PDF-format

1, 2 x + 3, d
dx h(x)
Tilsvarende er det muligt i en liste at indeksere sig frem til enkelte elementer eller dellister:
> liste1[3];
> liste1[1..2];
c
[a, b]
Indeksering kan også anvendes på mængder, men da rækkefølgen af elementer ikke bevares har elementerne altså
ikke nødvendigvis den samme plads som da man tastede mængden ind:
> mængde1[2];
> mængde1[3..4];
2
{a, b}
Man kan få antallet af elementer i en liste eller mængde med funktionen nops samt få en sekvens af elementerne
med funktionen op:
> nops(liste1);
> nops(mængde2);
> op(liste1);
> op(mængde2);
4
4
a, b, c, d
1, 2 x + 3, x, d
dx h(x)
Ved at angive et indeks (enkelt eller interval) som første argument til op kan man nøjes med at udtage et enkelt
element eller en delsekvens:
> op(2..3,liste1);
b, c
De to funktioners navne kræver en forklaring. Navnet nops står for “number of operands” og navnet op står for
“operand(s)”. Det er fordi de to funktioner faktisk opererer på alle slags udtryk og anvendes af Maple til at tælle
henholdsvis uddrage deludtryk med. For eksempel:
> udtryk:=3*x^2-10*x+1;
> nops(udtryk);
> op(udtryk);
> op(2,udtryk);
udtryk := 3 x 2 − 10 x + 1
3
3 x 2 , −10 x, 1
−10 x
Operanderne i et liste- eller mængdeudtryk er simpelt hen listens eller mængdens elementer, så derfor kan de to
funktioner bruges med lister til at tælle og udtage elementer (det sidste kan man nu også gøre med et indeks). Bortset
fra anvendelse med lister og mængder kan man altså bruge de to funktioner til at udtage deludtryk til videre beregning,
for eksempel hvis man ønsker at forsimple et enkelt led i et større udtryk. Ud over dette har man nok kun brug for de
to funktioner hvis man ligefrem programmerer i Maple.
Man kan anvende de sædvanlige operationer på mængder så som foreningsmængde (union), fællesmængde (intersection)
og mængdedifferens:
> {1,2,3} union {3,4,5};
{1, 2, 3, 4, 5}
> {1,2,3} intersect {3,4,5};
{3}
13