Tidslinje om vigtige begivenheder vedr. EU - Få ny viden i gymnasiet

Tidslinje om vigtige begivenheder vedr. EU
Oversigt til brug for Samfundsfag C+B, Flemming Laursen, HTX, EUC Vest, 2013-14
(Må anvendes til undervisning i gymnasiet mv. ved kildehenvisning)
1945: Anden Verdenskrig slutter. Den Kolde Krig starter. Europa og verden deles nu op i to,
Øst - Vest. Sovjetunionen og USA bliver nye rivaliserende supermagter. Sovjet ønsker
krigsskadeserstatninger af Østtyskland og Østeuropa. USA giver Marshall-hjælp til
Vesttyskland og Vesteuropa. Modydelse: Modtagerlandene forpligter sig til at have
demokrati, markedsøkonomi og fri samhandel med USA.
1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt
under navnet OECD - med hovedsæde i Paris).
1950: Schuman-erklæringen: Den franske udenrigsminister Robert Schuman, foreslog i en tale
inspireret af den franske økonom og embedsmand Jean Monnet, en integration af
Vesteuropas kul- og stålindustrier.
1952: Krig i Europa (senest 2. verdenskrig) samt USA’s krav om oprettelse af OEEC,
inspirerer i 1951 til oprettelse af den såkaldte Kul- og Stålunion (Det Europæiske Kul-
og Stålfællesskab, EKSF) mellem 6 lande: Frankrig, Vesttyskland, Italien og Beneluxlandene,
med start fra 1.7. 1952. Ved at sammensmelte de traditionelle ”krigsindustrier”
hos specielt arvefjenderne Frankrig og Tyskland, havde man et håb om at undgå
fremtidig krig i Europa.
1954: Den vesteuropæiske union (WEU) blev oprettet, dvs. ønske om et forsvarssamarbejde.
1958: Kul- og Stålunionens 6 lande underskriver den 25. marts 1957 Rom-traktaten i Rom
om etablering af EEC (European Economic Community - på dansk: Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab, EØF) samt Euratom (dvs. atomsamarbejde), med start fra 1.1.
1958. I formålsparagraffen ønskes bl.a. ”en stadigt snævrere union mellem de europæiske
folk”. EF-domstolen oprettes. Fælles landbrugspolitik og ydre toldmur bliver
senere aftalt. På længere sigt ønskes endvidere fri bevægelighed af varer, tjenester,
arbejdskraft og kapital (Det Indre Marked).
1960: Som modstykke til ”De 6” (EEC) oprettes ”De 7” (European Free Trade Association,
EFTA). Medlemslande var Danmark, Norge, Portugal, Schweiz, Storbritannien, Sverige
og Østrig). DK følger UK pga. landbrugseksporten.
1967: EEC bliver til EC (European Community - på dansk: De Europæiske Fællesskaber, EF).
Dvs. en sammenslutning af EEC, Euratom samt Kul- og Stålunionen.
1970: En ekspertgruppe nedsættes under ledelse af Luxembourgs stats- og finansminister
Pierre Werner, med henblik på at oprette en økonomisk- og monetær union. Resultatet
blev den såkaldte Werner-plan til samordning af de økonomiske politikker.
1972: Valutaslangen indføres. De seks medlemmer af EF aftaler at begrænse marginen for
kurssvingninger mellem deres valutaer til +/- 2,25 %.
1973: Efter folkeafstemning den 2. oktober 1972, bliver Danmark medlem af EF pr. 1.1. 1973,
sammen med Storbritannien og Irland. Norge siger nej tak ved en folkeafstemning. Det
officielle argument for et dansk ja var økonomi - og især den vigtige landbrugseksport
til Storbritannien. Politiske argumenter benægtes. Frankrig havde to gange tidligere
forhindret Storbritanniens medlemskab.
1

Tidslinje om vigtige begivenheder vedr. EU
Oversigt til brug for Samfundsfag C+B, Flemming Laursen, HTX, EUC Vest, 2013-14
(Må anvendes til undervisning i gymnasiet mv. ved kildehenvisning)
1975: Topmøder mellem stats- og regeringscheferne foregår nu via Det Europæiske Råd.
Opretter bl.a. en europæisk fond for regionaludvikling, og udvider samarbejdet med de
såkaldte AVS-lande (Afrika, Vestindien og Stillehavet) om samhandel.
1979: Valutaslangen afløses af EMS’en (European Monetary System). Det nye europæiske
valutasystem skulle baseres på den europæiske valutaenhed, ECU (European Currency
Unit). Bliver senere til Euroen. Der er i starten kun tale om et samarbejde mellem de
enkelte medlemslande.
1981: Grækenland bliver medlem af EF.
1983: Stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd underskriver en højtidelig erklæring
om ”Den Europæiske Union”.
1986: Spanien og Portugal bliver medlemmer af EF.
Den Europæiske Fælles Akt om ændring af Rom-traktaten blev underskrevet. Formålet
var at indføre ”det indre marked”. Folketinget i DK siger først nej. Herefter sender
statsminister Poul Schlüter (K) ”EF-pakken” (det danske navn) til vejledende folkeafstemning
(27.2. 1986). Bliver så vedtaget. Under valgkampen udtaler Poul Schlüter
bl.a. at ”unionen er stendød”.
1989: Murens fald den 9.11. 1989 er kulminationen på de politiske omvæltninger i Østeuropa.
1990: Østtyskland bliver genforenet med Vesttyskland - og hermed ”nyt” medlem af EF.
Første fase af ØMU’en iværksættes.
1991: Efter et mislykket statskup i august 1991, iværksat af gammelkommunister, bryder
Sovjetunionen sammen i december 1991. Nye stater dannes på ruinerne, f.eks. Ukraine,
dog med Rusland som den dominerende stat. Herudover får Estland, Letland og Litauen
deres selvstændighed tilbage. Andre får det ikke, f.eks. Tjetjenien.
1992: Unionen kommer: Maastricht-traktaten undertegnes ved den skelsættende regeringskonference
i Maastricht, Holland. Det sker under kommissionsformand Jacques Delors.
Som følge heraf ændrer EF navn til EU, Den Europæiske Union. Danmark siger dog
først nej til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992. Herefter indgås ”Det Nationale
Kompromis”, dvs. en aftale mellem Folketingets ja- og nej-partier. Efter det danske nej
sender Frankrigs præsident Mitterrand Maastricht-traktaten til folkeafstemning, med et
”lille ja” til følge. I dec. 1992 forhandler Poul Schlüter (K) og Uffe Ellemann-Jensen (V)
en aftale hjem ved et topmøde i Edinburgh (Skotland) med de 11 øvrige medlemslande.
Dvs. ”de fire danske forbehold” accepteres.
1993: Den 18. maj 1993 sender den nye statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) resultatet af
Edinburgh-afgørelsen til folkeafstemning. Resultatet bliver et ja, dvs. dansk tiltrædelse
af Maastricht-traktaten - inkl. de fire forbehold (1. Unionsborgerskabet, 2. ØMU’ens
tredje fase - euroen, 3. Forsvarsområdet, 4. Overstatsligt samarbejde om retlige og indre
anliggender). Under valgkampen lover de danske politikere den danske befolkning, at
man fremover kun vil pille ved forbeholdene gennem folkeafstemninger. Under dansk
EU-formandskab vedtages endvidere de såkaldte ”Københavnskriterier” om EU+.
2

Tidslinje om vigtige begivenheder vedr. EU
Oversigt til brug for Samfundsfag C+B, Flemming Laursen, HTX, EUC Vest, 2013-14
(Må anvendes til undervisning i gymnasiet mv. ved kildehenvisning)
1994: Aftalen om det europæiske økonomiske samarbejdsområde (EØS) træder i kraft, lige
som anden fase af ØMU’en indledes. Her gøres klar til indførelse af den nye fælles
mønt, bl.a. via oprettelse af EMI - den senere Europæiske Centralbank (ECB).
1995: Sverige, Finland og Østrig bliver medlemmer af EU. Norge siger endnu engang nej ved
en folkeafstemning - får i stedet en særaftale (via EØS). Desuden træder Schengenaftalen
i kraft, dvs. et samarbejde mellem først Benelux-landene, Frankrig, Tyskland
samt Spanien og Portugal om bl.a. fri bevægelighed over grænserne.
1997: Amsterdam-traktaten indgås i 1997 ved regeringskonference i Amsterdam, Holland.
Betragtes som en finjustering af Maastricht-traktaten. Der bliver endvidere vedtaget
forskellige forslag, der skal lette overgangen til den tredje fase i ØMU’en, lige som
der vedtages en resolution om vækst og beskæftigelse som baner vejen for, at man kan
indlede udvidelsesprocessen med Øst- og Centraleuropa.
1998: Amsterdam-traktaten godkendes i Danmark ved folkeafstemning den 28. maj 1998.
1999: ØMU’ens tredje fase (euroen) træder i kraft, hvorved kurserne mellem eurolandene
fastlåses. ECB styrer herefter den fælles pengepolitik. Europa-Kommissionen, under
ledelse af Jacques Santer, presses til at træde tilbage efter anklager om svindel. Efter
borgerkrigen på Balkan, bliver Det Europæiske Råd bl.a. enige om at arbejde hen imod
en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).
2000: Et særligt topmøde i Det Europæiske Råd vedtager ”Lissabon-processen”, dvs. hensigtserklæring
om at styrke EU´s økonomiske position. DK siger nej til at indføre euroen
ved folkeafstemningen den 28. september 2000.
Nice-traktaten indgås ved regeringskonference i Nice, Frankrig. Hermed forsøger man
at bane vejen for den kommende udvidelse af EU med 10-12 lande fra Central- og
Østeuropa. Man vedtager bl.a. nye stemmevægte i Ministerrådet og EU-Parlamentet og
ændrer på antallet af kommissærer.
2001: Nice-traktaten underskrives den 26. februar 2001, men træder først i kraft efter at Irland
stemmer ja - i anden omgang (2002). DK tiltræder Schengen-samarbejdet.
2002: Den nye fælles mønt, euroen, bliver sat i omløb den 1.1. 2002 i 12 EU-lande: Finland,
Irland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Tyskland, Østrig, Portugal, Spanien,
Italien og Grækenland. Sverige og UK står ligesom DK udenfor, men får en særlig aftale
om fastkurssamarbejde, ERM2 (Exchange Rate Mechanism 2).
Den nye statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) står i spidsen for Danmarks EUformandskab,
der i dec. 2002 ender succesfuldt med ”den store udvidelse mod øst”.
10 lande får en aftale om optagelse, mens Rumænien og Bulgarien må vente indtil 2007
eller 2008. Tyrkiet får kun ”en dato for en dato” (dec. 2004).
2004: Optagelse den 1. maj 2004 af de 10 nye EU-lande: Estland, Letland, Litauen, Polen,
Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta. Magtkamp mellem parlament
og kommission om udnævnelse af ny kommission - som parlamentet vinder. Den nye
kommissionsformand bliver José Manuel Barroso, Portugal.
3

Tidslinje om vigtige begivenheder vedr. EU
Oversigt til brug for Samfundsfag C+B, Flemming Laursen, HTX, EUC Vest, 2013-14
(Må anvendes til undervisning i gymnasiet mv. ved kildehenvisning)
2004: Efter grundig forberedelse i et såkaldt europæisk konvent, under ledelse af den tidligere
franske præsident Valéry Giscard d’Estaing, underskrives i Rom den 29. oktober 2004
Traktaten om en Forfatning for Europa, den såkaldte forfatningstraktat.
2005: Terrorangrebet i Madrid den 11. marts 2005 fører bl.a. til regeringsskift i Spanien, hvor
den nye socialistiske statsminister, Zapatero, er imod Spaniens deltagelse i Irak-krigen,
der blev indledt af USA i 2003.
Forfatningstraktaten i krise, da to af EU’s grundlæggerlande, Frankrig og Holland,
stemmer nej ved folkeafstemning. Afstemning i Storbritannien udskydes på ubestemt
tid, mens den planlagte afstemning i DK aflyses. Tænkepause indledes.
Tyrkiet og Kroatien starter tiltrædelsesforhandlingerne med EU den 3. okt. 2005, efter
topmøde dramatik, hvor Østrig krævede Kroatien med som betingelse for at acceptere
forhandlinger med Tyrkiet. Også Bosnien-Hercegovina og Makedonien er på vej ind i
varmen, lige som Serbien og det nye selvstændige land Montenegro, overvejes.
2006: Tænkepausen om forfatningstraktaten forlænges med et år. Udvidelsesstrategi besluttet
på topmødet i Det Europæiske Råd i december 2006 (dvs. forsigtighed i forhold til
optagelse af flere medlemmer af EU), samt overvejelser om fælles migrationspolitik og
samarbejde om bekæmpelse af ulovlig indvandring. Forhandlingerne med især Tyrkiet
inde i svære problemer, bl.a. på grund af Cypern-spørgsmålet.
2007: Rumænien og Bulgarien bliver medlemmer af EU.
Rom-traktaten har 50 års jubilæum den 25. marts 2007, hvilket markeres på et topmøde i
Berlin, hvor EU’s 27 stats- og regeringschefer under tysk formandskab underskriver en
erklæring om EU’s mål og værdier. Topmødet i Det Europæiske Råd i Bruxelles i juni
2007, igangsætter endvidere traktatreformprocessen, efter to års tænkepause. Det sker
bl.a. efter lederskift i Frankrig og Storbritannien, hvor Jacques Chirac og Tony Blair
afløses af henholdsvis Nicolas Sarkozy og Gordon Brown.
Den 13. december 2007 underskriver stats- og regeringscheferne ved topmødet i
Lissabon den såkaldte Lissabon-traktat. Denne gang vil man ikke sende traktaten til
afstemning/godkendelse i fx Frankrig, Holland, Storbritannien og Danmark. Umiddelbart
er det kun Irland, der skal afholde folkeafstemning, før den nye Lissabon-traktat
som ventet kan træde i kraft i januar 2009.
Ligesom i den gamle forfatningstraktat ønskes indført 105 nye kompetencer, herunder
32 lovgivningsmæssige. Og der er stadig 68 nye områder med flertalsbeslutninger. I
første omgang ønskes indført en fast formand for Det Europæiske Råd, ligesom der som
”udenrigsminister” ønskes udpeget ”Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
og sikkerhedspolitik”.
Valery Giscard d’Estaing, tidligere fransk præsident og formand for konventet forud for
forfatningstraktaten, udtalte i en tale den 17. juli 2007 følgende: “Indholdet er i realiteten
det samme. Juridisk set er der tale om traktater, og som sådan kan de ratificeres af de
nationale parlamenter. Men substansen er fortsat forfatningstraktaten”.
4

Tidslinje om vigtige begivenheder vedr. EU
Oversigt til brug for Samfundsfag C+B, Flemming Laursen, HTX, EUC Vest, 2013-14
(Må anvendes til undervisning i gymnasiet mv. ved kildehenvisning)
2008: Lissabon-traktaten søges nu gennemført uden folkeafstemninger. Dog er der afstemning
i Irland den 12. juni 2008, hvilket medfører et nyt nej og dermed en ny krise for
forfatningsprocessen. Herefter blev det besluttet at fortsætte ratifikationsprocessen og
vende tilbage til spørgsmålet sidst på året. På EU-topmødet den 12. december 2008
lovede Irland således de øvrige EU-medlemslande at ratificere Lissabon-traktaten inden
udgangen af 2009. Til gengæld får Irland lov til at beholde sin kommissær samt
selvstændighed på en række politikområder.
2009: Der afvikles valg til Europaparlamentet den 7. juni 2009, hvorefter portugiseren José
Manuel Barroso genvælges som kommissionsformand. I Irland afvikles endnu en
folkeafstemning om Lissabon-traktaten den 2. oktober 2009, med det længe ønskede ja
til følge. Processen blev endelig afsluttet den 3. november 2009, hvor den tjekkiske
præsident som den sidste af de 27 EU-lande skrev under på Lissabon-traktaten, således
at traktaten kunne tråde i kraft den 1. december 2009. Inden da enedes regeringslederne
desuden om at udpege den regerende belgiske statsminister og føderalist Herman van
Rompuy til EU’s første præsident samt den tidligere engelske Labour-minister og EUhandelskommissær
Catherine Ashton til EU’s første såkaldte udenrigsminister.
2010: I februar 2010 godkender Europaparlamentet den nye kommission, herunder den nye
danske klimakommissær Connie Hedegaard. En umiddelbar vigtig opgave for den nye
kommssion er at få styr på Grækenlands store budgetproblemer, der bl.a. har svækket
euroen i forhold til amerikanske dollars. Udover Grækenland har også Irland, Spanien og
Portugal store problemer med statens budget. Derfor blev der i oktober 2010 givet grønt
lys for et arbejde der skal ende med en ændring af Lissabon-traktaten. Traktatændringen
kommer efter pres fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og den skal danne
grundlaget for at oprette en permanent krisemekanisme, som skal kunne redde eurolande
med økonomiske problemer.
2011: Fortsat budgetkrise i specielt Grækenland rokker ved euroens stabilitet og dermed hele
det europæiske projekt. Og da Storbritanniens premierminister David Cameron sidst på
året endvidere blokerer for en ny traktat for alle medlemslande, arbejdes der videre med
en såkaldt finanspagt, hvor de 17 eurolande (samt andre lande der ønsker at være med)
skærper deres finanspolitiske disciplin samt indfører sanktioner overfor lande de bryder
reglerne. Danmark overvejer deltagelse, under respekt for både Grundloven samt de fire
danske forbehold. Kroatien bliver på topmødet den 9. december 2011 lovet medlemskab
af EU som medlem nummer 28.
2012: Danmarks nye statsminister Helle Thorning-Schmidt overtager EU-formandskabet fra 1.
januar 2012. I januar stemmer Kroatien ja til optagelse i EU pr. 1. juli 2013. I februar
aftales til oktober oprettelse af en europæisk stabilitetsmekanisme, ESM. Formålet er at
støtte lande i euroområdet, når det er nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet. I
marts måned giver Det Europæiske Råd Serbien kandidatstatus. På EU-topmødet sidst i
juni aftales en ny ”Vækst- og beskæftigelsespagt” til 120 mia. kr., der har til formål at
genskabe tilliden til økonomien. EU modtager den 10. december 2012 Nobels Fredspris
2012 ved en ceremoni i Oslo. EU hædres for 60 års arbejde til fremme af fred, demokrati
og menneskerettigheder.
2013: Finanspagten træder i kraft.
5