“Kastbjerg-Bønnerup” - Norddjurs Kommune
“Kastbjerg-Bønnerup” - Norddjurs Kommune
“Kastbjerg-Bønnerup” - Norddjurs Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Indsatsplan for<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
<strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
JULI 2006<br />
En plan for sikring af<br />
drikkevandsinteresser<br />
ÅRHUS AMT<br />
NATUR OG MILJØ
Udgiver: Århus Amt<br />
Natur og Miljø<br />
Lyseng Allé 1<br />
8270 Højbjerg<br />
Tlf. 89 44 66 66<br />
Udgivelsesår: 2006<br />
Titel: Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
ISBN<br />
Elektronisk udgave: 87-7906-371-3<br />
Redaktion: Jens Østerby Hansen,<br />
Eike Stubsgaard, Peter Jespersen,<br />
Karin Hvidberg Nilsson,<br />
Niels Cajus Pedersen, Nikolaj Ludvigsen,<br />
Helle Larson, Erling Fuglsang og Morten Jespersen<br />
Lay-out: Kirsten Lavtsen<br />
Sideantal: 40 sider<br />
Oplag: Trykkes efter behov<br />
Kort: Grundmateriale:<br />
KMS Copyright
Forord<br />
Indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup er en plan for, hvordan grundvandet i indsatsområdet kan<br />
beskyttes, så drikkevandsinteresserne sikres.<br />
Formålet med planen er både at beskytte nuværende vandindvinding og bevare grundvandsressourcen<br />
for kommende generationer.<br />
Grundvandet skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af menneskelig aktivitet, og grundvandet<br />
skal beskyttes mod menneskelig aktivitet. Dette er målsætningen for grundvandsbeskyttelsen<br />
i amtets regionplan, og det er også den overordnede målsætning i indsatsplanerne.<br />
Indsatsplanen indeholder de indsatser, der skal gennemføres i indsatsområdet. Desuden er der<br />
angivet retningslinier for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at<br />
gøre. De ønskede indsatser kan imidlertid være underlagt økonomiske, lovgivningsmæssige og<br />
tekniske/faglige begrænsninger. Indsatsen, der sikrer drikkevandsinteresserne i det aktuelle indsatsområde,<br />
vil derfor kunne afvige fra Regionplanens målsætning.<br />
Da vandforsyningsstrukturen m.m. vil ændres med tiden, må indsatsplanen være en plan under<br />
stadig udvikling. Der vil derfor være behov for en løbende opfølgning af planen. Det kan, f.eks.<br />
ved større ændringer i indvindingsstrategi eller markante forringelser af vandkvaliteten, blive nødvendigt<br />
at revidere planen.<br />
Den nuværende lovgivning om indsatsplaner indeholder kun muligheder for at beskytte grundvandet,<br />
men ikke den øvrige del af vandkredsløbet. Selvom grundvandet beskyttes til et niveau,<br />
der sikrer, at krav til drikkevandskvaliteten overholdes, er det ikke givet, at kvalitetskrav i vandets<br />
øvrige kredsløb kan overholdes. Dette gælder både i forhold til de nuværende krav, og de krav,<br />
der kan komme i forbindelse med iværksættelse af EU´s Vandrammedirektiv. Hvis der kommer<br />
krav til det øvrige vandkredsløb, kan det blive aktuelt senere, at revidere indsatsplanen.<br />
Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens<br />
naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder.<br />
Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i tæt samarbejde mellem de private vandværker i området,<br />
Grenå <strong>Kommune</strong>s Forsyningsafdeling, Nørre Djurs <strong>Kommune</strong> og Århus Amt. Desuden<br />
har landbruget som den primære, berørte part været involveret i arbejdet. Planen har været forelagt<br />
Århus Amts Koordinationsforum for Vandressourceplanlægning, og den har været i offentlig<br />
høring med afholdelse af offentlige orienteringsmøder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til<br />
lov om vandforsyning.
Indholdsfortegnelse<br />
Kapitel 1 Indledning ...................................................................................................................................................................... 3<br />
Kapitel 2 Samlet vurdering og indsats, resumé ............................................................................................................... 5<br />
2.1 Samlet vurdering ............................................................................................................................................. 5<br />
2.2 Oversigt over indsatser i Indsatsområdet ........................................................................................... 5<br />
2.3 Opfølgning af indsatsplanen ....................................................................................................................... 5<br />
Kapitel 3 Vandforsyningsforhold ............................................................................................................................................ 8<br />
Kapitel 4 Grundvandsressourcen ........................................................................................................................................... 11<br />
Kapitel 5 Arealanvendelse ......................................................................................................................................................... 19<br />
5.1 Kortlægning af jordbruget ........................................................................................................................... 19<br />
5.2 Byområder .......................................................................................................................................................... 29<br />
5.3 Øvrige fl adekilder ............................................................................................................................................. 29<br />
Kapitel 6 Punkt- og liniekilder ................................................................................................................................................... 30<br />
6.1 Punktkilder ......................................................................................................................................................... 30<br />
6.2 Andre mulige punktkilder .............................................................................................................................. 31<br />
6.3 Liniekilder ............................................................................................................................................................ 32<br />
6.4 Spildevandsafl edning ..................................................................................................................................... 32<br />
Kapitel 7 Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb.<br />
Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv ........................................................................ 36<br />
7.1 Planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv .................................................................................... 36<br />
7.2 Beskyttelsesniveauer ................................................................................................................................... 37<br />
7.3 Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder. ......................................................................... 37<br />
7.4 Overfl adevandsforhold i indsatsområdet ............................................................................................. 38<br />
Bilag A : Indsatplan for Kastbjerg-Bønnerup – nedsatte samarbejdsfora. ........................................................40
1. Indledning<br />
Denne indsatplan dækker både Kastbjerg<br />
Indsatsområde og Bønnerup<br />
Indsatsområde. De to områder vil i det<br />
efterfølgende blive omtalt som ”Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde”.<br />
Indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup<br />
er en handlingsplan til sikring af områdets<br />
drikkevandsinteresser. Planen<br />
skal sikre både nuværende vandforsyninger<br />
og områdets grundvandsressource<br />
for fremtidige generationer.<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er et ca. 70 km2 stort område udpeget<br />
som Område med Særlige Drikkevandsinteresser<br />
(OSD) i Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong>. I området ligger ni private<br />
vandværker til almen vandforsyning,<br />
et mindre antal små, ikke almene<br />
vandværker samt ét større vandværk<br />
tilhørende Grenå og Anholt Vandforsyning<br />
amba.<br />
Læservejledning<br />
I denne indsatsplan fokuseres primært<br />
på selve indsatsen. Grundlaget for indsatsplanen,<br />
de detaljerede kortlægninger<br />
og undersøgelser er afrapporteret<br />
særskilt, men er refereret i forkortet<br />
form i denne rapports kapitler. For læsere<br />
med særlig interesse i et eller fl ere<br />
fagområder henvises der til baggrundsmaterialet,<br />
som kan fi ndes på amtets<br />
hjemmeside www.aaa.dk/aaa/<br />
nm-indsatsomraader_bonnerup<br />
I kapitel 2 ”Indsatsplanen” gennemgås<br />
detaljeret, hvad det er fundet nødvendigt<br />
at gøre dels omkring hvert enkelt<br />
vandværk dels generelt i området. Det<br />
beskrives både, hvad der skal gøres<br />
over for nitratudvaskning fra landbruget,<br />
og hvad der skal gøres over for<br />
forurenede grunde samt øvrige mulige<br />
forureningskilder, herunder veje og<br />
spildevandsledninger.<br />
I dette kapitel beskrives desuden, hvad<br />
der skal ske fremover, efter at indsatsplanen<br />
er vedtaget. Baggrunden for<br />
indsatserne kommer i de følgende kapitler,<br />
som kan læses hver for sig.<br />
Når der omtales tiltag, som en given<br />
myndighed skal gøre fra 2007 og frem<br />
vil der ofte stå ”amtet/ny myndighed”<br />
eller kommunen/ny myndighed”, hvis<br />
det ikke er helt klart, hvor ansvaret ligger<br />
efter kommunalreformen.<br />
I kapitel 3 beskrives indsatsområdets<br />
vandforsyning og forsyningsstruktur<br />
Figur 1.1 Vandværker i og omkring indsatsområdet.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
samt den forventede strukturudvikling<br />
på vandforsyningsområdet.<br />
Geologi og hydrogeologi er beskrevet<br />
i kapitel 4 og der sker en udpegning<br />
af “Indsatsområder med hensyn til nitrat”<br />
og områder, der er følsomme over<br />
for andre forureningskilder. Endelig<br />
angives behovet for overvågning i forhold<br />
til grundvandsressourcen.<br />
I kapitel 5 beskrives områdets arealanvendelse<br />
samt den beregnede nitratudvaskning<br />
på dele af de udpegede ”Ind-<br />
3
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
satsområder med hensyn til nitrat”.<br />
Arealanvendelsen og beregningen af<br />
nitratudvaskningen danner, sammen<br />
med beskrivelsen af vandforsyningsstrukturen<br />
i kapitel 3 og de følsomme<br />
zoner i kapitel 4, baggrunden for de<br />
tiltag, der skal til for at sikre drikkevandsressourcen<br />
over for fl adeforurening.<br />
Kortlægningen af forurenede grunde<br />
samt de øvrige punkt- og linieformige<br />
forureningskilder, er beskrevet i kapitel<br />
6.<br />
I kapitel 7 gennemgås regionplanforhold<br />
samt amtets nuværende administrationspraksis<br />
med hensyn til beskyttelse<br />
af grundvand og overfl adevand.<br />
Der foretages en beskrivelse af den<br />
lovgivning, som ligger til grund for<br />
indsatsplanerne. Desuden forsøges det<br />
at tage højde for den lovgivning, som<br />
vil følge af Vandrammedirektivet samt<br />
det kommende Grundvandsdirektiv.<br />
Det forklares, hvorfor det måske kan<br />
blive nødvendigt senere at skærpe de<br />
krav, der stilles i forhold til beskyttelsen<br />
af drikkevandsinteresser.<br />
Endelig beskrives overfl adevandet i og<br />
omkring indsatsområdet. Kapitlet omhandler<br />
betydningen af grundvandets<br />
kvalitet for vandløb, søer, kystvande<br />
mv.<br />
4
2.1 Samlet vurdering<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde er<br />
en del af et større ”område med særlige<br />
drikkevandsinteresser” (OSD) på det<br />
nordlige Djursland. Indsatsområdet er<br />
meget vigtigt i forhold til nuværende<br />
og fremtidige drikkevandsinteresser, og<br />
grundvandet skal derfor i særlig grad<br />
beskyttes over for mulige forureningskilder.<br />
Indsatsområder og OSDer er<br />
udpeget i amtets regionplan.<br />
Indsatsområdets grundvandsressource<br />
er selvsagt vigtig for de lokale vandværker,<br />
men har også regional betydning,<br />
idet Grenå og Anholt Vandforsyning<br />
amba. henter en stor del af sit<br />
vand i området.<br />
Grundvandforholdene er kortlagt<br />
således, at man kender grundvandets<br />
sårbarhed samt ved hvor grundvandet<br />
til det enkelte vandværk dannes. Informationer<br />
om de mulige forureningskilder<br />
er sammenholdt med grundvandets<br />
naturlige beskyttelse. Ud fra dette<br />
er den nødvendige eller mulige indsats<br />
til sikring af drikkevandsinteresserne<br />
angivet.<br />
Omfanget af indsatser vurderes at<br />
være billigere og mindre omfattende<br />
end det ville være at udføre noget tilsvarende<br />
i andre områder, hvor man<br />
skulle hente sit vand, hvis det ikke<br />
længere var muligt at indvinde vand i<br />
Kastbjerg- Bønnerup Indsatsområde.<br />
Omfanget af indsatser vurderes derfor<br />
at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser,<br />
der er knyttet til området.<br />
Fladeforureninger – nitrat og<br />
pesticider<br />
De geologiske undersøgelser har vist,<br />
at grundvandet er sårbart over for nitrat<br />
i hele området. Dette betyder ikke<br />
nødvendigvis, at alle vandværker er<br />
sårbare. Et vandværk kan for eksempel<br />
indvinde grundvand, som er dannet<br />
under gammel skov, hvor nitratudvaskningen<br />
er lille; eller dets boringer<br />
kan være specielt dybe, så nitraten ikke<br />
er nået dermed endnu.<br />
I de grundvandsdannende oplande<br />
til fl ere vandværker er det imidlertid<br />
nødvendigt at nedbringe nitratudvaskningen.<br />
For at fremtidssikre grundvandsressourcen<br />
er der desuden fastlagt<br />
retningslinier for den fremtidige<br />
udvikling af landbruget i området.<br />
Nogle steder forventes der indgået frivillige<br />
aftaler om nedsættelse af pesticidforbruget.<br />
Ca. 1/3 af indsatsområdet er dækket<br />
af skov, og der er udpeget yderligere<br />
knap 1100 ha skovrejsningsområder i<br />
regionplanen. Skovrejsningsområderne<br />
er spredt over hele indsatsområdet. Ud<br />
fra et grundvandssynspunkt vurderes<br />
skovrejsning at være et væsentligt<br />
virkemiddel til at reducere nitratudvaskningen.<br />
Tilskuddet til skovrejsning<br />
er størst i udpegede skovrejsningsområder.<br />
Amtet vil derfor vurdere muligheden<br />
for supplerende udpegning af<br />
skovrejsningsområder.<br />
Punktforureninger<br />
I indsatsområdet er nogle få gartnerier<br />
undersøgt for jordforurening, men der<br />
er ikke fundet forureninger, der udgør<br />
en risiko over for grundvandet.<br />
I indsatsområdet er der desuden én<br />
losseplads og ét autoophug, som skal<br />
vurderes med hensyn til eventuel<br />
grundvandstrussel.<br />
Linieforureninger<br />
Der er ingen rapporterede uheld med<br />
forureningsmæssige følger langs vejene<br />
i området. Der er ingen jernbaner i<br />
området og det forventes ikke, at det<br />
eksisterende vejnet udgør nogen generel<br />
fare for grundvandsressourcen.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
2. Samlet vurdering og indsats, resumé<br />
2.2 Oversigt over indsatser i<br />
indsatsområdet<br />
I indsatsplanen fokuseres primært<br />
på selve indsatserne og den omfatter<br />
desuden en kort beskrivelse af de naturgivne<br />
og menneskeskabte forhold.<br />
Grundlaget for indsatsplanen, som er<br />
de detaljerede kortlægninger og undersøgelser,<br />
er refereret i indsatsplanen<br />
med de vurderinger og konklusioner,<br />
der har indfl ydelse på den konkrete<br />
indsats. De detaljerede undersøgelser<br />
er afrapporteret eller uddybet i notater,<br />
som kan fi ndes på www.aaa.dk/aaa/<br />
nm-indsatsomraader_bonnerup<br />
Den konkrete indsats er opgjort i “regionplanændringer”,<br />
“retningslinier”,<br />
“aftalte forhold” samt “anbefalinger”.<br />
Se de kulørte bokse på denne side!<br />
I tabellen på næste side er der givet en<br />
samlet oversigt over den indsats, som<br />
er angivet i indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup.<br />
Indsatserne er nærmere<br />
beskrevet i kapitel 3 til 6<br />
Indsats - Nitrat<br />
Med ”regionplanændring”<br />
menes indsatser, som kræver<br />
en ændring af regionplanens<br />
bestemmelser, før de kan gennemføres.<br />
Der kan f. eks. være<br />
tale om justering af OSDområdet<br />
eller udpegning af<br />
skovrejsningsområder. Ved den<br />
følgende revision af regionplanens<br />
bestemmelser vil sådanne<br />
indsatser komme til at indgå<br />
som en del af amtets /kommende<br />
ny myndighed´s vandressourceplanlægning.<br />
5
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
2.3 Opfølgning af indsatsplanen<br />
Der vil være behov for at følge op på<br />
indsatsplanen, fordi de fl este af de indsatser,<br />
som er beskrevet i indsatsplanen,<br />
tidsmæssigt rækker udover planens<br />
vedtagelse. Desuden er mange tiltag<br />
vurderet ud fra forudsætninger, som er<br />
under fortsat udvikling. Heraf kan f.<br />
eks. nævnes, at grundvandskvaliteten<br />
kan ændre sig over tid, vandforsyningsstrukturen<br />
kan blive ændret,<br />
landbrugspraksis og anden arealanvendelse<br />
kan ændre sig, og endelig kan der<br />
vise sig at være fl ere eller færre forureningskilder<br />
end oprindelig antaget.<br />
Desuden kan forhold som lovgivning,<br />
økonomiske og faglige muligheder ændre<br />
på forudsætningerne for iværksættelse<br />
af beskyttelsestiltag. Specielt mht.<br />
til pesticidproblematikken kan der<br />
forventes ændrede forudsætninger.<br />
6<br />
”Retningslinier” beskriver forhold,<br />
som fremover skal være<br />
retningsgivende for de tilladelser<br />
og andre afgørelser, der kan<br />
meddeles af myndighederne og<br />
som har betydning for beskyttelsen<br />
af grundvandsressourcen.<br />
“Aftalte forhold” er initiativer,<br />
der er aftalt i Følgegruppen som<br />
f.eks. vandværkernes undersøgelse<br />
af egne boringer.<br />
”Anbefalinger” er initiativer med<br />
hensyn til grundvandsbeskyttelse<br />
og vandforsyning, som amtet ud<br />
fra en faglig vurdering anbefaler<br />
kommune og/eller vandværker<br />
at iværksætte. Anbefalingerne<br />
vil udgøre en del af grundlaget<br />
for det opfølgende arbejde med<br />
indsatsplanen.<br />
Endelig er der i indsatsplanen en<br />
række anbefalinger af tiltag, som<br />
endnu ikke har kunnet iværksættes eller,<br />
som først skal iværksættes senere.<br />
Indsatsplanens opfølgning<br />
Opfølgningen på de konkrete indsatser<br />
vil tage udgangspunkt i tabel 2.1,<br />
hvor der er angivet en samlet oversigt<br />
over indsatsen. I Følgegruppen skal<br />
de ansvarlige parter redegøre for, hvor<br />
langt den enkelte indsats er kommet<br />
og evt. hvilket resultat den har givet.<br />
Amtet/ny myndighed vil, med bistand<br />
fra kommuner, vandværker og landbruget,<br />
være ansvarlig for at vurdere<br />
om der er væsentligt ændrede forudsætninger<br />
for indsatserne. Som nævnt<br />
ovenfor kunne der ske ændring i lovgivningen,<br />
vandforsyningsstrukturen,<br />
grundvandskvaliteten, arealanvendelsen<br />
eller antallet/styrken af forureningskilder.<br />
Amtet/ny myndighed er desuden ansvarlig<br />
for orientering om evt. nye<br />
generelle muligheder og pligter for<br />
iværksættelse af beskyttelsestiltag.<br />
Ud fra en vurdering af ovenstående<br />
vurderes behovet for justeringer af<br />
indsatser. Mindre justeringer og justeringer,<br />
hvor der er enighed mellem<br />
de involverede parter, behøver ikke<br />
nødvendigvis at udløse en revision af<br />
planen.<br />
Organisering af Indsatsplanens<br />
opfølgning<br />
Til arbejdet med Indsatsplanens<br />
opfølgning forventes Følgegruppen<br />
at fortsætte. Indtil den nødvendige<br />
nitratreduktion er opnået, forventes<br />
der at være behov for et årligt møde.<br />
Amtet/ny myndighed varetager fortsat<br />
formandskabet og sekretærfunktionen<br />
i Følgegruppen.<br />
Følgegruppen bliver enig om hvordan<br />
aftalerne om den nødvendige nitratre-<br />
duktion med landbruget skal opnås.<br />
Følgegruppen skal desuden sikre, at<br />
man får identifi ceret ændrede forudsætninger<br />
for nitratudvaskningen.
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Emne Problemstillinger Indsats Regionplanændring Forventet Ansvarlig:<br />
Retningslinie<br />
tidspunkt Stat, Region<br />
Aftale<br />
Anbefaling<br />
for indsats Amt,<br />
<strong>Kommune</strong><br />
Vandværk<br />
Vandressource Indvindingsopland strækker sig<br />
ud af OSD<br />
Udvidelse af OSD/Indsatsområde<br />
2009 S, (A)<br />
Vandressource Hele indsatsområdet er<br />
nitratsårbart<br />
Udpegning af indsatsområdet som indsatsområde<br />
mht. nitrat<br />
2009 S, (A)<br />
Vandressource/<br />
Forsyningsstruktur<br />
Vandressource begrænset opadog<br />
nedadtil<br />
Fortsat decentral vandindvinding<br />
2005 K<br />
Forsyningsstruktur/<br />
Vandressource<br />
Udpegning af sårbare områder Skærpet iagttagelse af grundvandsbeskyttelseshensyn<br />
2005 A, K<br />
Forsyningsstruktur/<br />
Vandressource<br />
Råvandsanalyser/frekvenser på<br />
vandværker<br />
På nogle vandværker fl ere analyser/genanalyser<br />
2005 K, V<br />
Forsyningsstruktur Vandværker med kun én boring Nødforbindelse til andet vandværk 2006 V<br />
Forsyningsstruktur/<br />
andressource<br />
Grundvandsovervågning Regional og lokal overvågning<br />
2005 A, S, K<br />
Arealanvendelse Nitratbelastning - nuværende Begrænsning af nitratudvaskning i kritiske dele af<br />
grundvandsdannende oplande.<br />
2006 V<br />
Arealanvendelse Nitratbelastning - fremtidig Begrænsning af nitratudvaskning i kritiske dele af<br />
grundvandsdannende oplande.<br />
Krav til maksimal udvaskning af nitrat<br />
2006 V, (A, S, K)<br />
Arealanvendelse Pesticidbelastning – nuværende<br />
Gårdspladser, haver, byarealer<br />
mv. Forureningspotentiale,<br />
afværgemuligheder og<br />
lovhjemmel usikker.<br />
Arealanvendelse Pesticidbelastning - fremtidig<br />
Gårdspladser, haver, byarealer<br />
m.v.<br />
Arealanvendelse Pesticidbelastning – fremtidig<br />
Jordbrug. ej hjemmel for påbudt<br />
regulering af regelret anvendelse<br />
Afventer afklaring.<br />
Kampagner for mindre forbrug/ophør.<br />
2006<br />
Evt. regulering anbefales i nærheds og<br />
sårbarhedszoner 2006 V<br />
Arealanvendelse Byvækst Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i<br />
planlægningen<br />
(A), K<br />
Arealanvendelse/punktkilder Nedsivning samlet bebyggelse Nedsivning ved Laen standses senest 2008<br />
Øvrig nedsivning overvejes<br />
2008<br />
2006<br />
K<br />
Punktkilder Nedsivning enkeltejendomme Kontrol af anlæg i 300 m zone. K<br />
Punktkilder Jordforurenigslov Grundvandstrusler Undersøge, afværge og/eller overvåge afhængig af<br />
risikovurdering.<br />
A, R<br />
Øvrige punktkilder Utætte kloakker Kloakrenovering prioriteres under hensyntagen til<br />
sårbarhed mv.<br />
K, (A)<br />
Øvrige punktkilder Virksomheder/landbrug Skærpet tilsyn A, K<br />
Øvrige punktkilder Eksisterende boringer på<br />
kildepladser<br />
Undersøges for hensigtsmæssig indretning.<br />
V<br />
Øvrige punktkilder Overfl ødige boringer og brønde Påbud om sløjfning ved tilslutning til vandforsyning 2000 K<br />
Øvrige punktkilder Ubenyttede brønde og boringer Opsporing med henblik på sløjfning K, V<br />
Øvrige punktkilder Vaskepladser, nedgravede<br />
pesticidrester<br />
Opspores ved tilsyn, behandles efter LFJ<br />
2005 K<br />
Liniekilder Veje, jernbaner - Spild, uheld Ingen<br />
Alle Opfølgning på indsatsplan Opfølgning<br />
2006<br />
S, (A), K, V<br />
K, V<br />
7
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
3. Vandforsyningsforhold<br />
I indsatsområdet fi ndes der i dag ti<br />
almene vandværker (vandværker med<br />
mindst ti tilsluttede husstande).<br />
Desuden er der fem ikke almene vandværker<br />
(vandværker med under ti tilsluttede<br />
husstande)og et antal enkeltindvindere.<br />
Fire private, almene vandværker<br />
ligger udenfor indsatsområdet,<br />
men en stor del af deres vand dannes<br />
i indsatsområdet. Endelig er der 26<br />
8<br />
markvandingsanlæg, tre gartneriindvindinger<br />
samt tre grusvaskningsanlæg<br />
i området. De almene vandværkers<br />
placering i indsatsområdet fremgår af<br />
fi gur 3.1.<br />
Generelt er der den største koncentration<br />
af vandværker i den nordlige<br />
halvdel af indsatsområdet, mens der<br />
er fl est markvandere i den sydlige<br />
del. Der indvindes dog den største<br />
Figur 3.1 Almene vandværker i Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
mængde vand mod sydøst, hvor den<br />
store indvinding til Havdal Vandværk<br />
ligger.<br />
De private almene vandværker i området<br />
leverer vand til langt hovedparten<br />
af forbrugerne i deres respektive forsyningsområder.<br />
De fremtidige forsyningsområder<br />
dækker hovedparten af<br />
det samlede indsatsområde på nær et<br />
større område omkring Albæk sydøst<br />
for Bønnerup, som er meget tyndt<br />
befolket.<br />
I tabel 3.1 er vist vandværkernes tilladelse,<br />
aktuelle indvinding (2004)og<br />
den aktuelle vandkvalitet i boringerne<br />
mht. nitrat, BAM og andre pesticider/pesticidrester.<br />
BAM er et nedbrydningsprodukt<br />
fra bla. Prefi x, som<br />
tidligere blev brugt i haver, indkørsler,<br />
gårdsplader m.v. BAM er nævnt for<br />
sig selv, fordi det er langt det hyppigst<br />
fundne stof, som stammer fra et pesticid.<br />
Pesticider/pesticidrester dækker<br />
alle andre ukrudts-, insekt- og svampemidler<br />
samt deres nedbrydningsprodukter.<br />
I Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s Vandforsyningsplan<br />
er det forventet, at de enkelte<br />
vandværkers fremtidige forbrug<br />
i 2010 ville være stigende og for fl ere<br />
vandværkers vedkommende nødvendiggøre<br />
såvel udbygning af vandværkets<br />
behandlings- og udpumpningsanlæg<br />
som en større tilladelse. På<br />
baggrund af det faldende vandforbrug<br />
over de seneste knap 10 år har vandværkerne<br />
dog alle uden vanskeligheder<br />
været i stand til at levere mængderne<br />
frem til i dag. Der er derfor ikke behov<br />
for udbygning af behandlingsanlæggene<br />
før dette niveau overskrides betydeligt,<br />
hvilket ikke forventes at ske i<br />
den nuværende planperiode, som løber<br />
frem til 2007.
Vandværk Tilladelse<br />
m 3/årt<br />
Historisk vandindvinding<br />
Oppupet<br />
m 3/årt<br />
Inden for Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er kun ét vandværk blevet<br />
lukket gennem tiden. Det drejer sig<br />
om Skindbjerg Vandværk, som blev<br />
nedlagt i 2003 på grund af for højt<br />
nitritindhold. Vandværkets forbrugere<br />
er nu tilsluttet Havdal Vandværk. Flere<br />
vandværker omkring indsatsområdet<br />
er blevet lukket pga. problemer med<br />
vandkvaliteten.<br />
Fremtidige strukturændringer<br />
Som det ses af ovenstående tabel er der<br />
på et eller andet tidspunkt konstateret<br />
pesticider på fi re vandværker. Nogle<br />
steder er stofferne ikke genfundet ved<br />
senere analyser. Der er således to vandværker,<br />
som ved den seneste analyse<br />
har BAM i vandet, dog ingen steder<br />
over grænseværdien. På et vandværk<br />
Nitrat mg/l<br />
Grænseværdi<br />
50 mg/l<br />
Havdal 978.000 724.000 14<br />
(18)<br />
er der konstateret nitrat over grænseværdien.<br />
Ud fra viden vandkvaliteten og om boringernes<br />
tilstand kan det ikke udelukkes,<br />
at det for nogle vandværker snart<br />
bliver nødvendigt at fi nde nye kildepladser<br />
eller at tilslutte forbrugerne til<br />
anden vandforsyning.<br />
Constantia Vandværk har afgivet sit<br />
fremtidige forsyningsområde til Ørum<br />
Vandværk og vil på længere sigt måske<br />
blive nedlagt.<br />
Grenå og Anholt Vandforsyning har<br />
for nuværende ingen planer om udbygning<br />
af Havdal Kildeplads. Tvært<br />
imod er oppumpningen siden 2000<br />
reduceret ca. 32 % og tilladelsen er i<br />
2004 blevet nedsat til 978.000 m3/år.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
BAM µg/l<br />
Grænseværdi<br />
0,1µg/l<br />
Glesborg 75.000 69.000 < 1 i.p.<br />
X X fl ere pesticider i 2<br />
af de 8 boringer. BAM<br />
i yderligere 2<br />
Andet Bemærkninger<br />
Bentazon fundet fl ere<br />
gange<br />
Hemmed 6.000 4.000 9 0,177 X (diclobenil) Pesticider ikke genfundet<br />
i rentvand fra<br />
2003<br />
Bønnerup 35.000 24.000 25 i.p.<br />
Albertinelund 9.000 7.000 < 1 i.p. Sulfat stigende<br />
Rimsø-Emmelev 19.000 12.000 < 1 i.p. X<br />
Kastbjerg I 7.000 5.000 54 i.p.<br />
Hydroxyatrazin i<br />
1998, men ikke i<br />
2003.<br />
BAM stigende<br />
BAM over grænseværdi<br />
i 1998 ikke<br />
genfundet i 1999<br />
Kastbjerg II - 0 6,2 X X (cyanazin)<br />
BAM stigende<br />
Cyanazin ikke genfundet<br />
i 1999<br />
Selkær Mølle 12.500 8.000 9 i.p. Nitrat stigende<br />
Constantia 3.000 2.000 < 1 i.p.<br />
X = påvist men under grænseværdi<br />
i.p. = ikke påvist<br />
Tabel 3.1 Vandværkernes tilladelse, aktuelle indvinding (2004) og den aktuelle vandkvalitet i boringerne mht. nitrat og pesticider.<br />
Vurdering<br />
Grundvandsressourcen er begrænset<br />
opadtil af nitrat og nedadtil af salt- og<br />
fl ouridholdigt vand. (Se også kapitel<br />
4) Ud fra en ressourcemæssig betragtning<br />
er det derfor meget vigtigt at<br />
fastholde en så stor grad af decentral<br />
oppumpning som muligt. Dette gælder<br />
uanset, hvad der måtte komme<br />
af mulige, fremtidige ændringer i<br />
vandværkernes indvindingsforhold,<br />
som f.eks. sammenlægninger af vandværker,<br />
nye kildepladser eller ændrede<br />
indvindingsstrategier.<br />
Havdal kildeplads er en af Grenå og<br />
Anholt Vandforsynings vigtigste, og<br />
også i fremtiden vil der ”eksporteres”<br />
meget vand fra Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde.<br />
9
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Indsats<br />
10<br />
Aktør Indsats<br />
Grenå <strong>Kommune</strong>, Forsyningsafd. Undersøgelse af boringernes tekniske<br />
tilstand. Evt. fl ytte indvindingen mod vest.<br />
Evt. aftale med landbrug om mindre brug af<br />
bentazon.<br />
Glesborg Vandværk<br />
Hemmed Vandværk Undersøgelser mhp. at fi nde en ny<br />
kildeplads, da boringen er i dårlig stand.<br />
Eventuelt tilslutning til andet vandværk<br />
Bønnerup Vandværk Evt. afpropning af det øverste fi lter i boring<br />
DGU 61.35<br />
Albertinelund Camping Vandværk<br />
Rimsø-Emmelev Vandværk Skærpet opmærksomhed på pesticider.<br />
Boringskontrol bør evt. fremskyndes.<br />
Undersøgelse af boringens tekniske tilstand.<br />
Nødforbindelse til andet vandværk.<br />
Kastbjerg Vandværk I og II Evt. undersøgelser mhp. at fi nde ny<br />
kildeplads.<br />
Selkær Mølle Vandværk Regelmæssige analyser for pesticider<br />
Undersøgelse af boringens tekniske tilstand<br />
Constantia Vandværk Undersøgelse af boringernes tekniske<br />
tilstand<br />
Nørre Djurs <strong>Kommune</strong> Revision af vandforsyningsplan påbegyndes<br />
i 2007. Relevante punkter fra indsatsplan<br />
indarbejdes i vandforsyningsplan<br />
Tabel 3.2 Aftalte og anbefalede indsatser omkring de enkelte vandværker.
4. Grundvandressourcen<br />
Fra naturens hånd er der store mængder<br />
godt grundvand til stede på <strong>Norddjurs</strong>land.<br />
De fl este steder kan vandet<br />
benyttes til drikkevand efter en simpel<br />
vandbehandling. Ved for kraftig oppumpning<br />
kan der imidlertid trækkes<br />
saltholdigt vand op fra større dybde.<br />
Et andet muligt problem er forekomst<br />
af fl uorid i grundvandet. Nogle steder<br />
har det været nødvendigt at lukke<br />
vandværker, især på grund af et for<br />
stort nitratindhold. Der er således om-<br />
Ørum<br />
Bønnerup<br />
Figur 4.1 Kalkoverfl adens beliggenhed.<br />
Glesborg<br />
råder, hvor dårlig vandkvalitet kan begrænse<br />
mulighederne for almen vandforsyning.<br />
Det er derfor vigtigt at få<br />
et detaljeret kendskab til de områder,<br />
hvor grundvandet til de enkelte vandværker<br />
dannes og derfor i særlig grad<br />
skal være beskyttet mod forurening.<br />
Geologien i området er ret enkel.<br />
Øverst er der istidsafl ejringer, som<br />
hovedsagelig består af smeltevandssand<br />
og grus, og herunder er der kalk.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvandsmagasinet i området<br />
udgøres af kalken og stedvis af det<br />
overliggende sand. Dæklag i form af<br />
moræneler er næsten helt fraværende,<br />
og dybereliggende lerafl ejringer har<br />
kun en begrænset horisontal udbredelse.<br />
Manglen på dækkende lerlag<br />
betyder at grundvandet de fl este steder<br />
er dårligt beskyttet over for nedsivende<br />
forurening fra overfl aden.<br />
Seismiske linier<br />
Spredt bebyggelse<br />
Boringer<br />
Kote:<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
-10<br />
-15<br />
-20<br />
-25<br />
-30<br />
-35<br />
-40<br />
-45<br />
-50<br />
-55<br />
-60<br />
-65<br />
-70<br />
-75<br />
-80<br />
-85<br />
-90<br />
-95<br />
-100 m<br />
11
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Gennemførte undersøgelser mm.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er der gennemført en række undersøgelser<br />
og beregninger for at kunne<br />
vurdere grundvandsmagasinernes<br />
naturlige beskyttelse samt udpege<br />
de grundvandsdannende oplande til<br />
vandværkerne.<br />
12<br />
Skala<br />
6268000<br />
6267000<br />
6266000<br />
6265000<br />
6264000<br />
6263000<br />
6262000<br />
6261000<br />
6260000<br />
6259000<br />
6258000<br />
6257000<br />
6256000<br />
6255000<br />
6254000<br />
Der er anvendt forskellige geofysiske<br />
metoder for at skaffe oplysninger om<br />
kalkmagasinet og om eventuelle beskyttende<br />
lerlag over magasinet. Der<br />
er desuden udført en række boringer<br />
for at undersøge jordlagenes evne til at<br />
omdanne nitrat.<br />
6253000<br />
604000 605000 606000 607000 608000 609000 610000 611000 612000 613000 614000<br />
Figur 4.2 Lerlagenes tykkelse og udbredelse.<br />
Resultaterne er, sammen med en lang<br />
række oplysninger om vandets kredsløb,<br />
benyttet som grundlag for opstilling<br />
af en hydrologisk edb-model. Den<br />
opstillede model er anvendt til beregning<br />
af bl.a. grundvandets strømningsveje,<br />
grundvandsdannende oplande for<br />
de nuværende vandværkers kildeplad-<br />
Lertykkelser<br />
15<br />
5<br />
1<br />
0
ser og størrelsen af grundvandsdannelsen<br />
i området.<br />
Resultatet af undersøgelserne<br />
De udførte undersøgelser og beregninger<br />
har bekræftet en række formodninger<br />
samt givet en ny og værdifuld<br />
viden om området. I det følgende<br />
nævnes de vigtigste resultater.<br />
Kalken ligger højest i indsatsområdets<br />
sydøstlige del (kote 0 til +20), og dette<br />
højdeområde strækker sig i nordøstlig<br />
retning mod Sangstrup Klint. Der er<br />
desuden højtliggende kalk omkring<br />
Ørum (kote 0 til +10). Der fi ndes<br />
dybtliggende kalk under Kolindsund<br />
og i et syd-nordgående strøg i den<br />
vestlige del af indsatsområdet. Strøget<br />
fortsætter ind under Glesborg og breder<br />
sig herfra ud, nærmest i form af en<br />
trekant mellem Hemmed, Fjellerup<br />
Strand og Gjerrild, hvor de dybeste<br />
steder ligger under kote -35.<br />
At kalken ligger dybt her kan ikke ses<br />
i det nuværende landskab, og lavningerne<br />
i kalkoverfl aden kan derfor opfattes<br />
som begravede dale, der er fyldt<br />
op med istidsafl ejringer. Kalkoverfl adens<br />
beliggenhed er vist på fi gur 4.1.<br />
Den øverste moræne i området er<br />
sandet og har en meget ringe evne til<br />
at reducere nitrat og det samme gælder<br />
de underliggende sandlag. Dybereliggende<br />
lerlag fi ndes kun spredt, og hvor<br />
de fi ndes, har de lille udbredelse. Lerlagenes<br />
tykkelse og udbredelse er vist i<br />
fi gur 4.2.<br />
Vandkvalitet, nitrat og pesticidforhold<br />
I hele området er der nitrat til stede i<br />
det øvre grundvand. Figur 4.3 viser et<br />
temakort over nitrat i grundvandet. I<br />
boringer med fl ere fi ltre er vist nitratindholdet<br />
i det øverste fi lter. En stor<br />
del af det øvre grundvand indeholder<br />
nitrat i koncentrationer over grænseværdien<br />
på 50 mg/l. Der er gjort<br />
spredte fund af pesticider i området.<br />
I fem boringer overstiger pesticidindholdet<br />
grænseværdien for drikkevand<br />
på 0,1 µg/l. Det største problem for<br />
grundvandskvaliteten er således nitrat.<br />
I de dybereliggende dele af kalken optræder<br />
der nogle steder høje indhold af<br />
salt og fl ourid, som gør vandet uegnet<br />
til drikkevand og til markvandingsbrug.<br />
Saltvandet stammer fra kalkens<br />
afl ejringtidspunkt (kalken er en marin<br />
Nitrat<br />
> 50 mg/l<br />
25 - 50 mg/l<br />
5 - 25 mg/l<br />
< 5 mg/l<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
afl ejring) eller fra Stenalderhavets tid.<br />
Høje fl uoridkoncentrationer træffes i<br />
kalkmagasiner, på steder hvor vandet<br />
er meget gammelt.<br />
Mange steder i området har man<br />
derfor både en øvre begrænsning (på<br />
grund af nitrat) og en nedre begrænsning<br />
(salt og fl uorid) for den anvendelige<br />
grundvandsressource.<br />
Figur 4.3 Nitrat i grundvandet i Djurs Nord-området. Grænseværdien er 50 mg/l. Der<br />
er vist den seneste analyse fra hver boring.<br />
13
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvandets naturlige beskyttelse<br />
og sårbarhed<br />
Århus Amt har foretaget en omfattende<br />
vurdering af grundvandets naturlige beskyttelse<br />
og sårbarhed i Kastbjerg-Bønnerup<br />
indsatsområde. Grundvandet i<br />
hele indsatsområdet er sårbart over for<br />
nitrat, der som nævnt er til stede overalt<br />
i det øverste grundvand. Der sker<br />
ingen nitratreduktion i den umættede<br />
zone, der hovedsagelig består af sand.<br />
Nitratindholdet i det øvre grundvand<br />
afspejler derfor den nitratudvaskning,<br />
der fi nder sted i området.<br />
På den baggrund er det vurderet, at<br />
grundvandet er »særligt sårbart overfor<br />
forureningskilder« i hele området.<br />
Ved vurderingen er der taget hensyn til<br />
tykkelsen af de lerlag, der fi ndes tættest<br />
på jordoverfl aden (0 til 30 meter<br />
under terræn), grundvandets naturlige<br />
trykforhold, jordlagenes evne til at<br />
rense vandet for uønskede stoffer og de<br />
nuværende og formodede fremtidige<br />
indvindingsforhold.<br />
Sårbarhedsvurderingen af magasinerne<br />
tager udgangspunkt i sårbarheden overfor<br />
nitrat, således som det fremgår af<br />
zoneringsvejledningen (Miljøstyrelsen,<br />
Tabel 4.1 Vandværkssårbarhed.<br />
14<br />
2000). Da hele området anses for at<br />
være sårbart, er der ikke sket nogen opdeling<br />
i forskellige sårbarhedsgrader.<br />
”Vandværkssårbarhed”<br />
Under udarbejdelsen af indsatsplanerne<br />
fastlægges de enkelte vandværkers<br />
aktuelle sårbarhed, den såkaldte<br />
Vandværkssårbarhed. Nogle vandværker<br />
indvinder nitratfrit vand fra<br />
magasiner, hvor de øverste mange<br />
meter af grundvandsmagasinet har<br />
stor sårbarhed over for nitrat. Hvis<br />
det vurderes, at der er en meget lille<br />
sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem<br />
til de nuværende indvindingsboringer<br />
med den nuværende indvinding, vil<br />
vandværkets sårbarhed over for nitrat<br />
blive klassifi ceret som lille. Der er<br />
da tale om at vandværket har en lille<br />
vandværkssårbarhed, mens magasinet<br />
har en stor magasinsårbarhed.<br />
Det vil kun være ved vandværker med<br />
en stor vandværkssårbarhed overfor<br />
nitrat, at det vil være nødvendigt med<br />
umiddelbare tiltag overfor nitratudvaskningen.<br />
Dette betyder imidlertid<br />
samtidig, at hvis der sker ændringer i<br />
boringsplaceringen, boringsudbygningen,<br />
forsyningsforpligtelserne, indvin-<br />
Vandværkssårbarhed<br />
Vandværk Sårbarhed, Nitrat Pesticider<br />
Havdal Stor Pesticider fundet<br />
Kastbjerg Stor Pesticider fundet<br />
Constantia Lille<br />
Glesborg Stor/lille i forsk. boringer<br />
Selkær Mølle stor<br />
Bønnerup Stor/lille i forsk. boringer<br />
Rimsø-Emmelev Lille Pesticider fundet<br />
Albertinelund Camp. Lille – nogen<br />
Hemmed Stor Pesticider fundet<br />
Stokkebro Lille<br />
Gjerrild Lille Pesticider fundet<br />
Gjerrild Nordstrand Lille<br />
Bønnerup Strand lille Pesticider fundet<br />
Ørum, Brændtvadvej stor<br />
dingsmængden eller andre forhold, der<br />
påvirker vandværkssårbarheden, skal<br />
vandværkets situation tages op til ny<br />
vurdering. Her skal det vurderes, om<br />
omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser<br />
eller anden indsats<br />
fra vandværkets side. I tabel 4.1<br />
er vandværkssårbarheden for samtlige<br />
almene vandværker sammenstillet.<br />
Beregning af de grundvandsdannende<br />
oplande<br />
Undersøgelsesresultaterne er sammen<br />
med en række øvrige oplysninger om<br />
det hydrologiske kredsløb blevet benyttet<br />
som grundlag for opstilling af<br />
en hydrologisk edb-model. Den opstillede<br />
model er anvendt til beregning af<br />
bl.a.:<br />
grundvandets strømningsveje<br />
grundvandsdannende oplande for<br />
de nuværende vandværkers kildepladser<br />
størrelsen af grundvandsdannelsen i<br />
området<br />
Ved hjælp af modellen er der beregnet<br />
på et antal forskellige scenarier.
Dels et basisscenarium (scenarium B)<br />
svarende til indvinding af den tilladte<br />
vandmængde ved aktuelt klima dels<br />
fl ere scenarier med variationer i indvindingsmængde<br />
og reduceret nettonedbør.<br />
Permeabiliteten (jordens evne<br />
til at lede vand) er i disse tilfælde den<br />
mest sandsynlige ud fra de geologiske<br />
undersøgelser. For at have en rimelig<br />
sikkerhedsmargin er det desuden valgt<br />
udføre beregninger med halvt så stor<br />
henholdsvis dobbelt så stor permeabilitet<br />
i forhold til det, som de geologiske<br />
forhold sandsynliggør.<br />
De første fi re scenarier beskriver således<br />
hvad der sker når man ”skruer<br />
op og ned” på indvinding og nedbør<br />
og de sidste to hvad der sker, når man<br />
skruer på den vigtigste geologiske<br />
egenskab, som i denne forbindelse er<br />
permeabiliteten<br />
Resultater af beregningerne<br />
Med enkelte undtagelser er der tale<br />
om meget lange og smalle grundvandsdannende<br />
oplande, som stækker<br />
sig fra boringerne til det regionale<br />
grundvandsskel. Grundvandsskellet løber<br />
ca. vest-øst fra Laen nord om Selkær<br />
Mølle til Emmelev. Se fi gur 4.4.<br />
På fi gur 4.5 og 4.6 er basisscenariets<br />
oplande vist med rødt. Med blåt er vist<br />
summen af de øvrige scenarier, hvor<br />
disse falder udenfor basisscenariet. Det<br />
fremgår, at summen af de øvrige scenarier<br />
udgør langt større arealer end<br />
basisscenariet. Ændrede betingelser<br />
har således væsentlig betydning for oplandenes<br />
udstrækning og dermed for<br />
udstrækningen af de arealer, det kan<br />
være relevant at beskytte for at sikre<br />
drikkevandskvaliteten<br />
Grundvandsskellet ligger nogenlunde<br />
fast ved alle scenarier. Beliggenheden<br />
af grundvandsskellet er vist på fi gur<br />
4.4. Ved fuld udnyttelse af tilladelserne<br />
i området sænkes grundvandspotentialet<br />
en smule, f. eks. 0,5 til 1 meter ved<br />
Havdal.<br />
Ved reduceret nettonedbør kan sænkningerne<br />
blive op til ca. 5 meter i de<br />
centrale dele af området. Beregninger<br />
af vandbalancerne for området viser<br />
imidlertid at grundvandsdannelsen i<br />
alle tilfælde overstiger oppumpningen.<br />
Der er med andre ord vand nok til at<br />
opfylde de nuværende tilladelser også<br />
ved reduceret nettonedbør.<br />
Øget indvinding i forhold til den aktuelle<br />
har den effekt, at vandføringen<br />
i vandløbene reduceres lidt, mest i<br />
Skærvad Å (12 %). I de øvrige vandløb<br />
er reduktionen meget beskeden.<br />
Ved reduceret nettonedbør ses reduceret<br />
vandføring i samtlige vandløb,<br />
mest i Brøndstrup Å og Skærvad Å. Se<br />
tabel 4.3<br />
Tabel 4.2 Beregningsscenarier.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Scenarium A, aktuel indvinding og aktuel nedbør. Permeabiliteten er sat til det<br />
mest sandsynlige ud fra eksisterende geologisk viden.<br />
Scenarium B, tilladt indvinding, nedbør og permeabilitet som A.<br />
Scenarium C, aktuel indvinding og 70 % af aktuel nedbør, permeabilitet som A og<br />
B.<br />
Scenarium D, tilladt indvinding og 70 % af aktuel nedbør, permeabilitet som A, B,<br />
og C.<br />
Scenarium E, aktuel indvinding og nedbør, permeabilitet halvdelen af det sandsynlige.<br />
Scenarium F, aktuel indvinding og nedbør, permeabilitet dobbelt så høj som det<br />
sandsynlige.<br />
Scenarier med reduceret nettonedbør resulterer i reduceret grundvandsdannelse<br />
og er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger om klimakorrektion<br />
ved vandressourceopgørelser. Grunden til denne anbefalede reduktion er<br />
at nedbøren har været stigende gennem det sidste århundrede, men at den hurtigt<br />
kan falde igen, hvilket nogle meget tørre år i 1990´erne viser.<br />
15
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Figur 4.4 Potentialekort over det nordlige Djursland.<br />
Tabel 4.3 Beregnede afstrømninger fra oplande til vandføringsmålestationer ved Brøndstrup å, Treå, Skærvad å og Ørum å. Tal i parentes<br />
angiver vandføringsreduktionen i procent.<br />
16<br />
Scenarium A B C D<br />
Klima Aktuel Aktuel 70 % 70 %<br />
Indvinding Aktuel Tilladt Aktuel Tilladt<br />
Vandløb Lokalitet Afstrømning, l/s<br />
Brøndstrup Å Vejbro Gjerrild Nordstrand 30 28 (7) 10 (67) 8 (73)<br />
Treå Udløb i Bønnerup Strand 163 161 (1) 113 (30) 110 (33)<br />
Skærvad Å Kirial - A16 191 168 (12) 98 (49) 78 (59)<br />
Ørum Å Gammelmøllåens tilløb 410 400 (2) 257 (37) 246 (40)
0 2 4 Km<br />
Vandværksboringer<br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Tilladt<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Scenarier<br />
Modelrand<br />
RP 2001 3.06.Indsatsområder<br />
Figur 4.5 Grundvandsdannende oplande (sydlige del) beregnet med den hydrologiske<br />
model. Tilladt svarer til scenarium B. Scenarier svarer til summen af oplandene fra scenarierne<br />
A til F.<br />
0 2 4 Km<br />
Vandværksboringer<br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Tilladt<br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Scenarier<br />
Modelrand<br />
RP 2001 3.06.Indsatsområder<br />
Figur 4.6 Grundvandsdannende oplande (nordlige del) beregnet med den hydrologiske<br />
model. Tilladt svarer til scenarium B. Scenarier svarer til summen af oplandene fra scenarierne<br />
A til F.<br />
17
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Vurdering<br />
Strukturudviklingen i området forventes<br />
ikke at blive sådan, at grundvandsressourcen<br />
overudnyttes. Grundvandsressourcen<br />
i området vurderes derfor<br />
at kunne tilgodese områdets behov for<br />
vand i overskuelig fremtid. Imidlertid<br />
trækker kildepladsen ved Havdal en<br />
del af sit vand fra en nordøstlig retning<br />
udenfor OSD. Det vurderes derfor at<br />
OSD/indsatsområdet bør udvides ved<br />
en kommende regionplanændring, så<br />
hele oplandet kan blive omfattet af en<br />
indsatsplan. Se fi gur 4.5<br />
Den decentrale vandforsyningsstruktur<br />
skal så vidt mulig opretholdes.<br />
Eventuelle fremtidige vandkvalitetsforringelser<br />
kan imødegås ved at etablere<br />
nye boringer til særligt forureningstruede<br />
vandværker. Omfanget af vandkvalitetsproblemer<br />
forventes ikke at<br />
medføre behov for avanceret rensning<br />
eller umuliggøre normal vandforsyning<br />
i området.<br />
Detailkortlægningen har vist, at det<br />
primære grundvandsmagasin i hele<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er nitratfølsomt. Det vurderes, at hele<br />
området bør udpeges som indsatsområde<br />
med hensyn til nitrat i Regionplanen.<br />
Grunden til dette er hovedsagelig<br />
at gøre opmærksom på, at der iværksættes<br />
indsatser overfor nitratudvaskningen<br />
i området. Desuden kan der<br />
tages højde for eventuelle kommende<br />
regler i Miljøbeskyttelsesloven om<br />
begrænsning af tilførsel af husdyrgødning<br />
og affaldsprodukter til jordbrugsformål<br />
i sådanne områder.<br />
Overvågning af grundvandsressourcen<br />
Kortlægningen har vist, at der er<br />
behov for overvågning af især grundvandskemi<br />
både i forhold til den<br />
nuværende indvinding og i forhold til<br />
mulige kommende strukturændringer.<br />
Ved uændrede indvindingsforhold<br />
består overvågningen som minimum<br />
18<br />
af vandværkernes egenkontrol samt<br />
amtets GRUMO-overvågning.<br />
Det er imidlertid ønskeligt at få opbygget<br />
et overvågningsprogram bestående<br />
af amtslig/ny myndighed overvågning<br />
suppleret med lokal overvågning<br />
af grundvandsdannende oplande.<br />
Overvågningen af de grundvandsdannende<br />
oplande skal i givet fald foretages<br />
af vandværkerne med Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong> som tilsynsmyndighed.<br />
Vandforsyningsloven giver mulighed<br />
for at der fastsættes vilkår om en sådan<br />
overvågning i forbindelse med<br />
eventuelle nye indvindingstilladelser.<br />
Det ønskelige overvågningsprogram er<br />
nærmere beskrevet i Vandressourceredegørelsen<br />
(ref.)<br />
Et sådant overvågningsprogram kan<br />
desuden danne udgangspunkt for<br />
fastsættelse af yderligere overvågning,<br />
hvis der senere kommer regler om det<br />
i vandforsyningsloven/miljømålsloven.<br />
Indsatser<br />
Amtet/ny myndighed vil ved<br />
de kommende ændringer i<br />
regionplanens bestemmelser<br />
udvide OSD/indsatsområdet, så<br />
det som minimum omfatter de<br />
grundvandsdannende oplande<br />
for indvindingsanlæg i indsatsområdet.<br />
De grundvandsdannende<br />
oplande beregnes her ud<br />
fra fuld udnyttelse af de eksisterende<br />
tilladelser og reduceret<br />
grundvandsdannelse<br />
Amtet/ny myndighed vil ved<br />
kommende ændringer i regionplanens<br />
bestemmelser udpege<br />
hele indsatsområdet som<br />
”indsatsområder med hensyn til<br />
nitrat”<br />
Følgende retningslinier skal<br />
iagttages i indsatsområdet ved<br />
meddelelser af tilladelser efter<br />
vandforsyningsloven:<br />
Decentral vandforsyningsstruktur<br />
søges opretholdt.<br />
Der fastsættes vilkår om<br />
grundvandsovervågning i<br />
overensstemmelse med de<br />
behov, som er beskrevet i<br />
Vandressourceredegørelsen<br />
Det anbefales, at den kommunale<br />
planlægning afspejler<br />
de udlagte beskyttelseszoner,<br />
bl.a. bør zonerne fremgå af<br />
kommune- og lokalplaner med<br />
angivelse af, at grundvandsbeskyttelseshensyn<br />
bør iagttages<br />
med skærpet opmærksomhed.<br />
Det anbefales at etablere et<br />
grundvandsovervågningsprogram<br />
i forhold til den nuværende<br />
indvindingssituation.
5. Arealanvendelse<br />
I dette kapitel resumeres arealanvendelsen<br />
i området. Ud fra arealanvendelsen,<br />
vandforsyningsstrukturen og<br />
de fundne følsomme områder angives<br />
indsatsen for at sikre drikkevandsressourcen<br />
overfor fl adeforurening.<br />
I den amtslige og kommunale planlægning<br />
er der foretaget en række<br />
udpegninger og bestemmelser med<br />
direkte betydning for grundvandsbeskyttelsen.<br />
Hvis der er tale om f.eks.<br />
indgåelse af Miljøvenlige Jordbrugsordninger<br />
(MVJ) i Særligt Følsomme<br />
Landbrugsområder (SFL) kan de<br />
styrke grundvandsbeskyttelsen. En<br />
række landmænd gennemførte fra<br />
1998 til 2001 sammen med Djursland<br />
Landboforening og Dansk Landbrug,<br />
Landscentret et demonstrationsprojekt<br />
med det formål at anvende MVJ ordningerne<br />
til at beskytte grundvandet.<br />
Projektet gennemførtes i området ved<br />
Kastbjerg og en del af arealerne blev<br />
efter projektets ophør stadig dyrket<br />
grundvandsvenligt.<br />
Dog skal det bemærkes, at de økonomiske<br />
midler for tiden (2006) er begrænsede,<br />
så mulighederne for at opnå<br />
MVJ-tilskud ikke er store. Denne<br />
situation vil dog kunne ændre sig.<br />
Figur 5.1 . Arealanvendelse i Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup<br />
Hvis der derimod er tale om f. eks.<br />
udpegning af byvækstområder kan de<br />
udgøre en potentiel risiko for grundvandet.<br />
De udpegninger, der indirekte kan<br />
have betydning for grundvandsbeskyttelsen<br />
som f.eks. naturområder med<br />
ekstensivering af landbrugsdriften,<br />
vurderes ikke at kunne få nogen nævneværdig<br />
betydning i indsatsområdet.<br />
Dette skyldes lokaliseringen i forhold<br />
til sårbare områder. Disse udpegninger<br />
behandles derfor ikke yderligere. I forbindelse<br />
med vurderingen af de konkrete<br />
forureningstrusler vil relevante<br />
planmæssige forhold blive inddraget.<br />
Indsatsområdet ”Kastbjerg-<strong>Bønnerup”</strong><br />
er et udpræget landbrugsområde beliggende<br />
i et landskab med en stor andel<br />
af skov. I området ligger der en række<br />
byer og landsbyer, hvoraf Glesborg,<br />
Bønnerup, Kastbjerg, Rimsø, Skindbjerg<br />
og Emmelev er de største. Den<br />
sydlige del af området er overvejende<br />
landbrugsjord, mens den nordlige del<br />
hovedsagelig består af skov og plantager.<br />
Indsatsområdet dækker 7006 ha.<br />
Heraf udgør landbrugsarealet 60 %,<br />
skov 33 % og naturarealer 3 % af area-<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
let. Anden anvendelse, så som bymæssig<br />
bebyggelse inkl. veje og lignende,<br />
udgør således kun 4 % af det samlede<br />
areal. Fordelingen af områdets areal er<br />
vist på fi gur 5.1.<br />
Arealanvendelsen i indsatsområdet<br />
udgøres således hovedsagelig af landbrug<br />
samt en del skov. Kortlægningen<br />
af landbrugsdriften og vurderingen af<br />
den mulige forurening herfra er derfor<br />
et væsentligt element i sikringen af<br />
drikkevandsressourcen.<br />
5.1. Kortlægning af jordbruget<br />
Indledning<br />
Der er redegjort for den jordbrugsmæssige<br />
arealanvendelse gennem en<br />
kortlægning af strukturen i land- og<br />
skovbruget. Landbrugsdriften er beskrevet<br />
ud fra viden om afgrødevalg på<br />
markniveau og husdyrproduktionens<br />
størrelse på bedriftsniveau. Områdets<br />
skovarealer er kort beskrevet med hensyn<br />
til andel af juletræer/pyntegrønt.<br />
Anvendelse af pesticider i jordbruget<br />
er ikke kortlagt, idet regelret anvendelse<br />
i marken ikke generelt anses<br />
for at give anledning til forurening.<br />
Håndteringen af pesticiderne og deraf<br />
følgende risiko for punktkildeforurening<br />
er behandlet i afsnit 6.2.<br />
Omfanget af nitratudvaskningen fra<br />
samtlige landbrugsarealer er vurderet<br />
på grundlag af arealernes kvælstofoverskud.<br />
Kortlægningen af landbrugsdriften er<br />
gennemført på grundlag af registeroplysninger<br />
for perioden 1998-2003.<br />
De omfatter landmandens oplysninger<br />
om hektarstøtte til det generelle landbrugsregister<br />
(GLR) og det centrale<br />
husdyrregister (CHR), samt bedrifternes<br />
gødningsregnskaber fra 2000<br />
19
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
og 2001. Kortlægningen omfatter<br />
dyrkningsintensiteten (dvs. hvor stor<br />
del af landbrugsjorden, der dyrkes),<br />
afgrødefordeling, husdyrtætheden,<br />
kvælstofoverskud samt en oversigt over<br />
ejet og dyrket areal på bedriftsniveau i<br />
og udenfor indsatsområdet.<br />
Kortlægningen af indsatsområdets<br />
skovarealer er baseret på arealanvendelseskort<br />
(AIS), data om fredskovspligtige<br />
arealer, fl yfotos (orthofoto)<br />
fra 2002 samt besigtigelse af udvalgte<br />
skovarealer i indsatsområdet.<br />
I udvalgte dele af de grundvandsdannende<br />
oplande er der efterfølgende<br />
gennemført beregninger af nitratudvaskningen.<br />
Der er gennemført<br />
beregninger på den enkelte bedrift ved<br />
hjælp af Daisy-modellen. Der er indsamlet<br />
data til beregninger fra i alt 38<br />
bedrifter for 2003 - 04. Beregningerne<br />
er foretaget på baggrund af forbedret<br />
jordartskortlægning samt dyrkningsdata<br />
indsamlet fra den enkelte bedrift.<br />
Dette omfatter gødningsanvendelse,<br />
udbytteniveau, afgrødevalg, halmnedmuldning<br />
mv. Disse er suppleret med<br />
en række beregninger af usikkerheden<br />
på resultaterne.<br />
Resultater og konklusioner<br />
Landbrugsdrift i indsatsområdet<br />
Indsatsområdet Kastbjerg-Bønnerup<br />
er som nævnt et landbrugsområde<br />
beliggende i et landskab med et stort<br />
skovareal. Andelen af skov er mere<br />
end dobbelt så stor som i Århus Amt<br />
i gennemsnit. Dyrkningsjorden på<br />
landbrugsarealerne udgøres langt<br />
overvejende af grovsand, fi nsand og<br />
lerblandet sand<br />
Dyrkningsintensiteten er vurderet relativt<br />
højt, særlig i den sydlige halvdel<br />
af indsatsområdet. 67 % af arealet<br />
blev i 2002 dyrket med kornafgrøder,<br />
mens ca. 8 % lå som egentlig brak. Af<br />
kornafgrøder var det i 2002 vårbyg og<br />
vinterhvede, som udgjorde de domi-<br />
20<br />
nerende afgrøder med henholdsvis 24<br />
% og 16 %. Afgrødevalget er således<br />
traditionelt for landbrugsbedrifter.<br />
Brakprocenten i forhold til støtteberettigede<br />
afgrøder (inklusiv non-food<br />
afgrøder) er beregnet til 13 %.<br />
Der er registreret 167 bedrifter, som<br />
dyrker landbrugsjorden i området.<br />
Kun ca. halvdelen af disse har deres<br />
driftsbygninger inden for indsatsområdet.<br />
Ca. 60 af de 167 bedrifter betragtes<br />
som fuldtidsbedrifter og dyrker<br />
godt halvdelen af landbrugsjorden.<br />
Den resterende jord dyrkes af fritids-<br />
og hobbybrug. Den gennemsnitlige<br />
bedriftsstørrelse er 64 ha i indsatsområdet<br />
(gennemsnit for Århus Amt er<br />
47 ha). Bedriftsstørrelsesfordelingen er<br />
jævn i området i modsætning til, hvad<br />
der ses mange andre steder, hvor der er<br />
sket en koncentration af meget store<br />
og meget små bedrifter, og mellemstørrelsen<br />
er forsvundet.<br />
Ca. 5 % af landbrugsarealet dyrkes<br />
økologisk, hvilket er på niveau med<br />
landsgennemsnittet. Ca. 42 % af landbrugsarealet<br />
er udpeget som SFL-område,<br />
hvilket indtil for et par år siden<br />
gav mulighed for indgåelse af MVJ-aftaler.<br />
Der dog kun indgået aftaler på 3<br />
% af landbrugsarealet.<br />
Husdyrtætheden for hele indsatsområdets<br />
landbrugsjord er beregnet til<br />
0,89 DE/ha. Dette er på niveau med<br />
gennemsnittet for Århus Amt og på<br />
landsplan. Der er en mindre overvægt<br />
af kvægbrug sammenlignet med resten<br />
af landet. Samlet set giver områdets<br />
husdyrproducenter anledning til en<br />
middelstor husdyrtæthed. Husdyrbrugene<br />
dyrker 85 % af landbrugsjorden<br />
og dermed dyrkes kun en lille del af<br />
indsatsområdets landbrugsarealer af<br />
planteavlsbedrifter (15 % i forhold til<br />
56 % i Århus Amt). Husdyrbrugene<br />
er koncentreret langs den vestlige områdeafgrænsning<br />
og i den sydøstlige<br />
del af indsatsområdet. Anvendelsen af<br />
husdyrgødning på markerne svarer til<br />
dette billede.<br />
Uanset den gennemsnitlige husdyrtæthed<br />
i indsatsområdet er der en<br />
relativt lav gennemsnitlig tilførsel af<br />
husdyrgødning på indsatsområdets<br />
landbrugsjorde. I gennemsnit tildeles<br />
62 kg N/ha i form af husdyrgødning.<br />
23 % af arealet vurderes at modtage<br />
mere en 100 kg N/ha, mens 29 % af<br />
landbrugsarealet modtager under 25<br />
kg N/ha i form af husdyrgødning.<br />
Sammenfattende kan det konkluderes,<br />
at indsatsområdet er et udpræget landbrugsområde<br />
beliggende i et landskab<br />
med et stort skov- og plantageareal i<br />
den nordlige del. Jorden er meget sandet<br />
og der er et traditionelt landbrugsafgrødevalg.<br />
De relativt få fuldtidslandbrug<br />
har en stor dyrkningsintensivitet<br />
og ligger overvejende i den sydlige del<br />
af området. Fuldtidslandbrugene dyrker<br />
en forholdsvis stor del af jorden.<br />
For forholdsvis mange af de bedrifter,<br />
der dyrker jord i området, ligger driftsbygningerne<br />
uden for området.<br />
Størrelsesfordelingen af bedrifterne er<br />
ikke så opsplittet som mange andre<br />
steder i landet. Der er således stadig<br />
mange mellemstore bedrifter samtidig<br />
med, at der selvfølgelig er mange små<br />
del- eller fritidslandbrug og nogle helt<br />
store bedrifter. Husdyrproduktionen i<br />
indsatsområdet (målt som husdyrtæthed)<br />
er på niveau med gennemsnittet<br />
både i Århus Amt og på landsbasis.<br />
Dyreholdet udgøres af både kvæg og<br />
svin, med en overvægt af kvæg.<br />
Skovarealer i indsatsområdet<br />
33 % af indsatsområdets areal er bevokset<br />
med ældre skov. Hertil kommer<br />
yderligere 3 % nyrejst skov. Indsatsområdets<br />
skovareal er således mere end<br />
dobbelt så stort som det gennemsnitlige<br />
for Århus Amt.<br />
Den eksisterende skov fi ndes i den<br />
nordlige del af indsatsområdet og<br />
udgøres alt overvejende af gran- og<br />
fyrreplantager: Emmedsbo Plantage,<br />
Hemmed Plantage Sostrup Hede, alle
med nogen juletræsdyrning/pyntegrønt.<br />
I skovparten Overskov, som<br />
hører under Sostrup, og som ligger i<br />
den nordøstlige del af indsatsområdet<br />
dyrkes både løv- og nåletræsarter, her<br />
fi ndes også en mere intensiv drift med<br />
større arealer med juletræer og pyntegrønt.<br />
I indsatsområdets sydlige del,<br />
omkring Skærvad og Mastrup er der<br />
mindre sammenhængende skovstykker<br />
på kuperet terræn, domineret af nåletræarter,<br />
men også løvtræer og nogen<br />
juletræsdyrkning/pynte-grønt.<br />
Gennem de senere år er der rejst godt<br />
200 ha ny skov, primært på tidligere<br />
landbrugsjord. Beplantningerne ligger<br />
overvejende i skovrejsningsområder<br />
i den centrale og nordøstlige del af<br />
indsatsområdet. De udgør dels spredte<br />
usammenhængende stykker, men<br />
består også af nyrejste partier nær ved<br />
eksisterende skove. Bevoksningerne<br />
udgøres overvejende af løvtræsarter.<br />
Kun få arealer er beplantet med juletræer/pyntegrønt.<br />
Nitratudvaskning<br />
Kvælstofoverskuddet er beregnet til<br />
75 kg N/ha/år i gennemsnit for det<br />
dyrkede landbrugsareal. Beregningerne<br />
omfatter 2000-2001 og baserer<br />
sig på registerdata, normudbytter og<br />
normindhold i afgrøderne. Til sammenligning<br />
er der i Landovervågningsoplandene<br />
fundet et kvælstofoverskud<br />
på 109 kg N/ha/år i sandjordsoplande<br />
i perioden 1997-2001. Kvælstofoverskuddet<br />
i Kastbjerg-Bønnerup ligger<br />
som gennemsnit således under dette<br />
niveau. Det er dog i høj grad koncentreret<br />
i den sydlige halvdel af området.<br />
Den detaljerede kortlægning af<br />
grundvandsforholdene i Indsatsområde<br />
”Kastbjerg-<strong>Bønnerup”</strong> viser, at<br />
grundvandet er følsomt overfor nitrat<br />
overalt i indsatsområdet. Der foregår<br />
ingen eller kun begrænset nitratreduktion<br />
under rodzonen, Det forudsættes<br />
derfor, at den nitrat, der udvaskes fra<br />
rodzonen i disse områder, genfi ndes i<br />
grundvandet.<br />
Alle almene vandværker er blevet gennemgået<br />
for at vurdere, om der er en<br />
mulig risiko for overskridelse af drikkevandskvalitetskravet<br />
for nitrat. Ved gennemgangen<br />
er der taget udgangspunkt<br />
i hvordan de grundvandsdannende<br />
oplande ligger i forhold til indvindings-<br />
kg N/ha/år<br />
kg N/ha/år<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Tilførsel<br />
Fraførsel<br />
boringerne og hvordan arealanvendelsen<br />
er på dem. Der er desuden taget<br />
hensyn til, hvor gammelt det oppumpede<br />
vand er og hvor stor afstanden<br />
til boringen er. Det betyder, at der er<br />
foretaget beregninger af nitratudvaskningen<br />
i de dele af de grundvandsdannende<br />
oplande, hvor grundvandet er<br />
yngst (oftest under 40 år gammelt),<br />
hvor afstanden til boringerne ikke er<br />
Husdyrgødning<br />
Handelsgødning<br />
Græsning<br />
Såsæd<br />
Ammoniakdeposition<br />
Fiksering<br />
Høst<br />
Opbygning af jordpulje<br />
Denitrifikation<br />
Fordampning<br />
Udvaskning<br />
Figur 5.2 Kvælstofbalance for nitratudvaskningsberegnede arealer i Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup.<br />
21
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
for stor og hvor andelen af landbrug er<br />
stor i forhold til skov eller by.<br />
Efter gennemgangen af vandværkerne<br />
er der indsamlet dyrkningsoplysninger<br />
fra landbrug med jord i de<br />
grundvandsdannende oplande til<br />
Havdal, Selkær Mølle, Ørum, Hemmed,<br />
Glesborg og Bønnerup Vand-<br />
22<br />
Glesborg<br />
NITRATKONC<br />
< 25<br />
26 - 50<br />
51 - 75<br />
76 - 100<br />
Ørum<br />
101 - 125<br />
> 125<br />
værker. Oplysningerne, som er for<br />
2003 – 2004, er indsamlet af lokale<br />
landbrugskonsulenter. Dernæst er der<br />
gennemført detaljerede beregninger af<br />
nitratudvaskningen ved hjælp af Daisy<br />
beregningsmodellen i relevante dele af<br />
de grundvandsdannende oplande, for<br />
at vurdere forureningspotentialet fra<br />
landbrugsområdet.<br />
Selkær Mølle<br />
Havdal<br />
I beregningsområdet er det derved<br />
konstateret at udbytterne for de fl este<br />
afgrøder er højere end Plantedirektoratets<br />
normudbytter, men er modelberegnet<br />
til at ligge på niveau med<br />
registrerede udbytter i området. Husdyrgødningen<br />
fordeles i høj grad også<br />
på planteavlsbrugene via gylleaftaler.<br />
Jordtypebestemmelserne er forbedret<br />
Hemmed Bønnerup<br />
Hemmed<br />
Bønnerup<br />
Figur 5.3 Daisy - beregnet nitratudvaskning i dele af nitratfølsomme vandindvindingsområder ved Havdal, Selkær Mølle, Ørum, Hemmed,<br />
Glesborg og Bønnerup Vandværker.<br />
Ørum
Hav dal<br />
med mere detaljerede teksturoplysninger,<br />
som tager hensyn til den større<br />
andel af fi nsand, der er i lerblandet<br />
sandjord på Djursland sammenlignet<br />
med resten af landet.<br />
Selkær Mølle<br />
Areal /ha) 964 15 46 15 70 29<br />
Perkolation (mm/år) 297 298 298 314 313 312<br />
N-udvask ning<br />
kg N/ha)<br />
39 21 42 30 38 45<br />
Nitratkoncentration<br />
(mg/l)<br />
I modelopsætningen viser kvælstofbalancen<br />
(fi gur 5.2), at der gennemsnitlig<br />
for de 6 beregningsoplande til- og<br />
fraføres 198 kg N/ha/år inklusive<br />
puljeopbygning af 1 kg N/ha/år til jordens<br />
indhold af kvælstof. Der høstes<br />
127 kg N/ha/år i form af afgrøder og<br />
den resterende del af fraførslen er fordelt<br />
på følgende tabsposter: denitrifi -<br />
kation (fordampning af fri kvælstof) 6<br />
kg N/ha/år, ammoniakfordampning 7<br />
kg N/ha/år og nitratudvaskning 57 kg<br />
N/ha/år. Den største nedbrydning af<br />
kvælstof fra jorden sker på rene planteavlsbrug<br />
uden halmnedmuldning og<br />
den største opbygning sker i sædskifter<br />
med græs, halmnedmuldning og stor<br />
tilførsel af husdyrgødning (ofte kvægbrug).<br />
Ørum<br />
Hemmed<br />
Den gennemsnitlige nitratudvaskning<br />
fra landbrugsarealerne i beregningsområderne<br />
er beregnet til ca. 57 kg N/ha/<br />
år svarende til ca. 86 mg nitrat/l. Usikkerheden<br />
på den gennemsnitlige udvaskning<br />
vurderes at ligge indenfor et<br />
interval på + 5 kg N/ha/år svarende til<br />
+ 7 mg nitrat/l. Den gennemsnitlige<br />
udvaskning fra landbrugsarealer samt<br />
”øvrige arealer”, dvs. skov, vedvarende<br />
græs, brak, veje, spredt bebyggelse og<br />
lignende er vist i tabel 5.1. Usikkerheden<br />
for disse øvrige arealtyper vurderes<br />
at være minimal. Derfor er den samlede<br />
usikkerhed mindst i de områder,<br />
hvor de ”øvrige arealer” udgør den<br />
største andel. Se endvidere kort med<br />
nitratudvaskningen på markniveau på<br />
fi gur 5.3.<br />
Vurdering - nitrat<br />
Glesborg<br />
Grundvandet skal beskyttes mod menneskelig<br />
aktivitet og være upåvirket<br />
eller kun svagt påvirket heraf. Dette er<br />
en målsætning i Regionplanen og det<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Bønnerup<br />
57 32 62 40 52 65<br />
Usikkerhed (mg/l) 4 2 6 2 4 4<br />
Tabel 5.1 Samlet nitratudvaskning i beregningsområderne.<br />
Havdal<br />
kg N<br />
Selkær Mølle<br />
kg N<br />
Ørum<br />
kg N<br />
er også den overordnede målsætning<br />
for grundvandsbeskyttelsen i indsatsplanlægningen.<br />
På grund af juridiske<br />
og økonomiske begrænsninger kan det<br />
imidlertid blive vanskeligt at opfylde<br />
målsætningen alle steder. Det er derfor<br />
nødvendigt at fastsætte en minimumsbeskyttelse,<br />
der sikrer drikkevandsinteresserne<br />
i indsatsområdet i forhold til<br />
den nuværende nitratbelastning.<br />
I forhold til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse<br />
vurderes den overordnede<br />
målsætning i højere grad<br />
at kunne opfyldes ved opstilling af<br />
retningslinier, der fastsætter krav til<br />
nitratudvaskningen ved miljøgodkendelser<br />
og VVM-vurderinger.<br />
Minimumsbeskyttelsen<br />
Minimumsbeskyttelsen defi neres her<br />
som den højeste nitratudvaskning,<br />
som et grundvandsdannende opland<br />
kan bære, samtidig med at der er stor<br />
sikkerhed for at drikkevandskvalitetskravet<br />
på 50 mg nitrat pr. liter overholdes<br />
i oplandet. Minimumsbeskyttelsen<br />
beskrives ved hjælp af et ”kritisk<br />
kvælstoftal”, som er det totale antal kg<br />
kvælstof (i kg N), der kan udvaskes i<br />
et opland, uden at drikkevandskvalitetskravet<br />
på de 50 mg nitrat pr. liter<br />
overskrides. Samlet set skal det kritiske<br />
kvælstoftal overholdes for det aktuelle<br />
opland, hvor de enkelte bidrag til<br />
reduktion kan fordeles skævt i oplandet.<br />
Det kritiske kvælstoftal beregnes<br />
for det enkelte grundvandsdannende<br />
opland på baggrund af oplandets størrelse<br />
samt en ”oplandsmålsætning” der<br />
Hemmed<br />
kg N<br />
Glesborg<br />
kg N<br />
Bønnerup<br />
kg N<br />
Nettonedbør m3/år 2.860.407 45.385 139.077 47.320 219.476 89.794<br />
Usikkerhed på udvaskning, mg/l 4 2 6 2 4 4<br />
Kritisk kvælstoftal 29.702 492 1.381 513 2.279 932<br />
Kvælstofudvaskning 37.596 315 1.932 450 2.660 1.305<br />
Reduktionskrav 7.894 -177 551 -63 381 373<br />
- pr ha omdriftsjord 13 14 10 29<br />
Tabel 5.2 ”Kritiske kvælstoftal” og aktuel nitratudvaskning for grundvandsdannende delopland.<br />
23
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
tager højde for usikkerheden på nitratudvaskningsberegningerne.<br />
I de aktuelle tilfælde er den samlede<br />
usikkerhed på den gennemsnitlige udvaskning<br />
for landbrugsarealer vurderet<br />
som et usikkerhedsinterval på +/- 7<br />
mg/l. Denne usikkerhed omfatter både<br />
modelusikkerhed og usikkerhed på<br />
anvendte data. Dele af beregningsoplandene<br />
udgøres af andre arealer end<br />
landbrugsarealer, og da usikkerheden<br />
på udvaskningen fra disse vurderes at<br />
være minimal, reduceres den samlede<br />
usikkerhed til 2-6 mg/l. Ved anvendelse<br />
af en forsigtighedsbetragtning<br />
af hensyn til grundvandet, bør den<br />
gennemsnitlige nitratudvaskning derfor<br />
højst være 44-48 mg/l nitrat i de<br />
grundvandsdannende oplande til de<br />
enkelte vandværker. Usikkerheden er<br />
med andre ord forskellig fra opland til<br />
opland alt efter arealanvendelsen.<br />
Det er tidligere beskrevet, at der kun<br />
vurderes at være behov for beregning<br />
af nitratudvaskningen i dele af oplandet<br />
til Havdal, Selkær Mølle, Ørum,<br />
Hemmed, Glesborg og Bønnerup<br />
vandværker. De beregnede kritiske<br />
kvælstoftal for disse vandværker er anført<br />
i tabel 5.2.<br />
I oplandene til Albertinelund Camping,<br />
Gjerrild Nordstrand, Rimsø-<br />
Emmelev, Constantia og Stokkebro<br />
vandværker, er det vurderet, at den nuværende<br />
nitratudvaskning ikke overstiger<br />
niveauet for minimumsbeskyttelsen.<br />
Det forventes med andre ord, at<br />
drikkevandskvalitetskravet overholdes<br />
på de sidstnævnte vandværker ved den<br />
nuværende arealanvendelse.<br />
Der er ikke fortaget særskilte beregninger<br />
for Kastbjerg Vandværk, da<br />
oplandet er helt omfattet af oplandet<br />
til Havdal kildeplads. Med hensyn til<br />
Bønnerup Strand har det ikke været<br />
muligt at bestemme oplandet med ret<br />
stor sikkerhed, men det ser ud til at<br />
hovedparten af vandet dannes udenfor<br />
indsatsområdet. Med hensyn til Gjer-<br />
24<br />
rild og Stokkebro dannes hovedparten<br />
af vandet uden for indsatsområdet og<br />
sandsynligvis under byområde.<br />
Den aktuelle udvaskning i de grundvandsdannende<br />
oplande er beregnet og<br />
angivet i tabel 5.2. Beregningerne er<br />
baseret på de Daisy beregnede nitratudvaskninger,<br />
som fremgår af fi gur 3.<br />
Den øvrige del af landbrugsarealet er<br />
der tilknyttet en gennemsnitsudvaskning.<br />
De øvrige arealer er tilknyttet en<br />
udvaskning på 25 mg/l for permanent<br />
græs, 15 mg/l for løvskov, 19 mg/l for<br />
nåleskov og 18 mg/l for brak, sommerhusområder,<br />
byer, krat, veje o.lign.<br />
Det kritiske kvælstoftal og den beregnede<br />
udvaskning sammenlignes.<br />
Hvis udvaskningen er mindre end det<br />
kritiske kvælstoftal, forventes det, at<br />
drikkevandskvalitetskravet for nitrat<br />
kan overholdes ved den nuværende<br />
indvindingssituation og den nuværende<br />
dyrkningspraksis. Hvis det kritiske<br />
kvælstoftal derimod overskrides,<br />
må det forventes, at der er risiko for at<br />
overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
på 50 mg/l nitrat. Hvis der er en overskridelse,<br />
vil det, som udgangspunkt<br />
betyde, at udvaskningen samlet set<br />
skal reduceres. Her kan lokale forhold<br />
dog spille ind.<br />
Af tabel 5.2 fremgår det, at det kritiske<br />
kvælstoftal for oplandene til Havdal,<br />
Ørum, Glesborg og Bønnerup vandværker<br />
overskrides med 16-55 %. I<br />
oplandene til Selkær Mølle og Hemmed<br />
vandværker er den aktuelle udvaskning<br />
klart mindre end det kritiske<br />
kvælstoftal.<br />
I det følgende beskrives nitratproblematikken<br />
omkring de enkelte vandværker.<br />
Havdal Vandværk<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Havdal<br />
Vandværk overskrides med 7.894 kg<br />
N eller ca. 25 %. Samtidig konsta-<br />
teres, at alle 8 boringer indeholder<br />
nitrat med et gennemsnit på de nyeste<br />
nitratmålinger på 16,5 mg/l. Der har<br />
været et jævnt fald i oppumningen fra<br />
kildepladsen fra over 2,5 millioner m3<br />
i 1985 til ca. 750.000 m3 i 2004. Nitratindholdet<br />
i det udpumpede vand<br />
lå under 15 mg/l indtil begyndelsen af<br />
1990´erne.<br />
Fra 1993 til 2000 svingede det mellem<br />
ca. 15 mg og 20 mg/l med en enkelt<br />
måling på 23 mg/l, for så igen at falde<br />
til under 15 mg/l fra 2002. Den stærkt<br />
faldende oppumpning afspejler sig<br />
med andre ord ikke i et faldende nitratindhold.<br />
Det vurderes, at en indsats er nødvendig<br />
for at sikre, at den nuværende indvinding<br />
på Havdal Vandværk ikke vil<br />
overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
mht. til nitrat.<br />
Der er fundet pesticider over detektionsgrænsen<br />
i fi re af boringerne De<br />
højeste pesticidkoncentration er for<br />
stofferne bentazon og BAM, hvor der<br />
er fundet op til 0,04 µg/l. Grænseværdien<br />
er 0,1 µg/l. Der er desuden<br />
fundet et lavt indhold af hexazinon,<br />
4-nitrophenol (et nedbrydningsprodukt<br />
af parathion) samt atrazin og<br />
dens nedbrydningsprodukter få gange<br />
i nogle af boringerne. Bentazon er<br />
et stof, som stadig er tilladt og som<br />
bruges til sprøjtning af ærter, majs og<br />
vårbyg med kløverudlæg.<br />
Det vurderes at være hensigtsmæssigt<br />
at forsøge at lave frivillige aftaler med<br />
landbruget i oplandet til Havdal Kildeplads<br />
om udfasning eller nedsættelse<br />
af forbruget af bentazon.<br />
Ørum Vandværk Brændtvaddvej<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Ørum<br />
Vandværk overskrides med 551 kg N<br />
eller ca. 45 %. Samtidig konstateres,<br />
at nitratindholdet er steget fra 0 til<br />
over 10 de seneste 5 år. Det vurderes
derfor, at en indsats er nødvendig for<br />
at sikre, at den nuværende indvinding<br />
på Ørum Vandværk ikke vil overskride<br />
drikkevandskvalitetskravet mht. til<br />
nitrat.<br />
Glesborg Vandværk<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Glesborg<br />
Vandværk overskrides med 381 kg N<br />
eller ca. 15 %. Vandværkets boring<br />
71.503 nord for byen har nitratfrit<br />
vand af god kvalitet. Der er ikke nogen<br />
brugbare analyser for 71.762, som ligger<br />
ca. 100 meter vest for. En boring i<br />
byens nordlige udkant havde 10 – 15<br />
mg nitrat pr liter, men er nu sløjfet.<br />
Selv om det er sandsynligt, at vandkvaliteten<br />
i de to boringer nord for<br />
byen ligner hinanden, må det indtil<br />
videre vurderes, at en indsats er nødvendig<br />
for at sikre, at den nuværende<br />
indvinding på Glesborg Vandværk<br />
ikke vil overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
mht. til nitrat.<br />
Bønerup Vandværk<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Bønnerup<br />
Vandværk overskrides med 375 kg<br />
N eller ca. 40 %. Vandværket har tidligere<br />
haft et svingende indhold af nitrat<br />
i det udpumpede vand. Siden 1997<br />
har det dog ligget ret stabilt omkring<br />
15 mg/l. I vandværkets nyeste boring<br />
er der målt mellem 18 og 25 mg/l.<br />
Der foreligger kun få råvandsanalyser.<br />
Det vurderes, at en indsats er nødvendig<br />
for at sikre, at den nuværende<br />
indvinding på Bønnerup Vandværk<br />
ikke vil overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
mht. til nitrat.<br />
Selkær Mølle og Hemmed<br />
Den aktuelle udvaskning er klart mindre<br />
end det kritiske kvælstoftal og en<br />
særskilt indsats vurderes derfor ikke at<br />
være nødvendig.<br />
Albertinelund Camping. Constantia,<br />
Gjerrild Nordstrand, Rimsø-<br />
Emmelev og Stokkebro<br />
Det er vurderet, at den nuværende<br />
nitratudvaskning ikke overstiger niveauet<br />
for minimumsbeskyttelsen, og<br />
at en særskilt indsats derfor ikke er<br />
nødvendig.<br />
Kastbjerg<br />
Der er ikke fortaget særskilte beregninger<br />
for Kastbjerg, da oplandet er<br />
helt omfattet af oplandet til Havdal<br />
kildeplads.<br />
Bønnerup Strand<br />
Det har ikke været muligt at bestemme<br />
oplandet med ret stor sikkerhed,<br />
men det ser ud til at hovedparten<br />
af vandet dannes udenfor indsatsområdet.<br />
Gjerrild<br />
Hovedparten af vandet dannes udenfor<br />
indsatsområdet og sandsynligvis<br />
under byområde.<br />
Stokkebro<br />
Hovedparten af vandet dannes udenfor<br />
indsatsområdet.<br />
Fremadrettet grundvandsbeskyttelse<br />
overfor nitrat<br />
I forhold til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse<br />
overfor nitrat opstilles<br />
retningslinier i forbindelse med<br />
miljøgodkendelser og VVM vurderinger<br />
af projekter. Det vurderes, at drikkevandsinteresserne<br />
i indsatsområdet<br />
tilgodeses ved opstilling af retningslinier,<br />
der dels sikrer at kvælstofudvaskningen<br />
fra de aktuelle projekter til<br />
grundvandet ikke overstiger den nuværende<br />
udvaskning og at indsatsplanens<br />
oplandsmålsætning på 50 mg/l nitrat<br />
(fratrukket beregningsusikkerhed) skal<br />
kunne overholdes på projektets arealer<br />
inden for det nitratfølsomme område.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Vurdering – pesticider<br />
Der foregår undersøgelser af pesticidforekomster<br />
i amtets grundvandsovervågningsprogram<br />
hvert år. I disse<br />
undersøgelser fi ndes der pesticider i<br />
ca. 1/3 del af fi ltrene/boringerne, men<br />
heraf er kun ganske få over grænseværdien.<br />
De fl este fund stammer fra aktivstoffer,<br />
der i dag er enten forbudte<br />
eller begrænset i anvendelsen, og samtlige<br />
overskridelser af grænseværdien<br />
kan tilskrives stoffer, som ikke længere<br />
må anvendes. De stoffer der almindeligvis<br />
kan genfi ndes er BAM og Atrazin,<br />
samt en lang række triaziner og<br />
nedbrydningsprodukter af Atrazin.<br />
Regelret brug af tilladte pesticider anses<br />
sædvanligvis ikke for at udgøre nogen<br />
risiko for grundvandsforurening.<br />
Undersøgelser har imidlertid vist, at<br />
nogle pesticider kan udvaskes til specielt<br />
sårbare magasiner. Bentazon er<br />
det eneste tilladte landbrugspesticid,<br />
som ofte fi ndes i grundvandsboringer.<br />
Ved Havdal Kildeplads er der jordbunds-<br />
og magasinforhold, som muliggør<br />
udvaskning af bentazon. Da<br />
stoffet ydermere er fundet i koncentrationer<br />
op mod 50 % af grænseværdien<br />
vurderes det, at der er behov for at<br />
indgå dyrkningsaftaler med henblik på<br />
minimering af udvaskningen.<br />
25
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Indsats - Nitrat<br />
Nitrat - nuværende belastning<br />
I Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
fi ndes ingen eller kun<br />
en begrænset nitratreduktionskapacitet<br />
i jordlagene. Hele<br />
området er derfor udpeget som<br />
nitratfølsomt eller ”indsatsområde<br />
med hensyn til nitrat”.<br />
Derfor anbefales vandværker<br />
og Nørredjurs og Grenå kommuner<br />
at indgå et samarbejde<br />
for generelt at sikre de nuværende<br />
og fremtidige drikkevandsinteresser<br />
i forhold til den<br />
nuværende arealanvendelse.<br />
Det anbefales desuden, at der<br />
arbejdes hen imod Regionplanens<br />
målsætning, at grundvandet<br />
overalt i indsatsområdet<br />
skal beskyttes mod menneskelig<br />
aktivitet og være upåvirket<br />
eller kun svagt påvirket. Denne<br />
beskyttelse skal søges opnået<br />
gennem frivillige ordninger, (se<br />
næste afsnit om virkemidler).<br />
26<br />
Der opstilles som retningslinie,<br />
at beskyttelsen som<br />
minimum skal sikre, at den<br />
fastsatte minimumsbeskyttelse<br />
for de grundvandsdannende<br />
oplande til Havdal,<br />
Glesborg, Bønnerup og Ørum<br />
opnås efter en periode på 5<br />
år fra indsatsplanens vedtagelse.<br />
For fremtidige indvindingsanlæg<br />
til almen vandforsyning,<br />
opstilles der som retningslinie,<br />
at beskyttelsen som<br />
minimum skal sikre, at en<br />
fastsat minimumsbeskyttelse<br />
efter de beskrevne principper<br />
opnås efter en periode af 5 år<br />
fra idrifttagelse.<br />
Der opstilles som retningslinie,<br />
at der indføres tvungne<br />
begrænsninger i arealanvendelsen,<br />
hvis ikke minimumsbeskyttelsen<br />
for nuværende<br />
og fremtidige indvindingerkan<br />
opnås gennem rimelige<br />
frivillige ordninger.<br />
Nitrat - fremadrettede beskyttelse<br />
I forbindelse med miljøgodkendelser<br />
og VVM vurderinger<br />
af projekter skal følgende<br />
retningslinier iagttages i<br />
forhold til beskyttelse af drikkevandsinteresserne:<br />
Screening for pligt til udarbejdelse<br />
af regionplantillæg og<br />
VVM-redegørelse på husdyrbrug<br />
med jord indenfor<br />
nitratfølsomme dele af et<br />
indsatsområde skal indeholde<br />
en vurdering af, om kvælstofoverskuddet<br />
stiger ved en<br />
ansøgt udvidelse. Selv et lille<br />
forøget kvælstofoverskud er<br />
ikke i overensstemmelse med<br />
indsatsplanens målsætning<br />
og vil som udgangspunkt<br />
give anledning til VVM-pligt.<br />
Såfremt det vurderes usandsynligt,<br />
at det ansøgte (og<br />
VVM-pligtige) projekt, selv<br />
på nærmere vilkår, vil kunne<br />
overholde regionplanens<br />
retningslinier, kan amtet<br />
vedtage, ikke at igangsætte<br />
regionplanprocessen, hvorved<br />
den ansøgte udvidelse<br />
ikke kan fi nde sted.<br />
I forbindelse med udarbejdelse<br />
af VVM-redegørelse<br />
for husdyrbrug med jord<br />
indenfor nitratfølsomme dele<br />
af et indsatsområde, skal to<br />
forhold som udgangspunkt<br />
opfyldes:<br />
1) kvælstofudvaskningen<br />
fra det ansøgte projekt<br />
til grundvandet må ikke<br />
overstige den nuværende<br />
udvaskning fra ejendommen<br />
2) indsatsplanens krav til<br />
maximal nitratudvaskning<br />
på 50 mg/l inkl.<br />
beregningsusikkerhed<br />
skal kunne overholdes på<br />
den ansøgte ejendoms<br />
udspredningsarealer inden<br />
for det nitratfølsomme<br />
område.<br />
Indsats - Pesticider<br />
Det anbefales, at Havdal<br />
vandværk forsøger at etablere<br />
frivillige aftaler med landbruget<br />
om nedsættelse af forbruget af<br />
pesticider (bentazon) i oplandet<br />
til vandværket.<br />
Virkemidler for reduktion af nitrat-<br />
og pesticidbelastning<br />
På www.BeskytDitDrikkevand.dk<br />
kan man læse om de enkelte virkemidler<br />
til reduktion af nitrat- og pesticidbelastningen<br />
i det åbne land samt om<br />
forskellige aftaletyper. Hjemmesiden<br />
skal ses som et antal mulige løsninger,<br />
ikke som en udtømmende liste. Andre<br />
løsninger vil kunne vise sig under gennemførslen<br />
af indsatsplanen. Nogle af<br />
løsningsmulighederne er permanente,<br />
mens andre aftales for en vis periode,<br />
hvorefter de skal genforhandles.
Nedenfor er nævnt de forhold, som er<br />
særlige i Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområdet.<br />
Særligt Følsomme Landbrugsområder<br />
(SFL-områder)<br />
SFL-områderne udpeges blandt andet<br />
med henblik på at beskytte grundvandet<br />
mod udvaskning af nitrat og<br />
pesticider.<br />
Der er udpeget næsten 3000 ha<br />
SFL-område i indsatsområdet. Hovedparten<br />
heraf er udpeget af hensyn<br />
til grundvandet i den sydlige del af<br />
indsatsområdet. Den resterende del<br />
af SFL-udpeg-ningen er sket af hensyn<br />
til naturen og vandløbene langs<br />
Treåen, Veggerslev Å og Villersø Bæk<br />
samt syd for Selkær, mellem Hemmed<br />
og Rimsø samt mellem Emmedsbo<br />
Plantage og Sostrup Hede/Overskov.<br />
Der er indgået aftaler om miljøvenlig<br />
jordbrugsproduktion (MVJ) på lidt<br />
mere end 200 ha. De fl este af disse<br />
er indgået i SFL-områder, udpeget af<br />
hensyn til grundvandet i området mellem<br />
Glesborg og Emmelev samt op<br />
mod Hemmed.<br />
Amtet/kommunen vil udpege<br />
hele det nitratfølsomme område,<br />
dvs. hele indsatsområdet, som<br />
SFL-område. Det vil herefter være<br />
muligt for landmænd at søge<br />
MVJ-aftaler inden for SFL-området.<br />
Dog skal det påpeges, at<br />
de økonomiske midler for tiden<br />
(2006) er begrænsede, så mulighederne<br />
for at opnå MVJ-tilskud<br />
ikke er store. Denne situation vil<br />
dog kunne ændre sig.<br />
Økologisk jordbrug<br />
Der er registreret 8 økologiske bedrifter,<br />
der dyrkede jord i indsatsområdet<br />
i 2001, svarende til 5 % af arealet. Til<br />
sammenligning udgjorde det økologiske<br />
areal i hele landet 3,5 % i år 2000.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vil amtet/<br />
ny myndighed vurdere om yderligere<br />
økologisk jordbrug i området<br />
kunne være en attraktiv<br />
mulighed til reduktion af nitratudvaskningen.<br />
Frivillige dyrkningsaftaler<br />
En tidsbegrænset aftale vil typisk<br />
strække sig over 5-20 år og består i<br />
en skriftlig aftale om, at landmanden<br />
dyrker jorden uden eller med begrænset<br />
brug af pesticider eller under<br />
begrænset kvælstoftilførsel mv. Til<br />
gengæld udbetaler vandværket eller<br />
myndigheden en økonomisk kompensation<br />
for at sikre vandforsyningen.<br />
Kompensationen kan udbetales som et<br />
årligt beløb i aftaleperioden eller som<br />
et engangsbeløb.<br />
Med hensyn til pesticidbelastning af<br />
grundvandet afhænger effekten af frivillige<br />
dyrkningsaftaler af aftalens indhold<br />
og præmisser. Da grundvandssikring<br />
sigter over lange tidshorisonter<br />
anses kun længerevarende aftaler som<br />
nyttige.<br />
Aftaler som indgås i henhold til<br />
Landsaftalen (indgået mellem landbruget<br />
og vandværksforeningerne) anses<br />
som værende mindre brugbare pga.<br />
aftalevilkårene. Bl.a. bygger Landsaftalen<br />
på en meget kort varighed og der<br />
er mange muligheder for opsigelse mv.<br />
Reduceret jordbearbejdning<br />
Reduceret jordbearbejdning dækker<br />
over mange forskellige dyrkningsstrategier.<br />
Der kan være tale om alt lige<br />
fra direkte såning uden forudgående<br />
jordbearbejdning til systemer, hvor der<br />
foretages en intensiv jordbearbejdning<br />
i op til 20-25 cm’s dybde. Ved vurdering<br />
af påvirkningen på miljøet er det<br />
meget vigtigt, hvilken form for reduceret<br />
jordbearbejdning, der er anvendt.<br />
Danske forsøg tyder på, at reduceret<br />
jordbearbejdning forud for vårafgrøder<br />
kan reducere nitratudvaskningen på<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
lerjord. I svenske forsøg konkluderes,<br />
at jo mere man reducerer jordbearbejdningen,<br />
jo mindre er nitratudvaskningen<br />
på kort sigt. Den langsigtede<br />
virkning er ikke undersøgt. Der foreligger<br />
ikke danske undersøgelser for<br />
effekten på nitratudvaskningen ved<br />
reduceret jordbearbejdning forud for<br />
vintersæd.<br />
Omfanget af reduceret jordbearbejdning<br />
i indsatsområdet kendes ikke.<br />
Gylleseparation/ biogasanlæg<br />
På Djursland har Djurs Bio-Energi<br />
amba igangsat et projekt med etablering<br />
af det første af to planlagte biogas<br />
fællesanlæg. Det første anlæg tænkes<br />
placeret ved Grenå.<br />
Dels giver brug af afgasset husdyrgødning<br />
mindre nitratudvaskning end<br />
uforgasset husdyrgødning. Dels giver<br />
afgasning og separering af husdyrgødningen<br />
større mulighed for at fl ytte<br />
den til arealer, som ikke ligger i oplandet<br />
til et vandværk.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup området<br />
anbefales det at vurdere muligheden<br />
for at reducere belastningen<br />
fra husdyrgødning i de<br />
nitratfølsomme områder, gennem<br />
levering af gylle til biogasanlæg<br />
og eventuel etablering af<br />
gylleseparationsanlæg<br />
Energiafgrøder<br />
Det er velkendt, at etårige afgrøder giver<br />
større nitratudvaskning end fl erårige.<br />
Flerårige energiafgrøder som f.eks.<br />
elefantgræs og pil vil kunne udgøre et<br />
væsentligt virkemiddel til at reducere<br />
nitratudvaskningen. Effekten af etårige<br />
energiafgrøder afhænger af artsvalg og<br />
dyrkningspraksis.<br />
Interessen for energiafgrøder i Kastbjerg-Bønnerup<br />
vil være afhængig af<br />
mulighederne for afsætning af produkterne.<br />
27
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Skovrejsning<br />
1/3 af indsatsområdet er dækket af<br />
skov, hvilket er væsentligt højere end<br />
gennemsnittet i resten af amtet, hvor<br />
det er 16 %. Der er udpeget knap<br />
1100 ha skovrejsningsområder indenfor<br />
indsatsområdet. Skovrejsningsområderne<br />
er spredt over hele indsatsområdet.<br />
Der er også udpeget godt 800<br />
ha i indsatsområdet, hvor skovrejsning<br />
er uønsket af landskabelige hensyn,<br />
som f.eks. i ådale og nær kirker.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vurderes<br />
skovrejsning at være et væsentligt<br />
virkemiddel til at reducere nitratudvaskningen.<br />
Det bør indgå i en vurdering,<br />
hvad et givent areal med ny<br />
skov betyder for grundvandsdannelsen<br />
og indvindingsområdets udstrækning<br />
og om det i øvrigt er ønskeligt at øge<br />
skovandelen.<br />
Tilskuddet til skovrejsning er størst i<br />
udpegede skovrejsningsområder. Der<br />
kan dog ydes støtte uden for disse områder,<br />
forudsat at der ikke er tale om et<br />
område, hvor skovrejsning er uønsket.<br />
Amtet/ny myndighed vil derfor<br />
undersøge og vurdere muligheden<br />
for supplerende udpegning af<br />
skovrejsningsområder ved kommende<br />
arealplanlægning under<br />
hensyntagen til de landskabelige<br />
forhold.<br />
Jordfordeling<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vil amtet/ny<br />
myndighed vurdere om jordfordeling<br />
i området kunne være en<br />
attraktiv mulighed til reduktion af<br />
nitratudvaskningen, hvis det viser<br />
sig nødvendigt.<br />
28<br />
Køb af jord<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vil amtet/ny<br />
myndighed vurdere om jordkøb i<br />
området kunne være en attraktiv<br />
mulighed til reduktion af nitratudvaskningen,<br />
såfremt det viser sig<br />
nødvendigt.<br />
Pålagte rådighedsindskrænkninger<br />
Lovgivningen om indsatsplaner giver<br />
mulighed for at pålægge rådighedsindskrænkninger<br />
på arealer, hvis frivillige<br />
aftaler ikke kan opnås på rimelige<br />
vilkår. Hvis der er en enkelt eller få<br />
lodsejere i området, der ikke ønsker at<br />
medvirke til løsning af konstaterede<br />
problemer, kan der pålægges rådighedsindskrænkning<br />
på de pågældende<br />
arealer ved hjælp af tinglysning.<br />
Århus Amt ønsker dog, som udgangspunkt,<br />
ikke at benytte sig af denne<br />
mulighed.<br />
Overvågning<br />
Pesticider<br />
Der vurderes p.t. ikke at være behov<br />
for særskilt pesticidovervågning ud<br />
over det overvågningsprogram, der er<br />
anført i kapitel 4 og vandværkernes<br />
nuværende og lovpligtige analyser,<br />
hvor pesticidanalyser indgår.<br />
Nitratudvaskning<br />
Der vurderes p.t. ikke at være behov<br />
for særskilt overvågning af nitratudvaskning<br />
ud over det, der er anbefalet<br />
i det overvågningsprogram, der er anført<br />
i kapitel 4 og vandværkernes nuværende<br />
og lovpligtige analyser, hvor<br />
nitratanalyser indgår.<br />
Grunden til dette er, at de foretagne<br />
beregninger af kvælstofoverskuddet<br />
indenfor de grundvandsdannende<br />
oplande er sket på grundlag af nyeste<br />
tilgængelige data om landbrugsdriften.<br />
Desuden er der for 6 vandværkers<br />
oplande foretaget beregninger af<br />
nitratudvaskningen på grundlag af<br />
indhentede data fra den nuværende<br />
landbrugsdrift. Endelig er der p.t. ikke<br />
nogen vandanalyser fra de pågældende<br />
vandværker, der udviser signifi kant<br />
stigende nitratindhold.<br />
Iværksættelse af en særskilt overvågning<br />
af nitratudvaskningen fra rodzonen<br />
vurderes løbende under Indsatsplanens<br />
opfølgning.<br />
Overvågningen bør i første omgang<br />
omfatte en vurdering af om landbrugsdriften<br />
i området stadig ligner den,<br />
som ligger til grund for vurderinger og<br />
beregninger af nitratudvaskningen og<br />
dermed for risikovurdering i forhold<br />
til drikkevandsinteresserne.<br />
Vurderingen kunne bestå i en belysning<br />
af, om forudsætningerne for beregningerne<br />
eller udbytteniveauerne er<br />
ændret væsentligt eller om mængden<br />
af husdyrgødning er øget væsentligt<br />
inden for de nitratfølsomme dele af<br />
indsatsområdet. Det kan foregå ved, at<br />
et antal gødningsregnskaber analyseres<br />
med hensyn til forbrug af næringsstoffer<br />
samt ved at sammenholde fremtidige<br />
afgrødefordelinger og udbytteniveauer<br />
med de aktuelle.<br />
Væsentligt ændrede forudsætninger,<br />
f.eks. i landbrugsdriften eller i vandkvaliteten<br />
må udløse beregninger eller<br />
vurderinger af nitratudvaskningen i<br />
det nitratfølsomme indsatsområde.<br />
I forbindelse med konkrete miljøgodkendelser<br />
og ved VVM-vurderinger for<br />
udvidelse af husdyrbrug vil der endvidere<br />
være mulighed efter behov for<br />
opstilling af vilkår og retningslinier for<br />
overvågning af nitratudvaskningen.
5.2 Byområder<br />
I byområder fi ndes der ofte forskellige<br />
trusler mod grundvandet. En del af<br />
disses er punktkilder, som kan undersøges<br />
og om nødvendigt afværges<br />
efter jordforureningsloven. Der fi ndes<br />
imidlertid en del trusler, som ikke kan<br />
henføres til en bestemt kilde. Sådanne<br />
kan hensigtsmæssigt ses som en samlet<br />
potentiel grundvandstruende byfl adekilde.<br />
De grundvandstruende stoffer<br />
fra byområder er overvejende pesticider<br />
og deres nedbrydningsprodukter<br />
heraf hovedsageligt BAM.<br />
BAM er vanskeligt nedbrydeligt og<br />
forventes derfor at kunne udvaskes og<br />
spredes i jord- og grundvand i mange<br />
år fremover. Offentlige arealer, parker,<br />
sportsanlæg, kirkegårde, golfbaner<br />
samt private haver, på kildepladsarealer<br />
mv. er eksempler på steder, hvor<br />
brug af pesticider har givet anledning<br />
til trusler mod grundvandet.<br />
Der er i fl ere tilfælde rundt om i landet<br />
blevet lukket indvindingsboringer<br />
på grund af pesticidforurening, som<br />
kan henføres til en af disse arealtyper.<br />
Vandværkerne i Hemmed, Glesborg<br />
og Bønnerup har grundvandsdannende<br />
oplande, som ligger delvis under<br />
byområde.<br />
Vurdering<br />
Det vurderes, at der for tiden ikke<br />
fi ndes nogen omkostnings-effektiv<br />
undersøgelses- og afværgemetodik<br />
overfor de nuværende mulige byfl adekilder<br />
som helhed. Derfor kan bynære<br />
boringer med pesticidforurening over<br />
grænseværdien vanskeligt “levetidsforlænges”,<br />
med mindre forureningen<br />
skyldes uhensigtsmæssig boringsindretning.<br />
Via amtets regionplan er der taget<br />
højde for grundvandsbeskyttelsen i<br />
forbindelse med udlæg af byvækstområder.<br />
Det ville være hensigtsmæssigt<br />
at supplere med kampagner i indsats-<br />
områdets byer for at oplyse om og<br />
skabe større forståelse og engagement<br />
for grundvandsbeskyttelsen. Der fi ndes<br />
fl ere eksempler på kampagner for<br />
ophør med brug af pesticider på private<br />
grunde igangsat af vandforsyninger/<br />
kommuner/borgergrupper.<br />
Inden der træffes beslutning om vidtgående<br />
foranstaltninger som følge af<br />
pesticidforurening undersøges vandværkernes<br />
indvindingsboringer for<br />
lokalisering af evt. uhensigtsmæssig<br />
boringsindretning.<br />
Indsats<br />
Det anbefales, at der foretages<br />
undersøgelse af alle vandværkernes<br />
indvindingsboringer for<br />
lokalisering af evt. uhensigtsmæssig<br />
borings indretning.<br />
Det anbefales, at der af kommune/vandværker<br />
iværksættes<br />
kampagner for lokalt engagement<br />
for grundvandsbeskyttelsen,<br />
f.eks.med henblik på<br />
ophør af pesticidanvendelse på<br />
private grunde.<br />
5.3 Øvrige fl adekilder<br />
Landbrugskortlægningen har vist 82<br />
nuværende bedrifter, der fysisk er placeret<br />
i indsatsområdet. Dertil kommer<br />
et antal ejendomme, der tidligere har<br />
været drevet med landbrugsproduktion.<br />
Som anført i forbindelse med<br />
byfl adekilderne kan det ikke udelukkes<br />
disse udgør en potentiel grundvandstrussel<br />
på grund af en mulig tidligere<br />
intensiv pesticidanvendelse på gårdspladser<br />
og udenomsarealer.<br />
I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen<br />
har amtet fået kendskab til<br />
10 skovbrugsvirksomheder og 2 landbrugsmaskinstationer.<br />
Amtet har ligeledes<br />
fået kendskab til 4 gartnerier, an-<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
lægsgartnerier og planteskoler igennem<br />
landbrugskortlægningen. Skovbrug,<br />
maskinstationer og gartnerier kan have<br />
haft aktiviteter, som har kunnet give<br />
anledning til grundvandspåvirkning.<br />
Vurdering<br />
Det vurderes, at problemets omfang<br />
og mulige afværgeforanstaltninger<br />
er usikker. Hvis ny viden viser at<br />
problemstillingen skal håndteres,<br />
må forhold omkring lovhjemmel og<br />
økonomiske midler til undersøgelse<br />
og afværgeforanstaltninger vurderes<br />
nærmere.<br />
Indsats<br />
Amtet vil vurdere behov og muligheder<br />
for indsats på baggrund<br />
af løbende erfaingsopsamling<br />
Det anbefales, at der af kommuner<br />
og/eller vandværker<br />
iværksættes kampagner for<br />
lokalt engagement for grundvandsbeskyttelsen,<br />
f.eks. med<br />
henblik på ophør af pesticidanvendelse<br />
på private grunde.<br />
29
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
6. Punkt- og liniekilder<br />
6.1 Punktkilder<br />
En punktkilde er typisk begrænset til<br />
en enkelt ejendom eller virksomhed.<br />
Typiske eksempler på punktforureninger<br />
er udslip fra tanke og kloaksystemer<br />
eller lokalt spild i forbindelse med<br />
produktion.<br />
Der er en række virksomhedstyper,<br />
som erfaringsmæssigt kan give anledning<br />
til jordforurening. F.eks. kan der<br />
i forbindelse med driften af servicestationer<br />
og renserier ske udstrømning af<br />
væsker, som forårsager jord- og grundvandsforurening,<br />
mens forarbejdning<br />
på f.eks. maskinværksteder og skrotvirksomheder<br />
kan give anledning til<br />
forurening af jorden med metaller og<br />
olieprodukter.<br />
Ifølge jordforureningsloven skal amtet<br />
kortlægge disse punktkilder. Hvis der<br />
er mistanke om forurening ”kortlægges”<br />
de. At de kortlægges betyder i<br />
denne forbindelse at de registreres.<br />
Hvis en undersøgelse siden viser, at<br />
der er en forurening opretholdes kortlægningen.<br />
Hvis undersøgelsen derimod<br />
viser, at der ikke er forurening<br />
på stedet, udgår lokaliteten af kortlægningen.<br />
Foruden de undersøgelser,<br />
som amtet sætter i gang, kan lodsejer/<br />
virsomhedsejer foretage frivillige undersøgelser.<br />
Indtil juni 2005 har Århus Amt foretaget<br />
undersøgelse på fem lokaliteter,<br />
mens der er foretaget otte frivillige<br />
undersøgelser, bl. a. af Oliebranchens<br />
Miljøpulje. En række af de undersøgte<br />
er siden udgået af kortlægningen, fordi<br />
der ikke er konstateret forurening,<br />
eller fordi en eventuel forurening er<br />
fjernet.<br />
Af de undersøgte lokaliteter er tre<br />
fortsat kortlagt. For den ene vurderer<br />
amtet dog, at der ikke er risiko for forurening<br />
af grundvandet.<br />
30<br />
Foruden de undersøgte lokaliteter er<br />
der kortlagt (registreret) yderligere syv,<br />
hvor der har foregået aktiviteter, som<br />
erfaringsmæssigt kan medføre forurening.<br />
Vurdering<br />
I tabel 6.1 er sammenstillet de kortlagte<br />
lokaliteter, som amtet vurderer,<br />
måske kan give anledning til grundvandsforurening<br />
(beliggenheden fremgår<br />
af fi gur 6.1).<br />
Lokalitet nr. Adresse Aktivitet<br />
725-2 Glesborg Bygade Losseplads<br />
725-11 Birkedalsvej 21 Autoophug<br />
Tabel 6.1 Kortlagte ejendomme, som amtet vurderer måske kan medføre forurening af<br />
grundvandet.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 6.1 Kortlagte ejendomme med angivelse grundvandsdannende oplande (se også<br />
fi gur 4.5 og 4.7).<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Grundvandsdannende oplande til almene vandværker<br />
300 m beskyttelseszone<br />
Indvindingsboringer ved almene vandværker<br />
Indsatsområder<br />
Kortlagte ejendomme<br />
Kortlagte ejendomme med grundvandsrisiko
Indsats<br />
Mht. den tidligere losseplads på<br />
Glesborg Bygade skal tidligere<br />
undersøgelser og monitering<br />
vurderes i forhold til ny viden<br />
om grundvandsforholdene på<br />
stedet. Vurdering foretages af<br />
regionen i 2007 - 2008. Eventuelle<br />
supplerende undersøgelser<br />
foretages 2007-2012.<br />
Mht. autoophug på Birkedalsvej<br />
skal det vurderes om<br />
undersøgelsen er dækkende<br />
i forhold til grundvandsrisiko<br />
pga. olieforurening. Vurdering<br />
foretages af regionen i 2007<br />
– 2008. Eventuel supplerende<br />
undersøgelse i 2007-2012.<br />
De kortlagte lokaliteter, som<br />
ikke er undersøgt, vurderes<br />
af regionen 2007-2008. De<br />
undersøges, hvis det skønnes,<br />
at der er risiko for grundvandsforurening<br />
Det er aftalt, at amtslig og<br />
kommunal virksomhedstilsyn<br />
skal fokusere på grundvandsbeskyttelseshensyn.<br />
6.2 Andre mulige punktkilder<br />
Udover de hidtil undersøgte og kortlagte<br />
punktkilder fi ndes der en række<br />
andre mulige punktkilder, som kan<br />
indebære risiko for grundvandspåvirkning.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er der tale om maskinstationer,<br />
ejendomme med skovbrug samt<br />
opfyldte råstofgrave og vandhuller.<br />
Disse er af forskellige årsager endnu<br />
ikke nærmere vurderet og undersøgt i<br />
relation til grundvandsinteresserne.<br />
Maskinstationer og ejendomme<br />
med skovbrug<br />
I indsatsområdet er der tre tidligere<br />
eller nuværende maskinstationer og<br />
ni ejendomme med skovbrug. Det er<br />
uvist i hvilken grad aktiviteterne på<br />
disse lokaliteter har haft punktkildekarakter,<br />
og om de har kunnet give<br />
anledning til grundvandspåvirkning.<br />
Indsats<br />
Lokaliteterne vurderes med<br />
henblik på identifi cering og<br />
afklaring af mulige punktkilder.<br />
Om nødvendigt udvides med<br />
undersøgelser og afværgeforanstaltninger.<br />
Vurderinger forventes<br />
påbegyndt af regionen i<br />
2007-2012.<br />
Råstofgrave, vandhuller m.m.<br />
Opfyldte råstofgrave, vandhuller m.m.<br />
kan udover overskudsjord været fyldt<br />
op med diverse affald med uønskede<br />
stoffer så som rester af pesticider,<br />
opløsningsmidler og olieprodukter. I<br />
sårbare dele af grundvandsdannende<br />
oplande kan disse måske udgøre<br />
et forureningspotentiale, der bør<br />
undersøges. I Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde kan det konstateres på<br />
gamle kort, at der tidligere har været<br />
et meget stort antal små råstofgrave og<br />
vandhuller.<br />
I Kasted Indsatsområde nord for Århus<br />
gennemføres p.t. et pilotprojekt<br />
med det formål at lokalisere og prioritere/risikovurdere<br />
opfyldte lavninger af<br />
forskellig slags. Om noget tilsvarende<br />
skal udføres i andre indsatsområder<br />
afventer en nærmere vurdering af pilotprojektets<br />
resultater.<br />
Indsats<br />
En eventuel indsats afventer<br />
resultaterne fra Kasted.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Nedgravning af pesticidrester<br />
Nedgravning var den anbefalede metode<br />
til bortskaffelse af pesticidrester<br />
og -emballage indtil 1976, for mindre<br />
mængder endda indtil 1980.<br />
Vaske- og påfyldningspladser<br />
Pladser, hvor marksprøjter vaskes og<br />
påfyldes fi ndes på de fl este gårde og<br />
desuden på gartnerier, maskinstationer<br />
og sprøjtecentraler. Ofte er pladsen<br />
uden fast bund og med ukontrolleret<br />
afl øb.<br />
I sårbare dele af grundvandsdannende<br />
oplande vurderes disse nedgravninger<br />
og pladser at udgøre et forureningspotentiale,<br />
der om muligt bør stedfæstes.<br />
I Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup<br />
er der mindst 300 nuværende og tidligere<br />
landbrugsbedrifter, som kan have<br />
potentielle lokaliteter.<br />
Indsats<br />
Ved de ordinære tilsyn på<br />
eksisterende landbrugsejendomme<br />
vil Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s<br />
landbrugstilsyn forsøge<br />
at stedfæste nedgravninger samt<br />
vaske- og påfyldningspladser.<br />
Hvis der fi ndes nogen forureningskilder,<br />
behandles de efter<br />
gældende lovgivning. Behandling<br />
og prioritering foretages af<br />
amtet i sammenhæng med alle<br />
øvrige forureningskilder. Endvidere<br />
vil Nørre Djurs <strong>Kommune</strong><br />
i samarbejde med landbruget<br />
sætte fokus på hensigtsmæssig<br />
indretning af vaske- og<br />
påfyldningspladser. Kommunal<br />
indsats er påbegyndt i 2004.<br />
Det anbefales, at der føres<br />
tilsyn på plantebrug med henblik<br />
på at opspore eventuelle<br />
pesticid-punktkilder<br />
31
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
På nedlagte landbrugsejendomme kan<br />
man, ifølge gældende lovgivning, ikke<br />
foretage kortlægning eller undersøgelse,<br />
uden at der er konkret mistanke<br />
om forurening.<br />
Ubenyttede brønde og boringer<br />
samt utætte, idriftværende<br />
boringer<br />
Ubenyttede gamle brønde og boringer,<br />
der ikke er sløjfede efter forskrifterne,<br />
kan udgøre en forureningsrisiko for<br />
grundvandsressourcen, da de ofte<br />
udgør en direkte transportvej ned i<br />
magasinet. Da de fl este ejendomme på<br />
landet tidligere havde egen vandforsyning,<br />
forventes der et stort antal af<br />
disse.<br />
Boringer, som er i drift kan udgøre en<br />
forureningsrisiko for grundvandsressourcen,<br />
hvis de ikke er hensigtsmæssigt<br />
indrettet eller hvis de er blevet<br />
utætte. Risikoen består i, at der kan<br />
sive forurenet vand fra et højere niveau<br />
ned i det primære magasin. I Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde fi ndes<br />
der ikke nogen enkeltindvindingsboringer<br />
indenfor 300 meter fra boringer<br />
til fælles vandforsyning<br />
Indsats<br />
32<br />
I forbindelse med tilslutning<br />
til almen vandforsyning er det<br />
Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s praksis<br />
at påbyde sløjfning af overfl ødiggjorte<br />
boringer og brønde.<br />
Der påbydes desuden sløjfning<br />
af øvrige, ubenyttede brønde<br />
og boringer, som kommunen<br />
bliver bekendt med. <strong>Kommune</strong>n<br />
betaler for sløjfningen.<br />
Det anbefales, at almene vandværkers<br />
indvindingsboringer,<br />
som er mere end 10 år gamle<br />
undersøges for hensigtsmæssig<br />
indretning, f. eks. ved hjælp af<br />
videoinspektion ved først givne<br />
lejlighed.<br />
Det anbefales, at kommune/<br />
vandværker tager initiativ til<br />
opsporing af ubenyttede brønde<br />
og boringer med henblik på<br />
sløjfning<br />
Det anbefales, at kommune/<br />
vandværker tager initiativ til<br />
undersøgelse af private idriftværende<br />
brønde og boringer<br />
med henblik på sikring af hensigtsmæssig<br />
indretning.<br />
6.3 Liniekilder<br />
Veje og jernbaner<br />
Almindelig drift af veje regnes normalt<br />
ikke for at være specielt grundvandstruende.<br />
Undtaget kan dog være<br />
koncentreret nedsivning af vejvand<br />
gennem bassiner/nedsivningsanlæg.<br />
Heller ikke almindelig drift af jernbaner<br />
regnes for at være særligt grundvandstruende.<br />
De kendte eksempler<br />
på, at sprøjtning af jernbanearealer har<br />
medført massiv grundvandsforurening,<br />
stammer fra rangerterræner o.l.<br />
Der er ikke nogen kendte, alvorlige<br />
uheld med spild af f. eks. kemikalier<br />
langs veje eller den tidligere jernbane,<br />
som krydser indsatsområdet.<br />
Indsats<br />
Ingen<br />
Vandløb<br />
I områder med lav grundvandsstand<br />
vil der ske nedsivning af vand fra<br />
vandløb til grundvandet. Hvis vandløbet<br />
er forurenet med sprøjtemidler eller<br />
næringsstoffer vil der således kunne<br />
ske en forurening af grundvandsmagasinet.<br />
Dette forventes dog ikke at udgøre<br />
nogen væsentlig forureningsrisiko<br />
i indsatsområdet.<br />
Indsats<br />
Ingen<br />
6.4 Spildevandsafl edning<br />
Kloakerede områder<br />
Kloakker kan have lækager, som<br />
spildevandet kan sive ud igennem og<br />
måske forurene grundvandet.<br />
I Kastbjerg, Hemmed, Rimsø og<br />
Bønnerup er der kloakerede områder<br />
indenfor 300 meter fra en almen<br />
vandforsyningsboring. Glesborg og<br />
i mindre grad Bønnerup har dele af<br />
deres grundvandsdannende oplande<br />
under byområder. Kastbjerg og Hemmed<br />
indvinder højest sandsynligt<br />
også vand dannet under byområde.<br />
Desuden har Gjerrild, Stokkebro og<br />
Bønnerup Strand udenfor indsatsområdet<br />
en del af deres opland underbyområde.<br />
(se fi gur 4.6).<br />
Der er ingen aktuelle tegn på forurening<br />
med spildevand i nogen af<br />
boringerne.<br />
Vurdering<br />
Vurdering af risikoen for forurening<br />
af vandforsyningsboringer<br />
med spildevand fra utætte kloakker<br />
er beskrevet i miljøprojekt nr. 685,<br />
Miljøstyrelsen 2002, om udsivning<br />
af spildevand fra afl øbssystemer. I<br />
miljøprojektet er der retningslinier for<br />
hvordan forureningen vurderes ud fra<br />
hydrogeologiske forhold, afl øbssystemets<br />
drift samt lækagernes placering
og størrelse i forhold til vandindvindingen.<br />
Indsats<br />
Nørre Djurs kommune er i færd<br />
med at registrere kloaksystemernes<br />
tilstand, og i planperioden<br />
2004 - 2012 vil der blive<br />
udarbejdet kloakfornyelsesplaner.<br />
Amtet anbefaler, at kommunen<br />
vurderer den del af afl øbssystemerne,<br />
som ligger helt eller delvis<br />
inden for 300 meter zonen<br />
omkring vandforsyningsboringer<br />
til almene vandværker. Vurderingen<br />
bør foretages efter metoden<br />
beskrevet i ovennævnte miljøprojekt<br />
med henblik på at vurdere<br />
risikoen for forurening af<br />
grund-vandsressourcen. Hvis<br />
vurderingen viser, at der kan<br />
være risiko for udsivning til<br />
grundvandet, kan dette inddrages,<br />
når der laves kloakfornyelsesplaner<br />
Nedsivningsanlæg ved enkeltliggende<br />
ejendomme<br />
Fjernelsen af næringsstoffer er generelt<br />
stor i nedsivningsanlæg. Den eneste<br />
undersøgelse, der er lavet i Danmark,<br />
tyder på, at størstedelen af de miljøfremmede<br />
stoffer nedbrydes i et nedsivningsanlæg,<br />
som er lavet korrekt.<br />
Anlæg, som ikke overholder gældende<br />
normer, f.eks. afl edning til gamle<br />
brønde eller utætte septiktanke,<br />
forventes derimod ikke at sikre en<br />
tilfredsstillende nedbrydning af forureningskomponenter,<br />
fordi transporten<br />
af spildevand til grundvandet her kan<br />
foregå hurtigt.<br />
I Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s spildevandsplan<br />
er der registreret 227 ejendomme<br />
i indsatsområdet, som ikke<br />
er tilsluttet kloak. Langt det meste<br />
spildevand bliver afl edt til mekanisk<br />
rensning, dvs. til en bundfældningstank<br />
med efterfølgende udledning til<br />
grøft, markdræn eller lignende. <strong>Kommune</strong>n<br />
har desuden registreret, at fem<br />
ejendomme ikke er tilsluttet kloak og<br />
samtidig ligger inden for 300 meters<br />
beskyttelsesområdet fra vandforsyningsboringer<br />
til almene vandværker.<br />
Det drejer sig om 4 ejendomme ved<br />
Havdal Vandværks boringer samt en<br />
enkelt ejendom mindre end 300 meter<br />
fra Hemmed Vandværks eneste boring.<br />
Afl edning af spildevand tæt på en<br />
vandforsyningsboring kan give bakteriologisk<br />
forurening i drikkevandet.<br />
Der er dog ikke konstateret indhold af<br />
bakterier, der indikerer spildevandspåvirkning<br />
af drikkevandet fra hverken<br />
Havdal Vandværk eller Hemmed<br />
Vandværk.<br />
Vurdering<br />
Det vurderes, at korrekt udførte nedsivningsanlæg<br />
fra enkeltejendomme<br />
i det åbne land som udgangspunkt<br />
fortsat kan eksistere og etableres uden<br />
en uacceptabel grundvandsmæssig forureningsrisiko.<br />
Det vurderes imidlertid<br />
også, at nedsivningsanlæg, hvor gældende<br />
normer ikke overholdes, udgør<br />
en potentiel risiko for grundvandsforurening.<br />
Indsats<br />
Det er aftalt, aftalt at Nørre<br />
Djurs <strong>Kommune</strong> undersøger<br />
afl edningen af spildevand ved<br />
de ejendomme, som ligger<br />
inden for 300 meter fra vandforsyningsboringer<br />
til almene<br />
vandværker<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Formålet med indsatsen er at identifi -<br />
cere de spildevandsanlæg, der muliggør<br />
hurtig nedsivning af spildevand<br />
til grundvandet. Dette kan f.eks. være<br />
utætte septik- eller samletanke eller<br />
udledning til gamle brønde.<br />
Nedsivning ved samlede bebyggelser<br />
uden fælles rensning<br />
De fl este mindre bebyggelser i det åbne<br />
land er ikke kloakerede, og afl edningen<br />
af spildevand foregår oftest individuelt<br />
ved ejendommen. Hvis spildevandsafl<br />
edningen sker ved nedsivning, vurderes<br />
den samlede belastning fra selv<br />
mindre bebyggelser at kunne udgøre<br />
en forureningstrussel for grundvandsressourcen,<br />
da fl ere anlæg samlet på et<br />
relativt lille område vil give koncentreret<br />
nedsivning af spildevand.<br />
I amtets Vandkvalitetsplan 2001 er<br />
der udpeget følgende bebyggelser<br />
uden fælles rensning i indsatsområdet:<br />
Brøndstrup (27 PE), Bønnerup Strand<br />
Sommerhusområde (?? PE), Emmedsbo<br />
(20 PE), Laen (30 PE, skønnet)<br />
og Constantia (40 PE, skønnet).<br />
Bebyggelserne er angivet på fi gur 6.2.<br />
Århus Amt anbefaler i Vandkvalitetsplanen,<br />
at det vurderes, om nedsivning<br />
i disse bebyggelser samlet kan give en<br />
så stor belastning, at det er i konfl ikt<br />
med grundvandsinteresserne.<br />
Vurdering, Brøndstrup<br />
Afl edningen af spildevand i landsbyen<br />
Brøndstrup foregår ifølge Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong>s spildevandsplan via nedsivning.<br />
<strong>Kommune</strong>n har ikke planlagt<br />
kloakering<br />
Kortlægningen af området viser, at det<br />
er sårbart overfor nedsivende forurening.<br />
Bebyggelsen ligger ikke i oplandet<br />
til noget vandværk.<br />
Nedsivningen vurderes ikke at få indfl<br />
ydelse på vandkvaliteten på noget<br />
eksisterende vandværk.<br />
33
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Indsats, Brøndstrup<br />
Det anbefales, at kommunen, i<br />
forbindelse med næste revision<br />
af spildevandsplanen, overvejer<br />
om nedsivningen her kan påvirke<br />
grundvandsressourcen.<br />
Vurdering, Bønnerup Strand Sommerhusområde<br />
Ifølge Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s spildevandsplan<br />
foretages spildevandsafledningen<br />
i Bønnerup Strand Sommerhusområde<br />
ved nedsivning. Der er<br />
planlagt kloakering med afl edning til<br />
renseanlæg i tilstødende nye områder.<br />
34<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 6.2 Bebyggelser med nedsivning.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Det eksisterende sommerhusområde<br />
med nedsivning ligger udenfor indsatsområdet<br />
og er ikke undersøgt i<br />
forbindelse med indsatsplanarbejdet.<br />
Grundvandsstrømningen er mod havet<br />
og nedsivningsområdet ligger ikke<br />
i indvindingsoplandet til Bønnerup<br />
Strand Vandværk.<br />
Dele af de nye områder, som skal kloakeres<br />
ligger i indsatsområdet. Kortlægningen<br />
her viser at området er sårbart<br />
overfor nedsivende forurening.<br />
Det vurderes at en fortsættelse af nedsivningen<br />
i de eksisterende områder<br />
ikke medfører risiko for forurening af<br />
grundvandsressourcen og heller ikke<br />
for eksisterende vandindvindinger til<br />
almen vandforsyning. Kloakering i de<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Grundvandsdannende oplande til almene vandværker<br />
300 m beskyttelseszone<br />
Indvindingsboringer ved almene vandværker<br />
Indsatsområder<br />
Bebyggelser uden fælles rensning<br />
<br />
Ejendomme med egen spildevandsafledning<br />
<br />
<br />
nye områder i indsatsområdet skulle<br />
eliminere en trussel her.<br />
Indsats, Bønnerup Strand Sommerhusområde<br />
Ingen<br />
Vurdering, Emmedsbo<br />
Afl edningen af spildevand i landsbyen<br />
Emmedsbo foregår ifølge Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong>s spildevandsplan via nedsivning.<br />
<strong>Kommune</strong>n har ikke planlagt<br />
kloakering.<br />
Kortlægningen af området viser, at det<br />
er sårbart overfor nedsivende forurening.<br />
Bebyggelsen ligger i det grundvandsdannende<br />
opland til Gjerrild<br />
Nordstrand Vandværk. Afstanden til<br />
vandværket er ca. 1.000 meter.<br />
På grund af afstanden vurderes nedsivningen<br />
ikke at få indfl ydelse på<br />
vandkvaliteten på Gjerrild Nordstrand<br />
Vandværk<br />
Indsats, Emmedsbo<br />
Det anbefales, at kommunen, i<br />
forbindelse med næste revision<br />
af spildevandsplanen, overvejer<br />
om nedsivningen her kan påvirke<br />
grundvandsressourcen.<br />
Vurdering, Laen<br />
Spildevandsafl edningen fra Laen foregår<br />
ved fælles nedsivning i en gammel<br />
grusgrav. Landsbyen har et privat<br />
kloaksystem med bundfældningstanke,<br />
der er omfattet af en tømningsordning.<br />
I stedet for nedsivning på de enkelte<br />
ejendomme samles spildevandet i<br />
“gadekæret”, hvorfra det pumpes til en<br />
gammel grusgrav til nedsivning.<br />
Ifølge kommunens spildevandsplan<br />
skal spildevandet senest i 2008 ledes<br />
til Glesborg og videre til Bønnerup<br />
Strand.
Der forventes ikke at være væsentlige<br />
beskyttende lerlag, der kan forhindre<br />
hurtig nedsivning af urenset spildevand<br />
til grundvandet. Da Laen ligger<br />
centralt i indsatsområdet, tæt på<br />
grundvandsskellet, vil nedsivningen<br />
kunne forurene en relativt stor del af<br />
grundvandsressourcen.<br />
Indsats, Laen<br />
Nedsivningen af husspildevand<br />
i grusgraven ved Laen stoppes<br />
hurtigst muligt og senest i 2008.<br />
Vurdering-Constantia<br />
Afl edningen af spildevand i landsbyen<br />
Constantia foregår ifølge Nørre<br />
Djurs <strong>Kommune</strong>s spildevandsplan via<br />
nedsivning. Der skønnes at være ca.<br />
40 PE. <strong>Kommune</strong>n har ikke planlagt<br />
kloakering.<br />
Kortlægningen af området viser at det<br />
er sårbart overfor nedsivende forurening.<br />
Bebyggelsen ligger ikke i oplandet<br />
til noget vandværk.<br />
Indsats-Constantia<br />
Det anbefales, at kommunen, i<br />
forbindelse med næste revision<br />
af spildevandsplanen, overvejer<br />
om nedsivningen her kan påvirke<br />
grundvandsressourcen.<br />
Andre anlæg til nedsivning af spildevand<br />
eller overfl adevand.<br />
På Landevejen 10 sydvest for Havdal<br />
fi ndes en nedlagt tankstation. Indtil<br />
sommeren 1997 blev spildevand fra<br />
vaskehal, lastbilvask, benzinsalgsareal<br />
og tankvognsafl æsseplads afl edt til et<br />
nedsivningsanlæg på ejendommen<br />
efter rensning i olieudskiller. I 1997<br />
blev der etableret en samletank til opsamling<br />
af spildevandet<br />
Indsats.<br />
Lokaliteten er tilmeldt OM i<br />
2005 og vil blive undersøgt.<br />
Indsats generelt i forbindelse<br />
spildevandsafl edning<br />
Det er aftalt at kommunen og<br />
vandværkerne i området i 2006<br />
drøfter eventuelle kampagner<br />
for at mindske afl edning af miljøfremmede<br />
stoffer til kloak og<br />
nedsivningsanlæg<br />
Overvågning generelt af punkt- og<br />
liniekilder<br />
Ud fra det, som indtil nu er kendt om<br />
forureningskilder i området vurderes<br />
der ikke at være behov for særskilt<br />
overvågning i forhold til forureningsparametre<br />
på vandværkerne udover de,<br />
som indgår i den sædvanlige boringskontrol.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
35
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
7. Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb.<br />
Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv<br />
Indsatsplanen er en plan til sikring<br />
af områdets grundvandsressource så<br />
drikkevandsinteresserne sikres. Beskyttelsesindsatsen<br />
tager derfor udgangspunkt<br />
i de målsætninger og retningslinier<br />
i den overordnede planlægning,<br />
som vedrører grundvand, og som<br />
sigter mod at sikre drikkevandsinteresserne.<br />
Alt vand på jorden, i jorden og i atmosfæren<br />
er imidlertid en del af ét<br />
og samme kredsløb. Vand, der falder<br />
som nedbør kan enten løbe af på<br />
overfl aden og gennem vandløb ende i<br />
havet, eller det kan sive ned gennem<br />
jordlagene og så via grundvandet sive<br />
op i vandløb eller i havet. Vand som<br />
bliver forbrugt af mennesker bliver<br />
ikke taget ud af kredsløbet, men bliver<br />
blot ”hjulpet” hurtigere på vej til havet.<br />
Fra de forskellige vandoverfl ader<br />
fordamper vandet igen og falder på ny<br />
som nedbør.<br />
På sin vej gennem kredsløbet optager<br />
og afgiver vandet en mængde stoffer<br />
således, at vandkemien i de forskellige<br />
faser er vidt forskellig. Foruden<br />
de naturligt forekommende stoffer,<br />
som vandet indeholder i de forskellige<br />
faser, bliver det også påvirket af menneskeskabte<br />
kilder så som spildevand<br />
og landbrug mv.<br />
Man kan derfor ikke tale om grundvand<br />
og grundvandsbeskyttelse, uden<br />
at komme ind på det vand, som befi nder<br />
sig andre steder i kredsløbet.<br />
7.1 Planlægning, lovgivning og<br />
Vandrammedirektiv.<br />
Indsatsplaner udarbejdes i henhold til<br />
36<br />
vandforsyningsloven. Krav til indsatsplanerne<br />
fremgår af bekendtgørelse<br />
om indsatsplaner. Udpegningen af<br />
indsatsområderne og den tidslige prioritering<br />
heraf fremgår af Regionplan<br />
2005 og vil senest fra 2009 skulle<br />
fremgå af den kommende Vandplan.<br />
Indsatsplanlægningen er således en del<br />
af amtets nuværende vandressourceplanlægning<br />
og vil være en del af den<br />
kommende vandplanlægning, der skal<br />
udarbejdes i henhold til miljømålsloven.<br />
Beskyttelsesindsatsen vil derfor<br />
tage udgangspunkt i de målsætninger<br />
og retningslinier, der angives i Regionplanen<br />
og den kommende Vandplan,<br />
der vedrører grundvand.<br />
Regionplanen<br />
Århus Amtsråd har i Regionplan 2005<br />
vedtaget følgende langsigtede mål:<br />
Overfl ade- og grundvand skal<br />
beskyttes mod påvirkning af<br />
menneskelig aktivitet. Det<br />
gælder såvel mængde som<br />
kvalitet.<br />
Indvinding af grundvand til<br />
drikkevandsformål har 1.<br />
prioritet i forhold til alle andre<br />
anvendelser.<br />
Målsætningen er et klart signal om,<br />
at grundvand ikke kun skal beskyttes<br />
for at kunne anvendes som drikkevand,<br />
men også skal have en kvalitet<br />
og mængde, så et varieret plante- og<br />
dyreliv kan opretholdes i vådområder,<br />
vandløb, søer og kystvande.<br />
Den overordnede målsætning angiver<br />
tillige, at den almene vandforsyning<br />
med grundvand prioriteres over andre<br />
anvendelser, herunder hensynet til<br />
vandføring i vandløb, vandstand i søer,<br />
moser og enge. I denne prioritering<br />
skal der dog tages fornødent hensyn til<br />
højt målsatte naturområder.<br />
Vandplanen<br />
I løbet af de kommende år skal Danmark<br />
bringe administrationspraksis<br />
for beskyttelsen af vand i overensstemmelse<br />
med EU’s Vandrammedirektiv.<br />
Direktivet bygger på en helhedstanke,<br />
hvor sammenhænge i vandets kredsløb<br />
er et fremherskende princip.<br />
Vandrammedirektivet er implementeret<br />
i dansk lovgivning med miljømålsloven.<br />
I henhold til denne lov skal der<br />
udarbejdes en Vandplan, der bl.a. skal<br />
indeholde miljømål og grundlaget for<br />
udarbejdelsen af indsatsplaner dvs.<br />
udpegning af drikkevandsområder,<br />
indsatsområder og prioriteringen heraf<br />
samt resultaterne af den hydrogeologiske<br />
kortlægning.<br />
Et af de helt centrale miljømål er at<br />
forebygge forringelser af overfl adevandets<br />
og grundvandets tilstand.<br />
Hvor tilstanden i overfl adevand eller<br />
grundvand allerede er forringet, skal<br />
medlemslandene foretage forbedringer.<br />
Det overordnede mål er således, at alle<br />
vandområder senest i december 2015<br />
har opnået mindst en ”god tilstand”.<br />
For grundvand betyder det, at vandindvindingen<br />
på længere sigt ikke må<br />
overstige grundvandsdannelsen, og at<br />
grundvandet skal have en god kemisk<br />
kvalitet.
For overfl adevand betyder det, at der<br />
både skal være en god økologisk tilstand<br />
og en god kemisk tilstand.<br />
Vandrammedirektivets principper<br />
passer godt sammen med Amtsrådets<br />
langsigtede mål om beskyttelse af<br />
grundvand og overfl adevand mod påvirkning<br />
af menneskelige aktiviteter.<br />
Der vil derfor i de kommende år blive<br />
et langt større behov for at opstille<br />
målsætninger og indsatser for forbedring<br />
af grundvandskvaliteten med<br />
henblik på at sikre en god status i hele<br />
vandkredsløbet.<br />
7.2 Beskyttelsesniveauer<br />
Den generelle beskyttelse af grundvandet<br />
er primært fremadrettet og<br />
skal sikre at der på langt sigt, kan<br />
indvindes grundvand, der overholder<br />
drikkevandskvalitetskravene. Denne<br />
fremadrettede, beskyttelsesindsats er<br />
ikke alle steder tilstrækkelig til at sikre<br />
drikkevandsinteresserne overfor lovlige,<br />
eksisterende arealanvendelser. En<br />
vedtaget indsatsplan giver imidlertid<br />
mulighed for at gennemføre en supplerende<br />
beskyttelsesindsats, der som<br />
minimum sikrer overholdelse af drikkevandskvalitet<br />
i indvindingsboringer,<br />
(minimumsbeskyttelsen, se side 23).<br />
Der kan således blive tale om to beskyttelsesniveauer<br />
i en indsatsplan.<br />
Det laveste niveau, Niveau 1, vedrører<br />
primært regulering af den eksisterende<br />
arealanvendelse over for nitrat, hvor<br />
drikkevandskvaliteten i gennemsnit<br />
skal overholdes i et opland (fortynding<br />
accepteres). Det næste niveau, Niveau<br />
2, vedrører primært den fremadrettede<br />
grundvandsbeskyttelse, som skal sikre,<br />
at der overalt i indsatsområder kan<br />
indvindes grundvand, der overholder<br />
drikkevandskvalitetskravene.<br />
Den beskyttelse, som forventes<br />
iværksat som følge af vandplanens<br />
målsætninger er helt i tråd med Re-<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 7.1 Illustration af relative krav til<br />
grundvandskvalitet.<br />
gionplanens overordnede målsætning<br />
for vandkvalitet i hele vandkredsløbet.<br />
Når der tages hensyn til denne beskyttelse<br />
samt til Regionplanens overordnede<br />
målsætning kan der, i forbindelse<br />
med konkret sagsbehandling, opstilles<br />
et tredje beskyttelsesniveau, hvor<br />
kravene kan være skærpet i forhold til<br />
sikring af drikkevandsinteresserne.<br />
Et eventuelt tredje niveau i grundvandsbeskyttelsen<br />
vil ikke kun komme<br />
til at rette sig mod nitratfølsomme<br />
områder og indsatsområder. Dette<br />
skyldes for det første at indsatsområderne<br />
er langt mindre end det samlede<br />
interesseområde for beskyttelse af<br />
overfl adevand. For det andet er der<br />
ofte en større tilførsel af nitrat og<br />
fosfor til overfl adevandet fra områder,<br />
hvor grundvandet er velbeskyttet end<br />
fra områder med mindre god beskyttelse.<br />
Dette skyldes overvejende, at<br />
de lerdominerede områder er de mest<br />
intensivt drænede.<br />
Beskyttelsesniveauerne er illustreret i<br />
fi gur 7.1.<br />
Det kan derfor i en konkret sagsbehandling<br />
i et OSD område være<br />
nødvendigt at skærpe kravene til gødningsanvendelse<br />
ud over de krav fra<br />
indsatsplanen, der vil tilgodese drikkevandskvaliteten<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
7.3 Grundvandets kvalitet og<br />
tilstanden i vådområder.<br />
Grundvandets kvalitet (f. eks. indholdet<br />
af nitrat eller fosfor) kan have<br />
afgørende betydning for tilstanden i<br />
overfl adevandet. Betydningen af de<br />
forskellige kilder varierer fra område til<br />
område.<br />
Et højt nitratindhold i det grundvand,<br />
som siver op i vandløb, kan være med<br />
til at forringe den biologiske tilstand<br />
i fjorde og kystvande. Nitrat i grundvandet<br />
stammer langt overvejende fra<br />
udvaskning af kvælstof fra landbrugsområder.<br />
Ofte kommer op til 75 % af<br />
totaltilførslen fra landbruget, hvorimod<br />
punktkilder (spildevand m.m.)<br />
ikke bidrager nævneværdigt til nitrattilførslen<br />
til grundvandet.<br />
I fi gur 7.2 er vist de forskellige tilførselsveje<br />
for kvælstof til f.eks. et<br />
kystområde eller en fjord. Den diffuse<br />
tilførsel sker enten via dræn eller via<br />
egentlig grundvandstilførsel. Fordelingen<br />
mellem de to veje afhænger af området<br />
og dets dræningsgrad. Generelt<br />
er dræningsgraden størst i lerjordsområder,<br />
mens den direkte grundvandstilførsel<br />
spiller en langt større rolle i<br />
sandjordsområder.<br />
For at opnå en acceptabel tilstand i<br />
en række kystvande og fjorde er det<br />
nødvendigt at reducere kvælstoftilførslen<br />
bl.a. via grundvandet. I sådanne<br />
områder kan det være nødvendigt at<br />
reducere grundvandets nitratindhold<br />
til under drikkevandskravet på 50 mg/<br />
l (= 11,3 mg N/l).<br />
Der er imidlertid ikke kun kvælstoftilførslen,<br />
som det er væsentligt at<br />
Den grænse for nitrat, som<br />
er tilstrækkelig for at beskytte<br />
drikkevandet er ikke nødvendigvis<br />
tilstrækkelig til at opnå<br />
miljømålene i overfl adevand.<br />
37
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvand 0 - 0,5 mg<br />
10 mg<br />
5 mg<br />
regulere i forhold til overfl adevand, i<br />
nogle områder spiller fosfor en større<br />
rolle. For at beskyttelsen af internationale<br />
naturbeskyttelsesområder kan<br />
overholdes og sikre at Regionplanens<br />
mål opfyldes, er det nødvendigt dels<br />
med god rensning af spildevand dels<br />
med fosforbalance ved udvidelser af<br />
husdyrbrug.<br />
0,5 mg<br />
5 mg<br />
0,2 , ,2 mgg<br />
0,01 mg<br />
Figur 7.2 Kvælstofkilder med angivelse af typiske sommerkoncentrationer i mg N/l (overfl<br />
adevand fra dyrkede arealer: 10 mg/l, renset spildevand og vandløb i dyrkede arealer: 5<br />
mg/l, vandløb i udyrkede arealer: 5 mg/l, Mariager Fjord: 0,2 mg/l, Kattegat/Århus Bugt:<br />
0,01 mg/l og upåvirket grundvand: 0-0,5 mg/l).<br />
7.4 Overfl adevandsforhold i<br />
indsatsområdet<br />
I amtets regionplan er der fastsat<br />
individuelle målsætninger for alle væsentlige<br />
vandområder. Kvalitetskravene<br />
afhænger af typen og karakteren af det<br />
enkelte vandområde<br />
Vandløb<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
afvander til Kattegat. Mod nord afvan-<br />
Målsætninger for vandløb i Århus Amt<br />
A: Skærpet målsætning A Særligt naturområde<br />
B: Generel målsætning B0 Alsidigt dyre- og planteliv<br />
B1 Gyde- og yngelopvækstområde<br />
for laksefi sk<br />
B2 Laksefi skvand<br />
B3 Karpefi skvand<br />
C: Lempet målsætning C Kun afl edning af vand<br />
D Påvirket af spildevand<br />
E Påvirket af grundvandsindvinding<br />
F Påvirket af okker<br />
Tabel 7.1 Anvendte målsætninger for vandløbene i Århus Amt.<br />
38<br />
des indsatsområdet af Treå og Brøndstrup<br />
Å og mod syd af Selkær Bæk/<br />
Skærvad Å systemet samt af Ørum Å.<br />
Den øvre del af Treåsystemet er B0målsat,<br />
mens den nedre del er B2-målsat.<br />
Ingen af stederne er målsætningen<br />
opfyldt dels på grund af dårligt renset<br />
husspildevand dels på grund af dårlige<br />
fysiske forhold.<br />
Brøndstrup Å er B1-målsat. Målsætningen<br />
er ikke opfyldt, hvilket skyldes<br />
tilledning af dårligt renset spildevand.<br />
Selkær Bæk/Skærvad Å er B3 og B1målsat.<br />
Målsætningen er opfyldt i den<br />
øvre del (Selkær Bæk), men ikke i den<br />
nedre. Den manglende opfyldelse af<br />
målsætningen i den nedre del (Skærvad<br />
Å) skyldes sandsynligvis dårlige<br />
fysiske forhold.<br />
Den øvre del af Ørum Å, som ligger<br />
indenfor indsatsområdet er B1-målsat.<br />
Målsætningen er ikke opfyldt, hvilet<br />
dels skyldes tilledning af dårligt renset<br />
spildevand dels dårlige fysiske forhold.<br />
Som det ses i kapitel 4 vil en fuld udnyttelse<br />
af indvindingstilladelserne<br />
medføre ret beskedne fald i vandløbernes<br />
vandføringer. Størst fald vil forekomme<br />
i Skærvad Å med 12 %. Ved<br />
reduceret nettonedbør ses kraftigere reduceret<br />
vandføring i samtlige vandløb,<br />
mest i Brøndstrup Å og Skærvad Å.<br />
Den nærmere afvejning og prioritering<br />
mellem drikkevandshensyn og vandløbenes<br />
behov for grundvandstilførsel er<br />
foretaget i amtets grundvandsplan.<br />
Kystvande<br />
Mod nord og nordøst løber vandløbene<br />
til Hevring Bugt og mod syd til<br />
Kolind Sund og videre via Grenåen<br />
til kystområdet kaldet Fornæs øst for<br />
Djursland. Der er ingen søer i indsatsområdet<br />
udover en række mindre<br />
vandhuller.
Den østlige del af Hevring Bugt og<br />
dermed kystområdet mod nord er en<br />
del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr.<br />
112. og har derfor skærpet målsætning<br />
(A-målsætning) i Århus Amts Regionplan<br />
2005.<br />
Den skærpede målsætning for Hevring<br />
Bugt er ikke opfyldt, fordi området er<br />
påvirket af store næringsstoftilførsler.<br />
Næringsstoftilførslen medfører blandt<br />
andet perioder med iltsvind i de dybe<br />
dele af bugten og uønsket begroning<br />
på bundvegetationen i området.<br />
I amtets Vandkvalitetsplan 2005 er<br />
kyststrækningen fra kalkgrundene ved<br />
Grenå til Gjerrild klint udlagt med<br />
skærpet målsætning.<br />
I forbindelse med administrationspraksis<br />
for VVM-screeninger af udvidelser<br />
af husdyrbrug er der angivet<br />
en række oplande, der afvander til<br />
vandområder, som kan være følsomme<br />
overfor øget kvælstof- og fosfortilledning.<br />
Blandt disse er afvandingsområderne<br />
til Treå, Brøndstrup Å og<br />
Veggerslev Å. Det vil sige at den nordlige<br />
halvdel af Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde udgøres af oplande,<br />
hvor påvirkningen med diffus tilførsel<br />
af næringsstoffer skal begrænses mest<br />
muligt.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Målsætninger for kystvande i Århus Amt<br />
A: Skærpet målsætning Særligt naturområder, herunder<br />
udpegede beskyttelsesområder<br />
B: Generel målsætning Højst svagt forurenet område<br />
C: Lempet målsætning Påvirket lokalområde<br />
Tabel 7.2 Anvendte målsætninger for kystvande i Århus Amt.<br />
39
Indsatplan for Kastbjerg-Bønnerup<br />
– nedsatte samarbejdsfora.<br />
I forbindelse med udarbejdelse af<br />
Indsatsplan for Kastbjerg-Bønnerup<br />
har der været nedsat dels en “Følgegruppe”,<br />
dels en Landbrugsgruppe<br />
med en teknisk undergruppe.<br />
40<br />
Følgegruppen blev nedsat den 12.<br />
september 2002 på Rådhuset i Nørre<br />
Djurs <strong>Kommune</strong> og består af repræsentanter<br />
fra:<br />
Skindbjerg Vandværk (nu nedlagt)<br />
Kastbjerg Vandværk<br />
Constantia Vandværk<br />
Grenå <strong>Kommune</strong>, Forsyningsafdelingen<br />
Grenå og Anholt Vandforsyning<br />
amba.<br />
Ørum Vandværk<br />
Albertinelund Camping Vandværk<br />
Bønnerup Vandværk<br />
Bønnerup Strand Vandværk<br />
Gjerrild Nordstrand Vandværk<br />
Glesborg Vandværk<br />
Hemmed Vandværk<br />
Rimsø-Emmelev Vandværk<br />
Selkær Mølle Vandværk<br />
Djursland Landboforening<br />
Nørre Djurs <strong>Kommune</strong><br />
Århus Amt<br />
Bilag A<br />
Der har efterfølgende været afholdt 8<br />
møder i Følgegruppen.<br />
Endvidere har der været nedsat en<br />
Landbrugsarbejdsgruppe i forbindelse<br />
med kortlægning af landbrugsdriften.<br />
Landbrugsarbejdsgruppen blev nedsat<br />
den 4/6 2003 på Amtsgården og består<br />
af repræsentanter fra:<br />
Østjysk Familielandbrug<br />
Djursland Landboforening<br />
Århus Amt<br />
Der har været afholdt 4 møder i Landbrugsarbejdsgruppen.<br />
Der har desuden den 23.11.2005 være<br />
holdt et møde for de lodsejere, der har<br />
bidraget med dyrkningsoplysninger til<br />
brug for beregning af nitratudvaskningen<br />
i området.
Indsatsplan for<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
<strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
JULI 2006<br />
En plan for sikring af<br />
drikkevandsinteresser<br />
ÅRHUS AMT<br />
NATUR OG MILJØ
Udgiver: Århus Amt<br />
Natur og Miljø<br />
Lyseng Allé 1<br />
8270 Højbjerg<br />
Tlf. 89 44 66 66<br />
Udgivelsesår: 2006<br />
Titel: Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
ISBN<br />
Elektronisk udgave: 87-7906-371-3<br />
Redaktion: Jens Østerby Hansen,<br />
Eike Stubsgaard, Peter Jespersen,<br />
Karin Hvidberg Nilsson,<br />
Niels Cajus Pedersen, Nikolaj Ludvigsen,<br />
Helle Larson, Erling Fuglsang og Morten Jespersen<br />
Lay-out: Kirsten Lavtsen<br />
Sideantal: 40 sider<br />
Oplag: Trykkes efter behov<br />
Kort: Grundmateriale:<br />
KMS Copyright
Forord<br />
Indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup er en plan for, hvordan grundvandet i indsatsområdet kan<br />
beskyttes, så drikkevandsinteresserne sikres.<br />
Formålet med planen er både at beskytte nuværende vandindvinding og bevare grundvandsressourcen<br />
for kommende generationer.<br />
Grundvandet skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af menneskelig aktivitet, og grundvandet<br />
skal beskyttes mod menneskelig aktivitet. Dette er målsætningen for grundvandsbeskyttelsen<br />
i amtets regionplan, og det er også den overordnede målsætning i indsatsplanerne.<br />
Indsatsplanen indeholder de indsatser, der skal gennemføres i indsatsområdet. Desuden er der<br />
angivet retningslinier for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at<br />
gøre. De ønskede indsatser kan imidlertid være underlagt økonomiske, lovgivningsmæssige og<br />
tekniske/faglige begrænsninger. Indsatsen, der sikrer drikkevandsinteresserne i det aktuelle indsatsområde,<br />
vil derfor kunne afvige fra Regionplanens målsætning.<br />
Da vandforsyningsstrukturen m.m. vil ændres med tiden, må indsatsplanen være en plan under<br />
stadig udvikling. Der vil derfor være behov for en løbende opfølgning af planen. Det kan, f.eks.<br />
ved større ændringer i indvindingsstrategi eller markante forringelser af vandkvaliteten, blive nødvendigt<br />
at revidere planen.<br />
Den nuværende lovgivning om indsatsplaner indeholder kun muligheder for at beskytte grundvandet,<br />
men ikke den øvrige del af vandkredsløbet. Selvom grundvandet beskyttes til et niveau,<br />
der sikrer, at krav til drikkevandskvaliteten overholdes, er det ikke givet, at kvalitetskrav i vandets<br />
øvrige kredsløb kan overholdes. Dette gælder både i forhold til de nuværende krav, og de krav,<br />
der kan komme i forbindelse med iværksættelse af EU´s Vandrammedirektiv. Hvis der kommer<br />
krav til det øvrige vandkredsløb, kan det blive aktuelt senere, at revidere indsatsplanen.<br />
Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens<br />
naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder.<br />
Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i tæt samarbejde mellem de private vandværker i området,<br />
Grenå <strong>Kommune</strong>s Forsyningsafdeling, Nørre Djurs <strong>Kommune</strong> og Århus Amt. Desuden<br />
har landbruget som den primære, berørte part været involveret i arbejdet. Planen har været forelagt<br />
Århus Amts Koordinationsforum for Vandressourceplanlægning, og den har været i offentlig<br />
høring med afholdelse af offentlige orienteringsmøder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til<br />
lov om vandforsyning.
Indholdsfortegnelse<br />
Kapitel 1 Indledning ...................................................................................................................................................................... 3<br />
Kapitel 2 Samlet vurdering og indsats, resumé ............................................................................................................... 5<br />
2.1 Samlet vurdering ............................................................................................................................................. 5<br />
2.2 Oversigt over indsatser i Indsatsområdet ........................................................................................... 5<br />
2.3 Opfølgning af indsatsplanen ....................................................................................................................... 5<br />
Kapitel 3 Vandforsyningsforhold ............................................................................................................................................ 8<br />
Kapitel 4 Grundvandsressourcen ........................................................................................................................................... 11<br />
Kapitel 5 Arealanvendelse ......................................................................................................................................................... 19<br />
5.1 Kortlægning af jordbruget ........................................................................................................................... 19<br />
5.2 Byområder .......................................................................................................................................................... 29<br />
5.3 Øvrige fl adekilder ............................................................................................................................................. 29<br />
Kapitel 6 Punkt- og liniekilder ................................................................................................................................................... 30<br />
6.1 Punktkilder ......................................................................................................................................................... 30<br />
6.2 Andre mulige punktkilder .............................................................................................................................. 31<br />
6.3 Liniekilder ............................................................................................................................................................ 32<br />
6.4 Spildevandsafl edning ..................................................................................................................................... 32<br />
Kapitel 7 Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb.<br />
Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv ........................................................................ 36<br />
7.1 Planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv .................................................................................... 36<br />
7.2 Beskyttelsesniveauer ................................................................................................................................... 37<br />
7.3 Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder. ......................................................................... 37<br />
7.4 Overfl adevandsforhold i indsatsområdet ............................................................................................. 38<br />
Bilag A : Indsatplan for Kastbjerg-Bønnerup – nedsatte samarbejdsfora. ........................................................40
1. Indledning<br />
Denne indsatplan dækker både Kastbjerg<br />
Indsatsområde og Bønnerup<br />
Indsatsområde. De to områder vil i det<br />
efterfølgende blive omtalt som ”Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde”.<br />
Indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup<br />
er en handlingsplan til sikring af områdets<br />
drikkevandsinteresser. Planen<br />
skal sikre både nuværende vandforsyninger<br />
og områdets grundvandsressource<br />
for fremtidige generationer.<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er et ca. 70 km2 stort område udpeget<br />
som Område med Særlige Drikkevandsinteresser<br />
(OSD) i Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong>. I området ligger ni private<br />
vandværker til almen vandforsyning,<br />
et mindre antal små, ikke almene<br />
vandværker samt ét større vandværk<br />
tilhørende Grenå og Anholt Vandforsyning<br />
amba.<br />
Læservejledning<br />
I denne indsatsplan fokuseres primært<br />
på selve indsatsen. Grundlaget for indsatsplanen,<br />
de detaljerede kortlægninger<br />
og undersøgelser er afrapporteret<br />
særskilt, men er refereret i forkortet<br />
form i denne rapports kapitler. For læsere<br />
med særlig interesse i et eller fl ere<br />
fagområder henvises der til baggrundsmaterialet,<br />
som kan fi ndes på amtets<br />
hjemmeside www.aaa.dk/aaa/<br />
nm-indsatsomraader_bonnerup<br />
I kapitel 2 ”Indsatsplanen” gennemgås<br />
detaljeret, hvad det er fundet nødvendigt<br />
at gøre dels omkring hvert enkelt<br />
vandværk dels generelt i området. Det<br />
beskrives både, hvad der skal gøres<br />
over for nitratudvaskning fra landbruget,<br />
og hvad der skal gøres over for<br />
forurenede grunde samt øvrige mulige<br />
forureningskilder, herunder veje og<br />
spildevandsledninger.<br />
I dette kapitel beskrives desuden, hvad<br />
der skal ske fremover, efter at indsatsplanen<br />
er vedtaget. Baggrunden for<br />
indsatserne kommer i de følgende kapitler,<br />
som kan læses hver for sig.<br />
Når der omtales tiltag, som en given<br />
myndighed skal gøre fra 2007 og frem<br />
vil der ofte stå ”amtet/ny myndighed”<br />
eller kommunen/ny myndighed”, hvis<br />
det ikke er helt klart, hvor ansvaret ligger<br />
efter kommunalreformen.<br />
I kapitel 3 beskrives indsatsområdets<br />
vandforsyning og forsyningsstruktur<br />
Figur 1.1 Vandværker i og omkring indsatsområdet.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
samt den forventede strukturudvikling<br />
på vandforsyningsområdet.<br />
Geologi og hydrogeologi er beskrevet<br />
i kapitel 4 og der sker en udpegning<br />
af “Indsatsområder med hensyn til nitrat”<br />
og områder, der er følsomme over<br />
for andre forureningskilder. Endelig<br />
angives behovet for overvågning i forhold<br />
til grundvandsressourcen.<br />
I kapitel 5 beskrives områdets arealanvendelse<br />
samt den beregnede nitratudvaskning<br />
på dele af de udpegede ”Ind-<br />
3
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
satsområder med hensyn til nitrat”.<br />
Arealanvendelsen og beregningen af<br />
nitratudvaskningen danner, sammen<br />
med beskrivelsen af vandforsyningsstrukturen<br />
i kapitel 3 og de følsomme<br />
zoner i kapitel 4, baggrunden for de<br />
tiltag, der skal til for at sikre drikkevandsressourcen<br />
over for fl adeforurening.<br />
Kortlægningen af forurenede grunde<br />
samt de øvrige punkt- og linieformige<br />
forureningskilder, er beskrevet i kapitel<br />
6.<br />
I kapitel 7 gennemgås regionplanforhold<br />
samt amtets nuværende administrationspraksis<br />
med hensyn til beskyttelse<br />
af grundvand og overfl adevand.<br />
Der foretages en beskrivelse af den<br />
lovgivning, som ligger til grund for<br />
indsatsplanerne. Desuden forsøges det<br />
at tage højde for den lovgivning, som<br />
vil følge af Vandrammedirektivet samt<br />
det kommende Grundvandsdirektiv.<br />
Det forklares, hvorfor det måske kan<br />
blive nødvendigt senere at skærpe de<br />
krav, der stilles i forhold til beskyttelsen<br />
af drikkevandsinteresser.<br />
Endelig beskrives overfl adevandet i og<br />
omkring indsatsområdet. Kapitlet omhandler<br />
betydningen af grundvandets<br />
kvalitet for vandløb, søer, kystvande<br />
mv.<br />
4
2.1 Samlet vurdering<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde er<br />
en del af et større ”område med særlige<br />
drikkevandsinteresser” (OSD) på det<br />
nordlige Djursland. Indsatsområdet er<br />
meget vigtigt i forhold til nuværende<br />
og fremtidige drikkevandsinteresser, og<br />
grundvandet skal derfor i særlig grad<br />
beskyttes over for mulige forureningskilder.<br />
Indsatsområder og OSDer er<br />
udpeget i amtets regionplan.<br />
Indsatsområdets grundvandsressource<br />
er selvsagt vigtig for de lokale vandværker,<br />
men har også regional betydning,<br />
idet Grenå og Anholt Vandforsyning<br />
amba. henter en stor del af sit<br />
vand i området.<br />
Grundvandforholdene er kortlagt<br />
således, at man kender grundvandets<br />
sårbarhed samt ved hvor grundvandet<br />
til det enkelte vandværk dannes. Informationer<br />
om de mulige forureningskilder<br />
er sammenholdt med grundvandets<br />
naturlige beskyttelse. Ud fra dette<br />
er den nødvendige eller mulige indsats<br />
til sikring af drikkevandsinteresserne<br />
angivet.<br />
Omfanget af indsatser vurderes at<br />
være billigere og mindre omfattende<br />
end det ville være at udføre noget tilsvarende<br />
i andre områder, hvor man<br />
skulle hente sit vand, hvis det ikke<br />
længere var muligt at indvinde vand i<br />
Kastbjerg- Bønnerup Indsatsområde.<br />
Omfanget af indsatser vurderes derfor<br />
at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser,<br />
der er knyttet til området.<br />
Fladeforureninger – nitrat og<br />
pesticider<br />
De geologiske undersøgelser har vist,<br />
at grundvandet er sårbart over for nitrat<br />
i hele området. Dette betyder ikke<br />
nødvendigvis, at alle vandværker er<br />
sårbare. Et vandværk kan for eksempel<br />
indvinde grundvand, som er dannet<br />
under gammel skov, hvor nitratudvaskningen<br />
er lille; eller dets boringer<br />
kan være specielt dybe, så nitraten ikke<br />
er nået dermed endnu.<br />
I de grundvandsdannende oplande<br />
til fl ere vandværker er det imidlertid<br />
nødvendigt at nedbringe nitratudvaskningen.<br />
For at fremtidssikre grundvandsressourcen<br />
er der desuden fastlagt<br />
retningslinier for den fremtidige<br />
udvikling af landbruget i området.<br />
Nogle steder forventes der indgået frivillige<br />
aftaler om nedsættelse af pesticidforbruget.<br />
Ca. 1/3 af indsatsområdet er dækket<br />
af skov, og der er udpeget yderligere<br />
knap 1100 ha skovrejsningsområder i<br />
regionplanen. Skovrejsningsområderne<br />
er spredt over hele indsatsområdet. Ud<br />
fra et grundvandssynspunkt vurderes<br />
skovrejsning at være et væsentligt<br />
virkemiddel til at reducere nitratudvaskningen.<br />
Tilskuddet til skovrejsning<br />
er størst i udpegede skovrejsningsområder.<br />
Amtet vil derfor vurdere muligheden<br />
for supplerende udpegning af<br />
skovrejsningsområder.<br />
Punktforureninger<br />
I indsatsområdet er nogle få gartnerier<br />
undersøgt for jordforurening, men der<br />
er ikke fundet forureninger, der udgør<br />
en risiko over for grundvandet.<br />
I indsatsområdet er der desuden én<br />
losseplads og ét autoophug, som skal<br />
vurderes med hensyn til eventuel<br />
grundvandstrussel.<br />
Linieforureninger<br />
Der er ingen rapporterede uheld med<br />
forureningsmæssige følger langs vejene<br />
i området. Der er ingen jernbaner i<br />
området og det forventes ikke, at det<br />
eksisterende vejnet udgør nogen generel<br />
fare for grundvandsressourcen.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
2. Samlet vurdering og indsats, resumé<br />
2.2 Oversigt over indsatser i<br />
indsatsområdet<br />
I indsatsplanen fokuseres primært<br />
på selve indsatserne og den omfatter<br />
desuden en kort beskrivelse af de naturgivne<br />
og menneskeskabte forhold.<br />
Grundlaget for indsatsplanen, som er<br />
de detaljerede kortlægninger og undersøgelser,<br />
er refereret i indsatsplanen<br />
med de vurderinger og konklusioner,<br />
der har indfl ydelse på den konkrete<br />
indsats. De detaljerede undersøgelser<br />
er afrapporteret eller uddybet i notater,<br />
som kan fi ndes på www.aaa.dk/aaa/<br />
nm-indsatsomraader_bonnerup<br />
Den konkrete indsats er opgjort i “regionplanændringer”,<br />
“retningslinier”,<br />
“aftalte forhold” samt “anbefalinger”.<br />
Se de kulørte bokse på denne side!<br />
I tabellen på næste side er der givet en<br />
samlet oversigt over den indsats, som<br />
er angivet i indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup.<br />
Indsatserne er nærmere<br />
beskrevet i kapitel 3 til 6<br />
Indsats - Nitrat<br />
Med ”regionplanændring”<br />
menes indsatser, som kræver<br />
en ændring af regionplanens<br />
bestemmelser, før de kan gennemføres.<br />
Der kan f. eks. være<br />
tale om justering af OSDområdet<br />
eller udpegning af<br />
skovrejsningsområder. Ved den<br />
følgende revision af regionplanens<br />
bestemmelser vil sådanne<br />
indsatser komme til at indgå<br />
som en del af amtets /kommende<br />
ny myndighed´s vandressourceplanlægning.<br />
5
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
2.3 Opfølgning af indsatsplanen<br />
Der vil være behov for at følge op på<br />
indsatsplanen, fordi de fl este af de indsatser,<br />
som er beskrevet i indsatsplanen,<br />
tidsmæssigt rækker udover planens<br />
vedtagelse. Desuden er mange tiltag<br />
vurderet ud fra forudsætninger, som er<br />
under fortsat udvikling. Heraf kan f.<br />
eks. nævnes, at grundvandskvaliteten<br />
kan ændre sig over tid, vandforsyningsstrukturen<br />
kan blive ændret,<br />
landbrugspraksis og anden arealanvendelse<br />
kan ændre sig, og endelig kan der<br />
vise sig at være fl ere eller færre forureningskilder<br />
end oprindelig antaget.<br />
Desuden kan forhold som lovgivning,<br />
økonomiske og faglige muligheder ændre<br />
på forudsætningerne for iværksættelse<br />
af beskyttelsestiltag. Specielt mht.<br />
til pesticidproblematikken kan der<br />
forventes ændrede forudsætninger.<br />
6<br />
”Retningslinier” beskriver forhold,<br />
som fremover skal være<br />
retningsgivende for de tilladelser<br />
og andre afgørelser, der kan<br />
meddeles af myndighederne og<br />
som har betydning for beskyttelsen<br />
af grundvandsressourcen.<br />
“Aftalte forhold” er initiativer,<br />
der er aftalt i Følgegruppen som<br />
f.eks. vandværkernes undersøgelse<br />
af egne boringer.<br />
”Anbefalinger” er initiativer med<br />
hensyn til grundvandsbeskyttelse<br />
og vandforsyning, som amtet ud<br />
fra en faglig vurdering anbefaler<br />
kommune og/eller vandværker<br />
at iværksætte. Anbefalingerne<br />
vil udgøre en del af grundlaget<br />
for det opfølgende arbejde med<br />
indsatsplanen.<br />
Endelig er der i indsatsplanen en<br />
række anbefalinger af tiltag, som<br />
endnu ikke har kunnet iværksættes eller,<br />
som først skal iværksættes senere.<br />
Indsatsplanens opfølgning<br />
Opfølgningen på de konkrete indsatser<br />
vil tage udgangspunkt i tabel 2.1,<br />
hvor der er angivet en samlet oversigt<br />
over indsatsen. I Følgegruppen skal<br />
de ansvarlige parter redegøre for, hvor<br />
langt den enkelte indsats er kommet<br />
og evt. hvilket resultat den har givet.<br />
Amtet/ny myndighed vil, med bistand<br />
fra kommuner, vandværker og landbruget,<br />
være ansvarlig for at vurdere<br />
om der er væsentligt ændrede forudsætninger<br />
for indsatserne. Som nævnt<br />
ovenfor kunne der ske ændring i lovgivningen,<br />
vandforsyningsstrukturen,<br />
grundvandskvaliteten, arealanvendelsen<br />
eller antallet/styrken af forureningskilder.<br />
Amtet/ny myndighed er desuden ansvarlig<br />
for orientering om evt. nye<br />
generelle muligheder og pligter for<br />
iværksættelse af beskyttelsestiltag.<br />
Ud fra en vurdering af ovenstående<br />
vurderes behovet for justeringer af<br />
indsatser. Mindre justeringer og justeringer,<br />
hvor der er enighed mellem<br />
de involverede parter, behøver ikke<br />
nødvendigvis at udløse en revision af<br />
planen.<br />
Organisering af Indsatsplanens<br />
opfølgning<br />
Til arbejdet med Indsatsplanens<br />
opfølgning forventes Følgegruppen<br />
at fortsætte. Indtil den nødvendige<br />
nitratreduktion er opnået, forventes<br />
der at være behov for et årligt møde.<br />
Amtet/ny myndighed varetager fortsat<br />
formandskabet og sekretærfunktionen<br />
i Følgegruppen.<br />
Følgegruppen bliver enig om hvordan<br />
aftalerne om den nødvendige nitratre-<br />
duktion med landbruget skal opnås.<br />
Følgegruppen skal desuden sikre, at<br />
man får identifi ceret ændrede forudsætninger<br />
for nitratudvaskningen.
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Emne Problemstillinger Indsats Regionplanændring Forventet Ansvarlig:<br />
Retningslinie<br />
tidspunkt Stat, Region<br />
Aftale<br />
Anbefaling<br />
for indsats Amt,<br />
<strong>Kommune</strong><br />
Vandværk<br />
Vandressource Indvindingsopland strækker sig<br />
ud af OSD<br />
Udvidelse af OSD/Indsatsområde<br />
2009 S, (A)<br />
Vandressource Hele indsatsområdet er<br />
nitratsårbart<br />
Udpegning af indsatsområdet som indsatsområde<br />
mht. nitrat<br />
2009 S, (A)<br />
Vandressource/<br />
Forsyningsstruktur<br />
Vandressource begrænset opadog<br />
nedadtil<br />
Fortsat decentral vandindvinding<br />
2005 K<br />
Forsyningsstruktur/<br />
Vandressource<br />
Udpegning af sårbare områder Skærpet iagttagelse af grundvandsbeskyttelseshensyn<br />
2005 A, K<br />
Forsyningsstruktur/<br />
Vandressource<br />
Råvandsanalyser/frekvenser på<br />
vandværker<br />
På nogle vandværker fl ere analyser/genanalyser<br />
2005 K, V<br />
Forsyningsstruktur Vandværker med kun én boring Nødforbindelse til andet vandværk 2006 V<br />
Forsyningsstruktur/<br />
andressource<br />
Grundvandsovervågning Regional og lokal overvågning<br />
2005 A, S, K<br />
Arealanvendelse Nitratbelastning - nuværende Begrænsning af nitratudvaskning i kritiske dele af<br />
grundvandsdannende oplande.<br />
2006 V<br />
Arealanvendelse Nitratbelastning - fremtidig Begrænsning af nitratudvaskning i kritiske dele af<br />
grundvandsdannende oplande.<br />
Krav til maksimal udvaskning af nitrat<br />
2006 V, (A, S, K)<br />
Arealanvendelse Pesticidbelastning – nuværende<br />
Gårdspladser, haver, byarealer<br />
mv. Forureningspotentiale,<br />
afværgemuligheder og<br />
lovhjemmel usikker.<br />
Arealanvendelse Pesticidbelastning - fremtidig<br />
Gårdspladser, haver, byarealer<br />
m.v.<br />
Arealanvendelse Pesticidbelastning – fremtidig<br />
Jordbrug. ej hjemmel for påbudt<br />
regulering af regelret anvendelse<br />
Afventer afklaring.<br />
Kampagner for mindre forbrug/ophør.<br />
2006<br />
Evt. regulering anbefales i nærheds og<br />
sårbarhedszoner 2006 V<br />
Arealanvendelse Byvækst Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i<br />
planlægningen<br />
(A), K<br />
Arealanvendelse/punktkilder Nedsivning samlet bebyggelse Nedsivning ved Laen standses senest 2008<br />
Øvrig nedsivning overvejes<br />
2008<br />
2006<br />
K<br />
Punktkilder Nedsivning enkeltejendomme Kontrol af anlæg i 300 m zone. K<br />
Punktkilder Jordforurenigslov Grundvandstrusler Undersøge, afværge og/eller overvåge afhængig af<br />
risikovurdering.<br />
A, R<br />
Øvrige punktkilder Utætte kloakker Kloakrenovering prioriteres under hensyntagen til<br />
sårbarhed mv.<br />
K, (A)<br />
Øvrige punktkilder Virksomheder/landbrug Skærpet tilsyn A, K<br />
Øvrige punktkilder Eksisterende boringer på<br />
kildepladser<br />
Undersøges for hensigtsmæssig indretning.<br />
V<br />
Øvrige punktkilder Overfl ødige boringer og brønde Påbud om sløjfning ved tilslutning til vandforsyning 2000 K<br />
Øvrige punktkilder Ubenyttede brønde og boringer Opsporing med henblik på sløjfning K, V<br />
Øvrige punktkilder Vaskepladser, nedgravede<br />
pesticidrester<br />
Opspores ved tilsyn, behandles efter LFJ<br />
2005 K<br />
Liniekilder Veje, jernbaner - Spild, uheld Ingen<br />
Alle Opfølgning på indsatsplan Opfølgning<br />
2006<br />
S, (A), K, V<br />
K, V<br />
7
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
3. Vandforsyningsforhold<br />
I indsatsområdet fi ndes der i dag ti<br />
almene vandværker (vandværker med<br />
mindst ti tilsluttede husstande).<br />
Desuden er der fem ikke almene vandværker<br />
(vandværker med under ti tilsluttede<br />
husstande)og et antal enkeltindvindere.<br />
Fire private, almene vandværker<br />
ligger udenfor indsatsområdet,<br />
men en stor del af deres vand dannes<br />
i indsatsområdet. Endelig er der 26<br />
8<br />
markvandingsanlæg, tre gartneriindvindinger<br />
samt tre grusvaskningsanlæg<br />
i området. De almene vandværkers<br />
placering i indsatsområdet fremgår af<br />
fi gur 3.1.<br />
Generelt er der den største koncentration<br />
af vandværker i den nordlige<br />
halvdel af indsatsområdet, mens der<br />
er fl est markvandere i den sydlige<br />
del. Der indvindes dog den største<br />
Figur 3.1 Almene vandværker i Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
mængde vand mod sydøst, hvor den<br />
store indvinding til Havdal Vandværk<br />
ligger.<br />
De private almene vandværker i området<br />
leverer vand til langt hovedparten<br />
af forbrugerne i deres respektive forsyningsområder.<br />
De fremtidige forsyningsområder<br />
dækker hovedparten af<br />
det samlede indsatsområde på nær et<br />
større område omkring Albæk sydøst<br />
for Bønnerup, som er meget tyndt<br />
befolket.<br />
I tabel 3.1 er vist vandværkernes tilladelse,<br />
aktuelle indvinding (2004)og<br />
den aktuelle vandkvalitet i boringerne<br />
mht. nitrat, BAM og andre pesticider/pesticidrester.<br />
BAM er et nedbrydningsprodukt<br />
fra bla. Prefi x, som<br />
tidligere blev brugt i haver, indkørsler,<br />
gårdsplader m.v. BAM er nævnt for<br />
sig selv, fordi det er langt det hyppigst<br />
fundne stof, som stammer fra et pesticid.<br />
Pesticider/pesticidrester dækker<br />
alle andre ukrudts-, insekt- og svampemidler<br />
samt deres nedbrydningsprodukter.<br />
I Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s Vandforsyningsplan<br />
er det forventet, at de enkelte<br />
vandværkers fremtidige forbrug<br />
i 2010 ville være stigende og for fl ere<br />
vandværkers vedkommende nødvendiggøre<br />
såvel udbygning af vandværkets<br />
behandlings- og udpumpningsanlæg<br />
som en større tilladelse. På<br />
baggrund af det faldende vandforbrug<br />
over de seneste knap 10 år har vandværkerne<br />
dog alle uden vanskeligheder<br />
været i stand til at levere mængderne<br />
frem til i dag. Der er derfor ikke behov<br />
for udbygning af behandlingsanlæggene<br />
før dette niveau overskrides betydeligt,<br />
hvilket ikke forventes at ske i<br />
den nuværende planperiode, som løber<br />
frem til 2007.
Vandværk Tilladelse<br />
m 3/årt<br />
Historisk vandindvinding<br />
Oppupet<br />
m 3/årt<br />
Inden for Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er kun ét vandværk blevet<br />
lukket gennem tiden. Det drejer sig<br />
om Skindbjerg Vandværk, som blev<br />
nedlagt i 2003 på grund af for højt<br />
nitritindhold. Vandværkets forbrugere<br />
er nu tilsluttet Havdal Vandværk. Flere<br />
vandværker omkring indsatsområdet<br />
er blevet lukket pga. problemer med<br />
vandkvaliteten.<br />
Fremtidige strukturændringer<br />
Som det ses af ovenstående tabel er der<br />
på et eller andet tidspunkt konstateret<br />
pesticider på fi re vandværker. Nogle<br />
steder er stofferne ikke genfundet ved<br />
senere analyser. Der er således to vandværker,<br />
som ved den seneste analyse<br />
har BAM i vandet, dog ingen steder<br />
over grænseværdien. På et vandværk<br />
Nitrat mg/l<br />
Grænseværdi<br />
50 mg/l<br />
Havdal 978.000 724.000 14<br />
(18)<br />
er der konstateret nitrat over grænseværdien.<br />
Ud fra viden vandkvaliteten og om boringernes<br />
tilstand kan det ikke udelukkes,<br />
at det for nogle vandværker snart<br />
bliver nødvendigt at fi nde nye kildepladser<br />
eller at tilslutte forbrugerne til<br />
anden vandforsyning.<br />
Constantia Vandværk har afgivet sit<br />
fremtidige forsyningsområde til Ørum<br />
Vandværk og vil på længere sigt måske<br />
blive nedlagt.<br />
Grenå og Anholt Vandforsyning har<br />
for nuværende ingen planer om udbygning<br />
af Havdal Kildeplads. Tvært<br />
imod er oppumpningen siden 2000<br />
reduceret ca. 32 % og tilladelsen er i<br />
2004 blevet nedsat til 978.000 m3/år.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
BAM µg/l<br />
Grænseværdi<br />
0,1µg/l<br />
Glesborg 75.000 69.000 < 1 i.p.<br />
X X fl ere pesticider i 2<br />
af de 8 boringer. BAM<br />
i yderligere 2<br />
Andet Bemærkninger<br />
Bentazon fundet fl ere<br />
gange<br />
Hemmed 6.000 4.000 9 0,177 X (diclobenil) Pesticider ikke genfundet<br />
i rentvand fra<br />
2003<br />
Bønnerup 35.000 24.000 25 i.p.<br />
Albertinelund 9.000 7.000 < 1 i.p. Sulfat stigende<br />
Rimsø-Emmelev 19.000 12.000 < 1 i.p. X<br />
Kastbjerg I 7.000 5.000 54 i.p.<br />
Hydroxyatrazin i<br />
1998, men ikke i<br />
2003.<br />
BAM stigende<br />
BAM over grænseværdi<br />
i 1998 ikke<br />
genfundet i 1999<br />
Kastbjerg II - 0 6,2 X X (cyanazin)<br />
BAM stigende<br />
Cyanazin ikke genfundet<br />
i 1999<br />
Selkær Mølle 12.500 8.000 9 i.p. Nitrat stigende<br />
Constantia 3.000 2.000 < 1 i.p.<br />
X = påvist men under grænseværdi<br />
i.p. = ikke påvist<br />
Tabel 3.1 Vandværkernes tilladelse, aktuelle indvinding (2004) og den aktuelle vandkvalitet i boringerne mht. nitrat og pesticider.<br />
Vurdering<br />
Grundvandsressourcen er begrænset<br />
opadtil af nitrat og nedadtil af salt- og<br />
fl ouridholdigt vand. (Se også kapitel<br />
4) Ud fra en ressourcemæssig betragtning<br />
er det derfor meget vigtigt at<br />
fastholde en så stor grad af decentral<br />
oppumpning som muligt. Dette gælder<br />
uanset, hvad der måtte komme<br />
af mulige, fremtidige ændringer i<br />
vandværkernes indvindingsforhold,<br />
som f.eks. sammenlægninger af vandværker,<br />
nye kildepladser eller ændrede<br />
indvindingsstrategier.<br />
Havdal kildeplads er en af Grenå og<br />
Anholt Vandforsynings vigtigste, og<br />
også i fremtiden vil der ”eksporteres”<br />
meget vand fra Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde.<br />
9
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Indsats<br />
10<br />
Aktør Indsats<br />
Grenå <strong>Kommune</strong>, Forsyningsafd. Undersøgelse af boringernes tekniske<br />
tilstand. Evt. fl ytte indvindingen mod vest.<br />
Evt. aftale med landbrug om mindre brug af<br />
bentazon.<br />
Glesborg Vandværk<br />
Hemmed Vandværk Undersøgelser mhp. at fi nde en ny<br />
kildeplads, da boringen er i dårlig stand.<br />
Eventuelt tilslutning til andet vandværk<br />
Bønnerup Vandværk Evt. afpropning af det øverste fi lter i boring<br />
DGU 61.35<br />
Albertinelund Camping Vandværk<br />
Rimsø-Emmelev Vandværk Skærpet opmærksomhed på pesticider.<br />
Boringskontrol bør evt. fremskyndes.<br />
Undersøgelse af boringens tekniske tilstand.<br />
Nødforbindelse til andet vandværk.<br />
Kastbjerg Vandværk I og II Evt. undersøgelser mhp. at fi nde ny<br />
kildeplads.<br />
Selkær Mølle Vandværk Regelmæssige analyser for pesticider<br />
Undersøgelse af boringens tekniske tilstand<br />
Constantia Vandværk Undersøgelse af boringernes tekniske<br />
tilstand<br />
Nørre Djurs <strong>Kommune</strong> Revision af vandforsyningsplan påbegyndes<br />
i 2007. Relevante punkter fra indsatsplan<br />
indarbejdes i vandforsyningsplan<br />
Tabel 3.2 Aftalte og anbefalede indsatser omkring de enkelte vandværker.
4. Grundvandressourcen<br />
Fra naturens hånd er der store mængder<br />
godt grundvand til stede på <strong>Norddjurs</strong>land.<br />
De fl este steder kan vandet<br />
benyttes til drikkevand efter en simpel<br />
vandbehandling. Ved for kraftig oppumpning<br />
kan der imidlertid trækkes<br />
saltholdigt vand op fra større dybde.<br />
Et andet muligt problem er forekomst<br />
af fl uorid i grundvandet. Nogle steder<br />
har det været nødvendigt at lukke<br />
vandværker, især på grund af et for<br />
stort nitratindhold. Der er således om-<br />
Ørum<br />
Bønnerup<br />
Figur 4.1 Kalkoverfl adens beliggenhed.<br />
Glesborg<br />
råder, hvor dårlig vandkvalitet kan begrænse<br />
mulighederne for almen vandforsyning.<br />
Det er derfor vigtigt at få<br />
et detaljeret kendskab til de områder,<br />
hvor grundvandet til de enkelte vandværker<br />
dannes og derfor i særlig grad<br />
skal være beskyttet mod forurening.<br />
Geologien i området er ret enkel.<br />
Øverst er der istidsafl ejringer, som<br />
hovedsagelig består af smeltevandssand<br />
og grus, og herunder er der kalk.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvandsmagasinet i området<br />
udgøres af kalken og stedvis af det<br />
overliggende sand. Dæklag i form af<br />
moræneler er næsten helt fraværende,<br />
og dybereliggende lerafl ejringer har<br />
kun en begrænset horisontal udbredelse.<br />
Manglen på dækkende lerlag<br />
betyder at grundvandet de fl este steder<br />
er dårligt beskyttet over for nedsivende<br />
forurening fra overfl aden.<br />
Seismiske linier<br />
Spredt bebyggelse<br />
Boringer<br />
Kote:<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
-10<br />
-15<br />
-20<br />
-25<br />
-30<br />
-35<br />
-40<br />
-45<br />
-50<br />
-55<br />
-60<br />
-65<br />
-70<br />
-75<br />
-80<br />
-85<br />
-90<br />
-95<br />
-100 m<br />
11
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Gennemførte undersøgelser mm.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er der gennemført en række undersøgelser<br />
og beregninger for at kunne<br />
vurdere grundvandsmagasinernes<br />
naturlige beskyttelse samt udpege<br />
de grundvandsdannende oplande til<br />
vandværkerne.<br />
12<br />
Skala<br />
6268000<br />
6267000<br />
6266000<br />
6265000<br />
6264000<br />
6263000<br />
6262000<br />
6261000<br />
6260000<br />
6259000<br />
6258000<br />
6257000<br />
6256000<br />
6255000<br />
6254000<br />
Der er anvendt forskellige geofysiske<br />
metoder for at skaffe oplysninger om<br />
kalkmagasinet og om eventuelle beskyttende<br />
lerlag over magasinet. Der<br />
er desuden udført en række boringer<br />
for at undersøge jordlagenes evne til at<br />
omdanne nitrat.<br />
6253000<br />
604000 605000 606000 607000 608000 609000 610000 611000 612000 613000 614000<br />
Figur 4.2 Lerlagenes tykkelse og udbredelse.<br />
Resultaterne er, sammen med en lang<br />
række oplysninger om vandets kredsløb,<br />
benyttet som grundlag for opstilling<br />
af en hydrologisk edb-model. Den<br />
opstillede model er anvendt til beregning<br />
af bl.a. grundvandets strømningsveje,<br />
grundvandsdannende oplande for<br />
de nuværende vandværkers kildeplad-<br />
Lertykkelser<br />
15<br />
5<br />
1<br />
0
ser og størrelsen af grundvandsdannelsen<br />
i området.<br />
Resultatet af undersøgelserne<br />
De udførte undersøgelser og beregninger<br />
har bekræftet en række formodninger<br />
samt givet en ny og værdifuld<br />
viden om området. I det følgende<br />
nævnes de vigtigste resultater.<br />
Kalken ligger højest i indsatsområdets<br />
sydøstlige del (kote 0 til +20), og dette<br />
højdeområde strækker sig i nordøstlig<br />
retning mod Sangstrup Klint. Der er<br />
desuden højtliggende kalk omkring<br />
Ørum (kote 0 til +10). Der fi ndes<br />
dybtliggende kalk under Kolindsund<br />
og i et syd-nordgående strøg i den<br />
vestlige del af indsatsområdet. Strøget<br />
fortsætter ind under Glesborg og breder<br />
sig herfra ud, nærmest i form af en<br />
trekant mellem Hemmed, Fjellerup<br />
Strand og Gjerrild, hvor de dybeste<br />
steder ligger under kote -35.<br />
At kalken ligger dybt her kan ikke ses<br />
i det nuværende landskab, og lavningerne<br />
i kalkoverfl aden kan derfor opfattes<br />
som begravede dale, der er fyldt<br />
op med istidsafl ejringer. Kalkoverfl adens<br />
beliggenhed er vist på fi gur 4.1.<br />
Den øverste moræne i området er<br />
sandet og har en meget ringe evne til<br />
at reducere nitrat og det samme gælder<br />
de underliggende sandlag. Dybereliggende<br />
lerlag fi ndes kun spredt, og hvor<br />
de fi ndes, har de lille udbredelse. Lerlagenes<br />
tykkelse og udbredelse er vist i<br />
fi gur 4.2.<br />
Vandkvalitet, nitrat og pesticidforhold<br />
I hele området er der nitrat til stede i<br />
det øvre grundvand. Figur 4.3 viser et<br />
temakort over nitrat i grundvandet. I<br />
boringer med fl ere fi ltre er vist nitratindholdet<br />
i det øverste fi lter. En stor<br />
del af det øvre grundvand indeholder<br />
nitrat i koncentrationer over grænseværdien<br />
på 50 mg/l. Der er gjort<br />
spredte fund af pesticider i området.<br />
I fem boringer overstiger pesticidindholdet<br />
grænseværdien for drikkevand<br />
på 0,1 µg/l. Det største problem for<br />
grundvandskvaliteten er således nitrat.<br />
I de dybereliggende dele af kalken optræder<br />
der nogle steder høje indhold af<br />
salt og fl ourid, som gør vandet uegnet<br />
til drikkevand og til markvandingsbrug.<br />
Saltvandet stammer fra kalkens<br />
afl ejringtidspunkt (kalken er en marin<br />
Nitrat<br />
> 50 mg/l<br />
25 - 50 mg/l<br />
5 - 25 mg/l<br />
< 5 mg/l<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
afl ejring) eller fra Stenalderhavets tid.<br />
Høje fl uoridkoncentrationer træffes i<br />
kalkmagasiner, på steder hvor vandet<br />
er meget gammelt.<br />
Mange steder i området har man<br />
derfor både en øvre begrænsning (på<br />
grund af nitrat) og en nedre begrænsning<br />
(salt og fl uorid) for den anvendelige<br />
grundvandsressource.<br />
Figur 4.3 Nitrat i grundvandet i Djurs Nord-området. Grænseværdien er 50 mg/l. Der<br />
er vist den seneste analyse fra hver boring.<br />
13
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvandets naturlige beskyttelse<br />
og sårbarhed<br />
Århus Amt har foretaget en omfattende<br />
vurdering af grundvandets naturlige beskyttelse<br />
og sårbarhed i Kastbjerg-Bønnerup<br />
indsatsområde. Grundvandet i<br />
hele indsatsområdet er sårbart over for<br />
nitrat, der som nævnt er til stede overalt<br />
i det øverste grundvand. Der sker<br />
ingen nitratreduktion i den umættede<br />
zone, der hovedsagelig består af sand.<br />
Nitratindholdet i det øvre grundvand<br />
afspejler derfor den nitratudvaskning,<br />
der fi nder sted i området.<br />
På den baggrund er det vurderet, at<br />
grundvandet er »særligt sårbart overfor<br />
forureningskilder« i hele området.<br />
Ved vurderingen er der taget hensyn til<br />
tykkelsen af de lerlag, der fi ndes tættest<br />
på jordoverfl aden (0 til 30 meter<br />
under terræn), grundvandets naturlige<br />
trykforhold, jordlagenes evne til at<br />
rense vandet for uønskede stoffer og de<br />
nuværende og formodede fremtidige<br />
indvindingsforhold.<br />
Sårbarhedsvurderingen af magasinerne<br />
tager udgangspunkt i sårbarheden overfor<br />
nitrat, således som det fremgår af<br />
zoneringsvejledningen (Miljøstyrelsen,<br />
Tabel 4.1 Vandværkssårbarhed.<br />
14<br />
2000). Da hele området anses for at<br />
være sårbart, er der ikke sket nogen opdeling<br />
i forskellige sårbarhedsgrader.<br />
”Vandværkssårbarhed”<br />
Under udarbejdelsen af indsatsplanerne<br />
fastlægges de enkelte vandværkers<br />
aktuelle sårbarhed, den såkaldte<br />
Vandværkssårbarhed. Nogle vandværker<br />
indvinder nitratfrit vand fra<br />
magasiner, hvor de øverste mange<br />
meter af grundvandsmagasinet har<br />
stor sårbarhed over for nitrat. Hvis<br />
det vurderes, at der er en meget lille<br />
sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem<br />
til de nuværende indvindingsboringer<br />
med den nuværende indvinding, vil<br />
vandværkets sårbarhed over for nitrat<br />
blive klassifi ceret som lille. Der er<br />
da tale om at vandværket har en lille<br />
vandværkssårbarhed, mens magasinet<br />
har en stor magasinsårbarhed.<br />
Det vil kun være ved vandværker med<br />
en stor vandværkssårbarhed overfor<br />
nitrat, at det vil være nødvendigt med<br />
umiddelbare tiltag overfor nitratudvaskningen.<br />
Dette betyder imidlertid<br />
samtidig, at hvis der sker ændringer i<br />
boringsplaceringen, boringsudbygningen,<br />
forsyningsforpligtelserne, indvin-<br />
Vandværkssårbarhed<br />
Vandværk Sårbarhed, Nitrat Pesticider<br />
Havdal Stor Pesticider fundet<br />
Kastbjerg Stor Pesticider fundet<br />
Constantia Lille<br />
Glesborg Stor/lille i forsk. boringer<br />
Selkær Mølle stor<br />
Bønnerup Stor/lille i forsk. boringer<br />
Rimsø-Emmelev Lille Pesticider fundet<br />
Albertinelund Camp. Lille – nogen<br />
Hemmed Stor Pesticider fundet<br />
Stokkebro Lille<br />
Gjerrild Lille Pesticider fundet<br />
Gjerrild Nordstrand Lille<br />
Bønnerup Strand lille Pesticider fundet<br />
Ørum, Brændtvadvej stor<br />
dingsmængden eller andre forhold, der<br />
påvirker vandværkssårbarheden, skal<br />
vandværkets situation tages op til ny<br />
vurdering. Her skal det vurderes, om<br />
omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser<br />
eller anden indsats<br />
fra vandværkets side. I tabel 4.1<br />
er vandværkssårbarheden for samtlige<br />
almene vandværker sammenstillet.<br />
Beregning af de grundvandsdannende<br />
oplande<br />
Undersøgelsesresultaterne er sammen<br />
med en række øvrige oplysninger om<br />
det hydrologiske kredsløb blevet benyttet<br />
som grundlag for opstilling af<br />
en hydrologisk edb-model. Den opstillede<br />
model er anvendt til beregning af<br />
bl.a.:<br />
grundvandets strømningsveje<br />
grundvandsdannende oplande for<br />
de nuværende vandværkers kildepladser<br />
størrelsen af grundvandsdannelsen i<br />
området<br />
Ved hjælp af modellen er der beregnet<br />
på et antal forskellige scenarier.
Dels et basisscenarium (scenarium B)<br />
svarende til indvinding af den tilladte<br />
vandmængde ved aktuelt klima dels<br />
fl ere scenarier med variationer i indvindingsmængde<br />
og reduceret nettonedbør.<br />
Permeabiliteten (jordens evne<br />
til at lede vand) er i disse tilfælde den<br />
mest sandsynlige ud fra de geologiske<br />
undersøgelser. For at have en rimelig<br />
sikkerhedsmargin er det desuden valgt<br />
udføre beregninger med halvt så stor<br />
henholdsvis dobbelt så stor permeabilitet<br />
i forhold til det, som de geologiske<br />
forhold sandsynliggør.<br />
De første fi re scenarier beskriver således<br />
hvad der sker når man ”skruer<br />
op og ned” på indvinding og nedbør<br />
og de sidste to hvad der sker, når man<br />
skruer på den vigtigste geologiske<br />
egenskab, som i denne forbindelse er<br />
permeabiliteten<br />
Resultater af beregningerne<br />
Med enkelte undtagelser er der tale<br />
om meget lange og smalle grundvandsdannende<br />
oplande, som stækker<br />
sig fra boringerne til det regionale<br />
grundvandsskel. Grundvandsskellet løber<br />
ca. vest-øst fra Laen nord om Selkær<br />
Mølle til Emmelev. Se fi gur 4.4.<br />
På fi gur 4.5 og 4.6 er basisscenariets<br />
oplande vist med rødt. Med blåt er vist<br />
summen af de øvrige scenarier, hvor<br />
disse falder udenfor basisscenariet. Det<br />
fremgår, at summen af de øvrige scenarier<br />
udgør langt større arealer end<br />
basisscenariet. Ændrede betingelser<br />
har således væsentlig betydning for oplandenes<br />
udstrækning og dermed for<br />
udstrækningen af de arealer, det kan<br />
være relevant at beskytte for at sikre<br />
drikkevandskvaliteten<br />
Grundvandsskellet ligger nogenlunde<br />
fast ved alle scenarier. Beliggenheden<br />
af grundvandsskellet er vist på fi gur<br />
4.4. Ved fuld udnyttelse af tilladelserne<br />
i området sænkes grundvandspotentialet<br />
en smule, f. eks. 0,5 til 1 meter ved<br />
Havdal.<br />
Ved reduceret nettonedbør kan sænkningerne<br />
blive op til ca. 5 meter i de<br />
centrale dele af området. Beregninger<br />
af vandbalancerne for området viser<br />
imidlertid at grundvandsdannelsen i<br />
alle tilfælde overstiger oppumpningen.<br />
Der er med andre ord vand nok til at<br />
opfylde de nuværende tilladelser også<br />
ved reduceret nettonedbør.<br />
Øget indvinding i forhold til den aktuelle<br />
har den effekt, at vandføringen<br />
i vandløbene reduceres lidt, mest i<br />
Skærvad Å (12 %). I de øvrige vandløb<br />
er reduktionen meget beskeden.<br />
Ved reduceret nettonedbør ses reduceret<br />
vandføring i samtlige vandløb,<br />
mest i Brøndstrup Å og Skærvad Å. Se<br />
tabel 4.3<br />
Tabel 4.2 Beregningsscenarier.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Scenarium A, aktuel indvinding og aktuel nedbør. Permeabiliteten er sat til det<br />
mest sandsynlige ud fra eksisterende geologisk viden.<br />
Scenarium B, tilladt indvinding, nedbør og permeabilitet som A.<br />
Scenarium C, aktuel indvinding og 70 % af aktuel nedbør, permeabilitet som A og<br />
B.<br />
Scenarium D, tilladt indvinding og 70 % af aktuel nedbør, permeabilitet som A, B,<br />
og C.<br />
Scenarium E, aktuel indvinding og nedbør, permeabilitet halvdelen af det sandsynlige.<br />
Scenarium F, aktuel indvinding og nedbør, permeabilitet dobbelt så høj som det<br />
sandsynlige.<br />
Scenarier med reduceret nettonedbør resulterer i reduceret grundvandsdannelse<br />
og er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger om klimakorrektion<br />
ved vandressourceopgørelser. Grunden til denne anbefalede reduktion er<br />
at nedbøren har været stigende gennem det sidste århundrede, men at den hurtigt<br />
kan falde igen, hvilket nogle meget tørre år i 1990´erne viser.<br />
15
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Figur 4.4 Potentialekort over det nordlige Djursland.<br />
Tabel 4.3 Beregnede afstrømninger fra oplande til vandføringsmålestationer ved Brøndstrup å, Treå, Skærvad å og Ørum å. Tal i parentes<br />
angiver vandføringsreduktionen i procent.<br />
16<br />
Scenarium A B C D<br />
Klima Aktuel Aktuel 70 % 70 %<br />
Indvinding Aktuel Tilladt Aktuel Tilladt<br />
Vandløb Lokalitet Afstrømning, l/s<br />
Brøndstrup Å Vejbro Gjerrild Nordstrand 30 28 (7) 10 (67) 8 (73)<br />
Treå Udløb i Bønnerup Strand 163 161 (1) 113 (30) 110 (33)<br />
Skærvad Å Kirial - A16 191 168 (12) 98 (49) 78 (59)<br />
Ørum Å Gammelmøllåens tilløb 410 400 (2) 257 (37) 246 (40)
0 2 4 Km<br />
Vandværksboringer<br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Tilladt<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Scenarier<br />
Modelrand<br />
RP 2001 3.06.Indsatsområder<br />
Figur 4.5 Grundvandsdannende oplande (sydlige del) beregnet med den hydrologiske<br />
model. Tilladt svarer til scenarium B. Scenarier svarer til summen af oplandene fra scenarierne<br />
A til F.<br />
0 2 4 Km<br />
Vandværksboringer<br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Tilladt<br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Scenarier<br />
Modelrand<br />
RP 2001 3.06.Indsatsområder<br />
Figur 4.6 Grundvandsdannende oplande (nordlige del) beregnet med den hydrologiske<br />
model. Tilladt svarer til scenarium B. Scenarier svarer til summen af oplandene fra scenarierne<br />
A til F.<br />
17
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Vurdering<br />
Strukturudviklingen i området forventes<br />
ikke at blive sådan, at grundvandsressourcen<br />
overudnyttes. Grundvandsressourcen<br />
i området vurderes derfor<br />
at kunne tilgodese områdets behov for<br />
vand i overskuelig fremtid. Imidlertid<br />
trækker kildepladsen ved Havdal en<br />
del af sit vand fra en nordøstlig retning<br />
udenfor OSD. Det vurderes derfor at<br />
OSD/indsatsområdet bør udvides ved<br />
en kommende regionplanændring, så<br />
hele oplandet kan blive omfattet af en<br />
indsatsplan. Se fi gur 4.5<br />
Den decentrale vandforsyningsstruktur<br />
skal så vidt mulig opretholdes.<br />
Eventuelle fremtidige vandkvalitetsforringelser<br />
kan imødegås ved at etablere<br />
nye boringer til særligt forureningstruede<br />
vandværker. Omfanget af vandkvalitetsproblemer<br />
forventes ikke at<br />
medføre behov for avanceret rensning<br />
eller umuliggøre normal vandforsyning<br />
i området.<br />
Detailkortlægningen har vist, at det<br />
primære grundvandsmagasin i hele<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er nitratfølsomt. Det vurderes, at hele<br />
området bør udpeges som indsatsområde<br />
med hensyn til nitrat i Regionplanen.<br />
Grunden til dette er hovedsagelig<br />
at gøre opmærksom på, at der iværksættes<br />
indsatser overfor nitratudvaskningen<br />
i området. Desuden kan der<br />
tages højde for eventuelle kommende<br />
regler i Miljøbeskyttelsesloven om<br />
begrænsning af tilførsel af husdyrgødning<br />
og affaldsprodukter til jordbrugsformål<br />
i sådanne områder.<br />
Overvågning af grundvandsressourcen<br />
Kortlægningen har vist, at der er<br />
behov for overvågning af især grundvandskemi<br />
både i forhold til den<br />
nuværende indvinding og i forhold til<br />
mulige kommende strukturændringer.<br />
Ved uændrede indvindingsforhold<br />
består overvågningen som minimum<br />
18<br />
af vandværkernes egenkontrol samt<br />
amtets GRUMO-overvågning.<br />
Det er imidlertid ønskeligt at få opbygget<br />
et overvågningsprogram bestående<br />
af amtslig/ny myndighed overvågning<br />
suppleret med lokal overvågning<br />
af grundvandsdannende oplande.<br />
Overvågningen af de grundvandsdannende<br />
oplande skal i givet fald foretages<br />
af vandværkerne med Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong> som tilsynsmyndighed.<br />
Vandforsyningsloven giver mulighed<br />
for at der fastsættes vilkår om en sådan<br />
overvågning i forbindelse med<br />
eventuelle nye indvindingstilladelser.<br />
Det ønskelige overvågningsprogram er<br />
nærmere beskrevet i Vandressourceredegørelsen<br />
(ref.)<br />
Et sådant overvågningsprogram kan<br />
desuden danne udgangspunkt for<br />
fastsættelse af yderligere overvågning,<br />
hvis der senere kommer regler om det<br />
i vandforsyningsloven/miljømålsloven.<br />
Indsatser<br />
Amtet/ny myndighed vil ved<br />
de kommende ændringer i<br />
regionplanens bestemmelser<br />
udvide OSD/indsatsområdet, så<br />
det som minimum omfatter de<br />
grundvandsdannende oplande<br />
for indvindingsanlæg i indsatsområdet.<br />
De grundvandsdannende<br />
oplande beregnes her ud<br />
fra fuld udnyttelse af de eksisterende<br />
tilladelser og reduceret<br />
grundvandsdannelse<br />
Amtet/ny myndighed vil ved<br />
kommende ændringer i regionplanens<br />
bestemmelser udpege<br />
hele indsatsområdet som<br />
”indsatsområder med hensyn til<br />
nitrat”<br />
Følgende retningslinier skal<br />
iagttages i indsatsområdet ved<br />
meddelelser af tilladelser efter<br />
vandforsyningsloven:<br />
Decentral vandforsyningsstruktur<br />
søges opretholdt.<br />
Der fastsættes vilkår om<br />
grundvandsovervågning i<br />
overensstemmelse med de<br />
behov, som er beskrevet i<br />
Vandressourceredegørelsen<br />
Det anbefales, at den kommunale<br />
planlægning afspejler<br />
de udlagte beskyttelseszoner,<br />
bl.a. bør zonerne fremgå af<br />
kommune- og lokalplaner med<br />
angivelse af, at grundvandsbeskyttelseshensyn<br />
bør iagttages<br />
med skærpet opmærksomhed.<br />
Det anbefales at etablere et<br />
grundvandsovervågningsprogram<br />
i forhold til den nuværende<br />
indvindingssituation.
5. Arealanvendelse<br />
I dette kapitel resumeres arealanvendelsen<br />
i området. Ud fra arealanvendelsen,<br />
vandforsyningsstrukturen og<br />
de fundne følsomme områder angives<br />
indsatsen for at sikre drikkevandsressourcen<br />
overfor fl adeforurening.<br />
I den amtslige og kommunale planlægning<br />
er der foretaget en række<br />
udpegninger og bestemmelser med<br />
direkte betydning for grundvandsbeskyttelsen.<br />
Hvis der er tale om f.eks.<br />
indgåelse af Miljøvenlige Jordbrugsordninger<br />
(MVJ) i Særligt Følsomme<br />
Landbrugsområder (SFL) kan de<br />
styrke grundvandsbeskyttelsen. En<br />
række landmænd gennemførte fra<br />
1998 til 2001 sammen med Djursland<br />
Landboforening og Dansk Landbrug,<br />
Landscentret et demonstrationsprojekt<br />
med det formål at anvende MVJ ordningerne<br />
til at beskytte grundvandet.<br />
Projektet gennemførtes i området ved<br />
Kastbjerg og en del af arealerne blev<br />
efter projektets ophør stadig dyrket<br />
grundvandsvenligt.<br />
Dog skal det bemærkes, at de økonomiske<br />
midler for tiden (2006) er begrænsede,<br />
så mulighederne for at opnå<br />
MVJ-tilskud ikke er store. Denne<br />
situation vil dog kunne ændre sig.<br />
Figur 5.1 . Arealanvendelse i Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup<br />
Hvis der derimod er tale om f. eks.<br />
udpegning af byvækstområder kan de<br />
udgøre en potentiel risiko for grundvandet.<br />
De udpegninger, der indirekte kan<br />
have betydning for grundvandsbeskyttelsen<br />
som f.eks. naturområder med<br />
ekstensivering af landbrugsdriften,<br />
vurderes ikke at kunne få nogen nævneværdig<br />
betydning i indsatsområdet.<br />
Dette skyldes lokaliseringen i forhold<br />
til sårbare områder. Disse udpegninger<br />
behandles derfor ikke yderligere. I forbindelse<br />
med vurderingen af de konkrete<br />
forureningstrusler vil relevante<br />
planmæssige forhold blive inddraget.<br />
Indsatsområdet ”Kastbjerg-<strong>Bønnerup”</strong><br />
er et udpræget landbrugsområde beliggende<br />
i et landskab med en stor andel<br />
af skov. I området ligger der en række<br />
byer og landsbyer, hvoraf Glesborg,<br />
Bønnerup, Kastbjerg, Rimsø, Skindbjerg<br />
og Emmelev er de største. Den<br />
sydlige del af området er overvejende<br />
landbrugsjord, mens den nordlige del<br />
hovedsagelig består af skov og plantager.<br />
Indsatsområdet dækker 7006 ha.<br />
Heraf udgør landbrugsarealet 60 %,<br />
skov 33 % og naturarealer 3 % af area-<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
let. Anden anvendelse, så som bymæssig<br />
bebyggelse inkl. veje og lignende,<br />
udgør således kun 4 % af det samlede<br />
areal. Fordelingen af områdets areal er<br />
vist på fi gur 5.1.<br />
Arealanvendelsen i indsatsområdet<br />
udgøres således hovedsagelig af landbrug<br />
samt en del skov. Kortlægningen<br />
af landbrugsdriften og vurderingen af<br />
den mulige forurening herfra er derfor<br />
et væsentligt element i sikringen af<br />
drikkevandsressourcen.<br />
5.1. Kortlægning af jordbruget<br />
Indledning<br />
Der er redegjort for den jordbrugsmæssige<br />
arealanvendelse gennem en<br />
kortlægning af strukturen i land- og<br />
skovbruget. Landbrugsdriften er beskrevet<br />
ud fra viden om afgrødevalg på<br />
markniveau og husdyrproduktionens<br />
størrelse på bedriftsniveau. Områdets<br />
skovarealer er kort beskrevet med hensyn<br />
til andel af juletræer/pyntegrønt.<br />
Anvendelse af pesticider i jordbruget<br />
er ikke kortlagt, idet regelret anvendelse<br />
i marken ikke generelt anses<br />
for at give anledning til forurening.<br />
Håndteringen af pesticiderne og deraf<br />
følgende risiko for punktkildeforurening<br />
er behandlet i afsnit 6.2.<br />
Omfanget af nitratudvaskningen fra<br />
samtlige landbrugsarealer er vurderet<br />
på grundlag af arealernes kvælstofoverskud.<br />
Kortlægningen af landbrugsdriften er<br />
gennemført på grundlag af registeroplysninger<br />
for perioden 1998-2003.<br />
De omfatter landmandens oplysninger<br />
om hektarstøtte til det generelle landbrugsregister<br />
(GLR) og det centrale<br />
husdyrregister (CHR), samt bedrifternes<br />
gødningsregnskaber fra 2000<br />
19
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
og 2001. Kortlægningen omfatter<br />
dyrkningsintensiteten (dvs. hvor stor<br />
del af landbrugsjorden, der dyrkes),<br />
afgrødefordeling, husdyrtætheden,<br />
kvælstofoverskud samt en oversigt over<br />
ejet og dyrket areal på bedriftsniveau i<br />
og udenfor indsatsområdet.<br />
Kortlægningen af indsatsområdets<br />
skovarealer er baseret på arealanvendelseskort<br />
(AIS), data om fredskovspligtige<br />
arealer, fl yfotos (orthofoto)<br />
fra 2002 samt besigtigelse af udvalgte<br />
skovarealer i indsatsområdet.<br />
I udvalgte dele af de grundvandsdannende<br />
oplande er der efterfølgende<br />
gennemført beregninger af nitratudvaskningen.<br />
Der er gennemført<br />
beregninger på den enkelte bedrift ved<br />
hjælp af Daisy-modellen. Der er indsamlet<br />
data til beregninger fra i alt 38<br />
bedrifter for 2003 - 04. Beregningerne<br />
er foretaget på baggrund af forbedret<br />
jordartskortlægning samt dyrkningsdata<br />
indsamlet fra den enkelte bedrift.<br />
Dette omfatter gødningsanvendelse,<br />
udbytteniveau, afgrødevalg, halmnedmuldning<br />
mv. Disse er suppleret med<br />
en række beregninger af usikkerheden<br />
på resultaterne.<br />
Resultater og konklusioner<br />
Landbrugsdrift i indsatsområdet<br />
Indsatsområdet Kastbjerg-Bønnerup<br />
er som nævnt et landbrugsområde<br />
beliggende i et landskab med et stort<br />
skovareal. Andelen af skov er mere<br />
end dobbelt så stor som i Århus Amt<br />
i gennemsnit. Dyrkningsjorden på<br />
landbrugsarealerne udgøres langt<br />
overvejende af grovsand, fi nsand og<br />
lerblandet sand<br />
Dyrkningsintensiteten er vurderet relativt<br />
højt, særlig i den sydlige halvdel<br />
af indsatsområdet. 67 % af arealet<br />
blev i 2002 dyrket med kornafgrøder,<br />
mens ca. 8 % lå som egentlig brak. Af<br />
kornafgrøder var det i 2002 vårbyg og<br />
vinterhvede, som udgjorde de domi-<br />
20<br />
nerende afgrøder med henholdsvis 24<br />
% og 16 %. Afgrødevalget er således<br />
traditionelt for landbrugsbedrifter.<br />
Brakprocenten i forhold til støtteberettigede<br />
afgrøder (inklusiv non-food<br />
afgrøder) er beregnet til 13 %.<br />
Der er registreret 167 bedrifter, som<br />
dyrker landbrugsjorden i området.<br />
Kun ca. halvdelen af disse har deres<br />
driftsbygninger inden for indsatsområdet.<br />
Ca. 60 af de 167 bedrifter betragtes<br />
som fuldtidsbedrifter og dyrker<br />
godt halvdelen af landbrugsjorden.<br />
Den resterende jord dyrkes af fritids-<br />
og hobbybrug. Den gennemsnitlige<br />
bedriftsstørrelse er 64 ha i indsatsområdet<br />
(gennemsnit for Århus Amt er<br />
47 ha). Bedriftsstørrelsesfordelingen er<br />
jævn i området i modsætning til, hvad<br />
der ses mange andre steder, hvor der er<br />
sket en koncentration af meget store<br />
og meget små bedrifter, og mellemstørrelsen<br />
er forsvundet.<br />
Ca. 5 % af landbrugsarealet dyrkes<br />
økologisk, hvilket er på niveau med<br />
landsgennemsnittet. Ca. 42 % af landbrugsarealet<br />
er udpeget som SFL-område,<br />
hvilket indtil for et par år siden<br />
gav mulighed for indgåelse af MVJ-aftaler.<br />
Der dog kun indgået aftaler på 3<br />
% af landbrugsarealet.<br />
Husdyrtætheden for hele indsatsområdets<br />
landbrugsjord er beregnet til<br />
0,89 DE/ha. Dette er på niveau med<br />
gennemsnittet for Århus Amt og på<br />
landsplan. Der er en mindre overvægt<br />
af kvægbrug sammenlignet med resten<br />
af landet. Samlet set giver områdets<br />
husdyrproducenter anledning til en<br />
middelstor husdyrtæthed. Husdyrbrugene<br />
dyrker 85 % af landbrugsjorden<br />
og dermed dyrkes kun en lille del af<br />
indsatsområdets landbrugsarealer af<br />
planteavlsbedrifter (15 % i forhold til<br />
56 % i Århus Amt). Husdyrbrugene<br />
er koncentreret langs den vestlige områdeafgrænsning<br />
og i den sydøstlige<br />
del af indsatsområdet. Anvendelsen af<br />
husdyrgødning på markerne svarer til<br />
dette billede.<br />
Uanset den gennemsnitlige husdyrtæthed<br />
i indsatsområdet er der en<br />
relativt lav gennemsnitlig tilførsel af<br />
husdyrgødning på indsatsområdets<br />
landbrugsjorde. I gennemsnit tildeles<br />
62 kg N/ha i form af husdyrgødning.<br />
23 % af arealet vurderes at modtage<br />
mere en 100 kg N/ha, mens 29 % af<br />
landbrugsarealet modtager under 25<br />
kg N/ha i form af husdyrgødning.<br />
Sammenfattende kan det konkluderes,<br />
at indsatsområdet er et udpræget landbrugsområde<br />
beliggende i et landskab<br />
med et stort skov- og plantageareal i<br />
den nordlige del. Jorden er meget sandet<br />
og der er et traditionelt landbrugsafgrødevalg.<br />
De relativt få fuldtidslandbrug<br />
har en stor dyrkningsintensivitet<br />
og ligger overvejende i den sydlige del<br />
af området. Fuldtidslandbrugene dyrker<br />
en forholdsvis stor del af jorden.<br />
For forholdsvis mange af de bedrifter,<br />
der dyrker jord i området, ligger driftsbygningerne<br />
uden for området.<br />
Størrelsesfordelingen af bedrifterne er<br />
ikke så opsplittet som mange andre<br />
steder i landet. Der er således stadig<br />
mange mellemstore bedrifter samtidig<br />
med, at der selvfølgelig er mange små<br />
del- eller fritidslandbrug og nogle helt<br />
store bedrifter. Husdyrproduktionen i<br />
indsatsområdet (målt som husdyrtæthed)<br />
er på niveau med gennemsnittet<br />
både i Århus Amt og på landsbasis.<br />
Dyreholdet udgøres af både kvæg og<br />
svin, med en overvægt af kvæg.<br />
Skovarealer i indsatsområdet<br />
33 % af indsatsområdets areal er bevokset<br />
med ældre skov. Hertil kommer<br />
yderligere 3 % nyrejst skov. Indsatsområdets<br />
skovareal er således mere end<br />
dobbelt så stort som det gennemsnitlige<br />
for Århus Amt.<br />
Den eksisterende skov fi ndes i den<br />
nordlige del af indsatsområdet og<br />
udgøres alt overvejende af gran- og<br />
fyrreplantager: Emmedsbo Plantage,<br />
Hemmed Plantage Sostrup Hede, alle
med nogen juletræsdyrning/pyntegrønt.<br />
I skovparten Overskov, som<br />
hører under Sostrup, og som ligger i<br />
den nordøstlige del af indsatsområdet<br />
dyrkes både løv- og nåletræsarter, her<br />
fi ndes også en mere intensiv drift med<br />
større arealer med juletræer og pyntegrønt.<br />
I indsatsområdets sydlige del,<br />
omkring Skærvad og Mastrup er der<br />
mindre sammenhængende skovstykker<br />
på kuperet terræn, domineret af nåletræarter,<br />
men også løvtræer og nogen<br />
juletræsdyrkning/pynte-grønt.<br />
Gennem de senere år er der rejst godt<br />
200 ha ny skov, primært på tidligere<br />
landbrugsjord. Beplantningerne ligger<br />
overvejende i skovrejsningsområder<br />
i den centrale og nordøstlige del af<br />
indsatsområdet. De udgør dels spredte<br />
usammenhængende stykker, men<br />
består også af nyrejste partier nær ved<br />
eksisterende skove. Bevoksningerne<br />
udgøres overvejende af løvtræsarter.<br />
Kun få arealer er beplantet med juletræer/pyntegrønt.<br />
Nitratudvaskning<br />
Kvælstofoverskuddet er beregnet til<br />
75 kg N/ha/år i gennemsnit for det<br />
dyrkede landbrugsareal. Beregningerne<br />
omfatter 2000-2001 og baserer<br />
sig på registerdata, normudbytter og<br />
normindhold i afgrøderne. Til sammenligning<br />
er der i Landovervågningsoplandene<br />
fundet et kvælstofoverskud<br />
på 109 kg N/ha/år i sandjordsoplande<br />
i perioden 1997-2001. Kvælstofoverskuddet<br />
i Kastbjerg-Bønnerup ligger<br />
som gennemsnit således under dette<br />
niveau. Det er dog i høj grad koncentreret<br />
i den sydlige halvdel af området.<br />
Den detaljerede kortlægning af<br />
grundvandsforholdene i Indsatsområde<br />
”Kastbjerg-<strong>Bønnerup”</strong> viser, at<br />
grundvandet er følsomt overfor nitrat<br />
overalt i indsatsområdet. Der foregår<br />
ingen eller kun begrænset nitratreduktion<br />
under rodzonen, Det forudsættes<br />
derfor, at den nitrat, der udvaskes fra<br />
rodzonen i disse områder, genfi ndes i<br />
grundvandet.<br />
Alle almene vandværker er blevet gennemgået<br />
for at vurdere, om der er en<br />
mulig risiko for overskridelse af drikkevandskvalitetskravet<br />
for nitrat. Ved gennemgangen<br />
er der taget udgangspunkt<br />
i hvordan de grundvandsdannende<br />
oplande ligger i forhold til indvindings-<br />
kg N/ha/år<br />
kg N/ha/år<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Tilførsel<br />
Fraførsel<br />
boringerne og hvordan arealanvendelsen<br />
er på dem. Der er desuden taget<br />
hensyn til, hvor gammelt det oppumpede<br />
vand er og hvor stor afstanden<br />
til boringen er. Det betyder, at der er<br />
foretaget beregninger af nitratudvaskningen<br />
i de dele af de grundvandsdannende<br />
oplande, hvor grundvandet er<br />
yngst (oftest under 40 år gammelt),<br />
hvor afstanden til boringerne ikke er<br />
Husdyrgødning<br />
Handelsgødning<br />
Græsning<br />
Såsæd<br />
Ammoniakdeposition<br />
Fiksering<br />
Høst<br />
Opbygning af jordpulje<br />
Denitrifikation<br />
Fordampning<br />
Udvaskning<br />
Figur 5.2 Kvælstofbalance for nitratudvaskningsberegnede arealer i Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup.<br />
21
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
for stor og hvor andelen af landbrug er<br />
stor i forhold til skov eller by.<br />
Efter gennemgangen af vandværkerne<br />
er der indsamlet dyrkningsoplysninger<br />
fra landbrug med jord i de<br />
grundvandsdannende oplande til<br />
Havdal, Selkær Mølle, Ørum, Hemmed,<br />
Glesborg og Bønnerup Vand-<br />
22<br />
Glesborg<br />
NITRATKONC<br />
< 25<br />
26 - 50<br />
51 - 75<br />
76 - 100<br />
Ørum<br />
101 - 125<br />
> 125<br />
værker. Oplysningerne, som er for<br />
2003 – 2004, er indsamlet af lokale<br />
landbrugskonsulenter. Dernæst er der<br />
gennemført detaljerede beregninger af<br />
nitratudvaskningen ved hjælp af Daisy<br />
beregningsmodellen i relevante dele af<br />
de grundvandsdannende oplande, for<br />
at vurdere forureningspotentialet fra<br />
landbrugsområdet.<br />
Selkær Mølle<br />
Havdal<br />
I beregningsområdet er det derved<br />
konstateret at udbytterne for de fl este<br />
afgrøder er højere end Plantedirektoratets<br />
normudbytter, men er modelberegnet<br />
til at ligge på niveau med<br />
registrerede udbytter i området. Husdyrgødningen<br />
fordeles i høj grad også<br />
på planteavlsbrugene via gylleaftaler.<br />
Jordtypebestemmelserne er forbedret<br />
Hemmed Bønnerup<br />
Hemmed<br />
Bønnerup<br />
Figur 5.3 Daisy - beregnet nitratudvaskning i dele af nitratfølsomme vandindvindingsområder ved Havdal, Selkær Mølle, Ørum, Hemmed,<br />
Glesborg og Bønnerup Vandværker.<br />
Ørum
Hav dal<br />
med mere detaljerede teksturoplysninger,<br />
som tager hensyn til den større<br />
andel af fi nsand, der er i lerblandet<br />
sandjord på Djursland sammenlignet<br />
med resten af landet.<br />
Selkær Mølle<br />
Areal /ha) 964 15 46 15 70 29<br />
Perkolation (mm/år) 297 298 298 314 313 312<br />
N-udvask ning<br />
kg N/ha)<br />
39 21 42 30 38 45<br />
Nitratkoncentration<br />
(mg/l)<br />
I modelopsætningen viser kvælstofbalancen<br />
(fi gur 5.2), at der gennemsnitlig<br />
for de 6 beregningsoplande til- og<br />
fraføres 198 kg N/ha/år inklusive<br />
puljeopbygning af 1 kg N/ha/år til jordens<br />
indhold af kvælstof. Der høstes<br />
127 kg N/ha/år i form af afgrøder og<br />
den resterende del af fraførslen er fordelt<br />
på følgende tabsposter: denitrifi -<br />
kation (fordampning af fri kvælstof) 6<br />
kg N/ha/år, ammoniakfordampning 7<br />
kg N/ha/år og nitratudvaskning 57 kg<br />
N/ha/år. Den største nedbrydning af<br />
kvælstof fra jorden sker på rene planteavlsbrug<br />
uden halmnedmuldning og<br />
den største opbygning sker i sædskifter<br />
med græs, halmnedmuldning og stor<br />
tilførsel af husdyrgødning (ofte kvægbrug).<br />
Ørum<br />
Hemmed<br />
Den gennemsnitlige nitratudvaskning<br />
fra landbrugsarealerne i beregningsområderne<br />
er beregnet til ca. 57 kg N/ha/<br />
år svarende til ca. 86 mg nitrat/l. Usikkerheden<br />
på den gennemsnitlige udvaskning<br />
vurderes at ligge indenfor et<br />
interval på + 5 kg N/ha/år svarende til<br />
+ 7 mg nitrat/l. Den gennemsnitlige<br />
udvaskning fra landbrugsarealer samt<br />
”øvrige arealer”, dvs. skov, vedvarende<br />
græs, brak, veje, spredt bebyggelse og<br />
lignende er vist i tabel 5.1. Usikkerheden<br />
for disse øvrige arealtyper vurderes<br />
at være minimal. Derfor er den samlede<br />
usikkerhed mindst i de områder,<br />
hvor de ”øvrige arealer” udgør den<br />
største andel. Se endvidere kort med<br />
nitratudvaskningen på markniveau på<br />
fi gur 5.3.<br />
Vurdering - nitrat<br />
Glesborg<br />
Grundvandet skal beskyttes mod menneskelig<br />
aktivitet og være upåvirket<br />
eller kun svagt påvirket heraf. Dette er<br />
en målsætning i Regionplanen og det<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Bønnerup<br />
57 32 62 40 52 65<br />
Usikkerhed (mg/l) 4 2 6 2 4 4<br />
Tabel 5.1 Samlet nitratudvaskning i beregningsområderne.<br />
Havdal<br />
kg N<br />
Selkær Mølle<br />
kg N<br />
Ørum<br />
kg N<br />
er også den overordnede målsætning<br />
for grundvandsbeskyttelsen i indsatsplanlægningen.<br />
På grund af juridiske<br />
og økonomiske begrænsninger kan det<br />
imidlertid blive vanskeligt at opfylde<br />
målsætningen alle steder. Det er derfor<br />
nødvendigt at fastsætte en minimumsbeskyttelse,<br />
der sikrer drikkevandsinteresserne<br />
i indsatsområdet i forhold til<br />
den nuværende nitratbelastning.<br />
I forhold til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse<br />
vurderes den overordnede<br />
målsætning i højere grad<br />
at kunne opfyldes ved opstilling af<br />
retningslinier, der fastsætter krav til<br />
nitratudvaskningen ved miljøgodkendelser<br />
og VVM-vurderinger.<br />
Minimumsbeskyttelsen<br />
Minimumsbeskyttelsen defi neres her<br />
som den højeste nitratudvaskning,<br />
som et grundvandsdannende opland<br />
kan bære, samtidig med at der er stor<br />
sikkerhed for at drikkevandskvalitetskravet<br />
på 50 mg nitrat pr. liter overholdes<br />
i oplandet. Minimumsbeskyttelsen<br />
beskrives ved hjælp af et ”kritisk<br />
kvælstoftal”, som er det totale antal kg<br />
kvælstof (i kg N), der kan udvaskes i<br />
et opland, uden at drikkevandskvalitetskravet<br />
på de 50 mg nitrat pr. liter<br />
overskrides. Samlet set skal det kritiske<br />
kvælstoftal overholdes for det aktuelle<br />
opland, hvor de enkelte bidrag til<br />
reduktion kan fordeles skævt i oplandet.<br />
Det kritiske kvælstoftal beregnes<br />
for det enkelte grundvandsdannende<br />
opland på baggrund af oplandets størrelse<br />
samt en ”oplandsmålsætning” der<br />
Hemmed<br />
kg N<br />
Glesborg<br />
kg N<br />
Bønnerup<br />
kg N<br />
Nettonedbør m3/år 2.860.407 45.385 139.077 47.320 219.476 89.794<br />
Usikkerhed på udvaskning, mg/l 4 2 6 2 4 4<br />
Kritisk kvælstoftal 29.702 492 1.381 513 2.279 932<br />
Kvælstofudvaskning 37.596 315 1.932 450 2.660 1.305<br />
Reduktionskrav 7.894 -177 551 -63 381 373<br />
- pr ha omdriftsjord 13 14 10 29<br />
Tabel 5.2 ”Kritiske kvælstoftal” og aktuel nitratudvaskning for grundvandsdannende delopland.<br />
23
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
tager højde for usikkerheden på nitratudvaskningsberegningerne.<br />
I de aktuelle tilfælde er den samlede<br />
usikkerhed på den gennemsnitlige udvaskning<br />
for landbrugsarealer vurderet<br />
som et usikkerhedsinterval på +/- 7<br />
mg/l. Denne usikkerhed omfatter både<br />
modelusikkerhed og usikkerhed på<br />
anvendte data. Dele af beregningsoplandene<br />
udgøres af andre arealer end<br />
landbrugsarealer, og da usikkerheden<br />
på udvaskningen fra disse vurderes at<br />
være minimal, reduceres den samlede<br />
usikkerhed til 2-6 mg/l. Ved anvendelse<br />
af en forsigtighedsbetragtning<br />
af hensyn til grundvandet, bør den<br />
gennemsnitlige nitratudvaskning derfor<br />
højst være 44-48 mg/l nitrat i de<br />
grundvandsdannende oplande til de<br />
enkelte vandværker. Usikkerheden er<br />
med andre ord forskellig fra opland til<br />
opland alt efter arealanvendelsen.<br />
Det er tidligere beskrevet, at der kun<br />
vurderes at være behov for beregning<br />
af nitratudvaskningen i dele af oplandet<br />
til Havdal, Selkær Mølle, Ørum,<br />
Hemmed, Glesborg og Bønnerup<br />
vandværker. De beregnede kritiske<br />
kvælstoftal for disse vandværker er anført<br />
i tabel 5.2.<br />
I oplandene til Albertinelund Camping,<br />
Gjerrild Nordstrand, Rimsø-<br />
Emmelev, Constantia og Stokkebro<br />
vandværker, er det vurderet, at den nuværende<br />
nitratudvaskning ikke overstiger<br />
niveauet for minimumsbeskyttelsen.<br />
Det forventes med andre ord, at<br />
drikkevandskvalitetskravet overholdes<br />
på de sidstnævnte vandværker ved den<br />
nuværende arealanvendelse.<br />
Der er ikke fortaget særskilte beregninger<br />
for Kastbjerg Vandværk, da<br />
oplandet er helt omfattet af oplandet<br />
til Havdal kildeplads. Med hensyn til<br />
Bønnerup Strand har det ikke været<br />
muligt at bestemme oplandet med ret<br />
stor sikkerhed, men det ser ud til at<br />
hovedparten af vandet dannes udenfor<br />
indsatsområdet. Med hensyn til Gjer-<br />
24<br />
rild og Stokkebro dannes hovedparten<br />
af vandet uden for indsatsområdet og<br />
sandsynligvis under byområde.<br />
Den aktuelle udvaskning i de grundvandsdannende<br />
oplande er beregnet og<br />
angivet i tabel 5.2. Beregningerne er<br />
baseret på de Daisy beregnede nitratudvaskninger,<br />
som fremgår af fi gur 3.<br />
Den øvrige del af landbrugsarealet er<br />
der tilknyttet en gennemsnitsudvaskning.<br />
De øvrige arealer er tilknyttet en<br />
udvaskning på 25 mg/l for permanent<br />
græs, 15 mg/l for løvskov, 19 mg/l for<br />
nåleskov og 18 mg/l for brak, sommerhusområder,<br />
byer, krat, veje o.lign.<br />
Det kritiske kvælstoftal og den beregnede<br />
udvaskning sammenlignes.<br />
Hvis udvaskningen er mindre end det<br />
kritiske kvælstoftal, forventes det, at<br />
drikkevandskvalitetskravet for nitrat<br />
kan overholdes ved den nuværende<br />
indvindingssituation og den nuværende<br />
dyrkningspraksis. Hvis det kritiske<br />
kvælstoftal derimod overskrides,<br />
må det forventes, at der er risiko for at<br />
overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
på 50 mg/l nitrat. Hvis der er en overskridelse,<br />
vil det, som udgangspunkt<br />
betyde, at udvaskningen samlet set<br />
skal reduceres. Her kan lokale forhold<br />
dog spille ind.<br />
Af tabel 5.2 fremgår det, at det kritiske<br />
kvælstoftal for oplandene til Havdal,<br />
Ørum, Glesborg og Bønnerup vandværker<br />
overskrides med 16-55 %. I<br />
oplandene til Selkær Mølle og Hemmed<br />
vandværker er den aktuelle udvaskning<br />
klart mindre end det kritiske<br />
kvælstoftal.<br />
I det følgende beskrives nitratproblematikken<br />
omkring de enkelte vandværker.<br />
Havdal Vandværk<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Havdal<br />
Vandværk overskrides med 7.894 kg<br />
N eller ca. 25 %. Samtidig konsta-<br />
teres, at alle 8 boringer indeholder<br />
nitrat med et gennemsnit på de nyeste<br />
nitratmålinger på 16,5 mg/l. Der har<br />
været et jævnt fald i oppumningen fra<br />
kildepladsen fra over 2,5 millioner m3<br />
i 1985 til ca. 750.000 m3 i 2004. Nitratindholdet<br />
i det udpumpede vand<br />
lå under 15 mg/l indtil begyndelsen af<br />
1990´erne.<br />
Fra 1993 til 2000 svingede det mellem<br />
ca. 15 mg og 20 mg/l med en enkelt<br />
måling på 23 mg/l, for så igen at falde<br />
til under 15 mg/l fra 2002. Den stærkt<br />
faldende oppumpning afspejler sig<br />
med andre ord ikke i et faldende nitratindhold.<br />
Det vurderes, at en indsats er nødvendig<br />
for at sikre, at den nuværende indvinding<br />
på Havdal Vandværk ikke vil<br />
overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
mht. til nitrat.<br />
Der er fundet pesticider over detektionsgrænsen<br />
i fi re af boringerne De<br />
højeste pesticidkoncentration er for<br />
stofferne bentazon og BAM, hvor der<br />
er fundet op til 0,04 µg/l. Grænseværdien<br />
er 0,1 µg/l. Der er desuden<br />
fundet et lavt indhold af hexazinon,<br />
4-nitrophenol (et nedbrydningsprodukt<br />
af parathion) samt atrazin og<br />
dens nedbrydningsprodukter få gange<br />
i nogle af boringerne. Bentazon er<br />
et stof, som stadig er tilladt og som<br />
bruges til sprøjtning af ærter, majs og<br />
vårbyg med kløverudlæg.<br />
Det vurderes at være hensigtsmæssigt<br />
at forsøge at lave frivillige aftaler med<br />
landbruget i oplandet til Havdal Kildeplads<br />
om udfasning eller nedsættelse<br />
af forbruget af bentazon.<br />
Ørum Vandværk Brændtvaddvej<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Ørum<br />
Vandværk overskrides med 551 kg N<br />
eller ca. 45 %. Samtidig konstateres,<br />
at nitratindholdet er steget fra 0 til<br />
over 10 de seneste 5 år. Det vurderes
derfor, at en indsats er nødvendig for<br />
at sikre, at den nuværende indvinding<br />
på Ørum Vandværk ikke vil overskride<br />
drikkevandskvalitetskravet mht. til<br />
nitrat.<br />
Glesborg Vandværk<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Glesborg<br />
Vandværk overskrides med 381 kg N<br />
eller ca. 15 %. Vandværkets boring<br />
71.503 nord for byen har nitratfrit<br />
vand af god kvalitet. Der er ikke nogen<br />
brugbare analyser for 71.762, som ligger<br />
ca. 100 meter vest for. En boring i<br />
byens nordlige udkant havde 10 – 15<br />
mg nitrat pr liter, men er nu sløjfet.<br />
Selv om det er sandsynligt, at vandkvaliteten<br />
i de to boringer nord for<br />
byen ligner hinanden, må det indtil<br />
videre vurderes, at en indsats er nødvendig<br />
for at sikre, at den nuværende<br />
indvinding på Glesborg Vandværk<br />
ikke vil overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
mht. til nitrat.<br />
Bønerup Vandværk<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Bønnerup<br />
Vandværk overskrides med 375 kg<br />
N eller ca. 40 %. Vandværket har tidligere<br />
haft et svingende indhold af nitrat<br />
i det udpumpede vand. Siden 1997<br />
har det dog ligget ret stabilt omkring<br />
15 mg/l. I vandværkets nyeste boring<br />
er der målt mellem 18 og 25 mg/l.<br />
Der foreligger kun få råvandsanalyser.<br />
Det vurderes, at en indsats er nødvendig<br />
for at sikre, at den nuværende<br />
indvinding på Bønnerup Vandværk<br />
ikke vil overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
mht. til nitrat.<br />
Selkær Mølle og Hemmed<br />
Den aktuelle udvaskning er klart mindre<br />
end det kritiske kvælstoftal og en<br />
særskilt indsats vurderes derfor ikke at<br />
være nødvendig.<br />
Albertinelund Camping. Constantia,<br />
Gjerrild Nordstrand, Rimsø-<br />
Emmelev og Stokkebro<br />
Det er vurderet, at den nuværende<br />
nitratudvaskning ikke overstiger niveauet<br />
for minimumsbeskyttelsen, og<br />
at en særskilt indsats derfor ikke er<br />
nødvendig.<br />
Kastbjerg<br />
Der er ikke fortaget særskilte beregninger<br />
for Kastbjerg, da oplandet er<br />
helt omfattet af oplandet til Havdal<br />
kildeplads.<br />
Bønnerup Strand<br />
Det har ikke været muligt at bestemme<br />
oplandet med ret stor sikkerhed,<br />
men det ser ud til at hovedparten<br />
af vandet dannes udenfor indsatsområdet.<br />
Gjerrild<br />
Hovedparten af vandet dannes udenfor<br />
indsatsområdet og sandsynligvis<br />
under byområde.<br />
Stokkebro<br />
Hovedparten af vandet dannes udenfor<br />
indsatsområdet.<br />
Fremadrettet grundvandsbeskyttelse<br />
overfor nitrat<br />
I forhold til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse<br />
overfor nitrat opstilles<br />
retningslinier i forbindelse med<br />
miljøgodkendelser og VVM vurderinger<br />
af projekter. Det vurderes, at drikkevandsinteresserne<br />
i indsatsområdet<br />
tilgodeses ved opstilling af retningslinier,<br />
der dels sikrer at kvælstofudvaskningen<br />
fra de aktuelle projekter til<br />
grundvandet ikke overstiger den nuværende<br />
udvaskning og at indsatsplanens<br />
oplandsmålsætning på 50 mg/l nitrat<br />
(fratrukket beregningsusikkerhed) skal<br />
kunne overholdes på projektets arealer<br />
inden for det nitratfølsomme område.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Vurdering – pesticider<br />
Der foregår undersøgelser af pesticidforekomster<br />
i amtets grundvandsovervågningsprogram<br />
hvert år. I disse<br />
undersøgelser fi ndes der pesticider i<br />
ca. 1/3 del af fi ltrene/boringerne, men<br />
heraf er kun ganske få over grænseværdien.<br />
De fl este fund stammer fra aktivstoffer,<br />
der i dag er enten forbudte<br />
eller begrænset i anvendelsen, og samtlige<br />
overskridelser af grænseværdien<br />
kan tilskrives stoffer, som ikke længere<br />
må anvendes. De stoffer der almindeligvis<br />
kan genfi ndes er BAM og Atrazin,<br />
samt en lang række triaziner og<br />
nedbrydningsprodukter af Atrazin.<br />
Regelret brug af tilladte pesticider anses<br />
sædvanligvis ikke for at udgøre nogen<br />
risiko for grundvandsforurening.<br />
Undersøgelser har imidlertid vist, at<br />
nogle pesticider kan udvaskes til specielt<br />
sårbare magasiner. Bentazon er<br />
det eneste tilladte landbrugspesticid,<br />
som ofte fi ndes i grundvandsboringer.<br />
Ved Havdal Kildeplads er der jordbunds-<br />
og magasinforhold, som muliggør<br />
udvaskning af bentazon. Da<br />
stoffet ydermere er fundet i koncentrationer<br />
op mod 50 % af grænseværdien<br />
vurderes det, at der er behov for at<br />
indgå dyrkningsaftaler med henblik på<br />
minimering af udvaskningen.<br />
25
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Indsats - Nitrat<br />
Nitrat - nuværende belastning<br />
I Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
fi ndes ingen eller kun<br />
en begrænset nitratreduktionskapacitet<br />
i jordlagene. Hele<br />
området er derfor udpeget som<br />
nitratfølsomt eller ”indsatsområde<br />
med hensyn til nitrat”.<br />
Derfor anbefales vandværker<br />
og Nørredjurs og Grenå kommuner<br />
at indgå et samarbejde<br />
for generelt at sikre de nuværende<br />
og fremtidige drikkevandsinteresser<br />
i forhold til den<br />
nuværende arealanvendelse.<br />
Det anbefales desuden, at der<br />
arbejdes hen imod Regionplanens<br />
målsætning, at grundvandet<br />
overalt i indsatsområdet<br />
skal beskyttes mod menneskelig<br />
aktivitet og være upåvirket<br />
eller kun svagt påvirket. Denne<br />
beskyttelse skal søges opnået<br />
gennem frivillige ordninger, (se<br />
næste afsnit om virkemidler).<br />
26<br />
Der opstilles som retningslinie,<br />
at beskyttelsen som<br />
minimum skal sikre, at den<br />
fastsatte minimumsbeskyttelse<br />
for de grundvandsdannende<br />
oplande til Havdal,<br />
Glesborg, Bønnerup og Ørum<br />
opnås efter en periode på 5<br />
år fra indsatsplanens vedtagelse.<br />
For fremtidige indvindingsanlæg<br />
til almen vandforsyning,<br />
opstilles der som retningslinie,<br />
at beskyttelsen som<br />
minimum skal sikre, at en<br />
fastsat minimumsbeskyttelse<br />
efter de beskrevne principper<br />
opnås efter en periode af 5 år<br />
fra idrifttagelse.<br />
Der opstilles som retningslinie,<br />
at der indføres tvungne<br />
begrænsninger i arealanvendelsen,<br />
hvis ikke minimumsbeskyttelsen<br />
for nuværende<br />
og fremtidige indvindingerkan<br />
opnås gennem rimelige<br />
frivillige ordninger.<br />
Nitrat - fremadrettede beskyttelse<br />
I forbindelse med miljøgodkendelser<br />
og VVM vurderinger<br />
af projekter skal følgende<br />
retningslinier iagttages i<br />
forhold til beskyttelse af drikkevandsinteresserne:<br />
Screening for pligt til udarbejdelse<br />
af regionplantillæg og<br />
VVM-redegørelse på husdyrbrug<br />
med jord indenfor<br />
nitratfølsomme dele af et<br />
indsatsområde skal indeholde<br />
en vurdering af, om kvælstofoverskuddet<br />
stiger ved en<br />
ansøgt udvidelse. Selv et lille<br />
forøget kvælstofoverskud er<br />
ikke i overensstemmelse med<br />
indsatsplanens målsætning<br />
og vil som udgangspunkt<br />
give anledning til VVM-pligt.<br />
Såfremt det vurderes usandsynligt,<br />
at det ansøgte (og<br />
VVM-pligtige) projekt, selv<br />
på nærmere vilkår, vil kunne<br />
overholde regionplanens<br />
retningslinier, kan amtet<br />
vedtage, ikke at igangsætte<br />
regionplanprocessen, hvorved<br />
den ansøgte udvidelse<br />
ikke kan fi nde sted.<br />
I forbindelse med udarbejdelse<br />
af VVM-redegørelse<br />
for husdyrbrug med jord<br />
indenfor nitratfølsomme dele<br />
af et indsatsområde, skal to<br />
forhold som udgangspunkt<br />
opfyldes:<br />
1) kvælstofudvaskningen<br />
fra det ansøgte projekt<br />
til grundvandet må ikke<br />
overstige den nuværende<br />
udvaskning fra ejendommen<br />
2) indsatsplanens krav til<br />
maximal nitratudvaskning<br />
på 50 mg/l inkl.<br />
beregningsusikkerhed<br />
skal kunne overholdes på<br />
den ansøgte ejendoms<br />
udspredningsarealer inden<br />
for det nitratfølsomme<br />
område.<br />
Indsats - Pesticider<br />
Det anbefales, at Havdal<br />
vandværk forsøger at etablere<br />
frivillige aftaler med landbruget<br />
om nedsættelse af forbruget af<br />
pesticider (bentazon) i oplandet<br />
til vandværket.<br />
Virkemidler for reduktion af nitrat-<br />
og pesticidbelastning<br />
På www.BeskytDitDrikkevand.dk<br />
kan man læse om de enkelte virkemidler<br />
til reduktion af nitrat- og pesticidbelastningen<br />
i det åbne land samt om<br />
forskellige aftaletyper. Hjemmesiden<br />
skal ses som et antal mulige løsninger,<br />
ikke som en udtømmende liste. Andre<br />
løsninger vil kunne vise sig under gennemførslen<br />
af indsatsplanen. Nogle af<br />
løsningsmulighederne er permanente,<br />
mens andre aftales for en vis periode,<br />
hvorefter de skal genforhandles.
Nedenfor er nævnt de forhold, som er<br />
særlige i Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområdet.<br />
Særligt Følsomme Landbrugsområder<br />
(SFL-områder)<br />
SFL-områderne udpeges blandt andet<br />
med henblik på at beskytte grundvandet<br />
mod udvaskning af nitrat og<br />
pesticider.<br />
Der er udpeget næsten 3000 ha<br />
SFL-område i indsatsområdet. Hovedparten<br />
heraf er udpeget af hensyn<br />
til grundvandet i den sydlige del af<br />
indsatsområdet. Den resterende del<br />
af SFL-udpeg-ningen er sket af hensyn<br />
til naturen og vandløbene langs<br />
Treåen, Veggerslev Å og Villersø Bæk<br />
samt syd for Selkær, mellem Hemmed<br />
og Rimsø samt mellem Emmedsbo<br />
Plantage og Sostrup Hede/Overskov.<br />
Der er indgået aftaler om miljøvenlig<br />
jordbrugsproduktion (MVJ) på lidt<br />
mere end 200 ha. De fl este af disse<br />
er indgået i SFL-områder, udpeget af<br />
hensyn til grundvandet i området mellem<br />
Glesborg og Emmelev samt op<br />
mod Hemmed.<br />
Amtet/kommunen vil udpege<br />
hele det nitratfølsomme område,<br />
dvs. hele indsatsområdet, som<br />
SFL-område. Det vil herefter være<br />
muligt for landmænd at søge<br />
MVJ-aftaler inden for SFL-området.<br />
Dog skal det påpeges, at<br />
de økonomiske midler for tiden<br />
(2006) er begrænsede, så mulighederne<br />
for at opnå MVJ-tilskud<br />
ikke er store. Denne situation vil<br />
dog kunne ændre sig.<br />
Økologisk jordbrug<br />
Der er registreret 8 økologiske bedrifter,<br />
der dyrkede jord i indsatsområdet<br />
i 2001, svarende til 5 % af arealet. Til<br />
sammenligning udgjorde det økologiske<br />
areal i hele landet 3,5 % i år 2000.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vil amtet/<br />
ny myndighed vurdere om yderligere<br />
økologisk jordbrug i området<br />
kunne være en attraktiv<br />
mulighed til reduktion af nitratudvaskningen.<br />
Frivillige dyrkningsaftaler<br />
En tidsbegrænset aftale vil typisk<br />
strække sig over 5-20 år og består i<br />
en skriftlig aftale om, at landmanden<br />
dyrker jorden uden eller med begrænset<br />
brug af pesticider eller under<br />
begrænset kvælstoftilførsel mv. Til<br />
gengæld udbetaler vandværket eller<br />
myndigheden en økonomisk kompensation<br />
for at sikre vandforsyningen.<br />
Kompensationen kan udbetales som et<br />
årligt beløb i aftaleperioden eller som<br />
et engangsbeløb.<br />
Med hensyn til pesticidbelastning af<br />
grundvandet afhænger effekten af frivillige<br />
dyrkningsaftaler af aftalens indhold<br />
og præmisser. Da grundvandssikring<br />
sigter over lange tidshorisonter<br />
anses kun længerevarende aftaler som<br />
nyttige.<br />
Aftaler som indgås i henhold til<br />
Landsaftalen (indgået mellem landbruget<br />
og vandværksforeningerne) anses<br />
som værende mindre brugbare pga.<br />
aftalevilkårene. Bl.a. bygger Landsaftalen<br />
på en meget kort varighed og der<br />
er mange muligheder for opsigelse mv.<br />
Reduceret jordbearbejdning<br />
Reduceret jordbearbejdning dækker<br />
over mange forskellige dyrkningsstrategier.<br />
Der kan være tale om alt lige<br />
fra direkte såning uden forudgående<br />
jordbearbejdning til systemer, hvor der<br />
foretages en intensiv jordbearbejdning<br />
i op til 20-25 cm’s dybde. Ved vurdering<br />
af påvirkningen på miljøet er det<br />
meget vigtigt, hvilken form for reduceret<br />
jordbearbejdning, der er anvendt.<br />
Danske forsøg tyder på, at reduceret<br />
jordbearbejdning forud for vårafgrøder<br />
kan reducere nitratudvaskningen på<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
lerjord. I svenske forsøg konkluderes,<br />
at jo mere man reducerer jordbearbejdningen,<br />
jo mindre er nitratudvaskningen<br />
på kort sigt. Den langsigtede<br />
virkning er ikke undersøgt. Der foreligger<br />
ikke danske undersøgelser for<br />
effekten på nitratudvaskningen ved<br />
reduceret jordbearbejdning forud for<br />
vintersæd.<br />
Omfanget af reduceret jordbearbejdning<br />
i indsatsområdet kendes ikke.<br />
Gylleseparation/ biogasanlæg<br />
På Djursland har Djurs Bio-Energi<br />
amba igangsat et projekt med etablering<br />
af det første af to planlagte biogas<br />
fællesanlæg. Det første anlæg tænkes<br />
placeret ved Grenå.<br />
Dels giver brug af afgasset husdyrgødning<br />
mindre nitratudvaskning end<br />
uforgasset husdyrgødning. Dels giver<br />
afgasning og separering af husdyrgødningen<br />
større mulighed for at fl ytte<br />
den til arealer, som ikke ligger i oplandet<br />
til et vandværk.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup området<br />
anbefales det at vurdere muligheden<br />
for at reducere belastningen<br />
fra husdyrgødning i de<br />
nitratfølsomme områder, gennem<br />
levering af gylle til biogasanlæg<br />
og eventuel etablering af<br />
gylleseparationsanlæg<br />
Energiafgrøder<br />
Det er velkendt, at etårige afgrøder giver<br />
større nitratudvaskning end fl erårige.<br />
Flerårige energiafgrøder som f.eks.<br />
elefantgræs og pil vil kunne udgøre et<br />
væsentligt virkemiddel til at reducere<br />
nitratudvaskningen. Effekten af etårige<br />
energiafgrøder afhænger af artsvalg og<br />
dyrkningspraksis.<br />
Interessen for energiafgrøder i Kastbjerg-Bønnerup<br />
vil være afhængig af<br />
mulighederne for afsætning af produkterne.<br />
27
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Skovrejsning<br />
1/3 af indsatsområdet er dækket af<br />
skov, hvilket er væsentligt højere end<br />
gennemsnittet i resten af amtet, hvor<br />
det er 16 %. Der er udpeget knap<br />
1100 ha skovrejsningsområder indenfor<br />
indsatsområdet. Skovrejsningsområderne<br />
er spredt over hele indsatsområdet.<br />
Der er også udpeget godt 800<br />
ha i indsatsområdet, hvor skovrejsning<br />
er uønsket af landskabelige hensyn,<br />
som f.eks. i ådale og nær kirker.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vurderes<br />
skovrejsning at være et væsentligt<br />
virkemiddel til at reducere nitratudvaskningen.<br />
Det bør indgå i en vurdering,<br />
hvad et givent areal med ny<br />
skov betyder for grundvandsdannelsen<br />
og indvindingsområdets udstrækning<br />
og om det i øvrigt er ønskeligt at øge<br />
skovandelen.<br />
Tilskuddet til skovrejsning er størst i<br />
udpegede skovrejsningsområder. Der<br />
kan dog ydes støtte uden for disse områder,<br />
forudsat at der ikke er tale om et<br />
område, hvor skovrejsning er uønsket.<br />
Amtet/ny myndighed vil derfor<br />
undersøge og vurdere muligheden<br />
for supplerende udpegning af<br />
skovrejsningsområder ved kommende<br />
arealplanlægning under<br />
hensyntagen til de landskabelige<br />
forhold.<br />
Jordfordeling<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vil amtet/ny<br />
myndighed vurdere om jordfordeling<br />
i området kunne være en<br />
attraktiv mulighed til reduktion af<br />
nitratudvaskningen, hvis det viser<br />
sig nødvendigt.<br />
28<br />
Køb af jord<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vil amtet/ny<br />
myndighed vurdere om jordkøb i<br />
området kunne være en attraktiv<br />
mulighed til reduktion af nitratudvaskningen,<br />
såfremt det viser sig<br />
nødvendigt.<br />
Pålagte rådighedsindskrænkninger<br />
Lovgivningen om indsatsplaner giver<br />
mulighed for at pålægge rådighedsindskrænkninger<br />
på arealer, hvis frivillige<br />
aftaler ikke kan opnås på rimelige<br />
vilkår. Hvis der er en enkelt eller få<br />
lodsejere i området, der ikke ønsker at<br />
medvirke til løsning af konstaterede<br />
problemer, kan der pålægges rådighedsindskrænkning<br />
på de pågældende<br />
arealer ved hjælp af tinglysning.<br />
Århus Amt ønsker dog, som udgangspunkt,<br />
ikke at benytte sig af denne<br />
mulighed.<br />
Overvågning<br />
Pesticider<br />
Der vurderes p.t. ikke at være behov<br />
for særskilt pesticidovervågning ud<br />
over det overvågningsprogram, der er<br />
anført i kapitel 4 og vandværkernes<br />
nuværende og lovpligtige analyser,<br />
hvor pesticidanalyser indgår.<br />
Nitratudvaskning<br />
Der vurderes p.t. ikke at være behov<br />
for særskilt overvågning af nitratudvaskning<br />
ud over det, der er anbefalet<br />
i det overvågningsprogram, der er anført<br />
i kapitel 4 og vandværkernes nuværende<br />
og lovpligtige analyser, hvor<br />
nitratanalyser indgår.<br />
Grunden til dette er, at de foretagne<br />
beregninger af kvælstofoverskuddet<br />
indenfor de grundvandsdannende<br />
oplande er sket på grundlag af nyeste<br />
tilgængelige data om landbrugsdriften.<br />
Desuden er der for 6 vandværkers<br />
oplande foretaget beregninger af<br />
nitratudvaskningen på grundlag af<br />
indhentede data fra den nuværende<br />
landbrugsdrift. Endelig er der p.t. ikke<br />
nogen vandanalyser fra de pågældende<br />
vandværker, der udviser signifi kant<br />
stigende nitratindhold.<br />
Iværksættelse af en særskilt overvågning<br />
af nitratudvaskningen fra rodzonen<br />
vurderes løbende under Indsatsplanens<br />
opfølgning.<br />
Overvågningen bør i første omgang<br />
omfatte en vurdering af om landbrugsdriften<br />
i området stadig ligner den,<br />
som ligger til grund for vurderinger og<br />
beregninger af nitratudvaskningen og<br />
dermed for risikovurdering i forhold<br />
til drikkevandsinteresserne.<br />
Vurderingen kunne bestå i en belysning<br />
af, om forudsætningerne for beregningerne<br />
eller udbytteniveauerne er<br />
ændret væsentligt eller om mængden<br />
af husdyrgødning er øget væsentligt<br />
inden for de nitratfølsomme dele af<br />
indsatsområdet. Det kan foregå ved, at<br />
et antal gødningsregnskaber analyseres<br />
med hensyn til forbrug af næringsstoffer<br />
samt ved at sammenholde fremtidige<br />
afgrødefordelinger og udbytteniveauer<br />
med de aktuelle.<br />
Væsentligt ændrede forudsætninger,<br />
f.eks. i landbrugsdriften eller i vandkvaliteten<br />
må udløse beregninger eller<br />
vurderinger af nitratudvaskningen i<br />
det nitratfølsomme indsatsområde.<br />
I forbindelse med konkrete miljøgodkendelser<br />
og ved VVM-vurderinger for<br />
udvidelse af husdyrbrug vil der endvidere<br />
være mulighed efter behov for<br />
opstilling af vilkår og retningslinier for<br />
overvågning af nitratudvaskningen.
5.2 Byområder<br />
I byområder fi ndes der ofte forskellige<br />
trusler mod grundvandet. En del af<br />
disses er punktkilder, som kan undersøges<br />
og om nødvendigt afværges<br />
efter jordforureningsloven. Der fi ndes<br />
imidlertid en del trusler, som ikke kan<br />
henføres til en bestemt kilde. Sådanne<br />
kan hensigtsmæssigt ses som en samlet<br />
potentiel grundvandstruende byfl adekilde.<br />
De grundvandstruende stoffer<br />
fra byområder er overvejende pesticider<br />
og deres nedbrydningsprodukter<br />
heraf hovedsageligt BAM.<br />
BAM er vanskeligt nedbrydeligt og<br />
forventes derfor at kunne udvaskes og<br />
spredes i jord- og grundvand i mange<br />
år fremover. Offentlige arealer, parker,<br />
sportsanlæg, kirkegårde, golfbaner<br />
samt private haver, på kildepladsarealer<br />
mv. er eksempler på steder, hvor<br />
brug af pesticider har givet anledning<br />
til trusler mod grundvandet.<br />
Der er i fl ere tilfælde rundt om i landet<br />
blevet lukket indvindingsboringer<br />
på grund af pesticidforurening, som<br />
kan henføres til en af disse arealtyper.<br />
Vandværkerne i Hemmed, Glesborg<br />
og Bønnerup har grundvandsdannende<br />
oplande, som ligger delvis under<br />
byområde.<br />
Vurdering<br />
Det vurderes, at der for tiden ikke<br />
fi ndes nogen omkostnings-effektiv<br />
undersøgelses- og afværgemetodik<br />
overfor de nuværende mulige byfl adekilder<br />
som helhed. Derfor kan bynære<br />
boringer med pesticidforurening over<br />
grænseværdien vanskeligt “levetidsforlænges”,<br />
med mindre forureningen<br />
skyldes uhensigtsmæssig boringsindretning.<br />
Via amtets regionplan er der taget<br />
højde for grundvandsbeskyttelsen i<br />
forbindelse med udlæg af byvækstområder.<br />
Det ville være hensigtsmæssigt<br />
at supplere med kampagner i indsats-<br />
områdets byer for at oplyse om og<br />
skabe større forståelse og engagement<br />
for grundvandsbeskyttelsen. Der fi ndes<br />
fl ere eksempler på kampagner for<br />
ophør med brug af pesticider på private<br />
grunde igangsat af vandforsyninger/<br />
kommuner/borgergrupper.<br />
Inden der træffes beslutning om vidtgående<br />
foranstaltninger som følge af<br />
pesticidforurening undersøges vandværkernes<br />
indvindingsboringer for<br />
lokalisering af evt. uhensigtsmæssig<br />
boringsindretning.<br />
Indsats<br />
Det anbefales, at der foretages<br />
undersøgelse af alle vandværkernes<br />
indvindingsboringer for<br />
lokalisering af evt. uhensigtsmæssig<br />
borings indretning.<br />
Det anbefales, at der af kommune/vandværker<br />
iværksættes<br />
kampagner for lokalt engagement<br />
for grundvandsbeskyttelsen,<br />
f.eks.med henblik på<br />
ophør af pesticidanvendelse på<br />
private grunde.<br />
5.3 Øvrige fl adekilder<br />
Landbrugskortlægningen har vist 82<br />
nuværende bedrifter, der fysisk er placeret<br />
i indsatsområdet. Dertil kommer<br />
et antal ejendomme, der tidligere har<br />
været drevet med landbrugsproduktion.<br />
Som anført i forbindelse med<br />
byfl adekilderne kan det ikke udelukkes<br />
disse udgør en potentiel grundvandstrussel<br />
på grund af en mulig tidligere<br />
intensiv pesticidanvendelse på gårdspladser<br />
og udenomsarealer.<br />
I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen<br />
har amtet fået kendskab til<br />
10 skovbrugsvirksomheder og 2 landbrugsmaskinstationer.<br />
Amtet har ligeledes<br />
fået kendskab til 4 gartnerier, an-<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
lægsgartnerier og planteskoler igennem<br />
landbrugskortlægningen. Skovbrug,<br />
maskinstationer og gartnerier kan have<br />
haft aktiviteter, som har kunnet give<br />
anledning til grundvandspåvirkning.<br />
Vurdering<br />
Det vurderes, at problemets omfang<br />
og mulige afværgeforanstaltninger<br />
er usikker. Hvis ny viden viser at<br />
problemstillingen skal håndteres,<br />
må forhold omkring lovhjemmel og<br />
økonomiske midler til undersøgelse<br />
og afværgeforanstaltninger vurderes<br />
nærmere.<br />
Indsats<br />
Amtet vil vurdere behov og muligheder<br />
for indsats på baggrund<br />
af løbende erfaingsopsamling<br />
Det anbefales, at der af kommuner<br />
og/eller vandværker<br />
iværksættes kampagner for<br />
lokalt engagement for grundvandsbeskyttelsen,<br />
f.eks. med<br />
henblik på ophør af pesticidanvendelse<br />
på private grunde.<br />
29
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
6. Punkt- og liniekilder<br />
6.1 Punktkilder<br />
En punktkilde er typisk begrænset til<br />
en enkelt ejendom eller virksomhed.<br />
Typiske eksempler på punktforureninger<br />
er udslip fra tanke og kloaksystemer<br />
eller lokalt spild i forbindelse med<br />
produktion.<br />
Der er en række virksomhedstyper,<br />
som erfaringsmæssigt kan give anledning<br />
til jordforurening. F.eks. kan der<br />
i forbindelse med driften af servicestationer<br />
og renserier ske udstrømning af<br />
væsker, som forårsager jord- og grundvandsforurening,<br />
mens forarbejdning<br />
på f.eks. maskinværksteder og skrotvirksomheder<br />
kan give anledning til<br />
forurening af jorden med metaller og<br />
olieprodukter.<br />
Ifølge jordforureningsloven skal amtet<br />
kortlægge disse punktkilder. Hvis der<br />
er mistanke om forurening ”kortlægges”<br />
de. At de kortlægges betyder i<br />
denne forbindelse at de registreres.<br />
Hvis en undersøgelse siden viser, at<br />
der er en forurening opretholdes kortlægningen.<br />
Hvis undersøgelsen derimod<br />
viser, at der ikke er forurening<br />
på stedet, udgår lokaliteten af kortlægningen.<br />
Foruden de undersøgelser,<br />
som amtet sætter i gang, kan lodsejer/<br />
virsomhedsejer foretage frivillige undersøgelser.<br />
Indtil juni 2005 har Århus Amt foretaget<br />
undersøgelse på fem lokaliteter,<br />
mens der er foretaget otte frivillige<br />
undersøgelser, bl. a. af Oliebranchens<br />
Miljøpulje. En række af de undersøgte<br />
er siden udgået af kortlægningen, fordi<br />
der ikke er konstateret forurening,<br />
eller fordi en eventuel forurening er<br />
fjernet.<br />
Af de undersøgte lokaliteter er tre<br />
fortsat kortlagt. For den ene vurderer<br />
amtet dog, at der ikke er risiko for forurening<br />
af grundvandet.<br />
30<br />
Foruden de undersøgte lokaliteter er<br />
der kortlagt (registreret) yderligere syv,<br />
hvor der har foregået aktiviteter, som<br />
erfaringsmæssigt kan medføre forurening.<br />
Vurdering<br />
I tabel 6.1 er sammenstillet de kortlagte<br />
lokaliteter, som amtet vurderer,<br />
måske kan give anledning til grundvandsforurening<br />
(beliggenheden fremgår<br />
af fi gur 6.1).<br />
Lokalitet nr. Adresse Aktivitet<br />
725-2 Glesborg Bygade Losseplads<br />
725-11 Birkedalsvej 21 Autoophug<br />
Tabel 6.1 Kortlagte ejendomme, som amtet vurderer måske kan medføre forurening af<br />
grundvandet.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 6.1 Kortlagte ejendomme med angivelse grundvandsdannende oplande (se også<br />
fi gur 4.5 og 4.7).<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Grundvandsdannende oplande til almene vandværker<br />
300 m beskyttelseszone<br />
Indvindingsboringer ved almene vandværker<br />
Indsatsområder<br />
Kortlagte ejendomme<br />
Kortlagte ejendomme med grundvandsrisiko
Indsats<br />
Mht. den tidligere losseplads på<br />
Glesborg Bygade skal tidligere<br />
undersøgelser og monitering<br />
vurderes i forhold til ny viden<br />
om grundvandsforholdene på<br />
stedet. Vurdering foretages af<br />
regionen i 2007 - 2008. Eventuelle<br />
supplerende undersøgelser<br />
foretages 2007-2012.<br />
Mht. autoophug på Birkedalsvej<br />
skal det vurderes om<br />
undersøgelsen er dækkende<br />
i forhold til grundvandsrisiko<br />
pga. olieforurening. Vurdering<br />
foretages af regionen i 2007<br />
– 2008. Eventuel supplerende<br />
undersøgelse i 2007-2012.<br />
De kortlagte lokaliteter, som<br />
ikke er undersøgt, vurderes<br />
af regionen 2007-2008. De<br />
undersøges, hvis det skønnes,<br />
at der er risiko for grundvandsforurening<br />
Det er aftalt, at amtslig og<br />
kommunal virksomhedstilsyn<br />
skal fokusere på grundvandsbeskyttelseshensyn.<br />
6.2 Andre mulige punktkilder<br />
Udover de hidtil undersøgte og kortlagte<br />
punktkilder fi ndes der en række<br />
andre mulige punktkilder, som kan<br />
indebære risiko for grundvandspåvirkning.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er der tale om maskinstationer,<br />
ejendomme med skovbrug samt<br />
opfyldte råstofgrave og vandhuller.<br />
Disse er af forskellige årsager endnu<br />
ikke nærmere vurderet og undersøgt i<br />
relation til grundvandsinteresserne.<br />
Maskinstationer og ejendomme<br />
med skovbrug<br />
I indsatsområdet er der tre tidligere<br />
eller nuværende maskinstationer og<br />
ni ejendomme med skovbrug. Det er<br />
uvist i hvilken grad aktiviteterne på<br />
disse lokaliteter har haft punktkildekarakter,<br />
og om de har kunnet give<br />
anledning til grundvandspåvirkning.<br />
Indsats<br />
Lokaliteterne vurderes med<br />
henblik på identifi cering og<br />
afklaring af mulige punktkilder.<br />
Om nødvendigt udvides med<br />
undersøgelser og afværgeforanstaltninger.<br />
Vurderinger forventes<br />
påbegyndt af regionen i<br />
2007-2012.<br />
Råstofgrave, vandhuller m.m.<br />
Opfyldte råstofgrave, vandhuller m.m.<br />
kan udover overskudsjord været fyldt<br />
op med diverse affald med uønskede<br />
stoffer så som rester af pesticider,<br />
opløsningsmidler og olieprodukter. I<br />
sårbare dele af grundvandsdannende<br />
oplande kan disse måske udgøre<br />
et forureningspotentiale, der bør<br />
undersøges. I Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde kan det konstateres på<br />
gamle kort, at der tidligere har været<br />
et meget stort antal små råstofgrave og<br />
vandhuller.<br />
I Kasted Indsatsområde nord for Århus<br />
gennemføres p.t. et pilotprojekt<br />
med det formål at lokalisere og prioritere/risikovurdere<br />
opfyldte lavninger af<br />
forskellig slags. Om noget tilsvarende<br />
skal udføres i andre indsatsområder<br />
afventer en nærmere vurdering af pilotprojektets<br />
resultater.<br />
Indsats<br />
En eventuel indsats afventer<br />
resultaterne fra Kasted.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Nedgravning af pesticidrester<br />
Nedgravning var den anbefalede metode<br />
til bortskaffelse af pesticidrester<br />
og -emballage indtil 1976, for mindre<br />
mængder endda indtil 1980.<br />
Vaske- og påfyldningspladser<br />
Pladser, hvor marksprøjter vaskes og<br />
påfyldes fi ndes på de fl este gårde og<br />
desuden på gartnerier, maskinstationer<br />
og sprøjtecentraler. Ofte er pladsen<br />
uden fast bund og med ukontrolleret<br />
afl øb.<br />
I sårbare dele af grundvandsdannende<br />
oplande vurderes disse nedgravninger<br />
og pladser at udgøre et forureningspotentiale,<br />
der om muligt bør stedfæstes.<br />
I Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup<br />
er der mindst 300 nuværende og tidligere<br />
landbrugsbedrifter, som kan have<br />
potentielle lokaliteter.<br />
Indsats<br />
Ved de ordinære tilsyn på<br />
eksisterende landbrugsejendomme<br />
vil Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s<br />
landbrugstilsyn forsøge<br />
at stedfæste nedgravninger samt<br />
vaske- og påfyldningspladser.<br />
Hvis der fi ndes nogen forureningskilder,<br />
behandles de efter<br />
gældende lovgivning. Behandling<br />
og prioritering foretages af<br />
amtet i sammenhæng med alle<br />
øvrige forureningskilder. Endvidere<br />
vil Nørre Djurs <strong>Kommune</strong><br />
i samarbejde med landbruget<br />
sætte fokus på hensigtsmæssig<br />
indretning af vaske- og<br />
påfyldningspladser. Kommunal<br />
indsats er påbegyndt i 2004.<br />
Det anbefales, at der føres<br />
tilsyn på plantebrug med henblik<br />
på at opspore eventuelle<br />
pesticid-punktkilder<br />
31
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
På nedlagte landbrugsejendomme kan<br />
man, ifølge gældende lovgivning, ikke<br />
foretage kortlægning eller undersøgelse,<br />
uden at der er konkret mistanke<br />
om forurening.<br />
Ubenyttede brønde og boringer<br />
samt utætte, idriftværende<br />
boringer<br />
Ubenyttede gamle brønde og boringer,<br />
der ikke er sløjfede efter forskrifterne,<br />
kan udgøre en forureningsrisiko for<br />
grundvandsressourcen, da de ofte<br />
udgør en direkte transportvej ned i<br />
magasinet. Da de fl este ejendomme på<br />
landet tidligere havde egen vandforsyning,<br />
forventes der et stort antal af<br />
disse.<br />
Boringer, som er i drift kan udgøre en<br />
forureningsrisiko for grundvandsressourcen,<br />
hvis de ikke er hensigtsmæssigt<br />
indrettet eller hvis de er blevet<br />
utætte. Risikoen består i, at der kan<br />
sive forurenet vand fra et højere niveau<br />
ned i det primære magasin. I Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde fi ndes<br />
der ikke nogen enkeltindvindingsboringer<br />
indenfor 300 meter fra boringer<br />
til fælles vandforsyning<br />
Indsats<br />
32<br />
I forbindelse med tilslutning<br />
til almen vandforsyning er det<br />
Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s praksis<br />
at påbyde sløjfning af overfl ødiggjorte<br />
boringer og brønde.<br />
Der påbydes desuden sløjfning<br />
af øvrige, ubenyttede brønde<br />
og boringer, som kommunen<br />
bliver bekendt med. <strong>Kommune</strong>n<br />
betaler for sløjfningen.<br />
Det anbefales, at almene vandværkers<br />
indvindingsboringer,<br />
som er mere end 10 år gamle<br />
undersøges for hensigtsmæssig<br />
indretning, f. eks. ved hjælp af<br />
videoinspektion ved først givne<br />
lejlighed.<br />
Det anbefales, at kommune/<br />
vandværker tager initiativ til<br />
opsporing af ubenyttede brønde<br />
og boringer med henblik på<br />
sløjfning<br />
Det anbefales, at kommune/<br />
vandværker tager initiativ til<br />
undersøgelse af private idriftværende<br />
brønde og boringer<br />
med henblik på sikring af hensigtsmæssig<br />
indretning.<br />
6.3 Liniekilder<br />
Veje og jernbaner<br />
Almindelig drift af veje regnes normalt<br />
ikke for at være specielt grundvandstruende.<br />
Undtaget kan dog være<br />
koncentreret nedsivning af vejvand<br />
gennem bassiner/nedsivningsanlæg.<br />
Heller ikke almindelig drift af jernbaner<br />
regnes for at være særligt grundvandstruende.<br />
De kendte eksempler<br />
på, at sprøjtning af jernbanearealer har<br />
medført massiv grundvandsforurening,<br />
stammer fra rangerterræner o.l.<br />
Der er ikke nogen kendte, alvorlige<br />
uheld med spild af f. eks. kemikalier<br />
langs veje eller den tidligere jernbane,<br />
som krydser indsatsområdet.<br />
Indsats<br />
Ingen<br />
Vandløb<br />
I områder med lav grundvandsstand<br />
vil der ske nedsivning af vand fra<br />
vandløb til grundvandet. Hvis vandløbet<br />
er forurenet med sprøjtemidler eller<br />
næringsstoffer vil der således kunne<br />
ske en forurening af grundvandsmagasinet.<br />
Dette forventes dog ikke at udgøre<br />
nogen væsentlig forureningsrisiko<br />
i indsatsområdet.<br />
Indsats<br />
Ingen<br />
6.4 Spildevandsafl edning<br />
Kloakerede områder<br />
Kloakker kan have lækager, som<br />
spildevandet kan sive ud igennem og<br />
måske forurene grundvandet.<br />
I Kastbjerg, Hemmed, Rimsø og<br />
Bønnerup er der kloakerede områder<br />
indenfor 300 meter fra en almen<br />
vandforsyningsboring. Glesborg og<br />
i mindre grad Bønnerup har dele af<br />
deres grundvandsdannende oplande<br />
under byområder. Kastbjerg og Hemmed<br />
indvinder højest sandsynligt<br />
også vand dannet under byområde.<br />
Desuden har Gjerrild, Stokkebro og<br />
Bønnerup Strand udenfor indsatsområdet<br />
en del af deres opland underbyområde.<br />
(se fi gur 4.6).<br />
Der er ingen aktuelle tegn på forurening<br />
med spildevand i nogen af<br />
boringerne.<br />
Vurdering<br />
Vurdering af risikoen for forurening<br />
af vandforsyningsboringer<br />
med spildevand fra utætte kloakker<br />
er beskrevet i miljøprojekt nr. 685,<br />
Miljøstyrelsen 2002, om udsivning<br />
af spildevand fra afl øbssystemer. I<br />
miljøprojektet er der retningslinier for<br />
hvordan forureningen vurderes ud fra<br />
hydrogeologiske forhold, afl øbssystemets<br />
drift samt lækagernes placering
og størrelse i forhold til vandindvindingen.<br />
Indsats<br />
Nørre Djurs kommune er i færd<br />
med at registrere kloaksystemernes<br />
tilstand, og i planperioden<br />
2004 - 2012 vil der blive<br />
udarbejdet kloakfornyelsesplaner.<br />
Amtet anbefaler, at kommunen<br />
vurderer den del af afl øbssystemerne,<br />
som ligger helt eller delvis<br />
inden for 300 meter zonen<br />
omkring vandforsyningsboringer<br />
til almene vandværker. Vurderingen<br />
bør foretages efter metoden<br />
beskrevet i ovennævnte miljøprojekt<br />
med henblik på at vurdere<br />
risikoen for forurening af<br />
grund-vandsressourcen. Hvis<br />
vurderingen viser, at der kan<br />
være risiko for udsivning til<br />
grundvandet, kan dette inddrages,<br />
når der laves kloakfornyelsesplaner<br />
Nedsivningsanlæg ved enkeltliggende<br />
ejendomme<br />
Fjernelsen af næringsstoffer er generelt<br />
stor i nedsivningsanlæg. Den eneste<br />
undersøgelse, der er lavet i Danmark,<br />
tyder på, at størstedelen af de miljøfremmede<br />
stoffer nedbrydes i et nedsivningsanlæg,<br />
som er lavet korrekt.<br />
Anlæg, som ikke overholder gældende<br />
normer, f.eks. afl edning til gamle<br />
brønde eller utætte septiktanke,<br />
forventes derimod ikke at sikre en<br />
tilfredsstillende nedbrydning af forureningskomponenter,<br />
fordi transporten<br />
af spildevand til grundvandet her kan<br />
foregå hurtigt.<br />
I Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s spildevandsplan<br />
er der registreret 227 ejendomme<br />
i indsatsområdet, som ikke<br />
er tilsluttet kloak. Langt det meste<br />
spildevand bliver afl edt til mekanisk<br />
rensning, dvs. til en bundfældningstank<br />
med efterfølgende udledning til<br />
grøft, markdræn eller lignende. <strong>Kommune</strong>n<br />
har desuden registreret, at fem<br />
ejendomme ikke er tilsluttet kloak og<br />
samtidig ligger inden for 300 meters<br />
beskyttelsesområdet fra vandforsyningsboringer<br />
til almene vandværker.<br />
Det drejer sig om 4 ejendomme ved<br />
Havdal Vandværks boringer samt en<br />
enkelt ejendom mindre end 300 meter<br />
fra Hemmed Vandværks eneste boring.<br />
Afl edning af spildevand tæt på en<br />
vandforsyningsboring kan give bakteriologisk<br />
forurening i drikkevandet.<br />
Der er dog ikke konstateret indhold af<br />
bakterier, der indikerer spildevandspåvirkning<br />
af drikkevandet fra hverken<br />
Havdal Vandværk eller Hemmed<br />
Vandværk.<br />
Vurdering<br />
Det vurderes, at korrekt udførte nedsivningsanlæg<br />
fra enkeltejendomme<br />
i det åbne land som udgangspunkt<br />
fortsat kan eksistere og etableres uden<br />
en uacceptabel grundvandsmæssig forureningsrisiko.<br />
Det vurderes imidlertid<br />
også, at nedsivningsanlæg, hvor gældende<br />
normer ikke overholdes, udgør<br />
en potentiel risiko for grundvandsforurening.<br />
Indsats<br />
Det er aftalt, aftalt at Nørre<br />
Djurs <strong>Kommune</strong> undersøger<br />
afl edningen af spildevand ved<br />
de ejendomme, som ligger<br />
inden for 300 meter fra vandforsyningsboringer<br />
til almene<br />
vandværker<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Formålet med indsatsen er at identifi -<br />
cere de spildevandsanlæg, der muliggør<br />
hurtig nedsivning af spildevand<br />
til grundvandet. Dette kan f.eks. være<br />
utætte septik- eller samletanke eller<br />
udledning til gamle brønde.<br />
Nedsivning ved samlede bebyggelser<br />
uden fælles rensning<br />
De fl este mindre bebyggelser i det åbne<br />
land er ikke kloakerede, og afl edningen<br />
af spildevand foregår oftest individuelt<br />
ved ejendommen. Hvis spildevandsafl<br />
edningen sker ved nedsivning, vurderes<br />
den samlede belastning fra selv<br />
mindre bebyggelser at kunne udgøre<br />
en forureningstrussel for grundvandsressourcen,<br />
da fl ere anlæg samlet på et<br />
relativt lille område vil give koncentreret<br />
nedsivning af spildevand.<br />
I amtets Vandkvalitetsplan 2001 er<br />
der udpeget følgende bebyggelser<br />
uden fælles rensning i indsatsområdet:<br />
Brøndstrup (27 PE), Bønnerup Strand<br />
Sommerhusområde (?? PE), Emmedsbo<br />
(20 PE), Laen (30 PE, skønnet)<br />
og Constantia (40 PE, skønnet).<br />
Bebyggelserne er angivet på fi gur 6.2.<br />
Århus Amt anbefaler i Vandkvalitetsplanen,<br />
at det vurderes, om nedsivning<br />
i disse bebyggelser samlet kan give en<br />
så stor belastning, at det er i konfl ikt<br />
med grundvandsinteresserne.<br />
Vurdering, Brøndstrup<br />
Afl edningen af spildevand i landsbyen<br />
Brøndstrup foregår ifølge Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong>s spildevandsplan via nedsivning.<br />
<strong>Kommune</strong>n har ikke planlagt<br />
kloakering<br />
Kortlægningen af området viser, at det<br />
er sårbart overfor nedsivende forurening.<br />
Bebyggelsen ligger ikke i oplandet<br />
til noget vandværk.<br />
Nedsivningen vurderes ikke at få indfl<br />
ydelse på vandkvaliteten på noget<br />
eksisterende vandværk.<br />
33
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Indsats, Brøndstrup<br />
Det anbefales, at kommunen, i<br />
forbindelse med næste revision<br />
af spildevandsplanen, overvejer<br />
om nedsivningen her kan påvirke<br />
grundvandsressourcen.<br />
Vurdering, Bønnerup Strand Sommerhusområde<br />
Ifølge Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s spildevandsplan<br />
foretages spildevandsafledningen<br />
i Bønnerup Strand Sommerhusområde<br />
ved nedsivning. Der er<br />
planlagt kloakering med afl edning til<br />
renseanlæg i tilstødende nye områder.<br />
34<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 6.2 Bebyggelser med nedsivning.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Det eksisterende sommerhusområde<br />
med nedsivning ligger udenfor indsatsområdet<br />
og er ikke undersøgt i<br />
forbindelse med indsatsplanarbejdet.<br />
Grundvandsstrømningen er mod havet<br />
og nedsivningsområdet ligger ikke<br />
i indvindingsoplandet til Bønnerup<br />
Strand Vandværk.<br />
Dele af de nye områder, som skal kloakeres<br />
ligger i indsatsområdet. Kortlægningen<br />
her viser at området er sårbart<br />
overfor nedsivende forurening.<br />
Det vurderes at en fortsættelse af nedsivningen<br />
i de eksisterende områder<br />
ikke medfører risiko for forurening af<br />
grundvandsressourcen og heller ikke<br />
for eksisterende vandindvindinger til<br />
almen vandforsyning. Kloakering i de<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Grundvandsdannende oplande til almene vandværker<br />
300 m beskyttelseszone<br />
Indvindingsboringer ved almene vandværker<br />
Indsatsområder<br />
Bebyggelser uden fælles rensning<br />
<br />
Ejendomme med egen spildevandsafledning<br />
<br />
<br />
nye områder i indsatsområdet skulle<br />
eliminere en trussel her.<br />
Indsats, Bønnerup Strand Sommerhusområde<br />
Ingen<br />
Vurdering, Emmedsbo<br />
Afl edningen af spildevand i landsbyen<br />
Emmedsbo foregår ifølge Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong>s spildevandsplan via nedsivning.<br />
<strong>Kommune</strong>n har ikke planlagt<br />
kloakering.<br />
Kortlægningen af området viser, at det<br />
er sårbart overfor nedsivende forurening.<br />
Bebyggelsen ligger i det grundvandsdannende<br />
opland til Gjerrild<br />
Nordstrand Vandværk. Afstanden til<br />
vandværket er ca. 1.000 meter.<br />
På grund af afstanden vurderes nedsivningen<br />
ikke at få indfl ydelse på<br />
vandkvaliteten på Gjerrild Nordstrand<br />
Vandværk<br />
Indsats, Emmedsbo<br />
Det anbefales, at kommunen, i<br />
forbindelse med næste revision<br />
af spildevandsplanen, overvejer<br />
om nedsivningen her kan påvirke<br />
grundvandsressourcen.<br />
Vurdering, Laen<br />
Spildevandsafl edningen fra Laen foregår<br />
ved fælles nedsivning i en gammel<br />
grusgrav. Landsbyen har et privat<br />
kloaksystem med bundfældningstanke,<br />
der er omfattet af en tømningsordning.<br />
I stedet for nedsivning på de enkelte<br />
ejendomme samles spildevandet i<br />
“gadekæret”, hvorfra det pumpes til en<br />
gammel grusgrav til nedsivning.<br />
Ifølge kommunens spildevandsplan<br />
skal spildevandet senest i 2008 ledes<br />
til Glesborg og videre til Bønnerup<br />
Strand.
Der forventes ikke at være væsentlige<br />
beskyttende lerlag, der kan forhindre<br />
hurtig nedsivning af urenset spildevand<br />
til grundvandet. Da Laen ligger<br />
centralt i indsatsområdet, tæt på<br />
grundvandsskellet, vil nedsivningen<br />
kunne forurene en relativt stor del af<br />
grundvandsressourcen.<br />
Indsats, Laen<br />
Nedsivningen af husspildevand<br />
i grusgraven ved Laen stoppes<br />
hurtigst muligt og senest i 2008.<br />
Vurdering-Constantia<br />
Afl edningen af spildevand i landsbyen<br />
Constantia foregår ifølge Nørre<br />
Djurs <strong>Kommune</strong>s spildevandsplan via<br />
nedsivning. Der skønnes at være ca.<br />
40 PE. <strong>Kommune</strong>n har ikke planlagt<br />
kloakering.<br />
Kortlægningen af området viser at det<br />
er sårbart overfor nedsivende forurening.<br />
Bebyggelsen ligger ikke i oplandet<br />
til noget vandværk.<br />
Indsats-Constantia<br />
Det anbefales, at kommunen, i<br />
forbindelse med næste revision<br />
af spildevandsplanen, overvejer<br />
om nedsivningen her kan påvirke<br />
grundvandsressourcen.<br />
Andre anlæg til nedsivning af spildevand<br />
eller overfl adevand.<br />
På Landevejen 10 sydvest for Havdal<br />
fi ndes en nedlagt tankstation. Indtil<br />
sommeren 1997 blev spildevand fra<br />
vaskehal, lastbilvask, benzinsalgsareal<br />
og tankvognsafl æsseplads afl edt til et<br />
nedsivningsanlæg på ejendommen<br />
efter rensning i olieudskiller. I 1997<br />
blev der etableret en samletank til opsamling<br />
af spildevandet<br />
Indsats.<br />
Lokaliteten er tilmeldt OM i<br />
2005 og vil blive undersøgt.<br />
Indsats generelt i forbindelse<br />
spildevandsafl edning<br />
Det er aftalt at kommunen og<br />
vandværkerne i området i 2006<br />
drøfter eventuelle kampagner<br />
for at mindske afl edning af miljøfremmede<br />
stoffer til kloak og<br />
nedsivningsanlæg<br />
Overvågning generelt af punkt- og<br />
liniekilder<br />
Ud fra det, som indtil nu er kendt om<br />
forureningskilder i området vurderes<br />
der ikke at være behov for særskilt<br />
overvågning i forhold til forureningsparametre<br />
på vandværkerne udover de,<br />
som indgår i den sædvanlige boringskontrol.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
35
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
7. Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb.<br />
Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv<br />
Indsatsplanen er en plan til sikring<br />
af områdets grundvandsressource så<br />
drikkevandsinteresserne sikres. Beskyttelsesindsatsen<br />
tager derfor udgangspunkt<br />
i de målsætninger og retningslinier<br />
i den overordnede planlægning,<br />
som vedrører grundvand, og som<br />
sigter mod at sikre drikkevandsinteresserne.<br />
Alt vand på jorden, i jorden og i atmosfæren<br />
er imidlertid en del af ét<br />
og samme kredsløb. Vand, der falder<br />
som nedbør kan enten løbe af på<br />
overfl aden og gennem vandløb ende i<br />
havet, eller det kan sive ned gennem<br />
jordlagene og så via grundvandet sive<br />
op i vandløb eller i havet. Vand som<br />
bliver forbrugt af mennesker bliver<br />
ikke taget ud af kredsløbet, men bliver<br />
blot ”hjulpet” hurtigere på vej til havet.<br />
Fra de forskellige vandoverfl ader<br />
fordamper vandet igen og falder på ny<br />
som nedbør.<br />
På sin vej gennem kredsløbet optager<br />
og afgiver vandet en mængde stoffer<br />
således, at vandkemien i de forskellige<br />
faser er vidt forskellig. Foruden<br />
de naturligt forekommende stoffer,<br />
som vandet indeholder i de forskellige<br />
faser, bliver det også påvirket af menneskeskabte<br />
kilder så som spildevand<br />
og landbrug mv.<br />
Man kan derfor ikke tale om grundvand<br />
og grundvandsbeskyttelse, uden<br />
at komme ind på det vand, som befi nder<br />
sig andre steder i kredsløbet.<br />
7.1 Planlægning, lovgivning og<br />
Vandrammedirektiv.<br />
Indsatsplaner udarbejdes i henhold til<br />
36<br />
vandforsyningsloven. Krav til indsatsplanerne<br />
fremgår af bekendtgørelse<br />
om indsatsplaner. Udpegningen af<br />
indsatsområderne og den tidslige prioritering<br />
heraf fremgår af Regionplan<br />
2005 og vil senest fra 2009 skulle<br />
fremgå af den kommende Vandplan.<br />
Indsatsplanlægningen er således en del<br />
af amtets nuværende vandressourceplanlægning<br />
og vil være en del af den<br />
kommende vandplanlægning, der skal<br />
udarbejdes i henhold til miljømålsloven.<br />
Beskyttelsesindsatsen vil derfor<br />
tage udgangspunkt i de målsætninger<br />
og retningslinier, der angives i Regionplanen<br />
og den kommende Vandplan,<br />
der vedrører grundvand.<br />
Regionplanen<br />
Århus Amtsråd har i Regionplan 2005<br />
vedtaget følgende langsigtede mål:<br />
Overfl ade- og grundvand skal<br />
beskyttes mod påvirkning af<br />
menneskelig aktivitet. Det<br />
gælder såvel mængde som<br />
kvalitet.<br />
Indvinding af grundvand til<br />
drikkevandsformål har 1.<br />
prioritet i forhold til alle andre<br />
anvendelser.<br />
Målsætningen er et klart signal om,<br />
at grundvand ikke kun skal beskyttes<br />
for at kunne anvendes som drikkevand,<br />
men også skal have en kvalitet<br />
og mængde, så et varieret plante- og<br />
dyreliv kan opretholdes i vådområder,<br />
vandløb, søer og kystvande.<br />
Den overordnede målsætning angiver<br />
tillige, at den almene vandforsyning<br />
med grundvand prioriteres over andre<br />
anvendelser, herunder hensynet til<br />
vandføring i vandløb, vandstand i søer,<br />
moser og enge. I denne prioritering<br />
skal der dog tages fornødent hensyn til<br />
højt målsatte naturområder.<br />
Vandplanen<br />
I løbet af de kommende år skal Danmark<br />
bringe administrationspraksis<br />
for beskyttelsen af vand i overensstemmelse<br />
med EU’s Vandrammedirektiv.<br />
Direktivet bygger på en helhedstanke,<br />
hvor sammenhænge i vandets kredsløb<br />
er et fremherskende princip.<br />
Vandrammedirektivet er implementeret<br />
i dansk lovgivning med miljømålsloven.<br />
I henhold til denne lov skal der<br />
udarbejdes en Vandplan, der bl.a. skal<br />
indeholde miljømål og grundlaget for<br />
udarbejdelsen af indsatsplaner dvs.<br />
udpegning af drikkevandsområder,<br />
indsatsområder og prioriteringen heraf<br />
samt resultaterne af den hydrogeologiske<br />
kortlægning.<br />
Et af de helt centrale miljømål er at<br />
forebygge forringelser af overfl adevandets<br />
og grundvandets tilstand.<br />
Hvor tilstanden i overfl adevand eller<br />
grundvand allerede er forringet, skal<br />
medlemslandene foretage forbedringer.<br />
Det overordnede mål er således, at alle<br />
vandområder senest i december 2015<br />
har opnået mindst en ”god tilstand”.<br />
For grundvand betyder det, at vandindvindingen<br />
på længere sigt ikke må<br />
overstige grundvandsdannelsen, og at<br />
grundvandet skal have en god kemisk<br />
kvalitet.
For overfl adevand betyder det, at der<br />
både skal være en god økologisk tilstand<br />
og en god kemisk tilstand.<br />
Vandrammedirektivets principper<br />
passer godt sammen med Amtsrådets<br />
langsigtede mål om beskyttelse af<br />
grundvand og overfl adevand mod påvirkning<br />
af menneskelige aktiviteter.<br />
Der vil derfor i de kommende år blive<br />
et langt større behov for at opstille<br />
målsætninger og indsatser for forbedring<br />
af grundvandskvaliteten med<br />
henblik på at sikre en god status i hele<br />
vandkredsløbet.<br />
7.2 Beskyttelsesniveauer<br />
Den generelle beskyttelse af grundvandet<br />
er primært fremadrettet og<br />
skal sikre at der på langt sigt, kan<br />
indvindes grundvand, der overholder<br />
drikkevandskvalitetskravene. Denne<br />
fremadrettede, beskyttelsesindsats er<br />
ikke alle steder tilstrækkelig til at sikre<br />
drikkevandsinteresserne overfor lovlige,<br />
eksisterende arealanvendelser. En<br />
vedtaget indsatsplan giver imidlertid<br />
mulighed for at gennemføre en supplerende<br />
beskyttelsesindsats, der som<br />
minimum sikrer overholdelse af drikkevandskvalitet<br />
i indvindingsboringer,<br />
(minimumsbeskyttelsen, se side 23).<br />
Der kan således blive tale om to beskyttelsesniveauer<br />
i en indsatsplan.<br />
Det laveste niveau, Niveau 1, vedrører<br />
primært regulering af den eksisterende<br />
arealanvendelse over for nitrat, hvor<br />
drikkevandskvaliteten i gennemsnit<br />
skal overholdes i et opland (fortynding<br />
accepteres). Det næste niveau, Niveau<br />
2, vedrører primært den fremadrettede<br />
grundvandsbeskyttelse, som skal sikre,<br />
at der overalt i indsatsområder kan<br />
indvindes grundvand, der overholder<br />
drikkevandskvalitetskravene.<br />
Den beskyttelse, som forventes<br />
iværksat som følge af vandplanens<br />
målsætninger er helt i tråd med Re-<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 7.1 Illustration af relative krav til<br />
grundvandskvalitet.<br />
gionplanens overordnede målsætning<br />
for vandkvalitet i hele vandkredsløbet.<br />
Når der tages hensyn til denne beskyttelse<br />
samt til Regionplanens overordnede<br />
målsætning kan der, i forbindelse<br />
med konkret sagsbehandling, opstilles<br />
et tredje beskyttelsesniveau, hvor<br />
kravene kan være skærpet i forhold til<br />
sikring af drikkevandsinteresserne.<br />
Et eventuelt tredje niveau i grundvandsbeskyttelsen<br />
vil ikke kun komme<br />
til at rette sig mod nitratfølsomme<br />
områder og indsatsområder. Dette<br />
skyldes for det første at indsatsområderne<br />
er langt mindre end det samlede<br />
interesseområde for beskyttelse af<br />
overfl adevand. For det andet er der<br />
ofte en større tilførsel af nitrat og<br />
fosfor til overfl adevandet fra områder,<br />
hvor grundvandet er velbeskyttet end<br />
fra områder med mindre god beskyttelse.<br />
Dette skyldes overvejende, at<br />
de lerdominerede områder er de mest<br />
intensivt drænede.<br />
Beskyttelsesniveauerne er illustreret i<br />
fi gur 7.1.<br />
Det kan derfor i en konkret sagsbehandling<br />
i et OSD område være<br />
nødvendigt at skærpe kravene til gødningsanvendelse<br />
ud over de krav fra<br />
indsatsplanen, der vil tilgodese drikkevandskvaliteten<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
7.3 Grundvandets kvalitet og<br />
tilstanden i vådområder.<br />
Grundvandets kvalitet (f. eks. indholdet<br />
af nitrat eller fosfor) kan have<br />
afgørende betydning for tilstanden i<br />
overfl adevandet. Betydningen af de<br />
forskellige kilder varierer fra område til<br />
område.<br />
Et højt nitratindhold i det grundvand,<br />
som siver op i vandløb, kan være med<br />
til at forringe den biologiske tilstand<br />
i fjorde og kystvande. Nitrat i grundvandet<br />
stammer langt overvejende fra<br />
udvaskning af kvælstof fra landbrugsområder.<br />
Ofte kommer op til 75 % af<br />
totaltilførslen fra landbruget, hvorimod<br />
punktkilder (spildevand m.m.)<br />
ikke bidrager nævneværdigt til nitrattilførslen<br />
til grundvandet.<br />
I fi gur 7.2 er vist de forskellige tilførselsveje<br />
for kvælstof til f.eks. et<br />
kystområde eller en fjord. Den diffuse<br />
tilførsel sker enten via dræn eller via<br />
egentlig grundvandstilførsel. Fordelingen<br />
mellem de to veje afhænger af området<br />
og dets dræningsgrad. Generelt<br />
er dræningsgraden størst i lerjordsområder,<br />
mens den direkte grundvandstilførsel<br />
spiller en langt større rolle i<br />
sandjordsområder.<br />
For at opnå en acceptabel tilstand i<br />
en række kystvande og fjorde er det<br />
nødvendigt at reducere kvælstoftilførslen<br />
bl.a. via grundvandet. I sådanne<br />
områder kan det være nødvendigt at<br />
reducere grundvandets nitratindhold<br />
til under drikkevandskravet på 50 mg/<br />
l (= 11,3 mg N/l).<br />
Der er imidlertid ikke kun kvælstoftilførslen,<br />
som det er væsentligt at<br />
Den grænse for nitrat, som<br />
er tilstrækkelig for at beskytte<br />
drikkevandet er ikke nødvendigvis<br />
tilstrækkelig til at opnå<br />
miljømålene i overfl adevand.<br />
37
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvand 0 - 0,5 mg<br />
10 mg<br />
5 mg<br />
regulere i forhold til overfl adevand, i<br />
nogle områder spiller fosfor en større<br />
rolle. For at beskyttelsen af internationale<br />
naturbeskyttelsesområder kan<br />
overholdes og sikre at Regionplanens<br />
mål opfyldes, er det nødvendigt dels<br />
med god rensning af spildevand dels<br />
med fosforbalance ved udvidelser af<br />
husdyrbrug.<br />
0,5 mg<br />
5 mg<br />
0,2 , ,2 mgg<br />
0,01 mg<br />
Figur 7.2 Kvælstofkilder med angivelse af typiske sommerkoncentrationer i mg N/l (overfl<br />
adevand fra dyrkede arealer: 10 mg/l, renset spildevand og vandløb i dyrkede arealer: 5<br />
mg/l, vandløb i udyrkede arealer: 5 mg/l, Mariager Fjord: 0,2 mg/l, Kattegat/Århus Bugt:<br />
0,01 mg/l og upåvirket grundvand: 0-0,5 mg/l).<br />
7.4 Overfl adevandsforhold i<br />
indsatsområdet<br />
I amtets regionplan er der fastsat<br />
individuelle målsætninger for alle væsentlige<br />
vandområder. Kvalitetskravene<br />
afhænger af typen og karakteren af det<br />
enkelte vandområde<br />
Vandløb<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
afvander til Kattegat. Mod nord afvan-<br />
Målsætninger for vandløb i Århus Amt<br />
A: Skærpet målsætning A Særligt naturområde<br />
B: Generel målsætning B0 Alsidigt dyre- og planteliv<br />
B1 Gyde- og yngelopvækstområde<br />
for laksefi sk<br />
B2 Laksefi skvand<br />
B3 Karpefi skvand<br />
C: Lempet målsætning C Kun afl edning af vand<br />
D Påvirket af spildevand<br />
E Påvirket af grundvandsindvinding<br />
F Påvirket af okker<br />
Tabel 7.1 Anvendte målsætninger for vandløbene i Århus Amt.<br />
38<br />
des indsatsområdet af Treå og Brøndstrup<br />
Å og mod syd af Selkær Bæk/<br />
Skærvad Å systemet samt af Ørum Å.<br />
Den øvre del af Treåsystemet er B0målsat,<br />
mens den nedre del er B2-målsat.<br />
Ingen af stederne er målsætningen<br />
opfyldt dels på grund af dårligt renset<br />
husspildevand dels på grund af dårlige<br />
fysiske forhold.<br />
Brøndstrup Å er B1-målsat. Målsætningen<br />
er ikke opfyldt, hvilket skyldes<br />
tilledning af dårligt renset spildevand.<br />
Selkær Bæk/Skærvad Å er B3 og B1målsat.<br />
Målsætningen er opfyldt i den<br />
øvre del (Selkær Bæk), men ikke i den<br />
nedre. Den manglende opfyldelse af<br />
målsætningen i den nedre del (Skærvad<br />
Å) skyldes sandsynligvis dårlige<br />
fysiske forhold.<br />
Den øvre del af Ørum Å, som ligger<br />
indenfor indsatsområdet er B1-målsat.<br />
Målsætningen er ikke opfyldt, hvilet<br />
dels skyldes tilledning af dårligt renset<br />
spildevand dels dårlige fysiske forhold.<br />
Som det ses i kapitel 4 vil en fuld udnyttelse<br />
af indvindingstilladelserne<br />
medføre ret beskedne fald i vandløbernes<br />
vandføringer. Størst fald vil forekomme<br />
i Skærvad Å med 12 %. Ved<br />
reduceret nettonedbør ses kraftigere reduceret<br />
vandføring i samtlige vandløb,<br />
mest i Brøndstrup Å og Skærvad Å.<br />
Den nærmere afvejning og prioritering<br />
mellem drikkevandshensyn og vandløbenes<br />
behov for grundvandstilførsel er<br />
foretaget i amtets grundvandsplan.<br />
Kystvande<br />
Mod nord og nordøst løber vandløbene<br />
til Hevring Bugt og mod syd til<br />
Kolind Sund og videre via Grenåen<br />
til kystområdet kaldet Fornæs øst for<br />
Djursland. Der er ingen søer i indsatsområdet<br />
udover en række mindre<br />
vandhuller.
Den østlige del af Hevring Bugt og<br />
dermed kystområdet mod nord er en<br />
del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr.<br />
112. og har derfor skærpet målsætning<br />
(A-målsætning) i Århus Amts Regionplan<br />
2005.<br />
Den skærpede målsætning for Hevring<br />
Bugt er ikke opfyldt, fordi området er<br />
påvirket af store næringsstoftilførsler.<br />
Næringsstoftilførslen medfører blandt<br />
andet perioder med iltsvind i de dybe<br />
dele af bugten og uønsket begroning<br />
på bundvegetationen i området.<br />
I amtets Vandkvalitetsplan 2005 er<br />
kyststrækningen fra kalkgrundene ved<br />
Grenå til Gjerrild klint udlagt med<br />
skærpet målsætning.<br />
I forbindelse med administrationspraksis<br />
for VVM-screeninger af udvidelser<br />
af husdyrbrug er der angivet<br />
en række oplande, der afvander til<br />
vandområder, som kan være følsomme<br />
overfor øget kvælstof- og fosfortilledning.<br />
Blandt disse er afvandingsområderne<br />
til Treå, Brøndstrup Å og<br />
Veggerslev Å. Det vil sige at den nordlige<br />
halvdel af Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde udgøres af oplande,<br />
hvor påvirkningen med diffus tilførsel<br />
af næringsstoffer skal begrænses mest<br />
muligt.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Målsætninger for kystvande i Århus Amt<br />
A: Skærpet målsætning Særligt naturområder, herunder<br />
udpegede beskyttelsesområder<br />
B: Generel målsætning Højst svagt forurenet område<br />
C: Lempet målsætning Påvirket lokalområde<br />
Tabel 7.2 Anvendte målsætninger for kystvande i Århus Amt.<br />
39
Indsatplan for Kastbjerg-Bønnerup<br />
– nedsatte samarbejdsfora.<br />
I forbindelse med udarbejdelse af<br />
Indsatsplan for Kastbjerg-Bønnerup<br />
har der været nedsat dels en “Følgegruppe”,<br />
dels en Landbrugsgruppe<br />
med en teknisk undergruppe.<br />
40<br />
Følgegruppen blev nedsat den 12.<br />
september 2002 på Rådhuset i Nørre<br />
Djurs <strong>Kommune</strong> og består af repræsentanter<br />
fra:<br />
Skindbjerg Vandværk (nu nedlagt)<br />
Kastbjerg Vandværk<br />
Constantia Vandværk<br />
Grenå <strong>Kommune</strong>, Forsyningsafdelingen<br />
Grenå og Anholt Vandforsyning<br />
amba.<br />
Ørum Vandværk<br />
Albertinelund Camping Vandværk<br />
Bønnerup Vandværk<br />
Bønnerup Strand Vandværk<br />
Gjerrild Nordstrand Vandværk<br />
Glesborg Vandværk<br />
Hemmed Vandværk<br />
Rimsø-Emmelev Vandværk<br />
Selkær Mølle Vandværk<br />
Djursland Landboforening<br />
Nørre Djurs <strong>Kommune</strong><br />
Århus Amt<br />
Bilag A<br />
Der har efterfølgende været afholdt 8<br />
møder i Følgegruppen.<br />
Endvidere har der været nedsat en<br />
Landbrugsarbejdsgruppe i forbindelse<br />
med kortlægning af landbrugsdriften.<br />
Landbrugsarbejdsgruppen blev nedsat<br />
den 4/6 2003 på Amtsgården og består<br />
af repræsentanter fra:<br />
Østjysk Familielandbrug<br />
Djursland Landboforening<br />
Århus Amt<br />
Der har været afholdt 4 møder i Landbrugsarbejdsgruppen.<br />
Der har desuden den 23.11.2005 være<br />
holdt et møde for de lodsejere, der har<br />
bidraget med dyrkningsoplysninger til<br />
brug for beregning af nitratudvaskningen<br />
i området.
Indsatsplan for<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
<strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
JULI 2006<br />
En plan for sikring af<br />
drikkevandsinteresser<br />
ÅRHUS AMT<br />
NATUR OG MILJØ
Udgiver: Århus Amt<br />
Natur og Miljø<br />
Lyseng Allé 1<br />
8270 Højbjerg<br />
Tlf. 89 44 66 66<br />
Udgivelsesår: 2006<br />
Titel: Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
ISBN<br />
Elektronisk udgave: 87-7906-371-3<br />
Redaktion: Jens Østerby Hansen,<br />
Eike Stubsgaard, Peter Jespersen,<br />
Karin Hvidberg Nilsson,<br />
Niels Cajus Pedersen, Nikolaj Ludvigsen,<br />
Helle Larson, Erling Fuglsang og Morten Jespersen<br />
Lay-out: Kirsten Lavtsen<br />
Sideantal: 40 sider<br />
Oplag: Trykkes efter behov<br />
Kort: Grundmateriale:<br />
KMS Copyright
Forord<br />
Indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup er en plan for, hvordan grundvandet i indsatsområdet kan<br />
beskyttes, så drikkevandsinteresserne sikres.<br />
Formålet med planen er både at beskytte nuværende vandindvinding og bevare grundvandsressourcen<br />
for kommende generationer.<br />
Grundvandet skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af menneskelig aktivitet, og grundvandet<br />
skal beskyttes mod menneskelig aktivitet. Dette er målsætningen for grundvandsbeskyttelsen<br />
i amtets regionplan, og det er også den overordnede målsætning i indsatsplanerne.<br />
Indsatsplanen indeholder de indsatser, der skal gennemføres i indsatsområdet. Desuden er der<br />
angivet retningslinier for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at<br />
gøre. De ønskede indsatser kan imidlertid være underlagt økonomiske, lovgivningsmæssige og<br />
tekniske/faglige begrænsninger. Indsatsen, der sikrer drikkevandsinteresserne i det aktuelle indsatsområde,<br />
vil derfor kunne afvige fra Regionplanens målsætning.<br />
Da vandforsyningsstrukturen m.m. vil ændres med tiden, må indsatsplanen være en plan under<br />
stadig udvikling. Der vil derfor være behov for en løbende opfølgning af planen. Det kan, f.eks.<br />
ved større ændringer i indvindingsstrategi eller markante forringelser af vandkvaliteten, blive nødvendigt<br />
at revidere planen.<br />
Den nuværende lovgivning om indsatsplaner indeholder kun muligheder for at beskytte grundvandet,<br />
men ikke den øvrige del af vandkredsløbet. Selvom grundvandet beskyttes til et niveau,<br />
der sikrer, at krav til drikkevandskvaliteten overholdes, er det ikke givet, at kvalitetskrav i vandets<br />
øvrige kredsløb kan overholdes. Dette gælder både i forhold til de nuværende krav, og de krav,<br />
der kan komme i forbindelse med iværksættelse af EU´s Vandrammedirektiv. Hvis der kommer<br />
krav til det øvrige vandkredsløb, kan det blive aktuelt senere, at revidere indsatsplanen.<br />
Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens<br />
naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder.<br />
Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i tæt samarbejde mellem de private vandværker i området,<br />
Grenå <strong>Kommune</strong>s Forsyningsafdeling, Nørre Djurs <strong>Kommune</strong> og Århus Amt. Desuden<br />
har landbruget som den primære, berørte part været involveret i arbejdet. Planen har været forelagt<br />
Århus Amts Koordinationsforum for Vandressourceplanlægning, og den har været i offentlig<br />
høring med afholdelse af offentlige orienteringsmøder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til<br />
lov om vandforsyning.
Indholdsfortegnelse<br />
Kapitel 1 Indledning ...................................................................................................................................................................... 3<br />
Kapitel 2 Samlet vurdering og indsats, resumé ............................................................................................................... 5<br />
2.1 Samlet vurdering ............................................................................................................................................. 5<br />
2.2 Oversigt over indsatser i Indsatsområdet ........................................................................................... 5<br />
2.3 Opfølgning af indsatsplanen ....................................................................................................................... 5<br />
Kapitel 3 Vandforsyningsforhold ............................................................................................................................................ 8<br />
Kapitel 4 Grundvandsressourcen ........................................................................................................................................... 11<br />
Kapitel 5 Arealanvendelse ......................................................................................................................................................... 19<br />
5.1 Kortlægning af jordbruget ........................................................................................................................... 19<br />
5.2 Byområder .......................................................................................................................................................... 29<br />
5.3 Øvrige fl adekilder ............................................................................................................................................. 29<br />
Kapitel 6 Punkt- og liniekilder ................................................................................................................................................... 30<br />
6.1 Punktkilder ......................................................................................................................................................... 30<br />
6.2 Andre mulige punktkilder .............................................................................................................................. 31<br />
6.3 Liniekilder ............................................................................................................................................................ 32<br />
6.4 Spildevandsafl edning ..................................................................................................................................... 32<br />
Kapitel 7 Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb.<br />
Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv ........................................................................ 36<br />
7.1 Planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv .................................................................................... 36<br />
7.2 Beskyttelsesniveauer ................................................................................................................................... 37<br />
7.3 Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder. ......................................................................... 37<br />
7.4 Overfl adevandsforhold i indsatsområdet ............................................................................................. 38<br />
Bilag A : Indsatplan for Kastbjerg-Bønnerup – nedsatte samarbejdsfora. ........................................................40
1. Indledning<br />
Denne indsatplan dækker både Kastbjerg<br />
Indsatsområde og Bønnerup<br />
Indsatsområde. De to områder vil i det<br />
efterfølgende blive omtalt som ”Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde”.<br />
Indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup<br />
er en handlingsplan til sikring af områdets<br />
drikkevandsinteresser. Planen<br />
skal sikre både nuværende vandforsyninger<br />
og områdets grundvandsressource<br />
for fremtidige generationer.<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er et ca. 70 km2 stort område udpeget<br />
som Område med Særlige Drikkevandsinteresser<br />
(OSD) i Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong>. I området ligger ni private<br />
vandværker til almen vandforsyning,<br />
et mindre antal små, ikke almene<br />
vandværker samt ét større vandværk<br />
tilhørende Grenå og Anholt Vandforsyning<br />
amba.<br />
Læservejledning<br />
I denne indsatsplan fokuseres primært<br />
på selve indsatsen. Grundlaget for indsatsplanen,<br />
de detaljerede kortlægninger<br />
og undersøgelser er afrapporteret<br />
særskilt, men er refereret i forkortet<br />
form i denne rapports kapitler. For læsere<br />
med særlig interesse i et eller fl ere<br />
fagområder henvises der til baggrundsmaterialet,<br />
som kan fi ndes på amtets<br />
hjemmeside www.aaa.dk/aaa/<br />
nm-indsatsomraader_bonnerup<br />
I kapitel 2 ”Indsatsplanen” gennemgås<br />
detaljeret, hvad det er fundet nødvendigt<br />
at gøre dels omkring hvert enkelt<br />
vandværk dels generelt i området. Det<br />
beskrives både, hvad der skal gøres<br />
over for nitratudvaskning fra landbruget,<br />
og hvad der skal gøres over for<br />
forurenede grunde samt øvrige mulige<br />
forureningskilder, herunder veje og<br />
spildevandsledninger.<br />
I dette kapitel beskrives desuden, hvad<br />
der skal ske fremover, efter at indsatsplanen<br />
er vedtaget. Baggrunden for<br />
indsatserne kommer i de følgende kapitler,<br />
som kan læses hver for sig.<br />
Når der omtales tiltag, som en given<br />
myndighed skal gøre fra 2007 og frem<br />
vil der ofte stå ”amtet/ny myndighed”<br />
eller kommunen/ny myndighed”, hvis<br />
det ikke er helt klart, hvor ansvaret ligger<br />
efter kommunalreformen.<br />
I kapitel 3 beskrives indsatsområdets<br />
vandforsyning og forsyningsstruktur<br />
Figur 1.1 Vandværker i og omkring indsatsområdet.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
samt den forventede strukturudvikling<br />
på vandforsyningsområdet.<br />
Geologi og hydrogeologi er beskrevet<br />
i kapitel 4 og der sker en udpegning<br />
af “Indsatsområder med hensyn til nitrat”<br />
og områder, der er følsomme over<br />
for andre forureningskilder. Endelig<br />
angives behovet for overvågning i forhold<br />
til grundvandsressourcen.<br />
I kapitel 5 beskrives områdets arealanvendelse<br />
samt den beregnede nitratudvaskning<br />
på dele af de udpegede ”Ind-<br />
3
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
satsområder med hensyn til nitrat”.<br />
Arealanvendelsen og beregningen af<br />
nitratudvaskningen danner, sammen<br />
med beskrivelsen af vandforsyningsstrukturen<br />
i kapitel 3 og de følsomme<br />
zoner i kapitel 4, baggrunden for de<br />
tiltag, der skal til for at sikre drikkevandsressourcen<br />
over for fl adeforurening.<br />
Kortlægningen af forurenede grunde<br />
samt de øvrige punkt- og linieformige<br />
forureningskilder, er beskrevet i kapitel<br />
6.<br />
I kapitel 7 gennemgås regionplanforhold<br />
samt amtets nuværende administrationspraksis<br />
med hensyn til beskyttelse<br />
af grundvand og overfl adevand.<br />
Der foretages en beskrivelse af den<br />
lovgivning, som ligger til grund for<br />
indsatsplanerne. Desuden forsøges det<br />
at tage højde for den lovgivning, som<br />
vil følge af Vandrammedirektivet samt<br />
det kommende Grundvandsdirektiv.<br />
Det forklares, hvorfor det måske kan<br />
blive nødvendigt senere at skærpe de<br />
krav, der stilles i forhold til beskyttelsen<br />
af drikkevandsinteresser.<br />
Endelig beskrives overfl adevandet i og<br />
omkring indsatsområdet. Kapitlet omhandler<br />
betydningen af grundvandets<br />
kvalitet for vandløb, søer, kystvande<br />
mv.<br />
4
2.1 Samlet vurdering<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde er<br />
en del af et større ”område med særlige<br />
drikkevandsinteresser” (OSD) på det<br />
nordlige Djursland. Indsatsområdet er<br />
meget vigtigt i forhold til nuværende<br />
og fremtidige drikkevandsinteresser, og<br />
grundvandet skal derfor i særlig grad<br />
beskyttes over for mulige forureningskilder.<br />
Indsatsområder og OSDer er<br />
udpeget i amtets regionplan.<br />
Indsatsområdets grundvandsressource<br />
er selvsagt vigtig for de lokale vandværker,<br />
men har også regional betydning,<br />
idet Grenå og Anholt Vandforsyning<br />
amba. henter en stor del af sit<br />
vand i området.<br />
Grundvandforholdene er kortlagt<br />
således, at man kender grundvandets<br />
sårbarhed samt ved hvor grundvandet<br />
til det enkelte vandværk dannes. Informationer<br />
om de mulige forureningskilder<br />
er sammenholdt med grundvandets<br />
naturlige beskyttelse. Ud fra dette<br />
er den nødvendige eller mulige indsats<br />
til sikring af drikkevandsinteresserne<br />
angivet.<br />
Omfanget af indsatser vurderes at<br />
være billigere og mindre omfattende<br />
end det ville være at udføre noget tilsvarende<br />
i andre områder, hvor man<br />
skulle hente sit vand, hvis det ikke<br />
længere var muligt at indvinde vand i<br />
Kastbjerg- Bønnerup Indsatsområde.<br />
Omfanget af indsatser vurderes derfor<br />
at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser,<br />
der er knyttet til området.<br />
Fladeforureninger – nitrat og<br />
pesticider<br />
De geologiske undersøgelser har vist,<br />
at grundvandet er sårbart over for nitrat<br />
i hele området. Dette betyder ikke<br />
nødvendigvis, at alle vandværker er<br />
sårbare. Et vandværk kan for eksempel<br />
indvinde grundvand, som er dannet<br />
under gammel skov, hvor nitratudvaskningen<br />
er lille; eller dets boringer<br />
kan være specielt dybe, så nitraten ikke<br />
er nået dermed endnu.<br />
I de grundvandsdannende oplande<br />
til fl ere vandværker er det imidlertid<br />
nødvendigt at nedbringe nitratudvaskningen.<br />
For at fremtidssikre grundvandsressourcen<br />
er der desuden fastlagt<br />
retningslinier for den fremtidige<br />
udvikling af landbruget i området.<br />
Nogle steder forventes der indgået frivillige<br />
aftaler om nedsættelse af pesticidforbruget.<br />
Ca. 1/3 af indsatsområdet er dækket<br />
af skov, og der er udpeget yderligere<br />
knap 1100 ha skovrejsningsområder i<br />
regionplanen. Skovrejsningsområderne<br />
er spredt over hele indsatsområdet. Ud<br />
fra et grundvandssynspunkt vurderes<br />
skovrejsning at være et væsentligt<br />
virkemiddel til at reducere nitratudvaskningen.<br />
Tilskuddet til skovrejsning<br />
er størst i udpegede skovrejsningsområder.<br />
Amtet vil derfor vurdere muligheden<br />
for supplerende udpegning af<br />
skovrejsningsområder.<br />
Punktforureninger<br />
I indsatsområdet er nogle få gartnerier<br />
undersøgt for jordforurening, men der<br />
er ikke fundet forureninger, der udgør<br />
en risiko over for grundvandet.<br />
I indsatsområdet er der desuden én<br />
losseplads og ét autoophug, som skal<br />
vurderes med hensyn til eventuel<br />
grundvandstrussel.<br />
Linieforureninger<br />
Der er ingen rapporterede uheld med<br />
forureningsmæssige følger langs vejene<br />
i området. Der er ingen jernbaner i<br />
området og det forventes ikke, at det<br />
eksisterende vejnet udgør nogen generel<br />
fare for grundvandsressourcen.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
2. Samlet vurdering og indsats, resumé<br />
2.2 Oversigt over indsatser i<br />
indsatsområdet<br />
I indsatsplanen fokuseres primært<br />
på selve indsatserne og den omfatter<br />
desuden en kort beskrivelse af de naturgivne<br />
og menneskeskabte forhold.<br />
Grundlaget for indsatsplanen, som er<br />
de detaljerede kortlægninger og undersøgelser,<br />
er refereret i indsatsplanen<br />
med de vurderinger og konklusioner,<br />
der har indfl ydelse på den konkrete<br />
indsats. De detaljerede undersøgelser<br />
er afrapporteret eller uddybet i notater,<br />
som kan fi ndes på www.aaa.dk/aaa/<br />
nm-indsatsomraader_bonnerup<br />
Den konkrete indsats er opgjort i “regionplanændringer”,<br />
“retningslinier”,<br />
“aftalte forhold” samt “anbefalinger”.<br />
Se de kulørte bokse på denne side!<br />
I tabellen på næste side er der givet en<br />
samlet oversigt over den indsats, som<br />
er angivet i indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup.<br />
Indsatserne er nærmere<br />
beskrevet i kapitel 3 til 6<br />
Indsats - Nitrat<br />
Med ”regionplanændring”<br />
menes indsatser, som kræver<br />
en ændring af regionplanens<br />
bestemmelser, før de kan gennemføres.<br />
Der kan f. eks. være<br />
tale om justering af OSDområdet<br />
eller udpegning af<br />
skovrejsningsområder. Ved den<br />
følgende revision af regionplanens<br />
bestemmelser vil sådanne<br />
indsatser komme til at indgå<br />
som en del af amtets /kommende<br />
ny myndighed´s vandressourceplanlægning.<br />
5
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
2.3 Opfølgning af indsatsplanen<br />
Der vil være behov for at følge op på<br />
indsatsplanen, fordi de fl este af de indsatser,<br />
som er beskrevet i indsatsplanen,<br />
tidsmæssigt rækker udover planens<br />
vedtagelse. Desuden er mange tiltag<br />
vurderet ud fra forudsætninger, som er<br />
under fortsat udvikling. Heraf kan f.<br />
eks. nævnes, at grundvandskvaliteten<br />
kan ændre sig over tid, vandforsyningsstrukturen<br />
kan blive ændret,<br />
landbrugspraksis og anden arealanvendelse<br />
kan ændre sig, og endelig kan der<br />
vise sig at være fl ere eller færre forureningskilder<br />
end oprindelig antaget.<br />
Desuden kan forhold som lovgivning,<br />
økonomiske og faglige muligheder ændre<br />
på forudsætningerne for iværksættelse<br />
af beskyttelsestiltag. Specielt mht.<br />
til pesticidproblematikken kan der<br />
forventes ændrede forudsætninger.<br />
6<br />
”Retningslinier” beskriver forhold,<br />
som fremover skal være<br />
retningsgivende for de tilladelser<br />
og andre afgørelser, der kan<br />
meddeles af myndighederne og<br />
som har betydning for beskyttelsen<br />
af grundvandsressourcen.<br />
“Aftalte forhold” er initiativer,<br />
der er aftalt i Følgegruppen som<br />
f.eks. vandværkernes undersøgelse<br />
af egne boringer.<br />
”Anbefalinger” er initiativer med<br />
hensyn til grundvandsbeskyttelse<br />
og vandforsyning, som amtet ud<br />
fra en faglig vurdering anbefaler<br />
kommune og/eller vandværker<br />
at iværksætte. Anbefalingerne<br />
vil udgøre en del af grundlaget<br />
for det opfølgende arbejde med<br />
indsatsplanen.<br />
Endelig er der i indsatsplanen en<br />
række anbefalinger af tiltag, som<br />
endnu ikke har kunnet iværksættes eller,<br />
som først skal iværksættes senere.<br />
Indsatsplanens opfølgning<br />
Opfølgningen på de konkrete indsatser<br />
vil tage udgangspunkt i tabel 2.1,<br />
hvor der er angivet en samlet oversigt<br />
over indsatsen. I Følgegruppen skal<br />
de ansvarlige parter redegøre for, hvor<br />
langt den enkelte indsats er kommet<br />
og evt. hvilket resultat den har givet.<br />
Amtet/ny myndighed vil, med bistand<br />
fra kommuner, vandværker og landbruget,<br />
være ansvarlig for at vurdere<br />
om der er væsentligt ændrede forudsætninger<br />
for indsatserne. Som nævnt<br />
ovenfor kunne der ske ændring i lovgivningen,<br />
vandforsyningsstrukturen,<br />
grundvandskvaliteten, arealanvendelsen<br />
eller antallet/styrken af forureningskilder.<br />
Amtet/ny myndighed er desuden ansvarlig<br />
for orientering om evt. nye<br />
generelle muligheder og pligter for<br />
iværksættelse af beskyttelsestiltag.<br />
Ud fra en vurdering af ovenstående<br />
vurderes behovet for justeringer af<br />
indsatser. Mindre justeringer og justeringer,<br />
hvor der er enighed mellem<br />
de involverede parter, behøver ikke<br />
nødvendigvis at udløse en revision af<br />
planen.<br />
Organisering af Indsatsplanens<br />
opfølgning<br />
Til arbejdet med Indsatsplanens<br />
opfølgning forventes Følgegruppen<br />
at fortsætte. Indtil den nødvendige<br />
nitratreduktion er opnået, forventes<br />
der at være behov for et årligt møde.<br />
Amtet/ny myndighed varetager fortsat<br />
formandskabet og sekretærfunktionen<br />
i Følgegruppen.<br />
Følgegruppen bliver enig om hvordan<br />
aftalerne om den nødvendige nitratre-<br />
duktion med landbruget skal opnås.<br />
Følgegruppen skal desuden sikre, at<br />
man får identifi ceret ændrede forudsætninger<br />
for nitratudvaskningen.
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Emne Problemstillinger Indsats Regionplanændring Forventet Ansvarlig:<br />
Retningslinie<br />
tidspunkt Stat, Region<br />
Aftale<br />
Anbefaling<br />
for indsats Amt,<br />
<strong>Kommune</strong><br />
Vandværk<br />
Vandressource Indvindingsopland strækker sig<br />
ud af OSD<br />
Udvidelse af OSD/Indsatsområde<br />
2009 S, (A)<br />
Vandressource Hele indsatsområdet er<br />
nitratsårbart<br />
Udpegning af indsatsområdet som indsatsområde<br />
mht. nitrat<br />
2009 S, (A)<br />
Vandressource/<br />
Forsyningsstruktur<br />
Vandressource begrænset opadog<br />
nedadtil<br />
Fortsat decentral vandindvinding<br />
2005 K<br />
Forsyningsstruktur/<br />
Vandressource<br />
Udpegning af sårbare områder Skærpet iagttagelse af grundvandsbeskyttelseshensyn<br />
2005 A, K<br />
Forsyningsstruktur/<br />
Vandressource<br />
Råvandsanalyser/frekvenser på<br />
vandværker<br />
På nogle vandværker fl ere analyser/genanalyser<br />
2005 K, V<br />
Forsyningsstruktur Vandværker med kun én boring Nødforbindelse til andet vandværk 2006 V<br />
Forsyningsstruktur/<br />
andressource<br />
Grundvandsovervågning Regional og lokal overvågning<br />
2005 A, S, K<br />
Arealanvendelse Nitratbelastning - nuværende Begrænsning af nitratudvaskning i kritiske dele af<br />
grundvandsdannende oplande.<br />
2006 V<br />
Arealanvendelse Nitratbelastning - fremtidig Begrænsning af nitratudvaskning i kritiske dele af<br />
grundvandsdannende oplande.<br />
Krav til maksimal udvaskning af nitrat<br />
2006 V, (A, S, K)<br />
Arealanvendelse Pesticidbelastning – nuværende<br />
Gårdspladser, haver, byarealer<br />
mv. Forureningspotentiale,<br />
afværgemuligheder og<br />
lovhjemmel usikker.<br />
Arealanvendelse Pesticidbelastning - fremtidig<br />
Gårdspladser, haver, byarealer<br />
m.v.<br />
Arealanvendelse Pesticidbelastning – fremtidig<br />
Jordbrug. ej hjemmel for påbudt<br />
regulering af regelret anvendelse<br />
Afventer afklaring.<br />
Kampagner for mindre forbrug/ophør.<br />
2006<br />
Evt. regulering anbefales i nærheds og<br />
sårbarhedszoner 2006 V<br />
Arealanvendelse Byvækst Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i<br />
planlægningen<br />
(A), K<br />
Arealanvendelse/punktkilder Nedsivning samlet bebyggelse Nedsivning ved Laen standses senest 2008<br />
Øvrig nedsivning overvejes<br />
2008<br />
2006<br />
K<br />
Punktkilder Nedsivning enkeltejendomme Kontrol af anlæg i 300 m zone. K<br />
Punktkilder Jordforurenigslov Grundvandstrusler Undersøge, afværge og/eller overvåge afhængig af<br />
risikovurdering.<br />
A, R<br />
Øvrige punktkilder Utætte kloakker Kloakrenovering prioriteres under hensyntagen til<br />
sårbarhed mv.<br />
K, (A)<br />
Øvrige punktkilder Virksomheder/landbrug Skærpet tilsyn A, K<br />
Øvrige punktkilder Eksisterende boringer på<br />
kildepladser<br />
Undersøges for hensigtsmæssig indretning.<br />
V<br />
Øvrige punktkilder Overfl ødige boringer og brønde Påbud om sløjfning ved tilslutning til vandforsyning 2000 K<br />
Øvrige punktkilder Ubenyttede brønde og boringer Opsporing med henblik på sløjfning K, V<br />
Øvrige punktkilder Vaskepladser, nedgravede<br />
pesticidrester<br />
Opspores ved tilsyn, behandles efter LFJ<br />
2005 K<br />
Liniekilder Veje, jernbaner - Spild, uheld Ingen<br />
Alle Opfølgning på indsatsplan Opfølgning<br />
2006<br />
S, (A), K, V<br />
K, V<br />
7
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
3. Vandforsyningsforhold<br />
I indsatsområdet fi ndes der i dag ti<br />
almene vandværker (vandværker med<br />
mindst ti tilsluttede husstande).<br />
Desuden er der fem ikke almene vandværker<br />
(vandværker med under ti tilsluttede<br />
husstande)og et antal enkeltindvindere.<br />
Fire private, almene vandværker<br />
ligger udenfor indsatsområdet,<br />
men en stor del af deres vand dannes<br />
i indsatsområdet. Endelig er der 26<br />
8<br />
markvandingsanlæg, tre gartneriindvindinger<br />
samt tre grusvaskningsanlæg<br />
i området. De almene vandværkers<br />
placering i indsatsområdet fremgår af<br />
fi gur 3.1.<br />
Generelt er der den største koncentration<br />
af vandværker i den nordlige<br />
halvdel af indsatsområdet, mens der<br />
er fl est markvandere i den sydlige<br />
del. Der indvindes dog den største<br />
Figur 3.1 Almene vandværker i Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
mængde vand mod sydøst, hvor den<br />
store indvinding til Havdal Vandværk<br />
ligger.<br />
De private almene vandværker i området<br />
leverer vand til langt hovedparten<br />
af forbrugerne i deres respektive forsyningsområder.<br />
De fremtidige forsyningsområder<br />
dækker hovedparten af<br />
det samlede indsatsområde på nær et<br />
større område omkring Albæk sydøst<br />
for Bønnerup, som er meget tyndt<br />
befolket.<br />
I tabel 3.1 er vist vandværkernes tilladelse,<br />
aktuelle indvinding (2004)og<br />
den aktuelle vandkvalitet i boringerne<br />
mht. nitrat, BAM og andre pesticider/pesticidrester.<br />
BAM er et nedbrydningsprodukt<br />
fra bla. Prefi x, som<br />
tidligere blev brugt i haver, indkørsler,<br />
gårdsplader m.v. BAM er nævnt for<br />
sig selv, fordi det er langt det hyppigst<br />
fundne stof, som stammer fra et pesticid.<br />
Pesticider/pesticidrester dækker<br />
alle andre ukrudts-, insekt- og svampemidler<br />
samt deres nedbrydningsprodukter.<br />
I Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s Vandforsyningsplan<br />
er det forventet, at de enkelte<br />
vandværkers fremtidige forbrug<br />
i 2010 ville være stigende og for fl ere<br />
vandværkers vedkommende nødvendiggøre<br />
såvel udbygning af vandværkets<br />
behandlings- og udpumpningsanlæg<br />
som en større tilladelse. På<br />
baggrund af det faldende vandforbrug<br />
over de seneste knap 10 år har vandværkerne<br />
dog alle uden vanskeligheder<br />
været i stand til at levere mængderne<br />
frem til i dag. Der er derfor ikke behov<br />
for udbygning af behandlingsanlæggene<br />
før dette niveau overskrides betydeligt,<br />
hvilket ikke forventes at ske i<br />
den nuværende planperiode, som løber<br />
frem til 2007.
Vandværk Tilladelse<br />
m 3/årt<br />
Historisk vandindvinding<br />
Oppupet<br />
m 3/årt<br />
Inden for Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er kun ét vandværk blevet<br />
lukket gennem tiden. Det drejer sig<br />
om Skindbjerg Vandværk, som blev<br />
nedlagt i 2003 på grund af for højt<br />
nitritindhold. Vandværkets forbrugere<br />
er nu tilsluttet Havdal Vandværk. Flere<br />
vandværker omkring indsatsområdet<br />
er blevet lukket pga. problemer med<br />
vandkvaliteten.<br />
Fremtidige strukturændringer<br />
Som det ses af ovenstående tabel er der<br />
på et eller andet tidspunkt konstateret<br />
pesticider på fi re vandværker. Nogle<br />
steder er stofferne ikke genfundet ved<br />
senere analyser. Der er således to vandværker,<br />
som ved den seneste analyse<br />
har BAM i vandet, dog ingen steder<br />
over grænseværdien. På et vandværk<br />
Nitrat mg/l<br />
Grænseværdi<br />
50 mg/l<br />
Havdal 978.000 724.000 14<br />
(18)<br />
er der konstateret nitrat over grænseværdien.<br />
Ud fra viden vandkvaliteten og om boringernes<br />
tilstand kan det ikke udelukkes,<br />
at det for nogle vandværker snart<br />
bliver nødvendigt at fi nde nye kildepladser<br />
eller at tilslutte forbrugerne til<br />
anden vandforsyning.<br />
Constantia Vandværk har afgivet sit<br />
fremtidige forsyningsområde til Ørum<br />
Vandværk og vil på længere sigt måske<br />
blive nedlagt.<br />
Grenå og Anholt Vandforsyning har<br />
for nuværende ingen planer om udbygning<br />
af Havdal Kildeplads. Tvært<br />
imod er oppumpningen siden 2000<br />
reduceret ca. 32 % og tilladelsen er i<br />
2004 blevet nedsat til 978.000 m3/år.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
BAM µg/l<br />
Grænseværdi<br />
0,1µg/l<br />
Glesborg 75.000 69.000 < 1 i.p.<br />
X X fl ere pesticider i 2<br />
af de 8 boringer. BAM<br />
i yderligere 2<br />
Andet Bemærkninger<br />
Bentazon fundet fl ere<br />
gange<br />
Hemmed 6.000 4.000 9 0,177 X (diclobenil) Pesticider ikke genfundet<br />
i rentvand fra<br />
2003<br />
Bønnerup 35.000 24.000 25 i.p.<br />
Albertinelund 9.000 7.000 < 1 i.p. Sulfat stigende<br />
Rimsø-Emmelev 19.000 12.000 < 1 i.p. X<br />
Kastbjerg I 7.000 5.000 54 i.p.<br />
Hydroxyatrazin i<br />
1998, men ikke i<br />
2003.<br />
BAM stigende<br />
BAM over grænseværdi<br />
i 1998 ikke<br />
genfundet i 1999<br />
Kastbjerg II - 0 6,2 X X (cyanazin)<br />
BAM stigende<br />
Cyanazin ikke genfundet<br />
i 1999<br />
Selkær Mølle 12.500 8.000 9 i.p. Nitrat stigende<br />
Constantia 3.000 2.000 < 1 i.p.<br />
X = påvist men under grænseværdi<br />
i.p. = ikke påvist<br />
Tabel 3.1 Vandværkernes tilladelse, aktuelle indvinding (2004) og den aktuelle vandkvalitet i boringerne mht. nitrat og pesticider.<br />
Vurdering<br />
Grundvandsressourcen er begrænset<br />
opadtil af nitrat og nedadtil af salt- og<br />
fl ouridholdigt vand. (Se også kapitel<br />
4) Ud fra en ressourcemæssig betragtning<br />
er det derfor meget vigtigt at<br />
fastholde en så stor grad af decentral<br />
oppumpning som muligt. Dette gælder<br />
uanset, hvad der måtte komme<br />
af mulige, fremtidige ændringer i<br />
vandværkernes indvindingsforhold,<br />
som f.eks. sammenlægninger af vandværker,<br />
nye kildepladser eller ændrede<br />
indvindingsstrategier.<br />
Havdal kildeplads er en af Grenå og<br />
Anholt Vandforsynings vigtigste, og<br />
også i fremtiden vil der ”eksporteres”<br />
meget vand fra Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde.<br />
9
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Indsats<br />
10<br />
Aktør Indsats<br />
Grenå <strong>Kommune</strong>, Forsyningsafd. Undersøgelse af boringernes tekniske<br />
tilstand. Evt. fl ytte indvindingen mod vest.<br />
Evt. aftale med landbrug om mindre brug af<br />
bentazon.<br />
Glesborg Vandværk<br />
Hemmed Vandværk Undersøgelser mhp. at fi nde en ny<br />
kildeplads, da boringen er i dårlig stand.<br />
Eventuelt tilslutning til andet vandværk<br />
Bønnerup Vandværk Evt. afpropning af det øverste fi lter i boring<br />
DGU 61.35<br />
Albertinelund Camping Vandværk<br />
Rimsø-Emmelev Vandværk Skærpet opmærksomhed på pesticider.<br />
Boringskontrol bør evt. fremskyndes.<br />
Undersøgelse af boringens tekniske tilstand.<br />
Nødforbindelse til andet vandværk.<br />
Kastbjerg Vandværk I og II Evt. undersøgelser mhp. at fi nde ny<br />
kildeplads.<br />
Selkær Mølle Vandværk Regelmæssige analyser for pesticider<br />
Undersøgelse af boringens tekniske tilstand<br />
Constantia Vandværk Undersøgelse af boringernes tekniske<br />
tilstand<br />
Nørre Djurs <strong>Kommune</strong> Revision af vandforsyningsplan påbegyndes<br />
i 2007. Relevante punkter fra indsatsplan<br />
indarbejdes i vandforsyningsplan<br />
Tabel 3.2 Aftalte og anbefalede indsatser omkring de enkelte vandværker.
4. Grundvandressourcen<br />
Fra naturens hånd er der store mængder<br />
godt grundvand til stede på <strong>Norddjurs</strong>land.<br />
De fl este steder kan vandet<br />
benyttes til drikkevand efter en simpel<br />
vandbehandling. Ved for kraftig oppumpning<br />
kan der imidlertid trækkes<br />
saltholdigt vand op fra større dybde.<br />
Et andet muligt problem er forekomst<br />
af fl uorid i grundvandet. Nogle steder<br />
har det været nødvendigt at lukke<br />
vandværker, især på grund af et for<br />
stort nitratindhold. Der er således om-<br />
Ørum<br />
Bønnerup<br />
Figur 4.1 Kalkoverfl adens beliggenhed.<br />
Glesborg<br />
råder, hvor dårlig vandkvalitet kan begrænse<br />
mulighederne for almen vandforsyning.<br />
Det er derfor vigtigt at få<br />
et detaljeret kendskab til de områder,<br />
hvor grundvandet til de enkelte vandværker<br />
dannes og derfor i særlig grad<br />
skal være beskyttet mod forurening.<br />
Geologien i området er ret enkel.<br />
Øverst er der istidsafl ejringer, som<br />
hovedsagelig består af smeltevandssand<br />
og grus, og herunder er der kalk.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvandsmagasinet i området<br />
udgøres af kalken og stedvis af det<br />
overliggende sand. Dæklag i form af<br />
moræneler er næsten helt fraværende,<br />
og dybereliggende lerafl ejringer har<br />
kun en begrænset horisontal udbredelse.<br />
Manglen på dækkende lerlag<br />
betyder at grundvandet de fl este steder<br />
er dårligt beskyttet over for nedsivende<br />
forurening fra overfl aden.<br />
Seismiske linier<br />
Spredt bebyggelse<br />
Boringer<br />
Kote:<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
-10<br />
-15<br />
-20<br />
-25<br />
-30<br />
-35<br />
-40<br />
-45<br />
-50<br />
-55<br />
-60<br />
-65<br />
-70<br />
-75<br />
-80<br />
-85<br />
-90<br />
-95<br />
-100 m<br />
11
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Gennemførte undersøgelser mm.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er der gennemført en række undersøgelser<br />
og beregninger for at kunne<br />
vurdere grundvandsmagasinernes<br />
naturlige beskyttelse samt udpege<br />
de grundvandsdannende oplande til<br />
vandværkerne.<br />
12<br />
Skala<br />
6268000<br />
6267000<br />
6266000<br />
6265000<br />
6264000<br />
6263000<br />
6262000<br />
6261000<br />
6260000<br />
6259000<br />
6258000<br />
6257000<br />
6256000<br />
6255000<br />
6254000<br />
Der er anvendt forskellige geofysiske<br />
metoder for at skaffe oplysninger om<br />
kalkmagasinet og om eventuelle beskyttende<br />
lerlag over magasinet. Der<br />
er desuden udført en række boringer<br />
for at undersøge jordlagenes evne til at<br />
omdanne nitrat.<br />
6253000<br />
604000 605000 606000 607000 608000 609000 610000 611000 612000 613000 614000<br />
Figur 4.2 Lerlagenes tykkelse og udbredelse.<br />
Resultaterne er, sammen med en lang<br />
række oplysninger om vandets kredsløb,<br />
benyttet som grundlag for opstilling<br />
af en hydrologisk edb-model. Den<br />
opstillede model er anvendt til beregning<br />
af bl.a. grundvandets strømningsveje,<br />
grundvandsdannende oplande for<br />
de nuværende vandværkers kildeplad-<br />
Lertykkelser<br />
15<br />
5<br />
1<br />
0
ser og størrelsen af grundvandsdannelsen<br />
i området.<br />
Resultatet af undersøgelserne<br />
De udførte undersøgelser og beregninger<br />
har bekræftet en række formodninger<br />
samt givet en ny og værdifuld<br />
viden om området. I det følgende<br />
nævnes de vigtigste resultater.<br />
Kalken ligger højest i indsatsområdets<br />
sydøstlige del (kote 0 til +20), og dette<br />
højdeområde strækker sig i nordøstlig<br />
retning mod Sangstrup Klint. Der er<br />
desuden højtliggende kalk omkring<br />
Ørum (kote 0 til +10). Der fi ndes<br />
dybtliggende kalk under Kolindsund<br />
og i et syd-nordgående strøg i den<br />
vestlige del af indsatsområdet. Strøget<br />
fortsætter ind under Glesborg og breder<br />
sig herfra ud, nærmest i form af en<br />
trekant mellem Hemmed, Fjellerup<br />
Strand og Gjerrild, hvor de dybeste<br />
steder ligger under kote -35.<br />
At kalken ligger dybt her kan ikke ses<br />
i det nuværende landskab, og lavningerne<br />
i kalkoverfl aden kan derfor opfattes<br />
som begravede dale, der er fyldt<br />
op med istidsafl ejringer. Kalkoverfl adens<br />
beliggenhed er vist på fi gur 4.1.<br />
Den øverste moræne i området er<br />
sandet og har en meget ringe evne til<br />
at reducere nitrat og det samme gælder<br />
de underliggende sandlag. Dybereliggende<br />
lerlag fi ndes kun spredt, og hvor<br />
de fi ndes, har de lille udbredelse. Lerlagenes<br />
tykkelse og udbredelse er vist i<br />
fi gur 4.2.<br />
Vandkvalitet, nitrat og pesticidforhold<br />
I hele området er der nitrat til stede i<br />
det øvre grundvand. Figur 4.3 viser et<br />
temakort over nitrat i grundvandet. I<br />
boringer med fl ere fi ltre er vist nitratindholdet<br />
i det øverste fi lter. En stor<br />
del af det øvre grundvand indeholder<br />
nitrat i koncentrationer over grænseværdien<br />
på 50 mg/l. Der er gjort<br />
spredte fund af pesticider i området.<br />
I fem boringer overstiger pesticidindholdet<br />
grænseværdien for drikkevand<br />
på 0,1 µg/l. Det største problem for<br />
grundvandskvaliteten er således nitrat.<br />
I de dybereliggende dele af kalken optræder<br />
der nogle steder høje indhold af<br />
salt og fl ourid, som gør vandet uegnet<br />
til drikkevand og til markvandingsbrug.<br />
Saltvandet stammer fra kalkens<br />
afl ejringtidspunkt (kalken er en marin<br />
Nitrat<br />
> 50 mg/l<br />
25 - 50 mg/l<br />
5 - 25 mg/l<br />
< 5 mg/l<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
afl ejring) eller fra Stenalderhavets tid.<br />
Høje fl uoridkoncentrationer træffes i<br />
kalkmagasiner, på steder hvor vandet<br />
er meget gammelt.<br />
Mange steder i området har man<br />
derfor både en øvre begrænsning (på<br />
grund af nitrat) og en nedre begrænsning<br />
(salt og fl uorid) for den anvendelige<br />
grundvandsressource.<br />
Figur 4.3 Nitrat i grundvandet i Djurs Nord-området. Grænseværdien er 50 mg/l. Der<br />
er vist den seneste analyse fra hver boring.<br />
13
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvandets naturlige beskyttelse<br />
og sårbarhed<br />
Århus Amt har foretaget en omfattende<br />
vurdering af grundvandets naturlige beskyttelse<br />
og sårbarhed i Kastbjerg-Bønnerup<br />
indsatsområde. Grundvandet i<br />
hele indsatsområdet er sårbart over for<br />
nitrat, der som nævnt er til stede overalt<br />
i det øverste grundvand. Der sker<br />
ingen nitratreduktion i den umættede<br />
zone, der hovedsagelig består af sand.<br />
Nitratindholdet i det øvre grundvand<br />
afspejler derfor den nitratudvaskning,<br />
der fi nder sted i området.<br />
På den baggrund er det vurderet, at<br />
grundvandet er »særligt sårbart overfor<br />
forureningskilder« i hele området.<br />
Ved vurderingen er der taget hensyn til<br />
tykkelsen af de lerlag, der fi ndes tættest<br />
på jordoverfl aden (0 til 30 meter<br />
under terræn), grundvandets naturlige<br />
trykforhold, jordlagenes evne til at<br />
rense vandet for uønskede stoffer og de<br />
nuværende og formodede fremtidige<br />
indvindingsforhold.<br />
Sårbarhedsvurderingen af magasinerne<br />
tager udgangspunkt i sårbarheden overfor<br />
nitrat, således som det fremgår af<br />
zoneringsvejledningen (Miljøstyrelsen,<br />
Tabel 4.1 Vandværkssårbarhed.<br />
14<br />
2000). Da hele området anses for at<br />
være sårbart, er der ikke sket nogen opdeling<br />
i forskellige sårbarhedsgrader.<br />
”Vandværkssårbarhed”<br />
Under udarbejdelsen af indsatsplanerne<br />
fastlægges de enkelte vandværkers<br />
aktuelle sårbarhed, den såkaldte<br />
Vandværkssårbarhed. Nogle vandværker<br />
indvinder nitratfrit vand fra<br />
magasiner, hvor de øverste mange<br />
meter af grundvandsmagasinet har<br />
stor sårbarhed over for nitrat. Hvis<br />
det vurderes, at der er en meget lille<br />
sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem<br />
til de nuværende indvindingsboringer<br />
med den nuværende indvinding, vil<br />
vandværkets sårbarhed over for nitrat<br />
blive klassifi ceret som lille. Der er<br />
da tale om at vandværket har en lille<br />
vandværkssårbarhed, mens magasinet<br />
har en stor magasinsårbarhed.<br />
Det vil kun være ved vandværker med<br />
en stor vandværkssårbarhed overfor<br />
nitrat, at det vil være nødvendigt med<br />
umiddelbare tiltag overfor nitratudvaskningen.<br />
Dette betyder imidlertid<br />
samtidig, at hvis der sker ændringer i<br />
boringsplaceringen, boringsudbygningen,<br />
forsyningsforpligtelserne, indvin-<br />
Vandværkssårbarhed<br />
Vandværk Sårbarhed, Nitrat Pesticider<br />
Havdal Stor Pesticider fundet<br />
Kastbjerg Stor Pesticider fundet<br />
Constantia Lille<br />
Glesborg Stor/lille i forsk. boringer<br />
Selkær Mølle stor<br />
Bønnerup Stor/lille i forsk. boringer<br />
Rimsø-Emmelev Lille Pesticider fundet<br />
Albertinelund Camp. Lille – nogen<br />
Hemmed Stor Pesticider fundet<br />
Stokkebro Lille<br />
Gjerrild Lille Pesticider fundet<br />
Gjerrild Nordstrand Lille<br />
Bønnerup Strand lille Pesticider fundet<br />
Ørum, Brændtvadvej stor<br />
dingsmængden eller andre forhold, der<br />
påvirker vandværkssårbarheden, skal<br />
vandværkets situation tages op til ny<br />
vurdering. Her skal det vurderes, om<br />
omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser<br />
eller anden indsats<br />
fra vandværkets side. I tabel 4.1<br />
er vandværkssårbarheden for samtlige<br />
almene vandværker sammenstillet.<br />
Beregning af de grundvandsdannende<br />
oplande<br />
Undersøgelsesresultaterne er sammen<br />
med en række øvrige oplysninger om<br />
det hydrologiske kredsløb blevet benyttet<br />
som grundlag for opstilling af<br />
en hydrologisk edb-model. Den opstillede<br />
model er anvendt til beregning af<br />
bl.a.:<br />
grundvandets strømningsveje<br />
grundvandsdannende oplande for<br />
de nuværende vandværkers kildepladser<br />
størrelsen af grundvandsdannelsen i<br />
området<br />
Ved hjælp af modellen er der beregnet<br />
på et antal forskellige scenarier.
Dels et basisscenarium (scenarium B)<br />
svarende til indvinding af den tilladte<br />
vandmængde ved aktuelt klima dels<br />
fl ere scenarier med variationer i indvindingsmængde<br />
og reduceret nettonedbør.<br />
Permeabiliteten (jordens evne<br />
til at lede vand) er i disse tilfælde den<br />
mest sandsynlige ud fra de geologiske<br />
undersøgelser. For at have en rimelig<br />
sikkerhedsmargin er det desuden valgt<br />
udføre beregninger med halvt så stor<br />
henholdsvis dobbelt så stor permeabilitet<br />
i forhold til det, som de geologiske<br />
forhold sandsynliggør.<br />
De første fi re scenarier beskriver således<br />
hvad der sker når man ”skruer<br />
op og ned” på indvinding og nedbør<br />
og de sidste to hvad der sker, når man<br />
skruer på den vigtigste geologiske<br />
egenskab, som i denne forbindelse er<br />
permeabiliteten<br />
Resultater af beregningerne<br />
Med enkelte undtagelser er der tale<br />
om meget lange og smalle grundvandsdannende<br />
oplande, som stækker<br />
sig fra boringerne til det regionale<br />
grundvandsskel. Grundvandsskellet løber<br />
ca. vest-øst fra Laen nord om Selkær<br />
Mølle til Emmelev. Se fi gur 4.4.<br />
På fi gur 4.5 og 4.6 er basisscenariets<br />
oplande vist med rødt. Med blåt er vist<br />
summen af de øvrige scenarier, hvor<br />
disse falder udenfor basisscenariet. Det<br />
fremgår, at summen af de øvrige scenarier<br />
udgør langt større arealer end<br />
basisscenariet. Ændrede betingelser<br />
har således væsentlig betydning for oplandenes<br />
udstrækning og dermed for<br />
udstrækningen af de arealer, det kan<br />
være relevant at beskytte for at sikre<br />
drikkevandskvaliteten<br />
Grundvandsskellet ligger nogenlunde<br />
fast ved alle scenarier. Beliggenheden<br />
af grundvandsskellet er vist på fi gur<br />
4.4. Ved fuld udnyttelse af tilladelserne<br />
i området sænkes grundvandspotentialet<br />
en smule, f. eks. 0,5 til 1 meter ved<br />
Havdal.<br />
Ved reduceret nettonedbør kan sænkningerne<br />
blive op til ca. 5 meter i de<br />
centrale dele af området. Beregninger<br />
af vandbalancerne for området viser<br />
imidlertid at grundvandsdannelsen i<br />
alle tilfælde overstiger oppumpningen.<br />
Der er med andre ord vand nok til at<br />
opfylde de nuværende tilladelser også<br />
ved reduceret nettonedbør.<br />
Øget indvinding i forhold til den aktuelle<br />
har den effekt, at vandføringen<br />
i vandløbene reduceres lidt, mest i<br />
Skærvad Å (12 %). I de øvrige vandløb<br />
er reduktionen meget beskeden.<br />
Ved reduceret nettonedbør ses reduceret<br />
vandføring i samtlige vandløb,<br />
mest i Brøndstrup Å og Skærvad Å. Se<br />
tabel 4.3<br />
Tabel 4.2 Beregningsscenarier.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Scenarium A, aktuel indvinding og aktuel nedbør. Permeabiliteten er sat til det<br />
mest sandsynlige ud fra eksisterende geologisk viden.<br />
Scenarium B, tilladt indvinding, nedbør og permeabilitet som A.<br />
Scenarium C, aktuel indvinding og 70 % af aktuel nedbør, permeabilitet som A og<br />
B.<br />
Scenarium D, tilladt indvinding og 70 % af aktuel nedbør, permeabilitet som A, B,<br />
og C.<br />
Scenarium E, aktuel indvinding og nedbør, permeabilitet halvdelen af det sandsynlige.<br />
Scenarium F, aktuel indvinding og nedbør, permeabilitet dobbelt så høj som det<br />
sandsynlige.<br />
Scenarier med reduceret nettonedbør resulterer i reduceret grundvandsdannelse<br />
og er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger om klimakorrektion<br />
ved vandressourceopgørelser. Grunden til denne anbefalede reduktion er<br />
at nedbøren har været stigende gennem det sidste århundrede, men at den hurtigt<br />
kan falde igen, hvilket nogle meget tørre år i 1990´erne viser.<br />
15
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Figur 4.4 Potentialekort over det nordlige Djursland.<br />
Tabel 4.3 Beregnede afstrømninger fra oplande til vandføringsmålestationer ved Brøndstrup å, Treå, Skærvad å og Ørum å. Tal i parentes<br />
angiver vandføringsreduktionen i procent.<br />
16<br />
Scenarium A B C D<br />
Klima Aktuel Aktuel 70 % 70 %<br />
Indvinding Aktuel Tilladt Aktuel Tilladt<br />
Vandløb Lokalitet Afstrømning, l/s<br />
Brøndstrup Å Vejbro Gjerrild Nordstrand 30 28 (7) 10 (67) 8 (73)<br />
Treå Udløb i Bønnerup Strand 163 161 (1) 113 (30) 110 (33)<br />
Skærvad Å Kirial - A16 191 168 (12) 98 (49) 78 (59)<br />
Ørum Å Gammelmøllåens tilløb 410 400 (2) 257 (37) 246 (40)
0 2 4 Km<br />
Vandværksboringer<br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Tilladt<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Scenarier<br />
Modelrand<br />
RP 2001 3.06.Indsatsområder<br />
Figur 4.5 Grundvandsdannende oplande (sydlige del) beregnet med den hydrologiske<br />
model. Tilladt svarer til scenarium B. Scenarier svarer til summen af oplandene fra scenarierne<br />
A til F.<br />
0 2 4 Km<br />
Vandværksboringer<br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Tilladt<br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Scenarier<br />
Modelrand<br />
RP 2001 3.06.Indsatsområder<br />
Figur 4.6 Grundvandsdannende oplande (nordlige del) beregnet med den hydrologiske<br />
model. Tilladt svarer til scenarium B. Scenarier svarer til summen af oplandene fra scenarierne<br />
A til F.<br />
17
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Vurdering<br />
Strukturudviklingen i området forventes<br />
ikke at blive sådan, at grundvandsressourcen<br />
overudnyttes. Grundvandsressourcen<br />
i området vurderes derfor<br />
at kunne tilgodese områdets behov for<br />
vand i overskuelig fremtid. Imidlertid<br />
trækker kildepladsen ved Havdal en<br />
del af sit vand fra en nordøstlig retning<br />
udenfor OSD. Det vurderes derfor at<br />
OSD/indsatsområdet bør udvides ved<br />
en kommende regionplanændring, så<br />
hele oplandet kan blive omfattet af en<br />
indsatsplan. Se fi gur 4.5<br />
Den decentrale vandforsyningsstruktur<br />
skal så vidt mulig opretholdes.<br />
Eventuelle fremtidige vandkvalitetsforringelser<br />
kan imødegås ved at etablere<br />
nye boringer til særligt forureningstruede<br />
vandværker. Omfanget af vandkvalitetsproblemer<br />
forventes ikke at<br />
medføre behov for avanceret rensning<br />
eller umuliggøre normal vandforsyning<br />
i området.<br />
Detailkortlægningen har vist, at det<br />
primære grundvandsmagasin i hele<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er nitratfølsomt. Det vurderes, at hele<br />
området bør udpeges som indsatsområde<br />
med hensyn til nitrat i Regionplanen.<br />
Grunden til dette er hovedsagelig<br />
at gøre opmærksom på, at der iværksættes<br />
indsatser overfor nitratudvaskningen<br />
i området. Desuden kan der<br />
tages højde for eventuelle kommende<br />
regler i Miljøbeskyttelsesloven om<br />
begrænsning af tilførsel af husdyrgødning<br />
og affaldsprodukter til jordbrugsformål<br />
i sådanne områder.<br />
Overvågning af grundvandsressourcen<br />
Kortlægningen har vist, at der er<br />
behov for overvågning af især grundvandskemi<br />
både i forhold til den<br />
nuværende indvinding og i forhold til<br />
mulige kommende strukturændringer.<br />
Ved uændrede indvindingsforhold<br />
består overvågningen som minimum<br />
18<br />
af vandværkernes egenkontrol samt<br />
amtets GRUMO-overvågning.<br />
Det er imidlertid ønskeligt at få opbygget<br />
et overvågningsprogram bestående<br />
af amtslig/ny myndighed overvågning<br />
suppleret med lokal overvågning<br />
af grundvandsdannende oplande.<br />
Overvågningen af de grundvandsdannende<br />
oplande skal i givet fald foretages<br />
af vandværkerne med Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong> som tilsynsmyndighed.<br />
Vandforsyningsloven giver mulighed<br />
for at der fastsættes vilkår om en sådan<br />
overvågning i forbindelse med<br />
eventuelle nye indvindingstilladelser.<br />
Det ønskelige overvågningsprogram er<br />
nærmere beskrevet i Vandressourceredegørelsen<br />
(ref.)<br />
Et sådant overvågningsprogram kan<br />
desuden danne udgangspunkt for<br />
fastsættelse af yderligere overvågning,<br />
hvis der senere kommer regler om det<br />
i vandforsyningsloven/miljømålsloven.<br />
Indsatser<br />
Amtet/ny myndighed vil ved<br />
de kommende ændringer i<br />
regionplanens bestemmelser<br />
udvide OSD/indsatsområdet, så<br />
det som minimum omfatter de<br />
grundvandsdannende oplande<br />
for indvindingsanlæg i indsatsområdet.<br />
De grundvandsdannende<br />
oplande beregnes her ud<br />
fra fuld udnyttelse af de eksisterende<br />
tilladelser og reduceret<br />
grundvandsdannelse<br />
Amtet/ny myndighed vil ved<br />
kommende ændringer i regionplanens<br />
bestemmelser udpege<br />
hele indsatsområdet som<br />
”indsatsområder med hensyn til<br />
nitrat”<br />
Følgende retningslinier skal<br />
iagttages i indsatsområdet ved<br />
meddelelser af tilladelser efter<br />
vandforsyningsloven:<br />
Decentral vandforsyningsstruktur<br />
søges opretholdt.<br />
Der fastsættes vilkår om<br />
grundvandsovervågning i<br />
overensstemmelse med de<br />
behov, som er beskrevet i<br />
Vandressourceredegørelsen<br />
Det anbefales, at den kommunale<br />
planlægning afspejler<br />
de udlagte beskyttelseszoner,<br />
bl.a. bør zonerne fremgå af<br />
kommune- og lokalplaner med<br />
angivelse af, at grundvandsbeskyttelseshensyn<br />
bør iagttages<br />
med skærpet opmærksomhed.<br />
Det anbefales at etablere et<br />
grundvandsovervågningsprogram<br />
i forhold til den nuværende<br />
indvindingssituation.
5. Arealanvendelse<br />
I dette kapitel resumeres arealanvendelsen<br />
i området. Ud fra arealanvendelsen,<br />
vandforsyningsstrukturen og<br />
de fundne følsomme områder angives<br />
indsatsen for at sikre drikkevandsressourcen<br />
overfor fl adeforurening.<br />
I den amtslige og kommunale planlægning<br />
er der foretaget en række<br />
udpegninger og bestemmelser med<br />
direkte betydning for grundvandsbeskyttelsen.<br />
Hvis der er tale om f.eks.<br />
indgåelse af Miljøvenlige Jordbrugsordninger<br />
(MVJ) i Særligt Følsomme<br />
Landbrugsområder (SFL) kan de<br />
styrke grundvandsbeskyttelsen. En<br />
række landmænd gennemførte fra<br />
1998 til 2001 sammen med Djursland<br />
Landboforening og Dansk Landbrug,<br />
Landscentret et demonstrationsprojekt<br />
med det formål at anvende MVJ ordningerne<br />
til at beskytte grundvandet.<br />
Projektet gennemførtes i området ved<br />
Kastbjerg og en del af arealerne blev<br />
efter projektets ophør stadig dyrket<br />
grundvandsvenligt.<br />
Dog skal det bemærkes, at de økonomiske<br />
midler for tiden (2006) er begrænsede,<br />
så mulighederne for at opnå<br />
MVJ-tilskud ikke er store. Denne<br />
situation vil dog kunne ændre sig.<br />
Figur 5.1 . Arealanvendelse i Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup<br />
Hvis der derimod er tale om f. eks.<br />
udpegning af byvækstområder kan de<br />
udgøre en potentiel risiko for grundvandet.<br />
De udpegninger, der indirekte kan<br />
have betydning for grundvandsbeskyttelsen<br />
som f.eks. naturområder med<br />
ekstensivering af landbrugsdriften,<br />
vurderes ikke at kunne få nogen nævneværdig<br />
betydning i indsatsområdet.<br />
Dette skyldes lokaliseringen i forhold<br />
til sårbare områder. Disse udpegninger<br />
behandles derfor ikke yderligere. I forbindelse<br />
med vurderingen af de konkrete<br />
forureningstrusler vil relevante<br />
planmæssige forhold blive inddraget.<br />
Indsatsområdet ”Kastbjerg-<strong>Bønnerup”</strong><br />
er et udpræget landbrugsområde beliggende<br />
i et landskab med en stor andel<br />
af skov. I området ligger der en række<br />
byer og landsbyer, hvoraf Glesborg,<br />
Bønnerup, Kastbjerg, Rimsø, Skindbjerg<br />
og Emmelev er de største. Den<br />
sydlige del af området er overvejende<br />
landbrugsjord, mens den nordlige del<br />
hovedsagelig består af skov og plantager.<br />
Indsatsområdet dækker 7006 ha.<br />
Heraf udgør landbrugsarealet 60 %,<br />
skov 33 % og naturarealer 3 % af area-<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
let. Anden anvendelse, så som bymæssig<br />
bebyggelse inkl. veje og lignende,<br />
udgør således kun 4 % af det samlede<br />
areal. Fordelingen af områdets areal er<br />
vist på fi gur 5.1.<br />
Arealanvendelsen i indsatsområdet<br />
udgøres således hovedsagelig af landbrug<br />
samt en del skov. Kortlægningen<br />
af landbrugsdriften og vurderingen af<br />
den mulige forurening herfra er derfor<br />
et væsentligt element i sikringen af<br />
drikkevandsressourcen.<br />
5.1. Kortlægning af jordbruget<br />
Indledning<br />
Der er redegjort for den jordbrugsmæssige<br />
arealanvendelse gennem en<br />
kortlægning af strukturen i land- og<br />
skovbruget. Landbrugsdriften er beskrevet<br />
ud fra viden om afgrødevalg på<br />
markniveau og husdyrproduktionens<br />
størrelse på bedriftsniveau. Områdets<br />
skovarealer er kort beskrevet med hensyn<br />
til andel af juletræer/pyntegrønt.<br />
Anvendelse af pesticider i jordbruget<br />
er ikke kortlagt, idet regelret anvendelse<br />
i marken ikke generelt anses<br />
for at give anledning til forurening.<br />
Håndteringen af pesticiderne og deraf<br />
følgende risiko for punktkildeforurening<br />
er behandlet i afsnit 6.2.<br />
Omfanget af nitratudvaskningen fra<br />
samtlige landbrugsarealer er vurderet<br />
på grundlag af arealernes kvælstofoverskud.<br />
Kortlægningen af landbrugsdriften er<br />
gennemført på grundlag af registeroplysninger<br />
for perioden 1998-2003.<br />
De omfatter landmandens oplysninger<br />
om hektarstøtte til det generelle landbrugsregister<br />
(GLR) og det centrale<br />
husdyrregister (CHR), samt bedrifternes<br />
gødningsregnskaber fra 2000<br />
19
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
og 2001. Kortlægningen omfatter<br />
dyrkningsintensiteten (dvs. hvor stor<br />
del af landbrugsjorden, der dyrkes),<br />
afgrødefordeling, husdyrtætheden,<br />
kvælstofoverskud samt en oversigt over<br />
ejet og dyrket areal på bedriftsniveau i<br />
og udenfor indsatsområdet.<br />
Kortlægningen af indsatsområdets<br />
skovarealer er baseret på arealanvendelseskort<br />
(AIS), data om fredskovspligtige<br />
arealer, fl yfotos (orthofoto)<br />
fra 2002 samt besigtigelse af udvalgte<br />
skovarealer i indsatsområdet.<br />
I udvalgte dele af de grundvandsdannende<br />
oplande er der efterfølgende<br />
gennemført beregninger af nitratudvaskningen.<br />
Der er gennemført<br />
beregninger på den enkelte bedrift ved<br />
hjælp af Daisy-modellen. Der er indsamlet<br />
data til beregninger fra i alt 38<br />
bedrifter for 2003 - 04. Beregningerne<br />
er foretaget på baggrund af forbedret<br />
jordartskortlægning samt dyrkningsdata<br />
indsamlet fra den enkelte bedrift.<br />
Dette omfatter gødningsanvendelse,<br />
udbytteniveau, afgrødevalg, halmnedmuldning<br />
mv. Disse er suppleret med<br />
en række beregninger af usikkerheden<br />
på resultaterne.<br />
Resultater og konklusioner<br />
Landbrugsdrift i indsatsområdet<br />
Indsatsområdet Kastbjerg-Bønnerup<br />
er som nævnt et landbrugsområde<br />
beliggende i et landskab med et stort<br />
skovareal. Andelen af skov er mere<br />
end dobbelt så stor som i Århus Amt<br />
i gennemsnit. Dyrkningsjorden på<br />
landbrugsarealerne udgøres langt<br />
overvejende af grovsand, fi nsand og<br />
lerblandet sand<br />
Dyrkningsintensiteten er vurderet relativt<br />
højt, særlig i den sydlige halvdel<br />
af indsatsområdet. 67 % af arealet<br />
blev i 2002 dyrket med kornafgrøder,<br />
mens ca. 8 % lå som egentlig brak. Af<br />
kornafgrøder var det i 2002 vårbyg og<br />
vinterhvede, som udgjorde de domi-<br />
20<br />
nerende afgrøder med henholdsvis 24<br />
% og 16 %. Afgrødevalget er således<br />
traditionelt for landbrugsbedrifter.<br />
Brakprocenten i forhold til støtteberettigede<br />
afgrøder (inklusiv non-food<br />
afgrøder) er beregnet til 13 %.<br />
Der er registreret 167 bedrifter, som<br />
dyrker landbrugsjorden i området.<br />
Kun ca. halvdelen af disse har deres<br />
driftsbygninger inden for indsatsområdet.<br />
Ca. 60 af de 167 bedrifter betragtes<br />
som fuldtidsbedrifter og dyrker<br />
godt halvdelen af landbrugsjorden.<br />
Den resterende jord dyrkes af fritids-<br />
og hobbybrug. Den gennemsnitlige<br />
bedriftsstørrelse er 64 ha i indsatsområdet<br />
(gennemsnit for Århus Amt er<br />
47 ha). Bedriftsstørrelsesfordelingen er<br />
jævn i området i modsætning til, hvad<br />
der ses mange andre steder, hvor der er<br />
sket en koncentration af meget store<br />
og meget små bedrifter, og mellemstørrelsen<br />
er forsvundet.<br />
Ca. 5 % af landbrugsarealet dyrkes<br />
økologisk, hvilket er på niveau med<br />
landsgennemsnittet. Ca. 42 % af landbrugsarealet<br />
er udpeget som SFL-område,<br />
hvilket indtil for et par år siden<br />
gav mulighed for indgåelse af MVJ-aftaler.<br />
Der dog kun indgået aftaler på 3<br />
% af landbrugsarealet.<br />
Husdyrtætheden for hele indsatsområdets<br />
landbrugsjord er beregnet til<br />
0,89 DE/ha. Dette er på niveau med<br />
gennemsnittet for Århus Amt og på<br />
landsplan. Der er en mindre overvægt<br />
af kvægbrug sammenlignet med resten<br />
af landet. Samlet set giver områdets<br />
husdyrproducenter anledning til en<br />
middelstor husdyrtæthed. Husdyrbrugene<br />
dyrker 85 % af landbrugsjorden<br />
og dermed dyrkes kun en lille del af<br />
indsatsområdets landbrugsarealer af<br />
planteavlsbedrifter (15 % i forhold til<br />
56 % i Århus Amt). Husdyrbrugene<br />
er koncentreret langs den vestlige områdeafgrænsning<br />
og i den sydøstlige<br />
del af indsatsområdet. Anvendelsen af<br />
husdyrgødning på markerne svarer til<br />
dette billede.<br />
Uanset den gennemsnitlige husdyrtæthed<br />
i indsatsområdet er der en<br />
relativt lav gennemsnitlig tilførsel af<br />
husdyrgødning på indsatsområdets<br />
landbrugsjorde. I gennemsnit tildeles<br />
62 kg N/ha i form af husdyrgødning.<br />
23 % af arealet vurderes at modtage<br />
mere en 100 kg N/ha, mens 29 % af<br />
landbrugsarealet modtager under 25<br />
kg N/ha i form af husdyrgødning.<br />
Sammenfattende kan det konkluderes,<br />
at indsatsområdet er et udpræget landbrugsområde<br />
beliggende i et landskab<br />
med et stort skov- og plantageareal i<br />
den nordlige del. Jorden er meget sandet<br />
og der er et traditionelt landbrugsafgrødevalg.<br />
De relativt få fuldtidslandbrug<br />
har en stor dyrkningsintensivitet<br />
og ligger overvejende i den sydlige del<br />
af området. Fuldtidslandbrugene dyrker<br />
en forholdsvis stor del af jorden.<br />
For forholdsvis mange af de bedrifter,<br />
der dyrker jord i området, ligger driftsbygningerne<br />
uden for området.<br />
Størrelsesfordelingen af bedrifterne er<br />
ikke så opsplittet som mange andre<br />
steder i landet. Der er således stadig<br />
mange mellemstore bedrifter samtidig<br />
med, at der selvfølgelig er mange små<br />
del- eller fritidslandbrug og nogle helt<br />
store bedrifter. Husdyrproduktionen i<br />
indsatsområdet (målt som husdyrtæthed)<br />
er på niveau med gennemsnittet<br />
både i Århus Amt og på landsbasis.<br />
Dyreholdet udgøres af både kvæg og<br />
svin, med en overvægt af kvæg.<br />
Skovarealer i indsatsområdet<br />
33 % af indsatsområdets areal er bevokset<br />
med ældre skov. Hertil kommer<br />
yderligere 3 % nyrejst skov. Indsatsområdets<br />
skovareal er således mere end<br />
dobbelt så stort som det gennemsnitlige<br />
for Århus Amt.<br />
Den eksisterende skov fi ndes i den<br />
nordlige del af indsatsområdet og<br />
udgøres alt overvejende af gran- og<br />
fyrreplantager: Emmedsbo Plantage,<br />
Hemmed Plantage Sostrup Hede, alle
med nogen juletræsdyrning/pyntegrønt.<br />
I skovparten Overskov, som<br />
hører under Sostrup, og som ligger i<br />
den nordøstlige del af indsatsområdet<br />
dyrkes både løv- og nåletræsarter, her<br />
fi ndes også en mere intensiv drift med<br />
større arealer med juletræer og pyntegrønt.<br />
I indsatsområdets sydlige del,<br />
omkring Skærvad og Mastrup er der<br />
mindre sammenhængende skovstykker<br />
på kuperet terræn, domineret af nåletræarter,<br />
men også løvtræer og nogen<br />
juletræsdyrkning/pynte-grønt.<br />
Gennem de senere år er der rejst godt<br />
200 ha ny skov, primært på tidligere<br />
landbrugsjord. Beplantningerne ligger<br />
overvejende i skovrejsningsområder<br />
i den centrale og nordøstlige del af<br />
indsatsområdet. De udgør dels spredte<br />
usammenhængende stykker, men<br />
består også af nyrejste partier nær ved<br />
eksisterende skove. Bevoksningerne<br />
udgøres overvejende af løvtræsarter.<br />
Kun få arealer er beplantet med juletræer/pyntegrønt.<br />
Nitratudvaskning<br />
Kvælstofoverskuddet er beregnet til<br />
75 kg N/ha/år i gennemsnit for det<br />
dyrkede landbrugsareal. Beregningerne<br />
omfatter 2000-2001 og baserer<br />
sig på registerdata, normudbytter og<br />
normindhold i afgrøderne. Til sammenligning<br />
er der i Landovervågningsoplandene<br />
fundet et kvælstofoverskud<br />
på 109 kg N/ha/år i sandjordsoplande<br />
i perioden 1997-2001. Kvælstofoverskuddet<br />
i Kastbjerg-Bønnerup ligger<br />
som gennemsnit således under dette<br />
niveau. Det er dog i høj grad koncentreret<br />
i den sydlige halvdel af området.<br />
Den detaljerede kortlægning af<br />
grundvandsforholdene i Indsatsområde<br />
”Kastbjerg-<strong>Bønnerup”</strong> viser, at<br />
grundvandet er følsomt overfor nitrat<br />
overalt i indsatsområdet. Der foregår<br />
ingen eller kun begrænset nitratreduktion<br />
under rodzonen, Det forudsættes<br />
derfor, at den nitrat, der udvaskes fra<br />
rodzonen i disse områder, genfi ndes i<br />
grundvandet.<br />
Alle almene vandværker er blevet gennemgået<br />
for at vurdere, om der er en<br />
mulig risiko for overskridelse af drikkevandskvalitetskravet<br />
for nitrat. Ved gennemgangen<br />
er der taget udgangspunkt<br />
i hvordan de grundvandsdannende<br />
oplande ligger i forhold til indvindings-<br />
kg N/ha/år<br />
kg N/ha/år<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Tilførsel<br />
Fraførsel<br />
boringerne og hvordan arealanvendelsen<br />
er på dem. Der er desuden taget<br />
hensyn til, hvor gammelt det oppumpede<br />
vand er og hvor stor afstanden<br />
til boringen er. Det betyder, at der er<br />
foretaget beregninger af nitratudvaskningen<br />
i de dele af de grundvandsdannende<br />
oplande, hvor grundvandet er<br />
yngst (oftest under 40 år gammelt),<br />
hvor afstanden til boringerne ikke er<br />
Husdyrgødning<br />
Handelsgødning<br />
Græsning<br />
Såsæd<br />
Ammoniakdeposition<br />
Fiksering<br />
Høst<br />
Opbygning af jordpulje<br />
Denitrifikation<br />
Fordampning<br />
Udvaskning<br />
Figur 5.2 Kvælstofbalance for nitratudvaskningsberegnede arealer i Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup.<br />
21
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
for stor og hvor andelen af landbrug er<br />
stor i forhold til skov eller by.<br />
Efter gennemgangen af vandværkerne<br />
er der indsamlet dyrkningsoplysninger<br />
fra landbrug med jord i de<br />
grundvandsdannende oplande til<br />
Havdal, Selkær Mølle, Ørum, Hemmed,<br />
Glesborg og Bønnerup Vand-<br />
22<br />
Glesborg<br />
NITRATKONC<br />
< 25<br />
26 - 50<br />
51 - 75<br />
76 - 100<br />
Ørum<br />
101 - 125<br />
> 125<br />
værker. Oplysningerne, som er for<br />
2003 – 2004, er indsamlet af lokale<br />
landbrugskonsulenter. Dernæst er der<br />
gennemført detaljerede beregninger af<br />
nitratudvaskningen ved hjælp af Daisy<br />
beregningsmodellen i relevante dele af<br />
de grundvandsdannende oplande, for<br />
at vurdere forureningspotentialet fra<br />
landbrugsområdet.<br />
Selkær Mølle<br />
Havdal<br />
I beregningsområdet er det derved<br />
konstateret at udbytterne for de fl este<br />
afgrøder er højere end Plantedirektoratets<br />
normudbytter, men er modelberegnet<br />
til at ligge på niveau med<br />
registrerede udbytter i området. Husdyrgødningen<br />
fordeles i høj grad også<br />
på planteavlsbrugene via gylleaftaler.<br />
Jordtypebestemmelserne er forbedret<br />
Hemmed Bønnerup<br />
Hemmed<br />
Bønnerup<br />
Figur 5.3 Daisy - beregnet nitratudvaskning i dele af nitratfølsomme vandindvindingsområder ved Havdal, Selkær Mølle, Ørum, Hemmed,<br />
Glesborg og Bønnerup Vandværker.<br />
Ørum
Hav dal<br />
med mere detaljerede teksturoplysninger,<br />
som tager hensyn til den større<br />
andel af fi nsand, der er i lerblandet<br />
sandjord på Djursland sammenlignet<br />
med resten af landet.<br />
Selkær Mølle<br />
Areal /ha) 964 15 46 15 70 29<br />
Perkolation (mm/år) 297 298 298 314 313 312<br />
N-udvask ning<br />
kg N/ha)<br />
39 21 42 30 38 45<br />
Nitratkoncentration<br />
(mg/l)<br />
I modelopsætningen viser kvælstofbalancen<br />
(fi gur 5.2), at der gennemsnitlig<br />
for de 6 beregningsoplande til- og<br />
fraføres 198 kg N/ha/år inklusive<br />
puljeopbygning af 1 kg N/ha/år til jordens<br />
indhold af kvælstof. Der høstes<br />
127 kg N/ha/år i form af afgrøder og<br />
den resterende del af fraførslen er fordelt<br />
på følgende tabsposter: denitrifi -<br />
kation (fordampning af fri kvælstof) 6<br />
kg N/ha/år, ammoniakfordampning 7<br />
kg N/ha/år og nitratudvaskning 57 kg<br />
N/ha/år. Den største nedbrydning af<br />
kvælstof fra jorden sker på rene planteavlsbrug<br />
uden halmnedmuldning og<br />
den største opbygning sker i sædskifter<br />
med græs, halmnedmuldning og stor<br />
tilførsel af husdyrgødning (ofte kvægbrug).<br />
Ørum<br />
Hemmed<br />
Den gennemsnitlige nitratudvaskning<br />
fra landbrugsarealerne i beregningsområderne<br />
er beregnet til ca. 57 kg N/ha/<br />
år svarende til ca. 86 mg nitrat/l. Usikkerheden<br />
på den gennemsnitlige udvaskning<br />
vurderes at ligge indenfor et<br />
interval på + 5 kg N/ha/år svarende til<br />
+ 7 mg nitrat/l. Den gennemsnitlige<br />
udvaskning fra landbrugsarealer samt<br />
”øvrige arealer”, dvs. skov, vedvarende<br />
græs, brak, veje, spredt bebyggelse og<br />
lignende er vist i tabel 5.1. Usikkerheden<br />
for disse øvrige arealtyper vurderes<br />
at være minimal. Derfor er den samlede<br />
usikkerhed mindst i de områder,<br />
hvor de ”øvrige arealer” udgør den<br />
største andel. Se endvidere kort med<br />
nitratudvaskningen på markniveau på<br />
fi gur 5.3.<br />
Vurdering - nitrat<br />
Glesborg<br />
Grundvandet skal beskyttes mod menneskelig<br />
aktivitet og være upåvirket<br />
eller kun svagt påvirket heraf. Dette er<br />
en målsætning i Regionplanen og det<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Bønnerup<br />
57 32 62 40 52 65<br />
Usikkerhed (mg/l) 4 2 6 2 4 4<br />
Tabel 5.1 Samlet nitratudvaskning i beregningsområderne.<br />
Havdal<br />
kg N<br />
Selkær Mølle<br />
kg N<br />
Ørum<br />
kg N<br />
er også den overordnede målsætning<br />
for grundvandsbeskyttelsen i indsatsplanlægningen.<br />
På grund af juridiske<br />
og økonomiske begrænsninger kan det<br />
imidlertid blive vanskeligt at opfylde<br />
målsætningen alle steder. Det er derfor<br />
nødvendigt at fastsætte en minimumsbeskyttelse,<br />
der sikrer drikkevandsinteresserne<br />
i indsatsområdet i forhold til<br />
den nuværende nitratbelastning.<br />
I forhold til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse<br />
vurderes den overordnede<br />
målsætning i højere grad<br />
at kunne opfyldes ved opstilling af<br />
retningslinier, der fastsætter krav til<br />
nitratudvaskningen ved miljøgodkendelser<br />
og VVM-vurderinger.<br />
Minimumsbeskyttelsen<br />
Minimumsbeskyttelsen defi neres her<br />
som den højeste nitratudvaskning,<br />
som et grundvandsdannende opland<br />
kan bære, samtidig med at der er stor<br />
sikkerhed for at drikkevandskvalitetskravet<br />
på 50 mg nitrat pr. liter overholdes<br />
i oplandet. Minimumsbeskyttelsen<br />
beskrives ved hjælp af et ”kritisk<br />
kvælstoftal”, som er det totale antal kg<br />
kvælstof (i kg N), der kan udvaskes i<br />
et opland, uden at drikkevandskvalitetskravet<br />
på de 50 mg nitrat pr. liter<br />
overskrides. Samlet set skal det kritiske<br />
kvælstoftal overholdes for det aktuelle<br />
opland, hvor de enkelte bidrag til<br />
reduktion kan fordeles skævt i oplandet.<br />
Det kritiske kvælstoftal beregnes<br />
for det enkelte grundvandsdannende<br />
opland på baggrund af oplandets størrelse<br />
samt en ”oplandsmålsætning” der<br />
Hemmed<br />
kg N<br />
Glesborg<br />
kg N<br />
Bønnerup<br />
kg N<br />
Nettonedbør m3/år 2.860.407 45.385 139.077 47.320 219.476 89.794<br />
Usikkerhed på udvaskning, mg/l 4 2 6 2 4 4<br />
Kritisk kvælstoftal 29.702 492 1.381 513 2.279 932<br />
Kvælstofudvaskning 37.596 315 1.932 450 2.660 1.305<br />
Reduktionskrav 7.894 -177 551 -63 381 373<br />
- pr ha omdriftsjord 13 14 10 29<br />
Tabel 5.2 ”Kritiske kvælstoftal” og aktuel nitratudvaskning for grundvandsdannende delopland.<br />
23
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
tager højde for usikkerheden på nitratudvaskningsberegningerne.<br />
I de aktuelle tilfælde er den samlede<br />
usikkerhed på den gennemsnitlige udvaskning<br />
for landbrugsarealer vurderet<br />
som et usikkerhedsinterval på +/- 7<br />
mg/l. Denne usikkerhed omfatter både<br />
modelusikkerhed og usikkerhed på<br />
anvendte data. Dele af beregningsoplandene<br />
udgøres af andre arealer end<br />
landbrugsarealer, og da usikkerheden<br />
på udvaskningen fra disse vurderes at<br />
være minimal, reduceres den samlede<br />
usikkerhed til 2-6 mg/l. Ved anvendelse<br />
af en forsigtighedsbetragtning<br />
af hensyn til grundvandet, bør den<br />
gennemsnitlige nitratudvaskning derfor<br />
højst være 44-48 mg/l nitrat i de<br />
grundvandsdannende oplande til de<br />
enkelte vandværker. Usikkerheden er<br />
med andre ord forskellig fra opland til<br />
opland alt efter arealanvendelsen.<br />
Det er tidligere beskrevet, at der kun<br />
vurderes at være behov for beregning<br />
af nitratudvaskningen i dele af oplandet<br />
til Havdal, Selkær Mølle, Ørum,<br />
Hemmed, Glesborg og Bønnerup<br />
vandværker. De beregnede kritiske<br />
kvælstoftal for disse vandværker er anført<br />
i tabel 5.2.<br />
I oplandene til Albertinelund Camping,<br />
Gjerrild Nordstrand, Rimsø-<br />
Emmelev, Constantia og Stokkebro<br />
vandværker, er det vurderet, at den nuværende<br />
nitratudvaskning ikke overstiger<br />
niveauet for minimumsbeskyttelsen.<br />
Det forventes med andre ord, at<br />
drikkevandskvalitetskravet overholdes<br />
på de sidstnævnte vandværker ved den<br />
nuværende arealanvendelse.<br />
Der er ikke fortaget særskilte beregninger<br />
for Kastbjerg Vandværk, da<br />
oplandet er helt omfattet af oplandet<br />
til Havdal kildeplads. Med hensyn til<br />
Bønnerup Strand har det ikke været<br />
muligt at bestemme oplandet med ret<br />
stor sikkerhed, men det ser ud til at<br />
hovedparten af vandet dannes udenfor<br />
indsatsområdet. Med hensyn til Gjer-<br />
24<br />
rild og Stokkebro dannes hovedparten<br />
af vandet uden for indsatsområdet og<br />
sandsynligvis under byområde.<br />
Den aktuelle udvaskning i de grundvandsdannende<br />
oplande er beregnet og<br />
angivet i tabel 5.2. Beregningerne er<br />
baseret på de Daisy beregnede nitratudvaskninger,<br />
som fremgår af fi gur 3.<br />
Den øvrige del af landbrugsarealet er<br />
der tilknyttet en gennemsnitsudvaskning.<br />
De øvrige arealer er tilknyttet en<br />
udvaskning på 25 mg/l for permanent<br />
græs, 15 mg/l for løvskov, 19 mg/l for<br />
nåleskov og 18 mg/l for brak, sommerhusområder,<br />
byer, krat, veje o.lign.<br />
Det kritiske kvælstoftal og den beregnede<br />
udvaskning sammenlignes.<br />
Hvis udvaskningen er mindre end det<br />
kritiske kvælstoftal, forventes det, at<br />
drikkevandskvalitetskravet for nitrat<br />
kan overholdes ved den nuværende<br />
indvindingssituation og den nuværende<br />
dyrkningspraksis. Hvis det kritiske<br />
kvælstoftal derimod overskrides,<br />
må det forventes, at der er risiko for at<br />
overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
på 50 mg/l nitrat. Hvis der er en overskridelse,<br />
vil det, som udgangspunkt<br />
betyde, at udvaskningen samlet set<br />
skal reduceres. Her kan lokale forhold<br />
dog spille ind.<br />
Af tabel 5.2 fremgår det, at det kritiske<br />
kvælstoftal for oplandene til Havdal,<br />
Ørum, Glesborg og Bønnerup vandværker<br />
overskrides med 16-55 %. I<br />
oplandene til Selkær Mølle og Hemmed<br />
vandværker er den aktuelle udvaskning<br />
klart mindre end det kritiske<br />
kvælstoftal.<br />
I det følgende beskrives nitratproblematikken<br />
omkring de enkelte vandværker.<br />
Havdal Vandværk<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Havdal<br />
Vandværk overskrides med 7.894 kg<br />
N eller ca. 25 %. Samtidig konsta-<br />
teres, at alle 8 boringer indeholder<br />
nitrat med et gennemsnit på de nyeste<br />
nitratmålinger på 16,5 mg/l. Der har<br />
været et jævnt fald i oppumningen fra<br />
kildepladsen fra over 2,5 millioner m3<br />
i 1985 til ca. 750.000 m3 i 2004. Nitratindholdet<br />
i det udpumpede vand<br />
lå under 15 mg/l indtil begyndelsen af<br />
1990´erne.<br />
Fra 1993 til 2000 svingede det mellem<br />
ca. 15 mg og 20 mg/l med en enkelt<br />
måling på 23 mg/l, for så igen at falde<br />
til under 15 mg/l fra 2002. Den stærkt<br />
faldende oppumpning afspejler sig<br />
med andre ord ikke i et faldende nitratindhold.<br />
Det vurderes, at en indsats er nødvendig<br />
for at sikre, at den nuværende indvinding<br />
på Havdal Vandværk ikke vil<br />
overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
mht. til nitrat.<br />
Der er fundet pesticider over detektionsgrænsen<br />
i fi re af boringerne De<br />
højeste pesticidkoncentration er for<br />
stofferne bentazon og BAM, hvor der<br />
er fundet op til 0,04 µg/l. Grænseværdien<br />
er 0,1 µg/l. Der er desuden<br />
fundet et lavt indhold af hexazinon,<br />
4-nitrophenol (et nedbrydningsprodukt<br />
af parathion) samt atrazin og<br />
dens nedbrydningsprodukter få gange<br />
i nogle af boringerne. Bentazon er<br />
et stof, som stadig er tilladt og som<br />
bruges til sprøjtning af ærter, majs og<br />
vårbyg med kløverudlæg.<br />
Det vurderes at være hensigtsmæssigt<br />
at forsøge at lave frivillige aftaler med<br />
landbruget i oplandet til Havdal Kildeplads<br />
om udfasning eller nedsættelse<br />
af forbruget af bentazon.<br />
Ørum Vandværk Brændtvaddvej<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Ørum<br />
Vandværk overskrides med 551 kg N<br />
eller ca. 45 %. Samtidig konstateres,<br />
at nitratindholdet er steget fra 0 til<br />
over 10 de seneste 5 år. Det vurderes
derfor, at en indsats er nødvendig for<br />
at sikre, at den nuværende indvinding<br />
på Ørum Vandværk ikke vil overskride<br />
drikkevandskvalitetskravet mht. til<br />
nitrat.<br />
Glesborg Vandværk<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Glesborg<br />
Vandværk overskrides med 381 kg N<br />
eller ca. 15 %. Vandværkets boring<br />
71.503 nord for byen har nitratfrit<br />
vand af god kvalitet. Der er ikke nogen<br />
brugbare analyser for 71.762, som ligger<br />
ca. 100 meter vest for. En boring i<br />
byens nordlige udkant havde 10 – 15<br />
mg nitrat pr liter, men er nu sløjfet.<br />
Selv om det er sandsynligt, at vandkvaliteten<br />
i de to boringer nord for<br />
byen ligner hinanden, må det indtil<br />
videre vurderes, at en indsats er nødvendig<br />
for at sikre, at den nuværende<br />
indvinding på Glesborg Vandværk<br />
ikke vil overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
mht. til nitrat.<br />
Bønerup Vandværk<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Bønnerup<br />
Vandværk overskrides med 375 kg<br />
N eller ca. 40 %. Vandværket har tidligere<br />
haft et svingende indhold af nitrat<br />
i det udpumpede vand. Siden 1997<br />
har det dog ligget ret stabilt omkring<br />
15 mg/l. I vandværkets nyeste boring<br />
er der målt mellem 18 og 25 mg/l.<br />
Der foreligger kun få råvandsanalyser.<br />
Det vurderes, at en indsats er nødvendig<br />
for at sikre, at den nuværende<br />
indvinding på Bønnerup Vandværk<br />
ikke vil overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
mht. til nitrat.<br />
Selkær Mølle og Hemmed<br />
Den aktuelle udvaskning er klart mindre<br />
end det kritiske kvælstoftal og en<br />
særskilt indsats vurderes derfor ikke at<br />
være nødvendig.<br />
Albertinelund Camping. Constantia,<br />
Gjerrild Nordstrand, Rimsø-<br />
Emmelev og Stokkebro<br />
Det er vurderet, at den nuværende<br />
nitratudvaskning ikke overstiger niveauet<br />
for minimumsbeskyttelsen, og<br />
at en særskilt indsats derfor ikke er<br />
nødvendig.<br />
Kastbjerg<br />
Der er ikke fortaget særskilte beregninger<br />
for Kastbjerg, da oplandet er<br />
helt omfattet af oplandet til Havdal<br />
kildeplads.<br />
Bønnerup Strand<br />
Det har ikke været muligt at bestemme<br />
oplandet med ret stor sikkerhed,<br />
men det ser ud til at hovedparten<br />
af vandet dannes udenfor indsatsområdet.<br />
Gjerrild<br />
Hovedparten af vandet dannes udenfor<br />
indsatsområdet og sandsynligvis<br />
under byområde.<br />
Stokkebro<br />
Hovedparten af vandet dannes udenfor<br />
indsatsområdet.<br />
Fremadrettet grundvandsbeskyttelse<br />
overfor nitrat<br />
I forhold til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse<br />
overfor nitrat opstilles<br />
retningslinier i forbindelse med<br />
miljøgodkendelser og VVM vurderinger<br />
af projekter. Det vurderes, at drikkevandsinteresserne<br />
i indsatsområdet<br />
tilgodeses ved opstilling af retningslinier,<br />
der dels sikrer at kvælstofudvaskningen<br />
fra de aktuelle projekter til<br />
grundvandet ikke overstiger den nuværende<br />
udvaskning og at indsatsplanens<br />
oplandsmålsætning på 50 mg/l nitrat<br />
(fratrukket beregningsusikkerhed) skal<br />
kunne overholdes på projektets arealer<br />
inden for det nitratfølsomme område.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Vurdering – pesticider<br />
Der foregår undersøgelser af pesticidforekomster<br />
i amtets grundvandsovervågningsprogram<br />
hvert år. I disse<br />
undersøgelser fi ndes der pesticider i<br />
ca. 1/3 del af fi ltrene/boringerne, men<br />
heraf er kun ganske få over grænseværdien.<br />
De fl este fund stammer fra aktivstoffer,<br />
der i dag er enten forbudte<br />
eller begrænset i anvendelsen, og samtlige<br />
overskridelser af grænseværdien<br />
kan tilskrives stoffer, som ikke længere<br />
må anvendes. De stoffer der almindeligvis<br />
kan genfi ndes er BAM og Atrazin,<br />
samt en lang række triaziner og<br />
nedbrydningsprodukter af Atrazin.<br />
Regelret brug af tilladte pesticider anses<br />
sædvanligvis ikke for at udgøre nogen<br />
risiko for grundvandsforurening.<br />
Undersøgelser har imidlertid vist, at<br />
nogle pesticider kan udvaskes til specielt<br />
sårbare magasiner. Bentazon er<br />
det eneste tilladte landbrugspesticid,<br />
som ofte fi ndes i grundvandsboringer.<br />
Ved Havdal Kildeplads er der jordbunds-<br />
og magasinforhold, som muliggør<br />
udvaskning af bentazon. Da<br />
stoffet ydermere er fundet i koncentrationer<br />
op mod 50 % af grænseværdien<br />
vurderes det, at der er behov for at<br />
indgå dyrkningsaftaler med henblik på<br />
minimering af udvaskningen.<br />
25
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Indsats - Nitrat<br />
Nitrat - nuværende belastning<br />
I Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
fi ndes ingen eller kun<br />
en begrænset nitratreduktionskapacitet<br />
i jordlagene. Hele<br />
området er derfor udpeget som<br />
nitratfølsomt eller ”indsatsområde<br />
med hensyn til nitrat”.<br />
Derfor anbefales vandværker<br />
og Nørredjurs og Grenå kommuner<br />
at indgå et samarbejde<br />
for generelt at sikre de nuværende<br />
og fremtidige drikkevandsinteresser<br />
i forhold til den<br />
nuværende arealanvendelse.<br />
Det anbefales desuden, at der<br />
arbejdes hen imod Regionplanens<br />
målsætning, at grundvandet<br />
overalt i indsatsområdet<br />
skal beskyttes mod menneskelig<br />
aktivitet og være upåvirket<br />
eller kun svagt påvirket. Denne<br />
beskyttelse skal søges opnået<br />
gennem frivillige ordninger, (se<br />
næste afsnit om virkemidler).<br />
26<br />
Der opstilles som retningslinie,<br />
at beskyttelsen som<br />
minimum skal sikre, at den<br />
fastsatte minimumsbeskyttelse<br />
for de grundvandsdannende<br />
oplande til Havdal,<br />
Glesborg, Bønnerup og Ørum<br />
opnås efter en periode på 5<br />
år fra indsatsplanens vedtagelse.<br />
For fremtidige indvindingsanlæg<br />
til almen vandforsyning,<br />
opstilles der som retningslinie,<br />
at beskyttelsen som<br />
minimum skal sikre, at en<br />
fastsat minimumsbeskyttelse<br />
efter de beskrevne principper<br />
opnås efter en periode af 5 år<br />
fra idrifttagelse.<br />
Der opstilles som retningslinie,<br />
at der indføres tvungne<br />
begrænsninger i arealanvendelsen,<br />
hvis ikke minimumsbeskyttelsen<br />
for nuværende<br />
og fremtidige indvindingerkan<br />
opnås gennem rimelige<br />
frivillige ordninger.<br />
Nitrat - fremadrettede beskyttelse<br />
I forbindelse med miljøgodkendelser<br />
og VVM vurderinger<br />
af projekter skal følgende<br />
retningslinier iagttages i<br />
forhold til beskyttelse af drikkevandsinteresserne:<br />
Screening for pligt til udarbejdelse<br />
af regionplantillæg og<br />
VVM-redegørelse på husdyrbrug<br />
med jord indenfor<br />
nitratfølsomme dele af et<br />
indsatsområde skal indeholde<br />
en vurdering af, om kvælstofoverskuddet<br />
stiger ved en<br />
ansøgt udvidelse. Selv et lille<br />
forøget kvælstofoverskud er<br />
ikke i overensstemmelse med<br />
indsatsplanens målsætning<br />
og vil som udgangspunkt<br />
give anledning til VVM-pligt.<br />
Såfremt det vurderes usandsynligt,<br />
at det ansøgte (og<br />
VVM-pligtige) projekt, selv<br />
på nærmere vilkår, vil kunne<br />
overholde regionplanens<br />
retningslinier, kan amtet<br />
vedtage, ikke at igangsætte<br />
regionplanprocessen, hvorved<br />
den ansøgte udvidelse<br />
ikke kan fi nde sted.<br />
I forbindelse med udarbejdelse<br />
af VVM-redegørelse<br />
for husdyrbrug med jord<br />
indenfor nitratfølsomme dele<br />
af et indsatsområde, skal to<br />
forhold som udgangspunkt<br />
opfyldes:<br />
1) kvælstofudvaskningen<br />
fra det ansøgte projekt<br />
til grundvandet må ikke<br />
overstige den nuværende<br />
udvaskning fra ejendommen<br />
2) indsatsplanens krav til<br />
maximal nitratudvaskning<br />
på 50 mg/l inkl.<br />
beregningsusikkerhed<br />
skal kunne overholdes på<br />
den ansøgte ejendoms<br />
udspredningsarealer inden<br />
for det nitratfølsomme<br />
område.<br />
Indsats - Pesticider<br />
Det anbefales, at Havdal<br />
vandværk forsøger at etablere<br />
frivillige aftaler med landbruget<br />
om nedsættelse af forbruget af<br />
pesticider (bentazon) i oplandet<br />
til vandværket.<br />
Virkemidler for reduktion af nitrat-<br />
og pesticidbelastning<br />
På www.BeskytDitDrikkevand.dk<br />
kan man læse om de enkelte virkemidler<br />
til reduktion af nitrat- og pesticidbelastningen<br />
i det åbne land samt om<br />
forskellige aftaletyper. Hjemmesiden<br />
skal ses som et antal mulige løsninger,<br />
ikke som en udtømmende liste. Andre<br />
løsninger vil kunne vise sig under gennemførslen<br />
af indsatsplanen. Nogle af<br />
løsningsmulighederne er permanente,<br />
mens andre aftales for en vis periode,<br />
hvorefter de skal genforhandles.
Nedenfor er nævnt de forhold, som er<br />
særlige i Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområdet.<br />
Særligt Følsomme Landbrugsområder<br />
(SFL-områder)<br />
SFL-områderne udpeges blandt andet<br />
med henblik på at beskytte grundvandet<br />
mod udvaskning af nitrat og<br />
pesticider.<br />
Der er udpeget næsten 3000 ha<br />
SFL-område i indsatsområdet. Hovedparten<br />
heraf er udpeget af hensyn<br />
til grundvandet i den sydlige del af<br />
indsatsområdet. Den resterende del<br />
af SFL-udpeg-ningen er sket af hensyn<br />
til naturen og vandløbene langs<br />
Treåen, Veggerslev Å og Villersø Bæk<br />
samt syd for Selkær, mellem Hemmed<br />
og Rimsø samt mellem Emmedsbo<br />
Plantage og Sostrup Hede/Overskov.<br />
Der er indgået aftaler om miljøvenlig<br />
jordbrugsproduktion (MVJ) på lidt<br />
mere end 200 ha. De fl este af disse<br />
er indgået i SFL-områder, udpeget af<br />
hensyn til grundvandet i området mellem<br />
Glesborg og Emmelev samt op<br />
mod Hemmed.<br />
Amtet/kommunen vil udpege<br />
hele det nitratfølsomme område,<br />
dvs. hele indsatsområdet, som<br />
SFL-område. Det vil herefter være<br />
muligt for landmænd at søge<br />
MVJ-aftaler inden for SFL-området.<br />
Dog skal det påpeges, at<br />
de økonomiske midler for tiden<br />
(2006) er begrænsede, så mulighederne<br />
for at opnå MVJ-tilskud<br />
ikke er store. Denne situation vil<br />
dog kunne ændre sig.<br />
Økologisk jordbrug<br />
Der er registreret 8 økologiske bedrifter,<br />
der dyrkede jord i indsatsområdet<br />
i 2001, svarende til 5 % af arealet. Til<br />
sammenligning udgjorde det økologiske<br />
areal i hele landet 3,5 % i år 2000.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vil amtet/<br />
ny myndighed vurdere om yderligere<br />
økologisk jordbrug i området<br />
kunne være en attraktiv<br />
mulighed til reduktion af nitratudvaskningen.<br />
Frivillige dyrkningsaftaler<br />
En tidsbegrænset aftale vil typisk<br />
strække sig over 5-20 år og består i<br />
en skriftlig aftale om, at landmanden<br />
dyrker jorden uden eller med begrænset<br />
brug af pesticider eller under<br />
begrænset kvælstoftilførsel mv. Til<br />
gengæld udbetaler vandværket eller<br />
myndigheden en økonomisk kompensation<br />
for at sikre vandforsyningen.<br />
Kompensationen kan udbetales som et<br />
årligt beløb i aftaleperioden eller som<br />
et engangsbeløb.<br />
Med hensyn til pesticidbelastning af<br />
grundvandet afhænger effekten af frivillige<br />
dyrkningsaftaler af aftalens indhold<br />
og præmisser. Da grundvandssikring<br />
sigter over lange tidshorisonter<br />
anses kun længerevarende aftaler som<br />
nyttige.<br />
Aftaler som indgås i henhold til<br />
Landsaftalen (indgået mellem landbruget<br />
og vandværksforeningerne) anses<br />
som værende mindre brugbare pga.<br />
aftalevilkårene. Bl.a. bygger Landsaftalen<br />
på en meget kort varighed og der<br />
er mange muligheder for opsigelse mv.<br />
Reduceret jordbearbejdning<br />
Reduceret jordbearbejdning dækker<br />
over mange forskellige dyrkningsstrategier.<br />
Der kan være tale om alt lige<br />
fra direkte såning uden forudgående<br />
jordbearbejdning til systemer, hvor der<br />
foretages en intensiv jordbearbejdning<br />
i op til 20-25 cm’s dybde. Ved vurdering<br />
af påvirkningen på miljøet er det<br />
meget vigtigt, hvilken form for reduceret<br />
jordbearbejdning, der er anvendt.<br />
Danske forsøg tyder på, at reduceret<br />
jordbearbejdning forud for vårafgrøder<br />
kan reducere nitratudvaskningen på<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
lerjord. I svenske forsøg konkluderes,<br />
at jo mere man reducerer jordbearbejdningen,<br />
jo mindre er nitratudvaskningen<br />
på kort sigt. Den langsigtede<br />
virkning er ikke undersøgt. Der foreligger<br />
ikke danske undersøgelser for<br />
effekten på nitratudvaskningen ved<br />
reduceret jordbearbejdning forud for<br />
vintersæd.<br />
Omfanget af reduceret jordbearbejdning<br />
i indsatsområdet kendes ikke.<br />
Gylleseparation/ biogasanlæg<br />
På Djursland har Djurs Bio-Energi<br />
amba igangsat et projekt med etablering<br />
af det første af to planlagte biogas<br />
fællesanlæg. Det første anlæg tænkes<br />
placeret ved Grenå.<br />
Dels giver brug af afgasset husdyrgødning<br />
mindre nitratudvaskning end<br />
uforgasset husdyrgødning. Dels giver<br />
afgasning og separering af husdyrgødningen<br />
større mulighed for at fl ytte<br />
den til arealer, som ikke ligger i oplandet<br />
til et vandværk.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup området<br />
anbefales det at vurdere muligheden<br />
for at reducere belastningen<br />
fra husdyrgødning i de<br />
nitratfølsomme områder, gennem<br />
levering af gylle til biogasanlæg<br />
og eventuel etablering af<br />
gylleseparationsanlæg<br />
Energiafgrøder<br />
Det er velkendt, at etårige afgrøder giver<br />
større nitratudvaskning end fl erårige.<br />
Flerårige energiafgrøder som f.eks.<br />
elefantgræs og pil vil kunne udgøre et<br />
væsentligt virkemiddel til at reducere<br />
nitratudvaskningen. Effekten af etårige<br />
energiafgrøder afhænger af artsvalg og<br />
dyrkningspraksis.<br />
Interessen for energiafgrøder i Kastbjerg-Bønnerup<br />
vil være afhængig af<br />
mulighederne for afsætning af produkterne.<br />
27
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Skovrejsning<br />
1/3 af indsatsområdet er dækket af<br />
skov, hvilket er væsentligt højere end<br />
gennemsnittet i resten af amtet, hvor<br />
det er 16 %. Der er udpeget knap<br />
1100 ha skovrejsningsområder indenfor<br />
indsatsområdet. Skovrejsningsområderne<br />
er spredt over hele indsatsområdet.<br />
Der er også udpeget godt 800<br />
ha i indsatsområdet, hvor skovrejsning<br />
er uønsket af landskabelige hensyn,<br />
som f.eks. i ådale og nær kirker.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vurderes<br />
skovrejsning at være et væsentligt<br />
virkemiddel til at reducere nitratudvaskningen.<br />
Det bør indgå i en vurdering,<br />
hvad et givent areal med ny<br />
skov betyder for grundvandsdannelsen<br />
og indvindingsområdets udstrækning<br />
og om det i øvrigt er ønskeligt at øge<br />
skovandelen.<br />
Tilskuddet til skovrejsning er størst i<br />
udpegede skovrejsningsområder. Der<br />
kan dog ydes støtte uden for disse områder,<br />
forudsat at der ikke er tale om et<br />
område, hvor skovrejsning er uønsket.<br />
Amtet/ny myndighed vil derfor<br />
undersøge og vurdere muligheden<br />
for supplerende udpegning af<br />
skovrejsningsområder ved kommende<br />
arealplanlægning under<br />
hensyntagen til de landskabelige<br />
forhold.<br />
Jordfordeling<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vil amtet/ny<br />
myndighed vurdere om jordfordeling<br />
i området kunne være en<br />
attraktiv mulighed til reduktion af<br />
nitratudvaskningen, hvis det viser<br />
sig nødvendigt.<br />
28<br />
Køb af jord<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vil amtet/ny<br />
myndighed vurdere om jordkøb i<br />
området kunne være en attraktiv<br />
mulighed til reduktion af nitratudvaskningen,<br />
såfremt det viser sig<br />
nødvendigt.<br />
Pålagte rådighedsindskrænkninger<br />
Lovgivningen om indsatsplaner giver<br />
mulighed for at pålægge rådighedsindskrænkninger<br />
på arealer, hvis frivillige<br />
aftaler ikke kan opnås på rimelige<br />
vilkår. Hvis der er en enkelt eller få<br />
lodsejere i området, der ikke ønsker at<br />
medvirke til løsning af konstaterede<br />
problemer, kan der pålægges rådighedsindskrænkning<br />
på de pågældende<br />
arealer ved hjælp af tinglysning.<br />
Århus Amt ønsker dog, som udgangspunkt,<br />
ikke at benytte sig af denne<br />
mulighed.<br />
Overvågning<br />
Pesticider<br />
Der vurderes p.t. ikke at være behov<br />
for særskilt pesticidovervågning ud<br />
over det overvågningsprogram, der er<br />
anført i kapitel 4 og vandværkernes<br />
nuværende og lovpligtige analyser,<br />
hvor pesticidanalyser indgår.<br />
Nitratudvaskning<br />
Der vurderes p.t. ikke at være behov<br />
for særskilt overvågning af nitratudvaskning<br />
ud over det, der er anbefalet<br />
i det overvågningsprogram, der er anført<br />
i kapitel 4 og vandværkernes nuværende<br />
og lovpligtige analyser, hvor<br />
nitratanalyser indgår.<br />
Grunden til dette er, at de foretagne<br />
beregninger af kvælstofoverskuddet<br />
indenfor de grundvandsdannende<br />
oplande er sket på grundlag af nyeste<br />
tilgængelige data om landbrugsdriften.<br />
Desuden er der for 6 vandværkers<br />
oplande foretaget beregninger af<br />
nitratudvaskningen på grundlag af<br />
indhentede data fra den nuværende<br />
landbrugsdrift. Endelig er der p.t. ikke<br />
nogen vandanalyser fra de pågældende<br />
vandværker, der udviser signifi kant<br />
stigende nitratindhold.<br />
Iværksættelse af en særskilt overvågning<br />
af nitratudvaskningen fra rodzonen<br />
vurderes løbende under Indsatsplanens<br />
opfølgning.<br />
Overvågningen bør i første omgang<br />
omfatte en vurdering af om landbrugsdriften<br />
i området stadig ligner den,<br />
som ligger til grund for vurderinger og<br />
beregninger af nitratudvaskningen og<br />
dermed for risikovurdering i forhold<br />
til drikkevandsinteresserne.<br />
Vurderingen kunne bestå i en belysning<br />
af, om forudsætningerne for beregningerne<br />
eller udbytteniveauerne er<br />
ændret væsentligt eller om mængden<br />
af husdyrgødning er øget væsentligt<br />
inden for de nitratfølsomme dele af<br />
indsatsområdet. Det kan foregå ved, at<br />
et antal gødningsregnskaber analyseres<br />
med hensyn til forbrug af næringsstoffer<br />
samt ved at sammenholde fremtidige<br />
afgrødefordelinger og udbytteniveauer<br />
med de aktuelle.<br />
Væsentligt ændrede forudsætninger,<br />
f.eks. i landbrugsdriften eller i vandkvaliteten<br />
må udløse beregninger eller<br />
vurderinger af nitratudvaskningen i<br />
det nitratfølsomme indsatsområde.<br />
I forbindelse med konkrete miljøgodkendelser<br />
og ved VVM-vurderinger for<br />
udvidelse af husdyrbrug vil der endvidere<br />
være mulighed efter behov for<br />
opstilling af vilkår og retningslinier for<br />
overvågning af nitratudvaskningen.
5.2 Byområder<br />
I byområder fi ndes der ofte forskellige<br />
trusler mod grundvandet. En del af<br />
disses er punktkilder, som kan undersøges<br />
og om nødvendigt afværges<br />
efter jordforureningsloven. Der fi ndes<br />
imidlertid en del trusler, som ikke kan<br />
henføres til en bestemt kilde. Sådanne<br />
kan hensigtsmæssigt ses som en samlet<br />
potentiel grundvandstruende byfl adekilde.<br />
De grundvandstruende stoffer<br />
fra byområder er overvejende pesticider<br />
og deres nedbrydningsprodukter<br />
heraf hovedsageligt BAM.<br />
BAM er vanskeligt nedbrydeligt og<br />
forventes derfor at kunne udvaskes og<br />
spredes i jord- og grundvand i mange<br />
år fremover. Offentlige arealer, parker,<br />
sportsanlæg, kirkegårde, golfbaner<br />
samt private haver, på kildepladsarealer<br />
mv. er eksempler på steder, hvor<br />
brug af pesticider har givet anledning<br />
til trusler mod grundvandet.<br />
Der er i fl ere tilfælde rundt om i landet<br />
blevet lukket indvindingsboringer<br />
på grund af pesticidforurening, som<br />
kan henføres til en af disse arealtyper.<br />
Vandværkerne i Hemmed, Glesborg<br />
og Bønnerup har grundvandsdannende<br />
oplande, som ligger delvis under<br />
byområde.<br />
Vurdering<br />
Det vurderes, at der for tiden ikke<br />
fi ndes nogen omkostnings-effektiv<br />
undersøgelses- og afværgemetodik<br />
overfor de nuværende mulige byfl adekilder<br />
som helhed. Derfor kan bynære<br />
boringer med pesticidforurening over<br />
grænseværdien vanskeligt “levetidsforlænges”,<br />
med mindre forureningen<br />
skyldes uhensigtsmæssig boringsindretning.<br />
Via amtets regionplan er der taget<br />
højde for grundvandsbeskyttelsen i<br />
forbindelse med udlæg af byvækstområder.<br />
Det ville være hensigtsmæssigt<br />
at supplere med kampagner i indsats-<br />
områdets byer for at oplyse om og<br />
skabe større forståelse og engagement<br />
for grundvandsbeskyttelsen. Der fi ndes<br />
fl ere eksempler på kampagner for<br />
ophør med brug af pesticider på private<br />
grunde igangsat af vandforsyninger/<br />
kommuner/borgergrupper.<br />
Inden der træffes beslutning om vidtgående<br />
foranstaltninger som følge af<br />
pesticidforurening undersøges vandværkernes<br />
indvindingsboringer for<br />
lokalisering af evt. uhensigtsmæssig<br />
boringsindretning.<br />
Indsats<br />
Det anbefales, at der foretages<br />
undersøgelse af alle vandværkernes<br />
indvindingsboringer for<br />
lokalisering af evt. uhensigtsmæssig<br />
borings indretning.<br />
Det anbefales, at der af kommune/vandværker<br />
iværksættes<br />
kampagner for lokalt engagement<br />
for grundvandsbeskyttelsen,<br />
f.eks.med henblik på<br />
ophør af pesticidanvendelse på<br />
private grunde.<br />
5.3 Øvrige fl adekilder<br />
Landbrugskortlægningen har vist 82<br />
nuværende bedrifter, der fysisk er placeret<br />
i indsatsområdet. Dertil kommer<br />
et antal ejendomme, der tidligere har<br />
været drevet med landbrugsproduktion.<br />
Som anført i forbindelse med<br />
byfl adekilderne kan det ikke udelukkes<br />
disse udgør en potentiel grundvandstrussel<br />
på grund af en mulig tidligere<br />
intensiv pesticidanvendelse på gårdspladser<br />
og udenomsarealer.<br />
I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen<br />
har amtet fået kendskab til<br />
10 skovbrugsvirksomheder og 2 landbrugsmaskinstationer.<br />
Amtet har ligeledes<br />
fået kendskab til 4 gartnerier, an-<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
lægsgartnerier og planteskoler igennem<br />
landbrugskortlægningen. Skovbrug,<br />
maskinstationer og gartnerier kan have<br />
haft aktiviteter, som har kunnet give<br />
anledning til grundvandspåvirkning.<br />
Vurdering<br />
Det vurderes, at problemets omfang<br />
og mulige afværgeforanstaltninger<br />
er usikker. Hvis ny viden viser at<br />
problemstillingen skal håndteres,<br />
må forhold omkring lovhjemmel og<br />
økonomiske midler til undersøgelse<br />
og afværgeforanstaltninger vurderes<br />
nærmere.<br />
Indsats<br />
Amtet vil vurdere behov og muligheder<br />
for indsats på baggrund<br />
af løbende erfaingsopsamling<br />
Det anbefales, at der af kommuner<br />
og/eller vandværker<br />
iværksættes kampagner for<br />
lokalt engagement for grundvandsbeskyttelsen,<br />
f.eks. med<br />
henblik på ophør af pesticidanvendelse<br />
på private grunde.<br />
29
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
6. Punkt- og liniekilder<br />
6.1 Punktkilder<br />
En punktkilde er typisk begrænset til<br />
en enkelt ejendom eller virksomhed.<br />
Typiske eksempler på punktforureninger<br />
er udslip fra tanke og kloaksystemer<br />
eller lokalt spild i forbindelse med<br />
produktion.<br />
Der er en række virksomhedstyper,<br />
som erfaringsmæssigt kan give anledning<br />
til jordforurening. F.eks. kan der<br />
i forbindelse med driften af servicestationer<br />
og renserier ske udstrømning af<br />
væsker, som forårsager jord- og grundvandsforurening,<br />
mens forarbejdning<br />
på f.eks. maskinværksteder og skrotvirksomheder<br />
kan give anledning til<br />
forurening af jorden med metaller og<br />
olieprodukter.<br />
Ifølge jordforureningsloven skal amtet<br />
kortlægge disse punktkilder. Hvis der<br />
er mistanke om forurening ”kortlægges”<br />
de. At de kortlægges betyder i<br />
denne forbindelse at de registreres.<br />
Hvis en undersøgelse siden viser, at<br />
der er en forurening opretholdes kortlægningen.<br />
Hvis undersøgelsen derimod<br />
viser, at der ikke er forurening<br />
på stedet, udgår lokaliteten af kortlægningen.<br />
Foruden de undersøgelser,<br />
som amtet sætter i gang, kan lodsejer/<br />
virsomhedsejer foretage frivillige undersøgelser.<br />
Indtil juni 2005 har Århus Amt foretaget<br />
undersøgelse på fem lokaliteter,<br />
mens der er foretaget otte frivillige<br />
undersøgelser, bl. a. af Oliebranchens<br />
Miljøpulje. En række af de undersøgte<br />
er siden udgået af kortlægningen, fordi<br />
der ikke er konstateret forurening,<br />
eller fordi en eventuel forurening er<br />
fjernet.<br />
Af de undersøgte lokaliteter er tre<br />
fortsat kortlagt. For den ene vurderer<br />
amtet dog, at der ikke er risiko for forurening<br />
af grundvandet.<br />
30<br />
Foruden de undersøgte lokaliteter er<br />
der kortlagt (registreret) yderligere syv,<br />
hvor der har foregået aktiviteter, som<br />
erfaringsmæssigt kan medføre forurening.<br />
Vurdering<br />
I tabel 6.1 er sammenstillet de kortlagte<br />
lokaliteter, som amtet vurderer,<br />
måske kan give anledning til grundvandsforurening<br />
(beliggenheden fremgår<br />
af fi gur 6.1).<br />
Lokalitet nr. Adresse Aktivitet<br />
725-2 Glesborg Bygade Losseplads<br />
725-11 Birkedalsvej 21 Autoophug<br />
Tabel 6.1 Kortlagte ejendomme, som amtet vurderer måske kan medføre forurening af<br />
grundvandet.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 6.1 Kortlagte ejendomme med angivelse grundvandsdannende oplande (se også<br />
fi gur 4.5 og 4.7).<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Grundvandsdannende oplande til almene vandværker<br />
300 m beskyttelseszone<br />
Indvindingsboringer ved almene vandværker<br />
Indsatsområder<br />
Kortlagte ejendomme<br />
Kortlagte ejendomme med grundvandsrisiko
Indsats<br />
Mht. den tidligere losseplads på<br />
Glesborg Bygade skal tidligere<br />
undersøgelser og monitering<br />
vurderes i forhold til ny viden<br />
om grundvandsforholdene på<br />
stedet. Vurdering foretages af<br />
regionen i 2007 - 2008. Eventuelle<br />
supplerende undersøgelser<br />
foretages 2007-2012.<br />
Mht. autoophug på Birkedalsvej<br />
skal det vurderes om<br />
undersøgelsen er dækkende<br />
i forhold til grundvandsrisiko<br />
pga. olieforurening. Vurdering<br />
foretages af regionen i 2007<br />
– 2008. Eventuel supplerende<br />
undersøgelse i 2007-2012.<br />
De kortlagte lokaliteter, som<br />
ikke er undersøgt, vurderes<br />
af regionen 2007-2008. De<br />
undersøges, hvis det skønnes,<br />
at der er risiko for grundvandsforurening<br />
Det er aftalt, at amtslig og<br />
kommunal virksomhedstilsyn<br />
skal fokusere på grundvandsbeskyttelseshensyn.<br />
6.2 Andre mulige punktkilder<br />
Udover de hidtil undersøgte og kortlagte<br />
punktkilder fi ndes der en række<br />
andre mulige punktkilder, som kan<br />
indebære risiko for grundvandspåvirkning.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er der tale om maskinstationer,<br />
ejendomme med skovbrug samt<br />
opfyldte råstofgrave og vandhuller.<br />
Disse er af forskellige årsager endnu<br />
ikke nærmere vurderet og undersøgt i<br />
relation til grundvandsinteresserne.<br />
Maskinstationer og ejendomme<br />
med skovbrug<br />
I indsatsområdet er der tre tidligere<br />
eller nuværende maskinstationer og<br />
ni ejendomme med skovbrug. Det er<br />
uvist i hvilken grad aktiviteterne på<br />
disse lokaliteter har haft punktkildekarakter,<br />
og om de har kunnet give<br />
anledning til grundvandspåvirkning.<br />
Indsats<br />
Lokaliteterne vurderes med<br />
henblik på identifi cering og<br />
afklaring af mulige punktkilder.<br />
Om nødvendigt udvides med<br />
undersøgelser og afværgeforanstaltninger.<br />
Vurderinger forventes<br />
påbegyndt af regionen i<br />
2007-2012.<br />
Råstofgrave, vandhuller m.m.<br />
Opfyldte råstofgrave, vandhuller m.m.<br />
kan udover overskudsjord været fyldt<br />
op med diverse affald med uønskede<br />
stoffer så som rester af pesticider,<br />
opløsningsmidler og olieprodukter. I<br />
sårbare dele af grundvandsdannende<br />
oplande kan disse måske udgøre<br />
et forureningspotentiale, der bør<br />
undersøges. I Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde kan det konstateres på<br />
gamle kort, at der tidligere har været<br />
et meget stort antal små råstofgrave og<br />
vandhuller.<br />
I Kasted Indsatsområde nord for Århus<br />
gennemføres p.t. et pilotprojekt<br />
med det formål at lokalisere og prioritere/risikovurdere<br />
opfyldte lavninger af<br />
forskellig slags. Om noget tilsvarende<br />
skal udføres i andre indsatsområder<br />
afventer en nærmere vurdering af pilotprojektets<br />
resultater.<br />
Indsats<br />
En eventuel indsats afventer<br />
resultaterne fra Kasted.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Nedgravning af pesticidrester<br />
Nedgravning var den anbefalede metode<br />
til bortskaffelse af pesticidrester<br />
og -emballage indtil 1976, for mindre<br />
mængder endda indtil 1980.<br />
Vaske- og påfyldningspladser<br />
Pladser, hvor marksprøjter vaskes og<br />
påfyldes fi ndes på de fl este gårde og<br />
desuden på gartnerier, maskinstationer<br />
og sprøjtecentraler. Ofte er pladsen<br />
uden fast bund og med ukontrolleret<br />
afl øb.<br />
I sårbare dele af grundvandsdannende<br />
oplande vurderes disse nedgravninger<br />
og pladser at udgøre et forureningspotentiale,<br />
der om muligt bør stedfæstes.<br />
I Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup<br />
er der mindst 300 nuværende og tidligere<br />
landbrugsbedrifter, som kan have<br />
potentielle lokaliteter.<br />
Indsats<br />
Ved de ordinære tilsyn på<br />
eksisterende landbrugsejendomme<br />
vil Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s<br />
landbrugstilsyn forsøge<br />
at stedfæste nedgravninger samt<br />
vaske- og påfyldningspladser.<br />
Hvis der fi ndes nogen forureningskilder,<br />
behandles de efter<br />
gældende lovgivning. Behandling<br />
og prioritering foretages af<br />
amtet i sammenhæng med alle<br />
øvrige forureningskilder. Endvidere<br />
vil Nørre Djurs <strong>Kommune</strong><br />
i samarbejde med landbruget<br />
sætte fokus på hensigtsmæssig<br />
indretning af vaske- og<br />
påfyldningspladser. Kommunal<br />
indsats er påbegyndt i 2004.<br />
Det anbefales, at der føres<br />
tilsyn på plantebrug med henblik<br />
på at opspore eventuelle<br />
pesticid-punktkilder<br />
31
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
På nedlagte landbrugsejendomme kan<br />
man, ifølge gældende lovgivning, ikke<br />
foretage kortlægning eller undersøgelse,<br />
uden at der er konkret mistanke<br />
om forurening.<br />
Ubenyttede brønde og boringer<br />
samt utætte, idriftværende<br />
boringer<br />
Ubenyttede gamle brønde og boringer,<br />
der ikke er sløjfede efter forskrifterne,<br />
kan udgøre en forureningsrisiko for<br />
grundvandsressourcen, da de ofte<br />
udgør en direkte transportvej ned i<br />
magasinet. Da de fl este ejendomme på<br />
landet tidligere havde egen vandforsyning,<br />
forventes der et stort antal af<br />
disse.<br />
Boringer, som er i drift kan udgøre en<br />
forureningsrisiko for grundvandsressourcen,<br />
hvis de ikke er hensigtsmæssigt<br />
indrettet eller hvis de er blevet<br />
utætte. Risikoen består i, at der kan<br />
sive forurenet vand fra et højere niveau<br />
ned i det primære magasin. I Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde fi ndes<br />
der ikke nogen enkeltindvindingsboringer<br />
indenfor 300 meter fra boringer<br />
til fælles vandforsyning<br />
Indsats<br />
32<br />
I forbindelse med tilslutning<br />
til almen vandforsyning er det<br />
Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s praksis<br />
at påbyde sløjfning af overfl ødiggjorte<br />
boringer og brønde.<br />
Der påbydes desuden sløjfning<br />
af øvrige, ubenyttede brønde<br />
og boringer, som kommunen<br />
bliver bekendt med. <strong>Kommune</strong>n<br />
betaler for sløjfningen.<br />
Det anbefales, at almene vandværkers<br />
indvindingsboringer,<br />
som er mere end 10 år gamle<br />
undersøges for hensigtsmæssig<br />
indretning, f. eks. ved hjælp af<br />
videoinspektion ved først givne<br />
lejlighed.<br />
Det anbefales, at kommune/<br />
vandværker tager initiativ til<br />
opsporing af ubenyttede brønde<br />
og boringer med henblik på<br />
sløjfning<br />
Det anbefales, at kommune/<br />
vandværker tager initiativ til<br />
undersøgelse af private idriftværende<br />
brønde og boringer<br />
med henblik på sikring af hensigtsmæssig<br />
indretning.<br />
6.3 Liniekilder<br />
Veje og jernbaner<br />
Almindelig drift af veje regnes normalt<br />
ikke for at være specielt grundvandstruende.<br />
Undtaget kan dog være<br />
koncentreret nedsivning af vejvand<br />
gennem bassiner/nedsivningsanlæg.<br />
Heller ikke almindelig drift af jernbaner<br />
regnes for at være særligt grundvandstruende.<br />
De kendte eksempler<br />
på, at sprøjtning af jernbanearealer har<br />
medført massiv grundvandsforurening,<br />
stammer fra rangerterræner o.l.<br />
Der er ikke nogen kendte, alvorlige<br />
uheld med spild af f. eks. kemikalier<br />
langs veje eller den tidligere jernbane,<br />
som krydser indsatsområdet.<br />
Indsats<br />
Ingen<br />
Vandløb<br />
I områder med lav grundvandsstand<br />
vil der ske nedsivning af vand fra<br />
vandløb til grundvandet. Hvis vandløbet<br />
er forurenet med sprøjtemidler eller<br />
næringsstoffer vil der således kunne<br />
ske en forurening af grundvandsmagasinet.<br />
Dette forventes dog ikke at udgøre<br />
nogen væsentlig forureningsrisiko<br />
i indsatsområdet.<br />
Indsats<br />
Ingen<br />
6.4 Spildevandsafl edning<br />
Kloakerede områder<br />
Kloakker kan have lækager, som<br />
spildevandet kan sive ud igennem og<br />
måske forurene grundvandet.<br />
I Kastbjerg, Hemmed, Rimsø og<br />
Bønnerup er der kloakerede områder<br />
indenfor 300 meter fra en almen<br />
vandforsyningsboring. Glesborg og<br />
i mindre grad Bønnerup har dele af<br />
deres grundvandsdannende oplande<br />
under byområder. Kastbjerg og Hemmed<br />
indvinder højest sandsynligt<br />
også vand dannet under byområde.<br />
Desuden har Gjerrild, Stokkebro og<br />
Bønnerup Strand udenfor indsatsområdet<br />
en del af deres opland underbyområde.<br />
(se fi gur 4.6).<br />
Der er ingen aktuelle tegn på forurening<br />
med spildevand i nogen af<br />
boringerne.<br />
Vurdering<br />
Vurdering af risikoen for forurening<br />
af vandforsyningsboringer<br />
med spildevand fra utætte kloakker<br />
er beskrevet i miljøprojekt nr. 685,<br />
Miljøstyrelsen 2002, om udsivning<br />
af spildevand fra afl øbssystemer. I<br />
miljøprojektet er der retningslinier for<br />
hvordan forureningen vurderes ud fra<br />
hydrogeologiske forhold, afl øbssystemets<br />
drift samt lækagernes placering
og størrelse i forhold til vandindvindingen.<br />
Indsats<br />
Nørre Djurs kommune er i færd<br />
med at registrere kloaksystemernes<br />
tilstand, og i planperioden<br />
2004 - 2012 vil der blive<br />
udarbejdet kloakfornyelsesplaner.<br />
Amtet anbefaler, at kommunen<br />
vurderer den del af afl øbssystemerne,<br />
som ligger helt eller delvis<br />
inden for 300 meter zonen<br />
omkring vandforsyningsboringer<br />
til almene vandværker. Vurderingen<br />
bør foretages efter metoden<br />
beskrevet i ovennævnte miljøprojekt<br />
med henblik på at vurdere<br />
risikoen for forurening af<br />
grund-vandsressourcen. Hvis<br />
vurderingen viser, at der kan<br />
være risiko for udsivning til<br />
grundvandet, kan dette inddrages,<br />
når der laves kloakfornyelsesplaner<br />
Nedsivningsanlæg ved enkeltliggende<br />
ejendomme<br />
Fjernelsen af næringsstoffer er generelt<br />
stor i nedsivningsanlæg. Den eneste<br />
undersøgelse, der er lavet i Danmark,<br />
tyder på, at størstedelen af de miljøfremmede<br />
stoffer nedbrydes i et nedsivningsanlæg,<br />
som er lavet korrekt.<br />
Anlæg, som ikke overholder gældende<br />
normer, f.eks. afl edning til gamle<br />
brønde eller utætte septiktanke,<br />
forventes derimod ikke at sikre en<br />
tilfredsstillende nedbrydning af forureningskomponenter,<br />
fordi transporten<br />
af spildevand til grundvandet her kan<br />
foregå hurtigt.<br />
I Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s spildevandsplan<br />
er der registreret 227 ejendomme<br />
i indsatsområdet, som ikke<br />
er tilsluttet kloak. Langt det meste<br />
spildevand bliver afl edt til mekanisk<br />
rensning, dvs. til en bundfældningstank<br />
med efterfølgende udledning til<br />
grøft, markdræn eller lignende. <strong>Kommune</strong>n<br />
har desuden registreret, at fem<br />
ejendomme ikke er tilsluttet kloak og<br />
samtidig ligger inden for 300 meters<br />
beskyttelsesområdet fra vandforsyningsboringer<br />
til almene vandværker.<br />
Det drejer sig om 4 ejendomme ved<br />
Havdal Vandværks boringer samt en<br />
enkelt ejendom mindre end 300 meter<br />
fra Hemmed Vandværks eneste boring.<br />
Afl edning af spildevand tæt på en<br />
vandforsyningsboring kan give bakteriologisk<br />
forurening i drikkevandet.<br />
Der er dog ikke konstateret indhold af<br />
bakterier, der indikerer spildevandspåvirkning<br />
af drikkevandet fra hverken<br />
Havdal Vandværk eller Hemmed<br />
Vandværk.<br />
Vurdering<br />
Det vurderes, at korrekt udførte nedsivningsanlæg<br />
fra enkeltejendomme<br />
i det åbne land som udgangspunkt<br />
fortsat kan eksistere og etableres uden<br />
en uacceptabel grundvandsmæssig forureningsrisiko.<br />
Det vurderes imidlertid<br />
også, at nedsivningsanlæg, hvor gældende<br />
normer ikke overholdes, udgør<br />
en potentiel risiko for grundvandsforurening.<br />
Indsats<br />
Det er aftalt, aftalt at Nørre<br />
Djurs <strong>Kommune</strong> undersøger<br />
afl edningen af spildevand ved<br />
de ejendomme, som ligger<br />
inden for 300 meter fra vandforsyningsboringer<br />
til almene<br />
vandværker<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Formålet med indsatsen er at identifi -<br />
cere de spildevandsanlæg, der muliggør<br />
hurtig nedsivning af spildevand<br />
til grundvandet. Dette kan f.eks. være<br />
utætte septik- eller samletanke eller<br />
udledning til gamle brønde.<br />
Nedsivning ved samlede bebyggelser<br />
uden fælles rensning<br />
De fl este mindre bebyggelser i det åbne<br />
land er ikke kloakerede, og afl edningen<br />
af spildevand foregår oftest individuelt<br />
ved ejendommen. Hvis spildevandsafl<br />
edningen sker ved nedsivning, vurderes<br />
den samlede belastning fra selv<br />
mindre bebyggelser at kunne udgøre<br />
en forureningstrussel for grundvandsressourcen,<br />
da fl ere anlæg samlet på et<br />
relativt lille område vil give koncentreret<br />
nedsivning af spildevand.<br />
I amtets Vandkvalitetsplan 2001 er<br />
der udpeget følgende bebyggelser<br />
uden fælles rensning i indsatsområdet:<br />
Brøndstrup (27 PE), Bønnerup Strand<br />
Sommerhusområde (?? PE), Emmedsbo<br />
(20 PE), Laen (30 PE, skønnet)<br />
og Constantia (40 PE, skønnet).<br />
Bebyggelserne er angivet på fi gur 6.2.<br />
Århus Amt anbefaler i Vandkvalitetsplanen,<br />
at det vurderes, om nedsivning<br />
i disse bebyggelser samlet kan give en<br />
så stor belastning, at det er i konfl ikt<br />
med grundvandsinteresserne.<br />
Vurdering, Brøndstrup<br />
Afl edningen af spildevand i landsbyen<br />
Brøndstrup foregår ifølge Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong>s spildevandsplan via nedsivning.<br />
<strong>Kommune</strong>n har ikke planlagt<br />
kloakering<br />
Kortlægningen af området viser, at det<br />
er sårbart overfor nedsivende forurening.<br />
Bebyggelsen ligger ikke i oplandet<br />
til noget vandværk.<br />
Nedsivningen vurderes ikke at få indfl<br />
ydelse på vandkvaliteten på noget<br />
eksisterende vandværk.<br />
33
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Indsats, Brøndstrup<br />
Det anbefales, at kommunen, i<br />
forbindelse med næste revision<br />
af spildevandsplanen, overvejer<br />
om nedsivningen her kan påvirke<br />
grundvandsressourcen.<br />
Vurdering, Bønnerup Strand Sommerhusområde<br />
Ifølge Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s spildevandsplan<br />
foretages spildevandsafledningen<br />
i Bønnerup Strand Sommerhusområde<br />
ved nedsivning. Der er<br />
planlagt kloakering med afl edning til<br />
renseanlæg i tilstødende nye områder.<br />
34<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 6.2 Bebyggelser med nedsivning.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Det eksisterende sommerhusområde<br />
med nedsivning ligger udenfor indsatsområdet<br />
og er ikke undersøgt i<br />
forbindelse med indsatsplanarbejdet.<br />
Grundvandsstrømningen er mod havet<br />
og nedsivningsområdet ligger ikke<br />
i indvindingsoplandet til Bønnerup<br />
Strand Vandværk.<br />
Dele af de nye områder, som skal kloakeres<br />
ligger i indsatsområdet. Kortlægningen<br />
her viser at området er sårbart<br />
overfor nedsivende forurening.<br />
Det vurderes at en fortsættelse af nedsivningen<br />
i de eksisterende områder<br />
ikke medfører risiko for forurening af<br />
grundvandsressourcen og heller ikke<br />
for eksisterende vandindvindinger til<br />
almen vandforsyning. Kloakering i de<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Grundvandsdannende oplande til almene vandværker<br />
300 m beskyttelseszone<br />
Indvindingsboringer ved almene vandværker<br />
Indsatsområder<br />
Bebyggelser uden fælles rensning<br />
<br />
Ejendomme med egen spildevandsafledning<br />
<br />
<br />
nye områder i indsatsområdet skulle<br />
eliminere en trussel her.<br />
Indsats, Bønnerup Strand Sommerhusområde<br />
Ingen<br />
Vurdering, Emmedsbo<br />
Afl edningen af spildevand i landsbyen<br />
Emmedsbo foregår ifølge Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong>s spildevandsplan via nedsivning.<br />
<strong>Kommune</strong>n har ikke planlagt<br />
kloakering.<br />
Kortlægningen af området viser, at det<br />
er sårbart overfor nedsivende forurening.<br />
Bebyggelsen ligger i det grundvandsdannende<br />
opland til Gjerrild<br />
Nordstrand Vandværk. Afstanden til<br />
vandværket er ca. 1.000 meter.<br />
På grund af afstanden vurderes nedsivningen<br />
ikke at få indfl ydelse på<br />
vandkvaliteten på Gjerrild Nordstrand<br />
Vandværk<br />
Indsats, Emmedsbo<br />
Det anbefales, at kommunen, i<br />
forbindelse med næste revision<br />
af spildevandsplanen, overvejer<br />
om nedsivningen her kan påvirke<br />
grundvandsressourcen.<br />
Vurdering, Laen<br />
Spildevandsafl edningen fra Laen foregår<br />
ved fælles nedsivning i en gammel<br />
grusgrav. Landsbyen har et privat<br />
kloaksystem med bundfældningstanke,<br />
der er omfattet af en tømningsordning.<br />
I stedet for nedsivning på de enkelte<br />
ejendomme samles spildevandet i<br />
“gadekæret”, hvorfra det pumpes til en<br />
gammel grusgrav til nedsivning.<br />
Ifølge kommunens spildevandsplan<br />
skal spildevandet senest i 2008 ledes<br />
til Glesborg og videre til Bønnerup<br />
Strand.
Der forventes ikke at være væsentlige<br />
beskyttende lerlag, der kan forhindre<br />
hurtig nedsivning af urenset spildevand<br />
til grundvandet. Da Laen ligger<br />
centralt i indsatsområdet, tæt på<br />
grundvandsskellet, vil nedsivningen<br />
kunne forurene en relativt stor del af<br />
grundvandsressourcen.<br />
Indsats, Laen<br />
Nedsivningen af husspildevand<br />
i grusgraven ved Laen stoppes<br />
hurtigst muligt og senest i 2008.<br />
Vurdering-Constantia<br />
Afl edningen af spildevand i landsbyen<br />
Constantia foregår ifølge Nørre<br />
Djurs <strong>Kommune</strong>s spildevandsplan via<br />
nedsivning. Der skønnes at være ca.<br />
40 PE. <strong>Kommune</strong>n har ikke planlagt<br />
kloakering.<br />
Kortlægningen af området viser at det<br />
er sårbart overfor nedsivende forurening.<br />
Bebyggelsen ligger ikke i oplandet<br />
til noget vandværk.<br />
Indsats-Constantia<br />
Det anbefales, at kommunen, i<br />
forbindelse med næste revision<br />
af spildevandsplanen, overvejer<br />
om nedsivningen her kan påvirke<br />
grundvandsressourcen.<br />
Andre anlæg til nedsivning af spildevand<br />
eller overfl adevand.<br />
På Landevejen 10 sydvest for Havdal<br />
fi ndes en nedlagt tankstation. Indtil<br />
sommeren 1997 blev spildevand fra<br />
vaskehal, lastbilvask, benzinsalgsareal<br />
og tankvognsafl æsseplads afl edt til et<br />
nedsivningsanlæg på ejendommen<br />
efter rensning i olieudskiller. I 1997<br />
blev der etableret en samletank til opsamling<br />
af spildevandet<br />
Indsats.<br />
Lokaliteten er tilmeldt OM i<br />
2005 og vil blive undersøgt.<br />
Indsats generelt i forbindelse<br />
spildevandsafl edning<br />
Det er aftalt at kommunen og<br />
vandværkerne i området i 2006<br />
drøfter eventuelle kampagner<br />
for at mindske afl edning af miljøfremmede<br />
stoffer til kloak og<br />
nedsivningsanlæg<br />
Overvågning generelt af punkt- og<br />
liniekilder<br />
Ud fra det, som indtil nu er kendt om<br />
forureningskilder i området vurderes<br />
der ikke at være behov for særskilt<br />
overvågning i forhold til forureningsparametre<br />
på vandværkerne udover de,<br />
som indgår i den sædvanlige boringskontrol.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
35
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
7. Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb.<br />
Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv<br />
Indsatsplanen er en plan til sikring<br />
af områdets grundvandsressource så<br />
drikkevandsinteresserne sikres. Beskyttelsesindsatsen<br />
tager derfor udgangspunkt<br />
i de målsætninger og retningslinier<br />
i den overordnede planlægning,<br />
som vedrører grundvand, og som<br />
sigter mod at sikre drikkevandsinteresserne.<br />
Alt vand på jorden, i jorden og i atmosfæren<br />
er imidlertid en del af ét<br />
og samme kredsløb. Vand, der falder<br />
som nedbør kan enten løbe af på<br />
overfl aden og gennem vandløb ende i<br />
havet, eller det kan sive ned gennem<br />
jordlagene og så via grundvandet sive<br />
op i vandløb eller i havet. Vand som<br />
bliver forbrugt af mennesker bliver<br />
ikke taget ud af kredsløbet, men bliver<br />
blot ”hjulpet” hurtigere på vej til havet.<br />
Fra de forskellige vandoverfl ader<br />
fordamper vandet igen og falder på ny<br />
som nedbør.<br />
På sin vej gennem kredsløbet optager<br />
og afgiver vandet en mængde stoffer<br />
således, at vandkemien i de forskellige<br />
faser er vidt forskellig. Foruden<br />
de naturligt forekommende stoffer,<br />
som vandet indeholder i de forskellige<br />
faser, bliver det også påvirket af menneskeskabte<br />
kilder så som spildevand<br />
og landbrug mv.<br />
Man kan derfor ikke tale om grundvand<br />
og grundvandsbeskyttelse, uden<br />
at komme ind på det vand, som befi nder<br />
sig andre steder i kredsløbet.<br />
7.1 Planlægning, lovgivning og<br />
Vandrammedirektiv.<br />
Indsatsplaner udarbejdes i henhold til<br />
36<br />
vandforsyningsloven. Krav til indsatsplanerne<br />
fremgår af bekendtgørelse<br />
om indsatsplaner. Udpegningen af<br />
indsatsområderne og den tidslige prioritering<br />
heraf fremgår af Regionplan<br />
2005 og vil senest fra 2009 skulle<br />
fremgå af den kommende Vandplan.<br />
Indsatsplanlægningen er således en del<br />
af amtets nuværende vandressourceplanlægning<br />
og vil være en del af den<br />
kommende vandplanlægning, der skal<br />
udarbejdes i henhold til miljømålsloven.<br />
Beskyttelsesindsatsen vil derfor<br />
tage udgangspunkt i de målsætninger<br />
og retningslinier, der angives i Regionplanen<br />
og den kommende Vandplan,<br />
der vedrører grundvand.<br />
Regionplanen<br />
Århus Amtsråd har i Regionplan 2005<br />
vedtaget følgende langsigtede mål:<br />
Overfl ade- og grundvand skal<br />
beskyttes mod påvirkning af<br />
menneskelig aktivitet. Det<br />
gælder såvel mængde som<br />
kvalitet.<br />
Indvinding af grundvand til<br />
drikkevandsformål har 1.<br />
prioritet i forhold til alle andre<br />
anvendelser.<br />
Målsætningen er et klart signal om,<br />
at grundvand ikke kun skal beskyttes<br />
for at kunne anvendes som drikkevand,<br />
men også skal have en kvalitet<br />
og mængde, så et varieret plante- og<br />
dyreliv kan opretholdes i vådområder,<br />
vandløb, søer og kystvande.<br />
Den overordnede målsætning angiver<br />
tillige, at den almene vandforsyning<br />
med grundvand prioriteres over andre<br />
anvendelser, herunder hensynet til<br />
vandføring i vandløb, vandstand i søer,<br />
moser og enge. I denne prioritering<br />
skal der dog tages fornødent hensyn til<br />
højt målsatte naturområder.<br />
Vandplanen<br />
I løbet af de kommende år skal Danmark<br />
bringe administrationspraksis<br />
for beskyttelsen af vand i overensstemmelse<br />
med EU’s Vandrammedirektiv.<br />
Direktivet bygger på en helhedstanke,<br />
hvor sammenhænge i vandets kredsløb<br />
er et fremherskende princip.<br />
Vandrammedirektivet er implementeret<br />
i dansk lovgivning med miljømålsloven.<br />
I henhold til denne lov skal der<br />
udarbejdes en Vandplan, der bl.a. skal<br />
indeholde miljømål og grundlaget for<br />
udarbejdelsen af indsatsplaner dvs.<br />
udpegning af drikkevandsområder,<br />
indsatsområder og prioriteringen heraf<br />
samt resultaterne af den hydrogeologiske<br />
kortlægning.<br />
Et af de helt centrale miljømål er at<br />
forebygge forringelser af overfl adevandets<br />
og grundvandets tilstand.<br />
Hvor tilstanden i overfl adevand eller<br />
grundvand allerede er forringet, skal<br />
medlemslandene foretage forbedringer.<br />
Det overordnede mål er således, at alle<br />
vandområder senest i december 2015<br />
har opnået mindst en ”god tilstand”.<br />
For grundvand betyder det, at vandindvindingen<br />
på længere sigt ikke må<br />
overstige grundvandsdannelsen, og at<br />
grundvandet skal have en god kemisk<br />
kvalitet.
For overfl adevand betyder det, at der<br />
både skal være en god økologisk tilstand<br />
og en god kemisk tilstand.<br />
Vandrammedirektivets principper<br />
passer godt sammen med Amtsrådets<br />
langsigtede mål om beskyttelse af<br />
grundvand og overfl adevand mod påvirkning<br />
af menneskelige aktiviteter.<br />
Der vil derfor i de kommende år blive<br />
et langt større behov for at opstille<br />
målsætninger og indsatser for forbedring<br />
af grundvandskvaliteten med<br />
henblik på at sikre en god status i hele<br />
vandkredsløbet.<br />
7.2 Beskyttelsesniveauer<br />
Den generelle beskyttelse af grundvandet<br />
er primært fremadrettet og<br />
skal sikre at der på langt sigt, kan<br />
indvindes grundvand, der overholder<br />
drikkevandskvalitetskravene. Denne<br />
fremadrettede, beskyttelsesindsats er<br />
ikke alle steder tilstrækkelig til at sikre<br />
drikkevandsinteresserne overfor lovlige,<br />
eksisterende arealanvendelser. En<br />
vedtaget indsatsplan giver imidlertid<br />
mulighed for at gennemføre en supplerende<br />
beskyttelsesindsats, der som<br />
minimum sikrer overholdelse af drikkevandskvalitet<br />
i indvindingsboringer,<br />
(minimumsbeskyttelsen, se side 23).<br />
Der kan således blive tale om to beskyttelsesniveauer<br />
i en indsatsplan.<br />
Det laveste niveau, Niveau 1, vedrører<br />
primært regulering af den eksisterende<br />
arealanvendelse over for nitrat, hvor<br />
drikkevandskvaliteten i gennemsnit<br />
skal overholdes i et opland (fortynding<br />
accepteres). Det næste niveau, Niveau<br />
2, vedrører primært den fremadrettede<br />
grundvandsbeskyttelse, som skal sikre,<br />
at der overalt i indsatsområder kan<br />
indvindes grundvand, der overholder<br />
drikkevandskvalitetskravene.<br />
Den beskyttelse, som forventes<br />
iværksat som følge af vandplanens<br />
målsætninger er helt i tråd med Re-<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 7.1 Illustration af relative krav til<br />
grundvandskvalitet.<br />
gionplanens overordnede målsætning<br />
for vandkvalitet i hele vandkredsløbet.<br />
Når der tages hensyn til denne beskyttelse<br />
samt til Regionplanens overordnede<br />
målsætning kan der, i forbindelse<br />
med konkret sagsbehandling, opstilles<br />
et tredje beskyttelsesniveau, hvor<br />
kravene kan være skærpet i forhold til<br />
sikring af drikkevandsinteresserne.<br />
Et eventuelt tredje niveau i grundvandsbeskyttelsen<br />
vil ikke kun komme<br />
til at rette sig mod nitratfølsomme<br />
områder og indsatsområder. Dette<br />
skyldes for det første at indsatsområderne<br />
er langt mindre end det samlede<br />
interesseområde for beskyttelse af<br />
overfl adevand. For det andet er der<br />
ofte en større tilførsel af nitrat og<br />
fosfor til overfl adevandet fra områder,<br />
hvor grundvandet er velbeskyttet end<br />
fra områder med mindre god beskyttelse.<br />
Dette skyldes overvejende, at<br />
de lerdominerede områder er de mest<br />
intensivt drænede.<br />
Beskyttelsesniveauerne er illustreret i<br />
fi gur 7.1.<br />
Det kan derfor i en konkret sagsbehandling<br />
i et OSD område være<br />
nødvendigt at skærpe kravene til gødningsanvendelse<br />
ud over de krav fra<br />
indsatsplanen, der vil tilgodese drikkevandskvaliteten<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
7.3 Grundvandets kvalitet og<br />
tilstanden i vådområder.<br />
Grundvandets kvalitet (f. eks. indholdet<br />
af nitrat eller fosfor) kan have<br />
afgørende betydning for tilstanden i<br />
overfl adevandet. Betydningen af de<br />
forskellige kilder varierer fra område til<br />
område.<br />
Et højt nitratindhold i det grundvand,<br />
som siver op i vandløb, kan være med<br />
til at forringe den biologiske tilstand<br />
i fjorde og kystvande. Nitrat i grundvandet<br />
stammer langt overvejende fra<br />
udvaskning af kvælstof fra landbrugsområder.<br />
Ofte kommer op til 75 % af<br />
totaltilførslen fra landbruget, hvorimod<br />
punktkilder (spildevand m.m.)<br />
ikke bidrager nævneværdigt til nitrattilførslen<br />
til grundvandet.<br />
I fi gur 7.2 er vist de forskellige tilførselsveje<br />
for kvælstof til f.eks. et<br />
kystområde eller en fjord. Den diffuse<br />
tilførsel sker enten via dræn eller via<br />
egentlig grundvandstilførsel. Fordelingen<br />
mellem de to veje afhænger af området<br />
og dets dræningsgrad. Generelt<br />
er dræningsgraden størst i lerjordsområder,<br />
mens den direkte grundvandstilførsel<br />
spiller en langt større rolle i<br />
sandjordsområder.<br />
For at opnå en acceptabel tilstand i<br />
en række kystvande og fjorde er det<br />
nødvendigt at reducere kvælstoftilførslen<br />
bl.a. via grundvandet. I sådanne<br />
områder kan det være nødvendigt at<br />
reducere grundvandets nitratindhold<br />
til under drikkevandskravet på 50 mg/<br />
l (= 11,3 mg N/l).<br />
Der er imidlertid ikke kun kvælstoftilførslen,<br />
som det er væsentligt at<br />
Den grænse for nitrat, som<br />
er tilstrækkelig for at beskytte<br />
drikkevandet er ikke nødvendigvis<br />
tilstrækkelig til at opnå<br />
miljømålene i overfl adevand.<br />
37
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvand 0 - 0,5 mg<br />
10 mg<br />
5 mg<br />
regulere i forhold til overfl adevand, i<br />
nogle områder spiller fosfor en større<br />
rolle. For at beskyttelsen af internationale<br />
naturbeskyttelsesområder kan<br />
overholdes og sikre at Regionplanens<br />
mål opfyldes, er det nødvendigt dels<br />
med god rensning af spildevand dels<br />
med fosforbalance ved udvidelser af<br />
husdyrbrug.<br />
0,5 mg<br />
5 mg<br />
0,2 , ,2 mgg<br />
0,01 mg<br />
Figur 7.2 Kvælstofkilder med angivelse af typiske sommerkoncentrationer i mg N/l (overfl<br />
adevand fra dyrkede arealer: 10 mg/l, renset spildevand og vandløb i dyrkede arealer: 5<br />
mg/l, vandløb i udyrkede arealer: 5 mg/l, Mariager Fjord: 0,2 mg/l, Kattegat/Århus Bugt:<br />
0,01 mg/l og upåvirket grundvand: 0-0,5 mg/l).<br />
7.4 Overfl adevandsforhold i<br />
indsatsområdet<br />
I amtets regionplan er der fastsat<br />
individuelle målsætninger for alle væsentlige<br />
vandområder. Kvalitetskravene<br />
afhænger af typen og karakteren af det<br />
enkelte vandområde<br />
Vandløb<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
afvander til Kattegat. Mod nord afvan-<br />
Målsætninger for vandløb i Århus Amt<br />
A: Skærpet målsætning A Særligt naturområde<br />
B: Generel målsætning B0 Alsidigt dyre- og planteliv<br />
B1 Gyde- og yngelopvækstområde<br />
for laksefi sk<br />
B2 Laksefi skvand<br />
B3 Karpefi skvand<br />
C: Lempet målsætning C Kun afl edning af vand<br />
D Påvirket af spildevand<br />
E Påvirket af grundvandsindvinding<br />
F Påvirket af okker<br />
Tabel 7.1 Anvendte målsætninger for vandløbene i Århus Amt.<br />
38<br />
des indsatsområdet af Treå og Brøndstrup<br />
Å og mod syd af Selkær Bæk/<br />
Skærvad Å systemet samt af Ørum Å.<br />
Den øvre del af Treåsystemet er B0målsat,<br />
mens den nedre del er B2-målsat.<br />
Ingen af stederne er målsætningen<br />
opfyldt dels på grund af dårligt renset<br />
husspildevand dels på grund af dårlige<br />
fysiske forhold.<br />
Brøndstrup Å er B1-målsat. Målsætningen<br />
er ikke opfyldt, hvilket skyldes<br />
tilledning af dårligt renset spildevand.<br />
Selkær Bæk/Skærvad Å er B3 og B1målsat.<br />
Målsætningen er opfyldt i den<br />
øvre del (Selkær Bæk), men ikke i den<br />
nedre. Den manglende opfyldelse af<br />
målsætningen i den nedre del (Skærvad<br />
Å) skyldes sandsynligvis dårlige<br />
fysiske forhold.<br />
Den øvre del af Ørum Å, som ligger<br />
indenfor indsatsområdet er B1-målsat.<br />
Målsætningen er ikke opfyldt, hvilet<br />
dels skyldes tilledning af dårligt renset<br />
spildevand dels dårlige fysiske forhold.<br />
Som det ses i kapitel 4 vil en fuld udnyttelse<br />
af indvindingstilladelserne<br />
medføre ret beskedne fald i vandløbernes<br />
vandføringer. Størst fald vil forekomme<br />
i Skærvad Å med 12 %. Ved<br />
reduceret nettonedbør ses kraftigere reduceret<br />
vandføring i samtlige vandløb,<br />
mest i Brøndstrup Å og Skærvad Å.<br />
Den nærmere afvejning og prioritering<br />
mellem drikkevandshensyn og vandløbenes<br />
behov for grundvandstilførsel er<br />
foretaget i amtets grundvandsplan.<br />
Kystvande<br />
Mod nord og nordøst løber vandløbene<br />
til Hevring Bugt og mod syd til<br />
Kolind Sund og videre via Grenåen<br />
til kystområdet kaldet Fornæs øst for<br />
Djursland. Der er ingen søer i indsatsområdet<br />
udover en række mindre<br />
vandhuller.
Den østlige del af Hevring Bugt og<br />
dermed kystområdet mod nord er en<br />
del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr.<br />
112. og har derfor skærpet målsætning<br />
(A-målsætning) i Århus Amts Regionplan<br />
2005.<br />
Den skærpede målsætning for Hevring<br />
Bugt er ikke opfyldt, fordi området er<br />
påvirket af store næringsstoftilførsler.<br />
Næringsstoftilførslen medfører blandt<br />
andet perioder med iltsvind i de dybe<br />
dele af bugten og uønsket begroning<br />
på bundvegetationen i området.<br />
I amtets Vandkvalitetsplan 2005 er<br />
kyststrækningen fra kalkgrundene ved<br />
Grenå til Gjerrild klint udlagt med<br />
skærpet målsætning.<br />
I forbindelse med administrationspraksis<br />
for VVM-screeninger af udvidelser<br />
af husdyrbrug er der angivet<br />
en række oplande, der afvander til<br />
vandområder, som kan være følsomme<br />
overfor øget kvælstof- og fosfortilledning.<br />
Blandt disse er afvandingsområderne<br />
til Treå, Brøndstrup Å og<br />
Veggerslev Å. Det vil sige at den nordlige<br />
halvdel af Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde udgøres af oplande,<br />
hvor påvirkningen med diffus tilførsel<br />
af næringsstoffer skal begrænses mest<br />
muligt.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Målsætninger for kystvande i Århus Amt<br />
A: Skærpet målsætning Særligt naturområder, herunder<br />
udpegede beskyttelsesområder<br />
B: Generel målsætning Højst svagt forurenet område<br />
C: Lempet målsætning Påvirket lokalområde<br />
Tabel 7.2 Anvendte målsætninger for kystvande i Århus Amt.<br />
39
Indsatplan for Kastbjerg-Bønnerup<br />
– nedsatte samarbejdsfora.<br />
I forbindelse med udarbejdelse af<br />
Indsatsplan for Kastbjerg-Bønnerup<br />
har der været nedsat dels en “Følgegruppe”,<br />
dels en Landbrugsgruppe<br />
med en teknisk undergruppe.<br />
40<br />
Følgegruppen blev nedsat den 12.<br />
september 2002 på Rådhuset i Nørre<br />
Djurs <strong>Kommune</strong> og består af repræsentanter<br />
fra:<br />
Skindbjerg Vandværk (nu nedlagt)<br />
Kastbjerg Vandværk<br />
Constantia Vandværk<br />
Grenå <strong>Kommune</strong>, Forsyningsafdelingen<br />
Grenå og Anholt Vandforsyning<br />
amba.<br />
Ørum Vandværk<br />
Albertinelund Camping Vandværk<br />
Bønnerup Vandværk<br />
Bønnerup Strand Vandværk<br />
Gjerrild Nordstrand Vandværk<br />
Glesborg Vandværk<br />
Hemmed Vandværk<br />
Rimsø-Emmelev Vandværk<br />
Selkær Mølle Vandværk<br />
Djursland Landboforening<br />
Nørre Djurs <strong>Kommune</strong><br />
Århus Amt<br />
Bilag A<br />
Der har efterfølgende været afholdt 8<br />
møder i Følgegruppen.<br />
Endvidere har der været nedsat en<br />
Landbrugsarbejdsgruppe i forbindelse<br />
med kortlægning af landbrugsdriften.<br />
Landbrugsarbejdsgruppen blev nedsat<br />
den 4/6 2003 på Amtsgården og består<br />
af repræsentanter fra:<br />
Østjysk Familielandbrug<br />
Djursland Landboforening<br />
Århus Amt<br />
Der har været afholdt 4 møder i Landbrugsarbejdsgruppen.<br />
Der har desuden den 23.11.2005 være<br />
holdt et møde for de lodsejere, der har<br />
bidraget med dyrkningsoplysninger til<br />
brug for beregning af nitratudvaskningen<br />
i området.
Indsatsplan for<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
<strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
JULI 2006<br />
En plan for sikring af<br />
drikkevandsinteresser<br />
ÅRHUS AMT<br />
NATUR OG MILJØ
Udgiver: Århus Amt<br />
Natur og Miljø<br />
Lyseng Allé 1<br />
8270 Højbjerg<br />
Tlf. 89 44 66 66<br />
Udgivelsesår: 2006<br />
Titel: Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
ISBN<br />
Elektronisk udgave: 87-7906-371-3<br />
Redaktion: Jens Østerby Hansen,<br />
Eike Stubsgaard, Peter Jespersen,<br />
Karin Hvidberg Nilsson,<br />
Niels Cajus Pedersen, Nikolaj Ludvigsen,<br />
Helle Larson, Erling Fuglsang og Morten Jespersen<br />
Lay-out: Kirsten Lavtsen<br />
Sideantal: 40 sider<br />
Oplag: Trykkes efter behov<br />
Kort: Grundmateriale:<br />
KMS Copyright
Forord<br />
Indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup er en plan for, hvordan grundvandet i indsatsområdet kan<br />
beskyttes, så drikkevandsinteresserne sikres.<br />
Formålet med planen er både at beskytte nuværende vandindvinding og bevare grundvandsressourcen<br />
for kommende generationer.<br />
Grundvandet skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af menneskelig aktivitet, og grundvandet<br />
skal beskyttes mod menneskelig aktivitet. Dette er målsætningen for grundvandsbeskyttelsen<br />
i amtets regionplan, og det er også den overordnede målsætning i indsatsplanerne.<br />
Indsatsplanen indeholder de indsatser, der skal gennemføres i indsatsområdet. Desuden er der<br />
angivet retningslinier for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at<br />
gøre. De ønskede indsatser kan imidlertid være underlagt økonomiske, lovgivningsmæssige og<br />
tekniske/faglige begrænsninger. Indsatsen, der sikrer drikkevandsinteresserne i det aktuelle indsatsområde,<br />
vil derfor kunne afvige fra Regionplanens målsætning.<br />
Da vandforsyningsstrukturen m.m. vil ændres med tiden, må indsatsplanen være en plan under<br />
stadig udvikling. Der vil derfor være behov for en løbende opfølgning af planen. Det kan, f.eks.<br />
ved større ændringer i indvindingsstrategi eller markante forringelser af vandkvaliteten, blive nødvendigt<br />
at revidere planen.<br />
Den nuværende lovgivning om indsatsplaner indeholder kun muligheder for at beskytte grundvandet,<br />
men ikke den øvrige del af vandkredsløbet. Selvom grundvandet beskyttes til et niveau,<br />
der sikrer, at krav til drikkevandskvaliteten overholdes, er det ikke givet, at kvalitetskrav i vandets<br />
øvrige kredsløb kan overholdes. Dette gælder både i forhold til de nuværende krav, og de krav,<br />
der kan komme i forbindelse med iværksættelse af EU´s Vandrammedirektiv. Hvis der kommer<br />
krav til det øvrige vandkredsløb, kan det blive aktuelt senere, at revidere indsatsplanen.<br />
Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens<br />
naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder.<br />
Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i tæt samarbejde mellem de private vandværker i området,<br />
Grenå <strong>Kommune</strong>s Forsyningsafdeling, Nørre Djurs <strong>Kommune</strong> og Århus Amt. Desuden<br />
har landbruget som den primære, berørte part været involveret i arbejdet. Planen har været forelagt<br />
Århus Amts Koordinationsforum for Vandressourceplanlægning, og den har været i offentlig<br />
høring med afholdelse af offentlige orienteringsmøder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til<br />
lov om vandforsyning.
Indholdsfortegnelse<br />
Kapitel 1 Indledning ...................................................................................................................................................................... 3<br />
Kapitel 2 Samlet vurdering og indsats, resumé ............................................................................................................... 5<br />
2.1 Samlet vurdering ............................................................................................................................................. 5<br />
2.2 Oversigt over indsatser i Indsatsområdet ........................................................................................... 5<br />
2.3 Opfølgning af indsatsplanen ....................................................................................................................... 5<br />
Kapitel 3 Vandforsyningsforhold ............................................................................................................................................ 8<br />
Kapitel 4 Grundvandsressourcen ........................................................................................................................................... 11<br />
Kapitel 5 Arealanvendelse ......................................................................................................................................................... 19<br />
5.1 Kortlægning af jordbruget ........................................................................................................................... 19<br />
5.2 Byområder .......................................................................................................................................................... 29<br />
5.3 Øvrige fl adekilder ............................................................................................................................................. 29<br />
Kapitel 6 Punkt- og liniekilder ................................................................................................................................................... 30<br />
6.1 Punktkilder ......................................................................................................................................................... 30<br />
6.2 Andre mulige punktkilder .............................................................................................................................. 31<br />
6.3 Liniekilder ............................................................................................................................................................ 32<br />
6.4 Spildevandsafl edning ..................................................................................................................................... 32<br />
Kapitel 7 Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb.<br />
Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv ........................................................................ 36<br />
7.1 Planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv .................................................................................... 36<br />
7.2 Beskyttelsesniveauer ................................................................................................................................... 37<br />
7.3 Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder. ......................................................................... 37<br />
7.4 Overfl adevandsforhold i indsatsområdet ............................................................................................. 38<br />
Bilag A : Indsatplan for Kastbjerg-Bønnerup – nedsatte samarbejdsfora. ........................................................40
1. Indledning<br />
Denne indsatplan dækker både Kastbjerg<br />
Indsatsområde og Bønnerup<br />
Indsatsområde. De to områder vil i det<br />
efterfølgende blive omtalt som ”Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde”.<br />
Indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup<br />
er en handlingsplan til sikring af områdets<br />
drikkevandsinteresser. Planen<br />
skal sikre både nuværende vandforsyninger<br />
og områdets grundvandsressource<br />
for fremtidige generationer.<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er et ca. 70 km2 stort område udpeget<br />
som Område med Særlige Drikkevandsinteresser<br />
(OSD) i Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong>. I området ligger ni private<br />
vandværker til almen vandforsyning,<br />
et mindre antal små, ikke almene<br />
vandværker samt ét større vandværk<br />
tilhørende Grenå og Anholt Vandforsyning<br />
amba.<br />
Læservejledning<br />
I denne indsatsplan fokuseres primært<br />
på selve indsatsen. Grundlaget for indsatsplanen,<br />
de detaljerede kortlægninger<br />
og undersøgelser er afrapporteret<br />
særskilt, men er refereret i forkortet<br />
form i denne rapports kapitler. For læsere<br />
med særlig interesse i et eller fl ere<br />
fagområder henvises der til baggrundsmaterialet,<br />
som kan fi ndes på amtets<br />
hjemmeside www.aaa.dk/aaa/<br />
nm-indsatsomraader_bonnerup<br />
I kapitel 2 ”Indsatsplanen” gennemgås<br />
detaljeret, hvad det er fundet nødvendigt<br />
at gøre dels omkring hvert enkelt<br />
vandværk dels generelt i området. Det<br />
beskrives både, hvad der skal gøres<br />
over for nitratudvaskning fra landbruget,<br />
og hvad der skal gøres over for<br />
forurenede grunde samt øvrige mulige<br />
forureningskilder, herunder veje og<br />
spildevandsledninger.<br />
I dette kapitel beskrives desuden, hvad<br />
der skal ske fremover, efter at indsatsplanen<br />
er vedtaget. Baggrunden for<br />
indsatserne kommer i de følgende kapitler,<br />
som kan læses hver for sig.<br />
Når der omtales tiltag, som en given<br />
myndighed skal gøre fra 2007 og frem<br />
vil der ofte stå ”amtet/ny myndighed”<br />
eller kommunen/ny myndighed”, hvis<br />
det ikke er helt klart, hvor ansvaret ligger<br />
efter kommunalreformen.<br />
I kapitel 3 beskrives indsatsområdets<br />
vandforsyning og forsyningsstruktur<br />
Figur 1.1 Vandværker i og omkring indsatsområdet.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
samt den forventede strukturudvikling<br />
på vandforsyningsområdet.<br />
Geologi og hydrogeologi er beskrevet<br />
i kapitel 4 og der sker en udpegning<br />
af “Indsatsområder med hensyn til nitrat”<br />
og områder, der er følsomme over<br />
for andre forureningskilder. Endelig<br />
angives behovet for overvågning i forhold<br />
til grundvandsressourcen.<br />
I kapitel 5 beskrives områdets arealanvendelse<br />
samt den beregnede nitratudvaskning<br />
på dele af de udpegede ”Ind-<br />
3
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
satsområder med hensyn til nitrat”.<br />
Arealanvendelsen og beregningen af<br />
nitratudvaskningen danner, sammen<br />
med beskrivelsen af vandforsyningsstrukturen<br />
i kapitel 3 og de følsomme<br />
zoner i kapitel 4, baggrunden for de<br />
tiltag, der skal til for at sikre drikkevandsressourcen<br />
over for fl adeforurening.<br />
Kortlægningen af forurenede grunde<br />
samt de øvrige punkt- og linieformige<br />
forureningskilder, er beskrevet i kapitel<br />
6.<br />
I kapitel 7 gennemgås regionplanforhold<br />
samt amtets nuværende administrationspraksis<br />
med hensyn til beskyttelse<br />
af grundvand og overfl adevand.<br />
Der foretages en beskrivelse af den<br />
lovgivning, som ligger til grund for<br />
indsatsplanerne. Desuden forsøges det<br />
at tage højde for den lovgivning, som<br />
vil følge af Vandrammedirektivet samt<br />
det kommende Grundvandsdirektiv.<br />
Det forklares, hvorfor det måske kan<br />
blive nødvendigt senere at skærpe de<br />
krav, der stilles i forhold til beskyttelsen<br />
af drikkevandsinteresser.<br />
Endelig beskrives overfl adevandet i og<br />
omkring indsatsområdet. Kapitlet omhandler<br />
betydningen af grundvandets<br />
kvalitet for vandløb, søer, kystvande<br />
mv.<br />
4
2.1 Samlet vurdering<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde er<br />
en del af et større ”område med særlige<br />
drikkevandsinteresser” (OSD) på det<br />
nordlige Djursland. Indsatsområdet er<br />
meget vigtigt i forhold til nuværende<br />
og fremtidige drikkevandsinteresser, og<br />
grundvandet skal derfor i særlig grad<br />
beskyttes over for mulige forureningskilder.<br />
Indsatsområder og OSDer er<br />
udpeget i amtets regionplan.<br />
Indsatsområdets grundvandsressource<br />
er selvsagt vigtig for de lokale vandværker,<br />
men har også regional betydning,<br />
idet Grenå og Anholt Vandforsyning<br />
amba. henter en stor del af sit<br />
vand i området.<br />
Grundvandforholdene er kortlagt<br />
således, at man kender grundvandets<br />
sårbarhed samt ved hvor grundvandet<br />
til det enkelte vandværk dannes. Informationer<br />
om de mulige forureningskilder<br />
er sammenholdt med grundvandets<br />
naturlige beskyttelse. Ud fra dette<br />
er den nødvendige eller mulige indsats<br />
til sikring af drikkevandsinteresserne<br />
angivet.<br />
Omfanget af indsatser vurderes at<br />
være billigere og mindre omfattende<br />
end det ville være at udføre noget tilsvarende<br />
i andre områder, hvor man<br />
skulle hente sit vand, hvis det ikke<br />
længere var muligt at indvinde vand i<br />
Kastbjerg- Bønnerup Indsatsområde.<br />
Omfanget af indsatser vurderes derfor<br />
at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser,<br />
der er knyttet til området.<br />
Fladeforureninger – nitrat og<br />
pesticider<br />
De geologiske undersøgelser har vist,<br />
at grundvandet er sårbart over for nitrat<br />
i hele området. Dette betyder ikke<br />
nødvendigvis, at alle vandværker er<br />
sårbare. Et vandværk kan for eksempel<br />
indvinde grundvand, som er dannet<br />
under gammel skov, hvor nitratudvaskningen<br />
er lille; eller dets boringer<br />
kan være specielt dybe, så nitraten ikke<br />
er nået dermed endnu.<br />
I de grundvandsdannende oplande<br />
til fl ere vandværker er det imidlertid<br />
nødvendigt at nedbringe nitratudvaskningen.<br />
For at fremtidssikre grundvandsressourcen<br />
er der desuden fastlagt<br />
retningslinier for den fremtidige<br />
udvikling af landbruget i området.<br />
Nogle steder forventes der indgået frivillige<br />
aftaler om nedsættelse af pesticidforbruget.<br />
Ca. 1/3 af indsatsområdet er dækket<br />
af skov, og der er udpeget yderligere<br />
knap 1100 ha skovrejsningsområder i<br />
regionplanen. Skovrejsningsområderne<br />
er spredt over hele indsatsområdet. Ud<br />
fra et grundvandssynspunkt vurderes<br />
skovrejsning at være et væsentligt<br />
virkemiddel til at reducere nitratudvaskningen.<br />
Tilskuddet til skovrejsning<br />
er størst i udpegede skovrejsningsområder.<br />
Amtet vil derfor vurdere muligheden<br />
for supplerende udpegning af<br />
skovrejsningsområder.<br />
Punktforureninger<br />
I indsatsområdet er nogle få gartnerier<br />
undersøgt for jordforurening, men der<br />
er ikke fundet forureninger, der udgør<br />
en risiko over for grundvandet.<br />
I indsatsområdet er der desuden én<br />
losseplads og ét autoophug, som skal<br />
vurderes med hensyn til eventuel<br />
grundvandstrussel.<br />
Linieforureninger<br />
Der er ingen rapporterede uheld med<br />
forureningsmæssige følger langs vejene<br />
i området. Der er ingen jernbaner i<br />
området og det forventes ikke, at det<br />
eksisterende vejnet udgør nogen generel<br />
fare for grundvandsressourcen.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
2. Samlet vurdering og indsats, resumé<br />
2.2 Oversigt over indsatser i<br />
indsatsområdet<br />
I indsatsplanen fokuseres primært<br />
på selve indsatserne og den omfatter<br />
desuden en kort beskrivelse af de naturgivne<br />
og menneskeskabte forhold.<br />
Grundlaget for indsatsplanen, som er<br />
de detaljerede kortlægninger og undersøgelser,<br />
er refereret i indsatsplanen<br />
med de vurderinger og konklusioner,<br />
der har indfl ydelse på den konkrete<br />
indsats. De detaljerede undersøgelser<br />
er afrapporteret eller uddybet i notater,<br />
som kan fi ndes på www.aaa.dk/aaa/<br />
nm-indsatsomraader_bonnerup<br />
Den konkrete indsats er opgjort i “regionplanændringer”,<br />
“retningslinier”,<br />
“aftalte forhold” samt “anbefalinger”.<br />
Se de kulørte bokse på denne side!<br />
I tabellen på næste side er der givet en<br />
samlet oversigt over den indsats, som<br />
er angivet i indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup.<br />
Indsatserne er nærmere<br />
beskrevet i kapitel 3 til 6<br />
Indsats - Nitrat<br />
Med ”regionplanændring”<br />
menes indsatser, som kræver<br />
en ændring af regionplanens<br />
bestemmelser, før de kan gennemføres.<br />
Der kan f. eks. være<br />
tale om justering af OSDområdet<br />
eller udpegning af<br />
skovrejsningsområder. Ved den<br />
følgende revision af regionplanens<br />
bestemmelser vil sådanne<br />
indsatser komme til at indgå<br />
som en del af amtets /kommende<br />
ny myndighed´s vandressourceplanlægning.<br />
5
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
2.3 Opfølgning af indsatsplanen<br />
Der vil være behov for at følge op på<br />
indsatsplanen, fordi de fl este af de indsatser,<br />
som er beskrevet i indsatsplanen,<br />
tidsmæssigt rækker udover planens<br />
vedtagelse. Desuden er mange tiltag<br />
vurderet ud fra forudsætninger, som er<br />
under fortsat udvikling. Heraf kan f.<br />
eks. nævnes, at grundvandskvaliteten<br />
kan ændre sig over tid, vandforsyningsstrukturen<br />
kan blive ændret,<br />
landbrugspraksis og anden arealanvendelse<br />
kan ændre sig, og endelig kan der<br />
vise sig at være fl ere eller færre forureningskilder<br />
end oprindelig antaget.<br />
Desuden kan forhold som lovgivning,<br />
økonomiske og faglige muligheder ændre<br />
på forudsætningerne for iværksættelse<br />
af beskyttelsestiltag. Specielt mht.<br />
til pesticidproblematikken kan der<br />
forventes ændrede forudsætninger.<br />
6<br />
”Retningslinier” beskriver forhold,<br />
som fremover skal være<br />
retningsgivende for de tilladelser<br />
og andre afgørelser, der kan<br />
meddeles af myndighederne og<br />
som har betydning for beskyttelsen<br />
af grundvandsressourcen.<br />
“Aftalte forhold” er initiativer,<br />
der er aftalt i Følgegruppen som<br />
f.eks. vandværkernes undersøgelse<br />
af egne boringer.<br />
”Anbefalinger” er initiativer med<br />
hensyn til grundvandsbeskyttelse<br />
og vandforsyning, som amtet ud<br />
fra en faglig vurdering anbefaler<br />
kommune og/eller vandværker<br />
at iværksætte. Anbefalingerne<br />
vil udgøre en del af grundlaget<br />
for det opfølgende arbejde med<br />
indsatsplanen.<br />
Endelig er der i indsatsplanen en<br />
række anbefalinger af tiltag, som<br />
endnu ikke har kunnet iværksættes eller,<br />
som først skal iværksættes senere.<br />
Indsatsplanens opfølgning<br />
Opfølgningen på de konkrete indsatser<br />
vil tage udgangspunkt i tabel 2.1,<br />
hvor der er angivet en samlet oversigt<br />
over indsatsen. I Følgegruppen skal<br />
de ansvarlige parter redegøre for, hvor<br />
langt den enkelte indsats er kommet<br />
og evt. hvilket resultat den har givet.<br />
Amtet/ny myndighed vil, med bistand<br />
fra kommuner, vandværker og landbruget,<br />
være ansvarlig for at vurdere<br />
om der er væsentligt ændrede forudsætninger<br />
for indsatserne. Som nævnt<br />
ovenfor kunne der ske ændring i lovgivningen,<br />
vandforsyningsstrukturen,<br />
grundvandskvaliteten, arealanvendelsen<br />
eller antallet/styrken af forureningskilder.<br />
Amtet/ny myndighed er desuden ansvarlig<br />
for orientering om evt. nye<br />
generelle muligheder og pligter for<br />
iværksættelse af beskyttelsestiltag.<br />
Ud fra en vurdering af ovenstående<br />
vurderes behovet for justeringer af<br />
indsatser. Mindre justeringer og justeringer,<br />
hvor der er enighed mellem<br />
de involverede parter, behøver ikke<br />
nødvendigvis at udløse en revision af<br />
planen.<br />
Organisering af Indsatsplanens<br />
opfølgning<br />
Til arbejdet med Indsatsplanens<br />
opfølgning forventes Følgegruppen<br />
at fortsætte. Indtil den nødvendige<br />
nitratreduktion er opnået, forventes<br />
der at være behov for et årligt møde.<br />
Amtet/ny myndighed varetager fortsat<br />
formandskabet og sekretærfunktionen<br />
i Følgegruppen.<br />
Følgegruppen bliver enig om hvordan<br />
aftalerne om den nødvendige nitratre-<br />
duktion med landbruget skal opnås.<br />
Følgegruppen skal desuden sikre, at<br />
man får identifi ceret ændrede forudsætninger<br />
for nitratudvaskningen.
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Emne Problemstillinger Indsats Regionplanændring Forventet Ansvarlig:<br />
Retningslinie<br />
tidspunkt Stat, Region<br />
Aftale<br />
Anbefaling<br />
for indsats Amt,<br />
<strong>Kommune</strong><br />
Vandværk<br />
Vandressource Indvindingsopland strækker sig<br />
ud af OSD<br />
Udvidelse af OSD/Indsatsområde<br />
2009 S, (A)<br />
Vandressource Hele indsatsområdet er<br />
nitratsårbart<br />
Udpegning af indsatsområdet som indsatsområde<br />
mht. nitrat<br />
2009 S, (A)<br />
Vandressource/<br />
Forsyningsstruktur<br />
Vandressource begrænset opadog<br />
nedadtil<br />
Fortsat decentral vandindvinding<br />
2005 K<br />
Forsyningsstruktur/<br />
Vandressource<br />
Udpegning af sårbare områder Skærpet iagttagelse af grundvandsbeskyttelseshensyn<br />
2005 A, K<br />
Forsyningsstruktur/<br />
Vandressource<br />
Råvandsanalyser/frekvenser på<br />
vandværker<br />
På nogle vandværker fl ere analyser/genanalyser<br />
2005 K, V<br />
Forsyningsstruktur Vandværker med kun én boring Nødforbindelse til andet vandværk 2006 V<br />
Forsyningsstruktur/<br />
andressource<br />
Grundvandsovervågning Regional og lokal overvågning<br />
2005 A, S, K<br />
Arealanvendelse Nitratbelastning - nuværende Begrænsning af nitratudvaskning i kritiske dele af<br />
grundvandsdannende oplande.<br />
2006 V<br />
Arealanvendelse Nitratbelastning - fremtidig Begrænsning af nitratudvaskning i kritiske dele af<br />
grundvandsdannende oplande.<br />
Krav til maksimal udvaskning af nitrat<br />
2006 V, (A, S, K)<br />
Arealanvendelse Pesticidbelastning – nuværende<br />
Gårdspladser, haver, byarealer<br />
mv. Forureningspotentiale,<br />
afværgemuligheder og<br />
lovhjemmel usikker.<br />
Arealanvendelse Pesticidbelastning - fremtidig<br />
Gårdspladser, haver, byarealer<br />
m.v.<br />
Arealanvendelse Pesticidbelastning – fremtidig<br />
Jordbrug. ej hjemmel for påbudt<br />
regulering af regelret anvendelse<br />
Afventer afklaring.<br />
Kampagner for mindre forbrug/ophør.<br />
2006<br />
Evt. regulering anbefales i nærheds og<br />
sårbarhedszoner 2006 V<br />
Arealanvendelse Byvækst Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i<br />
planlægningen<br />
(A), K<br />
Arealanvendelse/punktkilder Nedsivning samlet bebyggelse Nedsivning ved Laen standses senest 2008<br />
Øvrig nedsivning overvejes<br />
2008<br />
2006<br />
K<br />
Punktkilder Nedsivning enkeltejendomme Kontrol af anlæg i 300 m zone. K<br />
Punktkilder Jordforurenigslov Grundvandstrusler Undersøge, afværge og/eller overvåge afhængig af<br />
risikovurdering.<br />
A, R<br />
Øvrige punktkilder Utætte kloakker Kloakrenovering prioriteres under hensyntagen til<br />
sårbarhed mv.<br />
K, (A)<br />
Øvrige punktkilder Virksomheder/landbrug Skærpet tilsyn A, K<br />
Øvrige punktkilder Eksisterende boringer på<br />
kildepladser<br />
Undersøges for hensigtsmæssig indretning.<br />
V<br />
Øvrige punktkilder Overfl ødige boringer og brønde Påbud om sløjfning ved tilslutning til vandforsyning 2000 K<br />
Øvrige punktkilder Ubenyttede brønde og boringer Opsporing med henblik på sløjfning K, V<br />
Øvrige punktkilder Vaskepladser, nedgravede<br />
pesticidrester<br />
Opspores ved tilsyn, behandles efter LFJ<br />
2005 K<br />
Liniekilder Veje, jernbaner - Spild, uheld Ingen<br />
Alle Opfølgning på indsatsplan Opfølgning<br />
2006<br />
S, (A), K, V<br />
K, V<br />
7
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
3. Vandforsyningsforhold<br />
I indsatsområdet fi ndes der i dag ti<br />
almene vandværker (vandværker med<br />
mindst ti tilsluttede husstande).<br />
Desuden er der fem ikke almene vandværker<br />
(vandværker med under ti tilsluttede<br />
husstande)og et antal enkeltindvindere.<br />
Fire private, almene vandværker<br />
ligger udenfor indsatsområdet,<br />
men en stor del af deres vand dannes<br />
i indsatsområdet. Endelig er der 26<br />
8<br />
markvandingsanlæg, tre gartneriindvindinger<br />
samt tre grusvaskningsanlæg<br />
i området. De almene vandværkers<br />
placering i indsatsområdet fremgår af<br />
fi gur 3.1.<br />
Generelt er der den største koncentration<br />
af vandværker i den nordlige<br />
halvdel af indsatsområdet, mens der<br />
er fl est markvandere i den sydlige<br />
del. Der indvindes dog den største<br />
Figur 3.1 Almene vandværker i Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
mængde vand mod sydøst, hvor den<br />
store indvinding til Havdal Vandværk<br />
ligger.<br />
De private almene vandværker i området<br />
leverer vand til langt hovedparten<br />
af forbrugerne i deres respektive forsyningsområder.<br />
De fremtidige forsyningsområder<br />
dækker hovedparten af<br />
det samlede indsatsområde på nær et<br />
større område omkring Albæk sydøst<br />
for Bønnerup, som er meget tyndt<br />
befolket.<br />
I tabel 3.1 er vist vandværkernes tilladelse,<br />
aktuelle indvinding (2004)og<br />
den aktuelle vandkvalitet i boringerne<br />
mht. nitrat, BAM og andre pesticider/pesticidrester.<br />
BAM er et nedbrydningsprodukt<br />
fra bla. Prefi x, som<br />
tidligere blev brugt i haver, indkørsler,<br />
gårdsplader m.v. BAM er nævnt for<br />
sig selv, fordi det er langt det hyppigst<br />
fundne stof, som stammer fra et pesticid.<br />
Pesticider/pesticidrester dækker<br />
alle andre ukrudts-, insekt- og svampemidler<br />
samt deres nedbrydningsprodukter.<br />
I Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s Vandforsyningsplan<br />
er det forventet, at de enkelte<br />
vandværkers fremtidige forbrug<br />
i 2010 ville være stigende og for fl ere<br />
vandværkers vedkommende nødvendiggøre<br />
såvel udbygning af vandværkets<br />
behandlings- og udpumpningsanlæg<br />
som en større tilladelse. På<br />
baggrund af det faldende vandforbrug<br />
over de seneste knap 10 år har vandværkerne<br />
dog alle uden vanskeligheder<br />
været i stand til at levere mængderne<br />
frem til i dag. Der er derfor ikke behov<br />
for udbygning af behandlingsanlæggene<br />
før dette niveau overskrides betydeligt,<br />
hvilket ikke forventes at ske i<br />
den nuværende planperiode, som løber<br />
frem til 2007.
Vandværk Tilladelse<br />
m 3/årt<br />
Historisk vandindvinding<br />
Oppupet<br />
m 3/årt<br />
Inden for Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er kun ét vandværk blevet<br />
lukket gennem tiden. Det drejer sig<br />
om Skindbjerg Vandværk, som blev<br />
nedlagt i 2003 på grund af for højt<br />
nitritindhold. Vandværkets forbrugere<br />
er nu tilsluttet Havdal Vandværk. Flere<br />
vandværker omkring indsatsområdet<br />
er blevet lukket pga. problemer med<br />
vandkvaliteten.<br />
Fremtidige strukturændringer<br />
Som det ses af ovenstående tabel er der<br />
på et eller andet tidspunkt konstateret<br />
pesticider på fi re vandværker. Nogle<br />
steder er stofferne ikke genfundet ved<br />
senere analyser. Der er således to vandværker,<br />
som ved den seneste analyse<br />
har BAM i vandet, dog ingen steder<br />
over grænseværdien. På et vandværk<br />
Nitrat mg/l<br />
Grænseværdi<br />
50 mg/l<br />
Havdal 978.000 724.000 14<br />
(18)<br />
er der konstateret nitrat over grænseværdien.<br />
Ud fra viden vandkvaliteten og om boringernes<br />
tilstand kan det ikke udelukkes,<br />
at det for nogle vandværker snart<br />
bliver nødvendigt at fi nde nye kildepladser<br />
eller at tilslutte forbrugerne til<br />
anden vandforsyning.<br />
Constantia Vandværk har afgivet sit<br />
fremtidige forsyningsområde til Ørum<br />
Vandværk og vil på længere sigt måske<br />
blive nedlagt.<br />
Grenå og Anholt Vandforsyning har<br />
for nuværende ingen planer om udbygning<br />
af Havdal Kildeplads. Tvært<br />
imod er oppumpningen siden 2000<br />
reduceret ca. 32 % og tilladelsen er i<br />
2004 blevet nedsat til 978.000 m3/år.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
BAM µg/l<br />
Grænseværdi<br />
0,1µg/l<br />
Glesborg 75.000 69.000 < 1 i.p.<br />
X X fl ere pesticider i 2<br />
af de 8 boringer. BAM<br />
i yderligere 2<br />
Andet Bemærkninger<br />
Bentazon fundet fl ere<br />
gange<br />
Hemmed 6.000 4.000 9 0,177 X (diclobenil) Pesticider ikke genfundet<br />
i rentvand fra<br />
2003<br />
Bønnerup 35.000 24.000 25 i.p.<br />
Albertinelund 9.000 7.000 < 1 i.p. Sulfat stigende<br />
Rimsø-Emmelev 19.000 12.000 < 1 i.p. X<br />
Kastbjerg I 7.000 5.000 54 i.p.<br />
Hydroxyatrazin i<br />
1998, men ikke i<br />
2003.<br />
BAM stigende<br />
BAM over grænseværdi<br />
i 1998 ikke<br />
genfundet i 1999<br />
Kastbjerg II - 0 6,2 X X (cyanazin)<br />
BAM stigende<br />
Cyanazin ikke genfundet<br />
i 1999<br />
Selkær Mølle 12.500 8.000 9 i.p. Nitrat stigende<br />
Constantia 3.000 2.000 < 1 i.p.<br />
X = påvist men under grænseværdi<br />
i.p. = ikke påvist<br />
Tabel 3.1 Vandværkernes tilladelse, aktuelle indvinding (2004) og den aktuelle vandkvalitet i boringerne mht. nitrat og pesticider.<br />
Vurdering<br />
Grundvandsressourcen er begrænset<br />
opadtil af nitrat og nedadtil af salt- og<br />
fl ouridholdigt vand. (Se også kapitel<br />
4) Ud fra en ressourcemæssig betragtning<br />
er det derfor meget vigtigt at<br />
fastholde en så stor grad af decentral<br />
oppumpning som muligt. Dette gælder<br />
uanset, hvad der måtte komme<br />
af mulige, fremtidige ændringer i<br />
vandværkernes indvindingsforhold,<br />
som f.eks. sammenlægninger af vandværker,<br />
nye kildepladser eller ændrede<br />
indvindingsstrategier.<br />
Havdal kildeplads er en af Grenå og<br />
Anholt Vandforsynings vigtigste, og<br />
også i fremtiden vil der ”eksporteres”<br />
meget vand fra Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde.<br />
9
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Indsats<br />
10<br />
Aktør Indsats<br />
Grenå <strong>Kommune</strong>, Forsyningsafd. Undersøgelse af boringernes tekniske<br />
tilstand. Evt. fl ytte indvindingen mod vest.<br />
Evt. aftale med landbrug om mindre brug af<br />
bentazon.<br />
Glesborg Vandværk<br />
Hemmed Vandværk Undersøgelser mhp. at fi nde en ny<br />
kildeplads, da boringen er i dårlig stand.<br />
Eventuelt tilslutning til andet vandværk<br />
Bønnerup Vandværk Evt. afpropning af det øverste fi lter i boring<br />
DGU 61.35<br />
Albertinelund Camping Vandværk<br />
Rimsø-Emmelev Vandværk Skærpet opmærksomhed på pesticider.<br />
Boringskontrol bør evt. fremskyndes.<br />
Undersøgelse af boringens tekniske tilstand.<br />
Nødforbindelse til andet vandværk.<br />
Kastbjerg Vandværk I og II Evt. undersøgelser mhp. at fi nde ny<br />
kildeplads.<br />
Selkær Mølle Vandværk Regelmæssige analyser for pesticider<br />
Undersøgelse af boringens tekniske tilstand<br />
Constantia Vandværk Undersøgelse af boringernes tekniske<br />
tilstand<br />
Nørre Djurs <strong>Kommune</strong> Revision af vandforsyningsplan påbegyndes<br />
i 2007. Relevante punkter fra indsatsplan<br />
indarbejdes i vandforsyningsplan<br />
Tabel 3.2 Aftalte og anbefalede indsatser omkring de enkelte vandværker.
4. Grundvandressourcen<br />
Fra naturens hånd er der store mængder<br />
godt grundvand til stede på <strong>Norddjurs</strong>land.<br />
De fl este steder kan vandet<br />
benyttes til drikkevand efter en simpel<br />
vandbehandling. Ved for kraftig oppumpning<br />
kan der imidlertid trækkes<br />
saltholdigt vand op fra større dybde.<br />
Et andet muligt problem er forekomst<br />
af fl uorid i grundvandet. Nogle steder<br />
har det været nødvendigt at lukke<br />
vandværker, især på grund af et for<br />
stort nitratindhold. Der er således om-<br />
Ørum<br />
Bønnerup<br />
Figur 4.1 Kalkoverfl adens beliggenhed.<br />
Glesborg<br />
råder, hvor dårlig vandkvalitet kan begrænse<br />
mulighederne for almen vandforsyning.<br />
Det er derfor vigtigt at få<br />
et detaljeret kendskab til de områder,<br />
hvor grundvandet til de enkelte vandværker<br />
dannes og derfor i særlig grad<br />
skal være beskyttet mod forurening.<br />
Geologien i området er ret enkel.<br />
Øverst er der istidsafl ejringer, som<br />
hovedsagelig består af smeltevandssand<br />
og grus, og herunder er der kalk.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvandsmagasinet i området<br />
udgøres af kalken og stedvis af det<br />
overliggende sand. Dæklag i form af<br />
moræneler er næsten helt fraværende,<br />
og dybereliggende lerafl ejringer har<br />
kun en begrænset horisontal udbredelse.<br />
Manglen på dækkende lerlag<br />
betyder at grundvandet de fl este steder<br />
er dårligt beskyttet over for nedsivende<br />
forurening fra overfl aden.<br />
Seismiske linier<br />
Spredt bebyggelse<br />
Boringer<br />
Kote:<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
-10<br />
-15<br />
-20<br />
-25<br />
-30<br />
-35<br />
-40<br />
-45<br />
-50<br />
-55<br />
-60<br />
-65<br />
-70<br />
-75<br />
-80<br />
-85<br />
-90<br />
-95<br />
-100 m<br />
11
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Gennemførte undersøgelser mm.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er der gennemført en række undersøgelser<br />
og beregninger for at kunne<br />
vurdere grundvandsmagasinernes<br />
naturlige beskyttelse samt udpege<br />
de grundvandsdannende oplande til<br />
vandværkerne.<br />
12<br />
Skala<br />
6268000<br />
6267000<br />
6266000<br />
6265000<br />
6264000<br />
6263000<br />
6262000<br />
6261000<br />
6260000<br />
6259000<br />
6258000<br />
6257000<br />
6256000<br />
6255000<br />
6254000<br />
Der er anvendt forskellige geofysiske<br />
metoder for at skaffe oplysninger om<br />
kalkmagasinet og om eventuelle beskyttende<br />
lerlag over magasinet. Der<br />
er desuden udført en række boringer<br />
for at undersøge jordlagenes evne til at<br />
omdanne nitrat.<br />
6253000<br />
604000 605000 606000 607000 608000 609000 610000 611000 612000 613000 614000<br />
Figur 4.2 Lerlagenes tykkelse og udbredelse.<br />
Resultaterne er, sammen med en lang<br />
række oplysninger om vandets kredsløb,<br />
benyttet som grundlag for opstilling<br />
af en hydrologisk edb-model. Den<br />
opstillede model er anvendt til beregning<br />
af bl.a. grundvandets strømningsveje,<br />
grundvandsdannende oplande for<br />
de nuværende vandværkers kildeplad-<br />
Lertykkelser<br />
15<br />
5<br />
1<br />
0
ser og størrelsen af grundvandsdannelsen<br />
i området.<br />
Resultatet af undersøgelserne<br />
De udførte undersøgelser og beregninger<br />
har bekræftet en række formodninger<br />
samt givet en ny og værdifuld<br />
viden om området. I det følgende<br />
nævnes de vigtigste resultater.<br />
Kalken ligger højest i indsatsområdets<br />
sydøstlige del (kote 0 til +20), og dette<br />
højdeområde strækker sig i nordøstlig<br />
retning mod Sangstrup Klint. Der er<br />
desuden højtliggende kalk omkring<br />
Ørum (kote 0 til +10). Der fi ndes<br />
dybtliggende kalk under Kolindsund<br />
og i et syd-nordgående strøg i den<br />
vestlige del af indsatsområdet. Strøget<br />
fortsætter ind under Glesborg og breder<br />
sig herfra ud, nærmest i form af en<br />
trekant mellem Hemmed, Fjellerup<br />
Strand og Gjerrild, hvor de dybeste<br />
steder ligger under kote -35.<br />
At kalken ligger dybt her kan ikke ses<br />
i det nuværende landskab, og lavningerne<br />
i kalkoverfl aden kan derfor opfattes<br />
som begravede dale, der er fyldt<br />
op med istidsafl ejringer. Kalkoverfl adens<br />
beliggenhed er vist på fi gur 4.1.<br />
Den øverste moræne i området er<br />
sandet og har en meget ringe evne til<br />
at reducere nitrat og det samme gælder<br />
de underliggende sandlag. Dybereliggende<br />
lerlag fi ndes kun spredt, og hvor<br />
de fi ndes, har de lille udbredelse. Lerlagenes<br />
tykkelse og udbredelse er vist i<br />
fi gur 4.2.<br />
Vandkvalitet, nitrat og pesticidforhold<br />
I hele området er der nitrat til stede i<br />
det øvre grundvand. Figur 4.3 viser et<br />
temakort over nitrat i grundvandet. I<br />
boringer med fl ere fi ltre er vist nitratindholdet<br />
i det øverste fi lter. En stor<br />
del af det øvre grundvand indeholder<br />
nitrat i koncentrationer over grænseværdien<br />
på 50 mg/l. Der er gjort<br />
spredte fund af pesticider i området.<br />
I fem boringer overstiger pesticidindholdet<br />
grænseværdien for drikkevand<br />
på 0,1 µg/l. Det største problem for<br />
grundvandskvaliteten er således nitrat.<br />
I de dybereliggende dele af kalken optræder<br />
der nogle steder høje indhold af<br />
salt og fl ourid, som gør vandet uegnet<br />
til drikkevand og til markvandingsbrug.<br />
Saltvandet stammer fra kalkens<br />
afl ejringtidspunkt (kalken er en marin<br />
Nitrat<br />
> 50 mg/l<br />
25 - 50 mg/l<br />
5 - 25 mg/l<br />
< 5 mg/l<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
afl ejring) eller fra Stenalderhavets tid.<br />
Høje fl uoridkoncentrationer træffes i<br />
kalkmagasiner, på steder hvor vandet<br />
er meget gammelt.<br />
Mange steder i området har man<br />
derfor både en øvre begrænsning (på<br />
grund af nitrat) og en nedre begrænsning<br />
(salt og fl uorid) for den anvendelige<br />
grundvandsressource.<br />
Figur 4.3 Nitrat i grundvandet i Djurs Nord-området. Grænseværdien er 50 mg/l. Der<br />
er vist den seneste analyse fra hver boring.<br />
13
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvandets naturlige beskyttelse<br />
og sårbarhed<br />
Århus Amt har foretaget en omfattende<br />
vurdering af grundvandets naturlige beskyttelse<br />
og sårbarhed i Kastbjerg-Bønnerup<br />
indsatsområde. Grundvandet i<br />
hele indsatsområdet er sårbart over for<br />
nitrat, der som nævnt er til stede overalt<br />
i det øverste grundvand. Der sker<br />
ingen nitratreduktion i den umættede<br />
zone, der hovedsagelig består af sand.<br />
Nitratindholdet i det øvre grundvand<br />
afspejler derfor den nitratudvaskning,<br />
der fi nder sted i området.<br />
På den baggrund er det vurderet, at<br />
grundvandet er »særligt sårbart overfor<br />
forureningskilder« i hele området.<br />
Ved vurderingen er der taget hensyn til<br />
tykkelsen af de lerlag, der fi ndes tættest<br />
på jordoverfl aden (0 til 30 meter<br />
under terræn), grundvandets naturlige<br />
trykforhold, jordlagenes evne til at<br />
rense vandet for uønskede stoffer og de<br />
nuværende og formodede fremtidige<br />
indvindingsforhold.<br />
Sårbarhedsvurderingen af magasinerne<br />
tager udgangspunkt i sårbarheden overfor<br />
nitrat, således som det fremgår af<br />
zoneringsvejledningen (Miljøstyrelsen,<br />
Tabel 4.1 Vandværkssårbarhed.<br />
14<br />
2000). Da hele området anses for at<br />
være sårbart, er der ikke sket nogen opdeling<br />
i forskellige sårbarhedsgrader.<br />
”Vandværkssårbarhed”<br />
Under udarbejdelsen af indsatsplanerne<br />
fastlægges de enkelte vandværkers<br />
aktuelle sårbarhed, den såkaldte<br />
Vandværkssårbarhed. Nogle vandværker<br />
indvinder nitratfrit vand fra<br />
magasiner, hvor de øverste mange<br />
meter af grundvandsmagasinet har<br />
stor sårbarhed over for nitrat. Hvis<br />
det vurderes, at der er en meget lille<br />
sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem<br />
til de nuværende indvindingsboringer<br />
med den nuværende indvinding, vil<br />
vandværkets sårbarhed over for nitrat<br />
blive klassifi ceret som lille. Der er<br />
da tale om at vandværket har en lille<br />
vandværkssårbarhed, mens magasinet<br />
har en stor magasinsårbarhed.<br />
Det vil kun være ved vandværker med<br />
en stor vandværkssårbarhed overfor<br />
nitrat, at det vil være nødvendigt med<br />
umiddelbare tiltag overfor nitratudvaskningen.<br />
Dette betyder imidlertid<br />
samtidig, at hvis der sker ændringer i<br />
boringsplaceringen, boringsudbygningen,<br />
forsyningsforpligtelserne, indvin-<br />
Vandværkssårbarhed<br />
Vandværk Sårbarhed, Nitrat Pesticider<br />
Havdal Stor Pesticider fundet<br />
Kastbjerg Stor Pesticider fundet<br />
Constantia Lille<br />
Glesborg Stor/lille i forsk. boringer<br />
Selkær Mølle stor<br />
Bønnerup Stor/lille i forsk. boringer<br />
Rimsø-Emmelev Lille Pesticider fundet<br />
Albertinelund Camp. Lille – nogen<br />
Hemmed Stor Pesticider fundet<br />
Stokkebro Lille<br />
Gjerrild Lille Pesticider fundet<br />
Gjerrild Nordstrand Lille<br />
Bønnerup Strand lille Pesticider fundet<br />
Ørum, Brændtvadvej stor<br />
dingsmængden eller andre forhold, der<br />
påvirker vandværkssårbarheden, skal<br />
vandværkets situation tages op til ny<br />
vurdering. Her skal det vurderes, om<br />
omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser<br />
eller anden indsats<br />
fra vandværkets side. I tabel 4.1<br />
er vandværkssårbarheden for samtlige<br />
almene vandværker sammenstillet.<br />
Beregning af de grundvandsdannende<br />
oplande<br />
Undersøgelsesresultaterne er sammen<br />
med en række øvrige oplysninger om<br />
det hydrologiske kredsløb blevet benyttet<br />
som grundlag for opstilling af<br />
en hydrologisk edb-model. Den opstillede<br />
model er anvendt til beregning af<br />
bl.a.:<br />
grundvandets strømningsveje<br />
grundvandsdannende oplande for<br />
de nuværende vandværkers kildepladser<br />
størrelsen af grundvandsdannelsen i<br />
området<br />
Ved hjælp af modellen er der beregnet<br />
på et antal forskellige scenarier.
Dels et basisscenarium (scenarium B)<br />
svarende til indvinding af den tilladte<br />
vandmængde ved aktuelt klima dels<br />
fl ere scenarier med variationer i indvindingsmængde<br />
og reduceret nettonedbør.<br />
Permeabiliteten (jordens evne<br />
til at lede vand) er i disse tilfælde den<br />
mest sandsynlige ud fra de geologiske<br />
undersøgelser. For at have en rimelig<br />
sikkerhedsmargin er det desuden valgt<br />
udføre beregninger med halvt så stor<br />
henholdsvis dobbelt så stor permeabilitet<br />
i forhold til det, som de geologiske<br />
forhold sandsynliggør.<br />
De første fi re scenarier beskriver således<br />
hvad der sker når man ”skruer<br />
op og ned” på indvinding og nedbør<br />
og de sidste to hvad der sker, når man<br />
skruer på den vigtigste geologiske<br />
egenskab, som i denne forbindelse er<br />
permeabiliteten<br />
Resultater af beregningerne<br />
Med enkelte undtagelser er der tale<br />
om meget lange og smalle grundvandsdannende<br />
oplande, som stækker<br />
sig fra boringerne til det regionale<br />
grundvandsskel. Grundvandsskellet løber<br />
ca. vest-øst fra Laen nord om Selkær<br />
Mølle til Emmelev. Se fi gur 4.4.<br />
På fi gur 4.5 og 4.6 er basisscenariets<br />
oplande vist med rødt. Med blåt er vist<br />
summen af de øvrige scenarier, hvor<br />
disse falder udenfor basisscenariet. Det<br />
fremgår, at summen af de øvrige scenarier<br />
udgør langt større arealer end<br />
basisscenariet. Ændrede betingelser<br />
har således væsentlig betydning for oplandenes<br />
udstrækning og dermed for<br />
udstrækningen af de arealer, det kan<br />
være relevant at beskytte for at sikre<br />
drikkevandskvaliteten<br />
Grundvandsskellet ligger nogenlunde<br />
fast ved alle scenarier. Beliggenheden<br />
af grundvandsskellet er vist på fi gur<br />
4.4. Ved fuld udnyttelse af tilladelserne<br />
i området sænkes grundvandspotentialet<br />
en smule, f. eks. 0,5 til 1 meter ved<br />
Havdal.<br />
Ved reduceret nettonedbør kan sænkningerne<br />
blive op til ca. 5 meter i de<br />
centrale dele af området. Beregninger<br />
af vandbalancerne for området viser<br />
imidlertid at grundvandsdannelsen i<br />
alle tilfælde overstiger oppumpningen.<br />
Der er med andre ord vand nok til at<br />
opfylde de nuværende tilladelser også<br />
ved reduceret nettonedbør.<br />
Øget indvinding i forhold til den aktuelle<br />
har den effekt, at vandføringen<br />
i vandløbene reduceres lidt, mest i<br />
Skærvad Å (12 %). I de øvrige vandløb<br />
er reduktionen meget beskeden.<br />
Ved reduceret nettonedbør ses reduceret<br />
vandføring i samtlige vandløb,<br />
mest i Brøndstrup Å og Skærvad Å. Se<br />
tabel 4.3<br />
Tabel 4.2 Beregningsscenarier.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Scenarium A, aktuel indvinding og aktuel nedbør. Permeabiliteten er sat til det<br />
mest sandsynlige ud fra eksisterende geologisk viden.<br />
Scenarium B, tilladt indvinding, nedbør og permeabilitet som A.<br />
Scenarium C, aktuel indvinding og 70 % af aktuel nedbør, permeabilitet som A og<br />
B.<br />
Scenarium D, tilladt indvinding og 70 % af aktuel nedbør, permeabilitet som A, B,<br />
og C.<br />
Scenarium E, aktuel indvinding og nedbør, permeabilitet halvdelen af det sandsynlige.<br />
Scenarium F, aktuel indvinding og nedbør, permeabilitet dobbelt så høj som det<br />
sandsynlige.<br />
Scenarier med reduceret nettonedbør resulterer i reduceret grundvandsdannelse<br />
og er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger om klimakorrektion<br />
ved vandressourceopgørelser. Grunden til denne anbefalede reduktion er<br />
at nedbøren har været stigende gennem det sidste århundrede, men at den hurtigt<br />
kan falde igen, hvilket nogle meget tørre år i 1990´erne viser.<br />
15
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Figur 4.4 Potentialekort over det nordlige Djursland.<br />
Tabel 4.3 Beregnede afstrømninger fra oplande til vandføringsmålestationer ved Brøndstrup å, Treå, Skærvad å og Ørum å. Tal i parentes<br />
angiver vandføringsreduktionen i procent.<br />
16<br />
Scenarium A B C D<br />
Klima Aktuel Aktuel 70 % 70 %<br />
Indvinding Aktuel Tilladt Aktuel Tilladt<br />
Vandløb Lokalitet Afstrømning, l/s<br />
Brøndstrup Å Vejbro Gjerrild Nordstrand 30 28 (7) 10 (67) 8 (73)<br />
Treå Udløb i Bønnerup Strand 163 161 (1) 113 (30) 110 (33)<br />
Skærvad Å Kirial - A16 191 168 (12) 98 (49) 78 (59)<br />
Ørum Å Gammelmøllåens tilløb 410 400 (2) 257 (37) 246 (40)
0 2 4 Km<br />
Vandværksboringer<br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Tilladt<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Scenarier<br />
Modelrand<br />
RP 2001 3.06.Indsatsområder<br />
Figur 4.5 Grundvandsdannende oplande (sydlige del) beregnet med den hydrologiske<br />
model. Tilladt svarer til scenarium B. Scenarier svarer til summen af oplandene fra scenarierne<br />
A til F.<br />
0 2 4 Km<br />
Vandværksboringer<br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Tilladt<br />
Grundvandsdannende oplande<br />
Scenarier<br />
Modelrand<br />
RP 2001 3.06.Indsatsområder<br />
Figur 4.6 Grundvandsdannende oplande (nordlige del) beregnet med den hydrologiske<br />
model. Tilladt svarer til scenarium B. Scenarier svarer til summen af oplandene fra scenarierne<br />
A til F.<br />
17
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Vurdering<br />
Strukturudviklingen i området forventes<br />
ikke at blive sådan, at grundvandsressourcen<br />
overudnyttes. Grundvandsressourcen<br />
i området vurderes derfor<br />
at kunne tilgodese områdets behov for<br />
vand i overskuelig fremtid. Imidlertid<br />
trækker kildepladsen ved Havdal en<br />
del af sit vand fra en nordøstlig retning<br />
udenfor OSD. Det vurderes derfor at<br />
OSD/indsatsområdet bør udvides ved<br />
en kommende regionplanændring, så<br />
hele oplandet kan blive omfattet af en<br />
indsatsplan. Se fi gur 4.5<br />
Den decentrale vandforsyningsstruktur<br />
skal så vidt mulig opretholdes.<br />
Eventuelle fremtidige vandkvalitetsforringelser<br />
kan imødegås ved at etablere<br />
nye boringer til særligt forureningstruede<br />
vandværker. Omfanget af vandkvalitetsproblemer<br />
forventes ikke at<br />
medføre behov for avanceret rensning<br />
eller umuliggøre normal vandforsyning<br />
i området.<br />
Detailkortlægningen har vist, at det<br />
primære grundvandsmagasin i hele<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er nitratfølsomt. Det vurderes, at hele<br />
området bør udpeges som indsatsområde<br />
med hensyn til nitrat i Regionplanen.<br />
Grunden til dette er hovedsagelig<br />
at gøre opmærksom på, at der iværksættes<br />
indsatser overfor nitratudvaskningen<br />
i området. Desuden kan der<br />
tages højde for eventuelle kommende<br />
regler i Miljøbeskyttelsesloven om<br />
begrænsning af tilførsel af husdyrgødning<br />
og affaldsprodukter til jordbrugsformål<br />
i sådanne områder.<br />
Overvågning af grundvandsressourcen<br />
Kortlægningen har vist, at der er<br />
behov for overvågning af især grundvandskemi<br />
både i forhold til den<br />
nuværende indvinding og i forhold til<br />
mulige kommende strukturændringer.<br />
Ved uændrede indvindingsforhold<br />
består overvågningen som minimum<br />
18<br />
af vandværkernes egenkontrol samt<br />
amtets GRUMO-overvågning.<br />
Det er imidlertid ønskeligt at få opbygget<br />
et overvågningsprogram bestående<br />
af amtslig/ny myndighed overvågning<br />
suppleret med lokal overvågning<br />
af grundvandsdannende oplande.<br />
Overvågningen af de grundvandsdannende<br />
oplande skal i givet fald foretages<br />
af vandværkerne med Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong> som tilsynsmyndighed.<br />
Vandforsyningsloven giver mulighed<br />
for at der fastsættes vilkår om en sådan<br />
overvågning i forbindelse med<br />
eventuelle nye indvindingstilladelser.<br />
Det ønskelige overvågningsprogram er<br />
nærmere beskrevet i Vandressourceredegørelsen<br />
(ref.)<br />
Et sådant overvågningsprogram kan<br />
desuden danne udgangspunkt for<br />
fastsættelse af yderligere overvågning,<br />
hvis der senere kommer regler om det<br />
i vandforsyningsloven/miljømålsloven.<br />
Indsatser<br />
Amtet/ny myndighed vil ved<br />
de kommende ændringer i<br />
regionplanens bestemmelser<br />
udvide OSD/indsatsområdet, så<br />
det som minimum omfatter de<br />
grundvandsdannende oplande<br />
for indvindingsanlæg i indsatsområdet.<br />
De grundvandsdannende<br />
oplande beregnes her ud<br />
fra fuld udnyttelse af de eksisterende<br />
tilladelser og reduceret<br />
grundvandsdannelse<br />
Amtet/ny myndighed vil ved<br />
kommende ændringer i regionplanens<br />
bestemmelser udpege<br />
hele indsatsområdet som<br />
”indsatsområder med hensyn til<br />
nitrat”<br />
Følgende retningslinier skal<br />
iagttages i indsatsområdet ved<br />
meddelelser af tilladelser efter<br />
vandforsyningsloven:<br />
Decentral vandforsyningsstruktur<br />
søges opretholdt.<br />
Der fastsættes vilkår om<br />
grundvandsovervågning i<br />
overensstemmelse med de<br />
behov, som er beskrevet i<br />
Vandressourceredegørelsen<br />
Det anbefales, at den kommunale<br />
planlægning afspejler<br />
de udlagte beskyttelseszoner,<br />
bl.a. bør zonerne fremgå af<br />
kommune- og lokalplaner med<br />
angivelse af, at grundvandsbeskyttelseshensyn<br />
bør iagttages<br />
med skærpet opmærksomhed.<br />
Det anbefales at etablere et<br />
grundvandsovervågningsprogram<br />
i forhold til den nuværende<br />
indvindingssituation.
5. Arealanvendelse<br />
I dette kapitel resumeres arealanvendelsen<br />
i området. Ud fra arealanvendelsen,<br />
vandforsyningsstrukturen og<br />
de fundne følsomme områder angives<br />
indsatsen for at sikre drikkevandsressourcen<br />
overfor fl adeforurening.<br />
I den amtslige og kommunale planlægning<br />
er der foretaget en række<br />
udpegninger og bestemmelser med<br />
direkte betydning for grundvandsbeskyttelsen.<br />
Hvis der er tale om f.eks.<br />
indgåelse af Miljøvenlige Jordbrugsordninger<br />
(MVJ) i Særligt Følsomme<br />
Landbrugsområder (SFL) kan de<br />
styrke grundvandsbeskyttelsen. En<br />
række landmænd gennemførte fra<br />
1998 til 2001 sammen med Djursland<br />
Landboforening og Dansk Landbrug,<br />
Landscentret et demonstrationsprojekt<br />
med det formål at anvende MVJ ordningerne<br />
til at beskytte grundvandet.<br />
Projektet gennemførtes i området ved<br />
Kastbjerg og en del af arealerne blev<br />
efter projektets ophør stadig dyrket<br />
grundvandsvenligt.<br />
Dog skal det bemærkes, at de økonomiske<br />
midler for tiden (2006) er begrænsede,<br />
så mulighederne for at opnå<br />
MVJ-tilskud ikke er store. Denne<br />
situation vil dog kunne ændre sig.<br />
Figur 5.1 . Arealanvendelse i Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup<br />
Hvis der derimod er tale om f. eks.<br />
udpegning af byvækstområder kan de<br />
udgøre en potentiel risiko for grundvandet.<br />
De udpegninger, der indirekte kan<br />
have betydning for grundvandsbeskyttelsen<br />
som f.eks. naturområder med<br />
ekstensivering af landbrugsdriften,<br />
vurderes ikke at kunne få nogen nævneværdig<br />
betydning i indsatsområdet.<br />
Dette skyldes lokaliseringen i forhold<br />
til sårbare områder. Disse udpegninger<br />
behandles derfor ikke yderligere. I forbindelse<br />
med vurderingen af de konkrete<br />
forureningstrusler vil relevante<br />
planmæssige forhold blive inddraget.<br />
Indsatsområdet ”Kastbjerg-<strong>Bønnerup”</strong><br />
er et udpræget landbrugsområde beliggende<br />
i et landskab med en stor andel<br />
af skov. I området ligger der en række<br />
byer og landsbyer, hvoraf Glesborg,<br />
Bønnerup, Kastbjerg, Rimsø, Skindbjerg<br />
og Emmelev er de største. Den<br />
sydlige del af området er overvejende<br />
landbrugsjord, mens den nordlige del<br />
hovedsagelig består af skov og plantager.<br />
Indsatsområdet dækker 7006 ha.<br />
Heraf udgør landbrugsarealet 60 %,<br />
skov 33 % og naturarealer 3 % af area-<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
let. Anden anvendelse, så som bymæssig<br />
bebyggelse inkl. veje og lignende,<br />
udgør således kun 4 % af det samlede<br />
areal. Fordelingen af områdets areal er<br />
vist på fi gur 5.1.<br />
Arealanvendelsen i indsatsområdet<br />
udgøres således hovedsagelig af landbrug<br />
samt en del skov. Kortlægningen<br />
af landbrugsdriften og vurderingen af<br />
den mulige forurening herfra er derfor<br />
et væsentligt element i sikringen af<br />
drikkevandsressourcen.<br />
5.1. Kortlægning af jordbruget<br />
Indledning<br />
Der er redegjort for den jordbrugsmæssige<br />
arealanvendelse gennem en<br />
kortlægning af strukturen i land- og<br />
skovbruget. Landbrugsdriften er beskrevet<br />
ud fra viden om afgrødevalg på<br />
markniveau og husdyrproduktionens<br />
størrelse på bedriftsniveau. Områdets<br />
skovarealer er kort beskrevet med hensyn<br />
til andel af juletræer/pyntegrønt.<br />
Anvendelse af pesticider i jordbruget<br />
er ikke kortlagt, idet regelret anvendelse<br />
i marken ikke generelt anses<br />
for at give anledning til forurening.<br />
Håndteringen af pesticiderne og deraf<br />
følgende risiko for punktkildeforurening<br />
er behandlet i afsnit 6.2.<br />
Omfanget af nitratudvaskningen fra<br />
samtlige landbrugsarealer er vurderet<br />
på grundlag af arealernes kvælstofoverskud.<br />
Kortlægningen af landbrugsdriften er<br />
gennemført på grundlag af registeroplysninger<br />
for perioden 1998-2003.<br />
De omfatter landmandens oplysninger<br />
om hektarstøtte til det generelle landbrugsregister<br />
(GLR) og det centrale<br />
husdyrregister (CHR), samt bedrifternes<br />
gødningsregnskaber fra 2000<br />
19
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
og 2001. Kortlægningen omfatter<br />
dyrkningsintensiteten (dvs. hvor stor<br />
del af landbrugsjorden, der dyrkes),<br />
afgrødefordeling, husdyrtætheden,<br />
kvælstofoverskud samt en oversigt over<br />
ejet og dyrket areal på bedriftsniveau i<br />
og udenfor indsatsområdet.<br />
Kortlægningen af indsatsområdets<br />
skovarealer er baseret på arealanvendelseskort<br />
(AIS), data om fredskovspligtige<br />
arealer, fl yfotos (orthofoto)<br />
fra 2002 samt besigtigelse af udvalgte<br />
skovarealer i indsatsområdet.<br />
I udvalgte dele af de grundvandsdannende<br />
oplande er der efterfølgende<br />
gennemført beregninger af nitratudvaskningen.<br />
Der er gennemført<br />
beregninger på den enkelte bedrift ved<br />
hjælp af Daisy-modellen. Der er indsamlet<br />
data til beregninger fra i alt 38<br />
bedrifter for 2003 - 04. Beregningerne<br />
er foretaget på baggrund af forbedret<br />
jordartskortlægning samt dyrkningsdata<br />
indsamlet fra den enkelte bedrift.<br />
Dette omfatter gødningsanvendelse,<br />
udbytteniveau, afgrødevalg, halmnedmuldning<br />
mv. Disse er suppleret med<br />
en række beregninger af usikkerheden<br />
på resultaterne.<br />
Resultater og konklusioner<br />
Landbrugsdrift i indsatsområdet<br />
Indsatsområdet Kastbjerg-Bønnerup<br />
er som nævnt et landbrugsområde<br />
beliggende i et landskab med et stort<br />
skovareal. Andelen af skov er mere<br />
end dobbelt så stor som i Århus Amt<br />
i gennemsnit. Dyrkningsjorden på<br />
landbrugsarealerne udgøres langt<br />
overvejende af grovsand, fi nsand og<br />
lerblandet sand<br />
Dyrkningsintensiteten er vurderet relativt<br />
højt, særlig i den sydlige halvdel<br />
af indsatsområdet. 67 % af arealet<br />
blev i 2002 dyrket med kornafgrøder,<br />
mens ca. 8 % lå som egentlig brak. Af<br />
kornafgrøder var det i 2002 vårbyg og<br />
vinterhvede, som udgjorde de domi-<br />
20<br />
nerende afgrøder med henholdsvis 24<br />
% og 16 %. Afgrødevalget er således<br />
traditionelt for landbrugsbedrifter.<br />
Brakprocenten i forhold til støtteberettigede<br />
afgrøder (inklusiv non-food<br />
afgrøder) er beregnet til 13 %.<br />
Der er registreret 167 bedrifter, som<br />
dyrker landbrugsjorden i området.<br />
Kun ca. halvdelen af disse har deres<br />
driftsbygninger inden for indsatsområdet.<br />
Ca. 60 af de 167 bedrifter betragtes<br />
som fuldtidsbedrifter og dyrker<br />
godt halvdelen af landbrugsjorden.<br />
Den resterende jord dyrkes af fritids-<br />
og hobbybrug. Den gennemsnitlige<br />
bedriftsstørrelse er 64 ha i indsatsområdet<br />
(gennemsnit for Århus Amt er<br />
47 ha). Bedriftsstørrelsesfordelingen er<br />
jævn i området i modsætning til, hvad<br />
der ses mange andre steder, hvor der er<br />
sket en koncentration af meget store<br />
og meget små bedrifter, og mellemstørrelsen<br />
er forsvundet.<br />
Ca. 5 % af landbrugsarealet dyrkes<br />
økologisk, hvilket er på niveau med<br />
landsgennemsnittet. Ca. 42 % af landbrugsarealet<br />
er udpeget som SFL-område,<br />
hvilket indtil for et par år siden<br />
gav mulighed for indgåelse af MVJ-aftaler.<br />
Der dog kun indgået aftaler på 3<br />
% af landbrugsarealet.<br />
Husdyrtætheden for hele indsatsområdets<br />
landbrugsjord er beregnet til<br />
0,89 DE/ha. Dette er på niveau med<br />
gennemsnittet for Århus Amt og på<br />
landsplan. Der er en mindre overvægt<br />
af kvægbrug sammenlignet med resten<br />
af landet. Samlet set giver områdets<br />
husdyrproducenter anledning til en<br />
middelstor husdyrtæthed. Husdyrbrugene<br />
dyrker 85 % af landbrugsjorden<br />
og dermed dyrkes kun en lille del af<br />
indsatsområdets landbrugsarealer af<br />
planteavlsbedrifter (15 % i forhold til<br />
56 % i Århus Amt). Husdyrbrugene<br />
er koncentreret langs den vestlige områdeafgrænsning<br />
og i den sydøstlige<br />
del af indsatsområdet. Anvendelsen af<br />
husdyrgødning på markerne svarer til<br />
dette billede.<br />
Uanset den gennemsnitlige husdyrtæthed<br />
i indsatsområdet er der en<br />
relativt lav gennemsnitlig tilførsel af<br />
husdyrgødning på indsatsområdets<br />
landbrugsjorde. I gennemsnit tildeles<br />
62 kg N/ha i form af husdyrgødning.<br />
23 % af arealet vurderes at modtage<br />
mere en 100 kg N/ha, mens 29 % af<br />
landbrugsarealet modtager under 25<br />
kg N/ha i form af husdyrgødning.<br />
Sammenfattende kan det konkluderes,<br />
at indsatsområdet er et udpræget landbrugsområde<br />
beliggende i et landskab<br />
med et stort skov- og plantageareal i<br />
den nordlige del. Jorden er meget sandet<br />
og der er et traditionelt landbrugsafgrødevalg.<br />
De relativt få fuldtidslandbrug<br />
har en stor dyrkningsintensivitet<br />
og ligger overvejende i den sydlige del<br />
af området. Fuldtidslandbrugene dyrker<br />
en forholdsvis stor del af jorden.<br />
For forholdsvis mange af de bedrifter,<br />
der dyrker jord i området, ligger driftsbygningerne<br />
uden for området.<br />
Størrelsesfordelingen af bedrifterne er<br />
ikke så opsplittet som mange andre<br />
steder i landet. Der er således stadig<br />
mange mellemstore bedrifter samtidig<br />
med, at der selvfølgelig er mange små<br />
del- eller fritidslandbrug og nogle helt<br />
store bedrifter. Husdyrproduktionen i<br />
indsatsområdet (målt som husdyrtæthed)<br />
er på niveau med gennemsnittet<br />
både i Århus Amt og på landsbasis.<br />
Dyreholdet udgøres af både kvæg og<br />
svin, med en overvægt af kvæg.<br />
Skovarealer i indsatsområdet<br />
33 % af indsatsområdets areal er bevokset<br />
med ældre skov. Hertil kommer<br />
yderligere 3 % nyrejst skov. Indsatsområdets<br />
skovareal er således mere end<br />
dobbelt så stort som det gennemsnitlige<br />
for Århus Amt.<br />
Den eksisterende skov fi ndes i den<br />
nordlige del af indsatsområdet og<br />
udgøres alt overvejende af gran- og<br />
fyrreplantager: Emmedsbo Plantage,<br />
Hemmed Plantage Sostrup Hede, alle
med nogen juletræsdyrning/pyntegrønt.<br />
I skovparten Overskov, som<br />
hører under Sostrup, og som ligger i<br />
den nordøstlige del af indsatsområdet<br />
dyrkes både løv- og nåletræsarter, her<br />
fi ndes også en mere intensiv drift med<br />
større arealer med juletræer og pyntegrønt.<br />
I indsatsområdets sydlige del,<br />
omkring Skærvad og Mastrup er der<br />
mindre sammenhængende skovstykker<br />
på kuperet terræn, domineret af nåletræarter,<br />
men også løvtræer og nogen<br />
juletræsdyrkning/pynte-grønt.<br />
Gennem de senere år er der rejst godt<br />
200 ha ny skov, primært på tidligere<br />
landbrugsjord. Beplantningerne ligger<br />
overvejende i skovrejsningsområder<br />
i den centrale og nordøstlige del af<br />
indsatsområdet. De udgør dels spredte<br />
usammenhængende stykker, men<br />
består også af nyrejste partier nær ved<br />
eksisterende skove. Bevoksningerne<br />
udgøres overvejende af løvtræsarter.<br />
Kun få arealer er beplantet med juletræer/pyntegrønt.<br />
Nitratudvaskning<br />
Kvælstofoverskuddet er beregnet til<br />
75 kg N/ha/år i gennemsnit for det<br />
dyrkede landbrugsareal. Beregningerne<br />
omfatter 2000-2001 og baserer<br />
sig på registerdata, normudbytter og<br />
normindhold i afgrøderne. Til sammenligning<br />
er der i Landovervågningsoplandene<br />
fundet et kvælstofoverskud<br />
på 109 kg N/ha/år i sandjordsoplande<br />
i perioden 1997-2001. Kvælstofoverskuddet<br />
i Kastbjerg-Bønnerup ligger<br />
som gennemsnit således under dette<br />
niveau. Det er dog i høj grad koncentreret<br />
i den sydlige halvdel af området.<br />
Den detaljerede kortlægning af<br />
grundvandsforholdene i Indsatsområde<br />
”Kastbjerg-<strong>Bønnerup”</strong> viser, at<br />
grundvandet er følsomt overfor nitrat<br />
overalt i indsatsområdet. Der foregår<br />
ingen eller kun begrænset nitratreduktion<br />
under rodzonen, Det forudsættes<br />
derfor, at den nitrat, der udvaskes fra<br />
rodzonen i disse områder, genfi ndes i<br />
grundvandet.<br />
Alle almene vandværker er blevet gennemgået<br />
for at vurdere, om der er en<br />
mulig risiko for overskridelse af drikkevandskvalitetskravet<br />
for nitrat. Ved gennemgangen<br />
er der taget udgangspunkt<br />
i hvordan de grundvandsdannende<br />
oplande ligger i forhold til indvindings-<br />
kg N/ha/år<br />
kg N/ha/år<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Tilførsel<br />
Fraførsel<br />
boringerne og hvordan arealanvendelsen<br />
er på dem. Der er desuden taget<br />
hensyn til, hvor gammelt det oppumpede<br />
vand er og hvor stor afstanden<br />
til boringen er. Det betyder, at der er<br />
foretaget beregninger af nitratudvaskningen<br />
i de dele af de grundvandsdannende<br />
oplande, hvor grundvandet er<br />
yngst (oftest under 40 år gammelt),<br />
hvor afstanden til boringerne ikke er<br />
Husdyrgødning<br />
Handelsgødning<br />
Græsning<br />
Såsæd<br />
Ammoniakdeposition<br />
Fiksering<br />
Høst<br />
Opbygning af jordpulje<br />
Denitrifikation<br />
Fordampning<br />
Udvaskning<br />
Figur 5.2 Kvælstofbalance for nitratudvaskningsberegnede arealer i Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup.<br />
21
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
for stor og hvor andelen af landbrug er<br />
stor i forhold til skov eller by.<br />
Efter gennemgangen af vandværkerne<br />
er der indsamlet dyrkningsoplysninger<br />
fra landbrug med jord i de<br />
grundvandsdannende oplande til<br />
Havdal, Selkær Mølle, Ørum, Hemmed,<br />
Glesborg og Bønnerup Vand-<br />
22<br />
Glesborg<br />
NITRATKONC<br />
< 25<br />
26 - 50<br />
51 - 75<br />
76 - 100<br />
Ørum<br />
101 - 125<br />
> 125<br />
værker. Oplysningerne, som er for<br />
2003 – 2004, er indsamlet af lokale<br />
landbrugskonsulenter. Dernæst er der<br />
gennemført detaljerede beregninger af<br />
nitratudvaskningen ved hjælp af Daisy<br />
beregningsmodellen i relevante dele af<br />
de grundvandsdannende oplande, for<br />
at vurdere forureningspotentialet fra<br />
landbrugsområdet.<br />
Selkær Mølle<br />
Havdal<br />
I beregningsområdet er det derved<br />
konstateret at udbytterne for de fl este<br />
afgrøder er højere end Plantedirektoratets<br />
normudbytter, men er modelberegnet<br />
til at ligge på niveau med<br />
registrerede udbytter i området. Husdyrgødningen<br />
fordeles i høj grad også<br />
på planteavlsbrugene via gylleaftaler.<br />
Jordtypebestemmelserne er forbedret<br />
Hemmed Bønnerup<br />
Hemmed<br />
Bønnerup<br />
Figur 5.3 Daisy - beregnet nitratudvaskning i dele af nitratfølsomme vandindvindingsområder ved Havdal, Selkær Mølle, Ørum, Hemmed,<br />
Glesborg og Bønnerup Vandværker.<br />
Ørum
Hav dal<br />
med mere detaljerede teksturoplysninger,<br />
som tager hensyn til den større<br />
andel af fi nsand, der er i lerblandet<br />
sandjord på Djursland sammenlignet<br />
med resten af landet.<br />
Selkær Mølle<br />
Areal /ha) 964 15 46 15 70 29<br />
Perkolation (mm/år) 297 298 298 314 313 312<br />
N-udvask ning<br />
kg N/ha)<br />
39 21 42 30 38 45<br />
Nitratkoncentration<br />
(mg/l)<br />
I modelopsætningen viser kvælstofbalancen<br />
(fi gur 5.2), at der gennemsnitlig<br />
for de 6 beregningsoplande til- og<br />
fraføres 198 kg N/ha/år inklusive<br />
puljeopbygning af 1 kg N/ha/år til jordens<br />
indhold af kvælstof. Der høstes<br />
127 kg N/ha/år i form af afgrøder og<br />
den resterende del af fraførslen er fordelt<br />
på følgende tabsposter: denitrifi -<br />
kation (fordampning af fri kvælstof) 6<br />
kg N/ha/år, ammoniakfordampning 7<br />
kg N/ha/år og nitratudvaskning 57 kg<br />
N/ha/år. Den største nedbrydning af<br />
kvælstof fra jorden sker på rene planteavlsbrug<br />
uden halmnedmuldning og<br />
den største opbygning sker i sædskifter<br />
med græs, halmnedmuldning og stor<br />
tilførsel af husdyrgødning (ofte kvægbrug).<br />
Ørum<br />
Hemmed<br />
Den gennemsnitlige nitratudvaskning<br />
fra landbrugsarealerne i beregningsområderne<br />
er beregnet til ca. 57 kg N/ha/<br />
år svarende til ca. 86 mg nitrat/l. Usikkerheden<br />
på den gennemsnitlige udvaskning<br />
vurderes at ligge indenfor et<br />
interval på + 5 kg N/ha/år svarende til<br />
+ 7 mg nitrat/l. Den gennemsnitlige<br />
udvaskning fra landbrugsarealer samt<br />
”øvrige arealer”, dvs. skov, vedvarende<br />
græs, brak, veje, spredt bebyggelse og<br />
lignende er vist i tabel 5.1. Usikkerheden<br />
for disse øvrige arealtyper vurderes<br />
at være minimal. Derfor er den samlede<br />
usikkerhed mindst i de områder,<br />
hvor de ”øvrige arealer” udgør den<br />
største andel. Se endvidere kort med<br />
nitratudvaskningen på markniveau på<br />
fi gur 5.3.<br />
Vurdering - nitrat<br />
Glesborg<br />
Grundvandet skal beskyttes mod menneskelig<br />
aktivitet og være upåvirket<br />
eller kun svagt påvirket heraf. Dette er<br />
en målsætning i Regionplanen og det<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Bønnerup<br />
57 32 62 40 52 65<br />
Usikkerhed (mg/l) 4 2 6 2 4 4<br />
Tabel 5.1 Samlet nitratudvaskning i beregningsområderne.<br />
Havdal<br />
kg N<br />
Selkær Mølle<br />
kg N<br />
Ørum<br />
kg N<br />
er også den overordnede målsætning<br />
for grundvandsbeskyttelsen i indsatsplanlægningen.<br />
På grund af juridiske<br />
og økonomiske begrænsninger kan det<br />
imidlertid blive vanskeligt at opfylde<br />
målsætningen alle steder. Det er derfor<br />
nødvendigt at fastsætte en minimumsbeskyttelse,<br />
der sikrer drikkevandsinteresserne<br />
i indsatsområdet i forhold til<br />
den nuværende nitratbelastning.<br />
I forhold til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse<br />
vurderes den overordnede<br />
målsætning i højere grad<br />
at kunne opfyldes ved opstilling af<br />
retningslinier, der fastsætter krav til<br />
nitratudvaskningen ved miljøgodkendelser<br />
og VVM-vurderinger.<br />
Minimumsbeskyttelsen<br />
Minimumsbeskyttelsen defi neres her<br />
som den højeste nitratudvaskning,<br />
som et grundvandsdannende opland<br />
kan bære, samtidig med at der er stor<br />
sikkerhed for at drikkevandskvalitetskravet<br />
på 50 mg nitrat pr. liter overholdes<br />
i oplandet. Minimumsbeskyttelsen<br />
beskrives ved hjælp af et ”kritisk<br />
kvælstoftal”, som er det totale antal kg<br />
kvælstof (i kg N), der kan udvaskes i<br />
et opland, uden at drikkevandskvalitetskravet<br />
på de 50 mg nitrat pr. liter<br />
overskrides. Samlet set skal det kritiske<br />
kvælstoftal overholdes for det aktuelle<br />
opland, hvor de enkelte bidrag til<br />
reduktion kan fordeles skævt i oplandet.<br />
Det kritiske kvælstoftal beregnes<br />
for det enkelte grundvandsdannende<br />
opland på baggrund af oplandets størrelse<br />
samt en ”oplandsmålsætning” der<br />
Hemmed<br />
kg N<br />
Glesborg<br />
kg N<br />
Bønnerup<br />
kg N<br />
Nettonedbør m3/år 2.860.407 45.385 139.077 47.320 219.476 89.794<br />
Usikkerhed på udvaskning, mg/l 4 2 6 2 4 4<br />
Kritisk kvælstoftal 29.702 492 1.381 513 2.279 932<br />
Kvælstofudvaskning 37.596 315 1.932 450 2.660 1.305<br />
Reduktionskrav 7.894 -177 551 -63 381 373<br />
- pr ha omdriftsjord 13 14 10 29<br />
Tabel 5.2 ”Kritiske kvælstoftal” og aktuel nitratudvaskning for grundvandsdannende delopland.<br />
23
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
tager højde for usikkerheden på nitratudvaskningsberegningerne.<br />
I de aktuelle tilfælde er den samlede<br />
usikkerhed på den gennemsnitlige udvaskning<br />
for landbrugsarealer vurderet<br />
som et usikkerhedsinterval på +/- 7<br />
mg/l. Denne usikkerhed omfatter både<br />
modelusikkerhed og usikkerhed på<br />
anvendte data. Dele af beregningsoplandene<br />
udgøres af andre arealer end<br />
landbrugsarealer, og da usikkerheden<br />
på udvaskningen fra disse vurderes at<br />
være minimal, reduceres den samlede<br />
usikkerhed til 2-6 mg/l. Ved anvendelse<br />
af en forsigtighedsbetragtning<br />
af hensyn til grundvandet, bør den<br />
gennemsnitlige nitratudvaskning derfor<br />
højst være 44-48 mg/l nitrat i de<br />
grundvandsdannende oplande til de<br />
enkelte vandværker. Usikkerheden er<br />
med andre ord forskellig fra opland til<br />
opland alt efter arealanvendelsen.<br />
Det er tidligere beskrevet, at der kun<br />
vurderes at være behov for beregning<br />
af nitratudvaskningen i dele af oplandet<br />
til Havdal, Selkær Mølle, Ørum,<br />
Hemmed, Glesborg og Bønnerup<br />
vandværker. De beregnede kritiske<br />
kvælstoftal for disse vandværker er anført<br />
i tabel 5.2.<br />
I oplandene til Albertinelund Camping,<br />
Gjerrild Nordstrand, Rimsø-<br />
Emmelev, Constantia og Stokkebro<br />
vandværker, er det vurderet, at den nuværende<br />
nitratudvaskning ikke overstiger<br />
niveauet for minimumsbeskyttelsen.<br />
Det forventes med andre ord, at<br />
drikkevandskvalitetskravet overholdes<br />
på de sidstnævnte vandværker ved den<br />
nuværende arealanvendelse.<br />
Der er ikke fortaget særskilte beregninger<br />
for Kastbjerg Vandværk, da<br />
oplandet er helt omfattet af oplandet<br />
til Havdal kildeplads. Med hensyn til<br />
Bønnerup Strand har det ikke været<br />
muligt at bestemme oplandet med ret<br />
stor sikkerhed, men det ser ud til at<br />
hovedparten af vandet dannes udenfor<br />
indsatsområdet. Med hensyn til Gjer-<br />
24<br />
rild og Stokkebro dannes hovedparten<br />
af vandet uden for indsatsområdet og<br />
sandsynligvis under byområde.<br />
Den aktuelle udvaskning i de grundvandsdannende<br />
oplande er beregnet og<br />
angivet i tabel 5.2. Beregningerne er<br />
baseret på de Daisy beregnede nitratudvaskninger,<br />
som fremgår af fi gur 3.<br />
Den øvrige del af landbrugsarealet er<br />
der tilknyttet en gennemsnitsudvaskning.<br />
De øvrige arealer er tilknyttet en<br />
udvaskning på 25 mg/l for permanent<br />
græs, 15 mg/l for løvskov, 19 mg/l for<br />
nåleskov og 18 mg/l for brak, sommerhusområder,<br />
byer, krat, veje o.lign.<br />
Det kritiske kvælstoftal og den beregnede<br />
udvaskning sammenlignes.<br />
Hvis udvaskningen er mindre end det<br />
kritiske kvælstoftal, forventes det, at<br />
drikkevandskvalitetskravet for nitrat<br />
kan overholdes ved den nuværende<br />
indvindingssituation og den nuværende<br />
dyrkningspraksis. Hvis det kritiske<br />
kvælstoftal derimod overskrides,<br />
må det forventes, at der er risiko for at<br />
overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
på 50 mg/l nitrat. Hvis der er en overskridelse,<br />
vil det, som udgangspunkt<br />
betyde, at udvaskningen samlet set<br />
skal reduceres. Her kan lokale forhold<br />
dog spille ind.<br />
Af tabel 5.2 fremgår det, at det kritiske<br />
kvælstoftal for oplandene til Havdal,<br />
Ørum, Glesborg og Bønnerup vandværker<br />
overskrides med 16-55 %. I<br />
oplandene til Selkær Mølle og Hemmed<br />
vandværker er den aktuelle udvaskning<br />
klart mindre end det kritiske<br />
kvælstoftal.<br />
I det følgende beskrives nitratproblematikken<br />
omkring de enkelte vandværker.<br />
Havdal Vandværk<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Havdal<br />
Vandværk overskrides med 7.894 kg<br />
N eller ca. 25 %. Samtidig konsta-<br />
teres, at alle 8 boringer indeholder<br />
nitrat med et gennemsnit på de nyeste<br />
nitratmålinger på 16,5 mg/l. Der har<br />
været et jævnt fald i oppumningen fra<br />
kildepladsen fra over 2,5 millioner m3<br />
i 1985 til ca. 750.000 m3 i 2004. Nitratindholdet<br />
i det udpumpede vand<br />
lå under 15 mg/l indtil begyndelsen af<br />
1990´erne.<br />
Fra 1993 til 2000 svingede det mellem<br />
ca. 15 mg og 20 mg/l med en enkelt<br />
måling på 23 mg/l, for så igen at falde<br />
til under 15 mg/l fra 2002. Den stærkt<br />
faldende oppumpning afspejler sig<br />
med andre ord ikke i et faldende nitratindhold.<br />
Det vurderes, at en indsats er nødvendig<br />
for at sikre, at den nuværende indvinding<br />
på Havdal Vandværk ikke vil<br />
overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
mht. til nitrat.<br />
Der er fundet pesticider over detektionsgrænsen<br />
i fi re af boringerne De<br />
højeste pesticidkoncentration er for<br />
stofferne bentazon og BAM, hvor der<br />
er fundet op til 0,04 µg/l. Grænseværdien<br />
er 0,1 µg/l. Der er desuden<br />
fundet et lavt indhold af hexazinon,<br />
4-nitrophenol (et nedbrydningsprodukt<br />
af parathion) samt atrazin og<br />
dens nedbrydningsprodukter få gange<br />
i nogle af boringerne. Bentazon er<br />
et stof, som stadig er tilladt og som<br />
bruges til sprøjtning af ærter, majs og<br />
vårbyg med kløverudlæg.<br />
Det vurderes at være hensigtsmæssigt<br />
at forsøge at lave frivillige aftaler med<br />
landbruget i oplandet til Havdal Kildeplads<br />
om udfasning eller nedsættelse<br />
af forbruget af bentazon.<br />
Ørum Vandværk Brændtvaddvej<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Ørum<br />
Vandværk overskrides med 551 kg N<br />
eller ca. 45 %. Samtidig konstateres,<br />
at nitratindholdet er steget fra 0 til<br />
over 10 de seneste 5 år. Det vurderes
derfor, at en indsats er nødvendig for<br />
at sikre, at den nuværende indvinding<br />
på Ørum Vandværk ikke vil overskride<br />
drikkevandskvalitetskravet mht. til<br />
nitrat.<br />
Glesborg Vandværk<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Glesborg<br />
Vandværk overskrides med 381 kg N<br />
eller ca. 15 %. Vandværkets boring<br />
71.503 nord for byen har nitratfrit<br />
vand af god kvalitet. Der er ikke nogen<br />
brugbare analyser for 71.762, som ligger<br />
ca. 100 meter vest for. En boring i<br />
byens nordlige udkant havde 10 – 15<br />
mg nitrat pr liter, men er nu sløjfet.<br />
Selv om det er sandsynligt, at vandkvaliteten<br />
i de to boringer nord for<br />
byen ligner hinanden, må det indtil<br />
videre vurderes, at en indsats er nødvendig<br />
for at sikre, at den nuværende<br />
indvinding på Glesborg Vandværk<br />
ikke vil overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
mht. til nitrat.<br />
Bønerup Vandværk<br />
Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle<br />
udvaskning i oplandet til Bønnerup<br />
Vandværk overskrides med 375 kg<br />
N eller ca. 40 %. Vandværket har tidligere<br />
haft et svingende indhold af nitrat<br />
i det udpumpede vand. Siden 1997<br />
har det dog ligget ret stabilt omkring<br />
15 mg/l. I vandværkets nyeste boring<br />
er der målt mellem 18 og 25 mg/l.<br />
Der foreligger kun få råvandsanalyser.<br />
Det vurderes, at en indsats er nødvendig<br />
for at sikre, at den nuværende<br />
indvinding på Bønnerup Vandværk<br />
ikke vil overskride drikkevandskvalitetskravet<br />
mht. til nitrat.<br />
Selkær Mølle og Hemmed<br />
Den aktuelle udvaskning er klart mindre<br />
end det kritiske kvælstoftal og en<br />
særskilt indsats vurderes derfor ikke at<br />
være nødvendig.<br />
Albertinelund Camping. Constantia,<br />
Gjerrild Nordstrand, Rimsø-<br />
Emmelev og Stokkebro<br />
Det er vurderet, at den nuværende<br />
nitratudvaskning ikke overstiger niveauet<br />
for minimumsbeskyttelsen, og<br />
at en særskilt indsats derfor ikke er<br />
nødvendig.<br />
Kastbjerg<br />
Der er ikke fortaget særskilte beregninger<br />
for Kastbjerg, da oplandet er<br />
helt omfattet af oplandet til Havdal<br />
kildeplads.<br />
Bønnerup Strand<br />
Det har ikke været muligt at bestemme<br />
oplandet med ret stor sikkerhed,<br />
men det ser ud til at hovedparten<br />
af vandet dannes udenfor indsatsområdet.<br />
Gjerrild<br />
Hovedparten af vandet dannes udenfor<br />
indsatsområdet og sandsynligvis<br />
under byområde.<br />
Stokkebro<br />
Hovedparten af vandet dannes udenfor<br />
indsatsområdet.<br />
Fremadrettet grundvandsbeskyttelse<br />
overfor nitrat<br />
I forhold til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse<br />
overfor nitrat opstilles<br />
retningslinier i forbindelse med<br />
miljøgodkendelser og VVM vurderinger<br />
af projekter. Det vurderes, at drikkevandsinteresserne<br />
i indsatsområdet<br />
tilgodeses ved opstilling af retningslinier,<br />
der dels sikrer at kvælstofudvaskningen<br />
fra de aktuelle projekter til<br />
grundvandet ikke overstiger den nuværende<br />
udvaskning og at indsatsplanens<br />
oplandsmålsætning på 50 mg/l nitrat<br />
(fratrukket beregningsusikkerhed) skal<br />
kunne overholdes på projektets arealer<br />
inden for det nitratfølsomme område.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Vurdering – pesticider<br />
Der foregår undersøgelser af pesticidforekomster<br />
i amtets grundvandsovervågningsprogram<br />
hvert år. I disse<br />
undersøgelser fi ndes der pesticider i<br />
ca. 1/3 del af fi ltrene/boringerne, men<br />
heraf er kun ganske få over grænseværdien.<br />
De fl este fund stammer fra aktivstoffer,<br />
der i dag er enten forbudte<br />
eller begrænset i anvendelsen, og samtlige<br />
overskridelser af grænseværdien<br />
kan tilskrives stoffer, som ikke længere<br />
må anvendes. De stoffer der almindeligvis<br />
kan genfi ndes er BAM og Atrazin,<br />
samt en lang række triaziner og<br />
nedbrydningsprodukter af Atrazin.<br />
Regelret brug af tilladte pesticider anses<br />
sædvanligvis ikke for at udgøre nogen<br />
risiko for grundvandsforurening.<br />
Undersøgelser har imidlertid vist, at<br />
nogle pesticider kan udvaskes til specielt<br />
sårbare magasiner. Bentazon er<br />
det eneste tilladte landbrugspesticid,<br />
som ofte fi ndes i grundvandsboringer.<br />
Ved Havdal Kildeplads er der jordbunds-<br />
og magasinforhold, som muliggør<br />
udvaskning af bentazon. Da<br />
stoffet ydermere er fundet i koncentrationer<br />
op mod 50 % af grænseværdien<br />
vurderes det, at der er behov for at<br />
indgå dyrkningsaftaler med henblik på<br />
minimering af udvaskningen.<br />
25
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Indsats - Nitrat<br />
Nitrat - nuværende belastning<br />
I Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
fi ndes ingen eller kun<br />
en begrænset nitratreduktionskapacitet<br />
i jordlagene. Hele<br />
området er derfor udpeget som<br />
nitratfølsomt eller ”indsatsområde<br />
med hensyn til nitrat”.<br />
Derfor anbefales vandværker<br />
og Nørredjurs og Grenå kommuner<br />
at indgå et samarbejde<br />
for generelt at sikre de nuværende<br />
og fremtidige drikkevandsinteresser<br />
i forhold til den<br />
nuværende arealanvendelse.<br />
Det anbefales desuden, at der<br />
arbejdes hen imod Regionplanens<br />
målsætning, at grundvandet<br />
overalt i indsatsområdet<br />
skal beskyttes mod menneskelig<br />
aktivitet og være upåvirket<br />
eller kun svagt påvirket. Denne<br />
beskyttelse skal søges opnået<br />
gennem frivillige ordninger, (se<br />
næste afsnit om virkemidler).<br />
26<br />
Der opstilles som retningslinie,<br />
at beskyttelsen som<br />
minimum skal sikre, at den<br />
fastsatte minimumsbeskyttelse<br />
for de grundvandsdannende<br />
oplande til Havdal,<br />
Glesborg, Bønnerup og Ørum<br />
opnås efter en periode på 5<br />
år fra indsatsplanens vedtagelse.<br />
For fremtidige indvindingsanlæg<br />
til almen vandforsyning,<br />
opstilles der som retningslinie,<br />
at beskyttelsen som<br />
minimum skal sikre, at en<br />
fastsat minimumsbeskyttelse<br />
efter de beskrevne principper<br />
opnås efter en periode af 5 år<br />
fra idrifttagelse.<br />
Der opstilles som retningslinie,<br />
at der indføres tvungne<br />
begrænsninger i arealanvendelsen,<br />
hvis ikke minimumsbeskyttelsen<br />
for nuværende<br />
og fremtidige indvindingerkan<br />
opnås gennem rimelige<br />
frivillige ordninger.<br />
Nitrat - fremadrettede beskyttelse<br />
I forbindelse med miljøgodkendelser<br />
og VVM vurderinger<br />
af projekter skal følgende<br />
retningslinier iagttages i<br />
forhold til beskyttelse af drikkevandsinteresserne:<br />
Screening for pligt til udarbejdelse<br />
af regionplantillæg og<br />
VVM-redegørelse på husdyrbrug<br />
med jord indenfor<br />
nitratfølsomme dele af et<br />
indsatsområde skal indeholde<br />
en vurdering af, om kvælstofoverskuddet<br />
stiger ved en<br />
ansøgt udvidelse. Selv et lille<br />
forøget kvælstofoverskud er<br />
ikke i overensstemmelse med<br />
indsatsplanens målsætning<br />
og vil som udgangspunkt<br />
give anledning til VVM-pligt.<br />
Såfremt det vurderes usandsynligt,<br />
at det ansøgte (og<br />
VVM-pligtige) projekt, selv<br />
på nærmere vilkår, vil kunne<br />
overholde regionplanens<br />
retningslinier, kan amtet<br />
vedtage, ikke at igangsætte<br />
regionplanprocessen, hvorved<br />
den ansøgte udvidelse<br />
ikke kan fi nde sted.<br />
I forbindelse med udarbejdelse<br />
af VVM-redegørelse<br />
for husdyrbrug med jord<br />
indenfor nitratfølsomme dele<br />
af et indsatsområde, skal to<br />
forhold som udgangspunkt<br />
opfyldes:<br />
1) kvælstofudvaskningen<br />
fra det ansøgte projekt<br />
til grundvandet må ikke<br />
overstige den nuværende<br />
udvaskning fra ejendommen<br />
2) indsatsplanens krav til<br />
maximal nitratudvaskning<br />
på 50 mg/l inkl.<br />
beregningsusikkerhed<br />
skal kunne overholdes på<br />
den ansøgte ejendoms<br />
udspredningsarealer inden<br />
for det nitratfølsomme<br />
område.<br />
Indsats - Pesticider<br />
Det anbefales, at Havdal<br />
vandværk forsøger at etablere<br />
frivillige aftaler med landbruget<br />
om nedsættelse af forbruget af<br />
pesticider (bentazon) i oplandet<br />
til vandværket.<br />
Virkemidler for reduktion af nitrat-<br />
og pesticidbelastning<br />
På www.BeskytDitDrikkevand.dk<br />
kan man læse om de enkelte virkemidler<br />
til reduktion af nitrat- og pesticidbelastningen<br />
i det åbne land samt om<br />
forskellige aftaletyper. Hjemmesiden<br />
skal ses som et antal mulige løsninger,<br />
ikke som en udtømmende liste. Andre<br />
løsninger vil kunne vise sig under gennemførslen<br />
af indsatsplanen. Nogle af<br />
løsningsmulighederne er permanente,<br />
mens andre aftales for en vis periode,<br />
hvorefter de skal genforhandles.
Nedenfor er nævnt de forhold, som er<br />
særlige i Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområdet.<br />
Særligt Følsomme Landbrugsområder<br />
(SFL-områder)<br />
SFL-områderne udpeges blandt andet<br />
med henblik på at beskytte grundvandet<br />
mod udvaskning af nitrat og<br />
pesticider.<br />
Der er udpeget næsten 3000 ha<br />
SFL-område i indsatsområdet. Hovedparten<br />
heraf er udpeget af hensyn<br />
til grundvandet i den sydlige del af<br />
indsatsområdet. Den resterende del<br />
af SFL-udpeg-ningen er sket af hensyn<br />
til naturen og vandløbene langs<br />
Treåen, Veggerslev Å og Villersø Bæk<br />
samt syd for Selkær, mellem Hemmed<br />
og Rimsø samt mellem Emmedsbo<br />
Plantage og Sostrup Hede/Overskov.<br />
Der er indgået aftaler om miljøvenlig<br />
jordbrugsproduktion (MVJ) på lidt<br />
mere end 200 ha. De fl este af disse<br />
er indgået i SFL-områder, udpeget af<br />
hensyn til grundvandet i området mellem<br />
Glesborg og Emmelev samt op<br />
mod Hemmed.<br />
Amtet/kommunen vil udpege<br />
hele det nitratfølsomme område,<br />
dvs. hele indsatsområdet, som<br />
SFL-område. Det vil herefter være<br />
muligt for landmænd at søge<br />
MVJ-aftaler inden for SFL-området.<br />
Dog skal det påpeges, at<br />
de økonomiske midler for tiden<br />
(2006) er begrænsede, så mulighederne<br />
for at opnå MVJ-tilskud<br />
ikke er store. Denne situation vil<br />
dog kunne ændre sig.<br />
Økologisk jordbrug<br />
Der er registreret 8 økologiske bedrifter,<br />
der dyrkede jord i indsatsområdet<br />
i 2001, svarende til 5 % af arealet. Til<br />
sammenligning udgjorde det økologiske<br />
areal i hele landet 3,5 % i år 2000.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vil amtet/<br />
ny myndighed vurdere om yderligere<br />
økologisk jordbrug i området<br />
kunne være en attraktiv<br />
mulighed til reduktion af nitratudvaskningen.<br />
Frivillige dyrkningsaftaler<br />
En tidsbegrænset aftale vil typisk<br />
strække sig over 5-20 år og består i<br />
en skriftlig aftale om, at landmanden<br />
dyrker jorden uden eller med begrænset<br />
brug af pesticider eller under<br />
begrænset kvælstoftilførsel mv. Til<br />
gengæld udbetaler vandværket eller<br />
myndigheden en økonomisk kompensation<br />
for at sikre vandforsyningen.<br />
Kompensationen kan udbetales som et<br />
årligt beløb i aftaleperioden eller som<br />
et engangsbeløb.<br />
Med hensyn til pesticidbelastning af<br />
grundvandet afhænger effekten af frivillige<br />
dyrkningsaftaler af aftalens indhold<br />
og præmisser. Da grundvandssikring<br />
sigter over lange tidshorisonter<br />
anses kun længerevarende aftaler som<br />
nyttige.<br />
Aftaler som indgås i henhold til<br />
Landsaftalen (indgået mellem landbruget<br />
og vandværksforeningerne) anses<br />
som værende mindre brugbare pga.<br />
aftalevilkårene. Bl.a. bygger Landsaftalen<br />
på en meget kort varighed og der<br />
er mange muligheder for opsigelse mv.<br />
Reduceret jordbearbejdning<br />
Reduceret jordbearbejdning dækker<br />
over mange forskellige dyrkningsstrategier.<br />
Der kan være tale om alt lige<br />
fra direkte såning uden forudgående<br />
jordbearbejdning til systemer, hvor der<br />
foretages en intensiv jordbearbejdning<br />
i op til 20-25 cm’s dybde. Ved vurdering<br />
af påvirkningen på miljøet er det<br />
meget vigtigt, hvilken form for reduceret<br />
jordbearbejdning, der er anvendt.<br />
Danske forsøg tyder på, at reduceret<br />
jordbearbejdning forud for vårafgrøder<br />
kan reducere nitratudvaskningen på<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
lerjord. I svenske forsøg konkluderes,<br />
at jo mere man reducerer jordbearbejdningen,<br />
jo mindre er nitratudvaskningen<br />
på kort sigt. Den langsigtede<br />
virkning er ikke undersøgt. Der foreligger<br />
ikke danske undersøgelser for<br />
effekten på nitratudvaskningen ved<br />
reduceret jordbearbejdning forud for<br />
vintersæd.<br />
Omfanget af reduceret jordbearbejdning<br />
i indsatsområdet kendes ikke.<br />
Gylleseparation/ biogasanlæg<br />
På Djursland har Djurs Bio-Energi<br />
amba igangsat et projekt med etablering<br />
af det første af to planlagte biogas<br />
fællesanlæg. Det første anlæg tænkes<br />
placeret ved Grenå.<br />
Dels giver brug af afgasset husdyrgødning<br />
mindre nitratudvaskning end<br />
uforgasset husdyrgødning. Dels giver<br />
afgasning og separering af husdyrgødningen<br />
større mulighed for at fl ytte<br />
den til arealer, som ikke ligger i oplandet<br />
til et vandværk.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup området<br />
anbefales det at vurdere muligheden<br />
for at reducere belastningen<br />
fra husdyrgødning i de<br />
nitratfølsomme områder, gennem<br />
levering af gylle til biogasanlæg<br />
og eventuel etablering af<br />
gylleseparationsanlæg<br />
Energiafgrøder<br />
Det er velkendt, at etårige afgrøder giver<br />
større nitratudvaskning end fl erårige.<br />
Flerårige energiafgrøder som f.eks.<br />
elefantgræs og pil vil kunne udgøre et<br />
væsentligt virkemiddel til at reducere<br />
nitratudvaskningen. Effekten af etårige<br />
energiafgrøder afhænger af artsvalg og<br />
dyrkningspraksis.<br />
Interessen for energiafgrøder i Kastbjerg-Bønnerup<br />
vil være afhængig af<br />
mulighederne for afsætning af produkterne.<br />
27
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Skovrejsning<br />
1/3 af indsatsområdet er dækket af<br />
skov, hvilket er væsentligt højere end<br />
gennemsnittet i resten af amtet, hvor<br />
det er 16 %. Der er udpeget knap<br />
1100 ha skovrejsningsområder indenfor<br />
indsatsområdet. Skovrejsningsområderne<br />
er spredt over hele indsatsområdet.<br />
Der er også udpeget godt 800<br />
ha i indsatsområdet, hvor skovrejsning<br />
er uønsket af landskabelige hensyn,<br />
som f.eks. i ådale og nær kirker.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vurderes<br />
skovrejsning at være et væsentligt<br />
virkemiddel til at reducere nitratudvaskningen.<br />
Det bør indgå i en vurdering,<br />
hvad et givent areal med ny<br />
skov betyder for grundvandsdannelsen<br />
og indvindingsområdets udstrækning<br />
og om det i øvrigt er ønskeligt at øge<br />
skovandelen.<br />
Tilskuddet til skovrejsning er størst i<br />
udpegede skovrejsningsområder. Der<br />
kan dog ydes støtte uden for disse områder,<br />
forudsat at der ikke er tale om et<br />
område, hvor skovrejsning er uønsket.<br />
Amtet/ny myndighed vil derfor<br />
undersøge og vurdere muligheden<br />
for supplerende udpegning af<br />
skovrejsningsområder ved kommende<br />
arealplanlægning under<br />
hensyntagen til de landskabelige<br />
forhold.<br />
Jordfordeling<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vil amtet/ny<br />
myndighed vurdere om jordfordeling<br />
i området kunne være en<br />
attraktiv mulighed til reduktion af<br />
nitratudvaskningen, hvis det viser<br />
sig nødvendigt.<br />
28<br />
Køb af jord<br />
I Kastbjerg-Bønnerup vil amtet/ny<br />
myndighed vurdere om jordkøb i<br />
området kunne være en attraktiv<br />
mulighed til reduktion af nitratudvaskningen,<br />
såfremt det viser sig<br />
nødvendigt.<br />
Pålagte rådighedsindskrænkninger<br />
Lovgivningen om indsatsplaner giver<br />
mulighed for at pålægge rådighedsindskrænkninger<br />
på arealer, hvis frivillige<br />
aftaler ikke kan opnås på rimelige<br />
vilkår. Hvis der er en enkelt eller få<br />
lodsejere i området, der ikke ønsker at<br />
medvirke til løsning af konstaterede<br />
problemer, kan der pålægges rådighedsindskrænkning<br />
på de pågældende<br />
arealer ved hjælp af tinglysning.<br />
Århus Amt ønsker dog, som udgangspunkt,<br />
ikke at benytte sig af denne<br />
mulighed.<br />
Overvågning<br />
Pesticider<br />
Der vurderes p.t. ikke at være behov<br />
for særskilt pesticidovervågning ud<br />
over det overvågningsprogram, der er<br />
anført i kapitel 4 og vandværkernes<br />
nuværende og lovpligtige analyser,<br />
hvor pesticidanalyser indgår.<br />
Nitratudvaskning<br />
Der vurderes p.t. ikke at være behov<br />
for særskilt overvågning af nitratudvaskning<br />
ud over det, der er anbefalet<br />
i det overvågningsprogram, der er anført<br />
i kapitel 4 og vandværkernes nuværende<br />
og lovpligtige analyser, hvor<br />
nitratanalyser indgår.<br />
Grunden til dette er, at de foretagne<br />
beregninger af kvælstofoverskuddet<br />
indenfor de grundvandsdannende<br />
oplande er sket på grundlag af nyeste<br />
tilgængelige data om landbrugsdriften.<br />
Desuden er der for 6 vandværkers<br />
oplande foretaget beregninger af<br />
nitratudvaskningen på grundlag af<br />
indhentede data fra den nuværende<br />
landbrugsdrift. Endelig er der p.t. ikke<br />
nogen vandanalyser fra de pågældende<br />
vandværker, der udviser signifi kant<br />
stigende nitratindhold.<br />
Iværksættelse af en særskilt overvågning<br />
af nitratudvaskningen fra rodzonen<br />
vurderes løbende under Indsatsplanens<br />
opfølgning.<br />
Overvågningen bør i første omgang<br />
omfatte en vurdering af om landbrugsdriften<br />
i området stadig ligner den,<br />
som ligger til grund for vurderinger og<br />
beregninger af nitratudvaskningen og<br />
dermed for risikovurdering i forhold<br />
til drikkevandsinteresserne.<br />
Vurderingen kunne bestå i en belysning<br />
af, om forudsætningerne for beregningerne<br />
eller udbytteniveauerne er<br />
ændret væsentligt eller om mængden<br />
af husdyrgødning er øget væsentligt<br />
inden for de nitratfølsomme dele af<br />
indsatsområdet. Det kan foregå ved, at<br />
et antal gødningsregnskaber analyseres<br />
med hensyn til forbrug af næringsstoffer<br />
samt ved at sammenholde fremtidige<br />
afgrødefordelinger og udbytteniveauer<br />
med de aktuelle.<br />
Væsentligt ændrede forudsætninger,<br />
f.eks. i landbrugsdriften eller i vandkvaliteten<br />
må udløse beregninger eller<br />
vurderinger af nitratudvaskningen i<br />
det nitratfølsomme indsatsområde.<br />
I forbindelse med konkrete miljøgodkendelser<br />
og ved VVM-vurderinger for<br />
udvidelse af husdyrbrug vil der endvidere<br />
være mulighed efter behov for<br />
opstilling af vilkår og retningslinier for<br />
overvågning af nitratudvaskningen.
5.2 Byområder<br />
I byområder fi ndes der ofte forskellige<br />
trusler mod grundvandet. En del af<br />
disses er punktkilder, som kan undersøges<br />
og om nødvendigt afværges<br />
efter jordforureningsloven. Der fi ndes<br />
imidlertid en del trusler, som ikke kan<br />
henføres til en bestemt kilde. Sådanne<br />
kan hensigtsmæssigt ses som en samlet<br />
potentiel grundvandstruende byfl adekilde.<br />
De grundvandstruende stoffer<br />
fra byområder er overvejende pesticider<br />
og deres nedbrydningsprodukter<br />
heraf hovedsageligt BAM.<br />
BAM er vanskeligt nedbrydeligt og<br />
forventes derfor at kunne udvaskes og<br />
spredes i jord- og grundvand i mange<br />
år fremover. Offentlige arealer, parker,<br />
sportsanlæg, kirkegårde, golfbaner<br />
samt private haver, på kildepladsarealer<br />
mv. er eksempler på steder, hvor<br />
brug af pesticider har givet anledning<br />
til trusler mod grundvandet.<br />
Der er i fl ere tilfælde rundt om i landet<br />
blevet lukket indvindingsboringer<br />
på grund af pesticidforurening, som<br />
kan henføres til en af disse arealtyper.<br />
Vandværkerne i Hemmed, Glesborg<br />
og Bønnerup har grundvandsdannende<br />
oplande, som ligger delvis under<br />
byområde.<br />
Vurdering<br />
Det vurderes, at der for tiden ikke<br />
fi ndes nogen omkostnings-effektiv<br />
undersøgelses- og afværgemetodik<br />
overfor de nuværende mulige byfl adekilder<br />
som helhed. Derfor kan bynære<br />
boringer med pesticidforurening over<br />
grænseværdien vanskeligt “levetidsforlænges”,<br />
med mindre forureningen<br />
skyldes uhensigtsmæssig boringsindretning.<br />
Via amtets regionplan er der taget<br />
højde for grundvandsbeskyttelsen i<br />
forbindelse med udlæg af byvækstområder.<br />
Det ville være hensigtsmæssigt<br />
at supplere med kampagner i indsats-<br />
områdets byer for at oplyse om og<br />
skabe større forståelse og engagement<br />
for grundvandsbeskyttelsen. Der fi ndes<br />
fl ere eksempler på kampagner for<br />
ophør med brug af pesticider på private<br />
grunde igangsat af vandforsyninger/<br />
kommuner/borgergrupper.<br />
Inden der træffes beslutning om vidtgående<br />
foranstaltninger som følge af<br />
pesticidforurening undersøges vandværkernes<br />
indvindingsboringer for<br />
lokalisering af evt. uhensigtsmæssig<br />
boringsindretning.<br />
Indsats<br />
Det anbefales, at der foretages<br />
undersøgelse af alle vandværkernes<br />
indvindingsboringer for<br />
lokalisering af evt. uhensigtsmæssig<br />
borings indretning.<br />
Det anbefales, at der af kommune/vandværker<br />
iværksættes<br />
kampagner for lokalt engagement<br />
for grundvandsbeskyttelsen,<br />
f.eks.med henblik på<br />
ophør af pesticidanvendelse på<br />
private grunde.<br />
5.3 Øvrige fl adekilder<br />
Landbrugskortlægningen har vist 82<br />
nuværende bedrifter, der fysisk er placeret<br />
i indsatsområdet. Dertil kommer<br />
et antal ejendomme, der tidligere har<br />
været drevet med landbrugsproduktion.<br />
Som anført i forbindelse med<br />
byfl adekilderne kan det ikke udelukkes<br />
disse udgør en potentiel grundvandstrussel<br />
på grund af en mulig tidligere<br />
intensiv pesticidanvendelse på gårdspladser<br />
og udenomsarealer.<br />
I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen<br />
har amtet fået kendskab til<br />
10 skovbrugsvirksomheder og 2 landbrugsmaskinstationer.<br />
Amtet har ligeledes<br />
fået kendskab til 4 gartnerier, an-<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
lægsgartnerier og planteskoler igennem<br />
landbrugskortlægningen. Skovbrug,<br />
maskinstationer og gartnerier kan have<br />
haft aktiviteter, som har kunnet give<br />
anledning til grundvandspåvirkning.<br />
Vurdering<br />
Det vurderes, at problemets omfang<br />
og mulige afværgeforanstaltninger<br />
er usikker. Hvis ny viden viser at<br />
problemstillingen skal håndteres,<br />
må forhold omkring lovhjemmel og<br />
økonomiske midler til undersøgelse<br />
og afværgeforanstaltninger vurderes<br />
nærmere.<br />
Indsats<br />
Amtet vil vurdere behov og muligheder<br />
for indsats på baggrund<br />
af løbende erfaingsopsamling<br />
Det anbefales, at der af kommuner<br />
og/eller vandværker<br />
iværksættes kampagner for<br />
lokalt engagement for grundvandsbeskyttelsen,<br />
f.eks. med<br />
henblik på ophør af pesticidanvendelse<br />
på private grunde.<br />
29
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
6. Punkt- og liniekilder<br />
6.1 Punktkilder<br />
En punktkilde er typisk begrænset til<br />
en enkelt ejendom eller virksomhed.<br />
Typiske eksempler på punktforureninger<br />
er udslip fra tanke og kloaksystemer<br />
eller lokalt spild i forbindelse med<br />
produktion.<br />
Der er en række virksomhedstyper,<br />
som erfaringsmæssigt kan give anledning<br />
til jordforurening. F.eks. kan der<br />
i forbindelse med driften af servicestationer<br />
og renserier ske udstrømning af<br />
væsker, som forårsager jord- og grundvandsforurening,<br />
mens forarbejdning<br />
på f.eks. maskinværksteder og skrotvirksomheder<br />
kan give anledning til<br />
forurening af jorden med metaller og<br />
olieprodukter.<br />
Ifølge jordforureningsloven skal amtet<br />
kortlægge disse punktkilder. Hvis der<br />
er mistanke om forurening ”kortlægges”<br />
de. At de kortlægges betyder i<br />
denne forbindelse at de registreres.<br />
Hvis en undersøgelse siden viser, at<br />
der er en forurening opretholdes kortlægningen.<br />
Hvis undersøgelsen derimod<br />
viser, at der ikke er forurening<br />
på stedet, udgår lokaliteten af kortlægningen.<br />
Foruden de undersøgelser,<br />
som amtet sætter i gang, kan lodsejer/<br />
virsomhedsejer foretage frivillige undersøgelser.<br />
Indtil juni 2005 har Århus Amt foretaget<br />
undersøgelse på fem lokaliteter,<br />
mens der er foretaget otte frivillige<br />
undersøgelser, bl. a. af Oliebranchens<br />
Miljøpulje. En række af de undersøgte<br />
er siden udgået af kortlægningen, fordi<br />
der ikke er konstateret forurening,<br />
eller fordi en eventuel forurening er<br />
fjernet.<br />
Af de undersøgte lokaliteter er tre<br />
fortsat kortlagt. For den ene vurderer<br />
amtet dog, at der ikke er risiko for forurening<br />
af grundvandet.<br />
30<br />
Foruden de undersøgte lokaliteter er<br />
der kortlagt (registreret) yderligere syv,<br />
hvor der har foregået aktiviteter, som<br />
erfaringsmæssigt kan medføre forurening.<br />
Vurdering<br />
I tabel 6.1 er sammenstillet de kortlagte<br />
lokaliteter, som amtet vurderer,<br />
måske kan give anledning til grundvandsforurening<br />
(beliggenheden fremgår<br />
af fi gur 6.1).<br />
Lokalitet nr. Adresse Aktivitet<br />
725-2 Glesborg Bygade Losseplads<br />
725-11 Birkedalsvej 21 Autoophug<br />
Tabel 6.1 Kortlagte ejendomme, som amtet vurderer måske kan medføre forurening af<br />
grundvandet.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 6.1 Kortlagte ejendomme med angivelse grundvandsdannende oplande (se også<br />
fi gur 4.5 og 4.7).<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Grundvandsdannende oplande til almene vandværker<br />
300 m beskyttelseszone<br />
Indvindingsboringer ved almene vandværker<br />
Indsatsområder<br />
Kortlagte ejendomme<br />
Kortlagte ejendomme med grundvandsrisiko
Indsats<br />
Mht. den tidligere losseplads på<br />
Glesborg Bygade skal tidligere<br />
undersøgelser og monitering<br />
vurderes i forhold til ny viden<br />
om grundvandsforholdene på<br />
stedet. Vurdering foretages af<br />
regionen i 2007 - 2008. Eventuelle<br />
supplerende undersøgelser<br />
foretages 2007-2012.<br />
Mht. autoophug på Birkedalsvej<br />
skal det vurderes om<br />
undersøgelsen er dækkende<br />
i forhold til grundvandsrisiko<br />
pga. olieforurening. Vurdering<br />
foretages af regionen i 2007<br />
– 2008. Eventuel supplerende<br />
undersøgelse i 2007-2012.<br />
De kortlagte lokaliteter, som<br />
ikke er undersøgt, vurderes<br />
af regionen 2007-2008. De<br />
undersøges, hvis det skønnes,<br />
at der er risiko for grundvandsforurening<br />
Det er aftalt, at amtslig og<br />
kommunal virksomhedstilsyn<br />
skal fokusere på grundvandsbeskyttelseshensyn.<br />
6.2 Andre mulige punktkilder<br />
Udover de hidtil undersøgte og kortlagte<br />
punktkilder fi ndes der en række<br />
andre mulige punktkilder, som kan<br />
indebære risiko for grundvandspåvirkning.<br />
I Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
er der tale om maskinstationer,<br />
ejendomme med skovbrug samt<br />
opfyldte råstofgrave og vandhuller.<br />
Disse er af forskellige årsager endnu<br />
ikke nærmere vurderet og undersøgt i<br />
relation til grundvandsinteresserne.<br />
Maskinstationer og ejendomme<br />
med skovbrug<br />
I indsatsområdet er der tre tidligere<br />
eller nuværende maskinstationer og<br />
ni ejendomme med skovbrug. Det er<br />
uvist i hvilken grad aktiviteterne på<br />
disse lokaliteter har haft punktkildekarakter,<br />
og om de har kunnet give<br />
anledning til grundvandspåvirkning.<br />
Indsats<br />
Lokaliteterne vurderes med<br />
henblik på identifi cering og<br />
afklaring af mulige punktkilder.<br />
Om nødvendigt udvides med<br />
undersøgelser og afværgeforanstaltninger.<br />
Vurderinger forventes<br />
påbegyndt af regionen i<br />
2007-2012.<br />
Råstofgrave, vandhuller m.m.<br />
Opfyldte råstofgrave, vandhuller m.m.<br />
kan udover overskudsjord været fyldt<br />
op med diverse affald med uønskede<br />
stoffer så som rester af pesticider,<br />
opløsningsmidler og olieprodukter. I<br />
sårbare dele af grundvandsdannende<br />
oplande kan disse måske udgøre<br />
et forureningspotentiale, der bør<br />
undersøges. I Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde kan det konstateres på<br />
gamle kort, at der tidligere har været<br />
et meget stort antal små råstofgrave og<br />
vandhuller.<br />
I Kasted Indsatsområde nord for Århus<br />
gennemføres p.t. et pilotprojekt<br />
med det formål at lokalisere og prioritere/risikovurdere<br />
opfyldte lavninger af<br />
forskellig slags. Om noget tilsvarende<br />
skal udføres i andre indsatsområder<br />
afventer en nærmere vurdering af pilotprojektets<br />
resultater.<br />
Indsats<br />
En eventuel indsats afventer<br />
resultaterne fra Kasted.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Nedgravning af pesticidrester<br />
Nedgravning var den anbefalede metode<br />
til bortskaffelse af pesticidrester<br />
og -emballage indtil 1976, for mindre<br />
mængder endda indtil 1980.<br />
Vaske- og påfyldningspladser<br />
Pladser, hvor marksprøjter vaskes og<br />
påfyldes fi ndes på de fl este gårde og<br />
desuden på gartnerier, maskinstationer<br />
og sprøjtecentraler. Ofte er pladsen<br />
uden fast bund og med ukontrolleret<br />
afl øb.<br />
I sårbare dele af grundvandsdannende<br />
oplande vurderes disse nedgravninger<br />
og pladser at udgøre et forureningspotentiale,<br />
der om muligt bør stedfæstes.<br />
I Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup<br />
er der mindst 300 nuværende og tidligere<br />
landbrugsbedrifter, som kan have<br />
potentielle lokaliteter.<br />
Indsats<br />
Ved de ordinære tilsyn på<br />
eksisterende landbrugsejendomme<br />
vil Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s<br />
landbrugstilsyn forsøge<br />
at stedfæste nedgravninger samt<br />
vaske- og påfyldningspladser.<br />
Hvis der fi ndes nogen forureningskilder,<br />
behandles de efter<br />
gældende lovgivning. Behandling<br />
og prioritering foretages af<br />
amtet i sammenhæng med alle<br />
øvrige forureningskilder. Endvidere<br />
vil Nørre Djurs <strong>Kommune</strong><br />
i samarbejde med landbruget<br />
sætte fokus på hensigtsmæssig<br />
indretning af vaske- og<br />
påfyldningspladser. Kommunal<br />
indsats er påbegyndt i 2004.<br />
Det anbefales, at der føres<br />
tilsyn på plantebrug med henblik<br />
på at opspore eventuelle<br />
pesticid-punktkilder<br />
31
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
På nedlagte landbrugsejendomme kan<br />
man, ifølge gældende lovgivning, ikke<br />
foretage kortlægning eller undersøgelse,<br />
uden at der er konkret mistanke<br />
om forurening.<br />
Ubenyttede brønde og boringer<br />
samt utætte, idriftværende<br />
boringer<br />
Ubenyttede gamle brønde og boringer,<br />
der ikke er sløjfede efter forskrifterne,<br />
kan udgøre en forureningsrisiko for<br />
grundvandsressourcen, da de ofte<br />
udgør en direkte transportvej ned i<br />
magasinet. Da de fl este ejendomme på<br />
landet tidligere havde egen vandforsyning,<br />
forventes der et stort antal af<br />
disse.<br />
Boringer, som er i drift kan udgøre en<br />
forureningsrisiko for grundvandsressourcen,<br />
hvis de ikke er hensigtsmæssigt<br />
indrettet eller hvis de er blevet<br />
utætte. Risikoen består i, at der kan<br />
sive forurenet vand fra et højere niveau<br />
ned i det primære magasin. I Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde fi ndes<br />
der ikke nogen enkeltindvindingsboringer<br />
indenfor 300 meter fra boringer<br />
til fælles vandforsyning<br />
Indsats<br />
32<br />
I forbindelse med tilslutning<br />
til almen vandforsyning er det<br />
Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s praksis<br />
at påbyde sløjfning af overfl ødiggjorte<br />
boringer og brønde.<br />
Der påbydes desuden sløjfning<br />
af øvrige, ubenyttede brønde<br />
og boringer, som kommunen<br />
bliver bekendt med. <strong>Kommune</strong>n<br />
betaler for sløjfningen.<br />
Det anbefales, at almene vandværkers<br />
indvindingsboringer,<br />
som er mere end 10 år gamle<br />
undersøges for hensigtsmæssig<br />
indretning, f. eks. ved hjælp af<br />
videoinspektion ved først givne<br />
lejlighed.<br />
Det anbefales, at kommune/<br />
vandværker tager initiativ til<br />
opsporing af ubenyttede brønde<br />
og boringer med henblik på<br />
sløjfning<br />
Det anbefales, at kommune/<br />
vandværker tager initiativ til<br />
undersøgelse af private idriftværende<br />
brønde og boringer<br />
med henblik på sikring af hensigtsmæssig<br />
indretning.<br />
6.3 Liniekilder<br />
Veje og jernbaner<br />
Almindelig drift af veje regnes normalt<br />
ikke for at være specielt grundvandstruende.<br />
Undtaget kan dog være<br />
koncentreret nedsivning af vejvand<br />
gennem bassiner/nedsivningsanlæg.<br />
Heller ikke almindelig drift af jernbaner<br />
regnes for at være særligt grundvandstruende.<br />
De kendte eksempler<br />
på, at sprøjtning af jernbanearealer har<br />
medført massiv grundvandsforurening,<br />
stammer fra rangerterræner o.l.<br />
Der er ikke nogen kendte, alvorlige<br />
uheld med spild af f. eks. kemikalier<br />
langs veje eller den tidligere jernbane,<br />
som krydser indsatsområdet.<br />
Indsats<br />
Ingen<br />
Vandløb<br />
I områder med lav grundvandsstand<br />
vil der ske nedsivning af vand fra<br />
vandløb til grundvandet. Hvis vandløbet<br />
er forurenet med sprøjtemidler eller<br />
næringsstoffer vil der således kunne<br />
ske en forurening af grundvandsmagasinet.<br />
Dette forventes dog ikke at udgøre<br />
nogen væsentlig forureningsrisiko<br />
i indsatsområdet.<br />
Indsats<br />
Ingen<br />
6.4 Spildevandsafl edning<br />
Kloakerede områder<br />
Kloakker kan have lækager, som<br />
spildevandet kan sive ud igennem og<br />
måske forurene grundvandet.<br />
I Kastbjerg, Hemmed, Rimsø og<br />
Bønnerup er der kloakerede områder<br />
indenfor 300 meter fra en almen<br />
vandforsyningsboring. Glesborg og<br />
i mindre grad Bønnerup har dele af<br />
deres grundvandsdannende oplande<br />
under byområder. Kastbjerg og Hemmed<br />
indvinder højest sandsynligt<br />
også vand dannet under byområde.<br />
Desuden har Gjerrild, Stokkebro og<br />
Bønnerup Strand udenfor indsatsområdet<br />
en del af deres opland underbyområde.<br />
(se fi gur 4.6).<br />
Der er ingen aktuelle tegn på forurening<br />
med spildevand i nogen af<br />
boringerne.<br />
Vurdering<br />
Vurdering af risikoen for forurening<br />
af vandforsyningsboringer<br />
med spildevand fra utætte kloakker<br />
er beskrevet i miljøprojekt nr. 685,<br />
Miljøstyrelsen 2002, om udsivning<br />
af spildevand fra afl øbssystemer. I<br />
miljøprojektet er der retningslinier for<br />
hvordan forureningen vurderes ud fra<br />
hydrogeologiske forhold, afl øbssystemets<br />
drift samt lækagernes placering
og størrelse i forhold til vandindvindingen.<br />
Indsats<br />
Nørre Djurs kommune er i færd<br />
med at registrere kloaksystemernes<br />
tilstand, og i planperioden<br />
2004 - 2012 vil der blive<br />
udarbejdet kloakfornyelsesplaner.<br />
Amtet anbefaler, at kommunen<br />
vurderer den del af afl øbssystemerne,<br />
som ligger helt eller delvis<br />
inden for 300 meter zonen<br />
omkring vandforsyningsboringer<br />
til almene vandværker. Vurderingen<br />
bør foretages efter metoden<br />
beskrevet i ovennævnte miljøprojekt<br />
med henblik på at vurdere<br />
risikoen for forurening af<br />
grund-vandsressourcen. Hvis<br />
vurderingen viser, at der kan<br />
være risiko for udsivning til<br />
grundvandet, kan dette inddrages,<br />
når der laves kloakfornyelsesplaner<br />
Nedsivningsanlæg ved enkeltliggende<br />
ejendomme<br />
Fjernelsen af næringsstoffer er generelt<br />
stor i nedsivningsanlæg. Den eneste<br />
undersøgelse, der er lavet i Danmark,<br />
tyder på, at størstedelen af de miljøfremmede<br />
stoffer nedbrydes i et nedsivningsanlæg,<br />
som er lavet korrekt.<br />
Anlæg, som ikke overholder gældende<br />
normer, f.eks. afl edning til gamle<br />
brønde eller utætte septiktanke,<br />
forventes derimod ikke at sikre en<br />
tilfredsstillende nedbrydning af forureningskomponenter,<br />
fordi transporten<br />
af spildevand til grundvandet her kan<br />
foregå hurtigt.<br />
I Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s spildevandsplan<br />
er der registreret 227 ejendomme<br />
i indsatsområdet, som ikke<br />
er tilsluttet kloak. Langt det meste<br />
spildevand bliver afl edt til mekanisk<br />
rensning, dvs. til en bundfældningstank<br />
med efterfølgende udledning til<br />
grøft, markdræn eller lignende. <strong>Kommune</strong>n<br />
har desuden registreret, at fem<br />
ejendomme ikke er tilsluttet kloak og<br />
samtidig ligger inden for 300 meters<br />
beskyttelsesområdet fra vandforsyningsboringer<br />
til almene vandværker.<br />
Det drejer sig om 4 ejendomme ved<br />
Havdal Vandværks boringer samt en<br />
enkelt ejendom mindre end 300 meter<br />
fra Hemmed Vandværks eneste boring.<br />
Afl edning af spildevand tæt på en<br />
vandforsyningsboring kan give bakteriologisk<br />
forurening i drikkevandet.<br />
Der er dog ikke konstateret indhold af<br />
bakterier, der indikerer spildevandspåvirkning<br />
af drikkevandet fra hverken<br />
Havdal Vandværk eller Hemmed<br />
Vandværk.<br />
Vurdering<br />
Det vurderes, at korrekt udførte nedsivningsanlæg<br />
fra enkeltejendomme<br />
i det åbne land som udgangspunkt<br />
fortsat kan eksistere og etableres uden<br />
en uacceptabel grundvandsmæssig forureningsrisiko.<br />
Det vurderes imidlertid<br />
også, at nedsivningsanlæg, hvor gældende<br />
normer ikke overholdes, udgør<br />
en potentiel risiko for grundvandsforurening.<br />
Indsats<br />
Det er aftalt, aftalt at Nørre<br />
Djurs <strong>Kommune</strong> undersøger<br />
afl edningen af spildevand ved<br />
de ejendomme, som ligger<br />
inden for 300 meter fra vandforsyningsboringer<br />
til almene<br />
vandværker<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Formålet med indsatsen er at identifi -<br />
cere de spildevandsanlæg, der muliggør<br />
hurtig nedsivning af spildevand<br />
til grundvandet. Dette kan f.eks. være<br />
utætte septik- eller samletanke eller<br />
udledning til gamle brønde.<br />
Nedsivning ved samlede bebyggelser<br />
uden fælles rensning<br />
De fl este mindre bebyggelser i det åbne<br />
land er ikke kloakerede, og afl edningen<br />
af spildevand foregår oftest individuelt<br />
ved ejendommen. Hvis spildevandsafl<br />
edningen sker ved nedsivning, vurderes<br />
den samlede belastning fra selv<br />
mindre bebyggelser at kunne udgøre<br />
en forureningstrussel for grundvandsressourcen,<br />
da fl ere anlæg samlet på et<br />
relativt lille område vil give koncentreret<br />
nedsivning af spildevand.<br />
I amtets Vandkvalitetsplan 2001 er<br />
der udpeget følgende bebyggelser<br />
uden fælles rensning i indsatsområdet:<br />
Brøndstrup (27 PE), Bønnerup Strand<br />
Sommerhusområde (?? PE), Emmedsbo<br />
(20 PE), Laen (30 PE, skønnet)<br />
og Constantia (40 PE, skønnet).<br />
Bebyggelserne er angivet på fi gur 6.2.<br />
Århus Amt anbefaler i Vandkvalitetsplanen,<br />
at det vurderes, om nedsivning<br />
i disse bebyggelser samlet kan give en<br />
så stor belastning, at det er i konfl ikt<br />
med grundvandsinteresserne.<br />
Vurdering, Brøndstrup<br />
Afl edningen af spildevand i landsbyen<br />
Brøndstrup foregår ifølge Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong>s spildevandsplan via nedsivning.<br />
<strong>Kommune</strong>n har ikke planlagt<br />
kloakering<br />
Kortlægningen af området viser, at det<br />
er sårbart overfor nedsivende forurening.<br />
Bebyggelsen ligger ikke i oplandet<br />
til noget vandværk.<br />
Nedsivningen vurderes ikke at få indfl<br />
ydelse på vandkvaliteten på noget<br />
eksisterende vandværk.<br />
33
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Indsats, Brøndstrup<br />
Det anbefales, at kommunen, i<br />
forbindelse med næste revision<br />
af spildevandsplanen, overvejer<br />
om nedsivningen her kan påvirke<br />
grundvandsressourcen.<br />
Vurdering, Bønnerup Strand Sommerhusområde<br />
Ifølge Nørre Djurs <strong>Kommune</strong>s spildevandsplan<br />
foretages spildevandsafledningen<br />
i Bønnerup Strand Sommerhusområde<br />
ved nedsivning. Der er<br />
planlagt kloakering med afl edning til<br />
renseanlæg i tilstødende nye områder.<br />
34<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 6.2 Bebyggelser med nedsivning.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Det eksisterende sommerhusområde<br />
med nedsivning ligger udenfor indsatsområdet<br />
og er ikke undersøgt i<br />
forbindelse med indsatsplanarbejdet.<br />
Grundvandsstrømningen er mod havet<br />
og nedsivningsområdet ligger ikke<br />
i indvindingsoplandet til Bønnerup<br />
Strand Vandværk.<br />
Dele af de nye områder, som skal kloakeres<br />
ligger i indsatsområdet. Kortlægningen<br />
her viser at området er sårbart<br />
overfor nedsivende forurening.<br />
Det vurderes at en fortsættelse af nedsivningen<br />
i de eksisterende områder<br />
ikke medfører risiko for forurening af<br />
grundvandsressourcen og heller ikke<br />
for eksisterende vandindvindinger til<br />
almen vandforsyning. Kloakering i de<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Grundvandsdannende oplande til almene vandværker<br />
300 m beskyttelseszone<br />
Indvindingsboringer ved almene vandværker<br />
Indsatsområder<br />
Bebyggelser uden fælles rensning<br />
<br />
Ejendomme med egen spildevandsafledning<br />
<br />
<br />
nye områder i indsatsområdet skulle<br />
eliminere en trussel her.<br />
Indsats, Bønnerup Strand Sommerhusområde<br />
Ingen<br />
Vurdering, Emmedsbo<br />
Afl edningen af spildevand i landsbyen<br />
Emmedsbo foregår ifølge Nørre Djurs<br />
<strong>Kommune</strong>s spildevandsplan via nedsivning.<br />
<strong>Kommune</strong>n har ikke planlagt<br />
kloakering.<br />
Kortlægningen af området viser, at det<br />
er sårbart overfor nedsivende forurening.<br />
Bebyggelsen ligger i det grundvandsdannende<br />
opland til Gjerrild<br />
Nordstrand Vandværk. Afstanden til<br />
vandværket er ca. 1.000 meter.<br />
På grund af afstanden vurderes nedsivningen<br />
ikke at få indfl ydelse på<br />
vandkvaliteten på Gjerrild Nordstrand<br />
Vandværk<br />
Indsats, Emmedsbo<br />
Det anbefales, at kommunen, i<br />
forbindelse med næste revision<br />
af spildevandsplanen, overvejer<br />
om nedsivningen her kan påvirke<br />
grundvandsressourcen.<br />
Vurdering, Laen<br />
Spildevandsafl edningen fra Laen foregår<br />
ved fælles nedsivning i en gammel<br />
grusgrav. Landsbyen har et privat<br />
kloaksystem med bundfældningstanke,<br />
der er omfattet af en tømningsordning.<br />
I stedet for nedsivning på de enkelte<br />
ejendomme samles spildevandet i<br />
“gadekæret”, hvorfra det pumpes til en<br />
gammel grusgrav til nedsivning.<br />
Ifølge kommunens spildevandsplan<br />
skal spildevandet senest i 2008 ledes<br />
til Glesborg og videre til Bønnerup<br />
Strand.
Der forventes ikke at være væsentlige<br />
beskyttende lerlag, der kan forhindre<br />
hurtig nedsivning af urenset spildevand<br />
til grundvandet. Da Laen ligger<br />
centralt i indsatsområdet, tæt på<br />
grundvandsskellet, vil nedsivningen<br />
kunne forurene en relativt stor del af<br />
grundvandsressourcen.<br />
Indsats, Laen<br />
Nedsivningen af husspildevand<br />
i grusgraven ved Laen stoppes<br />
hurtigst muligt og senest i 2008.<br />
Vurdering-Constantia<br />
Afl edningen af spildevand i landsbyen<br />
Constantia foregår ifølge Nørre<br />
Djurs <strong>Kommune</strong>s spildevandsplan via<br />
nedsivning. Der skønnes at være ca.<br />
40 PE. <strong>Kommune</strong>n har ikke planlagt<br />
kloakering.<br />
Kortlægningen af området viser at det<br />
er sårbart overfor nedsivende forurening.<br />
Bebyggelsen ligger ikke i oplandet<br />
til noget vandværk.<br />
Indsats-Constantia<br />
Det anbefales, at kommunen, i<br />
forbindelse med næste revision<br />
af spildevandsplanen, overvejer<br />
om nedsivningen her kan påvirke<br />
grundvandsressourcen.<br />
Andre anlæg til nedsivning af spildevand<br />
eller overfl adevand.<br />
På Landevejen 10 sydvest for Havdal<br />
fi ndes en nedlagt tankstation. Indtil<br />
sommeren 1997 blev spildevand fra<br />
vaskehal, lastbilvask, benzinsalgsareal<br />
og tankvognsafl æsseplads afl edt til et<br />
nedsivningsanlæg på ejendommen<br />
efter rensning i olieudskiller. I 1997<br />
blev der etableret en samletank til opsamling<br />
af spildevandet<br />
Indsats.<br />
Lokaliteten er tilmeldt OM i<br />
2005 og vil blive undersøgt.<br />
Indsats generelt i forbindelse<br />
spildevandsafl edning<br />
Det er aftalt at kommunen og<br />
vandværkerne i området i 2006<br />
drøfter eventuelle kampagner<br />
for at mindske afl edning af miljøfremmede<br />
stoffer til kloak og<br />
nedsivningsanlæg<br />
Overvågning generelt af punkt- og<br />
liniekilder<br />
Ud fra det, som indtil nu er kendt om<br />
forureningskilder i området vurderes<br />
der ikke at være behov for særskilt<br />
overvågning i forhold til forureningsparametre<br />
på vandværkerne udover de,<br />
som indgår i den sædvanlige boringskontrol.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
35
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
7. Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb.<br />
Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv<br />
Indsatsplanen er en plan til sikring<br />
af områdets grundvandsressource så<br />
drikkevandsinteresserne sikres. Beskyttelsesindsatsen<br />
tager derfor udgangspunkt<br />
i de målsætninger og retningslinier<br />
i den overordnede planlægning,<br />
som vedrører grundvand, og som<br />
sigter mod at sikre drikkevandsinteresserne.<br />
Alt vand på jorden, i jorden og i atmosfæren<br />
er imidlertid en del af ét<br />
og samme kredsløb. Vand, der falder<br />
som nedbør kan enten løbe af på<br />
overfl aden og gennem vandløb ende i<br />
havet, eller det kan sive ned gennem<br />
jordlagene og så via grundvandet sive<br />
op i vandløb eller i havet. Vand som<br />
bliver forbrugt af mennesker bliver<br />
ikke taget ud af kredsløbet, men bliver<br />
blot ”hjulpet” hurtigere på vej til havet.<br />
Fra de forskellige vandoverfl ader<br />
fordamper vandet igen og falder på ny<br />
som nedbør.<br />
På sin vej gennem kredsløbet optager<br />
og afgiver vandet en mængde stoffer<br />
således, at vandkemien i de forskellige<br />
faser er vidt forskellig. Foruden<br />
de naturligt forekommende stoffer,<br />
som vandet indeholder i de forskellige<br />
faser, bliver det også påvirket af menneskeskabte<br />
kilder så som spildevand<br />
og landbrug mv.<br />
Man kan derfor ikke tale om grundvand<br />
og grundvandsbeskyttelse, uden<br />
at komme ind på det vand, som befi nder<br />
sig andre steder i kredsløbet.<br />
7.1 Planlægning, lovgivning og<br />
Vandrammedirektiv.<br />
Indsatsplaner udarbejdes i henhold til<br />
36<br />
vandforsyningsloven. Krav til indsatsplanerne<br />
fremgår af bekendtgørelse<br />
om indsatsplaner. Udpegningen af<br />
indsatsområderne og den tidslige prioritering<br />
heraf fremgår af Regionplan<br />
2005 og vil senest fra 2009 skulle<br />
fremgå af den kommende Vandplan.<br />
Indsatsplanlægningen er således en del<br />
af amtets nuværende vandressourceplanlægning<br />
og vil være en del af den<br />
kommende vandplanlægning, der skal<br />
udarbejdes i henhold til miljømålsloven.<br />
Beskyttelsesindsatsen vil derfor<br />
tage udgangspunkt i de målsætninger<br />
og retningslinier, der angives i Regionplanen<br />
og den kommende Vandplan,<br />
der vedrører grundvand.<br />
Regionplanen<br />
Århus Amtsråd har i Regionplan 2005<br />
vedtaget følgende langsigtede mål:<br />
Overfl ade- og grundvand skal<br />
beskyttes mod påvirkning af<br />
menneskelig aktivitet. Det<br />
gælder såvel mængde som<br />
kvalitet.<br />
Indvinding af grundvand til<br />
drikkevandsformål har 1.<br />
prioritet i forhold til alle andre<br />
anvendelser.<br />
Målsætningen er et klart signal om,<br />
at grundvand ikke kun skal beskyttes<br />
for at kunne anvendes som drikkevand,<br />
men også skal have en kvalitet<br />
og mængde, så et varieret plante- og<br />
dyreliv kan opretholdes i vådområder,<br />
vandløb, søer og kystvande.<br />
Den overordnede målsætning angiver<br />
tillige, at den almene vandforsyning<br />
med grundvand prioriteres over andre<br />
anvendelser, herunder hensynet til<br />
vandføring i vandløb, vandstand i søer,<br />
moser og enge. I denne prioritering<br />
skal der dog tages fornødent hensyn til<br />
højt målsatte naturområder.<br />
Vandplanen<br />
I løbet af de kommende år skal Danmark<br />
bringe administrationspraksis<br />
for beskyttelsen af vand i overensstemmelse<br />
med EU’s Vandrammedirektiv.<br />
Direktivet bygger på en helhedstanke,<br />
hvor sammenhænge i vandets kredsløb<br />
er et fremherskende princip.<br />
Vandrammedirektivet er implementeret<br />
i dansk lovgivning med miljømålsloven.<br />
I henhold til denne lov skal der<br />
udarbejdes en Vandplan, der bl.a. skal<br />
indeholde miljømål og grundlaget for<br />
udarbejdelsen af indsatsplaner dvs.<br />
udpegning af drikkevandsområder,<br />
indsatsområder og prioriteringen heraf<br />
samt resultaterne af den hydrogeologiske<br />
kortlægning.<br />
Et af de helt centrale miljømål er at<br />
forebygge forringelser af overfl adevandets<br />
og grundvandets tilstand.<br />
Hvor tilstanden i overfl adevand eller<br />
grundvand allerede er forringet, skal<br />
medlemslandene foretage forbedringer.<br />
Det overordnede mål er således, at alle<br />
vandområder senest i december 2015<br />
har opnået mindst en ”god tilstand”.<br />
For grundvand betyder det, at vandindvindingen<br />
på længere sigt ikke må<br />
overstige grundvandsdannelsen, og at<br />
grundvandet skal have en god kemisk<br />
kvalitet.
For overfl adevand betyder det, at der<br />
både skal være en god økologisk tilstand<br />
og en god kemisk tilstand.<br />
Vandrammedirektivets principper<br />
passer godt sammen med Amtsrådets<br />
langsigtede mål om beskyttelse af<br />
grundvand og overfl adevand mod påvirkning<br />
af menneskelige aktiviteter.<br />
Der vil derfor i de kommende år blive<br />
et langt større behov for at opstille<br />
målsætninger og indsatser for forbedring<br />
af grundvandskvaliteten med<br />
henblik på at sikre en god status i hele<br />
vandkredsløbet.<br />
7.2 Beskyttelsesniveauer<br />
Den generelle beskyttelse af grundvandet<br />
er primært fremadrettet og<br />
skal sikre at der på langt sigt, kan<br />
indvindes grundvand, der overholder<br />
drikkevandskvalitetskravene. Denne<br />
fremadrettede, beskyttelsesindsats er<br />
ikke alle steder tilstrækkelig til at sikre<br />
drikkevandsinteresserne overfor lovlige,<br />
eksisterende arealanvendelser. En<br />
vedtaget indsatsplan giver imidlertid<br />
mulighed for at gennemføre en supplerende<br />
beskyttelsesindsats, der som<br />
minimum sikrer overholdelse af drikkevandskvalitet<br />
i indvindingsboringer,<br />
(minimumsbeskyttelsen, se side 23).<br />
Der kan således blive tale om to beskyttelsesniveauer<br />
i en indsatsplan.<br />
Det laveste niveau, Niveau 1, vedrører<br />
primært regulering af den eksisterende<br />
arealanvendelse over for nitrat, hvor<br />
drikkevandskvaliteten i gennemsnit<br />
skal overholdes i et opland (fortynding<br />
accepteres). Det næste niveau, Niveau<br />
2, vedrører primært den fremadrettede<br />
grundvandsbeskyttelse, som skal sikre,<br />
at der overalt i indsatsområder kan<br />
indvindes grundvand, der overholder<br />
drikkevandskvalitetskravene.<br />
Den beskyttelse, som forventes<br />
iværksat som følge af vandplanens<br />
målsætninger er helt i tråd med Re-<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 7.1 Illustration af relative krav til<br />
grundvandskvalitet.<br />
gionplanens overordnede målsætning<br />
for vandkvalitet i hele vandkredsløbet.<br />
Når der tages hensyn til denne beskyttelse<br />
samt til Regionplanens overordnede<br />
målsætning kan der, i forbindelse<br />
med konkret sagsbehandling, opstilles<br />
et tredje beskyttelsesniveau, hvor<br />
kravene kan være skærpet i forhold til<br />
sikring af drikkevandsinteresserne.<br />
Et eventuelt tredje niveau i grundvandsbeskyttelsen<br />
vil ikke kun komme<br />
til at rette sig mod nitratfølsomme<br />
områder og indsatsområder. Dette<br />
skyldes for det første at indsatsområderne<br />
er langt mindre end det samlede<br />
interesseområde for beskyttelse af<br />
overfl adevand. For det andet er der<br />
ofte en større tilførsel af nitrat og<br />
fosfor til overfl adevandet fra områder,<br />
hvor grundvandet er velbeskyttet end<br />
fra områder med mindre god beskyttelse.<br />
Dette skyldes overvejende, at<br />
de lerdominerede områder er de mest<br />
intensivt drænede.<br />
Beskyttelsesniveauerne er illustreret i<br />
fi gur 7.1.<br />
Det kan derfor i en konkret sagsbehandling<br />
i et OSD område være<br />
nødvendigt at skærpe kravene til gødningsanvendelse<br />
ud over de krav fra<br />
indsatsplanen, der vil tilgodese drikkevandskvaliteten<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
7.3 Grundvandets kvalitet og<br />
tilstanden i vådområder.<br />
Grundvandets kvalitet (f. eks. indholdet<br />
af nitrat eller fosfor) kan have<br />
afgørende betydning for tilstanden i<br />
overfl adevandet. Betydningen af de<br />
forskellige kilder varierer fra område til<br />
område.<br />
Et højt nitratindhold i det grundvand,<br />
som siver op i vandløb, kan være med<br />
til at forringe den biologiske tilstand<br />
i fjorde og kystvande. Nitrat i grundvandet<br />
stammer langt overvejende fra<br />
udvaskning af kvælstof fra landbrugsområder.<br />
Ofte kommer op til 75 % af<br />
totaltilførslen fra landbruget, hvorimod<br />
punktkilder (spildevand m.m.)<br />
ikke bidrager nævneværdigt til nitrattilførslen<br />
til grundvandet.<br />
I fi gur 7.2 er vist de forskellige tilførselsveje<br />
for kvælstof til f.eks. et<br />
kystområde eller en fjord. Den diffuse<br />
tilførsel sker enten via dræn eller via<br />
egentlig grundvandstilførsel. Fordelingen<br />
mellem de to veje afhænger af området<br />
og dets dræningsgrad. Generelt<br />
er dræningsgraden størst i lerjordsområder,<br />
mens den direkte grundvandstilførsel<br />
spiller en langt større rolle i<br />
sandjordsområder.<br />
For at opnå en acceptabel tilstand i<br />
en række kystvande og fjorde er det<br />
nødvendigt at reducere kvælstoftilførslen<br />
bl.a. via grundvandet. I sådanne<br />
områder kan det være nødvendigt at<br />
reducere grundvandets nitratindhold<br />
til under drikkevandskravet på 50 mg/<br />
l (= 11,3 mg N/l).<br />
Der er imidlertid ikke kun kvælstoftilførslen,<br />
som det er væsentligt at<br />
Den grænse for nitrat, som<br />
er tilstrækkelig for at beskytte<br />
drikkevandet er ikke nødvendigvis<br />
tilstrækkelig til at opnå<br />
miljømålene i overfl adevand.<br />
37
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Grundvand 0 - 0,5 mg<br />
10 mg<br />
5 mg<br />
regulere i forhold til overfl adevand, i<br />
nogle områder spiller fosfor en større<br />
rolle. For at beskyttelsen af internationale<br />
naturbeskyttelsesområder kan<br />
overholdes og sikre at Regionplanens<br />
mål opfyldes, er det nødvendigt dels<br />
med god rensning af spildevand dels<br />
med fosforbalance ved udvidelser af<br />
husdyrbrug.<br />
0,5 mg<br />
5 mg<br />
0,2 , ,2 mgg<br />
0,01 mg<br />
Figur 7.2 Kvælstofkilder med angivelse af typiske sommerkoncentrationer i mg N/l (overfl<br />
adevand fra dyrkede arealer: 10 mg/l, renset spildevand og vandløb i dyrkede arealer: 5<br />
mg/l, vandløb i udyrkede arealer: 5 mg/l, Mariager Fjord: 0,2 mg/l, Kattegat/Århus Bugt:<br />
0,01 mg/l og upåvirket grundvand: 0-0,5 mg/l).<br />
7.4 Overfl adevandsforhold i<br />
indsatsområdet<br />
I amtets regionplan er der fastsat<br />
individuelle målsætninger for alle væsentlige<br />
vandområder. Kvalitetskravene<br />
afhænger af typen og karakteren af det<br />
enkelte vandområde<br />
Vandløb<br />
Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde<br />
afvander til Kattegat. Mod nord afvan-<br />
Målsætninger for vandløb i Århus Amt<br />
A: Skærpet målsætning A Særligt naturområde<br />
B: Generel målsætning B0 Alsidigt dyre- og planteliv<br />
B1 Gyde- og yngelopvækstområde<br />
for laksefi sk<br />
B2 Laksefi skvand<br />
B3 Karpefi skvand<br />
C: Lempet målsætning C Kun afl edning af vand<br />
D Påvirket af spildevand<br />
E Påvirket af grundvandsindvinding<br />
F Påvirket af okker<br />
Tabel 7.1 Anvendte målsætninger for vandløbene i Århus Amt.<br />
38<br />
des indsatsområdet af Treå og Brøndstrup<br />
Å og mod syd af Selkær Bæk/<br />
Skærvad Å systemet samt af Ørum Å.<br />
Den øvre del af Treåsystemet er B0målsat,<br />
mens den nedre del er B2-målsat.<br />
Ingen af stederne er målsætningen<br />
opfyldt dels på grund af dårligt renset<br />
husspildevand dels på grund af dårlige<br />
fysiske forhold.<br />
Brøndstrup Å er B1-målsat. Målsætningen<br />
er ikke opfyldt, hvilket skyldes<br />
tilledning af dårligt renset spildevand.<br />
Selkær Bæk/Skærvad Å er B3 og B1målsat.<br />
Målsætningen er opfyldt i den<br />
øvre del (Selkær Bæk), men ikke i den<br />
nedre. Den manglende opfyldelse af<br />
målsætningen i den nedre del (Skærvad<br />
Å) skyldes sandsynligvis dårlige<br />
fysiske forhold.<br />
Den øvre del af Ørum Å, som ligger<br />
indenfor indsatsområdet er B1-målsat.<br />
Målsætningen er ikke opfyldt, hvilet<br />
dels skyldes tilledning af dårligt renset<br />
spildevand dels dårlige fysiske forhold.<br />
Som det ses i kapitel 4 vil en fuld udnyttelse<br />
af indvindingstilladelserne<br />
medføre ret beskedne fald i vandløbernes<br />
vandføringer. Størst fald vil forekomme<br />
i Skærvad Å med 12 %. Ved<br />
reduceret nettonedbør ses kraftigere reduceret<br />
vandføring i samtlige vandløb,<br />
mest i Brøndstrup Å og Skærvad Å.<br />
Den nærmere afvejning og prioritering<br />
mellem drikkevandshensyn og vandløbenes<br />
behov for grundvandstilførsel er<br />
foretaget i amtets grundvandsplan.<br />
Kystvande<br />
Mod nord og nordøst løber vandløbene<br />
til Hevring Bugt og mod syd til<br />
Kolind Sund og videre via Grenåen<br />
til kystområdet kaldet Fornæs øst for<br />
Djursland. Der er ingen søer i indsatsområdet<br />
udover en række mindre<br />
vandhuller.
Den østlige del af Hevring Bugt og<br />
dermed kystområdet mod nord er en<br />
del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr.<br />
112. og har derfor skærpet målsætning<br />
(A-målsætning) i Århus Amts Regionplan<br />
2005.<br />
Den skærpede målsætning for Hevring<br />
Bugt er ikke opfyldt, fordi området er<br />
påvirket af store næringsstoftilførsler.<br />
Næringsstoftilførslen medfører blandt<br />
andet perioder med iltsvind i de dybe<br />
dele af bugten og uønsket begroning<br />
på bundvegetationen i området.<br />
I amtets Vandkvalitetsplan 2005 er<br />
kyststrækningen fra kalkgrundene ved<br />
Grenå til Gjerrild klint udlagt med<br />
skærpet målsætning.<br />
I forbindelse med administrationspraksis<br />
for VVM-screeninger af udvidelser<br />
af husdyrbrug er der angivet<br />
en række oplande, der afvander til<br />
vandområder, som kan være følsomme<br />
overfor øget kvælstof- og fosfortilledning.<br />
Blandt disse er afvandingsområderne<br />
til Treå, Brøndstrup Å og<br />
Veggerslev Å. Det vil sige at den nordlige<br />
halvdel af Kastbjerg-Bønnerup<br />
Indsatsområde udgøres af oplande,<br />
hvor påvirkningen med diffus tilførsel<br />
af næringsstoffer skal begrænses mest<br />
muligt.<br />
Indsatsplan <strong>“Kastbjerg</strong>-<strong>Bønnerup”</strong><br />
Målsætninger for kystvande i Århus Amt<br />
A: Skærpet målsætning Særligt naturområder, herunder<br />
udpegede beskyttelsesområder<br />
B: Generel målsætning Højst svagt forurenet område<br />
C: Lempet målsætning Påvirket lokalområde<br />
Tabel 7.2 Anvendte målsætninger for kystvande i Århus Amt.<br />
39
Indsatplan for Kastbjerg-Bønnerup<br />
– nedsatte samarbejdsfora.<br />
I forbindelse med udarbejdelse af<br />
Indsatsplan for Kastbjerg-Bønnerup<br />
har der været nedsat dels en “Følgegruppe”,<br />
dels en Landbrugsgruppe<br />
med en teknisk undergruppe.<br />
40<br />
Følgegruppen blev nedsat den 12.<br />
september 2002 på Rådhuset i Nørre<br />
Djurs <strong>Kommune</strong> og består af repræsentanter<br />
fra:<br />
Skindbjerg Vandværk (nu nedlagt)<br />
Kastbjerg Vandværk<br />
Constantia Vandværk<br />
Grenå <strong>Kommune</strong>, Forsyningsafdelingen<br />
Grenå og Anholt Vandforsyning<br />
amba.<br />
Ørum Vandværk<br />
Albertinelund Camping Vandværk<br />
Bønnerup Vandværk<br />
Bønnerup Strand Vandværk<br />
Gjerrild Nordstrand Vandværk<br />
Glesborg Vandværk<br />
Hemmed Vandværk<br />
Rimsø-Emmelev Vandværk<br />
Selkær Mølle Vandværk<br />
Djursland Landboforening<br />
Nørre Djurs <strong>Kommune</strong><br />
Århus Amt<br />
Bilag A<br />
Der har efterfølgende været afholdt 8<br />
møder i Følgegruppen.<br />
Endvidere har der været nedsat en<br />
Landbrugsarbejdsgruppe i forbindelse<br />
med kortlægning af landbrugsdriften.<br />
Landbrugsarbejdsgruppen blev nedsat<br />
den 4/6 2003 på Amtsgården og består<br />
af repræsentanter fra:<br />
Østjysk Familielandbrug<br />
Djursland Landboforening<br />
Århus Amt<br />
Der har været afholdt 4 møder i Landbrugsarbejdsgruppen.<br />
Der har desuden den 23.11.2005 være<br />
holdt et møde for de lodsejere, der har<br />
bidraget med dyrkningsoplysninger til<br />
brug for beregning af nitratudvaskningen<br />
i området.