FRILUFTSMUSEET – AT LÄRE ELLER IKKE LÄRE

stadig sammenholdes med at det faktisk både på friluftsmuseerne generelt og på Jamtli er
endnu flere – nemlig 20-21% - som nävner lärende som det primäre besögsmotiv. Det må
siges at väre bemärkelsesvärdigt, ikke mindst uden for skoleåret og ud fra en formodning om
at begrebet lärende i den brede professionelle betydning ikke er blevet folkeeje endnu.
Af undersögelsen fremgår også at 85% af de voksne besögere har e stor eller endog meget
stor interesse for historie og besöger museer mere end en gang om året. Og de får tydeligvis
deres forventninger til besöget på friluftsmuseet opfyldt. Ikke färre end 71% svarede at
forventningerne opfyldtes ”i höj grad” og 27% fik forventningerne opfyldt ”ganske vel”. De
2% som svarede at de ”knapt” fik deres forventninger opfyldt var nästen udelukkende äldre
teenagere, som også på anden måde gav udtryk for at de var ”tvungne” med på friluftmuseet.
Nuvel, vi har nu etableret en grovskitse vedr. friluftmuseernes såkaldte ”almindelige”
besögere – i det mindste om sommeren – og vi kan se to väsentlige hovedkarakteristika. De
kan kort sammenfattes som at friluftmuseerne dels har en särlig appel til börn og kvindelige
voksne sammen samt dels at de voksne typisk har et noget bedre uddannelsesniveau end
befolkningen i almindelighed. Vi har altså ikke mindst fået bekräftet den fornemmelse, som
mange friluftsmuseumsfolk har haft ganske länge. Naturligvis vil det väre af interesse for
friluftsmuseerne at få gennemfört en undersögelse med inddragelse af et större materiale,
som tillader at gå mere i dybden med svarene. Men det vil også väre af interesse at arbejde
videre med en sammenligning med forholdene på traditionelle kulturhistoriske museer,
ligesom en sammenligning over landegränserne ville väre nödvendig for at kunne afgöre om
särlige forhold i f.eks. det svenske samfunds sociale, kulturelle og genusrelaterede udvikling i
det 20. århundrede sätter sig spor i friluftsmuseernes publikumsappel.
Men selv med den omtalte indikation af hvilken eller hvilke målgrupper, som friluftsmuseerne
i Sverige rent faktisk når, forekommer der at väre god grund til eftertanke. De naturlige
spörgsmål som rejser sig ud fra et trditionelt pädagogisk perspektiv vil väre relationen
mellem målgruppen og så de to andre dimensioner i pädagogikken, nemlig bestemmelse af
hvad der for denne målgruppe skal väre läringsudbyttet (the learning outcome) af besöget
samt overvejelser vedr. de valgte metoder, greb og teknikker på friluftmuseerne i forhold til
målgruppen.
Friluftsmuseerne må naturligvis også se på de indikerede målgruppebeskrivelser med en vis
selvkritik. Hvad kan der göres for at appellere til et mandligt publikum? Hvad kan der göres
for at få mere socialt og uddannelsesmässigt repräsentative besögere?
Under alle omständigheder er det nödvendigt at friluftsmuseerne – som ansvarstagende
lärende miljöer og hvis de vil väre andet end blot komplementäre til den formelle uddannelsessektor
– begynder at forholde sig professionelt til sin egen lärende rolle, muligheder og
begränsninger.
-.-.-.-.-.-.-.-.-.-
Litteratur
- Peter Aronsson (2001); ”Kulturmiljöpedagogik – en kartläggning”, Centrum för kulturforskning, Växjö
2001
- Peter Aronsson (2004); “Historiebruk – att använda det förflutna”, Lund 2004
- Jens Björnavold (2005); ”Towards a European Qualifications Framework for Lifelong Learning”, Glasgow
2005
7