FRILUFTSMUSEET – AT LÄRE ELLER IKKE LÄRE

More documents

Recommendations

Info

Når vi friluftsmuseumsfolk har taget denne kritiske holdning til vores kulturarvspädagogiske arbejde til os, så er det dog også sådan at vi jo alle föler at vi ved ligesåvel som den ovennävnte litteratur viser, at der helt tydeligt findes pädagogiske muligheder på vores museer. Mange skoleelever har oplevet friluftsmuseernes muligheder for dels at väre et komplement til skolen – ofte med appel til lidt andre elever end de som enklest nås i klasseundervisningen – dels som lärende miljö for anden läring i forhold til skoleelever i almindelighed. Men hvordan forholder det sig egentlig med al den anden virksomhed og alle de andre mennesker end skoleelever som bruger friluftsmuseet? Disse ”almindelige” besögere har vi ganske länge bundtet sammen og måske höjst interesseret os for om de er ”turister” eller lokale brugere. Erfaringen fra de studier som findes omkring motivationen for vores ”almindelige” besögere synes i hovedsagen at under strege, at nostalgi er en meget vigtig faktor for de voksne, samt at denne fölelse af nostalgi hovedsagelig handler om det tilträkkende ved at genopleve men på den anden side ikke indebärer noget publikumsönske om at få svundne tiders tilstade tilbage som hverdag (Sandström 2005). Disse besögere bör vi vide mere om, hvis de skal opfattes som den målgruppe, som friluftmuseet som lärende virksomhed – i den ovennävnte brede betydning af begrebet – faktisk når. Man kan naturligvis välge at sige, at vi önsker en anden målgruppe, en bredere målgruppe eller måske rette opmärksomheden mod nye målgrupper. Min opfordring er dog at vi först gör os bekendte med hvilken eller hvilke målgrupper vi faktisk når. Vi kan i dag beskrive vore besögerere på en typisk sommerdag på friluftsmuseet. I sommeren 2005 har FRI – de svenska friluftsmuseernas samarbetsorganisation – med velvillig ökonomisk bistand fra Stiftelsen Framtidens Kultur gennemfört en spörgeskemaundersögelse på Fredriksdal, Borås, Gamla Linköping og Jamtli. I alt ca. 1.000 svar fik vi ind. De er gennemgået og selv om vi naturligvis skal väre forsigtige med at läse for meget ind i tendenserne i blot 1.000 svar, så styrker det udsagnskraften i de forskellige tendenser at de stort set er identiske for alle fire museer som indgår i undersögelsen, som domineres af antallet indleverede spörgeskemaer fra to så forskellige friluftsmuseer som Fredriksdal og Jamtli. Dertil kommer at vi har et andet sammenligneligt materiale, som Statens Kulturråd har taget frem i forbindelse med undersögelsen af effekten af indförelsen af fri entré på de fleste statslige museer fra og med nytår 2005. De sammenlignelige oplysninger handler om karakteriseringen af vores besögere. Det materiale som vi har haft adgang til vedr. de entréfri museer er dog indsamlet i uge 14 i 2005, dvs. i begyndelsen af april måned. Man kan altså indvende, at det kan väre behäftet med problemer at sammenligne friluftsmuseernes publikum midt om sommeren med indendörs Stockholmmuseer i foråret. Der er andre forbehold af kildekritisk karakter som er väsentlige at have med sig, men et par indikationer findes dog som peger i retning af, at der formodentlig trods alt kan ses visse holdbare karakteristika i materialet. Frem for alt gälder det omfatningen af mänd respektivt kvinder som besöger museerne: KÖN Friluftsmuserne Hallwylska Livrustkam.Arkitekturmus. Flygvapenmus. Mänd 33% 32% 31% 52% 69% Kvinder 67% 68% 69% 48% 31% Den könslige sammensätning viser, at to ud af tre besögere er kvinder på både friluftsmuseerne og på mere traditionelle indendörs kulturhistoriske museer som Hallwylska 4
og Livsrustkammaren. Specialmuseer for traditionelle mandefag som Arkitekturmuseum og Flygvapenmuseum kan derimod tilträkke mändene. Med museumslandskabet som helhed bekräftes billedet af, at museerne generelt og altså også friluftsmuseerne er et besögsmässigt kvindedomäne. Et andet karakteristika som friluftsmuseerne ikke blot deler med traditionelle kulturhistoriske indendörs museer men tillige specialmuseer forekommer at väre fordelingen af besögerne efter födeland. Tilsyneladende spejler museumsbesögernes födelandsbaggrund ganske vel befolkningssammensätningen, et forhold som måske kan virke overraskende. Vi skal dog isär i denne sammenhäng huske på, at friluftmuseernes data er indsamlede i turistsäsonen. FÖDELAND Friluftsmuserne Hallwylska Livrustkam.Arkitekturmus. Flygvapenmus. Sverige 88% 90% 86% 85% 92% Udlandet 13% 10% 14% 15% 8% Tilsyneladende er mellem 10 og 15 procent af besögerne födt i udlandet uanset museumstype. Dog skal naturligvis indskydes det forbehold som ligger i, at der for friluftsmuseernes vedkommende er tale om at data er indsamlet i turistsäsonen. At i övrigt Flygvapenmuseum ligger i särklasse lavest i andelen af udlandsfödte blandt besögerne kan måske forklares ved at dette museum isär appelerer til ”den svenske mand” som har en svensk militär erfaring. Friluftsmuseerne var fra starten en type museer, som bar folkeparkstraditionerne i sig og som tilböd sig som mödepladser for et bredere socialt udsnit af befolkningen end indendörs kulturhistoriske museer. Friluftsmuseerne var som fänomen en integreret del af den kulturhistoriske opposition overfor de overklassehistoriske historiefremstillinger. Ikke uden grund kaldte man fra starten omkring 1900 friluftsmuseerne i Norge og Danmark for folkemuseer. Den uddannelsesmässige baggrund hos besögerne i undersögelserne på friluftsmuseerne og de centrale museer i 2005 viser, at alle museerne i dag svigter i forhold til at appellere til de med lavere formelt uddannelsesniveau. Eller man kan i det mindste slå fast at museumsbesögerne ikke uddannelsesmässigt särlig godt spejler den samlede befolknings uddannelsesmässige sammensätning: UDDANNELSE Friluftsmuserne Hallwylska Livrustkam.Arkitekturmus. Flygvapenmus. Grundskole 27% 15% 13% 6% 26% Gymnasium 43% 28% 35% 29% 38% Universitet/ 31% 57% 52% 66% 36% höjskole I hele Sverige er det i dag 15 % af befolkningen som har mindst tre års eftergymnasial uddannelse. Der er tale om betydelige udsving med f.eks. 47% i en traditionel universitetsby som Lund eller blot 8% i en glesbygdskommune som Ragunda. 5
Page 1 and 2: FRILUFTSMUSEET - AT LÄRE ELLER IKK
Page 3: - learning to learn - interpersonal
Page 7 and 8: stadig sammenholdes med at det fakt

FRILUFTSMUSEET – AT LÄRE ELLER IKKE LÄRE

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?