Videnskabsteori og pædagogiske grundsyn
Videnskabsteori og pædagogiske grundsyn
Videnskabsteori og pædagogiske grundsyn
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
© Maria-Christina Secher Schmidt<br />
• Ontol<strong>og</strong>i er læren om verdens beskaffenhed,<br />
• mens epistemol<strong>og</strong>i er benævnelsen for læren om<br />
vores erkendelse, dens natur <strong>og</strong> grænser.<br />
De forskellige antagelser om verdens beskaffenhed<br />
kommer til at øve indflydelse på den måde vi<br />
producerer viden, <strong>og</strong>så selvom vi ikke er os det<br />
bevidst
• For at få indsigt i hvilke konsekvenser det har for<br />
vores dagligdag <strong>og</strong> arbejde, at vi tænker <strong>og</strong><br />
handler som vi gør<br />
• For at skærpe blikket for hvilke alternativer der<br />
er.<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
© Maria-Christina Secher Schmidt<br />
Forskellige opfattelser af:<br />
• Forklaring<br />
• Rationalitet<br />
• Objektivitet
• Hvad er viden - hvordan skaber vi viden?<br />
• Findes der objektiv viden?<br />
• Hvad styrer mennesket - fornuft eller<br />
følelse?<br />
• Hvordan er relationen mellem individ <strong>og</strong><br />
samfund - hvad påvirker hvad?<br />
• Eksisterer verden i sig selv – eller er den<br />
n<strong>og</strong>et vi konstruerer?<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
• Interessen ligger i det tilstedeværende, det positive<br />
forekommende<br />
• Der findes sand <strong>og</strong> objektiv viden<br />
(naturvidenskabelig ideal)<br />
• Sandhed kan etableres gennem observation <strong>og</strong><br />
l<strong>og</strong>iske tankerækker<br />
• Gennem kvalitative metoder studeres det sociale<br />
som objekter (repræsentativt ideal)<br />
• Erkendelsesinteressen ligger i at kunne styre <strong>og</strong><br />
forudsige hændelser<br />
• Videnskab <strong>og</strong> politik kan (<strong>og</strong> bør) holdes adskilt<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
• Tekstfortolkning, lever sig ind i intentionen<br />
• Erkendelse sker ved at man sætter sine for-domme<br />
på spil (åndsvidenskabeligt ideal)<br />
• Den hermeneutiske cirkel: del <strong>og</strong> helhed er<br />
gensidig afhængig. (For-forståelse, dial<strong>og</strong> & ny<br />
forståelse)<br />
• Gennem kvalitative metoder bliver forståelse<br />
mulig<br />
• Sandhed er en fusion af forståelseshorisonter<br />
• Erkendelsesinteressen ligger i at kunne anvise<br />
hvad der er (praktisk) fornuftigt<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
• Det virkelige (<strong>og</strong> virkende) er ikke den subjektive<br />
bevidsthed eller erfaring<br />
• Subjektet er styret af ubevidste strukturer som<br />
determinerer <strong>og</strong> begrænser menneskelig handling<br />
• Subjekter har derfor ikke en fri vilje<br />
• Metoden er at påvise at hændelser kan analyseres<br />
som re-præsentationer af samme system, eks. at<br />
anskueliggøre ubevidste gentagelsesmønstre<br />
• Erkendelsesinteressen er drevet af at ville kunne<br />
forklare <strong>og</strong> kritisere begivenheder<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
• Verden (<strong>og</strong> viden) er ikke bare, den eksisterer ikke<br />
uafhængigt af det erfarende subjekt. Tværtimod er<br />
den er socialt konstrueret – menneskeskabt <strong>og</strong><br />
relationel<br />
• Samfundet skabes gennem spr<strong>og</strong>et (<strong>og</strong> handlinger)<br />
• Viden er ikke objektiv i naturvidenskabelig<br />
forstand, men skabt på baggrund af værdier <strong>og</strong><br />
interesser<br />
• Metoden er at de-konstruere diskurser <strong>og</strong><br />
praksisformer<br />
• Erkendelsesinteressen er drevet af ville synliggøre<br />
at det kunne være anderledes<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
• Teorierne vægter struktur/aktør-tilgange<br />
forskelligt<br />
• De er uenige om hvorvidt viden er<br />
objektiv/subjektiv forankret<br />
• De har divergerende syn på viden-skabernes<br />
funktion <strong>og</strong> forpligtigelse<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
© Maria-Christina Secher Schmidt<br />
Hvad betyder det for måden vi er<br />
sammen med børn <strong>og</strong> det vi gerne vil<br />
lære dem?<br />
Hvad siger din sidemand?
• 1. Runde: Diskuter i grupper på 4 hvad I mener er<br />
på spil i Oles situation – <strong>og</strong> hvad der bør gøres<br />
• 2. Runde: Påtag jer den udleverede rolle <strong>og</strong> deltag<br />
i personalemødet<br />
• 3. Runde: Analyser de divergerende positioner<br />
som I har været vidne til. Redegør for<br />
sammenhængen mellem de forskellige<br />
problemidentifikationer <strong>og</strong> de pædag<strong>og</strong>iske<br />
handlestrategier<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
© Maria-Christina Secher Schmidt<br />
Individet formes af<br />
samfundet<br />
objekt<br />
Individet påvirkes gennem<br />
straf <strong>og</strong> belønning<br />
Hvad børnene<br />
skal lære er<br />
defineret af<br />
magthaverne<br />
Eksempelvis Behaviorisme (Skinner), Det nye højre (Bertel Haarder,<br />
Margaret Thatcher)
© Maria-Christina Secher Schmidt<br />
Individet indvirker på det<br />
sociale <strong>og</strong> fysiske miljø<br />
subjekt<br />
Individet realiserer indre<br />
kræfter<br />
Eksempelvis Rousseau, Dewey, Steiner, Neill, Freinet<br />
Refleksiv individualisme: Giddens, Ziehe<br />
Den vigtigste er<br />
børnenes<br />
selvrealisering<br />
& emotionelle<br />
udvikling
© Maria-Christina Secher Schmidt<br />
Individet påvirkes <strong>og</strong><br />
ændres af omgivelserne<br />
objekt<br />
subjekt<br />
Individet påvirker <strong>og</strong><br />
ændrer selv omgivelserne<br />
Børn skal lære at<br />
forholde sig<br />
kritisk & aktivt<br />
til den verden de<br />
er en del af<br />
Eksempelvis: Frigørende pædag<strong>og</strong>ik (Freire), (Kritisk erfaringspædag<strong>og</strong>ik<br />
(Negt, Illeris)) Virksomhedsteori (Vygotsky), Kritisk psykol<strong>og</strong>i (Lave,<br />
Højholt, Drejer), Prakseol<strong>og</strong>i (Mathiesen, Bourdieu)
Pædag<strong>og</strong>isk<br />
teori<br />
Videnskabs<br />
ideal<br />
Menneskesyn<br />
Samfundssyn<br />
Dannelsesideal<br />
Arbejdsform/<br />
lærerrolle<br />
Pædag<strong>og</strong>isk<br />
mål<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt<br />
Indlæringspæd./<br />
pæd.realisem<br />
Naturvidenskab<br />
Mensk. er produkt af<br />
sine omgivelser<br />
Konsensus-opfattelse<br />
Hierarkisk<br />
Material dannelse<br />
Deduktivt via<br />
klasseundervisning<br />
Skulptøren<br />
Tilpasning: bestemte <strong>og</strong><br />
målbare kundskaber,<br />
paratviden <strong>og</strong> kanon<br />
Vækstpæd./pæd.humanis<br />
me<br />
Åndsvidenskab<br />
Mensk. er et frit<br />
vælgende subjekt<br />
Harmoniopfattelse<br />
Individualistisk<br />
Formal dannelse<br />
Induktivt via<br />
individualiseret<br />
emnearbejde<br />
Coacher<br />
Udfoldelse: harmoni,<br />
glæde, selvstændighed,<br />
kreativitet<br />
Dialektisk pæd./kritisk pæd.<br />
Samfundsvidenskab<br />
Mensk. er et samfundsskabt<br />
objekt <strong>og</strong> et<br />
samfundsskabende subjekt<br />
Konfliktopfattelse mellem<br />
samfundsklassernes<br />
forskellige interesser<br />
Kategorial dannelse<br />
Det eksemplariske via<br />
problemorienterede,<br />
deltagerstyrende<br />
projektarbejde i grupper<br />
Med- <strong>og</strong> modspiller<br />
Frigørelse: indsigt i<br />
samfundsmæssig<br />
virkelighed for at kunne<br />
udfordre eksisterende<br />
(magt)strukturer
• Diskuter hvilket syn I har på hvordan viden<br />
bliver produceret <strong>og</strong> med hvilket formål<br />
(erkendelsesinteressen)<br />
• Hvilke faktorer har størst indflydelse på det<br />
der sker i klasserummet – <strong>og</strong> hvordan (jf.<br />
figur 4.3 i Imsen s. 113)<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
• Diskuter hvorvidt mennesket er ondt/godt,<br />
passivt/aktivt af natur, om udvikling sigter mod<br />
faste mål eller ej, om samfundsopbygningen skal<br />
rettes mod individet eller kollektivet (jf. Imsen s.<br />
90-92)<br />
• Tag udgangspunkt i de tanker I har om et planlagt<br />
(eller praktiseret) undervisningsforløb. Hvilket<br />
pædag<strong>og</strong>isk <strong>grundsyn</strong> sigter I mod? Hvilke<br />
konkrete tegn tror I man kan observere i klassen,<br />
når det lykkes jer at praktisere jeres idealer?<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
• Bisgaard, N. J. (red.) 1998: Pædag<strong>og</strong>iske teorier<br />
• Hansen, M. mfl. 1997: Psykol<strong>og</strong>isk -pædag<strong>og</strong>isk ordb<strong>og</strong><br />
• Hiim, H. & E. Hippe 1993: Læring gennem oplevelse, forståelse<br />
<strong>og</strong> handling. En studiehåndb<strong>og</strong> i didaktik (især kap. 1)<br />
• Jacobsen, B. mfl. 1999: <strong>Videnskabsteori</strong><br />
• Lübcke, P. (red.) 1994: Politikkens filosofi leksikon<br />
• Olsen, P. B. & K. Pedersen 1997: Problemorienteret<br />
projektarbejde – en værktøjsb<strong>og</strong> (især kap. 9)<br />
…<strong>og</strong> på det kongelige bibliotek er der 596 titler hvor<br />
ordet videnskabsteori indgår<br />
© Maria-Christina Secher Schmidt
Change language