Nyt fra JelliNg - Vejle Museum

More documents

Recommendations

Info

Det nyfundne stykke af palisadegrøften. tilsyneladende anderledes end forventet. I hvert fald dukkede den ikke op, så der skal flere undersøgelser til for at afklare sydhegnets forløb. I området har der fra gammel tid ligget en lille sø kaldet Smededammen, som indtil 1957 havde en vestlig forlængelse, Seminariedammen. Hvor gamle er disse småsøer, og har de haft noget at gøre med det store palisadeanlæg? Udgravningen gav ikke noget endeligt svar, men søgegrøften berørte den nu opfyldte Seminariedam og viste, at i hvert fald denne er anlagt efter vikingetiden. Et andet mål for årets undersøgelser var den formodede kæmpeskibssætning. Skalks læsere vil erindre, at der blev fremsat det forslag, at Nordhøjen har været centrum for en mere end 350 m lang skibssætning med stenrækker tæt forbi højfoden. Det var oplagt at grave umiddelbart øst for Nordhøjen, hvor der i dag ligger en tilgængelig græsplæne. Ganske vist lå her tidli- 4 gere en degns aftægtshus med det poetiske navn Thyras Have, men trods de forventede forstyrrelser håbede vi, at der kunne påvises standspor fra stenene eller måske undergravede sten, dvs. sten, der er fjernet fra overfladen ved at vælte dem ned i dybe huller – som det var sket med stenene nord for kirkegården. Men heller ikke her var heldet med os. Ganske vist fandtes der nogle sten og mange forskellige nedgravninger, men ingen af dem kunne sættes i forbindelse med skibssætningen. Til trods for, at det mest var murbrokker og andre genstande fra nyere tid, der dukkede op, kom der hilsener fra vikingetiden i form af nogle lerkarskår og en arabisk sølvmønt. Kæmpeskibet er dog fortsat vores bud på en fortolkning af Jellings store sten. Det skyldes, at der i 1964 blev fundet en stor sten på kirkegården, hvorefter Olfert Voss påviste endnu en sten og en række formodede stenspor sydvest for Nordhøjen. Vigtigst er en mere end 200 år gammel øjenvidneberetning fra området øst for højen. Midt på sommeren 1771 er arkivtegneren Søren Abildgaard i Jelling, hvor han i sin dagbog skriver, at på »østligen side af dron- Arabisk sølvmønt præget under det abbasidiske dynasti i 800-årene. Sekundært brugt som amulet eller smykke.
Udgravningsfeltet ved »Thyras Have«, fotograferet mod øst oppe fra Nordhøjen. ningens høj i Lars Sognefogeds tofte, hvor der ligger nogle store kampesten i en rad fra syden til nord«. Desværre har Abildgaard ikke tegnet nogen skitse, men der kan ikke være tvivl om, at han virkelig har set stenrækken. Det understreges af fortsættelsen: »efter tradition ligge en meget stor flad kampesten under jorden, på hvilken skal være megen skrift. Det var altså undersøgning værd, at lade der grave; for at blive underrettet om der i jorden skulle ligge noget sådant runisk monument.« Søren Abildgaard, som var en pålidelig iagttager, skelner her mellem hvad han selv har set og hvad andre har sagt, og det bestyrker oplysningen om den nordsydgående stenrække. Egentlig er det dog ikke stenrækken, men den store sten med »megen skrift«, der interesserede tegneren, som meget rimeligt antog den begravede sten for at være en ukendt runesten. Stenen er aldrig blevet fundet, så det kan ikke udelukkes, at Jelling gemmer på flere overraskelser. * De mest omfattende undersøgelser foregik på markerne nord og nordøst for kirkegården og monumenterne, dvs. i området ud mod højgruppen Mangehøje, som engang omfattede en snes markante bronzealderhøje. I nogle af disse høje blev der gjort forskellige oldsagsfund i 1700- og 1800-årene, men siden er der ikke foregået undersøgelser. I modsætning hertil kunne der på de tidligere åbne områder syd for Jelling påvises en lang række jernalderbebyggelser i 1980’ og 1990’erne. Det var forud for byggeri og anlægsarbejder af forskellig art, at disse bebyggelser kom frem. Nord for monumenterne var der fundet spredte metalgenstande gennem de seneste år. Ved udgravningerne i 2007 fandtes der bl.a. en hustomt, der var yngre end palisaden (se Skalk 2008:1). Det var derfor et vigtigt spørgsmål, om vikingetidsbebyggelsen ved Jelling var afgrænset, eller om den fortsatte mod nord. Derfor blev der udført en systematisk detektorafsøgning i efteråret 2008 med deltagelse af adskillige amatørarkæologer fra hele landet og to fra Norge. Der fremkom bl.a. en del smeltet bly og bronze, der kan stamme fra værkstedsaktiviteter, et vægtlod og en tysk sølvmønt fra tiden lidt før eller efter år 1000. Fundene blev påtruffet ved og inden for den store palisade. Dernæst foregik der en geofysisk kortlægning med flere forskellige metoder. Det viste sig dog først og fremmest at afspejle varierende jordbundsforhold. Især gav mange lavninger med tørve- og dyndlag store udslag, og de overdøvede eventuelle spor af 5
Page 1: Nyt fra JelliNg Byggeri og anlægsa
Page 5 and 6: PALISADE THYRAS HAVE HUSTOMT Unders
Page 7: gulbrunt. Jordens farve er sort. La

Nyt fra JelliNg - Vejle Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?