Nyt fra JelliNg - Vejle Museum

Denne sølvmønt er en efterligning af en
tysk penning, præget i Goslar i kejser
Otto 3.s (og hans formynder-bedstemor
Adelheids) navn mellem 983 (eller 991) og
1040. – Fot: Carl Brädde.
menneskelige aktiviteter. Mange af lavningerne
er utvivlsomt blevet fyldt op efter de
store jordreformer sidst i 1700-årene.
I 2009 blev der med gravemaskine på et
næsten 20 hektar stort areal trukket 8 km
søgegrøfter af 3 m’s bredde, oftest med en
indbyrdes afstand af 15 m. Undersøgel-
Vikingetidshustomten set fra nordøst. De
kraftige tagstolper er markeret med landmålerstokke.
6
serne viste et ret fundtomt landskab med
blot spredte enkeltfund, ildgruber og nedgravninger
fra såvel oldtiden som historisk
tid. Brudstykker af et bronzesværd i omsat
tørvejord kan stamme fra et lille offerfund
fra bronzealderen. Flere hjulspor mellem
Mangehøje og Jelling by dannede tilsammen
et vejforløb, som er ældre end det ældste
kortmateriale, men i øvrigt ikke tidsfæstet.
Muligvis er der tale om en forløber for
vejen mellem Ribe og Skanderborg.
Mest interessant var en 23,5 m lang, let
krumvægget hustomt af Trelleborgtype.
Den blev afdækket længst mod øst og synes
at være fra 900-årenes anden halvdel. Der
er næsten 300 m fra det nærmeste hjørne af
palisaden, og det er endnu uklart, om der
er andre bygninger i nærheden – om huset
skal ses som en del af f.eks. en større gård
– eller om huset var en del af en anden bebyggelsesform.
Også 300 m sydøst for palisadens
sydøsthjørne er der nemlig fundet
huse fra vikingetiden (se Skalk 2009:1).
Samlet peger undersøgelserne på, at
der har været en fri zone nord og nordøst
for monumenterne, og der lå ikke – i dén
retning – nogle ældre forløbere for bebyggelsen,
hvilket man ellers meget vel kunne
have forestillet sig.
*
Omtrent samtidig med den store prøveundersøgelse
blev der i august-september
boret i begge Jellinghøje. Formålet var at
frembringe jordbundsprøver fra højenes
forskellige lag og at afdække højenes konstruktionsforløb.
Dernæst at undersøge, om
der i Nordhøjen stadig findes spor af det
vandstandsende lag, der indtil 1820 dannede
en brønd på toppen af højen og at undersøge
bevaringsforholdene for blomsterstøv
og planterester i undergrund og græstørv.
Endelig skulle det overvejes, om en ny indgravning
i højene vil kunne give ny viden
om højenes opbygning og konstruktionernes
tidsmæssige forløb.