FRILUFTSMUSEET – AT LÄRE ELLER IKKE LÄRE

More documents

Recommendations

Info

Men det er signifikant i tallene, at friluftsmusernes besögere har dog alment et lavere uddannelsesniveau end övrige kulturhistoriske museer. Höjst uddannelsesniveau finder vi hos besögerne ved et akademisk specialmuseum som Arkitekturmuseum. Ser vi på museernes besögende ud fra om de kommer alene eller i forskellige typer af selskab så som familie eller f.eks. turistgrupper tenger sig fölgende billede: BESÖGSTYPE Friluftsmuserne Hallwylska Livrustkam.Arkitekturmus. Flygvapenmus. Alene 7% 9% 11% 17% 6% Privat selskab 89% 87% 80% 67% 55% Skolegruppe 1% 3% 3% 9% 1% Turistgruppe/ 3% 2% 6% 8% 38% Anden gruppe Igen her skal der huskes på, at friluftmuseernes data er indsamlet under disse museers traditionelle höjsäson, altså sommeren hvor skolerne er lukkede og skolebesögene derfor ikke så mange. I hovedsagen tegner der sig dog et billede af, at museumsbesögerne på brede kulturhistoriske museer oftest kommer i privat selskab hvilket kan väre familie eller andet selskab. Ser man endvidere på hvor stor del af de voksne som kommer i selskab med börn, tenger der sig et billede af at det for friluftsmuseerne oftest er sådan at det nävnte private selskab man indgår i er familien: BESÖG MED OG UDEN BÖRN UNDER 15 ÅR Friluftsmuserne Hallwylska Livrustkam.Arkitekturmus. Flygvapenmus. Med börn 50% 5% 26% 11% 23% Uden börn 50% 95% 74% 89% 77% Blandt de undersögte friluftsmuseer skiller Jamtli sig i övrigt ud gennem at hele 63% af de voksne besögere kommer i selskab med börn. I undersögelsen af friluftsmuseernes voksne besögere sommeren 2005 spurgte vi, om hvad der i hovedsagen motiverede deres besög. At väre udflugtsmål er helt afgörende for friluftsmuseernes attraktoinskraft: MOTIV TIL BESÖGET PÅ FRILUFTRSMUSEET Udflugtsmål 54% Lärende 21% Börnevenligt 13% Andet 12% I denne sammenhäng bekräftes i övrigt at Jamtlis pädagogiske greb med rollespilsaktörer, kulturhistoriske legeanläg, börneindrettet programvirksomhed osv. har en särlig appel til börnefamilier. Det var hele 19% af de adspurgte voksne besögere på Jamtli, som valgte at sige at det var museets börnevelighed som var den primäre besögsanledning, men det skal dog 6
stadig sammenholdes med at det faktisk både på friluftsmuseerne generelt og på Jamtli er endnu flere – nemlig 20-21% - som nävner lärende som det primäre besögsmotiv. Det må siges at väre bemärkelsesvärdigt, ikke mindst uden for skoleåret og ud fra en formodning om at begrebet lärende i den brede professionelle betydning ikke er blevet folkeeje endnu. Af undersögelsen fremgår også at 85% af de voksne besögere har e stor eller endog meget stor interesse for historie og besöger museer mere end en gang om året. Og de får tydeligvis deres forventninger til besöget på friluftsmuseet opfyldt. Ikke färre end 71% svarede at forventningerne opfyldtes ”i höj grad” og 27% fik forventningerne opfyldt ”ganske vel”. De 2% som svarede at de ”knapt” fik deres forventninger opfyldt var nästen udelukkende äldre teenagere, som også på anden måde gav udtryk for at de var ”tvungne” med på friluftmuseet. Nuvel, vi har nu etableret en grovskitse vedr. friluftmuseernes såkaldte ”almindelige” besögere – i det mindste om sommeren – og vi kan se to väsentlige hovedkarakteristika. De kan kort sammenfattes som at friluftmuseerne dels har en särlig appel til börn og kvindelige voksne sammen samt dels at de voksne typisk har et noget bedre uddannelsesniveau end befolkningen i almindelighed. Vi har altså ikke mindst fået bekräftet den fornemmelse, som mange friluftsmuseumsfolk har haft ganske länge. Naturligvis vil det väre af interesse for friluftsmuseerne at få gennemfört en undersögelse med inddragelse af et större materiale, som tillader at gå mere i dybden med svarene. Men det vil også väre af interesse at arbejde videre med en sammenligning med forholdene på traditionelle kulturhistoriske museer, ligesom en sammenligning over landegränserne ville väre nödvendig for at kunne afgöre om särlige forhold i f.eks. det svenske samfunds sociale, kulturelle og genusrelaterede udvikling i det 20. århundrede sätter sig spor i friluftsmuseernes publikumsappel. Men selv med den omtalte indikation af hvilken eller hvilke målgrupper, som friluftsmuseerne i Sverige rent faktisk når, forekommer der at väre god grund til eftertanke. De naturlige spörgsmål som rejser sig ud fra et trditionelt pädagogisk perspektiv vil väre relationen mellem målgruppen og så de to andre dimensioner i pädagogikken, nemlig bestemmelse af hvad der for denne målgruppe skal väre läringsudbyttet (the learning outcome) af besöget samt overvejelser vedr. de valgte metoder, greb og teknikker på friluftmuseerne i forhold til målgruppen. Friluftsmuseerne må naturligvis også se på de indikerede målgruppebeskrivelser med en vis selvkritik. Hvad kan der göres for at appellere til et mandligt publikum? Hvad kan der göres for at få mere socialt og uddannelsesmässigt repräsentative besögere? Under alle omständigheder er det nödvendigt at friluftsmuseerne – som ansvarstagende lärende miljöer og hvis de vil väre andet end blot komplementäre til den formelle uddannelsessektor – begynder at forholde sig professionelt til sin egen lärende rolle, muligheder og begränsninger. -.-.-.-.-.-.-.-.-.- Litteratur - Peter Aronsson (2001); ”Kulturmiljöpedagogik – en kartläggning”, Centrum för kulturforskning, Växjö 2001 - Peter Aronsson (2004); “Historiebruk – att använda det förflutna”, Lund 2004 - Jens Björnavold (2005); ”Towards a European Qualifications Framework for Lifelong Learning”, Glasgow 2005 7
Page 1 and 2: FRILUFTSMUSEET - AT LÄRE ELLER IKK
Page 3 and 4: - learning to learn - interpersonal
Page 5: og Livsrustkammaren. Specialmuseer

FRILUFTSMUSEET – AT LÄRE ELLER IKKE LÄRE

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?