PDF-format

28
> A:=; b:=;
⎡ ⎤
1 2
A := ⎣ 1 3 ⎦
2 5
⎡ ⎤
1
b := ⎣ −2 ⎦
2
> løs:=LeastSquares(A,b);
8
løs :=
−3
Vi kan få fejlens størrelse i de enkelte ligninger som følger:
> A.løs-b;
Vi skulle måske lige vise at LinearAlgebra også kan regne med andet end tal i matrixelementerne:
⎡
⎣
> A:=; b:=; løs:=LinearSolve(A,b); eval(løs,a=1);
a 2
A :=
1 3
b :=
1
−2
⎡
7
⎤
⎢
løs := ⎢ 3 a − 2
⎣ 2 a + 1
−
3 a − 2
7
−3
⎥
⎦
> restart;
18 Grafer for funktioner
1
1
−1
I dette afsnit vil nogle af mulighederne for at lave grafer i Maple blive illustreret. For en mere fuldstændig beskrivelse
af de enkelte funktioner og især af de mange varianter man har muligheder for at angive med specielle koder henvises
til Maples hjælpefunktion. Da grafer fylder meget vil noteforfatteren af hensyn til at holde sidetallet nede i flere af de
følgende eksempler forsøge at vise flere faciliteter på en gang.
For det første skal det nævnes at man blot ved at højreklikke på resultatet af en beregning hvis resultat er et udtryk
får en menu frem hvorfra det er muligt at få lavet en graf af den funktion udtrykket repræsenterer. For det andet er
det i vid udtsrækning muligt at tilpasse sine grafer ved at højreklikke på dem og bruge den fremkomne menu. Alle
tilpasninger kan man også få ved at angive specielle koder i selve kaldet af funktionen der tegner grafen. Denne tilgang
er en fordel hvis man gerne vil have den samme tilrettede graf hver gang man udfører arbejdsarket og ikke ønsker at
starte forfra i menuerne hver gang. Da der er myriader af specielle koder til at vælge skrifttyper, farver, koordinatakser
og så videre kan de ikke alle beskrives her, så som nævnt oven for henvises til online-hjælpen.
Den basale funktion til at få tegnet en 2D graf hedder plot. Man kan kalde den simpelt hen med en funktion af én
variabel og et interval funktionen skal tegners for:
> plot(sin,0..2*Pi);
⎤
⎦