henblik på at lette overgangen fra FRF til EUR. Det er<br />
valgfrit for et selskab, om NPV systemet eller et par<br />
value system ønskes benyttet.<br />
43 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
NPV-kapitalandele<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
Holland Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i hollandsk ret.<br />
Irland Nej NPV-systemet er kun tilladt for en særlig selskabstype<br />
(Investment companies with variable capital). Der<br />
påtænkes ikke ændringer hertil i irsk ret.<br />
Spanien Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i spansk ret.<br />
Norge Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i norsk ret.<br />
Sverige Ja Svensk ret benytter NPV-systemet for både den til<br />
aktieselskab og den til anpartsselskab svarende sel-<br />
skabstype. Systemet er indført for at lette muligheden<br />
for at angive kapitalen i EUR i stedet for SEK, og<br />
svenske selskaber kan ikke længere benytte par<br />
value kapitalandele.<br />
Finland Ja Den nye finske selskabslov indførte NPV-systemet for<br />
såvel den til aktieselskab som den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype, men selskaberne kan fortsat<br />
vælge at angive deres selskabskapital i par value.<br />
Begrundelsen for at indføre NPV-systemet var, at<br />
kapitalandeles nominelle værdi er vildledende i for-<br />
hold til at udtrykke kapitalandelens faktiske værdi, og<br />
at NPV-systemet giver selskaberne større fleksibilitet.<br />
Australien Ja Siden 1998 har Australien benyttet NPV-systemet for<br />
såvel den til aktieselskab som den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype. Der er ikke mulighed for at<br />
benytte et par value system. Begrundelsen er, at<br />
kapitalandeles nominelle værdi er vildledende i for-<br />
hold til at udtrykke kapitalandelenes faktiske værdi, og<br />
at NPV-systemet giver selskaberne større fleksibilitet.<br />
Blandt andet kan overskud overføres til selskabskapi-<br />
talen, uden at selskabet påføres administrationsom-<br />
kostninger til udstedelse af nye kapitalandele.<br />
På baggrund af ovenstående skema kan det konkluderes, at brugen af NPV-systemet<br />
er ganske udbredt. Således kan NPV-systemet benyttes af en eller begge de af undersøgelsen<br />
omfattede selskabstyper i over halvdelen af de af undersøgelsen omfattede<br />
lande.<br />
I en del af disse lande er indførelsen af NPV-systemet begrundet med hensynet til at<br />
lette overgangen til angivelse af selskabskapital i EUR frem for national valuta. En lige<br />
så hyppig begrundelse er, at NPV-systemet giver selskaberne større fleksibilitet. Endelig<br />
har det haft betydning i flere lande, at kapitalandele angivet i nominel værdi kan virke<br />
vildledende for investorer, fordi den nominelle værdi sjældent er udtryk for kapitalandelens<br />
markedsværdi.<br />
44 / 112
5.5 Autoriseret kapital og udstedt kapital<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
2. selskabsdirektiv 77/91/EF som ændret ved direktiv 2006/68/EF er ikke til hinder for,<br />
at et selskab i tillæg til den udstedte kapital har en autoriseret kapital. 2. selskabsdirektiv<br />
bestemmer således blot, at stiftelsesdokumentet eller vedtægterne i så fald skal<br />
fastsætte størrelsen af den autoriserede kapital og af den tegnede kapital på tidspunktet<br />
for stiftelsen eller opnåelsen af tilladelse til at drive virksomhed. For så vidt angår tiden<br />
efter stiftelsen, følger det af 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF, at selskaber med såvel<br />
autoriseret som udstedt kapital mindst én gang årligt skal give meddelelse til registreringsmyndigheden<br />
om størrelsen på den udstedte kapital. Autoriseret kapital benyttes<br />
ikke i dansk selskabsret, idet det bemærkes, at begrebet autoriseret kapital er forskellig<br />
fra den bemyndigelse til aktieudstedelse, som generalforsamlingen kan give til et<br />
selskabs bestyrelse. En sådan bemyndigelse skal optages i selskabets vedtægter, men<br />
det er den til enhver tid udstedte kapital, der registreres for selskabet.<br />
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt den selskabsretlige regulering i<br />
de omfattede lande benytter autoriseret kapital i tillæg til udstedt kapital, samt om de<br />
nærmere bestemmelser herom. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
Autoriseret kapital<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
England Ja Selskabet bestemmer selv størrelsesforholdet mellem<br />
autoriseret og udstedt kapital. For børsnoterede sel-<br />
skaber er markedspraksis, at autoriseret kapital højst<br />
overstiger den udstedte kapital med 1/3.<br />
Det kræver 50 % majoritet på generalforsamling at<br />
ændre den autoriserede kapital. Udstedelse af aktier<br />
sker i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse<br />
til bestyrelsen. Bemyndigelsen kræver 50 % majoritet,<br />
hvis den gives til aktie-/anpartsudstedelse med for-<br />
tegningsret for eksisterende aktionæ-<br />
rer/anpartshavere, og 75 %, hvis den sker til udste-<br />
delse uden fortegningsret for eksisterende aktionæ-<br />
rer/anpartshavere.<br />
Den kommende engelske selskabslov ophæver be-<br />
stemmelserne om autoriseret kapital, og engelske<br />
selskaber vil herefter kun have udstedt kapital.<br />
Tyskland Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i tysk ret.<br />
Italien Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i italiensk ret.<br />
Frankrig Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i fransk ret.<br />
45 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Autoriseret kapital<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
Holland Ja Den udstedte kapital skal udgøre mindst 1/5 af den<br />
autoriserede kapital.<br />
Ændring af den autoriserede kapital kræver ændring<br />
af selskabets vedtægter, og dette kan – afhængig af<br />
majoritetsbestemmelser i vedtægterne – indebære, at<br />
der skal være kvalificeret majoritet. Ændring af den<br />
udstedte kapital kan ske med simpel majoritet på<br />
generalforsamling (beslutningen kan enten vedrøre<br />
umiddelbar udstedelse af kapitalandele eller en tids-<br />
begrænset bemyndigelse til bestyrelsen til at udstede<br />
kapitalandele).<br />
Det ventede forslag til ny regulering af den til anparts-<br />
selskab svarende selskabstype vil muligvis ændre<br />
retsstillingen for denne selskabstype, men det nær-<br />
mere indhold heraf kendes ikke ved denne rapports<br />
færdiggørelse.<br />
Irland Ja Selskabet bestemmer selv størrelsesforholdet mellem<br />
autoriseret og udstedt kapital.<br />
Det kræver 50 % majoritet på generalforsamling at<br />
ændre den autoriserede kapital. Udstedelse af aktier<br />
sker i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse<br />
til bestyrelsen. Bemyndigelsen kræver 50 % majoritet,<br />
hvis den gives til aktie-/anpartsudstedelse med for-<br />
tegningsret for eksisterende aktionæ-<br />
rer/anpartshavere, og 75 %, hvis den sker til udste-<br />
delse uden fortegningsret for eksisterende aktionæ-<br />
rer/anpartshavere.<br />
Der påtænkes ikke ændringer hertil i irsk ret.<br />
Spanien Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i spansk ret.<br />
Norge Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i norsk ret.<br />
Sverige Ja Den udstedte kapital kan ikke være mindre end ¼ af<br />
den autoriserede kapital.<br />
Ændring af den autoriserede kapital kræver kvalifice-<br />
ret majoritet, mens udstedelse af kapitalandele inden<br />
for den autoriserede kapital kan vedtages med simpel<br />
majoritet, hvis der ikke sker fravigelse af de eksiste-<br />
rende aktionærers/anpartshaveres fortegningsret.<br />
Bestemmelserne om autoriseret henholdsvis udstedt<br />
kapital er indført for at gøre kapitaludstedelse mere<br />
fleksibel. Der påtænkes ikke ændringer hertil i svensk<br />
ret.<br />
46 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Autoriseret kapital<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
Finland Ja Selskabet bestemmer selv størrelsesforholdet mellem<br />
autoriseret og udstedt kapital. Selskabet behøver ikke<br />
at have en autoriseret kapital og kan således nøjes<br />
med at have en udstedt kapital.<br />
Hvis selskabet har en autoriseret kapital, kræver en<br />
ændring heraf kvalificeret majoritet på generalforsam-<br />
ling, fordi ændringen af autoriseret kapital er en ved-<br />
tægtsændring.<br />
Ændring af udstedt kapital kan ske med simpel 50 %<br />
majoritet, så længe de eksisterende aktionæ-<br />
rers/anpartshaveres fortegningsret ikke fraviges.<br />
Der påtænkes ikke ændringer hertil i finsk ret.<br />
Australien Ja Selskabslovgivningen tillader, at et selskab registrerer<br />
en maksimal kapital. Ændring af den maksimale kapi-<br />
tal kræver vedtagelse med 75 % majoritet på general-<br />
forsamling. Udstedelse af kapitalandele inden for<br />
rammerne af den maksimale kapital besluttes af sel-<br />
skabets ledelse. Der er ikke bestemmelser i selskabs-<br />
lovgivningen om proceduren herfor.<br />
Der påtænkes ikke ændringer hertil i australsk ret.<br />
Sammenfattende for ovenstående skema kan det konkluderes, at der ikke i de omfattede<br />
lande er nogen klar tendens vedrørende brugen af autoriseret kapital i tillæg til udstedt<br />
kapital.<br />
Det bemærkes, at brugen af både autoriseret og udstedt kapital i Holland, Sverige og<br />
Finland har eller kan have sammenhæng med forskellige vedtagelseskrav, således at<br />
det kun kræver simpel majoritet at udstede kapitalandele til eksisterende aktionærer/anpartshavere<br />
inden for den autoriserede kapital, mens det kræver kvalificeret majoritet<br />
at ændre den autoriserede kapital (i Holland afhænger dette af, hvilke majoritetskrav,<br />
vedtægterne fastsætter).<br />
I engelsk og irsk ret er der ikke en tilsvarende sammenhæng mellem autoriseret og udstedt<br />
kapital på den ene side og vedtagelseskrav på den anden side. I England vil benyttelsen<br />
af autoriseret kapital bortfalde med den kommende engelske selskabslov.<br />
5.6 Tilladt valuta for angivelse af selskabskapital<br />
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvilken valuta/hvilke valutaer de omfattede<br />
lande tillader selskaber at angive deres selskabskapital i. Svarene fremgår af nedenstående<br />
skema:<br />
47 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Land Tilladt valuta for angivelse af selskabskapital<br />
England Selskabskapitalen angives som udgangspunkt i GBP. Den til aktieselskab sva-<br />
rende selskabstype skal således have en udstedt (helt eller delvist indbetalt)<br />
kapital på mindst GBP 50.000. Nye aktieklasser kan imidlertid udstedes i en<br />
hvilken som helst valuta.<br />
Tyskland EUR samt DEM for selskaber, der ikke har ændret deres aktiekapital siden 2002.<br />
Italien EUR.<br />
Frankrig EUR.<br />
Holland EUR. På grundlag af det foreliggende forslag til ny regulering af den til anparts-<br />
selskab svarende selskabstype i Holland forventes det, at det vil blive tilladt for<br />
denne selskabstype at angive selskabskapitalen i andre valutaer. Dette sker for<br />
at imødekomme ønske herom hos udenlandske investorer og for at gøre det<br />
muligt for selskabet at sikre sig mod valutarisiko.<br />
Irland Der er valgfrihed, og selskabskapitalen kan være sammensat af selskabskapital i<br />
Spanien EUR.<br />
forskellige valutaer.<br />
Norge Selskabskapitalen skal angives i NOK. I tillæg hertil kan selskabskapitalen angi-<br />
ves i en fremmed valuta, men denne angivelse er kun vejledende.<br />
Sverige SEK og EUR.<br />
Finland EUR. Selskaber stiftet før 1. januar 2002 kan fortsat angive deres selskabskapital<br />
i FIM i deres vedtægter, men registreringsmyndigheden veksler automatisk beløb<br />
angivet i FIM til EUR i deres register.<br />
Australien Den australske selskabslov regulerer ikke udtrykkeligt, hvilke valutaer selskabs-<br />
6. Egne aktier<br />
kapitalen kan udtrykkes i, men det antages, at den skal udtrykkes i AUD.<br />
2. selskabsdirektiv 77/91/EF indeholder en række restriktioner vedrørende den til aktieselskab<br />
svarende selskabstypes erhvervelse af egne aktier. Hvis et EU/EØSmedlemsland<br />
tillader den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve egne aktier,<br />
skal mindst de restriktioner, som følger af direktivet, være implementeret i national<br />
ret. Disse restriktioner er i hovedsagen, (i) at erhvervelsen af egne aktier skal ske på<br />
grundlag af bemyndigelse fra generalforsamlingen, (ii) at bemyndigelsen højst kan gives<br />
for en periode på 18 måneder ad gangen, (iii) at den pålydende værdi af de erhvervede<br />
aktier ikke må overstige 10 % af den samlede aktiekapital, og (iv) at betaling i forbindelse<br />
med selskabets erhvervelse af egne aktier ikke må overstige selskabets frie<br />
reserver. Ændringsdirektiv 2006/68/EF til 2. selskabsdirektiv indebærer, at medlemsstaterne<br />
fremover kan tillade, at generalforsamlingens bemyndigelse til erhvervelse af egne<br />
aktier gives for en periode på op til fem år, og at medlemsstaterne ikke er forpligtede<br />
til at bibeholde grænsen for erhvervelse af egne aktier til højst 10 % af den nominelle<br />
aktiekapital. Hvis et medlemsland vælger at opretholde en forholdsmæssig grænse,<br />
kan denne grænse ikke være lavere end 10 % af den nominelle aktiekapital. Fristen for<br />
implementering af ændringerne til 2. selskabsdirektiv udløber den 15. april 2008. Det er<br />
frivilligt for medlemsstaterne, om de vil implementere de lempelser vedrørende erhvervelse<br />
af egne aktier, som følger af ændringsdirektivet.<br />
48 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
I tillæg til de restriktioner, der følger af 2. selskabsdirektiv, har Danmark fastsat, at den<br />
nominelle aktiekapital fraregnet beholdningen af egne aktier altid skal være mindst DKK<br />
500.000. Det er ikke tilladt for et anpartsselskab at erhverve egne aktier. Danmark har<br />
således ikke valgt at implementere 2. selskabsdirektivs bestemmelser om egne aktier<br />
for anpartsselskaber.<br />
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvilke restriktioner de af undersøgelsen<br />
omfattede lande har fastsat for selskabers erhvervelse af egne kapitalandele.<br />
I England er det tilladt for den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve egne<br />
aktier, og det gælder i tillæg til de restriktioner, der følger af 2. selskabsdirektiv, at et<br />
selskab med mere end én aktieklasse højst må erhverve 10 % af aktierne i hver aktieklasse.<br />
Den nødvendige bemyndigelse fra generalforsamling gives til selskabet som<br />
sådan og udøves af de personer, der kan handle på selskabets vegne. England tillader<br />
ligeledes den til anpartsselskab svarende selskabstype at erhverve egne anparter. Bestemmelserne<br />
for denne selskabstype er mere lempelige for så vidt som den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype kan erhverve egne anparter ikke blot for frie reserver,<br />
men i nogle tilfælde også for sin bundne kapital. Ved den kommende engelske selskabslov<br />
vil bestemmelserne om den til anpartsselskab svarende selskabstypes erhvervelse<br />
af egne anparter blive yderligere lempet. Da lovforslaget vedrørende den<br />
kommende engelske selskabslov i alt væsentligt var færdigbehandlet før vedtagelsen af<br />
de ændringer til 2. selskabsdirektiv, som følger af direktiv 2006/68/EF, er der ikke taget<br />
stilling til, hvorvidt England for den til aktieselskab svarende selskabstype vil implementere<br />
de lempelser vedrørende erhvervelse af egne aktier, som ændringerne til 2. selskabsdirektiv<br />
giver mulighed for.<br />
Tyskland tillader ligeledes både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende<br />
selskabstype at erhverve egne kapitalandele. Den væsentligste lempelse for den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstypes ret til at erhverve egne anparter sammenlignet<br />
med den til aktieselskab svarende selskabstype er, at erhvervelsen ikke er begrænset<br />
til 10 % af den nominelle anpartskapital. Mens bemyndigelse til den til aktieselskab svarende<br />
selskabstypes erhvervelse af egne aktier skal gives af generalforsamlingen, er<br />
det omtvistet i tysk ret, om der gælder et tilsvarende krav for den til anpartsselskab svarende<br />
selskabstype, eller om ledelsen kan gennemføre selskabets erhvervelse af egne<br />
anparter, når blot generalforsamlingen ikke har instrueret ledelsen om at afstå herfra.<br />
Det forventes, at Tyskland vil benytte de muligheder for lempelse af bestemmelserne<br />
om den til aktieselskab svarende selskabstypes erhvervelse af egne aktier, som følger<br />
af de vedtagne ændringer til 2. selskabsdirektiv, herunder muligheden for at forlænge<br />
den tilladte varighed af generalforsamlingens bemyndigelse til fem år. Der er endnu ikke<br />
udarbejdet et konkret lovforslag.<br />
I Holland er det også tilladt for både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende<br />
selskabstype at erhverve egne kapitalandele. Den til anpartsselskab svarende<br />
selskabstype må erhverve egne anparter svarende til op til 50 % af selskabskapitalen.<br />
Mens bemyndigelsen til den til aktieselskab svarende selskabstypes køb af egne aktier<br />
49 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
skal gives af generalforsamlingen til bestyrelsen for en periode på højst 18 måneder,<br />
kan bemyndigelsen for den til anpartsselskab svarende selskabstype fremgå af vedtægterne<br />
og herefter gælde tidsubegrænset indtil vedtægterne eventuelt ændres. Bemyndigelsen<br />
til på vegne af den til anpartsselskab svarende selskabstype at erhverve<br />
egne anparter kan gives til enten anpartshaverne i bestemte anpartsklasser eller til bestyrelsen.<br />
Det forventes på baggrund af det foreliggende forslag til ny lov for den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype i Holland, at reglerne om erhvervelse af egne anparter<br />
for denne selskabstype vil blive liberaliserede. For så vidt angår de vedtagne<br />
ændringer til 2. selskabsdirektiv, er det oplyst, at Holland formentlig vil benytte sig af<br />
muligheden for at lempe bestemmelserne om den til aktieselskab svarende selskabstypes<br />
erhvervelse af egne aktier. Der er imidlertid ikke fremlagt lovforslag, og de nærmere<br />
detaljer om implementeringen af ændringerne til 2. selskabsdirektiv kendes derfor ikke.<br />
Irland tillader ligeledes begge selskabstyper at erhverve egne kapitalandele. Forskellen<br />
for den til anpartsselskab svarende selskabstype i forhold til bestemmelserne for den til<br />
aktieselskab svarende selskabstype, der implementerer bestemmelserne i 2. selskabsdirektiv,<br />
er, at den til anpartsselskab svarende selskabstype ikke er begrænset til højst<br />
at måtte erhverve egne anparter svarende til 10 % af den nominelle anpartskapital. Det<br />
forventes, at Irland på baggrund af ændringerne til 2. selskabsdirektiv også vil ophæve<br />
denne restriktion for den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />
I Frankrig er 2. selskabsdirektivs bestemmelser om og krav vedrørende erhvervelse af<br />
egne aktier indført for både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />
Det forventes ikke, at lovgivningen i Frankrig vil blive ændret på grundlag af<br />
de lempelser, som er indeholdt i ændringerne til 2. selskabsdirektiv.<br />
Italien tillader alene den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve egne aktier,<br />
og kravene hertil svarer til de krav, der følger af 2. selskabsdirektiv. Det forventes ikke,<br />
at italiensk ret vil blive lempet på grundlag af ændringerne til 2. selskabsdirektiv.<br />
Spanien tillader ligeledes kun den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve<br />
egne aktier under iagttagelse af de betingelser, der følger af 2. selskabsdirektiv. For så<br />
vidt angår den til anpartsselskab svarende selskabstype, har sådanne selskaber kun<br />
adgang til at erhverve egne anparter i en række nærmere afgrænsede tilfælde (for eksempel<br />
hvis anparterne ydes til selskabet som gave, hvis erhvervelsen er nødvendig for<br />
at gennemføre en kapitalnedsættelse, eller hvis det sker som følge af retskendelse).<br />
Det har ikke været muligt fra de spanske myndigheder at få oplyst, om de lempelser for<br />
den til aktieselskab svarende selskabstypes erhvervelse af egne aktier, som følger af<br />
ændringerne til 2. selskabsdirektiv, vil medføre ændringer i spansk ret.<br />
I Norge er 2. selskabsdirektivs bestemmelser om og krav vedrørende erhvervelse af<br />
egne aktier indført for både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />
Der er dog det yderligere krav for begge selskabstyper, at den nominelle<br />
selskabskapital fraregnet beholdningen af egne aktier altid mindst skal svare til minimumskapitalen<br />
for den relevante selskabstype. Generalforsamlingens bemyndigelse til<br />
50 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
erhvervelse af egne aktier/anparter gives til bestyrelsen, og dens varighed kan være op<br />
til 18 måneder. Det foreligger ikke oplyst, hvorvidt de lempelser vedrørende erhvervelse<br />
af egne aktier, som følger af ændringerne til 2. selskabsdirektiv, vil blive implementeret i<br />
norsk ret.<br />
I Finland kan den til aktieselskab svarende selskabstype erhverve egne aktier under de<br />
betingelser, som følger af 2. selskabsdirektiv. Generalforsamlingens bemyndigelse,<br />
som gives til bestyrelsen for en periode på op til 18 måneder, kræver tilslutning fra 2/3<br />
af såvel de afgivne stemmer som den på generalforsamlingen repræsenterede kapital.<br />
Med samme majoritet og forudsat, at selskabet har vægtige forretningsmæssige grunde<br />
hertil, kan det besluttes, at købet af egne aktier fra aktionærerne ikke skal ske på pro<br />
rata-basis. Den til anpartsselskab svarende selskabstype kan ligeledes erhverve egne<br />
anparter, og forudsat at dette ikke gør selskabet insolvent eller indebærer ulovlige dispositioner<br />
over frie reserver, kan den til anpartsselskab svarende selskabstype erhverve<br />
samtlige sine anparter, bortset fra én. Det er endnu ikke besluttet, hvorvidt de<br />
lempelser til reglerne om egne aktier, som er muliggjort ved ændringerne til 2. selskabsdirektiv,<br />
vil blive implementeret i finsk ret.<br />
Sverige er det eneste EU/EØS-land, der som udgangspunkt ikke tillader hverken den til<br />
aktieselskab eller den til anpartsselskab svarende selskabstype at erhverve egne kapitalandele.<br />
Der er dog undtagelser, idet det for begge selskabstyper gælder, at selskabet<br />
må erhverve egne kapitalandele, hvis dette sker (i) uden vederlag, (ii) som led i køb<br />
af en virksomhed, der ejer en mindre aktiepost i selskabet, (iii) på tvangsauktion, og (iv)<br />
i særlige tilfælde i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. Kapitalandele erhvervet i<br />
henhold til en af disse undtagelser skal afstås af selskabet, så snart dette kan finde<br />
sted uden tab, dog senest tre år efter erhvervelsen. I tillæg til disse regler gælder der<br />
udvidede bestemmelser for børsnoterede selskabers ret til at erhverve egne aktier.<br />
Børsnoterede selskaber må højst erhverve egne aktier svarende til 10 % af den nominelle<br />
aktiekapital under anvendelse af disse regler, og generalforsamlingens bemyndigelse<br />
gives til bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Sverige vil<br />
i lyset af ændringerne til 2. selskabsdirektiv overveje, hvorvidt reglerne om selskabers<br />
erhvervelse af egne aktier skal lempes. Der forventes først at foreligge en konklusion<br />
på disse overvejelser i foråret 2007.<br />
I Australien må et selskabs erhvervelse af egne kapitalandele alene finde sted med<br />
henblik på efterfølgende annullering af disse kapitalandele. Hvis et selskabs tilbagekøb<br />
af kapitalandele med efterfølgende annullering medfører, at selskabet inden for en 12<br />
måneders periode køber mere end 10 % af selskabets stemmeberettigede kapital,<br />
kræves der godkendelse heraf på generalforsamling. Den nødvendige majoritet til beslutningens<br />
vedtagelse afhænger af, hvorvidt køb af kapitalandele sker pro rata fra aktionærerne/anpartshaverne<br />
eller ikke.<br />
På grundlag af de indkomne svar kan det konstateres, at langt de fleste EU/EØS-lande<br />
tillader den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve egne aktier inden for de<br />
rammer, der følger af bestemmelserne i 2. selskabsdirektiv, og at en betydelig del af<br />
disse lande ligeledes tillader den til anpartsselskab svarende selskabstype at erhverve<br />
51 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
egne anparter på enten tilsvarende eller mere lempelige betingelser. Kun i Sverige er<br />
det som udgangspunkt forbudt for et selskab at erhverve egne kapitalandele, og svensk<br />
lovgivning indeholder undtagelser hertil, dels for de tilfælde, hvor et selskab er nødsaget<br />
til at erhverve egne kapitalandele, dels for børsnoterede selskaber.<br />
En række af de af undersøgelsen omfattede lande har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt<br />
de vil gøre brug af de lempelser til bestemmelserne om erhvervelse af egne aktier,<br />
som ændringsdirektiv 2006/68/EF til 2. selskabsdirektiv giver mulighed for.<br />
7. Aktionæroverenskomster<br />
I undersøgelsen er der stillet spørgsmål om, hvorvidt og på hvilken måde den selskabsretlige<br />
regulering i de omfattede lande regulerer aktionæroverenskomster og anpartshaveroverenskomster<br />
(herefter samlet ”aktionæroverenskomster”).<br />
I Italien reguleres den tidsmæssige udstrækning af aktionæroverenskomster i selskabslovgivningen.<br />
Aktionæroverenskomsten kan ikke indgås for en periode på mere end 5<br />
år, idet man ønsker at beskytte aktionærerne mod at begrænse deres aktionærrettigheder<br />
i en ubestemt periode. Herudover gælder det for aktionæroverenskomster indgået<br />
mellem aktionærer i børsnoterede selskaber, at der skal gives oplysning om aktionæroverenskomstens<br />
eksistens ved generalforsamlingens begyndelse. I modsat fald<br />
kan det medføre ugyldighed af beslutninger på generalforsamlingen, hvis de i aktionæroverenskomsten<br />
deltagende aktionærers stemmer har været bestemmende for afstemningens<br />
udfald.<br />
I Finland reguleres aktionæroverenskomster ikke af selskabsloven, men det er oplyst,<br />
at indgåelsen af aktionæroverenskomsten typisk vil medføre, at de deltagende aktionærer<br />
i deres indbyrdes forhold kommer til at udgøre et ikke-registreret interessentskab,<br />
der omfattes af den finske lov om interessentskaber og ikke-registrerede interessentskaber.<br />
Bortset fra de beskrevne bestemmelser i Italien og Finland, er der ikke i nogen af de<br />
omfattede landes selskabsretlige regulering bestemmelser om aktionæroverenskomster,<br />
og offentliggørelsen af aktionæroverenskomsters indhold er ikke i nogen af de omfattede<br />
lande en gyldighedsbetingelse for aktionæroverenskomsten (men for så vidt<br />
angår børsnoterede selskaber, vil der ofte være oplysningsforpligtelser om aktionæroverenskomstens<br />
eksistens i henhold til de børsretlige regler).<br />
I Holland forventes det på grundlag af det foreliggende forslag vedrørende ny regulering<br />
af den til anpartsselskab svarende selskabstype, at denne regulering vil omfatte en<br />
kodificering af visse dele af retspraksis vedrørende anpartshaveroverenskomster. Det<br />
forventes således, at den ny regulering specifikt vil nævne muligheden for, at anpartshaverne<br />
indgår en anpartshaveroverenskomst, men der forventes ikke ændret ved, at<br />
anpartshaveroverenskomsten kun binder dennes parter. Herudover er der ikke i nogen<br />
52 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
af de omfattede lande planer om at lade regulering af aktionæroverenskomster eller<br />
anpartshaveroverenskomster indgå i den selskabsretlige regulering.<br />
8. Regulering af selskabers hjemmeside<br />
Ændringsdirektiv 2003/58/EF til 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF om offentlighed vedrørende<br />
visse selskabsformer bestemmer, at medlemsstaterne senest den 31. december<br />
2006 skal fastsætte bestemmelser om, at de selskabsoplysninger, som selskabet er<br />
forpligtet til at medtage på sine forretningspapirer, også skal fremgå af selskabets<br />
hjemmeside, hvis selskabet har en hjemmeside. Ændringsdirektivet indebærer ikke, at<br />
selskaber i EU/EØS bliver forpligtede til at have en hjemmeside. Derimod vil vedtagelsen<br />
af det foreliggende udkast til direktiv om aktionærers rettigheder, KOM(2005)685<br />
endelig, indebære, at selskaber, der har deres aktier optaget til handel på et reguleret<br />
marked, fremover bliver forpligtede til at have en hjemmeside.<br />
Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt selskaber i de af undersøgelsen<br />
omfattede lande har pligt til at have en hjemmeside, og hvilke oplysninger, der i givet<br />
fald kan eller skal være tilgængelige på denne hjemmeside.<br />
De modtagne svar viser, at den selskabsretlige regulering ikke i nogen af de af undersøgelsen<br />
omfattede lande indeholder en generel pligt for selskaber til at have en hjemmeside.<br />
For børsnotede selskaber følger en sådan forpligtelse dog typisk af det enkelte<br />
lands corporate governance regler eller børsretlige regler. I England vil krav om hjemmeside<br />
for børsnoterede selskaber fremgå direkte af den kommende engelske selskabslov.<br />
I Spanien fastslår den selskabsretlige regulering, at hvis et selskab har en hjemmeside,<br />
skal denne indeholde oplysning om selskabsnavn, fysisk adresse, e-mail-adresse, relevante<br />
registreringsnumre samt – hvis det er relevant – prisen på de varer og tjenesteydelser,<br />
som selskabet sælger via internettet. Adressen på et selskabs hjemmeside<br />
skal anmeldes til registreringsmyndigheden.<br />
Det har ikke været muligt for de deltagende advokatfirmaer at få oplysninger om de enkelte<br />
landes konkrete initiativer til implementering af den bestemmelse i ændringsdirektiv<br />
2003/58/EF til 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF, der stiller krav til indholdet af hjemmesiden<br />
for de selskaber, der af egen drift vælger at have en hjemmeside.<br />
9. Selskabets egeninteresse<br />
Dansk selskabsret indeholder ikke bestemmelser, der direkte definerer eller omhandler<br />
et selskabs egne interesser. En sådan egeninteresse kan siges indirekte at være beskyttet<br />
gennem bestemmelser om angivelse af selskabets formål, kreditorbeskyttelse,<br />
mindretalsbeskyttelse og de generelle beskyttelsesregler, der bestemmer, at et selskabs<br />
ledelse og generalforsamlingen ikke må træffe beslutninger, der er åbenbart eg-<br />
53 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
nede til at skaffe visse aktionærer eller andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers<br />
eller selskabets bekostning.<br />
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de omfattede landes selskabsretlige<br />
regulering findes bestemmelser, der fastlægger eller definerer selskabets<br />
egeninteresse, og i givet fald om det nærmere indhold heraf.<br />
I Tyskland, Italien, Spanien og Norge er der ingen bestemmelser, der fastlægger eller<br />
definerer selskabets egeninteresse. Men en del bestemmelser, herunder bestemmelser<br />
om ledelsens og generalforsamlingens ansvar og forpligtelser, refererer til eller baserer<br />
sig på, at der findes en sådan egeninteresse for det enkelte selskab.<br />
For de angelsaksisk, common law-baserede lande gælder det, at selskabets egeninteresse<br />
ikke er defineret eller reguleret i lovgivningen. I stedet følger det af de i retspraksis<br />
udviklede regler, at den omsorgsforpligtelse (”fiduciary duties”), som selskabets ledelsesmedlemmer<br />
er underlagt, omfatter en pligt for ledelsesmedlemmerne til at varetage<br />
selskabets ”best interests”. I engelsk ret forstås dette specifikt som en forpligtelse<br />
til at varetage alle – både nuværende og fremtidige - aktionærers/anpartshaveres interesser.<br />
Den kommende engelske selskabslov supplerer disse i retspraksis udviklede<br />
regler med en bestemmelse om, at selskabets ledelsesmedlemmer har pligt til at "fremme<br />
selskabets succes". I denne forbindelse skal ledelsesmedlemmerne inddrage følgende<br />
faktorer:<br />
(i) den sandsynlige virkning af beslutningen på langt sigt,<br />
(ii) medarbejdernes interesser,<br />
(iii) behovet for at pleje selskabets relationer til leverandører, kunder<br />
og andre,<br />
(iv) den indvirkning, som selskabets virksomhed har på lokalsamfundet<br />
og miljøet,<br />
(v) selskabets opretholdelse af ry for høj forretningsmoral, og<br />
(vi) hensynet til ligelig behandling af selskabets aktionærer/anpartshavere.<br />
Det forventes, at selskabets ledelsesmedlemmer efter indførelsen af den kommende<br />
engelske selskabslov skal kunne demonstrere, at og hvordan de har inddraget ovenstående<br />
faktorer i deres vurdering af, hvorvidt en given beslutning vil "fremme selskabets<br />
succes".<br />
Hollandsk ret definerer i lighed med den kommende engelske selskabslov selskabets<br />
egeninteresse på baggrund af en bred stakeholder-model, der indebærer, at blandt andet<br />
medarbejderes, aktionærers, leverandørers, kunders, offentlige myndigheders og<br />
det omgivende samfunds interesser skal inddrages i forbindelse med ledelsen af selskabet.<br />
I Sverige findes der ingen bestemmelser i selskabsloven, der definerer selskabets<br />
egeninteresse, men loven fastsætter, at medmindre selskabets vedtægter indeholder<br />
54 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
modstående bestemmelse herom, så er det altid en del af selskabets formål at skabe<br />
økonomisk overskud.<br />
Den nye finske selskabslov indeholder en eksplicit bestemmelse om, at det er en del af<br />
selskabets formål at generere overskud, medmindre vedtægterne bestemmer, at dette<br />
ikke er tilfældet. Overskuddet skal genereres til fordel for alle aktionærer, og disses kollektive<br />
interesse udgør selskabets egeninteresse.<br />
Sammenfattende kan det konkluderes, at det blandt de af undersøgelsen omfattede<br />
lande kun er lovgivningen i Holland og Finland, der definerer et selskabs egeninteresse.<br />
Den kommende engelske selskabslov vil indeholde en opregning af de faktorer, der tilsammen<br />
påvirker "selskabets succes". I de øvrige lande udgør selskabets egeninteresse<br />
enten som i Danmark en implicit, men udefineret præmis for ledelsens og generalforsamlingens<br />
ansvar og forpligtelser, eller en del af de i retspraksis udviklede regler<br />
om ledelsens omsorgsforpligtelse.<br />
10. Aktionærlån, koncernlån og cash-pool ordninger<br />
10.1 Aktionærlån (lån til aktionærer, anpartshavere, ledelsesmedlemmer og nærstående)<br />
Den danske aktieselskabslov og den danske anpartsselskabslov forbyder et selskab at<br />
yde lån til eller stille sikkerhed for aktionærer, anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer<br />
og direktører i selskabet eller et moderselskab til dette (”aktionærlån”). Selskabet må<br />
heller ikke yde lån til eller stille sikkerhed for ledelsesmedlemmers nærstående. Undtaget<br />
fra forbuddet mod aktionærlån er et selskabs ydelse af lån mv. til et moderselskab.<br />
Det er en betingelse for benyttelse af denne undtagelse, at moderselskabet er et dansk<br />
aktie- eller anpartsselskab eller et til aktie- eller anpartsselskab svarende selskab hjemmehørende<br />
i et EU/EØS-land. Sidstnævnte udvidelse af undtagelsen er nødvendig af<br />
hensyn til forbuddet mod nationalitetsdiskrimination i EU/EØS. Bestemmelser om aktionærlån<br />
hviler ikke i øvrigt på EU-retsakter, idet selskabsdirektiverne ikke behandler aktionærlån.<br />
Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt det i de omfattede lande er tilladt<br />
at yde lån til henholdsvis aktionærer og ledelsesmedlemmer, hvorvidt et selskab må<br />
yde koncernlån til et moderselskab, og hvorvidt der i så fald skelnes mellem, om moderselskabet<br />
er beliggende i eller uden for EU/EØS. Svarene på disse spørgsmål fremgår<br />
af skemaet nedenfor:<br />
55 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Lån til<br />
aktionærer/<br />
anpartshavere<br />
tilladt?<br />
Koncernlån<br />
til moderselskaber<br />
tilladt?<br />
Lån til ledelsesmedlemmer<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
England Ja Ja Nej Forbuddet mod lån til ledel-<br />
sesmedlemmer har en baga-<br />
telgrænse på GPB 5.000.<br />
Tyskland Ja Ja Ja Lån til aktionærer/anparts-<br />
havere er tilladt under forud-<br />
sætning af, at (i) dette ikke<br />
medfører, at selskabets egen-<br />
kapital bliver lavere end sel-<br />
skabskapitalen, (ii) lånet er i<br />
selskabets interesse, (iii) lånet<br />
gives på armslængde-vilkår, og<br />
(iv) modtager af lånet er kredit-<br />
værdig eller har stillet sikker-<br />
hed. Særligt for så vidt angår<br />
lån til et moderselskab, er dette<br />
generelt tilladt, hvis der mellem<br />
datterselskabet og modersel-<br />
skabet er indgået en ”domina-<br />
tion and profit and loss pooling<br />
agreement”. Disse regler om<br />
lån til aktionæ-<br />
rer/anpartshavere findes ikke i<br />
selskabslovgivningen, men<br />
baserer sig på en tysk højeste-<br />
retsafgørelse. Det forventes, at<br />
der snart vil blive indført lov-<br />
bestemmelser, som udtrykke-<br />
ligt tillader sådanne lån. Hen-<br />
sigten er især at lette mulighe-<br />
den for cash-pool-ordninger, jf.<br />
punkt 10.2 nedenfor.<br />
Lån til ledelsesmedlemmer<br />
kræver i den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype sam-<br />
tykke fra bestyrelsen. I den til<br />
anpartsselskab svarende sel-<br />
skabstype kan lån kun ydes for<br />
så vidt som selskabets egen-<br />
kapital ikke bliver lavere end<br />
selskabskapitalen.<br />
56 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Lån til<br />
aktionærer/<br />
anpartshavere<br />
tilladt?<br />
Koncernlån<br />
til moderselskaber<br />
tilladt?<br />
Lån til ledelsesmedlemmer<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
Italien Ja Ja Ja Lån til ledelsesmedlemmer er<br />
dog underlagt bestemmelser<br />
om interessekonflikt og i nogle<br />
tilfælde pligt til information til<br />
selskabets revisorer. Lån til<br />
direktører (”managing director”)<br />
er ikke tilladt. Lån til ledelses-<br />
medlemmet i selskaber med<br />
kun ét ledelsesmedlem er ikke<br />
tilladt.<br />
Frankrig (Nej) Ja Nej Aktionærlån er som udgangs-<br />
punkt forbudt i fransk ret, fordi<br />
de konstituerer misbrug af<br />
selskabets midler. Den franske<br />
højesteret har imidlertid fast-<br />
slået, at koncerninterne lån er<br />
tilladte, hvis en række betin-<br />
gelser vedrørende hensigten<br />
med koncernlånet, lånets vilkår<br />
og selskabets soliditet er op-<br />
fyldte.<br />
Lån til og garantier for ledel-<br />
sesmedlemmer i den til aktie-<br />
selskab svarende selskabstype<br />
er forbudt, hvis ledelsesmed-<br />
lemmet er en person (frem for<br />
et selskab). Sikkerhedsstillelse<br />
for ledelsesmedlemmer i den til<br />
aktieselskab svarende sel-<br />
skabstype og lån til og garanti-<br />
er/sikkerhedsstillelse for ledel-<br />
sesmedlemmer i den til an-<br />
partsselskab svarende sel-<br />
skabstype er underlagt den<br />
særlige godkendelsesprocedu-<br />
re, som er omtalt i punkt 3.2.3<br />
ovenfor.<br />
57 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Lån til<br />
aktionærer/<br />
anpartshavere<br />
tilladt?<br />
Koncernlån<br />
til moderselskaber<br />
tilladt?<br />
Lån til ledelsesmedlemmer<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
Holland Ja Ja Ja Lån mv. skal imidlertid være i<br />
selskabets interesse. Hvis<br />
dette ikke er tilfældet, kan<br />
aftalen om lån mv. kendes<br />
ugyldig. Specifikt for børsnote-<br />
rede selskaber følger det af<br />
den hollandske Corporate<br />
Governance Code, at et børs-<br />
noteret selskab ikke bør yde<br />
lån til sine ledelsesmedlem-<br />
mer. Derudover kan et sel-<br />
skabs vedtægter eller andre<br />
selskabsdokumenter indeholde<br />
begrænsninger for, i hvilket<br />
omfang, der kan ydes lån til<br />
ledelsesmedlemmer.<br />
Irland Ja Ja (Nej) Der er undtagelser til forbuddet<br />
mod lån til og afgivelse af ga-<br />
ranti eller sikkerhedsstillelse for<br />
ledelsesmedlemmer, idet så-<br />
danne transaktioner er tilladte,<br />
hvis de (i) falder under en<br />
bagatelgrænse, (ii) er et led i<br />
selskabets sædvanlige virk-<br />
somhed, eller (iii) finder sted<br />
efter en ”white-wash”-<br />
procedure, hvor transaktionen<br />
er ledsaget af en solvenser-<br />
klæring fra ledelsen og god-<br />
kendes på generalforsamling.<br />
Spanien Ja Ja Ja For så vidt angår lån mv. ydet<br />
af den til anpartsselskab sva-<br />
rende selskabstype, er det dog<br />
et krav, at transaktionen i hvert<br />
enkelt tilfælde godkendes på<br />
generalforsamling.<br />
58 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Lån til<br />
aktionærer/<br />
anpartshavere<br />
tilladt?<br />
Koncernlån<br />
til moderselskaber<br />
tilladt?<br />
Lån til ledelsesmedlemmer<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
Norge Ja Ja Ja For lån mv. til aktionærer og<br />
ledelsesmedlemmer gælder<br />
der dog følgende betingelser:<br />
(i) lånet skal kunne rummes<br />
inden for selskabets frie<br />
reserver, og<br />
(ii) aktionæren/ledelses-<br />
medlemmet skal stille sik-<br />
kerhed for lånet.<br />
Lån mv. til en person, der både<br />
er aktionær og ledelsesmed-<br />
lem i selskabet eller et kon-<br />
cernforbundet selskab, kan<br />
ydes i overensstemmelse med<br />
generelle låneprogrammer for<br />
selskabets medarbejdere un-<br />
der forudsætning af, at perso-<br />
nen ikke ejer mere end 5 % af<br />
aktierne i selskabet eller i et<br />
koncernforbundet selskab.<br />
Lån til moderselskaber kan kun<br />
finde sted til moderselskaber,<br />
der er etableret i EU/EØS, og<br />
som er underlagt bestemmel-<br />
ser svarende til eller strengere<br />
end norsk lovgivning.<br />
Sverige (Nej) Ja Nej Som undtagelse til det generel-<br />
le forbud mod lån til aktionæ-<br />
rer, anpartshavere og ledel-<br />
sesmedlemmer gælder, at det<br />
er tilladt at yde lån til et kon-<br />
cernforbundet selskab, hvis<br />
lånet gives til brug for låntagers<br />
drift og kan begrundes forret-<br />
ningsmæssigt fra långivers<br />
side.<br />
Som koncernforbundet selskab<br />
anses kun selskaber, der er<br />
etableret i Sverige eller i et<br />
andet EU/EØS-land.<br />
59 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Lån til<br />
aktionærer/<br />
anpartshavere<br />
tilladt?<br />
Koncernlån<br />
til moderselskaber<br />
tilladt?<br />
Lån til ledelsesmedlemmer<br />
tilladt? Bemærkninger<br />
Finland Ja Ja Ja Hvis lån eller værdien af sik-<br />
Australi-<br />
en<br />
kerhedsstillelse overstiger<br />
enten (i) EUR 20.000 eller (ii) 5<br />
% af selskabets egenkapital,<br />
skal lån mv. anføres i en selv-<br />
stændig balancepost i selska-<br />
bets årsrapport.<br />
Den som udgangspunkt frie<br />
adgang til at yde aktionærlån<br />
er balanceret med et strengere<br />
ledelsesansvar for så vidt som<br />
der er en formodning for uagt-<br />
somhed, hvis et lån til en per-<br />
son i selskabets inderkreds<br />
påfører selskabet tab, jf. nær-<br />
mere punkt 2.3.2 ovenfor.<br />
Ja Ja Ja Det er en forudsætning, at<br />
lånet mv. er ydet i selskabets<br />
egeninteresse. For den til ak-<br />
tieselskab svarende selskabs-<br />
type er lån til ”related party”,<br />
der blandt andet kan være en<br />
kontrollerende aktionær, et<br />
ledelsesmedlem eller en nær-<br />
stående til et ledelsesmedlem,<br />
betinget af, at den under punkt<br />
3.2.3 beskrevne ”related par-<br />
ty”-procedure følges. Dette<br />
gælder dog ikke, hvis et lån<br />
mv. af den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype ydes til<br />
et helejet datterselskab.<br />
På baggrund af skemaet ovenfor kan det konkluderes, at de fleste lande tillader lån mv.<br />
til aktionærer, anpartshavere, ledelsesmedlemmer og/eller deres nærstående, men<br />
med forskellige restriktioner, der har til formål at forhindre misbrug og at beskytte selskabskapitalen.<br />
I to lande, Frankrig og Sverige, er aktionærlån i udgangspunktet forbudt,<br />
men der er undtagelser knyttet til dette forbud.<br />
60 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Som det fremgår af svarene, er det kun Norge og Sverige, der i lighed med Danmark<br />
skelner mellem, om et moderselskab er etableret i EU/EØS eller ikke, og anvender dette<br />
som kriterium for, om lån til et moderselskab er lovligt.<br />
10.2 Cash-pool-ordninger<br />
Aktionærlånsregler har ikke mindst interesse i forbindelse med cash-pool ordninger<br />
mellem koncernforbundne selskaber. Cash-pool-ordninger tillader koncernforbundne<br />
selskaber at fordele overskydende likviditet i ét koncernselskab til andre koncernselskaber,<br />
og cash-pool-ordninger er således et forretningsmæssigt væsentligt redskab til<br />
likviditetsstyring i koncerner. Cash-pool-ordninger adskiller sig fra traditionelle aktionærlån,<br />
blandt andet derved, at det enkelte selskabs gæld eller tilgodehavende i cash-poolordningen<br />
løbende ændrer sig, og derved, at det enkelte koncenselskab typisk hæfter<br />
for det samlede cash-pool-engagement. De nugældende danske aktionærlånsregler er<br />
ikke til hinder for cash-pool-ordninger, så længe moderselskabet i koncernen er etableret<br />
i et EU/EØS-land. Der findes ikke i dansk ret særlige bestemmelser om cash-poolordninger.<br />
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de af undersøgelsen omfattede<br />
lande er særlige regler for cash-pool-ordninger, eller om disse er omfattet af de<br />
generelle regler om aktionærlån mv. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
Særlige regler om<br />
cash-pool-ordninger? Bemærkninger<br />
England Nej Der er ingen ændringer hertil i den kommende<br />
engelske selskabslov.<br />
Tyskland Nej I tysk ret baserer reglerne om aktionærlån, og<br />
dermed også cash-pool-ordninger, sig på en tysk<br />
højesteretsafgørelse. Ikke mindst for at lette sel-<br />
skabers adgang til at indgå i cash-pool-ordninger,<br />
forventes der snart at blive indført lovbestemmel-<br />
ser, som udtrykkeligt tillader aktionærlån.<br />
Italien Ja Som udgangspunkt finder de generelle aktionær-<br />
lånsregler anvendelser. For den del af cash-pool-<br />
ordningen, der kan udsondres som et modersel-<br />
skabs lån til datterselskaberne, gælder der dog de<br />
særlige regler, at (i) moderselskabets krav står<br />
tilbage for alle andre kreditorer i et datterselskab,<br />
og (ii) afdrag modtaget fra et datterselskab i en<br />
periode på ét år forud for datterselskabets konkurs<br />
skal tilbagebetales af moderselskabet til dattersel-<br />
skabets konkursbo.<br />
61 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Særlige regler om<br />
cash-pool-ordninger? Bemærkninger<br />
Frankrig Ja I tillæg til at opfylde kriterierne for at være et lovligt<br />
Holland Nej -<br />
Irland Nej -<br />
Spanien Nej -<br />
aktionærlån, jf. punkt 10.1, gælder det i henhold til<br />
den finansielle lovgivning i Frankrig, at der kun må<br />
indgås cash-pool-ordning, hvis moderselskabet har<br />
effektiv ledelsesmæssig kontrol over datterselska-<br />
berne. Hvis vilkårene for cash-pool-ordningen ikke<br />
er armslængde-vilkår, skal ordningen indgås under<br />
iagttagelse af den særlige godkendelsesprocedure,<br />
som er omtalt i punkt 3.2.3 ovenfor.<br />
Norge Ja De krav, der stilles ved aktionærlån, finder ikke<br />
anvendelse. Cash-pool-ordninger kan indgås, hvis<br />
midlerne benyttes som led i koncernens drift.<br />
Sverige Nej Lån til moderselskaber, som er forudsætningen for<br />
en cash-pool-ordning, er netop undtaget fra det<br />
generelle forbud mod aktionærlån i Sverige.<br />
Finland Nej Konkursretligt anerkendes cash-pool-ordninger<br />
Australien Nej -<br />
ikke. Likvider placeret i cash-pool-ordningen af et<br />
selskab, der efterfølgende går konkurs, vil derfor<br />
medføre, at konkursboet kan kræve disse likvider<br />
tilbagebetalt fra de koncernselskaber, der har truk-<br />
ket likvider ud af cash-pool-ordningen.<br />
Som det fremgår af skemaet ovenfor, er der kun enkelte lande, der har særlige regler<br />
for cash-pool-ordninger. I de fleste lande behandles cash-pool-ordninger således i henhold<br />
til de generelle bestemmelser om aktionærlån. I enkelte lande er der yderligere<br />
krav til cash-pool-ordninger, mens det i Norge gælder, at adgangen til at etablere cashpool-ordning<br />
i koncernforhold er mindre restriktiv end adgangen til at yde aktionærlån.<br />
10.3 Selvfinansiering<br />
Et særligt tilfælde af aktionærlån er de tilfælde, hvor et selskab eller dets datterselskab<br />
yder lån til eller stiller midler eller sikkerhed til rådighed for erhvervelsen af aktier i selskabet<br />
(”selvfinansiering”).<br />
2. selskabsdirektiv 77/91/EF forbyder selvfinansiering for den til aktieselskab svarende<br />
selskabstype, medmindre dette sker som led i pengeinstitutters mv. løbende dispositioner<br />
eller til brug for medarbejderes erhvervelse af aktier i selskabet eller et koncernforbundet<br />
selskab, og det ydede lån mv. kan rummes inden for selskabets frie reserver.<br />
Danmark har ved implementeringen af disse bestemmelser valgt at udstrække forbud-<br />
62 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
det mod selvfinansiering til at gælde ikke kun for aktieselskaber, men også for anpartsselskaber.<br />
Ændringerne til 2. selskabsdirektiv, jf. direktiv 2006/68/EF indebærer, at medlemsstaterne<br />
kan tillade den til aktieselskab svarende selskabstype at medvirke til selvfinansiering<br />
under iagttagelse af særlige betingelser. Disse betingelser omfatter blandt andet, at<br />
midlerne til selvfinansieringen skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver og<br />
skal ydes på markedsvilkår, at selvfinansieringen skal ske på initiativ af og på bestyrelsens<br />
ansvar, at bestyrelsen skal udarbejde en solvens- og likviditetsanalyse af den påtænkte<br />
transaktion, og at generalforsamlingens godkendelse med mindst 2/3 majoritet<br />
skal indhentes. Fristen for implementering af ændringerne til 2. selskabsdirektiv udløber<br />
den 15. april 2008. Det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil implementere de lempelser<br />
til selvfinansieringsforbuddet, som følger af ændringsdirektivet.<br />
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvilke regler, der i dag gælder om selvfinansiering<br />
for henholdsvis den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype,<br />
og om der påtænkes ændringer hertil, herunder som følge af de lempelser,<br />
som ændringerne til 2. selskabsdirektiv giver mulighed for at indføre. Svarene fremgår<br />
af skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
Selvfinansiering<br />
– den til A/S<br />
svarende<br />
selskabstype<br />
Selvfinansiering<br />
– den til ApS<br />
svarende<br />
selskabstype<br />
England Forbudt. Tilladt under forud-<br />
sætning af, at en<br />
”white wash”-<br />
procedure med<br />
blandt andet afgivel-<br />
se af solvenserklæ-<br />
ring følges.<br />
Bemærkninger<br />
– forestående ændringer<br />
Under den kommende engelske<br />
selskabslov vil visse transaktio-<br />
ner, der i dag omfattes af selvfi-<br />
nansieringsforbuddet for den til<br />
aktieselskab svarende selskabs-<br />
type, blive tilladt. Forudsætnin-<br />
gen er at (i) selskabets egenka-<br />
pital ikke berøres af transaktio-<br />
nen, eller (ii) transaktionen kun<br />
berører selskabets frie reserver.<br />
Desuden vil selvfinansiering til<br />
brug for medarbejderes erhver-<br />
velse af aktier blive tilladt.<br />
For den til anpartsselskab sva-<br />
rende selskabstype vil betingel-<br />
sen om forudgående ”white<br />
wash”-procedure blive ophævet<br />
med den kommende engelske<br />
selskabslov.<br />
63 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Selvfinansiering<br />
– den til A/S<br />
svarende<br />
selskabstype<br />
Tyskland Forbudt, medmindre<br />
dette sker som led i<br />
pengeinstitutters<br />
mv. løbende dispo-<br />
sitioner eller til brug<br />
for medarbejderes<br />
erhvervelse af aktier<br />
i selskabet eller et<br />
koncernforbundet<br />
selskab.<br />
Selvfinansiering<br />
– den til ApS<br />
svarende<br />
selskabstype<br />
Tilladt inden for<br />
rammerne af gene-<br />
relle regler om op-<br />
retholdelse af sel-<br />
skabskapitalen.<br />
Bemærkninger<br />
– forestående ændringer<br />
Det forventes, at Tyskland vil<br />
gøre brug af de lempelser i<br />
selvfinansieringsreglerne, som<br />
2. selskabsdirektiv giver mulig-<br />
hed for.<br />
Italien Forbudt. Forbudt. Det vides ikke på nuværende<br />
tidspunkt, om Italien vil gøre<br />
brug af de lempelser i selvfinan-<br />
sieringsreglerne, som ændrin-<br />
gerne til 2. selskabsdirektiv giver<br />
mulighed for.<br />
Frankrig Forbudt. Tilladt. Det vides ikke på nuværende<br />
Holland Forbudt, medmindre<br />
dette sker til brug for<br />
medarbejderes<br />
erhvervelse af aktier<br />
i selskabet eller et<br />
koncernforbundet<br />
selskab.<br />
Forbudt at stille<br />
midler eller garanti<br />
til rådighed for tred-<br />
jemandserhvervel- se af anparter.<br />
Ydelse af lån til<br />
erhvervelsen er<br />
tilladt inden for<br />
rammerne af sel-<br />
skabets frie reser-<br />
ver.<br />
tidspunkt, om Frankrig vil gøre<br />
brug af de lempelser i selvfinan-<br />
sieringsreglerne, som ændrin-<br />
gerne til 2. selskabsdirektiv giver<br />
mulighed for.<br />
Det vides ikke på nuværende<br />
tidspunkt, om Holland vil gøre<br />
brug af de lempelser i selvfinan-<br />
sieringsreglerne, som ændrin-<br />
gerne til 2. selskabsdirektiv giver<br />
mulighed for i forhold til den til<br />
aktieselskab svarende selskabs-<br />
type.<br />
På grundlag af det foreliggende<br />
forslag til ny regulering af den til<br />
anpartsselskab svarende sel-<br />
skabstype forventes det, at<br />
restriktionerne for selvfinansie-<br />
ring vil blive ophævet for så vidt<br />
angår denne selskabstype.<br />
64 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Selvfinansiering<br />
– den til A/S<br />
svarende<br />
selskabstype<br />
Irland Forbudt, medmindre<br />
dette sker som led i<br />
pengeinstitutters<br />
mv. løbende dispo-<br />
sitioner.<br />
Spanien Forbudt, bortset fra<br />
enkelte undtagelser<br />
til denne hovedre-<br />
gel.<br />
Norge Forbudt, medmindre<br />
handelsministeriet i<br />
det enkelte tilfælde<br />
giver tilladelse.<br />
Selvfinansiering<br />
– den til ApS<br />
svarende<br />
selskabstype<br />
Tilladt under forud-<br />
sætning af, at en<br />
”white wash”-<br />
procedure med<br />
afgivelse af sol-<br />
venserklæring og<br />
godkendelse på<br />
generalforsamling<br />
følges.<br />
Forbudt, bortset fra<br />
enkelte undtagelser<br />
til denne hovedre-<br />
gel.<br />
Forbudt, medmindre<br />
handelsministeriet i<br />
det enkelte tilfælde<br />
giver tilladelse.<br />
Bemærkninger<br />
– forestående ændringer<br />
Der forventes ikke ændringer i<br />
irsk ret.<br />
Det vides ikke på nuværende<br />
tidspunkt, om Spanien vil gøre<br />
brug af de lempelser i selvfinan-<br />
sieringsreglerne, som ændrin-<br />
gerne til 2. selskabsdirektiv giver<br />
mulighed for.<br />
Det vides ikke på nuværende<br />
tidspunkt, om Norge vil gøre<br />
brug af de lempelser i selvfinan-<br />
sieringsreglerne, som ændrin-<br />
gerne til 2. selskabsdirektiv giver<br />
mulighed for.<br />
Sverige Forbudt. Forbudt. Det vides ikke på nuværende<br />
Finland Forbudt, medmindre<br />
dette sker til brug for<br />
medarbejderes<br />
erhvervelse af aktier<br />
i selskabet eller et<br />
koncernforbundet<br />
selskab.<br />
Forbudt, medmindre<br />
dette sker til brug for<br />
medarbejderes<br />
erhvervelse af an-<br />
parter i selskabet<br />
eller et koncernfor-<br />
bundet selskab.<br />
tidspunkt, om Sverige vil gøre<br />
brug af de lempelser i selvfinan-<br />
sieringsreglerne, som ændrin-<br />
gerne til 2. selskabsdirektiv giver<br />
mulighed for.<br />
Det vides ikke på nuværende<br />
tidspunkt, om Finland vil gøre<br />
brug af de lempelser i selvfinan-<br />
sieringsreglerne, som ændrin-<br />
gerne til 2. selskabsdirektiv giver<br />
mulighed for.<br />
65 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Selvfinansiering<br />
– den til A/S<br />
svarende<br />
selskabstype<br />
Australien Tilladt, hvis en af<br />
følgende betingelser<br />
er opfyldt:<br />
(i) Transaktionen<br />
indgås på arms-<br />
længde-vilkår,<br />
(ii) transaktionen<br />
godkendes på<br />
generalforsam-<br />
ling og der gives<br />
meddelelse til<br />
Australian Secu-<br />
rities and In-<br />
vestments<br />
Commission<br />
forud for trans-<br />
aktionensgen- nemførelse,el- ler<br />
(iii) transaktionen er<br />
særligt undta-<br />
get, for eksem-<br />
pel fordi den<br />
vedrører med-<br />
arbejdereser- hvervelse af ak-<br />
tier i selskabet.<br />
Selvfinansiering<br />
– den til ApS<br />
svarende<br />
selskabstype<br />
Tilladt, hvis en af<br />
følgende betingelser<br />
er opfyldt:<br />
(i) Transaktionen<br />
indgås på arms-<br />
længde-vilkår,<br />
(ii) transaktionen<br />
godkendes på<br />
generalforsam-<br />
ling og der gives<br />
meddelelse til<br />
Australian Se-<br />
curities and In-<br />
vestments<br />
Commission<br />
forud for trans-<br />
aktionensgen- nemførelse,el- ler<br />
(iii) transaktionen er<br />
særligt undta-<br />
get, for eksem-<br />
pel fordi den<br />
vedrører med-<br />
arbejdereser- hvervelse af ak-<br />
tier i selskabet.<br />
Bemærkninger<br />
– forestående ændringer<br />
Som skemaet ovenfor viser, kan det på baggrund af de modtagne svar konkluderes, at<br />
rækkevidden af selvfinansieringsforbud er uensartet i de af undersøgelsen omfattede<br />
lande.<br />
For den til aktieselskab svarende selskabstype er rækkevidden af undtagelserne til<br />
selvfinansieringsforbuddet således ikke ensartet for de af EU/EØS omfattede lande.<br />
Det bemærkes hertil, at 2. selskabsdirektiv er et minimumsdirektiv, og at de enkelte<br />
lande derfor kan vælge at opretholde videregående forbud mod selvfinansiering end foreskrevet<br />
i direktivet.<br />
For så vidt angår den til anpartsselskab svarende selskabstype, har en række lande<br />
valgt at indføre selvfinansieringsbestemmelser, som er mere lempelige end de bestemmelser,<br />
der gælder for den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />
-<br />
66 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Den kommende engelske selskabslov implementerer de lempelser, der følger af ændringerne<br />
til 2. selskabsdirektiv for visse af de transaktioner, der på nuværende tidspunkt<br />
er omfattet af selvfinansieringsforbuddet for den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />
For de øvrige EU/EØS-lande vides det ikke på nuværende tidspunkt om de<br />
enkelte lande vil gøre brug af de lempelser til selvfinansieringsforbuddet, som ændringerne<br />
til 2. selskabsdirektiv giver mulighed for.<br />
11. Selskabets ledelse<br />
11.1 Ledelsesmodeller – enstrenget, tostrenget eller mellemform<br />
Som led i EU-kommissionens arbejde med modernisering af den europæiske selskabsret,<br />
har forskellige ledelsesmodeller været drøftet på EU-plan såvel som i de enkelte<br />
medlemsstater. Der skelnes overordnet mellem:<br />
(a) Den enstrengede ledelsesmodel, hvor bestyrelse og direktion i praksis udgør<br />
ét organ (”board of directors”, herefter på dansk: ”bestyrelsen”), idet nogle enkeltmedlemmer<br />
er tillagt de daglige administrative kompetencer i selskabet<br />
(”executive directors”), mens de øvrige medlemmer af bestyrelsen (”nonexecutive<br />
directors”) varetager tilsynet med de førstenævnte. Den overordnede<br />
og strategiske ledelse forestås af den samlede bestyrelse.<br />
og<br />
(b) Den tostrengede ledelsesmodel, hvor der er en skarp skillelinje mellem direktionen<br />
som det udførende ledelsesorgan og bestyrelsen, der har kompetence<br />
til at føre tilsyn med direktionen og ofte også til at udpege medlemmerne af<br />
denne.<br />
Den overordnede skelnen mellem den enstrengede og den tostrengede ledelsesmodel<br />
afspejles ikke klart i dansk ret, hvor udgangspunktet for ledelsen af aktieselskaber er en<br />
mellemform, idet bestyrelsen, udover at føre tilsyn med direktionens daglige ledelse,<br />
også har ansvaret for den overordnede ledelse af selskabet, og idet der kan være delvist<br />
personsammenfald mellem direktionen og bestyrelsen, så længe flertallet af bestyrelsens<br />
medlemmer ikke er direktører og bestyrelsens formand ikke er direktør. For anpartsselskaber<br />
er der udstrakt valgfrihed til at fastlægge ledelsesmodellen.<br />
I undersøgelsen er der spurgt, hvilken eller hvilke ledelsesmodeller, der benyttes i den<br />
selskabsretlige regulering af de til aktie- og anpartsselskab svarende selskabstyper i de<br />
omfattede lande, og om der i tilfælde af flere ledelsesmodeller er valgfrihed mellem disse.<br />
Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />
67 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Ledelsesmodel(ler) for<br />
den til A/S svarende<br />
selskabstype<br />
Ledelsesmodel(ler)<br />
for den til ApS svarende<br />
selskabstype Bemærkninger<br />
England Enstrenget ledelsesmodel. Enstrenget ledelsesmodel. Der er ingen ændrin-<br />
Tyskland Tostrenget ledelsesmodel<br />
for den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype.<br />
Italien Der består i dag tre ledel-<br />
sesmodeller:<br />
Traditionel: Ét ledelsesor-<br />
gan og en revisionskomite.<br />
Tostrenget: En direktion og<br />
en bestyrelse.<br />
Enstrenget: Kun ét ledel-<br />
sesorgan, inden for hvilket<br />
enkeltmedlemmer er ud-<br />
peget til at varetage den<br />
daglige ledelse af selska-<br />
bet.<br />
Bortset fra, at der i visse<br />
tilfælde er pligt til at have<br />
eksterne revisorer frem for<br />
en revisionskomite, har<br />
den til aktieselskab sva-<br />
rende selskabstype valg-<br />
frihed mellem de tre ledel-<br />
sesmodeller.<br />
Frankrig Der er valgfrihed mellem<br />
en enstrenget og en to-<br />
strenget ledelsesmodel.<br />
For den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype er<br />
begge ledelsessystemer<br />
som udgangspunkt muli-<br />
ge. Der er således valgfri-<br />
hed, medmindre valg af<br />
medarbejderrepræsentan-<br />
ter eller anden præceptiv<br />
lovgivning nødvendiggør,<br />
at der er en bestyrelse.<br />
For den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype er<br />
der betydelig fleksibilitet i<br />
valg af ledelsesform, så<br />
længe det grundlæggende<br />
krav om en opdeling mel-<br />
lem daglig ledelse og<br />
overordnet supervision er<br />
opfyldt. Det beskrives<br />
nærmere i selskabets<br />
vedtægter, hvordan ledel-<br />
sen er sammensat og<br />
fungerer.<br />
ger hertil i den kom-<br />
mende engelske<br />
selskabslov.<br />
Der påtænkes ikke<br />
ændringer hertil i tysk<br />
ret.<br />
Der påtænkes ikke<br />
ændringer hertil i<br />
italiensk ret.<br />
Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ikke<br />
ændringer hertil i<br />
fransk ret.<br />
68 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Ledelsesmodel(ler) for<br />
den til A/S svarende<br />
selskabstype<br />
Holland Der består i dag tre ledel-<br />
sesmodeller:<br />
Tostrenget: En direktion og<br />
en bestyrelse. Dette er den<br />
traditionelle ledelsesmodel<br />
i hollandsk ret.<br />
Enstrenget: Kun ét ledel-<br />
sesorgan, hvor direktion<br />
og bestyrelse er kombine-<br />
ret. Skal etableres ved<br />
vedtægtsbestemmelser på<br />
grundlag af lovbestemmel-<br />
ser om den tostrengede<br />
model, og det er i praksis<br />
vanskeligt.<br />
Direktion alene: Hollandsk<br />
ret har endvidere en ledel-<br />
sesmodel, hvor der kun er<br />
en direktion, men denne<br />
model kvalificerer efter det<br />
oplyste ikke som en en-<br />
strenget ledelsesmodel.<br />
Der er som udgangspunkt<br />
valgfrihed mellem ledel-<br />
sesmodellerne. Hvis et<br />
selskab er et ”stort” sel-<br />
skab (se kolonnen ”Be-<br />
mærkninger”), er der dog<br />
pligt til at have en tostren-<br />
get ledelsesmodel.<br />
Ledelsesmodel(ler)<br />
for den til ApS svarende<br />
selskabstype Bemærkninger<br />
Der består i dag tre ledel-<br />
sesmodeller:<br />
Tostrenget: En direktion<br />
og en bestyrelse. Dette er<br />
den traditionelle ledelses-<br />
model i hollandsk ret.<br />
Enstrenget: Kun ét ledel-<br />
sesorgan, hvor direktion<br />
og bestyrelse er kombine-<br />
ret. Skal etableres ved<br />
vedtægtsbestemmelser på<br />
grundlag af lovbestem-<br />
melser om den tostrenge-<br />
de model, og det er i prak-<br />
sis vanskeligt.<br />
Direktion alene: Hollandsk<br />
ret har endvidere en ledel-<br />
sesmodel, hvor der kun er<br />
en direktion, men denne<br />
model kvalificerer efter det<br />
oplyste ikke som en en-<br />
strenget ledelsesmodel.<br />
Der er som udgangspunkt<br />
valgfrihed mellem ledel-<br />
sesmodellerne. Hvis et<br />
selskab er et ”stort” sel-<br />
skab (se kolonnen ”Be-<br />
mærkninger”), er der dog<br />
pligt til at have en tostren-<br />
get ledelsesmodel.<br />
Et selskab er forplig-<br />
tet til at benytte den<br />
tostrengede ledel-<br />
sesmodel, når det i<br />
tre sammenhængen-<br />
de år har opfyldt<br />
følgende kriterier for<br />
at være et ”stort”<br />
selskab:<br />
(a) Egenkapital på<br />
min. EUR 16 mio.<br />
(b) Selskabet eller et<br />
af dets ”afhængi-<br />
ge” selskaber har<br />
etableret et<br />
”Works Council” i<br />
overensstemmel-<br />
se med præcep-<br />
tiv lovgivning<br />
herom.<br />
(c) Selskabet og<br />
dets ”afhængige”<br />
selskaber har til-<br />
sammen 100 el-<br />
ler flere medar-<br />
bejdere i Holland.<br />
Der er planer om at<br />
indføre egentlig lov-<br />
regulering om den<br />
enstrengede ledel-<br />
sesmodel, således at<br />
anvendelsen heraf<br />
bliver mulig direkte på<br />
baggrund af lovgiv-<br />
ningen.<br />
Irland Enstrenget ledelsesmodel. Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ingen<br />
ændringer hertil i irsk<br />
Spanien Enstrenget ledelsesmodel. Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ingen<br />
ret.<br />
ændringer hertil i<br />
spansk ret.<br />
69 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Ledelsesmodel(ler) for<br />
den til A/S svarende<br />
selskabstype<br />
Norge Hvis et selskab har mere<br />
end 200 medarbejdere,<br />
skal et norsk selskab i<br />
tillæg til bestyrelse og<br />
direktion have et repræ-<br />
sentantskab, hvis med-<br />
lemmer for 2/3 vedkom-<br />
mende udpeges af aktio-<br />
nærerne og for 1/3 ved-<br />
kommende af medarbej-<br />
derne, og som vælger<br />
bestyrelsens medlemmer.<br />
Hvis selskabet har et re-<br />
præsentantskab, ligger<br />
ledelsesmodellen tættest<br />
på en tostrenget model.<br />
Hvis selskabet ikke har et<br />
repræsentantskab, ligger<br />
ledelsesmodellen tættest<br />
på en enstrenget ledel-<br />
sesmodel.<br />
Sverige Enstrenget ledelsesmodel.<br />
Ledelsesorganet skal have<br />
mindst tre medlemmer, og<br />
én af disse skal tillige være<br />
administrerende direktør.<br />
Finland Udgangspunktet er en<br />
enstrenget ledelsesmodel,<br />
men et selskab kan vælge<br />
at anvende en tostrenget<br />
ledelsesmodel.<br />
Ledelsesmodel(ler)<br />
for den til ApS svarende<br />
selskabstype Bemærkninger<br />
Hvis et selskab har mere<br />
end 200 medarbejdere,<br />
skal et norsk selskab i<br />
tillæg til bestyrelse og<br />
direktion have et repræ-<br />
sentantskab, hvis med-<br />
lemmer for 2/3 vedkom-<br />
mende udpeges af an-<br />
partshaverne og for 1/3<br />
vedkommende af medar-<br />
bejderne, og som vælger<br />
bestyrelsens medlemmer.<br />
Hvis selskabet har et<br />
repræsentantskab, ligger<br />
ledelsesmodellen tættest<br />
på en tostrenget model.<br />
Hvis selskabet ikke har et<br />
repræsentantskab, ligger<br />
ledelsesmodellen tættest<br />
på en enstrenget ledel-<br />
sesmodel.<br />
Der påtænkes ingen<br />
ændringer hertil i<br />
norsk ret.<br />
Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ikke<br />
Udgangspunktet er en<br />
enstrenget ledelsesmodel,<br />
men et selskab kan vælge<br />
at anvende en tostrenget<br />
ledelsesmodel.<br />
ændringer hertil i<br />
svensk ret.<br />
Der påtænkes ikke<br />
ændringer hertil i<br />
finsk ret.<br />
Australien Enstrenget ledelsesmodel. Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ikke<br />
ændringer hertil i<br />
australsk ret.<br />
Som det fremgår af skemaet ovenfor, er der ikke nogen klar tendens i, hvorvidt de omfattede<br />
lande benytter den enstrengede ledelsesmodel, den tostrengede ledelsesmodel<br />
eller en mellemform heraf. For to af de omfattede lande, Holland og Norge, gælder det,<br />
at selskaberne bliver underlagt den tostrengede ledelsesmodel, hvis de opfylder kriterier<br />
knyttet til antallet af medarbejdere (Holland og Norge) og egenkapital (Holland).<br />
70 / 112
11.2 Bestyrelsesformandens opgaver og begrænsninger<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Den danske aktieselskabslov bestemmer, at bestyrelsens formand i børsnoterede og<br />
statslige aktieselskaber ikke må udføre hverv for selskabet, der ikke er en naturlig del af<br />
hvervet som bestyrelsesformand, bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende<br />
bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen. Hensigten med denne bestemmelse<br />
er at undgå såkaldte ”arbejdende bestyrelsesformænd” i børsnoterede og<br />
statslige aktieselskaber. Det anses således som uønsket, at en magtfuld bestyrelsesformand<br />
påtager sig opgaver, der er omfattet af direktionens kompetence, og derved<br />
forårsager en uklar kompetencefordeling. Bestemmelsen har ingen baggrund i EUretten,<br />
men blev indført på baggrund af Nordisk Fjer-sagen, hvor det antoges, at bestyrelsesformandens<br />
vedvarende indblanding i direktionens opgaver og den deraf følgende<br />
nedbrydning af kompetencefordelingen havde bidraget til virksomhedens økonomiske<br />
kollaps.<br />
I undersøgelsen er der spurgt om og i givet fald hvilke bestemmelser, der findes om<br />
bestyrelsesformandens opgaver og begrænsninger.<br />
I den enstrengede ledelsesmodel, hvor der blandt bestyrelsesmedlemmerne udpeges<br />
personer til at varetage den daglige ledelse af selskabet (executive directors), følger det<br />
af modellens opbygning, at bestyrelsesformanden som udgangspunkt ikke er begrænset<br />
i forhold til varetagelse af den daglige ledelse. I England forskriver corporate governance-regler<br />
dog for så vidt angår børsnoterede selskaber, at hvervene som formand<br />
(chairman of the board of directors) og administrerende direktør (chief executive director)<br />
ikke må kombineres, og at bestyrelsesformanden ikke må have været ansat i selskabet<br />
i de seneste fem år forud for sin tiltræden. Den kommende engelske selskabslov<br />
indebærer ingen ændringer heri. I den enstrengede spanske ledelsesmodel kan bestyrelsens<br />
formand varetage de opgaver, herunder opgaver med daglig ledelse, som bestyrelsen<br />
har delegeret til formanden. De eneste opgaver, som bestyrelsen ikke frit kan<br />
delegere blandt sine medlemmer, er (i) udarbejdelsen og indstilling af årsrapport til den<br />
ordinære generalforsamling, og (ii) opgaver, som generalforsamlingen specifikt har delegeret<br />
til bestyrelsen som helhed, til flere bestyrelsesmedlemmer i forening, eller til<br />
navngivne bestyrelsesmedlemmer. I de øvrige lande, der udelukkende benytter den<br />
enstrengede ledelsesmodel (Sverige, Irland og Australien), indeholder den selskabsretlige<br />
regulering ingen bestemmelser om bestyrelsesformandens opgaver eller kompetencer.<br />
I de lande, der benytter eller giver mulighed for at anvende den tostrengede ledelsesmodel,<br />
gælder der følgende:<br />
Tysk ret foreskriver for så vidt angår den tostrengede model, at bestyrelsens og dermed<br />
også formandens opgave er at føre tilsyn med direktionen. Bestyrelsen og bestyrelsens<br />
formand må ikke af egen drift tiltage sig opgaver der henhører under direktionens daglige,<br />
administrative kompetence. Vedtægterne kan bestemme, at konkrete transaktioner<br />
kræver, at direktionen indhenter samtykke fra bestyrelsen, men for så vidt angår børsnoterede<br />
selskaber følger det af de tyske corporate governance-regler, at der kun bør<br />
71 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
indføres sådanne samtykkeregler vedrørende transaktioner af fundamental vigtighed<br />
for selskabet. Hvis den til anpartsselskab svarende selskabstype er forpligtet til at have<br />
en bestyrelse, jf. punkt 11.1 ovenfor, er rammerne for dens opgaver i alt væsentligt<br />
sammenfaldende med de, der gælder for den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />
For et til anpartsselskab svarende selskab, der af egen drift vælger at have en tostrenget<br />
ledelsesmodel, er der større frihed til at tilrettelægge bestyrelsens opgaver. Det er<br />
dog også i disse situationer et krav, at bestyrelsen fører tilsyn med direktionen, at tegningsretten<br />
for selskabet forbliver hos direktionen, og at direktionen er ansvarlig for<br />
bogføring og for aflæggelse af årsrapport.<br />
I Italien gælder det, at hvis den til aktieselskab svarende selskabstype vælger at have<br />
en tostrenget ledelsesmodel, kan medlemmer af bestyrelsen ikke tillige være medlemmer<br />
af direktionen. Der findes ikke i selskabsloven specifikke bestemmelser for, hvilke<br />
opgaver bestyrelsesformanden skal eller må beskæftige sig med, men det grundlæggende<br />
princip er, at bestyrelsen skal beskæftige sig med det overordnede tilsyn og ikke<br />
medvirke i den daglige ledelse. Selskabets vedtægter kan dog indeholde bestemmelser<br />
om specifikke opgaver, som bestyrelsen skal varetage eller inddrages i. Selskabets<br />
vedtægter kan ligeledes indeholde bestemmelser om specifikke opgaver eller funktioner,<br />
der ikke må varetages af bestyrelsens formand.<br />
I Frankrig følger det af den selskabsretlige regulering, at hvis den til aktieselskab svarende<br />
selskabstype vælger at have en tostrenget ledelsesmodel, er indkaldelse af bestyrelsesmøder<br />
den eneste opgave, der er henlagt til bestyrelsesformanden alene. Alle<br />
andre beslutninger i bestyrelsen træffes af bestyrelsen som kollektivt organ. Beslutninger<br />
truffet og dispositioner udført af bestyrelsesformanden på egen hånd, er ugyldige.<br />
Det gælder overordnet, at bestyrelsens opgave er at føre tilsyn med direktionen, men<br />
bestyrelsen kan i den forbindelse foretage den kontrol af direktionen, som bestyrelsen<br />
finder passende, herunder ved at udbede sig adgang til andre dokumenter end de dokumenter,<br />
som direktionen ved lov er forpligtet til at stille til rådighed for bestyrelsen<br />
(kvartalsrapporter og årsrapport).<br />
I et hollandsk selskab, der benytter den tostrengede ledelsesmodel, må bestyrelsen ikke<br />
i tillæg til sin tilsynsførende rolle tiltage sig opgaver, der henhører under den daglige<br />
ledelse. Hvis bestyrelsens formand eller andre medlemmer af bestyrelsen i strid med<br />
det grundlæggende princip om bestyrelsens rolle som tilsynsførende organ tiltager sig<br />
kompetencer i forhold til den daglige ledelse, vil dette medføre, at det pågældende bestyrelsesmedlem<br />
i tilfælde af selskabets konkurs kan holdes ansvarlig som om han eller<br />
hun havde været en del af direktionen. Hollandsk ret indeholder dog undtagelser til<br />
princippet om, at bestyrelsesmedlemmer ikke kan virke i direktionen. Et selskabs vedtægter<br />
skal således fastsætte, hvem der kan repræsentere selskabet i tilfælde, hvor der<br />
midlertidigt ikke er nogen medlemmer af direktionen, eller disse er forhindrede i at varetage<br />
deres funktion. De hollandske corporate governance-regler bestemmer for så vidt<br />
angår børsnoterede virksomheder, at den eller de bestyrelsesmedlemmer, der påtager<br />
sig sådanne opgaver, midlertidigt skal forlade bestyrelsen for at koncentrere sig om opgaverne<br />
i direktionen. For børsnoterede selskaber gælder det endvidere i henhold til de<br />
hollandske corporate governance-regler, at bestyrelsen som helhed skal virke i direkti-<br />
72 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
onens sted i forhold til beslutninger, hvor direktionen har interessekonflikt. Ingen af de<br />
nævnte undtagelsesbestemmelser om bestyrelsesmedlemmers virke i direktionen tager<br />
specifikt stilling til, om bestyrelsens formand kan eller bør udføre de nævnte opgaver.<br />
Norsk ret indeholder alene bestemmelser om, at bestyrelsesformanden skal varetage<br />
opgaver vedrørende mødeledelse mv. Der er ikke specifikke bestemmelser om opgaver,<br />
som bestyrelsens formand ikke må påtage sig.<br />
I den finske selskabslov defineres der ikke opgaver eller begrænsninger for bestyrelsens<br />
formand i et selskab, der benytter den tostrengede ledelsesmodel. Det gælder<br />
imidlertid for alle medlemmer af bestyrelsen, at de ikke tillige kan være medlemmer af<br />
direktionen, og at tegningsret for selskabet skal forblive hos direktionen. Hensigten<br />
hermed er at understøtte den tilsigtede kompetencefordeling, hvor bestyrelsens opgaver<br />
alene er at føre tilsyn med direktionen.<br />
Sammenfattende for de enkelte landes regulering af bestyrelsesformandens opgaver<br />
og kompetencer kan det konkluderes, at bestemmelser, der specifikt vedrører bestyrelsens<br />
formand, er sparsomme. Dette gælder, uanset om det pågældende land benytter<br />
den enstrengede ledelsesmodel, den tostrengede ledelsesmodel eller giver selskaberne<br />
frihed til valg af ledelsesmodel. Bestyrelsens formand behandles i selskabslovgivningen<br />
typisk på linje med alle andre bestyrelsesmedlemmer. For selskaber med en tostrenget<br />
ledelse indebærer dette, at bestyrelsesformanden i lighed med den samlede<br />
bestyrelse ikke skal varetage opgaver i forbindelse med den daglige ledelse, men derimod<br />
varetage tilsynsopgaver over for direktionen, og for så vidt svarer disse regler til<br />
den danske regel om forbud mod ”arbejdende bestyrelsesformand” i børsnoterede og<br />
statslige aktieselskaber. I det omfang, der er henlagt særlige kompetencer eller opgaver<br />
til bestyrelsesformanden, vedrører disse mødeledelse og tilsvarende administrative<br />
opgaver i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.<br />
11.3 Bestyrelsesudvalg<br />
I dansk ret er det opfattelsen, at bestyrelsen varetager sine opgaver som et kollektivt<br />
organ, og bestyrelsesudvalg er således ikke en del af den selskabsretlige regulering i<br />
Danmark. Københavns Fondsbørs’ komité for god selskabsledelse foreslår dog i sine<br />
anbefalinger, at selskaber med komplekse regnskabs- og revisionsmæssige forhold<br />
overvejer, om der skal etableres et revisionsudvalg.<br />
Dette er i tråd med den internationale udvikling, hvor blandt andet EU-Kommissionen i<br />
sin henstilling 2005/162/EF anbefaler, at der i bestyrelser oprettes udvalg i form af aflønningsudvalg,<br />
revisionsudvalg og nomineringsudvalg.<br />
I undersøgelsen er der spurgt, hvorvidt de omfattede landes lovgivning indeholder bestemmelser<br />
om bestyrelsesudvalg, og hvordan disse i givet fald er reguleret. Svarene<br />
fremgår af skemaet nedenfor:<br />
73 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Regler om<br />
bestyrelsesudvalg? Bemærkninger<br />
England (Ja) Table A standardvedtægterne (der er indført ved se-<br />
kundær lovgivning) giver bestyrelsen mulighed for at<br />
delegere sine opgaver til udvalg bestående af et eller<br />
flere bestyrelsesmedlemmer.<br />
Herudover bestemmer de engelske corporate gover-<br />
nance regler, at børsnoterede selskaber bør have et<br />
aflønningsudvalg, et revisionsudvalg og et nomine-<br />
ringsudvalg. Corporate governance-reglerne indehol-<br />
der en overordnet beskrivelse af de funktioner, som<br />
hvert af disse udvalg bør varetage. Børsnoterede<br />
selskaber er ved lov underlagt et ”comply-or-explain”<br />
regime i forhold til corporate governance reglerne.<br />
Tyskland Ja For den til aktieselskab svarende selskabstype og for<br />
anpartsselskaber, der har pligt til at have en bestyrel-<br />
se, jf. punkt 11.1 ovenfor, gælder det, at visse selska-<br />
ber (typisk selskaber med mere end 2000 medarbejde-<br />
re) er forpligtede til at have et forligsudvalg, der kom-<br />
mer med forslag om ansættelse og afskedigelse af<br />
direktionsmedlemmer, hvis bestyrelsen ikke har kun-<br />
net træffe beslutning herom med den fornødne majori-<br />
tet. Ud over bestyrelsens formand og næstformand<br />
består forligsudvalget af en aktionær- og en medarbej-<br />
derrepræsentant.<br />
Det er i øvrigt tilladt at etablere et eller flere udvalg i<br />
bestyrelsen, men tilsynet med direktionen, udpegning<br />
af direktionsmedlemmer og godkendelse af udbetaling<br />
af udbytte må ikke henlægges til sådanne udvalg. De<br />
tyske corporate governance-regler bestemmer for<br />
børsnoterede selskaber, at der skal etableres et revi-<br />
sionsudvalg og eventuelt andre udvalg. Børsnoterede<br />
selskaber er ved lov underlagt et ”comply-or-explain”<br />
regime i forhold til corporate governance reglerne.<br />
Hvis den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />
frivilligt vælger at have en bestyrelse, kan vedtægterne<br />
foreskrive, tillade eller udelukke bestyrelsesudvalg,<br />
ligesom udvalgenes opgaver nærmere kan fastlægges<br />
i vedtægterne. Udvalg uden beslutningskompetence<br />
kan etableres uden hjemmel i vedtægterne.<br />
74 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Regler om<br />
bestyrelsesudvalg? Bemærkninger<br />
Italien Ja Uanset hvilken ledelsesmodel, der er valgt for selska-<br />
bet, er det i begge selskabstyper tilladt at udpege en<br />
eller flere bestyrelsesudvalg. I selskaber med enstren-<br />
get ledelsesmodel, hvor der blandt bestyrelsesmed-<br />
lemmerne er udpeget personer, der varetager den<br />
daglige ledelse (”executive directors”), har disse pligt<br />
til at rapportere til den samlede bestyrelse mindst hver<br />
sjette måned.<br />
Frankrig Nej I lighed med dansk ret gælder det, at bestyrelsen<br />
handler samlet, og at eventuelle udvalg inden for be-<br />
styrelsen kun kan have en rådgivende rolle i forhold til<br />
den samlede bestyrelse. Franske corporate gover-<br />
nance-tiltag anbefaler brug af bestyrelsesudvalg, især i<br />
børsnoterede virksomheder.<br />
Holland (Ja) For børsnoterede selskaber med en tostrenget ledel-<br />
sesmodel bestemmer de hollandske corporate gover-<br />
nance-regler, at selskaberne skal have et aflønnings-<br />
udvalg, et revisionsudvalg og et nomineringsudvalg.<br />
Børsnoterede selskaber er ved lov underlagt et<br />
”comply-or-explain” regime i forhold til corporate go-<br />
vernance reglerne. De enkelte udvalgs roller er be-<br />
skrevet i corporate governance-reglerne, og bestyrel-<br />
sen skal fastsætte detaljerede bestemmelser om deres<br />
funktion. Corporate governance-reglerne indeholder<br />
desuden bestemmelser om, hvordan de enkelte ud-<br />
valg skal sammensættes.<br />
Irland (Ja) Table A standardvedtægterne (der er indført ved se-<br />
kundær lovgivning) giver bestyrelsen mulighed for at<br />
delegere sine opgaver til udvalg bestående af et eller<br />
flere bestyrelsesmedlemmer.<br />
Ved snarlig ikrafttræden af en vedtaget ændring til den<br />
irske selskabslov vil det blive foreskrevet, at den til<br />
aktieselskab svarende selskabstype er forpligtet til at<br />
have et revisionsudvalg, og større selskaber af den til<br />
anpartsselskab svarende selskabstype skal – hvis de<br />
ikke vælger frivilligt at have et revisionsudvalg – forkla-<br />
re i deres årsrapport, hvorfor dette valg er truffet.<br />
75 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Regler om<br />
bestyrelsesudvalg? Bemærkninger<br />
Spanien Ja Spanske selskaber benytter den enstrengede ledel-<br />
sesmodel, og selskaberne kan, men behøver ikke,<br />
udpege et udvalg, der varetager selskabets daglige<br />
ledelse (executive directors). Bestyrelsen kan i øvrigt<br />
forme de udvalg, den ønsker, og børsnoterede selska-<br />
ber er forpligtede til at have et revisionsudvalg. De<br />
eneste opgaver, som bestyrelsen ikke frit kan delegere<br />
til sine medlemmer – herunder til udvalg – er (i) udar-<br />
bejdelse og indstilling af årsrapport til generalforsam-<br />
lingen, og (ii) opgaver, som generalforsamlingen spe-<br />
cifikt har delegeret til bestyrelsen som helhed, til flere<br />
bestyrelsesmedlemmer i forening, eller til navngivne<br />
bestyrelsesmedlemmer. Bortset fra de børsnoterede<br />
selskabers revisionsudvalg, er der ikke bestemmelser<br />
om den konkrete sammensætning af bestyrelsesud-<br />
valg.<br />
Norge Nej Der findes ingen bestemmelser om bestyrelsesudvalg i<br />
den selskabsretlige regulering. Bestemmelser om<br />
bestyrelsesudvalg findes dog i de norske corporate<br />
governance-regler. Der findes kun regler om, at med-<br />
lemmerne af bestyrelsesudvalgene skal være uaf-<br />
hængige af selskabets direktion. Bestyrelsen beslutter<br />
i øvrigt selv om og hvilke udvalg, der skal nedsættes.<br />
Sverige Nej Der findes ingen bestemmelser om bestyrelsesudvalg i<br />
selskabsloven. For så vidt angår børsnoterede selska-<br />
ber følger det dog af corporate governance-regler, at<br />
disse skal have et revisionsudvalg.<br />
Finland Nej Der findes ingen bestemmelser om bestyrelsesudvalg i<br />
selskabsloven. For så vidt angår børsnoterede selska-<br />
ber følger det dog af corporate governance-<br />
anbefalinger, at disse bør have et revisionsudvalg,<br />
hvis kompleksiteten af revisionsopgaven tilsiger, at<br />
denne varetages i et komprimeret forum, ligesom de<br />
børsnoterede selskaber bør overveje at have et afløn-<br />
ningsudvalg og et nomineringsudvalg.<br />
Australien Ja Medmindre selskabets vedtægter foreskriver andet, er<br />
bestyrelsen berettiget til at henlægge opgaver til besty-<br />
relsesudvalg, og beslutninger truffet i bestyrelsesud-<br />
valg på grundlag af en sådan delegation har samme<br />
gyldighed, som beslutninger truffet af den samlede<br />
bestyrelse. Der findes ikke bestemmelser om bestyrel-<br />
sesudvalgenes opgaver og sammensætning i den<br />
australske selskabslov.<br />
76 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Som det fremgår af svarene i ovenstående skema, er der i de af undersøgelsen omfattede<br />
lande en betydelig frihed til at organisere bestyrelsens arbejde i udvalg. Kun meget<br />
få lande foreskriver i selskabslovgivningen nedsættelse af bestemte udvalg, men<br />
der er en udbredt tendens til, at corporate governance-regler for børsnoterede selskaber<br />
foreskriver, at bestyrelsen skal overveje at have i hvert fald et revisionsudvalg.<br />
11.4 Forretningsorden for bestyrelsen<br />
For danske aktieselskaber er det et krav, at selskabets bestyrelse ved en forretningsorden<br />
træffer nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Der er ingen nærmere<br />
forskrifter om forretningsordenens indhold, medmindre der er tale om børsnoterede eller<br />
statslige aktieselskaber. EU-Kommissionens corporate governance-anbefalinger<br />
lægger op til visse forhold, som bestyrelsen bør behandle eller forholde sig til.<br />
I undersøgelsen er der spurgt, om den selskabsretlige regulering i de omfattede lande<br />
indeholder krav om en forretningsorden for bestyrelsen, og om der i så fald er nærmere<br />
bestemmelser for, hvad denne forretningsorden skal indeholde.<br />
Land<br />
Krav om<br />
forretningsorden? Bemærkninger<br />
England Nej Standardvedtægten, Table A, indeholder dog visse<br />
procedureregler for bestyrelsen, og disse vil finde an-<br />
vendelse, hvis der ikke er truffet modstående bestem-<br />
melser i de individuelle vedtægter for selskabet.<br />
Tyskland Nej Bestyrelsen har frihed til at fastlægge sine forretnings-<br />
gange, herunder til at beslutte, om disse skal være<br />
beskrevet.<br />
Italien Nej Aktionærerne har frihed til medtage procedureregler for<br />
Frankrig Nej -<br />
bestyrelsen i selskabets vedtægter.<br />
Holland (Nej) Der er ikke en generel forpligtelse for bestyrelser til at<br />
Irland Nej -<br />
have en forretningsorden, men de hollandske corporate<br />
governance-regler bestemmer, at bestyrelsen i børsno-<br />
terede selskaber skal fastlægge en forretningsorden,<br />
der blandt andet skal beskrive bestyrelsens forhold til<br />
direktionen, aktionærerne og ”Works Council”. Forret-<br />
ningsordenen skal være tilgængelig på selskabets<br />
hjemmeside.<br />
Spanien Ja For den til aktieselskab svarende selskabstype gælder,<br />
at bestyrelsen selv kan beslutte, om der skal vedtages<br />
en forretningsorden. Børsnoterede selskaber er dog<br />
forpligtede til at have en forretningsorden.<br />
For den til anpartsselskab svarende selskabstype skal<br />
bestyrelsens forretningsorden fremgå af selskabets<br />
vedtægter.<br />
77 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Krav om<br />
forretningsorden? Bemærkninger<br />
Norge Ja Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om<br />
emner for bestyrelsens møder, forberedelse af bestyrel-<br />
sens møder, quorum, afstemninger med kvalificeret<br />
flertal, kompetence og referater.<br />
Sverige Ja Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om,<br />
hvordan bestyrelsens opgaver skal fordeles mellem<br />
bestyrelsesmedlemmerne (hvis fordeling af opgaverne<br />
er relevant), hvor ofte bestyrelsen holder møde, hvornår<br />
bestyrelsessuppleanter skal deltage i møderne, og med<br />
hvilket varsel bestyrelsesmøderne skal indkaldes.<br />
Finland Ja Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om<br />
afstemningsregler, interessekonflikter, mødernes ind-<br />
kaldelse, referater og bestyrelsesmedlemmernes ad-<br />
gang til at granske materiale vedrørende selskabets<br />
forhold.<br />
Australien Nej Procedurerne for bestyrelsens arbejde fremgår af de<br />
deklaratoriske bestemmelser i den australske selskabs-<br />
lov, der finder anvendelse, hvis selskabets vedtægter<br />
ikke specifikt regulerer procedurerne for bestyrelsens<br />
arbejde.<br />
Som det fremgår af skemaet ovenfor, findes krav til bestyrelsen om fastlæggelse af en<br />
forretningsorden primært i de skandinaviske lande. I de øvrige lande, hvor der er krav<br />
om fastlæggelse af en forretningsorden for bestyrelsen, gælder disse regler typisk kun<br />
for børsnoterede selskaber.<br />
11.5 Mulighed for tegning af ansvarsforsikring for ledelsesmedlemmer<br />
I undersøgelsen er der spurgt, om den selskabsretlige regulering i de omfattede land tillader,<br />
at selskabet tegner og betaler for en ansvarsforsikring for selskabets ledelsesmedlemmer.<br />
Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
Må selskabet tegne og<br />
betale for ledelsesansvarsforsikring?<br />
Bemærkninger<br />
England Ja Under den kommende engelske selskabslov må<br />
Tyskland Ja -<br />
selskabet tegne og betale forsikring ikke kun for<br />
sine egne ledelsesmedlemmer, men også for<br />
ledelsesmedlemmer i associerede selskaber.<br />
Italien Ja Men forsikringen må ikke dække selskabets krav<br />
mod ledelsesmedlemmerne.<br />
78 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Må selskabet tegne og<br />
betale for ledelsesansvarsforsikring?<br />
Bemærkninger<br />
Frankrig Ja Et selskab kan tegne og betale for ledelsesan-<br />
Holland Ja -<br />
svarsforsikring for sin egen og datterselskabers<br />
ledelse. Der må ikke tegnes forsikring til dækning<br />
af ledelsesmedlemmers strafferetlige ansvar.<br />
Irland Ja I tillæg til at tegne og betale forsikring for sine<br />
Spanien Ja -<br />
Norge Ja -<br />
Sverige Ja -<br />
Finland Ja -<br />
bestyrelsesmedlemmer (executive såvel som<br />
non-executive), kan selskabet tegne og betale<br />
ansvarsforsikring for ”company secretary” og for<br />
sin revisor.<br />
Australien Ja Selskabet kan inden for nærmere bestemte ram-<br />
mer tegne og betale forsikring for sine ledelses-<br />
medlemmer og for sin revisor.<br />
Som svarene i ovenstående skema viser, er det i samtlige de af undersøgelsen omfattede<br />
lande tilladt for et selskab at tegne og betale ledelsesansvarsforsikring for sine ledelsesmedlemmer.<br />
11.6 Mulighed for at juridiske personer kan indtræde i ledelsen<br />
Bortset fra en særregel gældende for rederiaktieselskaber, tillader Danmark ikke, at juridiske<br />
personer kan være ledelsesmedlem i et aktie- eller anpartsselskab. I Danmark<br />
er den absolutte hovedregel således, at ledelsesmedlemmer er fysiske personer.<br />
I undersøgelsen er der stillet spørgsmål om, hvorvidt de af undersøgelsen omfattede<br />
lande tillader, at juridiske personer kan være ledelsesmedlemmer i de til aktie- og anpartsselskab<br />
svarende selskabstyper. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
Juridisk person som<br />
ledelsesmedlem? Bemærkninger<br />
England Ja Under den kommende engelske selskabslov vil det<br />
Tyskland Nej -<br />
være et krav, at mindst ét bestyrelsesmedlem er en<br />
fysisk person. Hensigten hermed er, at der skal være<br />
mindst én person, der kan holdes personligt ansvarlig<br />
for selskabets ledelse.<br />
79 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Juridisk person som<br />
ledelsesmedlem? Bemærkninger<br />
Italien Ikke reguleret Det er ikke reguleret i italiensk selskabsret, om en juri-<br />
disk person kan være ledelsesmedlem. Spørgsmålet er<br />
omdiskuteret, men den regionale registreringsmyndig-<br />
hed i Milano har indtil videre i ti tilfælde tilladt registre-<br />
ring af selskaber af den til anpartsselskab svarende<br />
selskabstype med en juridisk person som eneste ledel-<br />
sesmedlem.<br />
Frankrig Ja I den til aktieselskab svarende selskabstype er det tilladt<br />
at have juridiske personer i ledelsen, hvis der også er<br />
fysiske personer, som er ledelsesmedlemmer.<br />
I den til anpartsselskab svarende selskabstype er det<br />
ikke tilladt at have juridiske personer som ledelsesmed-<br />
lemmer.<br />
Holland Ja Hvis selskabet benytter en tostrenget ledelsesmodel, er<br />
det tilladt at have juridiske personer som ledelsesmed-<br />
lemmer i direktionen, hvorimod alle bestyrelsesmed-<br />
lemmer skal være fysiske personer. Rationalet er, at det<br />
kan fremme selskabers effektivitet at have en juridisk<br />
person som ledelsesmedlem i forbindelse med den<br />
daglige ledelse, men at det overordnede tilsyn altid bør<br />
udføres af fysiske personer.<br />
Irland Nej Medlemmer af selskabets bestyrelse kan kun være<br />
fysiske personer. Selskabets ”company secretary”, der<br />
udfører administrative opgaver for selskabet, kan der-<br />
imod godt være en juridisk person.<br />
Spanien Ja Den juridiske person skal udpege en fysisk person til at<br />
Norge Nej -<br />
Sverige Nej -<br />
Finland Nej -<br />
Australien Nej -<br />
repræsentere den juridiske person i dennes egenskab<br />
af ledelsesmedlem, men ansvaret som ledelsesmedlem<br />
forbliver hos den juridiske person.<br />
Svarene i ovenstående skema viser, at de skandinaviske lande, Tyskland, Irland og<br />
Australien helt udelukker muligheden for, at en juridisk person kan være ledelsesmedlem<br />
i de til aktie- og anpartsselskab svarende selskabstyper. De øvrige af undersøgelsen<br />
omfattede lande tillader, at juridiske personer kan være ledelsesmedlemmer. I hovedparten<br />
af disse lande er det dog et krav, at ledelsen også omfatter fysiske personer,<br />
der kan holdes personligt ansvarlige for ledelsen af selskabet.<br />
80 / 112
11.7 Anvendelse af fremmedsprog i bestyrelsen og dens dokumenter<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
I takt med den stigende internationalisering af virksomhederne, er der i Danmark en<br />
tendens til, at stadigt flere virksomheder benytter et fremmedsprog – typisk engelsk –<br />
som arbejdssprog. Den selskabsretlige regulering i Danmark indeholder ikke bestemmelser<br />
om, hvorvidt bestyrelsen i et selskab kan benytte andre sprog end dansk som<br />
arbejdssprog, herunder om dokumenter til brug for bestyrelsens arbejde kan udarbejdes<br />
på fremmedsprog. For så vidt angår selskabsretlige dokumenter, der udarbejdes af<br />
bestyrelsen, følger det dog af bekendtgørelse nr. 860 af 10. august 2006 om anmeldelse,<br />
registrering, gebyr samt offentliggørelse mv. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (”anmeldelsesbekendtgørelsen”),<br />
at de dokumenter, som skal indsendes til Erhvervs- og<br />
Selskabsstyrelsen, skal være på dansk eller – hvis de er affattet på et fremmedsprog –<br />
være ledsaget af en autoriseret dansk oversættelse. Med virkning fra den 31. december<br />
2006 skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere fastsætte regler om, at et selskab i<br />
tillæg til dansksprogede versioner eller danske oversættelser af de relevante dokumenter<br />
kan vælge at indgive selskabsdokumenterne på ethvert andet af De Europæiske<br />
Fællesskabers sprog. Disse forestående bestemmelser om frivillig offentliggørelse på<br />
andre europæiske sprog implementerer ændringer til 1. selskabsdirektiv 68/151, der<br />
blev vedtaget i 2003.<br />
I undersøgelsen er der spurgt om, hvorvidt den selskabsretlige regulering i de omfattede<br />
lande tillader brug af andre sprog end det enkelte lands officielle sprog, herunder i<br />
forbindelse med bestyrelsesarbejde. Svarene, for så vidt angår anvendelsen af fremmedsprog<br />
i bestyrelsen, fremgår af skemaet nedenfor:<br />
Land Anvendelse af fremmedsprog – bestyrelsen og dens dokumenter<br />
England Som udgangspunkt tillades kun benyttelse af engelsk. For selskaber med hjem-<br />
sted i Wales er det dog i et vist omfang tilladt at benytte walisisk, men for så vidt<br />
angår dokumenter kræves det i de fleste tilfælde, at der tilvejebringes en over-<br />
sættelse til engelsk.<br />
Tyskland Dokumenter, der indleveres til registreringsmyndigheden med henblik på regi-<br />
strering eller anden behandling, skal være udarbejdet på tysk. Der findes ikke<br />
bestemmelser i den selskabsretlige regulering om, hvorvidt bestyrelsesarbejdet i<br />
øvrigt kan foregå på andre sprog end tysk.<br />
Italien Det er sædvanligt, at der i italienske selskabers vedtægter er en bestemmelse<br />
om, at bestyrelsesmøder kan afholdes på andre sprog end italiensk, så længe<br />
alle deltagere forstår, hvad der bliver sagt. Selskabsbøgerne, herunder referater<br />
af bestyrelsesmøder, skal imidlertid være på italiensk, således at de kompetente<br />
myndigheder kan få indsigt i selskabets forhold.<br />
Frankrig Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på fransk eller være ledsaget<br />
af en autoriseret oversættelse til fransk.<br />
Holland Frihed for bestyrelsen til at beslutte, hvilket sprog møderne skal afholdes på,<br />
men dokumenter, der skal indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på<br />
hollandsk.<br />
Irland Selskabslovgivningen tillader kun valg mellem irsk og engelsk.<br />
81 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Land Anvendelse af fremmedsprog – bestyrelsen og dens dokumenter<br />
Spanien Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på spansk eller være ledsa-<br />
get af en autoriseret oversættelse til spansk.<br />
Norge Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på norsk eller være ledsaget<br />
af en autoriseret oversættelse til norsk.<br />
Sverige Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på svensk eller være ledsaget<br />
af en autoriseret oversættelse til svensk.<br />
Finland Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på finsk eller svensk (begge<br />
officielle sprog i Finland) eller være ledsaget af en autoriseret oversættelse til<br />
finsk eller svensk.<br />
Australien Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />
indleveres til Australian Securities and Investments Commission, skal være på<br />
engelsk eller være ledsaget af en autoriseret oversættelse til engelsk. Selska-<br />
bets regnskabsmateriale skal ligeledes være tilgængeligt enten på engelsk eller i<br />
engelsk oversættelse, således at de kompetente myndigheder har mulighed for<br />
at inspicere regnskabsmaterialet.<br />
På baggrund af ovenstående svar kan det konkluderes, at kun få af de af undersøgelsen<br />
omfattede lande har bestemmelser om, hvilket sprog bestyrelsens arbejde skal foregå<br />
på. For alle lande gælder det imidlertid, at de dokumenter, der skal indleveres til<br />
registreringsmyndigheden, skal være affattet på (et af) landets officielle sprog eller tilvejebringes<br />
i en autoriseret oversættelse til (et af) landets officielle sprog. For så vidt angår<br />
de af EU/EØS omfattede lande, er dette i overensstemmelse med reglerne i 1. selskabsdirektiv<br />
68/151 med senere ændringer.<br />
12. Generalforsamling<br />
12.1 Anvendelse af fremmedsprog på generalforsamling<br />
Lige som muligheden for at benytte fremmedsprog i forbindelse med bestyrelsesarbejde<br />
ikke er reguleret i dansk selskabsret, jf. punkt 11.7 ovenfor, findes der heller ikke<br />
bestemmelser om, hvorvidt generalforsamlinger kan afholdes på andre sprog end<br />
dansk. Da kapitalmarkederne i stigende grad bliver internationaliserede og danske selskaber<br />
i stigende grad har udenlandske aktionærer, må spørgsmål om, hvilke(t) sprog,<br />
generalforsamlinger kan afholdes på, forventes at få stigende relevans, idet dette kan<br />
have betydning for udenlandske aktionærers adgang til at udøve indflydelse i selskabet.<br />
For så vidt angår de dokumenter, der udarbejdes af eller på grundlag af generalforsamlingen,<br />
gælder det ligesom for dokumenter udarbejdet af bestyrelsen, jf. punkt 11.7<br />
ovenfor, at de dokumenter, som skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal<br />
være på dansk eller – hvis de er affattet på et fremmedsprog – være ledsaget af en autoriseret<br />
dansk oversættelse. De kommende bestemmelser om frivillig offentliggørelse<br />
82 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
på andre europæiske sprog vil også finde anvendelse på dokumenter udarbejdet af eller<br />
på grundlag af generalforsamlingen.<br />
I forbindelse med spørgsmål om, hvorvidt den selskabsretlige regulering tillader brug af<br />
andre sprog end det enkelte lands officielle sprog, er der også spurgt om, hvorvidt der<br />
gælder specifikke bestemmelser herom for så vidt angår generalforsamlinger. Svarene<br />
fremgår af skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
Anvendelse af fremmedsprog<br />
– generalforsamlingen og dens dokumenter<br />
England Som udgangspunkt tillades kun benyttelse af engelsk. For selskaber med hjem-<br />
sted i Wales er det dog i et vist omfang tilladt at benytte walisisk, men for så vidt<br />
angår dokumenter kræves det i de fleste tilfælde, at der tilvejebringes en over-<br />
sættelse til engelsk.<br />
Tyskland Dokumenter, der indleveres til registreringsmyndigheden med henblik på regi-<br />
strering eller anden behandling, skal være udarbejdet på tysk. Der findes ikke<br />
bestemmelser i den selskabsretlige regulering om, hvorvidt generalforsamlinger<br />
kan foregå på andre sprog end tysk, men det antages i den tyske juridiske littera-<br />
tur, at dette ikke er tilladt, medmindre samtlige aktionærer giver samtykke.<br />
Italien Det er sædvanligt, at der i italienske selskabers vedtægter er en bestemmelse<br />
om, at generalforsamlinger kan afholdes på andre sprog end italiensk, så længe<br />
alle deltagere forstår, hvad der bliver sagt. Selskabsbøgerne, herunder protokol-<br />
later for generalforsamlinger, skal imidlertid være på italiensk, således at de<br />
kompetente myndigheder kan få indsigt i selskabets forhold.<br />
Frankrig Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på fransk eller være ledsaget<br />
af en autoriseret oversættelse til fransk.<br />
Holland Frihed for generalforsamlingen til at beslutte, hvilket sprog generalforsamlingen<br />
skal afholdes på, men dokumenter, der skal indleveres til registreringsmyndig-<br />
heden, skal være på hollandsk. For så vidt angår børsnoterede virksomheder,<br />
fastsætter de hollandske corporate governance-regler, at det er ”best practice” at<br />
sørge for simultantolkning til hollandsk, hvis generalforsamlingen afholdes på et<br />
andet sprog end hollandsk. På grundlag af det foreliggende forslag til ny regule-<br />
ring af den til anpartsselskab svarende selskabstype forventes det, at det for<br />
denne selskabstype vil blive tilladt at have vedtægter på fransk, tysk eller en-<br />
gelsk som alternativ til hollandsk.<br />
Irland Selskabslovgivningen tillader kun valg mellem irsk og engelsk.<br />
Spanien Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på spansk eller være ledsa-<br />
get af en autoriseret oversættelse til spansk.<br />
Norge Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på norsk eller være ledsaget<br />
af en autoriseret oversættelse til norsk.<br />
Sverige Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på svensk eller være ledsaget<br />
af en autoriseret oversættelse til svensk.<br />
83 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Anvendelse af fremmedsprog<br />
– generalforsamlingen og dens dokumenter<br />
Finland Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på finsk eller svensk (begge<br />
officielle sprog i Finland) eller være ledsaget af en autoriseret oversættelse til<br />
finsk eller svensk.<br />
Australien Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />
indleveres til Australian Securities and Investments Commission, skal være på<br />
engelsk eller være ledsaget af en autoriseret oversættelse til engelsk.<br />
Ligesom det er tilfældet med sprog for bestyrelsens arbejde, jf. punkt 11.7 ovenfor, viser<br />
svarene vedrørende sprog på generalforsamling, at de færreste lande har bestemmelser<br />
herom. Dog antages det i tysk ret, at generalforsamlingen kun kan afholdes på<br />
fremmedsprog, hvis samtlige aktionærer samtykker, og i Holland anbefaler corporate<br />
governance-reglerne simultantolkning til hollandsk, hvis generalforsamlingen i et børsnoteret<br />
selskab afholdes på et andet sprog end hollandsk. Også for de dokumenter, der<br />
udarbejdes af eller på grundlag af generalforsamlingen, gælder det, at dokumenterne<br />
skal være affattet på (et af) landets officielle sprog eller tilvejebringes i en autoriseret<br />
oversættelse til (et af) landets officielle sprog. For så vidt angår de af EU/EØS omfattede<br />
lande, er dette i overensstemmelse med reglerne i 1. selskabsdirektiv 68/151 med<br />
senere ændringer.<br />
12.2 Fuldmagt til at give møde på generalforsamling<br />
Adgangen til at give møde og afgive stemme på generalforsamling er aktionærers/anpartshaveres<br />
vigtigste mulighed for at udøve indflydelse i det selskab, hvor de<br />
ejer kapitalandele. For at lette adgangen til at kunne udøve denne indflydelse, er det i<br />
dansk ret tilladt for aktionæren/anpartshaveren at møde ved fuldmægtig. For så vidt<br />
angår retten til at møde ved fuldmægtig i aktieselskaber, bestemmer aktieselskabsloven,<br />
at fuldmagter skal være skriftlige og daterede, og at de højst kan gives for en periode<br />
på 12 måneder ad gangen. Hvis fuldmagten gives til bestyrelsen, kan den kun gives<br />
med virkning for en bestemt generalforsamling med en kendt dagsorden.<br />
Der findes ikke EU-retlig regulering af adgangen til at møde ved fuldmægtig på generalforsamlinger.<br />
Hvis det foreliggende forslag til direktiv om aktionærers rettigheder,<br />
KOM(2005)685 endelig, vedtages i sin nuværende form, vil dette imidlertid indebære, at<br />
der fastsættes visse minimumsrettigheder for aktionærer i selskaber, hvis aktier er optaget<br />
til handel på et reguleret marked, til at møde på generalforsamling ved fuldmægtig.<br />
Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvilke regler og begrænsninger den selskabsretlige<br />
regulering i de omfattede lande fastsætter for en aktionærs/anpartshavers<br />
adgang til at give møde ved fuldmægtig på generalforsamling. En sammenfatning af<br />
besvarelserne følger nedenfor:<br />
84 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
I engelsk ret er der både i den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />
adgang til at give møde på generalforsamling ved fuldmægtig. Fuldmægtigen<br />
kan, men behøver ikke at være en anden aktionær/anpartshaver eller et medlem af<br />
bestyrelsen. I den til anpartsselskab svarende selskabstype har fuldmægtigen ret til at<br />
tage ordet på generalforsamlingen. For begge selskabstyper gælder det, at medmindre<br />
vedtægterne bestemmer andet, har fuldmægtigen kun ret til at stemme ved ”poll vote”,<br />
hvor hver aktie har den stemme, der er knyttet til denne, og ikke ved ”show of hands”,<br />
hvor hver tilstedeværende aktionær har én stemme. Den selskabsretlige regulering i<br />
England indeholder ikke nogen tidsmæssig grænse for fuldmagter, men i praksis gives<br />
disse næsten kun til brug for en bestemt generalforsamling. Et selskabs vedtægter kan<br />
bestemme, at selskabet senest 48 timer før generalforsamlingen skal notificeres om<br />
den afgivne fuldmagt, for at denne kan benyttes på generalforsamlingen. Fuldmagten<br />
kan til enhver tid tilbagekaldes.<br />
I Irland er der ligeledes i begge selskabstyper mulighed for at møde på generalforsamling<br />
ved fuldmægtig. Der er ikke begrænsninger i, hvem der kan udpeges som fuldmægtig,<br />
og der er ingen øvre tidsgrænse for fuldmagtens varighed. Fuldmagten kan tilbagekaldes,<br />
medmindre det fremgår af fuldmagten selv eller af selskabets vedtægter,<br />
at fuldmagten er uigenkaldelig. Fuldmagten skal afgives på en af selskabet tilvejebragt<br />
blanket. For at kunne gøres gældende, skal selskabet notificeres om den afgivne fuldmagt<br />
inden generalforsamlingen. Tidsfristen herfor fastsættes i vedtægterne.<br />
I Australien er der tilsvarende mulighed for at møde ved fuldmægtig på generalforsamling<br />
i både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype. Der er<br />
ikke begrænsninger i, hvem der kan udpeges til fuldmægtig, og der er ingen øvre<br />
grænse for fuldmagtens varighed. Det antages dog, at et selskabs vedtægter kan fastsætte<br />
begrænsninger for den potentielle personkreds af fuldmægtige og for varigheden<br />
af fuldmagter. En fuldmagt skal, for at kunne gøres gældende, notificeres til selskabet<br />
forud for generalforsamlingen med den frist, der er fastsat i vedtægterne. Fristen kan<br />
ikke være længere end 48 timer. Fuldmagten kan til enhver tid tilbagekaldes ved at give<br />
meddelelse om tilbagekaldelsen til selskabet.<br />
I Tyskland er der mulighed for at give møde ved fuldmægtig på generalforsamling i både<br />
den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype, forudsat at<br />
fuldmagten er skriftlig. Den selskabsretlige regulering indeholder ikke en øvre tidsmæssig<br />
grænse for fuldmagters varighed, og for den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />
er der – så længe kravet om skriftlighed er overholdt – ikke nogen begrænsninger<br />
i, hvordan eller til hvem, fuldmagten kan gives. Som udgangspunkt kan fuldmagter til<br />
enhver tid tilbagekaldes, men vedtægterne i den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />
kan fastsætte begrænsninger i adgangen til at tilbagekalde en fuldmagt. For den til<br />
aktieselskab svarende selskabstype gælder det, at hvis fuldmagten afgives til en repræsentant<br />
foreslået af selskabet, så skal selskabet opbevare kopi af fuldmagten i tre<br />
år. Det er omtvistet i den juridiske teori, om fuldmagter afgivet til en af selskabet foreslået<br />
repræsentant kan være blanke eller skal indeholde præcise stemmeinstruktioner,<br />
ligesom det er omtvistet, hvorvidt medlemmer af selskabets direktion eller bestyrelse<br />
gyldigt kan udpeges som fuldmægtig. For så vidt angår den til aktieselskab svarende<br />
85 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
selskabstype gælder det endvidere, at hvis fuldmagt gives til en bank, en aktionærforening,<br />
visse medarbejdere i banker eller anden tredjemand, der professionelt tilbyder<br />
aktionærer at udøve deres stemmerettigheder, så gælder der følgende begrænsninger i<br />
forbindelse med udøvelsen af fuldmagten:<br />
(i) fuldmagten må kun udøves på fuldmægtigens egen generalforsamling,<br />
hvis aktionæren har givet stemmeinstruktioner til hvert enkelt<br />
punkt på dagsordenen,<br />
(ii) tilsvarende gælder for generalforsamlinger i selskaber, hvor fuldmægtigen<br />
direkte ejer mere end 5 % af aktierne eller indirekte ejer<br />
mere end halvdelen af aktierne, og<br />
(iii) for så vidt angår banker og aktionærforeninger, så skal disse for den<br />
enkelte generalforsamling meddele aktionæren forslag til, hvordan<br />
aktionærens stemme skal udøves. Andre fuldmægtige kan vælge at<br />
udarbejde sådanne forslag. Hvis aktionæren ikke giver fuldmægtigen<br />
konkrete stemmeanvisninger, kan fuldmægtigen herefter stemme på<br />
aktierne i overensstemmelse med forslaget til stemmeudøvelse,<br />
medmindre det må antages, at aktionæren – hvis denne var bekendt<br />
med alle foreliggende fakta – ikke ville have ønsket dette.<br />
Hensynet bag de nævnte bestemmelser er et ønske om at balancere det praktiske behov<br />
for aktionærers stemmeafgivning ved fuldmagt med ønsker om at undgå interessekonflikter<br />
og om at bevare kontrollen med stemmeafgivelsen hos aktionærerne.<br />
I italiensk ret kan aktionærer/anpartshavere give møde på generalforsamling ved fuldmægtig,<br />
medmindre selskabets vedtægter afskærer denne mulighed. Fuldmagten skal<br />
være skriftlig og angive fuldmægtigens navn. For børsnoterede selskaber kan fuldmagten<br />
kun gives for en bestemt generalforsamling. I andre selskaber gælder der ingen<br />
tidsmæssige begrænsninger for fuldmagten. I alle tilfælde kan en fuldmagt tilbagekaldes<br />
når som helst, uanset om der er indgået modstående aftale herom. Fuldmagten<br />
kan ikke gives til selskabets direktionsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer eller ansatte,<br />
eller til datterselskabers aktionærer/anpartshavere eller ansatte.<br />
I Frankrig har aktionærer/anpartshavere mulighed for at deltage på generalforsamling<br />
ved fuldmægtig, ligesom der i henhold til fransk ret skal være mulighed for at afgive sin<br />
stemme pr. brev. For så vidt angår fuldmagter gælder det, at selskabet skal sende<br />
fuldmagtsblanket til en aktionær/anpartshaver, der anmoder herom. For at kunne udøves,<br />
skal den afgivne fuldmagt være selskabet i hænde inden generalforsamlingen.<br />
Fuldmagten skal have en afgrænset varighed (men der er ikke nogen præcis øvre<br />
grænse i den selskabsretlige regulering), og fuldmagten kan til enhver tid tilbagekaldes<br />
ved at give meddelelse også til selskabet. Fuldmagt kan gives til aktionærens/anpartshaverens<br />
ægtefælle, en anden aktionær, en juridisk repræsentant (hvis aktionæren/anpartshaveren<br />
er et selskab), eller fuldmagten kan sendes til selskabet uden<br />
angivelse af en fuldmægtig. I sidstnævnte tilfælde vil fuldmagten på generalforsamling<br />
blive udøvet af dirigenten, der vil benytte fuldmagten til at stemme for alle forslag stillet<br />
af bestyrelsen og imod alle forslag stillet af andre. For så vidt angår adgangen til at af-<br />
86 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
give sin stemme pr. post gælder det, at selskabet skal udsende stemmeblanket til sine<br />
aktionærer/anpartshavere, og at den udfyldte stemmeblanket for at kunne gøres gældende<br />
skal være selskabet i hænde senest tre dage før generalforsamlingen.<br />
Under hollandsk ret kan aktionærer/anpartshavere ligeledes møde ved fuldmægtig på<br />
generalforsamling. Fuldmagten skal være skriftlig, og der er som udgangspunkt ikke<br />
begrænsninger i, hvilken personkreds, der kan være fuldmægtige. Et selskabs vedtægter<br />
kan fastsætte sådanne begrænsninger, men vedtægterne kan ikke forhindre aktionærerne/anpartshaverne<br />
i at møde ved advokat, notar eller revisor. For børsnoterede<br />
virksomheder anses det i medfør af de hollandske corporate governance-regler som<br />
god skik, at der ikke gives fuldmagt til bestyrelsesmedlemmer, men derimod til andre<br />
aktionærer eller til sammenslutninger heraf. En fuldmagt kan til enhver tid tilbagekaldes,<br />
medmindre den er givet i form af en overdragelse af kapitalandelen til en trust, der til<br />
gengæld herfor har udstedt et aktiebevis, jf. punkt 4.3 ovenfor om nomineeregistreringer.<br />
Der er ikke i den hollandske selskabslov fastsat en tidsgrænse for fuldmagters varighed,<br />
men det antages i praksis, at der (uden for tilfælde af overdragelse til trust mod<br />
udstedelse af aktiebevis) ikke kan gives fuldmagt for andet end en bestemt generalforsamling<br />
eller en bestemt række af beslutninger, der forventes vedtaget på generalforsamling.<br />
I Spanien kan såvel aktionærer som anpartshavere møde ved fuldmægtig på generalforsamling.<br />
Medmindre der er fastsat begrænsninger i vedtægterne, står det en aktionær<br />
i den til aktieselskab svarende selskabstype frit for at vælge sin fuldmægtig. I den<br />
til anpartsselskab svarende selskabstype skal fuldmægtigen være en anden anpartshaver,<br />
anpartshaverens nærstående, eller en person, der i henhold til et notarpåtegnet<br />
dokument har retten til at råde over samtlige anpartshaverens aktiver på spansk territorium.<br />
For begge selskabstyper gælder det som udgangspunkt, at fuldmagten kun kan<br />
gives til brug for en bestemt generalforsamling. Der er dog undtagelser hertil for så vidt<br />
angår fuldmagt givet til nærstående eller i et notarpåtegnet dokument. Fuldmagten kan<br />
til enhver tid tilbagekaldes.<br />
I Norge gælder det for begge selskabstyper, at der kan gives fuldmagt til møde på generalforsamling,<br />
og at kravene hertil alene er, at fuldmagten er skriftlig og dateret.<br />
Fuldmagten kan gives til en hvilken som helst person. Den anses kun som givet for den<br />
forestående generalforsamling, medmindre det udtrykkeligt fremgår af fuldmagten, at<br />
den skal gælde for en længere periode, herunder eventuelt at den ikke skal være tidsbegrænset.<br />
Fuldmagten kan til enhver tid tilbagekaldes af fuldmagtsgiver.<br />
I Sverige gælder der tilsvarende en ret for aktionærer/anpartshavere til at lade sig repræsentere<br />
ved fuldmægtig på generalforsamling. Fuldmagten skal være skriftlig, dateret<br />
og underskrevet af aktionæren/anpartshaveren. Selskabet må ikke afholde omkostninger<br />
til fuldmagtens udstedelse, medmindre dette har hjemmel i vedtægterne. Hvis et<br />
selskab afholder omkostningerne til udstedelse af fuldmagten, må fuldmægtigen ikke<br />
være et medlem af bestyrelsen eller direktionen. Bortset fra denne regel, er der ingen<br />
begrænsninger i, hvem aktionærer/anpartshavere kan udpege som fuldmægtige. Fuldmagten<br />
kan højst være gyldig i ét år. Den kan tilbagekaldes til enhver tid.<br />
87 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Finland har med sin nye selskabslov ophævet den tidligere gældende maksimumvarighed<br />
på tre år for fuldmagter til at møde på generalforsamling. Under den nye finske selskabslov<br />
gælder det, at aktionærer/anpartshavere kan give skriftlig, dateret fuldmagt til<br />
en repræsentant, der kan være en hvilken som helst fysisk eller juridisk person (herunder<br />
til bestyrelsesmedlemmer, men ikke til den samlede bestyrelse, idet denne ikke er<br />
en juridisk person). Fuldmagten anses for givet til den forestående generalforsamling,<br />
medmindre det udtrykkeligt fremgår af fuldmagten, at den skal gælde for en længere<br />
periode, herunder eventuelt at den ikke skal være tidsbegrænset. Fuldmagten kan til<br />
enhver tid tilbagekaldes, uanset om det måtte være angivet på den, at den er uigenkaldelig.<br />
Når udenlandske investorer udøver deres stemmerettigheder på grundlag af en<br />
nomineeregistrering, jf. punkt 4.3 ovenfor, gælder der – sammenlignet med bestemmelserne<br />
om fuldmagt - lempede krav til godtgørelse af nominees stemmerettigheder.<br />
Sammenfattende om adgangen til at møde ved fuldmægtig på generalforsamling kan<br />
det konkluderes, at samtlige de af undersøgelsen omfattede lande giver adgang hertil i<br />
både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype. For så vidt<br />
angår de begrænsninger, der gælder med hensyn til, hvem der må udpeges til fuldmægtig<br />
og den tilladte varighed af fuldmagten, er det ikke muligt at udlede nogen samlet<br />
tendens af svarene. Bestemmelserne for de enkelte lande bærer således præg af, at<br />
området ikke på nuværende tidspunkt er reguleret på EU-plan, og derfor i vidt omfang<br />
hviler på nationale retstraditioner.<br />
13. Koncerner<br />
Koncerners retsforhold er kun sparsomt reguleret i den danske selskabslovgivning og i<br />
årsregnskabsloven. Disse love begrænser sig således i alt væsentligt til at definere,<br />
hvornår der foreligger et moder-/datterselskab, og hvornår der skal aflægges koncernregnskab.<br />
For så vidt angår muligheden for ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber,<br />
er udgangspunktet, at hvert selskab er en juridisk enhed, og at det pågældende<br />
selskabs kreditorer er begrænset til at søge fyldestgørelse i dette selskabs aktiver og til<br />
eventuelt at gøre ansvar gældende mod selskabets ledelse. Dansk retspraksis har kun i<br />
enkeltstående og særegne tilfælde statueret ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber.<br />
I undersøgelsen er der spurgt om, hvorvidt koncerner er genstand for selskabsretlig regulering<br />
i de af undersøgelsen omfattede lande, og hvorvidt der i det pågældende land<br />
gælder bestemmelser om ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber.<br />
For så vidt angår spørgsmålet om selskabsretlig regulering af koncerner, gælder der i<br />
engelsk, fransk, hollandsk, spansk og finsk ret i lighed med dansk ret en meget sparsom<br />
lovgivningsmæssig regulering af koncerner. Reguleringen i disse lande er således<br />
begrænset til for eksempel definitionen af en koncern, pligten til at aflægge koncernregnskab<br />
samt særlige skatteregler for koncerner. I Tyskland indeholder den til aktieselskab<br />
svarende lov derimod et selvstændigt kapitel om koncernselskaber, og der er<br />
88 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
heri fastsat bestemmelser om definitionen af koncernrelaterede begreber, ”domination<br />
and profit and loss pooling agreeements”, moderselskabers kontrol med datterselskaber,<br />
rettigheder for minoritetsaktionærer og kreditorer i datterselskaber, indløsning af<br />
minoritetsaktionærer og ansvar for moderselskabet, for ledelsen i moderselskabet og<br />
for ledelsen i datterselskabet. For så vidt angår Italien, Irland, Norge, Sverige og Australien<br />
befinder den selskabsretlige regulering af koncerner sig mellem de førstnævnte<br />
landes meget sparsomme regulering og den betydelige regulering, der findes i Tyskland,<br />
idet der i de nævnte lande blandt andet findes bestemmelser i den selskabsretlige<br />
regulering om de tilfælde, hvor der kan ske ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber.<br />
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der i de af undersøgelsen omfattede lande<br />
gælder bestemmelser i den selskabsretlige regulering om ansvarsgennembrud mellem<br />
koncernselskaber, henvises der til skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
Bestemmelser<br />
om ansvarsgennembrud<br />
i<br />
loven? Bemærkninger<br />
England Nej Domstolene statuerer kun under exceptionelle omstændig-<br />
heder ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber.<br />
Tyskland Ja Den til aktieselskab svarende selskabstype:<br />
Loven indeholder bestemmelser om:<br />
● Indgåelse af ”domination and profit and loss pooling<br />
agreement” mellem moder- og datterselskab. Aftalen re-<br />
gisteres for datterselskabets vedkommende hos registre-<br />
ringsmyndigheden. Moderselskabet er herefter forpligtet<br />
til at udligne et eventuelt underskud i datterselskabet.<br />
Datterselskabets kreditorer kan gøre dette krav gælden-<br />
de på datterselskabets vegne, men har ikke et direkte<br />
krav mod moderselskabet.<br />
● Hvis der ikke er indgået en ”domination and profit and<br />
loss pooling agreement”, er moderselskabet ansvarlig<br />
over for datterselskabet for tab, som datterselskabet lider<br />
på grund skadelige handlinger eller transaktioner foreta-<br />
get på grundlag af instruktion fra moderselskabet. Dat-<br />
terselskabets kreditorer kan indtræde i dette krav og gø-<br />
re erstatningskrav gældende direkte mod moderselska-<br />
bet.<br />
Retspraksis om ansvarsgennembrud for den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype:<br />
Retspraksis fastslår, at der desuden under følgende om-<br />
stændigheder vil kunne fastslås ansvarsgennembrud mel-<br />
lem moder- og datterselskab, således at moderselskabet er<br />
ansvarlig over for datterselskabets kreditorer:<br />
● væsentlig underkapitalisering af datterselskabet,<br />
89 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Bestemmelser<br />
om ansvarsgennembrud<br />
i<br />
loven? Bemærkninger<br />
● sammenblanding af aktiver,<br />
● ledelsesmæssigt sammenfald, eller<br />
● moderselskabets ødelæggende indblanding i dattersel-<br />
skabets forretning, når det var forudseeligt, at de pågæl-<br />
dende handlinger ville medføre datterselskabets insol-<br />
vens.<br />
Under særlige omstændigheder kan der på lignende grund-<br />
lag statueres ansvarsgennembrud mellem søsterselskaber.<br />
Den til anpartsselskab svarende selskabstype:<br />
Den til anpartsselskabsloven svarende lov i Tyskland inde-<br />
holder ikke bestemmelser om koncerner, men det er fast-<br />
slået i retspraksis, at bestemmelserne fra den til aktiesel-<br />
skabsloven svarende lov om ”domination and profit and<br />
loss pooling agreements” finder analogt anvendelse. Rets-<br />
praksis om ansvarsgennembrud svarer i øvrigt til retsprak-<br />
sis for den til aktieselskab svarende selskabstype, jf. oven-<br />
for.<br />
Italien Ja Den italienske selskabslov indeholder bestemmelse om, at<br />
når et selskab kontrollerer og aflægger koncernregnskab<br />
med et datterselskab, så skal dette anmeldes til registre-<br />
ringsmyndigheden. Som udgangspunkt er der ikke an-<br />
svarsgennembrud mellem et moderselskab og dets datter-<br />
selskab, men hvis et moderselskab benytter sin kontrol over<br />
datterselskabet til at handle imod dets forretningsmæssige<br />
interesser for at tilgodese egne eller tredjeparts forret-<br />
ningsmæssige interesser, så kan moderselskabet blive<br />
holdt direkte ansvarlig over for andre aktionærer/<br />
anpartshavere i datterselskabet og over for dettes kredito-<br />
rer.<br />
Frankrig Nej Men det følger af retspraksis, at der i tilfælde af sammen-<br />
blanding af koncernforbundne selskabers aktiver og passi-<br />
ver kan være basis for ansvarsgennembrud, når et eller<br />
flere af selskaberne bliver undergivet insolvensbehandling.<br />
90 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Bestemmelser<br />
om ansvarsgennembrud<br />
i<br />
loven? Bemærkninger<br />
Holland Nej Et moderselskab kan dog afgive en såkaldt ”403-erklæring”,<br />
hvorefter datterselskabet bliver underlagt lempelige regler i<br />
forhold til aflæggelse af årsrapport, mod at moderselskabet<br />
til gengæld påtager sig at hæfte solidarisk for datterselska-<br />
bets gæld.<br />
I retspraksis statueres der meget sjældent direkte ansvars-<br />
gennembrud. I stedet er der udviklet en retspraksis om<br />
indirekte ansvarsgennembrud, hvor datterselskabets kredi-<br />
torer på erstatningsretligt grundlag kan gøre ansvar gæl-<br />
dende mod moderselskabet, hvis moderselskabet på<br />
grundlag af en række kriterier anses for at have misbrugt<br />
sin stilling som aktionær/anpartshaver i datterselskabet.<br />
Det følger af det foreliggende forslag til ny regulering af den<br />
til anpartsselskab svarende selskabstype, at der under den<br />
fremtidige regulering kan blive skabt mulighed for, at mo-<br />
derselskabet kan udstede instruktioner direkte til dattersel-<br />
skabets direktion. Dette må i så fald forventes at afspejle<br />
sig i moderselskabets ansvar.<br />
Irland Ja Selskabsloven indeholder hjemmel til, (i) at det ved dom<br />
kan pålægges et selskab at bidrage til et insolvent koncern-<br />
forbundet selskabs gæld og forpligtelser, hvis dette under<br />
en række nærmere fastlagte kriterier findes rimeligt, (ii) at<br />
insolvente, koncernforbundne selskaber undergives fælles<br />
insolvensprocedure, og (iii) at et moderselskab, der ved at<br />
have udøvet ledelsesmæssig kontrol over et datterselskab<br />
reelt har fungeret som ”shadow director” i datterselskabet,<br />
ifalder ansvar som ledelsesmedlem.<br />
Spanien Nej Der er som udgangspunkt ikke ansvarsgennembrud mellem<br />
koncernselskaber, men domstolene har udviklet en rets-<br />
praksis, hvorefter der under særlige betingelser alligevel<br />
kan statueres ansvarsgennembrud. Denne retspraksis er<br />
udviklet særligt i forbindelse med lønmodtageres krav mod<br />
selskaber koncernforbundet med deres (insolvente) ar-<br />
bejdsgiver, men den finder anvendelse også på andre kre-<br />
ditorer.<br />
91 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Bestemmelser<br />
om ansvarsgennembrud<br />
i<br />
loven? Bemærkninger<br />
Norge Nej Der er som udgangspunkt ikke ansvarsgennembrud mellem<br />
koncernselskaber, men ifølge norsk retspraksis kan dette<br />
undtagelsesvis statueres, hvis (i) et datterselskab har været<br />
underkapitaliseret, (ii) der har været sammenblanding af<br />
moderselskabet og datterselskabets aktiver og passiver, og<br />
(iii) det ville være urimeligt over for datterselskabets kredito-<br />
rer at opretholde princippet om, at moderselskabet ikke<br />
hæfter for datterselskabets gæld.<br />
Sverige Nej Der er som udgangspunkt ikke ansvarsgennembrud mellem<br />
koncernselskaber, men ifølge svensk retspraksis kan dette<br />
undtagelsesvis statueres. På grundlag af den foreliggende<br />
retspraksis er kriterierne herfor uklare.<br />
Finland Nej Der er som udgangspunkt ikke ansvarsgennembrud mellem<br />
koncernselskaber, men ifølge finsk retspraksis kan dette<br />
undtagelsesvis statueres. På grundlag af den foreliggende<br />
retspraksis, er kriterierne herfor ikke helt klare, men især<br />
den finske højesteret har været tilbageholdende med at<br />
statuere ansvarsgennembrud.<br />
Australien Ja Den australske selskabslov indeholder en bestemmelse<br />
om, at et moderselskab kan komme til at hæfte for et insol-<br />
vent datterselskabs gæld, hvis moderselskabet burde have<br />
vidst, at datterselskabet var insolvent. Herudover har dom-<br />
stolene udviklet en retspraksis, hvorefter der også under<br />
opfyldelsen af andre kriterier kan blive statueret ansvars-<br />
gennembrud mellem koncernforbundne selskaber.<br />
På baggrund af de ovenstående svar kan det konkluderes, at ansvarsgennembrud mellem<br />
koncernforbundne selskaber i samtlige de af undersøgelsen omfattede lande er en<br />
undtagelse, der kræver opfyldelse af særlige kriterier. For de fleste lande følger muligheden<br />
for ansvarsgennembrud af retspraksis, men en del lande har bestemmelser herom<br />
i den selskabsretlige regulering. I disse tilfælde fungerer lovens bestemmelser parallelt<br />
med de i retspraksis udviklede regler om ansvarsgennembrud.<br />
14. Fusion og spaltning<br />
14.1 Fusion og spaltning i de to selskabstyper<br />
3. selskabsdirektiv om fusion og 6. selskabsdirektiv om spaltning indeholder en række<br />
detaljerede regler, der finder anvendelse på fusion og spaltning af den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype. Det står EU/EØS medlemsstaterne frit for, om de vil have bestemmelser<br />
om spaltning for den til aktieselskab svarende selskabstype, men hvis lan-<br />
92 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
dene vælger at have sådanne regler om spaltning af den til aktieselskab svarende selskabstype,<br />
skal disse være i overensstemmelse med 6. direktiv om spaltning. Danmark<br />
har på baggrund af bestemmelserne i 3. og 6. selskabsdirektiv valgt at indføre i hovedsagen<br />
ens regler om fusion og spaltning for henholdsvis aktieselskaber og anpartsselskaber.<br />
Anpartsselskabsloven henviser således til aktieselskabslovens bestemmelser<br />
om fusion og spaltning, selvom EU-retten ikke forhindrer, at der indføres mere simple<br />
fusions- og spaltningsbestemmelser for anpartsselskaber.<br />
I undersøgelsen er der spurgt, om de af undersøgelsen omfattede lande har indført<br />
simplificerede bestemmelser om fusion og spaltning for den til anpartsselskab svarende<br />
selskabstype. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
Simplificerede<br />
regler for den til<br />
ApS svarende<br />
selskabstype? Bemærkninger<br />
England Ja Der findes ikke bestemmelser om fusion for den til an-<br />
partsselskab svarende selskabstype. For så vidt angår<br />
spaltning af den til anpartsselskab svarende selskabstype,<br />
er dette tilladt i henhold til de principper, der også før 6.<br />
selskabsdirektiv var gældende i engelsk ret. En simpel<br />
spaltning kan vedtages med kvalificeret majoritet, mens en<br />
mere kompliceret spaltning kan kræve domstolenes med-<br />
virken (”Scheme of Arrangement”). Der indtræder ikke<br />
universalsuccession ved spaltning af den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype.<br />
Tyskland Ja Simplificeringen i forhold til de bestemmelser, der gælder<br />
for den til aktieselskab svarende selskabstype, er i hoved-<br />
sagen følgende:<br />
● Sagkyndig vurdering af fusions- eller spaltningsplanen<br />
gennemføres kun, hvis mindst en anpartshaver kræver<br />
det.<br />
● Der sker ikke offentliggørelse af fusions- eller spalt-<br />
ningsplanen. Denne sendes til alle anpartshavere.<br />
● De dokumenter, der skal fremlægges til gennemgang<br />
på selskabets kontor, omfatter kun selskabets årsrap-<br />
port, som skal være tilgængelig i en periode på syv da-<br />
ge forud for den generalforsamling, hvor forslag om fu-<br />
sionen eller spaltningen skal behandles.<br />
Italien Nej Ens bestemmelser finder anvendelse for begge selskabs-<br />
typer.<br />
Frankrig Nej Ens bestemmelser finder anvendelse for begge selskabs-<br />
typer.<br />
Holland Nej Ens bestemmelser finder anvendelse for begge selskabs-<br />
typer.<br />
93 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Simplificerede<br />
regler for den til<br />
ApS svarende<br />
selskabstype? Bemærkninger<br />
Irland Ja Der findes ikke bestemmelser om fusion for den til an-<br />
partsselskab svarende selskabstype. For så vidt angår<br />
spaltning af den til anpartsselskab svarende selskabstype,<br />
kan dette vedtages af anpartshaverne, idet der dog i<br />
sjældne tilfælde, hvis spaltningen er meget kompliceret,<br />
kræves godkendelse hos domstolene.<br />
Spanien Ja Ved fusion og spaltning af den til anpartsselskab svarende<br />
selskabstype kræves der ikke sagkyndig vurdering af fusi-<br />
ons- eller spaltningsplanen, medmindre et selskab af den<br />
til aktieselskab svarende selskabstype deltager i fusionen<br />
eller spaltningen.<br />
Norge Nej Men det antages i den norske, juridiske teori, at begge<br />
selskabstyper kan undlade udarbejdelse af fusionsplan,<br />
hvis alle aktionærer/anpartshavere er enige.<br />
Sverige Ja I tilfælde af fusion, hvor alle de deltagende selskaber er af<br />
den til anpartsselskab svarende selskabstype, kan en<br />
simplificeret fusionsproces finde sted, hvis samtlige an-<br />
partshavere i de deltagende selskaber underskriver fusi-<br />
onsplanen.<br />
Finland Nej Ens bestemmelser finder anvendelse for begge selskabs-<br />
typer.<br />
Australien - Fusion og spaltning er ikke muligt i australsk selskabsret.<br />
Som det fremgår af svarene i skemaet ovenfor, er der ikke nogen entydig tendens i,<br />
hvorvidt de af undersøgelsen omfattede lande har simplificerede bestemmelser for fusion<br />
og spaltning i den til anpartsselskab svarende selskabstype. Lidt under halvdelen<br />
af landene har ens bestemmelser for den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende<br />
selskabstype. For de øvrige lande gælder det – når der bortses fra England og Irland<br />
– at den simplificerede fusions- og spaltningsprocedure for den til anpartsselskab<br />
svarende selskabstype i hovedsagen består i, at der ikke kræves sagkyndig vurdering<br />
af fusions- eller spaltningsplanen.<br />
For så vidt angår de regler om fusion og spaltning, der følger af 3. og 6. selskabsdirektiv,<br />
har regelsættenes bestemmelser om fremgangsmåde, beskyttelse af aktionærer/anpartshavere<br />
og beskyttelse af kreditorer som udgangspunkt en høj grad af parallelitet,<br />
men EU/EØS-medlemslandene har mulighed for at fastsætte bestemmelser, der<br />
implementerer direktivernes minimumsbestemmelser på forskellig måde. I undersøgelsen<br />
er der spurgt, om der er ens regler for fusion og spaltning i de af undersøgelsen<br />
omfattede lande. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />
94 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Ens regler<br />
om fusion og<br />
spaltning? Bemærkninger<br />
England Nej Fusion af den til aktieselskab svarende selskabstype i hen-<br />
hold til bestemmelserne i 3. selskabsdirektiv kræver altid<br />
domstolenes medvirken (”Scheme of Arrangement”), mens en<br />
spaltning som udgangspunkt kan vedtages med kvalificeret<br />
majoritet.<br />
Tyskland Nej I tillæg til forskellige regler om kreditorbeskyttelse gælder det,<br />
at hvis aktierne/anparterne i de modtagende selskaber i en<br />
spaltning ikke fordeles pro rata mellem aktionærer-<br />
ne/anpartshaverne i det spaltede selskab, så kræver dette<br />
samtykke fra samtlige aktionærer/anpartshavere.<br />
Italien Nej For så vidt angår spaltning, er der særlige bestemmelser om<br />
fordelingen af aktier i de modtagende selskaber, om kontant<br />
udligningsbeløb og om sagkyndige erklæringer. Hvis samtlige<br />
stemmeberettigede aktionærer/anpartshavere samtykker, kan<br />
bestyrelsens samtykke og mellembalancen udelades i forbin-<br />
delse med spaltning.<br />
Frankrig Ja Bortset fra enkelte særlige bestemmelser, der finder anven-<br />
delse i forbindelse med spaltning, henviser bestemmelserne<br />
om spaltning til bestemmelserne om fusion.<br />
Holland Ja Bortset fra de forskelle, der følger af, at fusion og spaltning er<br />
Irland Ja -<br />
to forskellige transaktioner, er reglerne ens.<br />
Spanien Ja Bortset fra enkelte særlige bestemmelser, der finder anven-<br />
delse i forbindelse med spaltning, er reglerne ens.<br />
Norge Ja Bortset fra de forskelle, der følger af, at fusion og spaltning er<br />
to forskellige transaktioner, er reglerne ens.<br />
Sverige Ja Bestemmelserne om fusion og spaltning er i alt væsentligt<br />
ens.<br />
Finland Ja Bestemmelserne om fusion og spaltning er i alt væsentligt<br />
ens, og det fremgår af forarbejderne til den nye finske sel-<br />
skabslov, at dette – uanset at bestemmelserne om fusion og<br />
spaltning findes i hvert sit separate kapitel – netop er hensig-<br />
ten.<br />
Australien - Fusion og spaltning er ikke muligt i australsk selskabsret.<br />
På baggrund af svarene i skemaet ovenfor kan det konkluderes, at hovedparten af de<br />
af undersøgelsen omfattede lande har implementeret bestemmelserne i 3. og 6. selskabsdirektiv,<br />
således at udgangspunktet om ens regler for fusion og spaltning er bibeholdt<br />
med de få specialbestemmelser, som følger af, at der er tale om to forskellige<br />
transaktioner.<br />
95 / 112
14.2 Nationale bestemmelser om kreditorbeskyttelse ved fusion og spaltning<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
For så vidt angår kreditorbeskyttelse i forbindelse med fusion og spaltning følger det af<br />
art. 13 i 3. selskabsdirektiv om fusion og af art. 12 i 6. selskabsdirektiv om spaltning, at<br />
medlemsstaterne skal fastsætte passende bestemmelser til sikring af de rettigheder,<br />
der tilkommer de fusionerende/det spaltede selskabs kreditorer, herunder ved i det<br />
mindste at fastsætte bestemmelser om, at kreditorerne har krav på passende sikkerhed,<br />
hvis de fusionerende henholdsvis det spaltede selskab og det modtagende selskabs<br />
finansielle situation gør dette nødvendigt. For så vidt angår spaltning skal medlemsstaterne<br />
endvidere fastsætte bestemmelser om solidarisk hæftelse blandt de modtagende<br />
selskaber for fordringer, der ikke bliver fyldestgjort efter spaltningen.<br />
Forudsat at minimumsforskrifterne i art. 13 i 3. selskabsdirektiv og i art. 12 i 6. selskabsdirektiv<br />
opfyldes, giver bestemmelserne medlemsstaterne en betydelig frihed til at<br />
beslutte, hvordan kreditorbeskyttelsen i forbindelse med fusion og spaltning nærmere<br />
skal tilrettelægges.<br />
I undersøgelsen er der på denne baggrund spurgt, hvilke kreditorbeskyttelsesregler,<br />
der tillægges særlig vægt i hvert af de omfattede lande. Svarene fremgår af skemaet<br />
nedenfor:<br />
Land Kreditorbeskyttelsesregler i forbindelse med fusion/spaltning<br />
England Ingen kreditorbeskyttelsesregler tillægges særlig vægt i forbindelse med fusion og<br />
spaltning. Hvis domstolenes medvirken til et ”Scheme of Arrangement” er påkrævet<br />
for fusionens eller spaltningens gennemførelse, vil retten tage stilling til kreditorbe-<br />
skyttelsen i forbindelse med fusionen eller spaltningen, og kreditorerne kan gøre<br />
indsigelse mod fusionens eller spaltningens gennemførelse.<br />
Tyskland I forbindelse med fusion er den vigtigste kreditorbeskyttelsesregel, at kreditorer kan<br />
registrere deres krav mod selskabet i en periode på seks måneder efter fusionen.<br />
Det fusionerede selskab er forpligtet til enten at stille sikkerhed for, eller at fyldest-<br />
gøre registrerede kreditorkrav.<br />
I forbindelse med spaltning er den væsentligste kreditorbeskyttelsesregel de mod-<br />
tagende selskabers solidariske hæftelse for forpligtelser stiftet før spaltningen. For<br />
så vidt angår medarbejderes krav, udstrækkes denne solidariske hæftelse i nogle<br />
tilfælde til at gælde i fem år efter spaltningens registrering.<br />
Italien Den væsentligste kreditorbeskyttelsesregel i forbindelse med fusion og spaltning er<br />
kreditorernes ret til at modsætte sig fusionen eller spaltningen inden for 60 dage<br />
efter, at denne er registreret. Denne ret har kreditorerne, medmindre (i) samtlige<br />
kreditorer har samtykket i at give afkald på retten, eller (ii) selskabet stiller sikker-<br />
hed i form af indestående i bank for selskabet samlede gæld, og det samtidig af<br />
revisor erklæres, at selskabets økonomiske situation ikke tilsiger, at der stilles<br />
yderligere sikkerhed for kreditorers krav.<br />
Frankrig Fra selskabets offentliggørelse af hensigten om at foretage fusion eller spaltning<br />
har de berørte kreditorer 30 dage til at indgive indsigelse til den kompetente retsin-<br />
stans med henblik på at opnå en sikkerhed for eller fyldestgørelse af deres krav.<br />
96 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Land Kreditorbeskyttelsesregler i forbindelse med fusion/spaltning<br />
Holland Den væsentligste kreditorbeskyttelsesregel er kreditorernes adgang til at gøre<br />
indsigelse mod fusionen eller spaltningen med henblik på at opnå sikkerhed for<br />
deres krav.<br />
Irland Ingen kreditorbeskyttelsesregler tillægges særlig vægt i forbindelse med fusion og<br />
spaltning. I det tilfælde, hvor rettens godkendelse af fusionen eller spaltningen<br />
kræves, vil retten tage stilling til kreditorbeskyttelsen, og kreditorerne kan gøre<br />
indsigelse mod fusionens eller spaltningens gennemførelse.<br />
Spanien Efter at beslutning om fusion eller spaltning er vedtaget af generalforsamlingen,<br />
skal meddelelse herom annonceres tre gange i registreringsmyndighedens infor-<br />
mationsblad og i to almindeligt udbredte dagblade. Fusionen eller spaltningen må<br />
først gennemføres en måned efter, at den sidste offentliggørelse har fundet sted.<br />
Indtil da kan kreditorer i hvert af de omfattede selskaber modsætte sig fusionen<br />
eller spaltningen, medmindre deres krav indfris eller der stilles sikkerhed i form af<br />
bankgaranti.<br />
Norge Kreditorer, der har forfaldne og ubestridte krav, kan kræve betaling af deres for-<br />
dring. Indtil betaling er sket, kan fusionen eller spaltningen ikke finde sted.<br />
Sverige I tilfælde af fusion skal selskabet udarbejde en fusionsplan, der skal gennemgås af<br />
en eller flere revisorer. Når fusionsplanen er trådt i kraft, skal de omfattede selska-<br />
ber give meddelelse om fusionen til alle deres kendte kreditorer. I de tilfælde, hvor<br />
det af revisorerklæring følger, at der ikke er risiko for, at kreditorerne i det modta-<br />
gende selskab lider tab, er det ikke nødvendigt at give meddelelse til det modta-<br />
gende selskabs kreditorer. Hvis den svenske registreringsmyndighed afgør, at<br />
fusionen kan finde sted, giver myndigheden meddelelse til alle kreditorer. Hvis en<br />
kreditor modsætter sig fusionen, kan denne kun finde sted, hvis kreditors krav<br />
indfris, eller der stilles sikkerhed herfor.<br />
Det forventes, at der i foråret 2007 vil blive fremlagt lovforslag om, at den nødven-<br />
dige majoritet for at vedtage en fusion på generalforsamling hæves fra et kvalifice-<br />
ret flertal på 2/3 til et kvalificeret flertal på 9/10.<br />
Finland Fusions- eller spaltningsplanen anmeldes til og offentliggøres af registreringsmyn-<br />
digheden. De involverede selskaber er herudover forpligtede til at give meddelelse<br />
til deres kendte kreditorer. En kreditor kan i praksis forhindre fusionens eller spalt-<br />
ningens gennemførelse, indtil en domstol erklærer, at kreditor har modtaget beta-<br />
ling eller passende sikkerhed for betaling af sit krav.<br />
Australien Fusion og spaltning er ikke muligt i australsk selskabsret.<br />
På baggrund af ovenstående skema kan det konkluderes, at hovedparten af de af undersøgelsen<br />
omfattede lande fremhæver adgangen til sikkerhedsstillelse som den væsentligste<br />
kreditorbeskyttelse i forbindelse med fusion og spaltning, og at kreditorers<br />
krav på betaling eller sikkerhedsstillelse i de fleste lande skal være afklarede og opfyldte,<br />
før fusionen eller spaltningen kan gennemføres.<br />
97 / 112
15. Beskyttelse af minoritetsaktionærer og kreditorer<br />
15.1 Minoritetsbeskyttelse<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
I undersøgelsen er der spurgt, hvilke former for minoritetsbeskyttelse, der lægges særligt<br />
vægt på i den selskabsretlige regulering i de af undersøgelsen omfattede lande, idet<br />
de deltagende advokatfirmaer er anmodet om så vidt muligt at angive de fem mest betydningsfulde<br />
former for minoritetsbeskyttelse. Svarene følger af skemaet nedenfor:<br />
Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse<br />
England Det følger af selskabsloven, at minoritetsaktionærer/anpartshavere kan anmode<br />
retten om bistand, hvis de finder, at selskabets forhold er blevet varetaget på en<br />
måde, der stiller selskabets aktionærer/anpartshavere eller en gruppe af aktionæ-<br />
rer/anpartshavere urimeligt ringe.<br />
Herudover følger det af retspraksis (common law), at minoritetsaktionæ-<br />
rer/anpartshavere i selskabets navn kan anlægge sag om for eksempel betaling af<br />
erstatning til selskabet, hvis de aktionærer/anpartshavere, som sagen anlægges<br />
mod, er majoritetsaktionærer/anpartshavere og blokerer for, at selskabet selv an-<br />
lægger en sådan sag mod dem.<br />
Tyskland Den til aktieselskab svarende selskabstype:<br />
● Aktionærer, der til sammen ejer mindst 5 % af selskabets kapital, kan kræve en<br />
generalforsamling indkaldt.<br />
● Informationsrettigheder på generalforsamling.<br />
● Ret til at indbringe selskabets krav mod aktionærer og mod ledelsesmedlemmer<br />
for domstolene, og til at få prøvet lovligheden af generalforsamlingsbeslutninger.<br />
Sådanne sager kan indbringes af aktionærer, der til sammen ejer mindst 1 % af<br />
selskabskapitalen eller nominelt EUR 100.000 af selskabskapitalen. For at und-<br />
gå misbrug af denne adgang til sagsanlæg, kræves rettens tilladelse til at an-<br />
lægge sagen.<br />
● Granskning kan forlanges af aktionærer, der til sammen ejer mindst 1 % af sel-<br />
skabskapitalen eller nominelt EUR 100.000 af selskabskapitalen.<br />
● Ret til erstatning i forbindelse med ”domination and profit and loss pooling<br />
agreements”, tvangsindløsning, fusion etc.<br />
● Ligebehandlingsprincip<br />
Den til anpartsselskab svarende selskabstype:<br />
● Anpartshavere, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabets kapital, kan kræ-<br />
ve en generalforsamling indkaldt.<br />
● Anpartshavere, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabets kapital, kan an-<br />
lægge sag om selskabets opløsning.<br />
● Anpartshavere, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabets kapital, kan an-<br />
lægge sag med anmodning om, at retten udpeger likvidatorer.<br />
● Informationsrettigheder på generalforsamling.<br />
● Ligebehandlingsprincip.<br />
● Enhver anpartshaver har ret til at anlægge sag mod andre anpartshavere i sel-<br />
skabet.<br />
98 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse<br />
Italien Den til aktieselskab svarende selskabstype:<br />
● Uanset størrelse af aktiepost, har enhver aktionær inspektionsrettigheder og ret<br />
til at gøre ansvar gældende og anlægge sag mod ledelsesmedlemmer og kon-<br />
trollerende aktionærer.<br />
● Uanset størrelse af aktiepost, har enhver aktionær under visse betingelser ret til<br />
at kræve sig indløst.<br />
● Stemmeberettigede aktionærer, der til sammen ejer mindst 5 % af selskabskapi-<br />
talen, har ret til at anlægge sag om omgørelse af en ulovlig generalforsamlings-<br />
beslutning, forudsat at de pågældende aktionærer har stemt imod beslutningen,<br />
har undladt at stemme eller ikke har været til stede på generalforsamlingen.<br />
● Aktionærer, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabskapitalen, har ret til at<br />
anlægge sag om ledelsessvigt.<br />
● Aktionærer, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabskapitalen, har ret til at<br />
kræve en generalforsamling indkaldt.<br />
● Ledelsesmedlemmer, mod hvem aktionærer på vegne af selskabet har anlagt<br />
sag, skal træde tilbage, hvis søgsmålet er godkendt af aktionærer, der til sam-<br />
men ejer mindst 20 % af selskabets kapital.<br />
● Aktionærer, der til sammen ejer mindst 1/3 af selskabets kapital, kan forlange, at<br />
en generalforsamling bliver udsat i op til fem dage.<br />
Den til anpartsselskab svarende selskabstype:<br />
Der gælder lignende bestemmelser. Herudover kan minoritetsanpartshavere være<br />
tillagt særlige rettigheder i selskabets vedtægter.<br />
Frankrig ● Enhver aktionær/anpartshaver kan forud for en generalforsamling stille skriftlige<br />
spørgsmål til selskabets bestyrelse. Disse spørgsmål skal besvares på general-<br />
forsamlingen.<br />
● I tillæg til selskabets pligt til at stille visse dokumenter til rådighed for aktionæ-<br />
rerne forud for en generalforsamling, har enhver aktionær/anpartshaver forud for<br />
generalforsamlingen ret til at kræve adgang til visse andre dokumenter forud for<br />
generalforsamlingen, for eksempel årsrapport, ledelsesrapporter, lister over<br />
medlemmer af selskabets bestyrelse og direktion samt opgørelse af det samlede<br />
vederlag, der betales til de fem eller ti (afhængig af antallet af medarbejdere i<br />
selskabet) højst betalte medarbejdere i selskabet.<br />
● Enhver aktionær/anpartshaver kan anlægge sag mod selskabet eller dets ledel-<br />
sesmedlemmer. Sag mod ledelsesmedlemmerne kan også anlægges af aktio-<br />
nærer/anpartshavere på vegne af selskabet.<br />
● Majoritetsaktionærerne/anpartshaverne kan sagsøges af minoritetsaktionærer-<br />
ne/anpartshaverne med påstand om, at en given beslutning på generalforsam-<br />
ling er ulovlig.<br />
● En aktionær/anpartshaver, der ejer mere end 5 % af selskabskapitalen, kan to<br />
gange årligt anmode bestyrelsesformanden om skriftlig orientering om eventuel-<br />
le hændelser, der kan bringe selskabets fortsatte drift i fare. Bestyrelsesforman-<br />
dens besvarelse skal foreligge inden for en måned.<br />
● En aktionær/anpartshaver, der ejer mere end 5 % af selskabskapitalen, kan<br />
bede retten om at udmelde en ekspert, der skal udarbejde en rapport om speci-<br />
fikke ledelsesmæssige emner.<br />
99 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse<br />
Holland ● En aktionær/anpartshaver, der ejer mindst 10 % af selskabskapitalen, kan kræ-<br />
ve generalforsamlingen indkaldt.<br />
● En aktionær/anpartshaver, der ejer mindst 1 % af selskabskapitalen, kan kræve<br />
et emne sat på dagsordenen for generalforsamlingen.<br />
● Aktionærer/anpartshavere kan anmode om en undersøgelse af selskabets for-<br />
hold. Undersøgelsen kan foranstaltes af retten på en eller flere aktionæ-<br />
rers/anpartshaveres anmodning. Denne minoritetsbeskyttelsesregel er den prak-<br />
tisk mest vigtige minoritetsbeskyttelsesregel i hollandsk ret.<br />
● En eller flere anpartshavere, der til sammen ejer mindst 1/3 af selskabskapitalen<br />
i den til anpartsselskab svarende selskabstype, og en eller flere aktionærer, der<br />
til sammen ejer mindst 1/3 af visse selskaber af den til aktieselskab svarende<br />
selskabstype, kan forlange, at en anden anpartshaver/aktionær afstår sine an-<br />
parter/aktier, eller at den pågældende køber den/de anmodende anpartshave-<br />
res/aktionærers kapitalandele. Proceduren, der betegnes ”force out”, kan brin-<br />
ges i anvendelse, hvis en anpartshavers/aktionærs adfærd er så urimelig, at det<br />
fælles ejerskab om selskabet ikke kan og bør opretholdes.<br />
● Tvangsindløsning af minoritetsaktionærer/anpartshavere, hvis en majoritetsakti-<br />
onær/anpartshaver ejer mindst 95 % af selskabskapitalen.<br />
Irland I tilfælde, hvor selskabet drives eller ledelsesmedlemmer udøver deres beføjelser<br />
på en måde, som tilsidesætter aktionær-/anpartshaverinteresser, har domstolene<br />
vide beføjelser til at bistå aktionærerne/anpartshaverne.<br />
Spanien ● Minoritetsaktionærer/anpartshavere er berettigede til at ”sammenlægge” deres<br />
aktie-/anpartsposter og udpege et antal bestyrelsesmedlemmer svarende til den<br />
proportionale andel af selskabskapitalen, som de tilsammen ejer.<br />
● Hvis selskabskapitalen ønskes øget ved at øge den nominelle værdi af hver<br />
aktie/anpart, uden at dette sker ved overførsel af frie reserver til selskabskapita-<br />
len, kan dette kun finde sted med samtlige aktionærers/anpartshaveres samtyk-<br />
ke.<br />
● Beslutninger, der er til ugunst for eller øger forpligtelserne for en bestemt ak-<br />
tie/anpartsklasse, skal vedtages med majoritet af denne aktie-/anpartsklasse.<br />
● Krav mod selskabets ledelsesmedlemmer må ikke frafaldes, hvis aktionæ-<br />
rer/anpartshavere, der tilsammen ejer mindst 5 % af selskabskapitalen, modsæt-<br />
ter sig at frafalde kravet.<br />
● Aktionærer/anpartshavere, der tilsammen ejer mindst 5 % af selskabskapitalen,<br />
kan når som helst anmode bestyrelsen om at indkalde en generalforsamling.<br />
Anmodningen til bestyrelsen skal indeholde et forslag til dagsorden.<br />
100 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse<br />
Norge Den til aktieselskab svarende selskabstype:<br />
Aktionærer, der tilsammen ejer 5 % eller mere af selskabskapitalen, kan:<br />
● anmode retten om at udpege generalforsamlingens dirigent (dirigentens væsent-<br />
ligste beføjelse er at afgøre, hvem der kan stemme på generalforsamlingen),<br />
● kræve indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling,<br />
● anlægge sag mod selskabets ledelse, og<br />
● kræve, at retten beslutter udbetaling af yderligere udbytte, hvis det af general-<br />
forsamlingen vedtagne udbytte er urimeligt lavt.<br />
Aktionærer, der tilsammen ejer 10 % eller mere af selskabskapitalen, kan kræve, at<br />
der iværksættes en undersøgelse af selskabet.<br />
Den til anpartsselskab svarende selskabstype:<br />
Anpartshavere, der til sammen ejer 10 % eller mere af selskabskapitalen, kan<br />
● kræve indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling,<br />
● anlægge sag mod selskabets ledelse,<br />
● kræve, at retten beslutter udbetaling af yderligere udbytte, hvis det af general-<br />
forsamlingen vedtagne udbytte er urimeligt lavt, og<br />
● kræve, at der iværksættes en undersøgelse af selskabet.<br />
Sverige ● Ligebehandlingsprincippet, der gælder for alle aktionærer.<br />
● Retten til at få udbetalt et vist minimum af udbytte.<br />
● Bestemmelser om interessekonflikter på generalforsamling og i bestyrelsen.<br />
● Krav om kvalificeret flertal ved visse beslutninger.<br />
● Retten til at kræve udpegning af en minoritetsrevisor.<br />
Finland ● Minoritetsaktionærer kan kræve sig indløst af en majoritetsaktionær, der besid-<br />
der mere end 90 % af aktierne/anparterne i selskabet.<br />
● Hvis en aktionær/anpartshaver har misbrugt sin indflydelse ved at deltage i en<br />
beslutning, der krænker ligebehandlingsprincippet, kan retten – hvis det findes<br />
nødvendigt blandt andet under hensyn til risikoen for tilsvarende misbrug i<br />
fremtiden – beslutte, at aktionæren skal købe aktier/anparter tilhørende en an-<br />
den aktionær/anpartshaver til markedsværdi. Hvis retten finder det sandsynligt,<br />
at den krænkende aktionær/anpartshaver ikke vil efterkomme en sådan beslut-<br />
ning, kan retten beslutte, at selskabet i stedet skal opløses.<br />
● Aktionærer/anpartshavere, der repræsenterer mindst 10 % af de samlede akti-<br />
er, kan:<br />
- kræve, at der indkaldes en generalforsamling (minoritetsaktionærerne vil på<br />
denne generalforsamling have mulighed for at kræve, at generalforsamlin-<br />
gens beslutning om visse emner – for eksempel udbetaling af udbytte – ud-<br />
sættes til et senere møde),<br />
- kræve, at der gennemføres ekstraordinær revision,<br />
- kræve, at der udbetales såkaldt ”minoritets-udbytte” (”minoritets-udbyttet”<br />
er halvdelen af regnskabsårets overskud efter reduktion med beløb, som i<br />
henhold til vedtægterne ikke kan benyttes til uddeling), og<br />
- anlægge sag på vegne af selskabet, forudsat at visse betingelser herfor er<br />
opfyldte.<br />
101 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse<br />
Australien ● Ret til at anmode om rettens bistand, hvis selskabet drives i modstrid med aktio-<br />
nærernes/anpartshavernes interesser eller på en undertrykkende, diskrimine-<br />
rende eller skadelig måde i forhold til minoritetsaktionærerne/anpartshaverne.<br />
● En minoritetsaktionær/anpartshaver eller en tidligere aktionær/anpartshaver kan<br />
anmode retten om tilladelse til at indtale selskabets krav i tvister, hvor selskabet<br />
er part, men hvor selskabet ikke selv vil agere som part i tvisten.<br />
● Stiftelsesoverenskomsten for et selskab er en kontrakt dels mellem selskabsdel-<br />
tagerne indbyrdes og mellem selskabsdeltagerne og selskabet. En minoritet kan<br />
derfor benytte stiftelsesoverenskomsten til på kontraktretligt grundlag at rejse<br />
krav mod de øvrige selskabsdeltagere eller selskabet.<br />
● Bestemmelser, der skal forhindre interessekonflikter.<br />
Det er ikke på baggrund af svarene vedrørende de vigtigste minoritetsbeskyttelsesregler<br />
muligt at udlede en samlet tendens i, hvordan de af undersøgelsen omfattede lande<br />
har tilvejebragt minoritetsbeskyttelse, og der henvises derfor til skemaet ovenfor.<br />
15.2 Kreditorbeskyttelse<br />
I undersøgelsen er der ligeledes spurgt, hvilke former for kreditorbeskyttelse, der lægges<br />
særligt vægt på i den selskabsretlige regulering i de af undersøgelsen omfattede<br />
lande, idet de deltagende advokatfirmaer er anmodet om så vidt muligt at angive de<br />
fem mest betydningsfulde former for kreditorbeskyttelse. Svarene følger af skemaet<br />
nedenfor:<br />
Land Vigtigste regler om kreditorbeskyttelse<br />
England ● Insolvensretlige regler mod svigagtig og ulovlig drift.<br />
● Bestemmelser, der modvirker favorisering af visse kreditorer på andre kredito-<br />
rers bekostning.<br />
● Bestemmelser, der modvirker handel med selskabets aktiver til underpris.<br />
● Når selskabet bliver insolvent, skifter ledelsesmedlemmernes omsorgsforpligtel-<br />
se fra at gælde over for selskabets aktionærer/anpartshavere, til at gælde over<br />
for selskabets kreditorer.<br />
● Bestemmelser vedrørende ledelsesmedlemmers transaktioner med selskabet<br />
(”self-dealing”)<br />
Tyskland ● Ret til at forlange sikkerhedsstillelse for fordringer i tilfælde af fusion og kapital-<br />
nedsættelse.<br />
● Solidarisk hæftelse for selskaber, der har deltaget i eller er resultatet af en spalt-<br />
ning, for de krav, der er stiftet mod det spaltede selskab forud for spaltningen.<br />
● Ret til erstatning i tilfælde af ophør af en ”domination and profit and loss pooling<br />
agreement”, jf. punkt 13 ovenfor om indholdet af sådanne aftaler.<br />
● Ret til at indtale visse af selskabets krav for domstolene (i den til aktieselskab<br />
svarende selskabstype omfatter dette også krav mod selskabets ledelse).<br />
102 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Land Vigtigste regler om kreditorbeskyttelse<br />
Italien ● Kreditorerne kan modsætte sig fusion og spaltning af samt frivillig kapitalned-<br />
sættelse i selskabet.<br />
● Kreditorerne kan anlægge erstatningssag mod selskabets ledelse og revisor.<br />
● Kreditorernes ret til betaling går forud for aktionærernes/anpartshavernes ret til<br />
betaling. Ikke blot tilbagebetaling af selskabskapitalen, men også tilbagebetaling<br />
af lån ydet af aktionærer/anpartshavere, er efterstillet (de øvrige) kreditorers<br />
krav.<br />
● I visse tilfælde kan selskabets kreditorer kræve betaling af en eneaktionær/en<br />
eneanpartshaver.<br />
Frankrig ● Kreditorerne kan modsætte sig en fusion.<br />
● Der er særlige beskyttelsesregler, hvis et SE-selskab, der hidtil har haft hoved-<br />
sæde i Frankrig, ønsker at flytte sit hovedsæde til et andet land.<br />
● Ved sammenblanding af koncernforbundne selskabers aktiver og passiver, kan<br />
der ske ansvarsgennembrud.<br />
● Insolvensretlige regler.<br />
Holland ● Personligt ansvar for ledelsesmedlemmer i tilfælde af ledelsesmæssige svigt,<br />
der påfører kreditorerne tab.<br />
● Mulighed for at få tilsidesat transaktioner, som er foretaget i den hensigt at be-<br />
svige kreditorerne (actio pauliana).<br />
Irland ● Kreditorerne kan i visse situationer anmode retten om at opløse et selskab.<br />
● Visse transaktioner kan tilsidesættes, hvis de findes at have givet visse kredito-<br />
rer en ulovlig fortrinsstilling frem for andre kreditorer.<br />
● I forbindelse med opløsningen af et selskab kan kreditorer, der har sikkerhed for<br />
deres fordring, vælge at forfølge denne sikkerhed uden for likvidationsprocedu-<br />
ren.<br />
● Ledelsesmedlemmerne i et insolvent selskab, der endnu ikke er trådt i likvidati-<br />
on, har en omsorgsforpligtelse over for kreditorerne.<br />
● Likvidator af et selskab har en omsorgsforpligtelse over for selskabets kreditorer.<br />
I forslagene fra den ekspertgruppe, der er nedsat af det irske handelsministerium,<br />
indgår anbefalinger om øget kreditorbeskyttelse i den selskabsretlige regulering,<br />
herunder at selskabet forud for et kreditormøde skal udsende en liste over samtlige<br />
selskabets kreditorer til sine kreditorer.<br />
103 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Land Vigtigste regler om kreditorbeskyttelse<br />
Spanien ● Kreditorerne kan under visse betingelser modsætte sig en kapitalnedsættelse,<br />
medmindre der stilles sikkerhed for deres krav (i den til anpartsselskab svarende<br />
selskabstype gælder denne kreditorbeskyttelse dog kun, hvis den er optaget i<br />
vedtægterne).<br />
● Kreditorerne har ret til at modsætte sig en fusion eller en spaltning, medmindre<br />
deres krav indfris eller der stilles sikkerhed i form af bankgaranti.<br />
● En omdannelse fra en selskabstype med videregående hæftelse for selskabs-<br />
deltagerne end den hæftelse, der følger af reglerne for de til aktie- og anparts-<br />
selskab svarende selskabstyper, medfører ikke, at selskabsdeltagerne fritages<br />
for hæftelse for krav, der er stiftet før omdannelsen, medmindre kreditorerne har<br />
givet samtykke til omdannelsen.<br />
● Hvis den til aktie- eller anpartsselskab svarende selskabstype har tabt 50 % eller<br />
mere af selskabskapitalen, er selskabets bestyrelse forpligtet til at indkalde ge-<br />
neralforsamlingen, der skal beslutte, om selskabet skal opløses, eller om der<br />
skal ske kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse.<br />
● I tilfælde af likvidation må likvidatorerne ikke uddele selskabets aktiver til aktio-<br />
nærerne/anpartshaverne, medmindre selskabets kreditorer har modtaget beta-<br />
ling eller et tilstrækkeligt beløb til at dække deres krav er blevet reserveret.<br />
Norge Ingen bestemmelser fremhævet som de vigtigste kreditorbeskyttelsesregler.<br />
Sverige Det er et hovedprincip i svensk selskabsret, at et selskab altid skal have tilstrække-<br />
ligt med aktiver til at dække sin gæld og halvdelen af den registrerede kapital. Ba-<br />
seret på dette hovedprincip findes der detailbestemmelser om selskabets overfør-<br />
sel/udbetaling af aktiver. Selskabet må kun iværksætte en overførsel/udbetaling af<br />
aktiver til aktionærerne/anpartshaverne eller andre, når dette er rimeligt begrundet.<br />
Finland ● Bestemmelserne om, hvilke midler, der kan benyttes til uddeling til selskabets<br />
aktionærer/anpartshavere.<br />
● Kreditorerne har mulighed for at modsætte sig nedsættelse af selskabskapitalen,<br />
ændring af selskabsformen, fusion og spaltning, medmindre de har modtaget<br />
betaling eller betryggende sikkerhed for deres krav.<br />
● Kreditorer har ret til betaling forud for (solvent) opløsning af selskabet.<br />
● Hvis bestyrelsen bliver opmærksom på, at selskabet har negativ egenkapital,<br />
skal registreringsmyndigheden notificeres herom. Registreringsmyndighedens<br />
registrering heraf kan først ophæves, når selskabet ved revisionspåtegnet regn-<br />
skab kan godtgøre, at egenkapitalen mindst svarer til halvdelen af selskabskapi-<br />
talen.<br />
● Selskabets pligt til at indlevere årsrapport til registreringsmyndigheden er også<br />
en del af kreditorbeskyttelsen, idet selskabets årsrapport herefter er offentligt til-<br />
gængelig.<br />
104 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Land Vigtigste regler om kreditorbeskyttelse<br />
Australien Følgende kreditorer/krav har særlig prioritet ved opløsningen af et selskab:<br />
● Kreditorer med panteret eller tilsvarende sikkerhed for deres krav får fyldestgø-<br />
relse forud for kreditorer uden panteret eller tilsvarende sikkerhed.<br />
● Likvidators og andre tillidspersoners udgifter.<br />
● Løn og pension tilhørende medarbejdere.<br />
● Erstatning for skadepådragende forhold.<br />
● Fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere.<br />
I forbindelse med et udvalgsarbejde vedrørende personskadeerstatning, herunder<br />
som følge af produktansvar, foreslås det, at i et selskab, der er genstand for klas-<br />
sesøgsmål, skal:<br />
- den eksisterende kreditorbeskyttelse udstrækkes til at gælde for ethvert krav på<br />
personskadeerstatning fra ikke-kendte/ikke-fastslåede skadelidte,<br />
- forsøg på at undgå eller reducere betalinger i forbindelse med personskade<br />
forbydes i henhold til selskabsloven, og<br />
- hvis selskabet tages under ekstern administration, skal de eksterne administra-<br />
torer være forpligtede til at anerkende og foretage hensættelse til fremtidige krav<br />
på personskadeerstatning fra ikke-kendte/ikke-fastslåede skadelidte.<br />
På baggrund af svarene vedrørende de vigtigste kreditorbeskyttelsesregler kan det<br />
konkluderes, at kreditorbeskyttelsesreglerne i de af undersøgelsen omfattede lande<br />
især omfatter krav om sikkerhedsstillelse for kreditorkrav i forbindelse med selskabsretlige<br />
omdannelser (herunder fusion og spaltning), krav om selskabets opløsning eller<br />
genoprettelse af kapitalen ved tab af mere end halvdelen af den tegnede kapital, mulighed<br />
for at få visse transaktioner tilsidesat ved domstolenes hjælp samt de insolvensretlige<br />
procedurer.<br />
16. Konfliktløsning<br />
16.1 Opløsning af selskabet (manglende aflæggelse af årsrapport)<br />
I Danmark ender konflikter mellem selskabsdeltagere ofte med at selskabet bliver<br />
tvangsopløst af skifteretten, fordi selskabsdeltagerne ikke kan enes om at aflægge årsrapport.<br />
Dette er særligt udtalt i anpartsselskaber med få deltagere, hvor anpartshaverne<br />
ikke har indgået en anpartshaveroverenskomst, der kan bidrage til, at konflikten løses.<br />
I undersøgelsen er der spurgt, om der i de af undersøgelsen omfattede lande er mulighed<br />
for at tvangsopløse et selskab (administrativt ved registreringsmyndighedens foranstaltning<br />
eller af domstolene) på grundlag af manglende aflæggelse af årsrapport.<br />
Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />
105 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Opløsning ved manglende<br />
aflæggelse af årsrapport? Bemærkninger<br />
England Ja Hvis bøder til ledelsesmedlemmerne ikke<br />
Tyskland Nej -<br />
afstedkommer indlevering af årsrapporten,<br />
vil registreringsmyndigheden iværksætte<br />
sletning fra selskabsregisteret med henvis-<br />
ning til, at selskabet ikke er aktivt.<br />
Italien Nej Hvis selskabet ikke aflægger årsrapport, er<br />
Frankrig Nej -<br />
bestyrelsen imidlertid forpligtet til at foranle-<br />
dige, at selskabet likvideres. Dette sker<br />
meget sjældent i praksis.<br />
Holland Ja Opløsning som følge af manglende aflæg-<br />
gelse af årsrapport finder jævnligt sted.<br />
Irland Ja Manglende aflæggelse af årsrapport medfø-<br />
rer sletning af selskabsregisteret og opløs-<br />
ning ved rettens foranstaltning.<br />
Spanien Ja Hvis selskabet ikke aflægger årsrapport, er<br />
Norge Ja -<br />
bestyrelsen ultimativt forpligtet til at søge<br />
selskabet opløst.<br />
Sverige Ja Hvis et selskab ikke aflægger årsrapport,<br />
foranlediger registreringsmyndigheden, at<br />
selskabet likvideres. Dette er en rent admi-<br />
nistrativ proces.<br />
Finland Ja Hvis et selskab ikke aflægger årsrapport,<br />
Australien Ja -<br />
kan registreringsmyndigheden beslutte, at<br />
selskabet skal likvideres, eller at det slettes<br />
fra selskabsregistret.<br />
Som det fremgår af svarene i skemaet, er den ultimative virkning af manglende aflæggelse<br />
af årsrapport i de fleste af de af undersøgelsen omfattede lande, at selskabet opløses.<br />
I undersøgelsen er der endvidere spurgt om, hvorvidt det i de omfattede lande er muligt<br />
at opløse selskaber administrativt, det vil sige ved registreringsmyndighedens foranstaltning<br />
uden involvering af domstolene. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />
106 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Administrativ opløsning af<br />
selskaber? Bemærkninger<br />
England (Nej) Den til anpartsselskab svarende selskabs-<br />
type kan efter forudgående proklama om<br />
selskabets ophør/opløsning anmode regi-<br />
streringsmyndigheden om at blive slettet fra<br />
selskabsregisteret.<br />
Tyskland Ja Det er i flere tilfælde muligt at foretage ad-<br />
ministrativ opløsning af selskaber. Den<br />
eneste praktisk forekommende situation er<br />
sletning af selskaber af den til anpartssel-<br />
skab svarende selskabstype med henvis-<br />
ning til, at selskabet ingen midler har.<br />
Det foreliggende forslag til ny regulering af<br />
den til anpartsselskab svarende selskabsty-<br />
pe i Tyskland vil muliggøre registrering af<br />
den til anpartsselskab svarende selskabsty-<br />
pe før selskabet har tilladelse til at drive<br />
virksomhed (hvis selskabets virksomhed<br />
kræver autorisation). Registreringen vil da<br />
ske med frist til at dokumentere, at selska-<br />
bet har opnået tilladelse til at drive virksom-<br />
hed. Overholdes denne frist ikke, forventes<br />
det, at sletning af selskabsregisteret vil ske<br />
administrativt.<br />
Italien Ja Den administrative opløsning er en insol-<br />
vensprocedure, der kun kan benyttes af<br />
selskaber, som driver særlige former for<br />
virksomhed (banker, forsikringsselskaber<br />
Frankrig (Nej) Opløsning uden medvirken af domstolene<br />
etc.)<br />
finder sted ved frivillig, solvent likvidation,<br />
hvor der udnævnes en likvidator. Processen<br />
er ikke som sådan administrativ.<br />
Holland Ja Muligheden for administrativ opløsning<br />
benyttes sjældent.<br />
Irland (Nej) Opløsning uden medvirken af domstolene<br />
Spanien Nej -<br />
finder sted ved frivillig likvidation, hvor der<br />
udnævnes en likvidator. Processen er ikke<br />
som sådan administrativ.<br />
Norge (Nej) Opløsning af selskabet sker enten som<br />
Sverige Ja -<br />
følge af en generalforsamlingsbeslutning<br />
eller ved rettens mellemkomst.<br />
107 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Administrativ opløsning af<br />
selskaber? Bemærkninger<br />
Finland (Nej) Sletning fra selskabsregisteret på grund af<br />
manglende aflæggelse af årsrapport rum-<br />
mer efter det oplyste betydelige ligheder<br />
med administrativ opløsning, men kategori-<br />
seres ikke som sådan. Opløsning af selska-<br />
ber foretages i øvrigt af retten.<br />
Australien Ja Der sker ofte administrativ opløsning af<br />
hvilende selskaber.<br />
Et selskab, et ledelsesmedlem, en aktio-<br />
nær/anpartshaver eller en likvidator kan<br />
anmode registreringsmyndigheden om at<br />
slette selskabet fra selskabsregisteret, hvis<br />
følgende betingelser er opfyldt:<br />
● Alle aktionærer/anpartshavere er enige<br />
om sletningen,<br />
● Selskabet har ingen drift,<br />
● Værdien af selskabets aktiver er under<br />
AUD 1.000,<br />
● Selskabet har betalt alle gebyrer og<br />
bøder pålagt dette i henhold til selskabs-<br />
lovgivningen,<br />
● Selskabet har ingen kreditorer eller<br />
udestående forpligtelser, og<br />
● Selskabet er ikke part i nogen retssager.<br />
På baggrund af de ovenfor gengivne svar vedrørende administrativ opløsning af selskaber,<br />
kan det konkluderes, at der ikke er noget ensartet mønster i, om eller i hvilke tilfælde<br />
administrativ opløsning af selskaber er muligt i de af undersøgelsen omfattede<br />
lande.<br />
16.2 Alternativ konfliktløsning<br />
I undersøgelsen er der endvidere spurgt, om den selskabsretlige regulering i de af undersøgelsen<br />
omfattede lande anviser alternative konfliktløsningsmekanismer i de tilfælde,<br />
hvor der opstår konflikt mellem aktionærer eller anpartshavere. Svarene fremgår af<br />
skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
Alternativ konfliktløsning i<br />
selskabslovgivningen? Bemærkninger<br />
England Nej -<br />
Tyskland Nej -<br />
Italien Nej Alternativ konfliktløsning finder kun an-<br />
vendelse, hvis det er skrevet ind i ved-<br />
tægterne mv.<br />
108 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Alternativ konfliktløsning i<br />
selskabslovgivningen? Bemærkninger<br />
Frankrig Nej -<br />
Holland Ja Der er i selskabslovgivningen udtrykkeligt<br />
Irland Nej -<br />
hjemmel til, at vedtægterne i et selskab<br />
kan aftale en ”force-out”-procedure, der<br />
afviger fra den ”force out”-procedure, som<br />
er beskrevet i punkt 15.1., fjerde under-<br />
punkt, under omtalen af de hollandske<br />
minoritetsbeskyttelsesregler. Det er lige-<br />
ledes muligt i vedtægterne at fastsætte et<br />
alternativ til den undersøgelsesprocedure,<br />
der er beskrevet i punkt 15.1.<br />
Spanien Nej Alternativ konfliktløsning er ikke nævnt i<br />
Norge Nej -<br />
selskabslovgivningen. I praksis er det<br />
muligt at fastsætte alternative konfliktløs-<br />
ningsmekanismer i et selskabs vedtæg-<br />
Sverige Nej Alternative konfliktløsningsmekanismer<br />
ter.<br />
kan fastsættes i et selskabs vedtægter.<br />
Finland Ja Selskabsloven fastsætter, at tvister i an-<br />
Australien Nej -<br />
ledning af blandt andet fusion, spaltning<br />
og tvangsindløsning skal løses ved vold-<br />
gift i overensstemmelse med den finske<br />
voldgiftslov. Voldgiftsrettens medlemmer<br />
skal udpeges af det finske handelskam-<br />
mer. Voldgiftsrettens afgørelse kan appel-<br />
leres til de almindelige domstole. Hensig-<br />
ten med denne lovbestemte anvendelse<br />
af alternativ konfliktløsning er, at tvisten<br />
skal søges løst under medvirken af eks-<br />
perter som voldgiftsdommere.<br />
Svarene i ovenstående skema viser, at Holland og Finland er de eneste lande, hvor alternativ<br />
konfliktløsning er en del af den selskabsretlige regulering. Mens dette i Holland<br />
har form af en mulighed for selskabsdeltagerne til at aftale minoritetsbeskyttelsesmekanismer,<br />
der afviger fra de i loven angivne, så indeholder den nye finske selskabslov<br />
en egentlig forskrift om, at visse typer af tvister skal henvises til voldgift i første instans.<br />
Der er herefter mulighed for at appellere voldgiftsrettens afgørelse til de almindelige<br />
domstole.<br />
109 / 112
17. Diverse<br />
17.1 Ændring i sanktioner for overtrædelse af selskabslovgivningen<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
I undersøgelsen er der spurgt, om der i de omfattede lande i de senere år er sket en<br />
ændring i sanktionerne for overtrædelse af selskabslovgivningen. Svarene følger af<br />
skemaet nedenfor:<br />
Land<br />
Ændring i sanktioner for<br />
overtrædelse af selskabslovgivningen?<br />
Bemærkninger<br />
England Ja Både det strafferetlige og det civilretlige<br />
ansvar for ledelsesmedlemmer er stram-<br />
met i de senere år.<br />
Tyskland Nej Det forventes, at der vil ske en stramning<br />
af ledelsesmedlemmers ansvar i den til<br />
anpartsselskab svarende selskabstype i<br />
forbindelse med den forestående revision<br />
af reguleringen af denne selskabstype.<br />
Italien Ja En række mindre forseelser, der tidligere<br />
betragtedes som strafferetlige forseelser,<br />
straffes nu kun administrativt med bøde.<br />
For en række andre bestemmelser gæl-<br />
der det nu, at strafferetlig forfølgning af<br />
overtrædelse af selskabslovgivningen kun<br />
finder sted, hvis den skadelidte anmoder<br />
herom.<br />
Frankrig Ja Der er en tendens til, at overtrædelse af<br />
Holland Nej -<br />
selskabslovgivningen i stadig mindre grad<br />
er strafferetligt sanktioneret.<br />
Irland (Nej) Indførelsen af ”Company Law Enforce-<br />
Spanien Nej -<br />
Norge Nej -<br />
ment Act” i 2001 har medført forbedret<br />
håndhævelse af den eksisterende sel-<br />
skabslovgivningen, men indebar ikke i sig<br />
selv en stramning af sanktionerne for<br />
overtrædelse af selskabslovgivningen.<br />
Den ekspertgruppe, som deltager i forbe-<br />
redelsen af en ny selskabsretlig regule-<br />
ring i Irland, har foreslået en reform af de<br />
strafferetlige sanktioner for overtrædelse<br />
af selskabslovgivningen. Hensigten med<br />
forslagene er især forbedret ressourcean-<br />
vendelse i forbindelse med håndhævelse.<br />
110 / 112
Land<br />
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Ændring i sanktioner for<br />
overtrædelse af selskabslovgivningen?<br />
Bemærkninger<br />
Sverige Ja Straffesanktioner for overtrædelse af<br />
bestemmelser om selskabets aktiebog er<br />
ophævet. Derudover er der ikke sket<br />
nogen ændringer.<br />
Finland Ja Med den nye finske selskabslov skete der<br />
Australien Nej -<br />
en afkriminalisering af overtrædelser, der<br />
tidligere var strafferetligt sanktionerede.<br />
Disse overtrædelser er nu genstand for<br />
civilretlige sanktioner.<br />
Som svarene i skemaet viser, har de af undersøgelsen omfattede lande ikke i væsentlig<br />
grad ændret sanktionerne for overtrædelse af selskabslovgivningen i de senere år. I de<br />
lande, der har foretaget ændringer, er tendensen i hovedsagen, at der sker en afkriminalisering<br />
af overtrædelser af selskabslovgivningen. Forseelser, der tidligere kunne<br />
medføre strafferetlige sanktioner bliver således i stedet underlagt rent civilretlige sanktioner.<br />
17.2 Tidspunktet for retsvirkning af selskabsretlige beslutninger<br />
I undersøgelsen er der spurgt, hvornår selskabsretlige beslutninger får retsvirkning i de<br />
af undersøgelsen omfattede lande. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />
Land Tidspunkt for retsvirkning af selskabsretlige beslutninger<br />
England Beslutningstidspunktet.<br />
Tyskland Vedtægtsændringer: Tidspunktet for registrering.<br />
Andre beslutninger: Tidspunktet for beslutningen.<br />
Italien Beslutningstidspunktet for så vidt angår retsvirkning over for selskabet mv.<br />
Registreringstidspunkt i forhold til retsvirkning for tredjemand, hvis det er et krav,<br />
at beslutningen skal registreres.<br />
Frankrig Beslutningstidspunktet for så vidt angår retsvirkning over for selskabet mv.<br />
Registreringstidspunkt i forhold til retsvirkning for tredjemand, hvis det er et krav,<br />
at beslutningen skal registreres.<br />
Holland Beslutningstidspunktet.<br />
Irland Beslutningstidspunktet.<br />
Spanien Beslutningstidspunktet, i de fleste tilfælde.<br />
Norge Beslutningstidspunktet.<br />
Sverige Beslutningstidspunktet for så vidt angår beslutninger, der ikke skal registreres.<br />
Tidspunktet for anmeldelse til registrering for så vidt angår nogle af de beslut-<br />
ninger, der skal registreres (for eksempel nyvalg af ledelsesmedlemmer).<br />
Registreringstidspunktet for så vidt angår andre af de beslutninger, der skal<br />
registreres (for eksempel kapitalforhøjelse).<br />
Finland Beslutningstidspunktet, i de fleste tilfælde.<br />
111 / 112
g:\012888-0005\000070.doc<br />
Land Tidspunkt for retsvirkning af selskabsretlige beslutninger<br />
Australien Beslutningstidspunktet.<br />
Svarene i ovennævnte skema viser, at det i hovedparten af de af undersøgelsen omfattede<br />
lande er tidspunktet for en selskabsretlig beslutning, der er relevant for dens retsvirkning.<br />
Der er dog i en række lande bestemmelser om, at visse beslutninger først får<br />
retsvirkning fra tidspunktet for anmeldelsen eller registreringen af beslutningen.<br />
18. Forestående revisioner af selskabslovgivningen<br />
I undersøgelsen er der spurgt, om der i nogen af de omfattede lande pågår eller forventes<br />
en gennemgribende revision af den selskabsretlige regulering.<br />
For så vidt angår Irland forventes det, at forslaget til ny selskabsretlig regulering udarbejdet<br />
af en ekspertgruppe nedsat af det irske handelsministerium vil munde ud i et lovforslag<br />
i løbet af 2007. Der foreligger dog ikke en nærmere tidsplan.<br />
I Spanien drøftes det for øjeblikket i en kommission nedsat af det spanske justitsministerium,<br />
om de gældende selskabslove for henholdsvis den til aktieselskab og den til<br />
anpartsselskab svarende selskabstype skal reguleres i en ny samlet lov. Der er imidlertid<br />
ikke adgang til information om kommissionens arbejde, og omfanget af den påtænkte<br />
revision kendes derfor ikke.<br />
I både Tyskland og Holland planlægges der en gennemgribende revision af reguleringen<br />
af den til anpartsselskab svarende selskabstype, men der er endnu ikke fremlagt<br />
lovforslag herom.<br />
Da der er forløbet fem år fra ikrafttræden af den gældende selskabslovgivning i Norge,<br />
pågår der i øjeblikket en gennemgang af loven med henblik på at afgøre, om der er behov<br />
for revision.<br />
For de øvrige lande er det oplyst, at der ikke pågår og ikke forventes foretaget nogen<br />
gennemgribende reformarbejder af den selskabsretlige regulering.<br />
112 / 112