Udvidet nummer med en stor rapportage fra den 6 ...

More documents

Recommendations

Info

Nonsense mutation indebærer, at et f.eks. et enkelt nukleotid ændres på en måde, så den pågældende gruppe af 3 nukleotider i stedet for at kode for en aminosyre er blevet ændret til koden for at proteinkæden ikke skal blive længere (stopkode). Sådan en kode optræder normalt kun til sidst i genet. Forekommer den pga. en sådan mutation inde midt i genet, bliver proteinkæden alt for kort og funktionen går tabt. Man skriver X, hvor proteinkæden slutter. F.eks. R294X, hvor en stopkode er opstået i koden for aminosyre nr. 294, så kæden stopper. Normalt indeholder MeCP2-proteinet 485 aminosyrer. Over 200 forskellige mutationer er kendt ved Rett syndrom, hvoraf nogle er betydeligt hyppigere end andre, såsom R294X (nonsense) og T158M (missense). R133C synes at medføre lidt mildere symptomer som helhed, og visse mutationer giver en noget dårligere overlevelse (kan kun ses ved at sammenholde større grupper af patienter med identiske mutationer). Tæt på 80% af pigerne er dog i live som 30-åriga kvinder. Mange rapporter om forsøg på at koble forskellige mutationer til bestemte typer symptomer blev refereret, men ingen overbevisende sammenhæng kunne påvises. Muligvis er det en blindgyde at botanisere bland mutationerne, ikke mindst med tanke på, at klassisk Rett syndrom kan ses uden nogen mutation overhovedet. CDKL5 er et gen som kan være muteret hos børn, som får svære kramper kort efter fødslen eller efter nogle få måneder og senere udvikler Rett syndrom. Det kaldes tidligt debuterende Rett syndrom. Ofte rapporteredes første EEG at være normalt ved denne tidligt debuterende Rett syndrom. Det ser ud til, at drenge er næsten lige så hyppige som piger, når det gælder CDKL5mutationer. Symptom-billedet er svært og Rett-lignende, og kramperne hos disse børn er ofte umulige at kontrollere med epilepsimedicin. De har ingen mutation i MECP2-genet. epilepsi Af patienter med Rett syndrom får cirka 75 – 80% epilepsi. Den almindeligste debut er ved 2 – 5 års alderen. Anfaldenes form vari- Landsforeningen Rett Syndrom erer meget fra klassisk grand mal til korte hovednik, fraværsanfald eller myoklonier (muskeltrækninger). Dem, som har en sen debut, får ofte en lidt lettere anfaldssygdom. Forandringerne på EEG er uspecifikke og hyppigere under søvn. Video-EEG anbefales, da mange anfald er svære at skelne fra anfald udløst fra hjernestammen, som ikke giver EEG-forandringer. Den mest anvendte epilepsimedicin er valproat (Deprakine, Delepsine, Orfiril), karbamazepin (Tegretol, Trimonil), etosuximid (Zarondan) och levetiracetam (Keppra). Kun få foredragsholdere angav lamotrigin (Lamictal), som er almindelig i Sverige (og i DK) i kombination med valproat. En eneste nævnte topiramat (Topimax). En tysk forsker hævdede, at valproat ikke bør være førstevalgspræparat, men i stedet karbamazepin. Han havde ikke undersøgt lamotrigins effekt. Omkring en fjerdedel af patienterne har ingen hjælp af anti-epileptika. Kramper forekommer både hos patienter med og uden mutation i MECP2-genet. Man kunne ikke spore nogen kobling til bestemte mutationer. Muligvis har dog BDNF (brain development neurotropic factor) en vis betydning for epilepsien, men den kan påvises i forskellige former, hvilket gør den svær at vurdere. vejrtrækning og det autonome nervesystem I en workshop deltog Peter Julu, hvor han præsenterede sin målinger af hjernestammeaktivitet på blandt andet Rett Centret i Sverige. Han har koblet tre typer af vejrtrækningsforstyrrelser til det kliniske billede og mener, at hovedårsagen er en umoden hjernestamme. Den anser han for at fungere næsten på samme niveau som hos nyfødte, hvad angår de parasympatiske signaler, som ofte er svage. De udløses af impulser fra hjerte, blodkar, svælg med mere og overledningen i hjernestammen ved synapserne (en forbindelse mellem 2 hjernenerveceller) synes ikke at fungere normalt. Derimod fungerer det sympatiske system, hvilket er selvkørende som kroppens motor. David Katz, USA, sagde, at billedet er meget mere kompliceret end bare en umoden hjernestamme. Der er mangel på BDNF og forstyrret ligevægt, hvad angår det autonome nervesystems centrale signalsubstanser, som dannes i binyrerne. Desuden findes data fra museforskningen som taler for, at hjernestammens manglende funktion endog påvirker hjernens pandelapper, samt at visse nervebaner er overstimulerede. Han anså det for muligt, at disse fund måske efterhånden kan lede frem til behandlingsmuligheder. databaser Professor Kaufmann kom igen og talte om det netværk af forskere, kaldet Rett Search, som dannedes på Rett Centret i Sverige i år 2003. Hensigten var at sammenholde forskning om Rett syndrom og forsøge at nå frem til nye behandlingsmetoder. Man har desuden haft to møder i USA, face to face, for at planlægge multicenter-studier. Endvidere findes en australsk database om Rett syndrom kaldet InterRett, som har kliniske og genetiske data på over 1600 patienter med Rett syndrom fra over 30 lande. Denne muliggør statistiske bearbejdninger, men svagheden er naturligvis ensidigheden i det indsamlede materiale og spørgsmålet om, det kan ses som et tilfældigt udvalg. Man kan studere forskellige dele af det kliniske billede som levealder¸ vækst, kramper, skoliose, søvn- og vejrtrækningsforstyrrelser, afkalkning af skelettet, symptomer fra mave-tarmkanalen med mere. EuroRett er en anden EU-støttet database som administreres fra Marseille, hvor 17 laboratorier deltager fra otte EU-lande, men ikke Sverige (eller DK). Der fødes i EU hvert år cirka 250 piger, som siden får diagnosen Rett syndrom, 5 per uge. Denne database er frem for alt henvendt mod genetikere, og man angiver 90% som værdien af forekomst af mutationer i MECP2-genet ved Rett syndrom. Dem med tidlig debut af kramper (før 6 måneder) kan have en mutation i andre gener og specielt i CDKL5. Yderligere en database eller biobank findes i Siena, Italien, hvor man har analyseret over 200 patienter med Rett syndrom genetisk. Værdien ligger i, at den samme kliniker har bedømt patienterne, hvilket skaber et godt grundlag for at undersøge Fortsættes side 31 29
sammenhængen mellem genotype og symptomer/klinisk billede kaldet fenotype. kommunikation Der forekom sessioner om kommunikation, som jeg ikke overværede. Men hvert foredrag er en kommunikation. Kvaliteten på præsentationerne var mange gange skuffende lavt selvom indholdet var af høj klasse. Hvad hjælper det, når dem med engelsk som modersmål taler så hurtigt, Kagebord i Montmartre... nam nam! Hej Alle Min rejse-blog har været lidt stille det sidste års tid. Det er ikke fordi jeg ikke kommer rundt omkring i verden. Jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at skrive om det. Jeg deltog bl.a. i årets Eremitageløb. Da var det ikke solen jeg dækkede for, men kaskader af vand. Jeg klarede det fint. Jeg holdt formen, hvad man ikke kan sige om ham jeg løb med og har fået lovning på at Landsforeningen Rett Syndrom at hverken tolken eller ikke-engelsktalende kan følge med. Når indviklede billeder med usædvanlig megen information flimrer forbi på ti sekunder. Når man med komplicerede tekniske vendinger henvender sig til ikkefagfolk og taler til sin billeder på væggen i stedet for til tilhørerne. Mange af foredragsholderne var forskere indenfor genetik og ser måske ikke patienterne, men bare deres kromosomer. Men jeg undrer mig over, hvordan disse klinikere, som ikke kan fore- Triumfbuen kom jeg også forbi få lov til at deltage igen. Men med turen til byernes by, Paris, må jeg atter til blækhuset. Jeg oplevede en del interessante bygninger. I enkelte af dem, måtte jeg slet ikke være på, men skulle behørigt tages af. Så der fik jeg ikke set noget. Sjovt nok var det kun ved bygningerne jeg blev holdt frem. Hvad der eller skete, kan jeg desværre ikke dokumentere, men det lød lystigt. Og så vidt jeg kunne høre på en blanding af flere forskellige sprog. Jeg har bl.a. hørt svensk, norsk, engelsk, kinesisk (tror jeg) og så selvfølgelig fransk. Nogen Kan du genkende trekanten? CSH HJEMMESIDE Center for små handicapgruppper har fået ny hjemmeside: http://www.csh.dk Besvar gerne deres spørgeskema, som findes på hjemmesiden. læse, møder deres patienter? Kan de virkelig kommunikere med dem på deres niveau og med deres sprog? Hvorfor da ikke i et auditorium? Enkelte forelæsere, især de ikke-engelsksprogede, gav det vigtige af deres budskab i begyndelsen af forelæsningen, talte langsomt og tydeligt, ofte som støtte til en tekst næsten ord for ord som billede på væggen, og gav tid til spørgsmål. En sådan læge vil jeg gerne have, når jeg bliver patient. Notre Dame gange var der folk i mine omgivelser, der prøvede at tale alle sprogene på en gang (men det var vist sidst på aftenen). Og som i kan se var min lyserøde veninde med på turen. Vi kom godt ud af det sammen (det er vist hertil min diskretion tillader at kommentere). Det var en fantastisk tur. Jeg var næsten fremme hele tiden og jeg blev set. Det kan jeg jo godt li’. På gensyn et eller andet sted i den store verden. KASKETTEN 31
Page 1 and 2: Nr. 1 · Marts 2009 · 21. årgang
Page 3 and 4: Nyt fra bestyrelsen Kære medlem Ef
Page 5 and 6: Inbjudan till RSIS familjeläger 20
Page 7 and 8: 10 • Gendanne produktionen af MEC
Page 9 and 10: 12 • Konsistens af mad: Ved spise
Page 11 and 12: 14 Pigen var ked af det, og blev sp
Page 13 and 14: 16 Personer med Rett Syndrom kan l
Page 15 and 16: Hvad tænker I om denne? Det må ha
Page 17 and 18: Ny film fokuserer Den nye dokumenta
Page 19: REJSERAPPORT FRA VERDENSKONGRES for
Page 23 and 24: RTT-mus Den molekylærgenetiske RTT
Page 25 and 26: Ankestyrelsen har i øvrigt tidlige

Udvidet nummer med en stor rapportage fra den 6 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?