Nyt fra JelliNg - Vejle Museum
Nyt fra JelliNg - Vejle Museum
Nyt fra JelliNg - Vejle Museum
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
gulbrunt. Jordens farve er sort. Laget er<br />
halvflydende, og ved dybere boring danner<br />
dette lag et vakuum, når boret skal trækkes<br />
op gennem laget, hvorved en karakteristisk<br />
svuplyd kan høres, når boret har passeret<br />
laget.<br />
Dette såkaldte svuplag er formodentlig<br />
dannet, fordi vandledningsevnen længere<br />
nede er meget ringere end over laget, hvorfor<br />
det nedsivende vand i perioder med<br />
nedbørsoverskud bliver bremset. Svuplagets<br />
beliggenhed og tykkelse må variere i<br />
årets løb, og det må have haft betydning<br />
for dannelsen af brønden på Nordhøjen.<br />
Under svuplaget er jorden normalt våd men<br />
stadig iltfri, dvs. at jorden er ensartet sort<br />
med tydelige uomsatte tørvelag. I Nordhøjen<br />
aftager vandindholdet med dybden,<br />
idet jorden bliver almindelig fugtig. Dybest<br />
nede kan højen være så tør, at de uomsatte<br />
tørvelag er forsvundet og almindeligt tørvefyld<br />
dominerer. Nederst finder man det<br />
gamle pløjelag, der visse steder er tydeligt,<br />
men andre steder svært kendeligt, og man<br />
ender i den gulbrune underjord, der er iltholdig.<br />
I Sydhøjen varierer vandindholdet<br />
ikke så systematisk som i Nordhøjen. Der<br />
er svuplaget i ca. 2 m’s dybde som i Nordhøjen,<br />
men i nogle af boringerne optræder<br />
et lignende lag i større dybde. Sydhøjen<br />
fremstår derfor lidt mere våd end Nordhøjen,<br />
dog ikke meget.<br />
Nordhøjen er anlagt på en (idag skjult)<br />
lille naturlig højning, 1 m høj, og højfylden<br />
udgjorde på det tykkeste sted 7,5 m.<br />
Højens basis skråner mod vest, idet undergrundskoten<br />
er 110,78 m lige øst for højen,<br />
medens koten ved den vestlige højfod er<br />
110,21 m. Det højeste borepunkt ligger<br />
midt på fladen i Frederik 7.s nedgravning.<br />
Bevaringsforholdene i de to høje er forbavsende<br />
gode i og under svuplaget, især<br />
når man tænker på de voldsomme udgravninger,<br />
der er foretaget i de to høje. Vegetationslagene<br />
var i mange tilfælde stadig<br />
Billedet viser et eksempel på en boreprøve.<br />
Øverst ses lysebrune rester af højens<br />
græstørv.<br />
grønne, og plantedelene var fuldstændigt<br />
intakte. Der blev derfor udtaget mange<br />
prøver til bestemmelse. Umiddelbart synes<br />
hedelyng, mosser og græsser at dominere,<br />
men det er endnu for tidligt at komme med<br />
sikre udsagn om plantesamfundet omkring<br />
højene i vikingetiden.<br />
*<br />
Årets udgravninger i Jelling gav således<br />
både positive og negative resultater. Hver<br />
eneste undersøgelse bidrager med brikker<br />
til lægningen af det komplicerede puslespil,<br />
hvis billede gerne skulle fortælle,<br />
hvad der er foregået i Jelling i vikingetiden<br />
og hvordan stedets bebyggelse og landskab<br />
så ud. Arbejdet fortsætter.<br />
Steen W. Andersen/<br />
Mads Kähler Holst/<br />
Henrik Breuning-Madsen<br />
9