Liv, leg og læring i naturen - naturpaedagogik.dk

Fænomenologisk kropsopfattelse.
For at se på kroppen som mere end en funktionel mekanisme, benyttes en helhedsorienteret
forståelse af kroppen. Denne forståelse, den fænomenologiske kropsopfattelse, er beskrevet af
Merleau- Ponty, en fransk filosof, som i 1945 dannede en ny erkendelsesteori, som indebar et opgør
med den klassiske, dualistiske model i vesteuropæisk filosofi. Merleau-Pontys filosofiske værker
kredser om kroppen og bryder med en lang europæisk tanketradition, der siden Platon har set med
skepsis på kroppen og sansernes mulighed for at skabe sand erkendelse. Hans grundide er, at den
menneskelige bevidsthed oprindeligt ikke bygger på opfattelsen ”jeg tænker ” men ”jeg kan”
I den dualistiske forståelse af bevidsthed, er der en modstilling af bevidsthed og krop - hvor
bevidstheden er en kropsløs, immateriel enhed, der har fuld refleksiv tilgang til sig selv, og kroppen
er en materiel genstand, som bevidstheden er hægtet på. I den fænomenologiske kropsopfattelse
tales om ”den levede krop” – en organisme som karakteriseres ved personens samspil med sin
konkrete omverdenssituation. I den fænomenologiske kropsteori er krop, tanke og begivenhed tæt
forbundne.
Kroppen er i sig selv, en levende form for tankevirksomhed. (Merleau-Ponty 1994) Kroppen er,
uden at man er opmærksom på det, i stand til at fortolke sig selv, den forstår at bevæge sig fra sted
til sted uden nødvendigvis at skulle søge bistand hos den overordnede styrecentral, vi kalder
tænkning, forestilling, opmærksomhed osv. Kroppen er en levet og erfaret helhed, der ligger inde
med en ”tavs viden” om verden. Når vi er til, når vi bevæger os rundt og bruger kroppen, er vi ikke
udelukkende styret centralt fra. Kroppen agerer selv, sanser, erkender og beslutter. (Hangaard
Rasmussen 1996)
Kendskabet til egen krop og identitet danner ifølge Merleau- Ponty basis for relationer og
kommunikation med andre, og er samtidig en forudsætning for, at kunne forstå sig selv og verden.
Kroppen ses i denne opfattelse som en organisme, der er i stand til at sanse verden og samtidig
handle i verden. Denne proces mellem sansning og handling skal ses som en enhed. Personen er kun
i stand til at sanse verden gennem handling/bevægelse – og omvendt. (Merleau-Ponty 1994)
__________________________
Et KID-projekt
Udarbejdet af
Lektor Lise Lamprecht, lektor Susse Mohr Markmann, lektor Flemming Tybjerg og Afdelingsleder Jette Vilhelmsen.
16