FRILUFTSMUSEET – AT LÄRE ELLER IKKE LÄRE

Når vi friluftsmuseumsfolk har taget denne kritiske holdning til vores kulturarvspädagogiske
arbejde til os, så er det dog også sådan at vi jo alle föler at vi ved ligesåvel som den
ovennävnte litteratur viser, at der helt tydeligt findes pädagogiske muligheder på vores
museer. Mange skoleelever har oplevet friluftsmuseernes muligheder for dels at väre et
komplement til skolen – ofte med appel til lidt andre elever end de som enklest nås i
klasseundervisningen – dels som lärende miljö for anden läring i forhold til skoleelever i
almindelighed. Men hvordan forholder det sig egentlig med al den anden virksomhed og alle
de andre mennesker end skoleelever som bruger friluftsmuseet? Disse ”almindelige”
besögere har vi ganske länge bundtet sammen og måske höjst interesseret os for om de er
”turister” eller lokale brugere. Erfaringen fra de studier som findes omkring motivationen for
vores ”almindelige” besögere synes i hovedsagen at under strege, at nostalgi er en meget
vigtig faktor for de voksne, samt at denne fölelse af nostalgi hovedsagelig handler om det
tilträkkende ved at genopleve men på den anden side ikke indebärer noget publikumsönske
om at få svundne tiders tilstade tilbage som hverdag (Sandström 2005). Disse besögere bör
vi vide mere om, hvis de skal opfattes som den målgruppe, som friluftmuseet som lärende
virksomhed – i den ovennävnte brede betydning af begrebet – faktisk når. Man kan
naturligvis välge at sige, at vi önsker en anden målgruppe, en bredere målgruppe eller måske
rette opmärksomheden mod nye målgrupper. Min opfordring er dog at vi först gör os
bekendte med hvilken eller hvilke målgrupper vi faktisk når.
Vi kan i dag beskrive vore besögerere på en typisk sommerdag på friluftsmuseet. I sommeren
2005 har FRI – de svenska friluftsmuseernas samarbetsorganisation – med velvillig
ökonomisk bistand fra Stiftelsen Framtidens Kultur gennemfört en spörgeskemaundersögelse
på Fredriksdal, Borås, Gamla Linköping og Jamtli. I alt ca. 1.000 svar fik vi ind. De er
gennemgået og selv om vi naturligvis skal väre forsigtige med at läse for meget ind i
tendenserne i blot 1.000 svar, så styrker det udsagnskraften i de forskellige tendenser at de
stort set er identiske for alle fire museer som indgår i undersögelsen, som domineres af
antallet indleverede spörgeskemaer fra to så forskellige friluftsmuseer som Fredriksdal og
Jamtli. Dertil kommer at vi har et andet sammenligneligt materiale, som Statens Kulturråd
har taget frem i forbindelse med undersögelsen af effekten af indförelsen af fri entré på de
fleste statslige museer fra og med nytår 2005. De sammenlignelige oplysninger handler om
karakteriseringen af vores besögere. Det materiale som vi har haft adgang til vedr. de entréfri
museer er dog indsamlet i uge 14 i 2005, dvs. i begyndelsen af april måned. Man kan altså
indvende, at det kan väre behäftet med problemer at sammenligne friluftsmuseernes
publikum midt om sommeren med indendörs Stockholmmuseer i foråret. Der er andre forbehold
af kildekritisk karakter som er väsentlige at have med sig, men et par indikationer
findes dog som peger i retning af, at der formodentlig trods alt kan ses visse holdbare
karakteristika i materialet. Frem for alt gälder det omfatningen af mänd respektivt kvinder
som besöger museerne:
KÖN
Friluftsmuserne Hallwylska Livrustkam.Arkitekturmus. Flygvapenmus.
Mänd 33% 32% 31% 52% 69%
Kvinder 67% 68% 69% 48% 31%
Den könslige sammensätning viser, at to ud af tre besögere er kvinder på både
friluftsmuseerne og på mere traditionelle indendörs kulturhistoriske museer som Hallwylska
4