Liv, leg og læring i naturen - naturpaedagogik.dk

Recommendations

Info

Børn konstruerer gennem opmærksomhed, aktiv sansning, undersøgelser og eksperimenter deres forståelse af det omgivne miljø og af deres omverden. De lærer gennem disse aktiviteter. Det er derfor centralt, at børn får mulighed for at få disse konkrete oplevelser, samt at disse kropslige- sansemæssige oplevelser hele tiden forandres således, at aktiviteterne og læringen i løbet af tid kvalificeres. Iscenesættelse af oplevelser. For at give børn stedse nye muligheder for at undersøge og eksperimentere, er det de voksnes opgave, at stille børnene over for nye oplevelser, undersøgelsesmuligheder, og at støtte børns lyst til og udvikling af eksperimenter i dagligdagen. Det er gennem de voksnes iscenesættelse af rammer, at der kan foregå en udvikling og en kvalificering af børns læring. De voksne er faciliterende for processen. De voksne skal kunne udnytte de muligheder naturen giver på forskellige lokaliteter, og gennem året. Det giver børnene de bedste udviklingsmuligheder – de bedste læringsmuligheder. Den danske læringsforsker Hans Henrik Knoop beskriver, hvad den kropslige og sansemæssige tilgang til omgivelserne betyder for udviklingen af aktive forbindelser i hjernen og dermed for børns mulighed for læring. (Knoop, 2002). Børnene i udegruppen har dagligt adgang til kropslige og sansemæssige lege og aktiviteter i naturen. De har dermed også gode muligheder for, at udvikle aktive hjerneforbindelser og for samtidig at få en grundlæggende læring om naturen. En læring der senere kan have betydning for udviklingen af deres naturbevidsthed. De gode muligheder børnene i udegruppen samtidig har for aktivt gennem brug af krop, sanser, tanker og sprog, at undersøge, eksperimentere og manipulere med naturen og dens materialer, giver dem samtidig mulighed for at stabilisere og udvikle de aktive nerveforbindelser i hjernen. Herom skriver Knoop: ”En særlig vigtig dimension her, er forståelsen af, hvorledes børn gennem aktiv manipulation med genstande helt fra fødslen udvikler neurale skemaer/ mentale kompetencer/ færdigheder. Denne grundlæggende måde at lære på (learning by doing), beholder vi gennem hele livet, selvom vi senere lærer andre abstrakte teknikker at lære efter” (Lamprecht, Mohr Markmann & Tybjerg: Projekt Udeleg, 2003: 107). __________________________ Et KID-projekt Udarbejdet af Lektor Lise Lamprecht, lektor Susse Mohr Markmann, lektor Flemming Tybjerg og Afdelingsleder Jette Vilhelmsen. 14
Kroppen – børns adgangsbillet til læring. I dette projekt har formålet været at beskrive de kropslige- sansemæssige erfaringer/ erkendelser, som børn får gennem tilstedeværelse og leg i naturen. Lærerprocesserne foregår gennem et aktivt møde med omgivelserne, med de børn og voksne, der i øvrigt er en del af hverdagen. Der er dermed tale om, at lærerprocesserne finder sted gennem praksis og dermed gennem den erfaringsdannelse som foregår via aktiviteter i naturen. Et særligt aspekt ved denne form for læring er, at det enkelte barn finder sit eget fokus og at læringen foregår ved opbygning af trinvise erkendelser. Via disse erkendelser kommer barnet frem til stedse at blive bedre til noget, for til sidst at opnå mestring. Barnet lever i en kropslig- sansemæssig verden. Børnehavebarnet tænker, fantaserer og agerer gennem hele kroppen. Hvis man beskriver et børnehavebarns dag, vil det være én lang beskrivelse af kropslig- sansemæssig aktivitet. Det løber omkring, hopper, kravler, klatrer, tumler rundt, skubber, råber, skriger, græder og griner. Barnets forhold til verden er aktivt, udforskende og fysisk og er et vigtigt grundlag for den sproglige og kognitive udvikling (Moser 2003). Det at kunne bevæge sig på stadig mere differentierede måder, er kendetegnende for de 4-6 åriges fortsatte forsøg på at mestre kroppen og beherske forskellige færdigheder. Gennem kropslig aktivitet, i dagligdagsbevægelser og leg dannes barnets kropsskema, der bevirker, at mange af vores handlinger kan foregå på et før-bevidst plan, som tavs viden. Dette er en nødvendighed, for at de motoriske funktioner ikke skal optage hele vores opmærksomhed i vores daglige færden. Når de motoriske funktioner er automatiseret, bliver der overskud til at opleve og opdage og undre sig over verden. En velfungerende sansemotorik er dermed afgørende for den videre sproglige og kognitive udvikling. Når den kropslige- sansemæssige læring ønskes afdækket, må man se på mere end den funktionsmæssige del af barnets kropslige udfoldelser, da kroppen udover at være et redskab, er et stort sammensat sansesystem, der er fundament for al erfaring og viden. ( Moser; 2003). __________________________ Et KID-projekt Udarbejdet af Lektor Lise Lamprecht, lektor Susse Mohr Markmann, lektor Flemming Tybjerg og Afdelingsleder Jette Vilhelmsen. 15
Page 1 and 2: Liv, leg og læring i naturen. Bør
Page 3 and 4: TEKNISKE DATA. ....................
Page 5 and 6: Indledning. Det at være ude i natu
Page 7 and 8: Målformulering Projektets formål
Page 9 and 10: Der er i forbindelse med udarbejdel
Page 11 and 12: De har alle lagt mærke til og komm
Page 13: Den viljestyrede opmærksomhed kræ
Page 17 and 18: Kroppens sansning og erfaring danne
Page 19 and 20: For mere præcist at kunne arbejde
Page 21 and 22: Børnene gentager ikke med det bevi
Page 23 and 24: virkeligheden, men det billede af v
Page 25 and 26: Ifølge Marianne Hedegaard kan man
Page 27 and 28: Fra observation til tolkning. Da ob
Page 29 and 30: Løbende beskrivelse af barnets akt
Page 31 and 32: Undersøgelse og eksperimenter i ob
Page 33 and 34: Del konklusion Når analyser og tol
Page 35 and 36: Helheden er dog svækket ved, at ma
Page 37 and 38: kunne påvises forskelligheder i op
Page 39 and 40: Et handlingsreferat af sekvensen er
Page 41 and 42: Analyse og tolkning af videoobserva
Page 43 and 44: Sekvensen demonstrerer, hvordan pæ
Page 45 and 46: 3 piger på 5-6 år er hovedaktøre
Page 47 and 48: Aktiviteter hvor naturen formidles
Page 49 and 50: - at børnenes vedholdenhed giver d
Page 51 and 52: færdigheder. Herigennem danner de
Page 53 and 54: Fordom eller fakta. For at finde ud
Page 55 and 56: Registrering. Skovgruppernes voksne
Page 57 and 58: Besked. I skovgrupperne bliver alle
Page 59 and 60: Disse informationer har stor værdi
Page 61 and 62: oller og opgaver en pædagog har i
Page 63 and 64: 20. Finder et kæmpe egetræ. Prøv
Page 65 and 66:
et eller flere børn, der har brug
Page 67 and 68:
kropslige færdigheder. Børnene un
Page 69 and 70:
• Er der nogle aktiviteter du und
Page 71 and 72:
ved at gribe situationer, understø
Page 73 and 74:
Assimilative: Hvorfor er det frostv
Page 75 and 76:
Uderummets særlige kvaliteter: I s
Page 77 and 78:
Barnet har i skovgruppen fået en h
Page 79 and 80:
De skrevne og de videodokumenterede
Page 81 and 82:
Anvendt litteratur. Grahn, P; et al
Page 83 and 84:
Bilagsdel. ________________________
Page 85 and 86:
Bilag 1/2 aktiviteten som centrum.
Page 87 and 88:
Bilag 1/4 Observationen viser samme
Page 89 and 90:
Bilag nr. 2 Båndregistrering: Dato
Page 91 and 92:
Bilag 3/2 Aktivitetsforløb Beskriv
Page 93 and 94:
De voksnes aktivitet Bilag 3/4 Tils
Page 95 and 96:
Bilag nr.4 Kommunikation Voksne/bø
Page 97 and 98:
Registrering af voksen/barn kontakt
Page 99:
__________________________ Et KID-p
show all

Liv, leg og læring i naturen - naturpaedagogik.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?