26.07.2013 Views

Udvidet nummer med en stor rapportage fra den 6 ...

Udvidet nummer med en stor rapportage fra den 6 ...

Udvidet nummer med en stor rapportage fra den 6 ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

REJSERAPPORT FRA VERDENSKONGRES<br />

for Rett Syndrom i Paris 10.-13. oktober 2008<br />

Af B<strong>en</strong>gt Lagerkvist MD PhD, det Sv<strong>en</strong>ske Rett C<strong>en</strong>ter Oversat af Jytte Bieber Niels<strong>en</strong>, det Danske C<strong>en</strong>ter for Rett syndrom.<br />

indledning<br />

B<strong>en</strong>gt Lagerkvist har skrevet et resumé af<br />

de fleste foredrag, han overværede i Paris.<br />

Eftersom slægtninge udgjorde <strong>en</strong> <strong>stor</strong> del<br />

af tilhørerne har han udarbejdet <strong>en</strong> populærvid<strong>en</strong>skabelig<br />

rapport <strong>med</strong> h<strong>en</strong>blik på<br />

det sv<strong>en</strong>ske Rett C<strong>en</strong>ters blad På Rett Väg.<br />

D<strong>en</strong>ne oversættelse til dansk er foretaget<br />

<strong>med</strong> tilladelse <strong>fra</strong> B<strong>en</strong>gt Lagerkvist.<br />

klinisk oversigt<br />

Professor Alan Percy, Birmingham, USA<br />

rapporterede, at Rett syndrom fortsat er<br />

<strong>en</strong> klinisk diagnose, m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> støttes af <strong>en</strong><br />

mutation i MECP2-g<strong>en</strong>et. Hovedtrækk<strong>en</strong>e<br />

er svær udviklingsforstyrrelse, kommunikationsforstyrrelse,<br />

stereotypier og væksthæmning.<br />

MECP2-mutation forekommer<br />

hos 95% af dem <strong>med</strong> klassisk Rett syndrom.<br />

M<strong>en</strong> mutationer i MECP2-g<strong>en</strong>et kan også<br />

findes hos personer ud<strong>en</strong> kliniske symptomer<br />

eller ved varianter af Rett syndrom,<br />

ligeså vel som klassisk Rett syndrom kan<br />

forekomme ud<strong>en</strong> mutation. D<strong>en</strong> g<strong>en</strong>etiske<br />

årsag er, at MECP2-g<strong>en</strong>et styrer dannels<strong>en</strong><br />

af et protein (MeCP2-proteinet), som findes<br />

i alle celler i kropp<strong>en</strong> i varier<strong>en</strong>de mængde,<br />

m<strong>en</strong> frem for alt i nervesystemet. MECP2proteinet<br />

påvirker desud<strong>en</strong> andre g<strong>en</strong>ers<br />

funktion.<br />

Studier på både mus og m<strong>en</strong>nesker har<br />

vist, at Rett syndrom er <strong>en</strong> meget kompleks<br />

sygdom, som påvirker mange af kropp<strong>en</strong>s<br />

organer på flere forskellige måder, m<strong>en</strong><br />

frem for alt hjern<strong>en</strong>. (D<strong>en</strong> meget langsomme<br />

nedbrydning i lever<strong>en</strong> af visse former for<br />

<strong>med</strong>icin, som vi ser hos <strong>en</strong> del piger <strong>med</strong><br />

Rett syndrom kan være et eksempel på<br />

andre forstyrrede organfunktioner). Piger<br />

og kvinder kan have mild eller ing<strong>en</strong> udviklingsforstyrrelse<br />

eller klassisk Rett syndrom<br />

afhængigt af, hvilket x-kromosom der er<br />

aktivt eller af andre <strong>en</strong>dnu uk<strong>en</strong>dte faktorer.<br />

Professor Walter Kaufmann, John Hopkins<br />

University, USA, fortalte, at Rett syndrom<br />

fortsat indgår som <strong>en</strong> undergruppe til<br />

Landsfor<strong>en</strong>ing<strong>en</strong> Rett Syndrom<br />

autisme-sygdomme i diagnose-klassifikation<strong>en</strong><br />

DSM-IV for psykiatri<strong>en</strong>. Man arbejder<br />

for, at Rett syndrom i næste klassifikation<br />

skal blive <strong>en</strong> selvstændig diagnose<strong>en</strong>hed<br />

som <strong>en</strong> neurologisk udviklingssygdom,<br />

eftersom autismesymptomerne er forbigå<strong>en</strong>de.<br />

Desud<strong>en</strong> savnes fortsat <strong>en</strong> biologisk<br />

markør for autisme, m<strong>en</strong> ikke for de 95%<br />

af pati<strong>en</strong>ter <strong>med</strong> Rett syndrom, som har<br />

<strong>en</strong> mutation. Næste klassifikation, DSM-V,<br />

skal desud<strong>en</strong> h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>de sig til <strong>en</strong> bredere<br />

målgruppe <strong>en</strong>d bare læger.<br />

Rett syndrom findes hos dr<strong>en</strong>ge, m<strong>en</strong><br />

er sjæld<strong>en</strong>t. Symptombilledet varierer <strong>fra</strong><br />

klassisk til atypisk form og er <strong>en</strong>dnu mere<br />

variabelt <strong>en</strong>d hos piger. Både mild og svær<br />

udviklingsforstyrrelse forekommer, ligesom<br />

psykisk sygdom, sproglige og motoriske<br />

forstyrrelser, autisme <strong>med</strong> mere i forskellige<br />

kombinationer. Man har også påvist,<br />

at ikke kun mangel på MeCP2-proteinet<br />

giver symptomer, m<strong>en</strong> at også overskud<br />

af proteinet giver det.<br />

G<strong>en</strong>etik<br />

Hele konfer<strong>en</strong>c<strong>en</strong> havde <strong>en</strong> slagside mod<br />

g<strong>en</strong>etikk<strong>en</strong>, hvilket ikke var let for deltagere<br />

ud<strong>en</strong> gode forkundskaber. BL har under<br />

d<strong>en</strong>ne rubrik samlet <strong>en</strong> del referater <strong>fra</strong><br />

forskellige sessioner og foredrag, m<strong>en</strong> har<br />

først skrevet <strong>en</strong> ordliste til de uindviede:<br />

X-kromosomer: To af disse findes i alle<br />

celler hos kvinder. Kun ét af de to X-kromosomer<br />

er aktivt; det kvind<strong>en</strong> har fået <strong>fra</strong><br />

sin far eller det hun har fået <strong>fra</strong> sin mor. Det<br />

afgøres allerede i fostertilstand<strong>en</strong>. Det er<br />

næst<strong>en</strong> aldrig udelukk<strong>en</strong>de X-kromosomet<br />

<strong>fra</strong> mor<strong>en</strong> eller X-kromosomet <strong>fra</strong> far<strong>en</strong>, som<br />

er aktivt i alle h<strong>en</strong>des celler i kropp<strong>en</strong>, oftest<br />

er X <strong>fra</strong> mor aktivt i ca. halvdel<strong>en</strong> og X <strong>fra</strong><br />

far i d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> halvdel af cellerne. Hyppigst<br />

er X <strong>fra</strong> far bærer af mutation<strong>en</strong>, så hvis kun<br />

X <strong>fra</strong> mor er aktivt, får barnet ing<strong>en</strong> eller<br />

kun få og lette uspecifikke symptomer. Det<br />

kan veksle mellem forskellige væv, hvilket<br />

X-kromosom der er aktivt.<br />

G<strong>en</strong>er er små informationsbær<strong>en</strong>de<br />

<strong>en</strong>heder, som er <strong>en</strong> del af kromosomerne.<br />

De består af meget lange kæder af<br />

kemisk <strong>en</strong>kle byggest<strong>en</strong> (kaldet nukleotider).<br />

Kæd<strong>en</strong> b<strong>en</strong>ævnes DNA. G<strong>en</strong>er findes<br />

på kromosomerne i alle kropp<strong>en</strong>s celler.<br />

G<strong>en</strong>et skal give information blandt andet<br />

om, hvordan livsvigtige eller funktionelle<br />

proteiner skal opbygges af cell<strong>en</strong>. Nogle<br />

g<strong>en</strong>er kan styre de andre, via de proteiner<br />

de danner.<br />

En mutation <strong>med</strong>fører at <strong>en</strong> eller flere<br />

byggest<strong>en</strong>, nukleotider, i g<strong>en</strong>et er ændret,<br />

<strong>en</strong>t<strong>en</strong> spontant eller g<strong>en</strong>nem påvirkning<br />

af stråling eller cellegift. Det protein, som<br />

g<strong>en</strong>et skal danne, kan da blive ændret<br />

eller ubrugeligt. M<strong>en</strong> <strong>en</strong> mutation kan<br />

også være tavs og ikke give anledning<br />

til forandringer. Det afhænger af, hvor i<br />

g<strong>en</strong>et d<strong>en</strong> opstår.<br />

Miss<strong>en</strong>se mutation gives navn efter<br />

ændring<strong>en</strong> i det sted i aminosyrekæd<strong>en</strong>,<br />

hvor <strong>en</strong> aminosyre er blevet erstattet <strong>med</strong><br />

<strong>en</strong> and<strong>en</strong>. Det opstår ofte ved, at et nukleotid<br />

erstattes <strong>med</strong> <strong>en</strong> andet i DNA-kæd<strong>en</strong>.<br />

Derved mangler noget information, deraf<br />

navnet ”miss<strong>en</strong>se”. Eks.: T158M.<br />

Frameshift mutation indebærer, at <strong>en</strong><br />

eller flere ekstra nukleotider indsættes eller<br />

forsvinder <strong>fra</strong> d<strong>en</strong> lange DNA-kæde af nukleotider.<br />

DNA-kæd<strong>en</strong> afkodes i grupper<br />

af 3 nukleotider. Når et antal nukleotider<br />

indsættes eller forsvinder b<strong>en</strong>ævnes det <strong>en</strong><br />

”in<strong>fra</strong>me” mutation, hvis 3 går op i antallet<br />

(3,6,9,12,15 etc.), fordi afkodning<strong>en</strong> ikke<br />

ændres for de efterfølg<strong>en</strong>de grupper,<br />

så læseramm<strong>en</strong> bevares. Hvis antallet af<br />

nukleotider, der indsættes eller forsvinder,<br />

ikke kan deles <strong>med</strong> 3 b<strong>en</strong>ævnes det <strong>en</strong><br />

”<strong>fra</strong>meshift” mutation, hvor rest<strong>en</strong> af information<strong>en</strong><br />

i proteinet ændres til m<strong>en</strong>ingsløs,<br />

så al information<strong>en</strong> efter mutation<strong>en</strong> går<br />

tabt. Eks.: 1162del26 (efter nukleotid 1162<br />

mangler 26 nukleotider)<br />

Fortsættes side 29<br />

27

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!