Tirsdag Morgen nr. 1 - 2009 6 skarpe til ledelsen - Syddjurs Kommune
Tirsdag Morgen nr. 1 - 2009 6 skarpe til ledelsen - Syddjurs Kommune
Tirsdag Morgen nr. 1 - 2009 6 skarpe til ledelsen - Syddjurs Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6 <strong>skarpe</strong> <strong>til</strong> <strong>ledelsen</strong><br />
Vi har s<strong>til</strong>let 6 <strong>skarpe</strong> spørgsmål <strong>til</strong> direktionen. Kommunaldirektør Nich<br />
Bendtsen svarer her på spørgsmålene.<br />
På denne plads er der normalt en leder fra kommunaldirektøren. I dette nummer<br />
har vi valgt at bringe nogle kritiske spørgsmål fra medarbejderne og give<br />
Nich Bendtsen mulighed for at svare.<br />
Hvorfor skal institutionerne bruge tid på at indberette løn selv - tidligere<br />
skete det centralt?<br />
Vi er ved at indføre decentral<br />
lønindberetning på de enkelte institutioner.<br />
Det betyder at lønoplysninger, som den<br />
enkelte institution tidligere indsendte på<br />
papir, kan indtastes via et skærmbillede,<br />
der er specielt designet <strong>til</strong> institutionen.<br />
Det er en forenklet og mere digital<br />
arbejdsgang, der vurderes at have det<br />
samme eller mindre tidsforbrug som at<br />
skrive og indsende oplysninger på papir.<br />
Hvorfor tager I institutionernes<br />
overskud - hvorfor må kommunen<br />
bryde aftalestyring?<br />
I aftalestyring skal institutionerne styre<br />
deres eget budget, og de har lov <strong>til</strong> at<br />
skubbe et eventuelt overskud eller underskud<br />
videre <strong>til</strong> næste år. På grund af kommunens svære økonomiske situation<br />
valgte vi i 2008 at fastfryse institutionernes henlæggelser frem for at fyre<br />
flere medarbejdere. Disse henlæggelser er i år frigivet. På grund af kommunens<br />
problemer med likviditeten er det ikke længere muligt at overføre underskud.<br />
Direktion og byråd har af hensyn <strong>til</strong> aftalestyringen valgt at fastholde<br />
Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Anita Søholm og Tove Gregersen<br />
<strong>Tirsdag</strong> <strong>Morgen</strong> <strong>nr</strong>. 1 - <strong>2009</strong><br />
institutionernes mulighed for at overføre overskud, så det er muligt at spare op<br />
fra år <strong>til</strong> år f.eks. <strong>til</strong> større anskaffelser.<br />
Hvorfor laves budgetkataloget med besparelser, som aldrig bliver <strong>til</strong> noget?<br />
Det er administrationens ansvar at fremlægge et budgetkatalog for politikerne,<br />
typisk med 5 % besparelser og 2 % udvidelser. Budgetkataloget er <strong>til</strong> for at<br />
give politikerne nogle muligheder og et billede af, hvad der kan justeres med i<br />
budgettet. Derfor vil der være politiske blindskud i kataloget, det kan ikke undgås,<br />
når vi lister 5 % besparelser ud over hele kommunen. Når man læser<br />
kataloget, er det vigtigt at holde sig for øje, at det er en værktøjskasse, ikke en<br />
anbefaling om besparelser <strong>til</strong> administrationen.<br />
Hvordan vil I fastholde den attraktive arbejdsplads, når der er så store<br />
besparelser?<br />
Det kan ikke undgås at arbejdsglæden kan komme under pres i krisetider med<br />
svær økonomi. Vi forsøger dog på mange niveauer at fastholde den attraktive<br />
arbejdsplads. I samarbejde med Hovedudvalget arbejder Personale og HRafdelingen<br />
med den attraktive arbejdsplads i en vifte af <strong>til</strong>tag. De nye personalegoder<br />
er et eksempel på denne indsats, men det gælder også medbestemmelse<br />
i MED strukturen, udviklende opgaver og god ledelse. Vi foretager desuden<br />
APV målinger og trivselsundersøgelser, som skal følges op af konkrete<br />
handlingsplaner.<br />
Hvorfor skal telefonoms<strong>til</strong>lingen have blomster for god oms<strong>til</strong>ling - de<br />
laver jo bare deres arbejde?<br />
Der bliver lavet et utrolig godt stykke arbejde hver dag i hele kommunen. Det<br />
er bare sjældent, man hører om de gode resultater vi har, selvom vi på mange<br />
områder klarer os rigtig godt i sammenligning med andre kommuner. Derfor<br />
synes jeg, at det er vigtigt, at vi kan fejre vores gode resultater. Det er vigtigt<br />
både for kommunens omdømme, og for at vi alle i kommunen kan være stolte<br />
af vores arbejdsplads. At fejre og kommunikere om vores gode resultater i det<br />
1
daglige arbejde er en vigtig del af en anerkendende ledelsess<strong>til</strong>. Jeg ser det<br />
som en væsentlig del af den attraktive arbejdsplads.<br />
Hvorfor kommer direktionen ikke mere ud på institutionerne, i hjemmeplejen<br />
og plejehjem og oplever dagligdagen?<br />
I kommunens organisation er det afdelingscheferne som har ansvaret for driften<br />
af institutionerne. Det er derfor dem der skal have et billede af institutionernes<br />
dagligdag, mens direktionen beskæftiger sig med det tværgående og<br />
strategiske arbejde for hele kommunen. Jeg anerkender, at der i en stor kommune<br />
er blevet længere fra institutionernes dagligdag <strong>til</strong> <strong>ledelsen</strong>. Det er en<br />
udfordring, vi arbejder med i den samlede ledergruppe. Vi mødes med alle<br />
aftaleholdere og institutionsledere flere gange om året. Men det er en opfordring<br />
jeg vil tage med i den nye direktions arbejde. Derudover arbejder vi med<br />
det i MED strukturen, hvor vi i hovedudvalget løbende har dialog med medarbejdernes<br />
organisationer.<br />
Team Byggeri i digital omlægning<br />
De gamle byggesagsarkiver er nu skannet ind og ligger i kommunens<br />
elektroniske sagsbehandlingssystem Acadre. Det er et stort skridt mod<br />
fuld digital sagsbehandling af byggesager, men meget mangler endnu.<br />
Af Ole Bjarke Nielsen<br />
Over 70.000 sager eller 800 hyldemeter papir er blevet skannet ind og importeret<br />
<strong>til</strong> Acadre. Det drejer sig blandt andet om de gamle byggesagsarkiver. Og<br />
de nye elektroniske arkiver giver fordele, fortæller teamleder Ulla Zachariassen:<br />
”Selvom vi også bruger noget tid, på at finde en sag elektronisk, er det en<br />
stor fordel, at vi ikke skal i et støvet kælderarkiv og rode efter en sag. Der er<br />
heller ikke risiko for, at sagen bliver væk eller glemmes i en skuffe.”<br />
Team Byggeri er i samarbejde med IT afdelingen i øjeblikket i gang med en<br />
digital omlægning. I øjeblikket registreres byggesager i to systemer, Acadre<br />
Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Anita Søholm og Tove Gregersen<br />
<strong>Tirsdag</strong> <strong>Morgen</strong> <strong>nr</strong>. 1 - <strong>2009</strong><br />
og KMD. Målet er at lave en mere sammenhængende sagsstyring. Ulla Zachariassen<br />
sidder i arbejdsgruppen <strong>til</strong> digitalisering af byggesagerne og fortæller:<br />
”Vi vil gerne kunne se sager og dokumenter sammen med sagens status i<br />
samme system. Det kan man ikke i dag. Men et samlet digitalt arkiv er et stort<br />
skridt i den rigtige retning.”<br />
På hjemmesiden er det også ønsket at borgerne både kan se byggesagerne<br />
og sagens status samtidigt. Det arbejdes der på i samarbejde med projektleder<br />
Marianne Brøsted. I dag kan man se sagens dokumenter via NemIndsigt på<br />
hjemmesiden. Det bruges af sagsbehandlerne som kan henvise borgere <strong>til</strong> et<br />
sagsnummer. Men det giver også henvendelser den anden vej. Ulla Zachariassen<br />
fortæller: ”Ved at søge på vejnavne opdager nogen borgere byggesager<br />
på deres vej, som de ikke var klar over. Ofte ringer borgere efterfølgende for at<br />
høre <strong>til</strong> sagens status.”<br />
Ulla Zachariassen<br />
Byggesager indeholder<br />
ofte tegninger og andet<br />
materiale i store<br />
formater og det giver<br />
problemer for den<br />
digitale<br />
sagsbehandling.<br />
Selvom tegningerne er<br />
skannet ind, er<br />
sagsbehandleren nødt<br />
<strong>til</strong> at printe tegningerne,<br />
når ansøgerens<br />
opmålinger skal<br />
kontrolleres. Derfor arbejdes der på at få de nødvendige værktøjer, så sagen<br />
kan behandles elektronisk<br />
2
Lean og hjemmebag på biblioteket<br />
<strong>Kommune</strong>ns Lean konsulenter har sammen med 15 medarbejdere fra<br />
biblioteket analyseret og forbedret den fysiske proces i skranken. Procesanalysen<br />
er en del af forberedelsen <strong>til</strong> det nye selvbetjeningssystem.<br />
Af Ole Bjarke Nielsen<br />
Biblioteksleder Elsebeth Kirkebæk fortæller at det har været en både munter<br />
og lærerig oplevelse: ”Først så vi filmen Kaffe-kaizen og den fik med kaffebrygning<br />
som eksempel gjort Lean <strong>til</strong> noget praktisk vi alle kunne forstå. Den<br />
fik i hvert fald den praktiske husmoder op i mig.”<br />
Målet for analysen har været den fysiske proces omkring skranken. Det vil sige<br />
bogens vej fra reservering, over indhentning, hylder, skranker og <strong>til</strong> udlåneren.<br />
I den proces flytter medarbejderne hundredvis af kilo bøger året rundt. Elsebeth<br />
Kirkebæk fortæller: ” Ud over at vi skal gøre det her så effektivt som muligt<br />
er det lige så meget en udfordring for arbejdsmiljøet. For at vurdere virkningen<br />
har vi valgt at måle <strong>til</strong>fredsheden blandt medarbejderne før og efter.”<br />
Opgaven med Lean er blevet styret af kommunens Leankonsulenter Eva Simonsen<br />
fra Personale- og HR-afdelingen og Helene Larsen fra direktionsse-<br />
Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Anita Søholm og Tove Gregersen<br />
<strong>Tirsdag</strong> <strong>Morgen</strong> <strong>nr</strong>. 1 - <strong>2009</strong><br />
kretariatet. De har hjulpet med at få delt processerne op i overskuelig forløb på<br />
plancher som gruppen efterfølgende forbedrede på.<br />
Eva Simonsen og Helene Larsen fortæller om forløbet: ”Som proceskonsulenter<br />
har det været en fornøjelse at opleve medarbejdernes engagement på de<br />
to workshops, vi<br />
har holdt. Det er<br />
medarbejderne,<br />
som kender<br />
processerne og<br />
derfor også bedst<br />
kan se, hvor der<br />
er<br />
udviklingspotentiale.<br />
Det betyder,<br />
at der er kommet rigtig mange forbedringsforslag, som det er muligt at arbejde<br />
videre med. Samtidig er det bestemt ikke uden betydning, at det hele foregår i<br />
en god stemning – og med hjemmebagt morgenbrød!”<br />
Ideen med Lean er, at der altid er plads <strong>til</strong> flere gode forslag <strong>til</strong> forbedringer fra<br />
medarbejderne. Derfor vil processen fortsætte frem mod den endelige indførsel<br />
af selvbetjeningssystemet i efteråret.<br />
Foto: Billede 1: Biblioteksleder Elsebeth Kirkebæk forrest og medarbejdere på<br />
Ebeltoft Bibliotek. Billede 2: Lean analyse.<br />
Bibliotekets nye selvbetjeningsløsning er endeligt implementeret i september<br />
måned. Som et led i forberedelsen sælges der ud af overskydende materiale.<br />
Det resterende materiale får en chip, der anvendes i den elektroniske selvbetjening.<br />
3
Hvorfor går det godt på Kolind<br />
Centralskoles SFO?<br />
SFO på Kolind Centralskole har gennemført en trivselsundersøgelse,<br />
hvor resultatet var tankevækkende flot. <strong>Tirsdag</strong> <strong>Morgen</strong> har besøgt<br />
SFOen for at aflure dem kunsten at skabe et godt arbejdsmiljø.<br />
Af Tove Gregersen<br />
Jeg taler med pædagog Tania Stage og SFO-leder Kirsten Hansen for at s<strong>til</strong>le<br />
dem det grundlæggende spørgsmål: Hvad er det I gør siden det går så godt?<br />
Tanja og Kirstens korte version af svaret er:<br />
• Vi har høj faglighed og bliver mødt med anerkendelse for vores pædagogiske<br />
faglighed fra skolens side<br />
• Vi respekterer hinanden og forskelle i personlighed<br />
• Vi har stor indflydelse på eget arbejde i kombination med høj ansvarlighed<br />
Anerkend fagligheden<br />
Tania og Kirsten er meget enige om at det er vigtigt for dem at have en høj<br />
faglighed, for det gør dem stolte af deres arbejde. Derfor er det også vigtigt at<br />
den faglighed bliver anerkendt. Kirsten siger det meget præcist: ”Det er vores<br />
faglighed at give børnene nogle sociale redskaber <strong>til</strong> at forholde sig <strong>til</strong> sig selv<br />
og <strong>til</strong> omverdenen”. Nogle af børnene finder selv ud af de sociale spilleregler,<br />
mens andre skal have hjælp <strong>til</strong> at finde ud af det f.eks. Hvordan får jeg venner?<br />
Hvordan kontakter jeg andre? Nogle børn er styret af temperament og impulsstyring.<br />
Her er det pædagogernes job at hjælpe børnene med at beherske<br />
temperamentet og finde andre måder at reagere på. Børnene har et valg! Vi<br />
hjælper børnene <strong>til</strong> at træffe et mere hensigtsmæssigt valg og stopper eller<br />
dæmper på den måde impulsstyringen.<br />
Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Anita Søholm og Tove Gregersen<br />
<strong>Tirsdag</strong> <strong>Morgen</strong> <strong>nr</strong>. 1 - <strong>2009</strong><br />
Vores arbejde gavner også undervisningen, da det er impulsstyringen, der kan<br />
lægge hindringer for undervisningen. Samarbejdet med skolen fungerer også<br />
godt fordi både skole og SFO er enige om at bruge LP-modellen som redskab<br />
og pædagogerne indgår ofte i undervisningen. Kirsten fortæller: ”Den største<br />
del for mig i LP-modellen er at vi har flyttet fokus fra, at det er barnet, der har<br />
et problem, <strong>til</strong> at se på vilkårene og relationerne omkring barnet.” (LP står for<br />
læringsmiljø og pædagogisk analyse. www.lp-modellen.dk Red.)<br />
Kirsten fortæller, at det giver stor arbejdsglæde at skolen anerkender deres<br />
faglighed.<br />
Forskellighed som styrke og lidt om personalemøderne<br />
SFO’en arbejder bevidst på at ansætte en bred personalegruppe i forhold <strong>til</strong><br />
køn og alder, men også i forhold <strong>til</strong> temperament og interesser. Det er f.eks.<br />
godt at have både rolige gemytter og meget energiske mennesker. De har<br />
arbejdet med teambuilding og gør meget ud af at have respekt for forskelle og<br />
se personerne og deres ressourcer. Vi er ikke ens og skal ikke alle have de<br />
samme arbejdsopgaver. F.eks. skal vi ikke nødvendigvis blot dele opgaven<br />
med at sende børnene hjem (på det rigtige tidspunkt og med den rigtige bus).<br />
For nogen er dette en træls opgave – mens den for andre i kortere eller længere<br />
tid kan være en fornøjelig opgave. De arbejder meget på at få opgaver og<br />
temperament <strong>til</strong> at forenes, så godt som det kan lade sig gøre, så opgaverne i<br />
høj grad er lystbetonede og ikke styret af pligt.<br />
For at forbygge brok i krogene har de et fast punkt på personalemødet – Et<br />
undringspunkt. Her er det legalt at s<strong>til</strong>le spørgsmål som f.eks. ”Jeg undrer<br />
mig over, at vi ikke får vasket tøj”. Det giver anledning <strong>til</strong> en snak om forskellighed<br />
– f.eks. helt konkret i evnen <strong>til</strong> at få øje på en fyldt vasketøjskurv. Løsningen<br />
blev at personalet fik praktiske ansvarsområder – og så blev den ged<br />
barberet - eller rettere, så blev den kurv vasket.<br />
Men undringspunktet kan også bruges <strong>til</strong> faglige punkter og kan også bruges <strong>til</strong><br />
at uddele anerkendelse <strong>til</strong> kolleger.<br />
Personalemøderne bruges <strong>til</strong> gengæld kun i mindre grad <strong>til</strong> at tale om økonomi<br />
– eller rettere mangel på samme. ”Vi bruger ikke tid på at diskutere vilkår,<br />
4
som vi ikke har indflydelse på, men jeg er opmærksom på at jeg skal være god<br />
<strong>til</strong> at orientere om forholdene, siger Kirsten Hansen.<br />
Møderne bliver også brugt <strong>til</strong> at fortælle de gode historier. De i tale sætter de<br />
gode historier med børnene og med hinanden, så det ikke kun bliver udfordringerne<br />
og vanskelighederne der kommer i fokus. Kirsten fortsætter: ”Vi<br />
undgår også at tale om problemer i fortiden. I stedet spørger vi hinanden om,<br />
hvad der skal <strong>til</strong> for at gøre det mere hensigtsmæssig i fremtiden. Det dræner<br />
for energi at tale om fortid”. Og så er fortiden ikke så nem at lave om på.<br />
Indflydelse på eget arbejde og ansvarlighed<br />
I SFO’en er hverdagen ikke planlagt i små detaljer, hvilket giver mulighed for at<br />
kunne træffe valg og kunne gribe dagens muligheder. Så vidt det er muligt<br />
giver de plads <strong>til</strong> de ønsker den enkelte kommer med, hvilket fremmer engagementet.<br />
Den enkelte medarbejder har selv ansvaret for at i talesætte sine<br />
egne ønsker. Andre er ikke tankelæsere og offerrollen er umoderne i SFO’en i<br />
Kolind.<br />
Selvom ansvaret er lagt på den enkelte medarbejder, har de alligevel et stort<br />
ansvar for hinanden. Tania fortæller: ”Jeg har aldrig været et sted, hvor der har<br />
været så meget åbenhed i personalegruppen og ansvar for hinandens ve og<br />
vel. Lederen ser det også som en stor del af hendes arbejde at passe på folk.<br />
Empatien og opmærksomheden for hinanden skal også være <strong>til</strong> stede for at<br />
arbejdsglæden er høj.<br />
Hvis jeg skal beskrive hvad de er gode <strong>til</strong> i SFO’en i ET ord må det være:<br />
ANERKENDELSE.<br />
Ret typisk for SFO’en har samtalen ikke drejet sig om nedskæringer, men om<br />
faglighed og arbejdsglæde. De lader nedskæringerne fylde så lidt som muligt.<br />
Men der er også en grænse. Kirsten Hansen slutter med følgende bemærkning:<br />
”Det bliver svært at holde fast i den anerkendende <strong>til</strong>gang, hvis jeg skal <strong>til</strong><br />
at fyre en medarbejder pga. nedskæringer”.<br />
Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Anita Søholm og Tove Gregersen<br />
<strong>Tirsdag</strong> <strong>Morgen</strong> <strong>nr</strong>. 1 - <strong>2009</strong><br />
Fleksjob gør lykke<br />
Jette Skriver og Susanne Thomsen<br />
<strong>Tirsdag</strong> <strong>Morgen</strong> taler med Susanne Thomsen som efter en trafikulykke<br />
har fundet et godt og meningsfuldt fleksjob på Rosengården i Hornslet.<br />
Dagcenterleder på Rosengården Jette Skriver fortæller om, hvad der skal<br />
<strong>til</strong>, for at skabe gode rammer for et fleksjob.<br />
Af Ole Bjarke Nielsen<br />
Da Susanne Thomsen efter en trafikulykke i 1990 blev langtidssygemeldt,<br />
havde hun ikke de lyseste fremtidsudsigter på jobmarkedet. Hun havde 20 års<br />
erfaring fra forsikringsbranchen, men mistede på grund nedskæringer jobbet.<br />
På grund af sine skader endte hun på sygedagpenge i mange år. Susanne<br />
Thomsen fortæller: ” Dengang var kommunen ikke så opsøgende, så det var<br />
først i 2003, at en jobkonsulent fik mig sat i gang med jobtræning i ældresektoren.<br />
Det rykkede så meget, at jeg året efter fik det fleksjob, som jeg stadig<br />
har.”<br />
5
Fleksjob giver mulighed for at <strong>til</strong>passe opgaverne <strong>til</strong> den ansatte, men derfor er<br />
det stadig en stor udfordring at komme <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> arbejdsmarkedet efter længere<br />
tids sygdom. ”Da jeg startede i fleksjobbet var det dagens opgave at hente<br />
nogle varer i brugsen. Så det tog tid at udvikle sig frem <strong>til</strong> det jeg kan i dag,<br />
hvor jeg selv har egne aktivitetshold i ældrecenteret.”<br />
Susanne Thomsen arbejder i sit fleksjob i dag som aktivitetsmedarbejder for<br />
psykisk og fysisk handicappede ældre. Det er daghold, hvor demente og handicappede<br />
ældre kan aflastes og få indhold i dagen. Aktivitetskalenderen byder<br />
på alt lige fra sang, musik, maling og spil <strong>til</strong> gymnastik og bagning. Susanne<br />
Thomsen uddyber” Jeg kan lide at arbejde med mennesker, og her er mange<br />
med meget forskellige behov. Jeg kan sige rent ud, at det er den bedste arbejdsplads,<br />
jeg nogensinde har været på!”<br />
Udvikling gennem fælles forståelse<br />
Det var Jette Skriver der i sin tid kontaktede kommunens jobkonsulent for at få<br />
en fleksjobber, og det har hun ikke fortrudt. ”Jeg har fået en meget ansvarsfuld<br />
og pligtopfyldende medarbejder med stor livserfaring”, fortæller Jette Skriver.<br />
Beslutningen blev taget på baggrund af nogle positive erfaringer med fleksjob<br />
på Rosengården, men også fordi der i den gamle Rosenholm <strong>Kommune</strong> var<br />
stor fokus på arbejdsfastholdelse.<br />
Når man tager beslutningen om at ansætte en person på fleksjob skal man<br />
være forberedt. ”Vi har gjort meget ud af at skabe en fælles forståelse og<br />
enighed. Hvis man har været sygemeldt i lang tid, vil man have gode og dårlige<br />
dage selvom opgaverne er forsøgt <strong>til</strong>passet den enkelte. Derfor skal der<br />
være åbenhed og dialog om begrænsningerne, det gælder også i forhold <strong>til</strong><br />
hele personalegruppen”, fortæller Jette Skriver.<br />
Susanne Thomsen uddyber: ”Jeg havde meget glæde af den mentorordning vi<br />
havde. Det gav den opfølgning og empati i hverdagen, som fik mig igennem<br />
den første tid.” ”På Rosengården har vi især anvendt <strong>til</strong>lidsrepræsentanter eller<br />
sikkerhedsrepræsentanter som mentorer. Det er afgørende for trivslen, at man<br />
har den nære kollegiale opfølgning. Man skal huske på, at man som langtidssygemeldt<br />
bruger lang tid på at finde sig <strong>til</strong> rette på en arbejdsplads,” fortæller<br />
Jette Skriver.<br />
Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Anita Søholm og Tove Gregersen<br />
<strong>Tirsdag</strong> <strong>Morgen</strong> <strong>nr</strong>. 1 - <strong>2009</strong><br />
Jette Skriver vil gerne anbefale flere at etablere fleksjobs. Hun fortæller: ”Det<br />
handler jo om, at have et socialt ansvar og vise, at vi er en rummelig arbejdsplads<br />
– det tror jeg på. Desuden producerede vi på ældreområdet mange arbejdsskader<br />
før i tiden. Nu har vi muligheden for at gøre noget af det godt igen<br />
med nogle gode fleksjobs.”<br />
Har du brug for en fleksjobber?<br />
Så kontakt Jobkonsulent Jens Andreasen i Jobcenter <strong>Syddjurs</strong> på 87 53 57<br />
78.<br />
Jobcenter <strong>Syddjurs</strong>: 87 53 54 40 eller jobcenter@syddjurs.dk<br />
Det sociale kapitel<br />
Hovedudvalget arbejder med det rummelige arbejdsmarked under rammeaftalen<br />
om det sociale kapitel. Hovedoverskrifterne er forebyggelse, fastholdelse<br />
og integration. Læs mere på intra under MED-HU.<br />
Kort nyt<br />
Sluk lyset Danmark - Klimaet på dagsordenen – globalt som lokalt<br />
<strong>2009</strong> bliver et skæbneår år i kampen mod global opvarmning, og Danmark får<br />
en nøglerolle i forbindelse med FN-klimatopmødet, som afholdes i København<br />
i december.<br />
Der vil i <strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong> komme <strong>til</strong> at foregå adskillige events i <strong>2009</strong>, som<br />
sætter fokus på klimaforandringer og energibesparelser. Første mærkedag<br />
bliver fredag den 20. marts, hvor Klima- og Energiminister Connie Hedegaard<br />
gæster Glasmuseet i Ebeltoft med et foredrag om Danmarks indsatser på<br />
energi- og klimaområdet, samt signering af hendes nye bog: Da klimaet blev<br />
hot. <strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong> vil ligeledes bidrage med et oplæg om den lokale<br />
vinkel på klimaindsatsen. Der kan stadig rekvireres billetter <strong>til</strong> arrangementet.<br />
Lørdag den 28. marts løber en verdensomspændende begivenhed af stabelen,<br />
som vi ligeledes er en del af lokalt i kommunen. Eventen hedder Earth Hour -<br />
6
på dansk omdøbt <strong>til</strong> Sluk lyset Danmark. Klimaeventen foregår i hundredvis af<br />
byer verden over fra Nuuk <strong>til</strong> Torshavn, Rio de Janeiro, Sydney, Ryomgård og<br />
Ebeltoft. Eventen går ud på, at så mange mennesker som muligt verden over<br />
slukker lyset i en time for at spare på energien. I Danmark slukkes lyset fra kl.<br />
20.30 – 21.30.<br />
Den sidste aktivitet, der er på plakaten lige nu lokalt, er et såkaldt Klimatek,<br />
som kommer op at køre på formentlig alle biblioteker på Djursland i <strong>2009</strong>. Der<br />
vil komme yderligere oplysninger om begge aktiviteter på intranettet og i dagspressen<br />
snarest, så hold øje og vær med <strong>til</strong> at give jeres lokale bidrag <strong>til</strong> at<br />
hjælpe klimaet på rette køl igen!<br />
Informationssikkerhed<br />
Den 1. december 2008 vedtog Direktionen en ny informationssikkerhedspolitik<br />
for <strong>Syddjurs</strong> <strong>Kommune</strong>. Det overordnede ansvar er samtidig delegeret <strong>til</strong> et<br />
nyoprettet informationssikkerhedsudvalg og Jon Badstue Pedersen er udpeget<br />
<strong>til</strong> informationssikkerhedskoordinator.<br />
Informationssikkerhedsudvalget er normgivende og fastsætter på grundlag af<br />
den vedtagne informationssikkerhedspolitik de principper og retningslinjer, der<br />
skal sikre målopfyldelsen. Udvalget behandler alle informationssikkerhedsspørgsmål<br />
af principiel karakter.<br />
Informationssikkerhedspolitikken og informationssikkerhedsudvalget bidrager<br />
<strong>til</strong> at styrke sikkerhedsniveauet i kommunen og giver kommunen et effektivt<br />
værktøj <strong>til</strong> håndtering af de sikkerhedsmæssige aspekter, som følger af digitaliseringen.<br />
Man kan se politikker og retningslinier samt dagsordner og referater<br />
for udvalgets møder Intra under Administration og I-sikkerhed.<br />
Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Anita Søholm og Tove Gregersen<br />
<strong>Tirsdag</strong> <strong>Morgen</strong> <strong>nr</strong>. 1 - <strong>2009</strong><br />
7