Liv, leg og læring i naturen - naturpaedagogik.dk

Skovbunden er uforudsigelig, den er bakket, der er huller, og brombærranker man kan falde i, der er
lette klatretræer, svære klatretræer og grene man kan holde balancen på eller vippe på, der er
skrænter, man kan rulle eller løbe ned ad. Der er meget plads og legen kan uhindret flytte sig fra
sted til sted. Skoven er fyldt med positive muligheder for at kunne udvikle de motoriske
færdigheder på alle niveauer. Udover at motorikken bliver styrket, styrker det også barnets
selvværd, da barnet vælger et niveau, hvor det oplever sejre i stedet for nederlag.
Når barnet f.eks. mestrer et let klatretræ, går det omgående i gang med et, der er sværere.
For at konkretisere emnet om børn med særlige behov yderligere, har vi valgt at sætte fokus på et
enkelt barn, som af pædagogiske grunde fik en plads i skovgruppen. Barnet har gået 2,5 år på en
almindelig stue i institutionen og har i denne periode haft tilknyttet en ”pædagogisk flyver” pga.
barnets problemer med at etablere sociale relationer til de øvrige børn.
Det havde vist sig, at barnet havde færre konflikter, når det besøgte skovgruppen, og det blev derfor
besluttet at barnet permanent skulle gå i denne gruppe.
Skovgruppens personale beskriver i et interview barnets dag i skoven på følgende måde:
Om morgenen i institutionen inden bussen kører og om eftermiddagen, når vi kommer hjem fra
skoven, har barnet stadig konflikter. Hvorimod der ude i skoven er flere dage, hvor barnet har ingen
eller få konflikter.
Konflikterne opstår fortsat i de samme situationer: ”Ejerskab” af legetøj, men også af at være i tæt
kontakt med de andre børn eller med de voksne, f.eks. at stå i kø og vente, at have musik eller at
deltage i samlinger.
Barnet har i løbet af de 3 måneder i skoven udviklet forskellige strategier til at undgå at komme i
disse situationer og til at løse en del af konflikterne selv. I skoven bruger det skovens rummelighed
til at komme på afstand af de andre, indtil det er klar til at være sammen med de andre igen. Barnet
forsøger, at snakke sig ud af konflikter ved at komme med gode forslag så som: ”Hvis nu jeg stiller
mig her, så bliver det bedre” eller ”hvis jeg gør sådan, så bliver det nok godt”, det tyr også til at
klovne lidt en gang i mellem, for at lede opmærksomheden over på noget andet. I situationer hvor
barnet skal have tæt kontakt til de andre børn, vælger det f.eks. at stå bagerst i køen eller beder en
voksen om at holde sig i hånden.
Barnet leger godt med 2 andre drenge i skovgruppen og har et anstrengt venskab med et barn, med
samme vanskeligheder som sig selv. De søger hinanden, men det går ofte galt.
__________________________
Et KID-projekt
Udarbejdet af
Lektor Lise Lamprecht, lektor Susse Mohr Markmann, lektor Flemming Tybjerg og Afdelingsleder Jette Vilhelmsen.
76