Liv, leg og læring i naturen - naturpaedagogik.dk

Recommendations

Info

Det er igennem iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter af kropslig- sansemæssig karakter og italesættelse, at de erfaringsbaserede svar opnås. Derigennem opstår både den sansemæssige og refleksive erkendelse. Samtidigt vil dialogen med de voksne kunne sætte flere undersøgelser og eksperimenter af kropslig- sansemæssig karakter i gang. Det er centralt at børnene har mulighed for at have 1:1 (1:få) kontakt med voksne, for at blive inspireret til yderligere/ flere undersøgelser og eksperimenter. Den pædagogik som anvendes i skovgrupperne viser sig at være meget befordrende for dette. Naturens rummelighed. Toftegårdens Børnehave startede i foråret 2000 op med ”udegrupper”. Disse udegrupper bestod af 8 børn fra 3 forskellige stuer og 3 voksne. Udegrupperne tog hver dag i en uge af gangen ud til en nærliggende skov, hvor de opholdt sig 4 timer. Udegrupperne blev primært etableret pga. mange børn på stuerne – men det viste sig hurtigt, at være så stor en succes, at institutionen besluttede at oprette en permanent skovgruppe. Denne skovgruppe blev et tilbud til forældrene, som så kunne vælge, at deres barn skulle gå i denne gruppe. Det viste sig også, at børn med særlige behov, børn som ikke havde det nemt hjemme i institutionen pga. mange daglige konflikter, fik en bedre dag med færre konflikter, når de var med i udegrupperne. Pga. erfaringer fra udegrupperne blev forældre til børn med særlige behov anbefalet, at melde deres børn ind i skovgruppen, da den startede i 2001. Det drejede sig om børn med motoriske vanskeligheder, børn med dysfunktioner, børn med damp og børn der havde problemer med sociale relationer. I de 3 år skovgruppen har eksisteret, har spørgsmålet været: ”Hvad er det, der sker, når børnene opholder sig 4-5 timer, hver dag i naturen?” ”Hvad spiller ind?” ”Er det naturens rummelighed, pædagogernes rolle, strukturen på dagen eller et samspil af alle 3 dele?” __________________________ Et KID-projekt Udarbejdet af Lektor Lise Lamprecht, lektor Susse Mohr Markmann, lektor Flemming Tybjerg og Afdelingsleder Jette Vilhelmsen. 74
Uderummets særlige kvaliteter: I skoven er der passer af plads. Der er ingen vægge, der forhindrer en i at gå sin vej, der er små nicher til mange forskellige slags lege. Det er ok at være en dreng, der har brug for at lege batman eller en dinosaur, larmen høres ikke så meget ude i skoven, det er også i orden at løbe rigtig hurtigt, man vælter jo ikke nogen, man kan svinge sig i svingtovene, lege slåskampe. Man kommer ikke til skade ved at tumle sig på en skovbund – det er ikke forkert at være vild. Skovens rummelighed og dagens rytme giver mulighed for, at man kan lege sin leg helt færdig i ro og fred og flette madpakkespisning ind i legen, hvis man har lyst til det, eller spise sammen med bedstevennen i skjul for de andre. I skoven er de voksne hele tiden til rådighed og de har tid til at lytte til én, til man er færdig med at tale eller lege. De voksne er indenfor se - afstand, uden de overvåger børnene og deres leg, men de kan se, hvis et barn har brug for støtte, og børnene kan altid se en voksen. De voksne er til stede, de skal ikke lige aftale møder, kopiere ting eller tale i telefon, de har mulighed for at være der 100% . Børn med særlige behov Børn der har haft motoriske vanskeligheder, dysfunktioner eller damp, har fået sat skub i deres udvikling ved at opholde sig i skoven. Et barn som fik diagnosen svær damp, havde en hverdag hjemme i institutionen der var fyldt med konflikter og frustrationer. Da skovgruppen begyndte, blev det anbefalet af pædagogerne, at barnet skulle starte i denne gruppe. I skoven kunne barnet selv bestemme hvor meget og med hvor mange, det skulle have kontakt i løbet af dagen. I perioder havde barnet brug for at bevæge sig på afstand af gruppen, for kun at have ganske få sociale kontakter, og i andre perioder havde det brug for mange og lange kontakter med børn og voksne. Når barnet havde overskud til at indgå i lege med de andre børn, var der også mulighed for det. Disse forskellige behov for at kunne vælge sociale kontakter til og fra kunne tilgodeses i skoven. Barnet fik en hverdag fyldt med gode oplevelser og sejre, da det viste sig, at det var eminent dygtig til at klatre, hvilket affødte at han fik gode sociale relationer til flere af de andre børn. Barnet fik, ved at mestre noget, kropsligt status i børnegruppen. Det gav ham adgang til sociale legefællesskaber __________________________ Et KID-projekt Udarbejdet af Lektor Lise Lamprecht, lektor Susse Mohr Markmann, lektor Flemming Tybjerg og Afdelingsleder Jette Vilhelmsen. 75
Page 1 and 2:
Liv, leg og læring i naturen. Bør
Page 3 and 4:
TEKNISKE DATA. ....................
Page 5 and 6:
Indledning. Det at være ude i natu
Page 7 and 8:
Målformulering Projektets formål
Page 9 and 10:
Der er i forbindelse med udarbejdel
Page 11 and 12:
De har alle lagt mærke til og komm
Page 13 and 14:
Den viljestyrede opmærksomhed kræ
Page 15 and 16:
Kroppen - børns adgangsbillet til
Page 17 and 18:
Kroppens sansning og erfaring danne
Page 19 and 20:
For mere præcist at kunne arbejde
Page 21 and 22:
Børnene gentager ikke med det bevi
Page 23 and 24: virkeligheden, men det billede af v
Page 25 and 26: Ifølge Marianne Hedegaard kan man
Page 27 and 28: Fra observation til tolkning. Da ob
Page 29 and 30: Løbende beskrivelse af barnets akt
Page 31 and 32: Undersøgelse og eksperimenter i ob
Page 33 and 34: Del konklusion Når analyser og tol
Page 35 and 36: Helheden er dog svækket ved, at ma
Page 37 and 38: kunne påvises forskelligheder i op
Page 39 and 40: Et handlingsreferat af sekvensen er
Page 41 and 42: Analyse og tolkning af videoobserva
Page 43 and 44: Sekvensen demonstrerer, hvordan pæ
Page 45 and 46: 3 piger på 5-6 år er hovedaktøre
Page 47 and 48: Aktiviteter hvor naturen formidles
Page 49 and 50: - at børnenes vedholdenhed giver d
Page 51 and 52: færdigheder. Herigennem danner de
Page 53 and 54: Fordom eller fakta. For at finde ud
Page 55 and 56: Registrering. Skovgruppernes voksne
Page 57 and 58: Besked. I skovgrupperne bliver alle
Page 59 and 60: Disse informationer har stor værdi
Page 61 and 62: oller og opgaver en pædagog har i
Page 63 and 64: 20. Finder et kæmpe egetræ. Prøv
Page 65 and 66: et eller flere børn, der har brug
Page 67 and 68: kropslige færdigheder. Børnene un
Page 69 and 70: • Er der nogle aktiviteter du und
Page 71 and 72: ved at gribe situationer, understø
Page 73: Assimilative: Hvorfor er det frostv
Page 77 and 78: Barnet har i skovgruppen fået en h
Page 79 and 80: De skrevne og de videodokumenterede
Page 81 and 82: Anvendt litteratur. Grahn, P; et al
Page 83 and 84: Bilagsdel. ________________________
Page 85 and 86: Bilag 1/2 aktiviteten som centrum.
Page 87 and 88: Bilag 1/4 Observationen viser samme
Page 89 and 90: Bilag nr. 2 Båndregistrering: Dato
Page 91 and 92: Bilag 3/2 Aktivitetsforløb Beskriv
Page 93 and 94: De voksnes aktivitet Bilag 3/4 Tils
Page 95 and 96: Bilag nr.4 Kommunikation Voksne/bø
Page 97 and 98: Registrering af voksen/barn kontakt
Page 99: __________________________ Et KID-p
show all

Liv, leg og læring i naturen - naturpaedagogik.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?