Lydmanual - Aalborg Bibliotekerne

Lydmanual til
BiBLiotekernes
Lydidentitet

Side 2
Lydmanualens målsætning:
• At beskrive og kommunikere den udviklede lydidentitet
• At dokumentere udviklingsprocessen for lydidentiteten
• At beskrive hvilken strategi og koncept, der ligger til grund for det lyddesign og musik, som er udviklet som en
del af bibliotekernes lydidentitet
• At forstærke brandet, kommunikationen i virtuelle og fysiske rum såvel som på digitale platforme med brug af
lyd og musik
• Implementeringsvejledning
Lydmanualens indhold:
Bibliotekernes lydidentitet kan fremadrettet inddeles og håndteres i tre kategorier for at skabe homogenitet, kontinuitet
og genkendelighed:
• Bibliotekernes lydlogo (kernen i identiteten)
• Bibliotekernes musik: tilpasninger, varianter og lydeffekter
• Bibliotekernes stemme: Speakerprofil og retningslinjer
en LydmanuaL er det operationelle værktøj, der sikrer
konsistens i implementeringen af bibliotekernes lydidentitet
indholdsfortegnelse
1. Om projektet side 3
2. Lydbranding side 4
3. Bibliotekernes lydidentitet side 5
4. Bibliotekernes brand side 5
5. Bibliotekernes lydkatalog side 6
6. Implementering side 7
7. Speakerguide og stemmeprofil side 10
8. Formalia side 11

1. om projektet
Formål
Antallet af åbne delvist selvbetjente biblioteker vokser hastigt. Når personalet ikke er til stede og brugerne på egen
hånd, understreges behovet for at finde andre veje til at udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud, formidle personligt
og ikke mindst at skabe en hyggelig stemning.
Det er kendt viden, at markedsføring dels bør tænkes strategisk og dels bør henvende sig til alle kundens sanser,
men bibliotekerne har en lang tradition for at holde sig til det skrevne ord i formidlingen af bibliotekets tilbud. Der
er brug for nye veje til at nå de kunder vi ikke mere møder personligt.
Dette sættes der fokus på i projektet ”Hvordan lyder biblioteket?”, hvor vi sammen med et professionelt lydbrandingfirma
har udviklet en lydidentitet til - især de åbne – biblioteker i region Nordjylland. Lydidentiteten kan bruges i
formidlingen af bibliotekets tilbud såvel fysisk som online og i markedsføringssammenhænge.
Med få justeringer vil lydidentiteten kunne blive et ”hørbart” brand for bibliotekerne på landsplan.
organisation
Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier og er et samarbejde mellem Hjørring Bibliotekerne,
Brønderslev Bibliotek, Jammerbugt Bibliotekerne og Aalborg Bibliotekerne. Lydbrandingfirmaet Sonic Minds har
været ekstern samarbejdspartner.
Eksterne testdeltagere har været Sæby Bibliotek, Nørager Bibliotek, Langå Bibliotek og Harlev Bibliotek.
Projektets løbetid: 1. februar – 30. november 2011
Side 3

Side 4
2. Lydbranding
Lydbranding handler om at:
• bruge lyd og musik strategisk til at forstærke bibliotekernes brandkommunikation
• skabe en lydidentitet, dvs. en lyd som bibliotekerne kan genkendes på og som bruges kontinuerligt over
tid på tværs af berøringsflader.
Et lydlogo er det samme som en jingle eller kendingsmelodi. Kendte eksempler på lydlogoer er fx McDonald’s lydlogo
”I’m lovin it”, Føtex’ ørehænger ”Vi gør mere for dig” eller endda Hjemis-bilens klokke.
Målet med at bruge et lydlogo er at øge genkendeligheden på tværs af medier og kommunikationskanaler – en lyd
som brugere, medarbejdere og samarbejdspartnere vil forbinde med Bibliotekernes brand. Lydlogoet er med andre
ord en koncentreret lydlig og symbolsk afspejling af Bibliotekernes brandprofil
en Lydidentitet er den lyd, som bibliotekerne kan genkendes på.
al musik og lyd, som Bibliotekerne i region nordjylland anvender i sin kommunikation
og markedsføring, danner tilsammen bibliotekernes lydidentitet
et LydLogo er en
kort genkendelig
lydsignatur

3. Bibliotekernes lydidentitet
Formålet med bibliotekernes lydidentitet er:
• at understøtte formidlingen i de åbne biblioteker
• at fungere som stemningsskabende element i de åbne biblioteker
• at skabe tryghed, genkendelse og klarhed hos brugerne
• at styrke medarbejdernes og brugernes følelse af, hvad biblioteket står for
• at forstærke bibliotekernes brand og kommunikation
Bibliotekernes lydidentitet består af:
• Lydlogo (intro til film/podcasts, reklameindslag, annonceringer m.v.)
• Instrumentalnummer (baggrundsmusik)
• Ventemusik (til telefonsystemet)
• Underlægningsmusik (til digitale medier)
• 4 æstetiske lydoplevelser
• 10 interaktionslyde (til transaktionsprocesser; selvbetjeningsautomat, kortlæser osv.)
Bibliotekernes musik er genkendelig musik, som tager udtryksmæssigt udgangspunkt i lydlogoet. Musikkens formål
er sammen med lydlogoet at øge genkendeligheden og på tværs af medier og kommunikationskanaler og på den
måde skabe uniformitet i bibliotekernes auditive kommunikation.
4. Bibliotekernes brand
I samarbejde med Sonic Minds er vi gennem kreative workshops og faglige diskussioner om bibliotekernes værdier,
image og services kommet frem til en række værdiord, som tilsammen ligger til grund for det musikalske udtryk og
design i lydidentiteten.
Det musikalske udtryk bør til hver en tid være forankret i nedenstående brandudtryk og værdiord, som er kernen i
identiteten.
det mangfoldige og skæve kulturhus
Biblioteket skal fremstå som… uden at være…
Et mødested med summen af liv
Netværk og fælleskab
Legende og levende
Tivoli
For institutionsagtigt
Kantet og skævt Nichepræget
Uhøjtideligt og sjovt
Moderne
Mangfoldigt kulturhus
Inspirerende
Seriøst
Personligt og trygt
Et værtskab
Et sted med plads til holdninger
Tivoli
Traditionsløst
Forbudszoner
Side 5

Side 6
Hist Hvor vejen sLår en Bugt
Sangen ”Hist hvor vejen slår en bugt” udgør kernen i
bibliotekernes lydidentitet. Sangen er et symbol på den
danske kulturskat. Udtryksmæssigt er “Hist hvor vejen slår
en bugt” kendetegnet ved sin uhøjtidelige og legende
karakter. En karakter som benævnt er vigtige bestanddele i
bibliotekernes brandegenskaber.
Man kan selvfølgelig ikke skille teksten fra melodien selv
om den ikke er med i selve lydlogoet. Ud over sin kantede
munterhed associerer melodien naturligt til tekstens
beskrivelse af det skæve og spøjse hus, som bliver lydidentitetens
billede af bibliotekerne.
Melodien skaber genkendelighed. H. C. Andersens
“Hist hvor vejen slår en bugt” er en meget almen kendt
sang bl.a. i sin egenskab som børnesang.
5. Bibliotekernes lydkatalog
Den vil derfor skabe en umiddelbar genkendelighedsreaktion,
når bibliotekerne bruger den som lydsignatur.
Melodien udtrykker mangfoldighed. At en lydidentitet
besidder både digitale elementer, beat og elektroniske
samples sammen med referencen til den danske historie
og litteratur ved brug af H.C. Andersens folkelige børnesang
”Hist hvor vejen slår en bugt” vidner om, at bibliotekerne
spænder bredt.
Melodien er et kvalitetsstempel. Det spiller en væsentlig
rolle for bibliotekerne, at det er lige netop H.C. Andersen,
der har skrevet teksten til melodien, da hans person og
betydning i ind- og udland forbindes med bibliotekernes
virke og identitet.
Hist, hvor vejen slår en bugt
tekst: H. C. andersen, 1829
melodi: j. C. gebauer, 1846
Hist, hvor vejen slår en bugt,
ligger der et hus så smukt -
hist, hvor vejen slår en bugt,
ligger der et hus så smukt,
væggene lidt skæve stå,
ruderne er ganske små,
døren synker halvt i knæ,
hunden gøer, det lille kræ,
under taget svaler kvid're,
solen synker og så vid're.
På www.aalborgbibliotekerne.dk/lydidentitet kan man hente de lydfiler, vi har fået
produceret. Filerne kan hentes og benyttes gratis.
Hvis nogen ønsker at bruger lydidentiteten, vil vi gerne have feedback fra jer
det er vores måL at Lydidentiteten kan BLive et
nationaLt auditivt Brand For BiBLiotekerne

6. implementering
Lydstrategisk overblik
Oversigt over bibliotekernes auditive berøringsflader, hvor lydidentitens bestanddele bør implementeres for at få
den genkendelighed, uniformitet og dermed den største effekt af lydbrandet.
Lukkebesked (1)
Højtalersystem
Overgang ml.
betjent og
selvbetjent
åbningstid (1)
Playliste (4)
Lydoplevelse (5)
Reklameindslag (3)
Skærme/ hjemmeside
Podcast (3)
Video (3)
Interaktionslyde
(6)
Bibliotekets lydidentitet
Figuren ovenfor illustrerer de sammenhænge, lydidentiteten kan indgå i.
Lydidentitetens anvendelse
Lydidentitens bestanddele er udviklet specielt til forskellige funktioner; i telefonsystemet, til podcasts, som baggrundsmusik
i biblioteksrummet osv. For at sikre genkendelighed, uniformitet og dermed den største effekt af
lydbrandet i implementeringen, er der nogle retningslinjer, man bør være opmærksom på.
retningslinjer for brug af lydidentiteten:
Telefonsystem
Velkomst (1)
Ventemusik (2)
• Lydlogoet isoleret som lydsignatur:
Kan bruges som velkomstlyd til højtalerudkald eller som intro- eller outrolyd til fx film, podcasts eller reklameindslag.
• Lydlogoet integreret i bibliotekernes musik:
Melodilinjen og lyddesignet fra lydlogoet integreres i længere musikstykker, kan anvendes som ventemusik,
mobilringetoner, underlægningsmusik, film eller intro- og outromusik til arrangementer osv.
• Ny musik bør produceres og tilpasses til den sammenhæng, den indgår i
• Musikken bør altid understøtte bibliotekernes brand(udtryk)
Selvbetjenings-
automat
Typer af lyd/musik:
Kortlæser Gates
Interaktionslyde (6)
1. Lydlogo
2. Ventemusik
3. Underlægningsmusik
4. Instrumentalnummer
5. Æstetiske lydoplevelser
6. Interaktionslyde
Man må med udgangspunkt i lydidentiteten lokalt gerne udarbejde sine egne lydproduktioner.
Lydavis Mobil
Side 7

Side 8
anvendelse af baggrundsmusik
Formålet med baggrundsmusik i det åbne bibliotek, er at skabe en hyggelig stemning når der ikke er personale
til stede og brugerne på egen hånd. Vi har udviklet et instrumentalnummer med udgangspunkt i lydlogoet, som
sammen med andet ”kommercielt” musik kan indgå i en playliste. Instrumentalnummeret skaber genkendelse og
sammenhæng til lydidentiteten generelt.
MUSIK i den ubetjente åbningstid kan bruges til at markere forskellen
mellem betjent og ubetjent åbningstid på det åbne bibliotek
Playlisten er soundtracket til “det åbne bibliotek” og bør i sin sammensætning afspejle den mangfoldighed som
biblioteket repræsenterer. Den fungerer samtidig som et samlet udtryk og bør ikke være for kaotisk eller usammenhængende.
Den skal med andre ord være rigtigt sammensat, kombinere den rigtige musik i den rigtige rækkefølge
og i de rigtige mængder. Den valgte musik behøver ikke repræsentere en genre men kan indeholde elementer af
klassisk, rock, pop, jazz og folk.
udvælgelseskriterier af baggrundsmusik:
Musik, der indgår i en playliste og fungerer som baggrundsmusik i det åbne bibliotek, bør udvælges efter nedenstående
kriterier. Alle værker bør vurderes efter og stemme overens med bibliotekernes værdiord/brandudtryk
under punkt 4.
• tempo: Medium - oplevelsen af tempo må ikke være at det er langsomt og søvndyssende, men skal der imod
have et bevægeligt men ikke for hurtigt og stressende udtryk.
• genre: Ambient, pop, instrumentalmusik og easy-listening. Lettere klassiske værker kan indgå i mindre grad.
• instrumentation: Blød og uden meget fremtrædende vokal. Der må gerne med elektroniske/moderne elementer
i kombination med akustiske instrumenter.
3 eksempler fra playlisten
sting: Fragile (fra albummet ”Living sea”)

sting: Fragile (fra albummet ”Living sea”)
Brandudtryk: Fællesskab, levende, seriøse, personlige og trygge.
Et af Stings mest kendte “vokalnummer” i instrumentaludgave med det rigtige arrangement. Fragile er en
klassiker. Godt tempo.
http://www.bibzoom.dk/m/Sting/The-Living-Sea/?sku=834326
trentemøller: miss you (fra albummet ”Last resort”)
Brandudtryk: Det moderne, skæve og kantede.
Nummeret er dansk electronica. Som meget andet electronica, er det en smule mørkt og køligt, men
uden at blive for fremmedgørende.
http://www.bibzoom.dk/m/Trentem%C3%B6ller/The-Last-Resort/?sku=10352101
yann tiersen: amelie fra montmartre(soundtrack): La valse d'amélie (version orchestre)
Brandudtryk: Tradition, moderne.
Instrumentalmusik, der trækker på klassiske traditioner, men med moderne tilsnit I harmonikken.
http://www.bibzoom.dk/m/Yann-Tiersen/Amelie-From-Montmartre/?sku=4918247
Der er indgået aftale med Koda om afspilning af musik på bibliotekerne
anvendelse af underlægningsmusik
Underlægningsmusik kan bruges i podcasts, til billedserier på storskærme, film eller radioindslag og er tænkt som et
stemningsskabende element, der understøtter formidlingen.
Underlægningsmusikken er en del af bibliotekernes lydidentitet og bør anvendes i sammenhæng med denne.
anvendelse af ventemusik
Formålet med ventemusik i telefonsystemet er at gøre det til en god oplevelse, hvis der er ventetid. I nummeret
gentages det samme stykke flere gange med små variationer; det er for at give brugerne lyst til at høre mere og
flytte fokus fra ventetiden.
Musikstykket kan bruges i en hvilken som helst ventesituation.
Ventemusikken er en del af bibliotekernes lydidentitet og bør anvendes i sammenhæng med denne.
Side 9

Side 10
anvendelse af æstetiske lydoplevelser
Der er udviklet fire forskellige æstetiske lydoplevelser: ”Debat”, ”Mangfoldighed”, ”Summen af liv” og ”Udvikling”. Stykkerne
er lydlige symboler på alt den viden, bibliotekerne rummer og den demokratiske grundtanke, bibliotekerne bygger
på.
Forventningen er ikke at folk nødvendigvis skal kunne lide dem. Det er lidt som med et maleri: det er forskelligt hvad
folk associerer til og får ud af det. Lydoplevelserne iscenesætter en stemning og sætter måske nogle tanker i gang hos
modtageren.
Lydoplevelserne er en del af bibliotekernes lydidentitet og bør anvendes i sammenhæng med denne. De er ikke udviklet
med henblik på at blive afspillet gentagne gange efter hinanden, men som enkeltstående lydoplevelser eller små
happenings i biblioteksrummet, der er en oplevelse i sig selv eller danner ramme om et arrangement.
7. speakerguide og stemmeprofil
Når der laves forproducerede speaks eller live annoncereringer, bør udtrykket i speaket altid matche bibliotekernes
brandudtrykslinjer som beskrevet under punkt 4.

udvælgelse af speaker
8. Formalia
Step 1
Step 2
Step 3
Step 4
Step 5
Step 6
Bibliotekernes Lydidentitet er produceret af Sonic Minds på bestilling af bibliotekerne i Region Nordjylland 2011.
“Hist hvor vejen slår et bugt” som udgør lydidentitetens musikalske kerne er komponeret af J. C. Gebauer i 1846
med tekst skrevet af H. C. Andersen i 1829.
Alle instrumenter er programmeret, designet og spillet af Flemming Olsen.
Musikkonsulenter og producere: Nicolai Abrahamsen & Daniel Schougaard
Bibliotekerne i Region Nordjylland har tidsubegrænset brugsret til lydidentitetsproduktionerne i alle lande og i alle
medier og kan frit tillade, at den bruges af andre biblioteker og institutioner uden videre tilladelse fra Sonic Minds.
Ophavsretten ligger hos Sonic Minds.
Definér indhold, formål og målgruppe
Skriv et udkast til det der skal speakes
Beskriv hvilket udtryk der skal speakes i
Uevælg 3-4 testspeak, hvor speakerrens stemme matcher
målgruppen på køn, alder, udtryk og beskedens indhold
Evaluér hver enkelt speaker i forhold at matché brandudtrykspunkterne
pnk. 6-10
Udvælg 2 af speakerne til at lave en prøveindtaling af
den ønskede tekst på baggrund af beskedens formål, det
beskrevne udtryk og bibliotekernes brandudtryk
vi hører gerne fra biblioteker, der gør brug af bibliotekernes lydidentitet. send gerne en mail til
projektleder Line Hoffgaard på LeH-kultur@aalborg.dk eller ring på tlf.nr.: 99 31 43 51.
Side 11

Udarbejdet november 2011
Projektleder Line Hoffgaard, Aalborg Bibliotekerne
Projektdeltager Frank Helenius, Aalborg Bibliotekerne
Projektdeltager Paul Nørgaard Andersen, Brøndslev Bibliotek
Sonic Minds