FRILUFTSMUSEET – AT LÄRE ELLER IKKE LÄRE
FRILUFTSMUSEET – AT LÄRE ELLER IKKE LÄRE
FRILUFTSMUSEET – AT LÄRE ELLER IKKE LÄRE
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>FRILUFTSMUSEET</strong> <strong>–</strong> <strong>AT</strong> <strong>LÄRE</strong> <strong>ELLER</strong> <strong>IKKE</strong> <strong>LÄRE</strong><br />
Henrik Zipsane<br />
Tidigare publicerad i Mikael Eivergård & Henrik Zipsane (ed.): ”Friluftsmuseer, kulturarv och lärande”, Jamtli,<br />
Östersund 2007.<br />
Vi som arbejder på friluftsmuseerne er oftest engagerede og enthusiastiske mennesker, som<br />
ikke har de store problemer med <strong>–</strong> i det mindste overfor os selv - at väre overbeviste om<br />
alle vore museers forträffeligheder.<br />
Og jeg melder mig straks ind i klubben af de ovennävnte. ”Vi er go’e!” <strong>–</strong> men til hvad?<br />
Det er nödvendigt at sätte museerne og deres virksomhed ind i en större sammenhäng om<br />
vi skal begribe kvaliteterne og styrkerne i vores virksomheder. Til det brug kan i förste<br />
omgang en noget forenklet historiebeskrivelse hjälpe til.<br />
Min personlige opfattelse er, at museerne efter en generations tid <strong>–</strong> som däkkede de sidste<br />
30-40 år af 1900-tallet <strong>–</strong> endelig er ved at finde tilbage til sin själ. For museumspionererne<br />
var indsamling, bevaring og udstillinger en moderne unik arbejdsform netop karakteristisk for<br />
museerne. Målet for museerne var naturligvis ikke identisk med arbejdsformen. Derimod<br />
stod arbejdsformen i målets tjeneste og målet var produktion af identitet <strong>–</strong> underforstået<br />
naturligvis den nationelle og den regionale eller lokale som delmängder af den nationelle. Så<br />
kom opröret mod kildepositivismen som del af postmodernismen og dermed rejstes der<br />
spörgsmål ved vejen fra museets materielle samlinger og til resultatet af museernes<br />
produktion. Museerne valgte at koncentrere sin egenforståelse omkring selve arbejdsformen<br />
og dermed blev målet for museerne i 30-40 år at indsamle, bevare og formidle <strong>–</strong> altså ”samla,<br />
vårda visa”. En räkke foreteeelser de seneste år illustrerer hvordan museumsverdenen også i<br />
Sverige er under opbrud. Projektet ”Agenda kulturarv” med dets fokus på medborgernes<br />
deltagelse i kulturarvsarbejdet, et professorat i historiebrug ved Linkping Universitet som<br />
ikke mindst interesserer sig for museernes historiebillede, planerne om indretningen af et<br />
Institut för kulturarvsforskning, den svenske regerings fra England inspirerede fokus på<br />
tilgängelighed, departementindsatserne for at få et multikulturelt perspektiv ind i museerne<br />
osv. Alle disse tiltag mener jeg delvist kan ses som symptomer <strong>–</strong> ikke på museernes krise,<br />
som nogen måske vil hävde men <strong>–</strong> på at museerne endelig langt om länge er ved at komme<br />
tilbage til själen i alt museumsarbejde. Men det opdages ikke för end man flytter fokus fra<br />
hvad vi (i kulturarvssektoren) gör ved kulturarv til hvad vi gör ved mennesker! Når vi<br />
producerer, forvalter og udnytter kulturav i dag, så gör vi noget ved mennesker. Jeg er<br />
overbevist om, at det er i denne relation mellem museum og menneske som museumssjälen<br />
gemmer sig.<br />
Det er denne genfundne själ som jeg tror vi skal vänne os til her i begyndelsen af 2000-tallet<br />
kaldes lärende. Museerne og ikke mindst friluftsmuseerne har her fået serveret en<br />
nyformulering af det vi egentlig arbejder med, forstået som effekten af vores virksomhed.<br />
Det er ikke målet og det er ikke arbejdsmåden, men netop effekten. Effekten af museets<br />
arbejde er lärende og dette lärende kan formuleres i en bredde og en dybde, som giver<br />
perspektiver som formodentlig er bredere og räkker längere ud i samfundet end de fleste<br />
museumsfolk <strong>–</strong> i det mindste af min generation <strong>–</strong> rigtig begriber. I England har myndigheden<br />
MLA (Museums, Libraries and Museums Council) som det er mange bekendt allerede länge
stimuleret en implementering af lärende som et virksomhedsdefinerende begreb for<br />
sektorens arbejde. Her definerer man lärende således (www.mla.gov.uk) :<br />
“Learning takes place when someone is stimulated, motivated or inspired and undergoes some kind<br />
of personal change. The term learning is used instead of 'education' because it emphasises that all<br />
users and staff collaborate in and benefit from activities which increase, skills, understanding,<br />
engagement and which change behaviour and attitudes. It also emphasises that these activities are<br />
centred on the learner's experiences”<br />
Med denne “blöde” og brede definition på lärende bliver det meget svärt at påstå, at museer<br />
ikke har lärende som det helt centrale i sit virkomhedsområde. Särligt interessant bliver det,<br />
når vi sätter denne postmoderne tänkning omkring lärende ind i en videre sammenhäng og<br />
indser, hvordan den intense sammenhäng mellem pädagogisk videnskab og praktisk politik<br />
träder frem. Det er så også her museerne <strong>–</strong> og altså også friluftsmuseerne <strong>–</strong> må välge at<br />
placere sig i närheden af centrum eller i marginen.<br />
Et eksempel på hvor när centrum i sammenhängen mellem pedagogisk videnskab og praktisk<br />
politik som museerne egentlig kan befinde sig ses i den europäiske unions arbejde med at<br />
komme frem til en fälles europäisk kompetence- og kvalifikationsbeskrivelse. Hvor den<br />
”klassiske” pädagogik har arbejdet med läringsindholdets bekendte opdeling i viden<br />
(knowledge), färdigheder (skills) og holdninger (attitudes), så har EU sommeren 2005 efter<br />
UK’s overtagelse af formandsskabet i den europäiske union på baggrund af en<br />
ekspertgruppes forslag fremlagt en radikalt anderledes tänkning (EU COM 2005).<br />
For det förste taler man nu om the learning outcome, ikke om indholdet af en läring.<br />
Dette resultat af läringen opdeles så i tre grupper, nemlig viden, färdigheder og ”videre<br />
kompetencer” (wider competences). Disse sidste beskrives endvidere närmere som såkaldte<br />
personlige og professionelle kompetencer. Senere på efteråret 2005 tilsluttede<br />
repräsentanter for den europäiske offentlighed og hvad man kan kalde de domminerende<br />
foretalere fra den samlede europäiske pädagogiske videnskab sig til hovedstrukturen som<br />
den nye läringsbeskrivelse leder frem til, nemlig en opdeling efter svärhedsgrad i 8 niveauer<br />
af lärendets resultat indenfor henholdsvis viden, färdigheder samt videre kompetencer (Raffe<br />
2005). Der er i dag tale om et mellemstatsligt samarbejde, altså intet tvingende for ngoet<br />
medlemsland, men målet er ikke desto mindre at skabe fleksibel, sammenlignelig og<br />
transparent overförsel af meriterede kompetencer fra land til land (Björnavold 2005). Og det<br />
er netop meriterede kompetencer som er i fokus, ikke blot certifierede kvalifikationer.<br />
Udviklet gennem flere politiske styringsdokumenter fra EU har man siden 2005 samlet såvel<br />
unionens som medlemslandenes fokus omkring et antal nöglekompetencer (EU COM 2005):<br />
“The work on key competences initiated within the ‘Education and Training 2010’ work programme<br />
is of relevance to an European Qualifications Framework. The 2004 Joint Interim Report of the<br />
Commission and Council recommends that this work is taken forward through a set of common<br />
principles and references. Based on the recommendations of a Commission services appointed<br />
working group, 8 different key competences have been identified:<br />
- communication in mother tongue<br />
- communication in another language<br />
- basic competences in maths, science and technology<br />
- digital competence<br />
2
- learning to learn<br />
- interpersonal and civic competences<br />
- entrepreneurship and cultural expression.<br />
These competences should be acquired by the end of compulsory education and training and<br />
maintained through lifelong learning.These key competences have partly been integrated into the<br />
common reference levels and descriptors of an EQF. This applies in particular to ‘learning to learn’,<br />
‘interpersonal and civic competences’, ‘entrepreneurship’ and ‘cultural expression’ which have been<br />
captured within the category ‘personal and professional competences’. Other key competences, for<br />
example language skills, digital skills and maths, science and technology are formulated at a level of<br />
detail more appropriate in national and sectoral frameworks.<br />
The development of an EQF-and in particular the common reference levels and descriptors-illustrates<br />
how the above key competences play an important role at all levels and areas of learning and for<br />
the entire scope of qualifications.<br />
The Council recommendation on key competences planned for 2006 will provide an opportunity to<br />
establish a clear link to and a synergy with the EQF”.<br />
Ikke mindst når det handler om at stimulere evne og vilje til at läre, mellemmenneskelige<br />
kompetencer omkring f.eks. demokratisk medborgerskab og social inkludering eller den<br />
omtalte kreative kompetence bör det väre selvklart at friluftsmuseerne er interessante.<br />
Megen läring på netop friluftsmuseerne kan kendetegnes med Mary Hamiltons vidunderlige<br />
formulering ”accidental learning” (Hamilton 2005). Men hvordan udtrykker vi det<br />
interessante ved friluftsmuseerne? Er problemet i dag ikke, at friluftsmuseerne <strong>–</strong> såvel som<br />
andre museer og for den sags skyld store dele af kulturlivet i övrigt <strong>–</strong> ikke forholder sig til<br />
eller udtrykker sig om egen lärende virksomhed på en måde som den pädagogiske videnskabsbaserede<br />
verden forstår? På regerings-, riksdags-, og departementsniveau er den brede<br />
tänkning omkring lärende for längst kommet i fokus og livslangt lärende er de sidste 5-6 år<br />
også blevet et vigtigt politisk styrbegreb i Sverige (Ekholm & Härd 2000).<br />
Inden for de seneste år har der väret flere initiativer til en kortlägning af det pädagogiske<br />
arbejdes tilstand på museerne i Sverige og i Norden. Nävnes bör indsatserne i svensk<br />
sammenhäng de seneste fem år fra f.eks. Peter Aronsson, Monica Cassel, Eva Insulander,<br />
Berit Ljung, Catarina Lundström og Eva Sjögren.<br />
At der har väret relativt megen fokus på museumspädagogik og andre kulturarvspädagogiske<br />
traditioner og discipliner de seneste år spejler naturligvis at der er ved at ske noget i<br />
museumsverdenen. Det meste af denne litterratur bygger grundläggende på ”best practice”<br />
princippet, hvor der beskrives en räkke eksempler på museumspädagogiske indsatser,<br />
eventuelt med en kobling til hvad en omtalt indsats ”gör ved historien”, altså en analytisk<br />
kritisk holdning omkring den i museumspädagogikken benyttede historieskildring og så andre<br />
mulige historieskildringer. Kun yderst själdent finder man i den hidtidige<br />
museumspädagogiske litteratur noget om hvad museumspädagogikken gör ved den lärende,<br />
ja, ikke så själdent er det faktisk ganske usikkert hvem den lärende egentlig er. Det hörer til<br />
pädagogikkens ABC, at man hele tiden har klart for sig hvem som er målgruppen, hvad som<br />
skal väre det önskede resultat af läreprocessen samt at man kan beskrive den anvendte<br />
pädagogiske metode.<br />
Det er helt afgörende for kulturavspädagogikkens fremtidige udvikling <strong>–</strong> også på<br />
friluftsmuseet <strong>–</strong> at der ofres ressourcer på pädagogikken i samme omfang som på<br />
kulturarven.<br />
3
Når vi friluftsmuseumsfolk har taget denne kritiske holdning til vores kulturarvspädagogiske<br />
arbejde til os, så er det dog også sådan at vi jo alle föler at vi ved ligesåvel som den<br />
ovennävnte litteratur viser, at der helt tydeligt findes pädagogiske muligheder på vores<br />
museer. Mange skoleelever har oplevet friluftsmuseernes muligheder for dels at väre et<br />
komplement til skolen <strong>–</strong> ofte med appel til lidt andre elever end de som enklest nås i<br />
klasseundervisningen <strong>–</strong> dels som lärende miljö for anden läring i forhold til skoleelever i<br />
almindelighed. Men hvordan forholder det sig egentlig med al den anden virksomhed og alle<br />
de andre mennesker end skoleelever som bruger friluftsmuseet? Disse ”almindelige”<br />
besögere har vi ganske länge bundtet sammen og måske höjst interesseret os for om de er<br />
”turister” eller lokale brugere. Erfaringen fra de studier som findes omkring motivationen for<br />
vores ”almindelige” besögere synes i hovedsagen at under strege, at nostalgi er en meget<br />
vigtig faktor for de voksne, samt at denne fölelse af nostalgi hovedsagelig handler om det<br />
tilträkkende ved at genopleve men på den anden side ikke indebärer noget publikumsönske<br />
om at få svundne tiders tilstade tilbage som hverdag (Sandström 2005). Disse besögere bör<br />
vi vide mere om, hvis de skal opfattes som den målgruppe, som friluftmuseet som lärende<br />
virksomhed <strong>–</strong> i den ovennävnte brede betydning af begrebet <strong>–</strong> faktisk når. Man kan<br />
naturligvis välge at sige, at vi önsker en anden målgruppe, en bredere målgruppe eller måske<br />
rette opmärksomheden mod nye målgrupper. Min opfordring er dog at vi först gör os<br />
bekendte med hvilken eller hvilke målgrupper vi faktisk når.<br />
Vi kan i dag beskrive vore besögerere på en typisk sommerdag på friluftsmuseet. I sommeren<br />
2005 har FRI <strong>–</strong> de svenska friluftsmuseernas samarbetsorganisation <strong>–</strong> med velvillig<br />
ökonomisk bistand fra Stiftelsen Framtidens Kultur gennemfört en spörgeskemaundersögelse<br />
på Fredriksdal, Borås, Gamla Linköping og Jamtli. I alt ca. 1.000 svar fik vi ind. De er<br />
gennemgået og selv om vi naturligvis skal väre forsigtige med at läse for meget ind i<br />
tendenserne i blot 1.000 svar, så styrker det udsagnskraften i de forskellige tendenser at de<br />
stort set er identiske for alle fire museer som indgår i undersögelsen, som domineres af<br />
antallet indleverede spörgeskemaer fra to så forskellige friluftsmuseer som Fredriksdal og<br />
Jamtli. Dertil kommer at vi har et andet sammenligneligt materiale, som Statens Kulturråd<br />
har taget frem i forbindelse med undersögelsen af effekten af indförelsen af fri entré på de<br />
fleste statslige museer fra og med nytår 2005. De sammenlignelige oplysninger handler om<br />
karakteriseringen af vores besögere. Det materiale som vi har haft adgang til vedr. de entréfri<br />
museer er dog indsamlet i uge 14 i 2005, dvs. i begyndelsen af april måned. Man kan altså<br />
indvende, at det kan väre behäftet med problemer at sammenligne friluftsmuseernes<br />
publikum midt om sommeren med indendörs Stockholmmuseer i foråret. Der er andre forbehold<br />
af kildekritisk karakter som er väsentlige at have med sig, men et par indikationer<br />
findes dog som peger i retning af, at der formodentlig trods alt kan ses visse holdbare<br />
karakteristika i materialet. Frem for alt gälder det omfatningen af mänd respektivt kvinder<br />
som besöger museerne:<br />
KÖN<br />
Friluftsmuserne Hallwylska Livrustkam.Arkitekturmus. Flygvapenmus.<br />
Mänd 33% 32% 31% 52% 69%<br />
Kvinder 67% 68% 69% 48% 31%<br />
Den könslige sammensätning viser, at to ud af tre besögere er kvinder på både<br />
friluftsmuseerne og på mere traditionelle indendörs kulturhistoriske museer som Hallwylska<br />
4
og Livsrustkammaren. Specialmuseer for traditionelle mandefag som Arkitekturmuseum og<br />
Flygvapenmuseum kan derimod tilträkke mändene. Med museumslandskabet som helhed<br />
bekräftes billedet af, at museerne generelt og altså også friluftsmuseerne er et besögsmässigt<br />
kvindedomäne.<br />
Et andet karakteristika som friluftsmuseerne ikke blot deler med traditionelle<br />
kulturhistoriske indendörs museer men tillige specialmuseer forekommer at väre fordelingen<br />
af besögerne efter födeland. Tilsyneladende spejler museumsbesögernes födelandsbaggrund<br />
ganske vel befolkningssammensätningen, et forhold som måske kan virke overraskende. Vi<br />
skal dog isär i denne sammenhäng huske på, at friluftmuseernes data er indsamlede i<br />
turistsäsonen.<br />
FÖDELAND<br />
Friluftsmuserne Hallwylska Livrustkam.Arkitekturmus. Flygvapenmus.<br />
Sverige 88% 90% 86% 85% 92%<br />
Udlandet 13% 10% 14% 15% 8%<br />
Tilsyneladende er mellem 10 og 15 procent af besögerne födt i udlandet uanset<br />
museumstype. Dog skal naturligvis indskydes det forbehold som ligger i, at der for<br />
friluftsmuseernes vedkommende er tale om at data er indsamlet i turistsäsonen. At i övrigt<br />
Flygvapenmuseum ligger i särklasse lavest i andelen af udlandsfödte blandt besögerne kan<br />
måske forklares ved at dette museum isär appelerer til ”den svenske mand” som har en<br />
svensk militär erfaring.<br />
Friluftsmuseerne var fra starten en type museer, som bar folkeparkstraditionerne i sig og<br />
som tilböd sig som mödepladser for et bredere socialt udsnit af befolkningen end indendörs<br />
kulturhistoriske museer. Friluftsmuseerne var som fänomen en integreret del af den<br />
kulturhistoriske opposition overfor de overklassehistoriske historiefremstillinger. Ikke uden<br />
grund kaldte man fra starten omkring 1900 friluftsmuseerne i Norge og Danmark for<br />
folkemuseer.<br />
Den uddannelsesmässige baggrund hos besögerne i undersögelserne på friluftsmuseerne og<br />
de centrale museer i 2005 viser, at alle museerne i dag svigter i forhold til at appellere til de<br />
med lavere formelt uddannelsesniveau. Eller man kan i det mindste slå fast at<br />
museumsbesögerne ikke uddannelsesmässigt särlig godt spejler den samlede befolknings<br />
uddannelsesmässige sammensätning:<br />
UDDANNELSE<br />
Friluftsmuserne Hallwylska Livrustkam.Arkitekturmus. Flygvapenmus.<br />
Grundskole 27% 15% 13% 6% 26%<br />
Gymnasium 43% 28% 35% 29% 38%<br />
Universitet/ 31% 57% 52% 66% 36%<br />
höjskole<br />
I hele Sverige er det i dag 15 % af befolkningen som har mindst tre års eftergymnasial uddannelse.<br />
Der er tale om betydelige udsving med f.eks. 47% i en traditionel universitetsby som<br />
Lund eller blot 8% i en glesbygdskommune som Ragunda.<br />
5
Men det er signifikant i tallene, at friluftsmusernes besögere har dog alment et lavere uddannelsesniveau<br />
end övrige kulturhistoriske museer. Höjst uddannelsesniveau finder vi hos<br />
besögerne ved et akademisk specialmuseum som Arkitekturmuseum.<br />
Ser vi på museernes besögende ud fra om de kommer alene eller i forskellige typer af<br />
selskab så som familie eller f.eks. turistgrupper tenger sig fölgende billede:<br />
BESÖGSTYPE<br />
Friluftsmuserne Hallwylska Livrustkam.Arkitekturmus. Flygvapenmus.<br />
Alene 7% 9% 11% 17% 6%<br />
Privat selskab 89% 87% 80% 67% 55%<br />
Skolegruppe 1% 3% 3% 9% 1%<br />
Turistgruppe/ 3% 2% 6% 8% 38%<br />
Anden gruppe<br />
Igen her skal der huskes på, at friluftmuseernes data er indsamlet under disse museers traditionelle<br />
höjsäson, altså sommeren hvor skolerne er lukkede og skolebesögene derfor ikke så<br />
mange. I hovedsagen tegner der sig dog et billede af, at museumsbesögerne på brede kulturhistoriske<br />
museer oftest kommer i privat selskab hvilket kan väre familie eller andet selskab.<br />
Ser man endvidere på hvor stor del af de voksne som kommer i selskab med börn, tenger<br />
der sig et billede af at det for friluftsmuseerne oftest er sådan at det nävnte private selskab<br />
man indgår i er familien:<br />
BESÖG MED OG UDEN BÖRN UNDER 15 ÅR<br />
Friluftsmuserne Hallwylska Livrustkam.Arkitekturmus. Flygvapenmus.<br />
Med börn 50% 5% 26% 11% 23%<br />
Uden börn 50% 95% 74% 89% 77%<br />
Blandt de undersögte friluftsmuseer skiller Jamtli sig i övrigt ud gennem at hele 63% af de<br />
voksne besögere kommer i selskab med börn. I undersögelsen af friluftsmuseernes voksne<br />
besögere sommeren 2005 spurgte vi, om hvad der i hovedsagen motiverede deres besög. At<br />
väre udflugtsmål er helt afgörende for friluftsmuseernes attraktoinskraft:<br />
MOTIV TIL BESÖGET PÅ FRILUFTRSMUSEET<br />
Udflugtsmål 54%<br />
Lärende 21%<br />
Börnevenligt 13%<br />
Andet 12%<br />
I denne sammenhäng bekräftes i övrigt at Jamtlis pädagogiske greb med rollespilsaktörer, kulturhistoriske<br />
legeanläg, börneindrettet programvirksomhed osv. har en särlig appel til<br />
börnefamilier. Det var hele 19% af de adspurgte voksne besögere på Jamtli, som valgte at sige<br />
at det var museets börnevelighed som var den primäre besögsanledning, men det skal dog<br />
6
stadig sammenholdes med at det faktisk både på friluftsmuseerne generelt og på Jamtli er<br />
endnu flere <strong>–</strong> nemlig 20-21% - som nävner lärende som det primäre besögsmotiv. Det må<br />
siges at väre bemärkelsesvärdigt, ikke mindst uden for skoleåret og ud fra en formodning om<br />
at begrebet lärende i den brede professionelle betydning ikke er blevet folkeeje endnu.<br />
Af undersögelsen fremgår også at 85% af de voksne besögere har e stor eller endog meget<br />
stor interesse for historie og besöger museer mere end en gang om året. Og de får tydeligvis<br />
deres forventninger til besöget på friluftsmuseet opfyldt. Ikke färre end 71% svarede at<br />
forventningerne opfyldtes ”i höj grad” og 27% fik forventningerne opfyldt ”ganske vel”. De<br />
2% som svarede at de ”knapt” fik deres forventninger opfyldt var nästen udelukkende äldre<br />
teenagere, som også på anden måde gav udtryk for at de var ”tvungne” med på friluftmuseet.<br />
Nuvel, vi har nu etableret en grovskitse vedr. friluftmuseernes såkaldte ”almindelige”<br />
besögere <strong>–</strong> i det mindste om sommeren <strong>–</strong> og vi kan se to väsentlige hovedkarakteristika. De<br />
kan kort sammenfattes som at friluftmuseerne dels har en särlig appel til börn og kvindelige<br />
voksne sammen samt dels at de voksne typisk har et noget bedre uddannelsesniveau end<br />
befolkningen i almindelighed. Vi har altså ikke mindst fået bekräftet den fornemmelse, som<br />
mange friluftsmuseumsfolk har haft ganske länge. Naturligvis vil det väre af interesse for<br />
friluftsmuseerne at få gennemfört en undersögelse med inddragelse af et större materiale,<br />
som tillader at gå mere i dybden med svarene. Men det vil også väre af interesse at arbejde<br />
videre med en sammenligning med forholdene på traditionelle kulturhistoriske museer,<br />
ligesom en sammenligning over landegränserne ville väre nödvendig for at kunne afgöre om<br />
särlige forhold i f.eks. det svenske samfunds sociale, kulturelle og genusrelaterede udvikling i<br />
det 20. århundrede sätter sig spor i friluftsmuseernes publikumsappel.<br />
Men selv med den omtalte indikation af hvilken eller hvilke målgrupper, som friluftsmuseerne<br />
i Sverige rent faktisk når, forekommer der at väre god grund til eftertanke. De naturlige<br />
spörgsmål som rejser sig ud fra et trditionelt pädagogisk perspektiv vil väre relationen<br />
mellem målgruppen og så de to andre dimensioner i pädagogikken, nemlig bestemmelse af<br />
hvad der for denne målgruppe skal väre läringsudbyttet (the learning outcome) af besöget<br />
samt overvejelser vedr. de valgte metoder, greb og teknikker på friluftmuseerne i forhold til<br />
målgruppen.<br />
Friluftsmuseerne må naturligvis også se på de indikerede målgruppebeskrivelser med en vis<br />
selvkritik. Hvad kan der göres for at appellere til et mandligt publikum? Hvad kan der göres<br />
for at få mere socialt og uddannelsesmässigt repräsentative besögere?<br />
Under alle omständigheder er det nödvendigt at friluftsmuseerne <strong>–</strong> som ansvarstagende<br />
lärende miljöer og hvis de vil väre andet end blot komplementäre til den formelle uddannelsessektor<br />
<strong>–</strong> begynder at forholde sig professionelt til sin egen lärende rolle, muligheder og<br />
begränsninger.<br />
-.-.-.-.-.-.-.-.-.-<br />
Litteratur<br />
- Peter Aronsson (2001); ”Kulturmiljöpedagogik <strong>–</strong> en kartläggning”, Centrum för kulturforskning, Växjö<br />
2001<br />
- Peter Aronsson (2004); “Historiebruk <strong>–</strong> att använda det förflutna”, Lund 2004<br />
- Jens Björnavold (2005); ”Towards a European Qualifications Framework for Lifelong Learning”, Glasgow<br />
2005<br />
7
- Monica Cassel (2001); ”Museipedagogik”, Lund 2001<br />
- Commission of the European Communities (2001); “Making a European Area for Lifelong Learning a<br />
Reality”, COM (2001), 678 Final, Brussels 21.11.2001<br />
- Commission of the European Communities (2005); “Commission Staff Working Document <strong>–</strong> Towards a<br />
European Qualifications Framework for Lifelong Learning”, SEC (2005), 957, Brussels 7.7.2005<br />
- Mats Ekholm & Sverker Härd (2000); ”Lifelong Learning and Life wide Learning”, Stockholm 2000.<br />
- Mary Hamilton (2005); ”Just do it: Literacies, everyday learning and the irrelevance of pedagogy”, i<br />
“CRLL <strong>–</strong> Centre of Research in Lifelong Learning <strong>–</strong> Conference Proceedings”, University of Stirling 2005<br />
- Eva Insulander (2005); ”Museer och lärande <strong>–</strong> en forskningsöversikt”, Statens museer för världskultur<br />
& Didaktik Design, Lärarhögskolan i Stockholm 2005<br />
- Jamtli (2006) (udg.); ”Studie över friluftsmusernas besökare sommaren 2005 <strong>–</strong> undersökning finansierat av<br />
Stiftelsen Framtidens Kultur”, Östersund 2006<br />
- Kristian Kristiansen; ”Förslag till institut för kulturarvsforskning”, Stockholm 2006<br />
- Berit Ljung (2004); ”Museipedagogik i Sverige <strong>–</strong> pedagogiska perspektiv”, Lärarhögskolan i Stockholm<br />
2004<br />
- Catarina Lundström (2005); ”Kulturlabbet <strong>–</strong> ett hus och en pedagogisk verksamhet”, Östersund 2005<br />
- David Raffe (2005); ”Qualification Frameworks in Europe <strong>–</strong> Learning across boundaries. Report of the<br />
Glasgow Conference 22-23 September 2005 hosted by the EU Presidency”, Edinburgh 2005<br />
- Erika Sandström; ”På den tiden, i dessa dagar <strong>–</strong> föreställningar om och bruk av historia under<br />
medeltidsveckan på Gotland och Jamtli Historieland”, Östesund 2005<br />
- Eva Sjögren & Catarina Lundström (2001); ”Historia på riktigt <strong>–</strong> arkivpedagogik i praktiken”, Lund 2001<br />
- Stockholms Stad <strong>–</strong> Utrednings- och statistikkontoret (2006a); ”Frientré-reformen på vissa statliga<br />
museer <strong>–</strong> Arkitekturmuseum <strong>–</strong> Resultatsammanställning av publikundersökning under vecka 14 <strong>–</strong> 2005”,<br />
Stockholm 2006<br />
- Stockholms Stad <strong>–</strong> Utrednings- och statistikkontoret (2006b); ”Frientré-reformen på vissa statliga<br />
museer <strong>–</strong>Flygvapenmuseum <strong>–</strong> Resultatsammanställning av publikundersökning under vecka 14 <strong>–</strong> 2005”,<br />
Stockholm 2006<br />
- Stockholms Stad <strong>–</strong> Utrednings- och statistikkontoret (2006c); ”Frientré-reformen på vissa statliga<br />
museer <strong>–</strong> Livrustkammaren <strong>–</strong> Resultatsammanställning av publikundersökning under vecka 14 <strong>–</strong> 2005”,<br />
Stockholm 2006<br />
- Stockholms Stad <strong>–</strong> Utrednings- och statistikkontoret (2006d); ”Frientré-reformen på vissa statliga<br />
museer <strong>–</strong>Musikmuseum <strong>–</strong> Resultatsammanställning av publikundersökning under vecka 14 <strong>–</strong> 2005”,<br />
Stockholm 2006<br />
- Stockholms Stad <strong>–</strong> Utrednings- och statistikkontoret (2006e); ”Frientré-reformen på vissa statliga<br />
museer <strong>–</strong>Armémuseum <strong>–</strong> Resultatsammanställning av publikundersökning under vecka 14 <strong>–</strong> 2005”,<br />
Stockholm 2006<br />
- Stockholms Stad <strong>–</strong> Utrednings- och statistikkontoret (2006f); ”Frientré-reformen på vissa statliga<br />
museer <strong>–</strong>Hallwylska <strong>–</strong> Resultatsammanställning av publikundersökning under vecka 14 <strong>–</strong> 2005”, Stockholm<br />
2006<br />
- Henrik Zipsane (2005a); “The Open Air Museum and its new role as a museum of many cultures”, i<br />
“Papers from 21 st Conference of the European Association of Open Air Museums August 2003 in Scotland”,<br />
Glasgow 2005<br />
- Henrik Zipsane (2005b); “Friluftsmuseerne som nationalismens monumenter”, i ”RIG <strong>–</strong> kulturhistorisk<br />
tidsskrift”, nr. 1, Lund 2005<br />
- Henrik Zipsane (2005c); “Lifelong Learning in Open Air Museums - A fascinating part to play in<br />
Europe”, i “Papers from 22 nd Conference of the European Association of Open Air Museums August 2005 in<br />
Finland”, under publicering<br />
- Henrik Zipsane (2005d); “Refugees at the Open Air Museum: the museum as a place for informal<br />
lifelong learning. A case study”, i “Making Knowledge Work <strong>–</strong> International Conference <strong>–</strong> Conference<br />
Proceedings”, University of Stirling 2005<br />
8