Udvidet nummer med en stor rapportage fra den 6 ...
Udvidet nummer med en stor rapportage fra den 6 ...
Udvidet nummer med en stor rapportage fra den 6 ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
REJSERAPPORT FRA VERDENSKONGRES<br />
for Rett Syndrom i Paris 10.-13. oktober 2008<br />
Af B<strong>en</strong>gt Lagerkvist MD PhD, det Sv<strong>en</strong>ske Rett C<strong>en</strong>ter Oversat af Jytte Bieber Niels<strong>en</strong>, det Danske C<strong>en</strong>ter for Rett syndrom.<br />
indledning<br />
B<strong>en</strong>gt Lagerkvist har skrevet et resumé af<br />
de fleste foredrag, han overværede i Paris.<br />
Eftersom slægtninge udgjorde <strong>en</strong> <strong>stor</strong> del<br />
af tilhørerne har han udarbejdet <strong>en</strong> populærvid<strong>en</strong>skabelig<br />
rapport <strong>med</strong> h<strong>en</strong>blik på<br />
det sv<strong>en</strong>ske Rett C<strong>en</strong>ters blad På Rett Väg.<br />
D<strong>en</strong>ne oversættelse til dansk er foretaget<br />
<strong>med</strong> tilladelse <strong>fra</strong> B<strong>en</strong>gt Lagerkvist.<br />
klinisk oversigt<br />
Professor Alan Percy, Birmingham, USA<br />
rapporterede, at Rett syndrom fortsat er<br />
<strong>en</strong> klinisk diagnose, m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> støttes af <strong>en</strong><br />
mutation i MECP2-g<strong>en</strong>et. Hovedtrækk<strong>en</strong>e<br />
er svær udviklingsforstyrrelse, kommunikationsforstyrrelse,<br />
stereotypier og væksthæmning.<br />
MECP2-mutation forekommer<br />
hos 95% af dem <strong>med</strong> klassisk Rett syndrom.<br />
M<strong>en</strong> mutationer i MECP2-g<strong>en</strong>et kan også<br />
findes hos personer ud<strong>en</strong> kliniske symptomer<br />
eller ved varianter af Rett syndrom,<br />
ligeså vel som klassisk Rett syndrom kan<br />
forekomme ud<strong>en</strong> mutation. D<strong>en</strong> g<strong>en</strong>etiske<br />
årsag er, at MECP2-g<strong>en</strong>et styrer dannels<strong>en</strong><br />
af et protein (MeCP2-proteinet), som findes<br />
i alle celler i kropp<strong>en</strong> i varier<strong>en</strong>de mængde,<br />
m<strong>en</strong> frem for alt i nervesystemet. MECP2proteinet<br />
påvirker desud<strong>en</strong> andre g<strong>en</strong>ers<br />
funktion.<br />
Studier på både mus og m<strong>en</strong>nesker har<br />
vist, at Rett syndrom er <strong>en</strong> meget kompleks<br />
sygdom, som påvirker mange af kropp<strong>en</strong>s<br />
organer på flere forskellige måder, m<strong>en</strong><br />
frem for alt hjern<strong>en</strong>. (D<strong>en</strong> meget langsomme<br />
nedbrydning i lever<strong>en</strong> af visse former for<br />
<strong>med</strong>icin, som vi ser hos <strong>en</strong> del piger <strong>med</strong><br />
Rett syndrom kan være et eksempel på<br />
andre forstyrrede organfunktioner). Piger<br />
og kvinder kan have mild eller ing<strong>en</strong> udviklingsforstyrrelse<br />
eller klassisk Rett syndrom<br />
afhængigt af, hvilket x-kromosom der er<br />
aktivt eller af andre <strong>en</strong>dnu uk<strong>en</strong>dte faktorer.<br />
Professor Walter Kaufmann, John Hopkins<br />
University, USA, fortalte, at Rett syndrom<br />
fortsat indgår som <strong>en</strong> undergruppe til<br />
Landsfor<strong>en</strong>ing<strong>en</strong> Rett Syndrom<br />
autisme-sygdomme i diagnose-klassifikation<strong>en</strong><br />
DSM-IV for psykiatri<strong>en</strong>. Man arbejder<br />
for, at Rett syndrom i næste klassifikation<br />
skal blive <strong>en</strong> selvstændig diagnose<strong>en</strong>hed<br />
som <strong>en</strong> neurologisk udviklingssygdom,<br />
eftersom autismesymptomerne er forbigå<strong>en</strong>de.<br />
Desud<strong>en</strong> savnes fortsat <strong>en</strong> biologisk<br />
markør for autisme, m<strong>en</strong> ikke for de 95%<br />
af pati<strong>en</strong>ter <strong>med</strong> Rett syndrom, som har<br />
<strong>en</strong> mutation. Næste klassifikation, DSM-V,<br />
skal desud<strong>en</strong> h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>de sig til <strong>en</strong> bredere<br />
målgruppe <strong>en</strong>d bare læger.<br />
Rett syndrom findes hos dr<strong>en</strong>ge, m<strong>en</strong><br />
er sjæld<strong>en</strong>t. Symptombilledet varierer <strong>fra</strong><br />
klassisk til atypisk form og er <strong>en</strong>dnu mere<br />
variabelt <strong>en</strong>d hos piger. Både mild og svær<br />
udviklingsforstyrrelse forekommer, ligesom<br />
psykisk sygdom, sproglige og motoriske<br />
forstyrrelser, autisme <strong>med</strong> mere i forskellige<br />
kombinationer. Man har også påvist,<br />
at ikke kun mangel på MeCP2-proteinet<br />
giver symptomer, m<strong>en</strong> at også overskud<br />
af proteinet giver det.<br />
G<strong>en</strong>etik<br />
Hele konfer<strong>en</strong>c<strong>en</strong> havde <strong>en</strong> slagside mod<br />
g<strong>en</strong>etikk<strong>en</strong>, hvilket ikke var let for deltagere<br />
ud<strong>en</strong> gode forkundskaber. BL har under<br />
d<strong>en</strong>ne rubrik samlet <strong>en</strong> del referater <strong>fra</strong><br />
forskellige sessioner og foredrag, m<strong>en</strong> har<br />
først skrevet <strong>en</strong> ordliste til de uindviede:<br />
X-kromosomer: To af disse findes i alle<br />
celler hos kvinder. Kun ét af de to X-kromosomer<br />
er aktivt; det kvind<strong>en</strong> har fået <strong>fra</strong><br />
sin far eller det hun har fået <strong>fra</strong> sin mor. Det<br />
afgøres allerede i fostertilstand<strong>en</strong>. Det er<br />
næst<strong>en</strong> aldrig udelukk<strong>en</strong>de X-kromosomet<br />
<strong>fra</strong> mor<strong>en</strong> eller X-kromosomet <strong>fra</strong> far<strong>en</strong>, som<br />
er aktivt i alle h<strong>en</strong>des celler i kropp<strong>en</strong>, oftest<br />
er X <strong>fra</strong> mor aktivt i ca. halvdel<strong>en</strong> og X <strong>fra</strong><br />
far i d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> halvdel af cellerne. Hyppigst<br />
er X <strong>fra</strong> far bærer af mutation<strong>en</strong>, så hvis kun<br />
X <strong>fra</strong> mor er aktivt, får barnet ing<strong>en</strong> eller<br />
kun få og lette uspecifikke symptomer. Det<br />
kan veksle mellem forskellige væv, hvilket<br />
X-kromosom der er aktivt.<br />
G<strong>en</strong>er er små informationsbær<strong>en</strong>de<br />
<strong>en</strong>heder, som er <strong>en</strong> del af kromosomerne.<br />
De består af meget lange kæder af<br />
kemisk <strong>en</strong>kle byggest<strong>en</strong> (kaldet nukleotider).<br />
Kæd<strong>en</strong> b<strong>en</strong>ævnes DNA. G<strong>en</strong>er findes<br />
på kromosomerne i alle kropp<strong>en</strong>s celler.<br />
G<strong>en</strong>et skal give information blandt andet<br />
om, hvordan livsvigtige eller funktionelle<br />
proteiner skal opbygges af cell<strong>en</strong>. Nogle<br />
g<strong>en</strong>er kan styre de andre, via de proteiner<br />
de danner.<br />
En mutation <strong>med</strong>fører at <strong>en</strong> eller flere<br />
byggest<strong>en</strong>, nukleotider, i g<strong>en</strong>et er ændret,<br />
<strong>en</strong>t<strong>en</strong> spontant eller g<strong>en</strong>nem påvirkning<br />
af stråling eller cellegift. Det protein, som<br />
g<strong>en</strong>et skal danne, kan da blive ændret<br />
eller ubrugeligt. M<strong>en</strong> <strong>en</strong> mutation kan<br />
også være tavs og ikke give anledning<br />
til forandringer. Det afhænger af, hvor i<br />
g<strong>en</strong>et d<strong>en</strong> opstår.<br />
Miss<strong>en</strong>se mutation gives navn efter<br />
ændring<strong>en</strong> i det sted i aminosyrekæd<strong>en</strong>,<br />
hvor <strong>en</strong> aminosyre er blevet erstattet <strong>med</strong><br />
<strong>en</strong> and<strong>en</strong>. Det opstår ofte ved, at et nukleotid<br />
erstattes <strong>med</strong> <strong>en</strong> andet i DNA-kæd<strong>en</strong>.<br />
Derved mangler noget information, deraf<br />
navnet ”miss<strong>en</strong>se”. Eks.: T158M.<br />
Frameshift mutation indebærer, at <strong>en</strong><br />
eller flere ekstra nukleotider indsættes eller<br />
forsvinder <strong>fra</strong> d<strong>en</strong> lange DNA-kæde af nukleotider.<br />
DNA-kæd<strong>en</strong> afkodes i grupper<br />
af 3 nukleotider. Når et antal nukleotider<br />
indsættes eller forsvinder b<strong>en</strong>ævnes det <strong>en</strong><br />
”in<strong>fra</strong>me” mutation, hvis 3 går op i antallet<br />
(3,6,9,12,15 etc.), fordi afkodning<strong>en</strong> ikke<br />
ændres for de efterfølg<strong>en</strong>de grupper,<br />
så læseramm<strong>en</strong> bevares. Hvis antallet af<br />
nukleotider, der indsættes eller forsvinder,<br />
ikke kan deles <strong>med</strong> 3 b<strong>en</strong>ævnes det <strong>en</strong><br />
”<strong>fra</strong>meshift” mutation, hvor rest<strong>en</strong> af information<strong>en</strong><br />
i proteinet ændres til m<strong>en</strong>ingsløs,<br />
så al information<strong>en</strong> efter mutation<strong>en</strong> går<br />
tabt. Eks.: 1162del26 (efter nukleotid 1162<br />
mangler 26 nukleotider)<br />
Fortsættes side 29<br />
27