Download lærervejledning - Kræftens Bekæmpelse

Solens 

stråler 

- fra himmel til hud 

Lærervejledning

Solens 

stråler 

- fra himmel til hud 

Lærervejledning

Solens stråler - fra himmel til hud. 

Lærervejledning 

© Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og 

Experimentarium, 2008 

Forfatter: Annette Grandt, Mediegruppen Horisont 

Pædagogiske konsulenter: Liselotte Dyekær Fredberg, 

Inge Høj Kristiansen, Katrinebjergskolen, Peter Jepsen, 

Zahles Seminarium 

Forsøgsudviklere: Rasmus Olsen og Kimie Kronberg 

Jensen, Experimentarium 

Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign 

Lay-out: Jeanette Kielberg, Gangart 

Redaktion: Lisa Klöcker, Experimentarium, 

Line Rasmussen, Lisbet Schønau og Anja Philip, 

Kræftens Bekæmpelse 

Tryk: Quickly Tryk 

Fotos: Marianne Bjerre, samt: 

forside n: Robert Daly/Getty Images 

side 17: Queensland Health 

1. oplag, 1. udgave 2008 

ISBN: 978-87-7064-039-8 

Tak til: Værebro Skole, hvor samtlige forsøg er 

blevet testet. 

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med 

Copydan, bortset fra kopisiderne 29-44, som frit 

kan kopieres. 

Solens stråler – fra himmel til hud er et undervisningsmateriale 

til natur/teknik-undervisningen i 4.-6. 

klasse. Undervisningsmaterialet er udviklet som led i 

Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens kampagne "Skru 

ned for solen mellem 12 & 15". 

Materialet bestilles hos Kræftens Bekæmpelse: 

www.skrunedforsolen.dk/skole 

Indhold 

Generelt 

Intro til solafsnittet 

side 4-15 i elevbogen 

Sol side 6-7 i elevbogen 





Intro til hudafsnittet 


Hud side 18-19 i elevbogen 




Intro til kræftafsnittet 


Kræft side 28-29 i elevbogen 



Solstafetten 

Evaluering 

kopiark til 16 f0rsøg 

og en opgave 

4 

8 

9 

11 

12 

13 

16 

18 

19 

21 

22 

23 

24 

25 

26 

27 

28 

28 

29-44

Generelt 

Indhold og formål 

Solens stråler - fra himmel til hud 

består af en elevbog og denne tilhørende 

lærervejledning. 

Materialet tager udgangspunkt i elevernes 

egen krop og deres oplevelser med sol og 

lys og lægger via en lang række forsøg og 

fagtekster op til forundring, fascination og 

forståelse af solens stråler, hud og kræft i 

huden. Målet er, at lære eleverne hvordan de 

kan nyde solen og forebygge kræft i huden 

hele livet. 

Fag og klassetrin 

Materialet henvender sig til 4. til 6. klasse i 

faget natur/teknik. Matematik inddrages 

som redskabsfag, ligesom emnerne i 

elevbogen også kommer omkring elementer 

fra dansk og kristendomskundskab. 

Materialet kan bruges i natur/tekniktimerne 

over en længere periode, i en 

temauge eller som tværfagligt emne. 

Arbejdsformer 

Elevbogen er delt ind i tre overordnede 

afsnit: Sol, Hud og Kræft. 

Lærervejledningen følger elevbogen side for 

side og klæder læreren på til undervisningen 

i form af baggrundsviden om de faglige 

begreber, vejledninger til forsøgene og idéer 

til andre aktiviteter. 

Elevbogen lægger op til, at eleverne 

udforsker, eksperimenterer, diskuterer og 

reflekterer. Mange forskellige undervisningsformer 

kommer i spil: klasseundervisning, 

gruppearbejde, samarbejde to og to, 

og individuelt arbejde. Tilsvarende kan 

undervisningen tilrettelægges, så eleverne 

kan bruge varierede udtryksformer i deres 

formidling af det naturfaglige indhold. 

Trinmål 

I arbejdet med Solens stråler kan man 

tilgodese følgende trinmål i faget 

natur/teknik: 

Efter 4. klasse: 

Den nære omverden 

- Beskrive fænomener som … lys… 

- Beskrive hverdagsfænomener 

- Fortælle om menneskers sanser og 

kropsfunktioner 

- Beskrive enkle, vigtige leveregler for 

sund levevis 

Den fjerne omverden 

- Kende geografiske forhold, der er karakteristiske 

for udvalgte regioner og stater i 

vores egen verdensdel 

- Kende … Jordens bevægelse omkring 

solen og forbinde dette med oplevede 

dagligdags fænomener 

Arbejdsmåder og tankegange 

- Stille spørgsmål og fremsætte hypoteser 

på baggrund af iagttagelser, oplevelser 

og mindre undersøgelser 

- Gennemføre og beskrive enkle undersøgelser 

og eksperimenter 

- …arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder 

- Bygge modeller og enkle apparater 

- Anvende udstyr, bl.a. kort og globus 

- Kategorisere resultater af undersøgelser 

- Benytte navnestof, fagudtryk og enkelt 

fagsprog 

- Formidle egne undersøgelser og eksperimenter 

bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, 

foredrag og dramatisering 

- Opsamle og ordne enkle data og informationer 

Efter 6. kl.: 

Den nære omverden 

- Beskrive vigtige menneskelige organsystemer 

… og væsentlige faktorer, 

der påvirker disse … 

- Begrunde valg om forhold, der har betydning 

for egen sundhed 

- Sammenligne egne observationer med en 

vejrudsigt 

- Fortælle om fænomener, der knytter sig 

til de forskellige årstider 

Den fjerne omverden 

- Sammenligne geografiske forhold, der 

er karakteristiske for udvalgte 

regioner og stater i vores 

egen og andre verdensdele 

- Kende hovedtræk af solsystemets 

opbygning og forbinde dette med 

dagslængde, årstider, klimaforskelle … 

Menneskets samspil med naturen 

- Kende til skrevne og uskrevne regler om 

at færdes sikkert … i naturen 

Arbejdsmåder og tankegange 

- Stille spørgsmål med udgangspunkt i 

egne idéer og fremsætte hypoteser som 

grundlag for undersøgelser 

- Planlægge og gennemføre enkle undersøgelser 

og eksperimenter af mere systematisk 

karakter 

- Sammenligne undersøgelsesresultater og 

sammenfatte enkle, generelle regler … 

- Designe og bygge apparater og modeller 

efter egne idéer og redegøre for form, 

funktion og hensigt 

- Vælge og benytte relevant udstyr 

- Bruge relevante hjælpemidler som 

mikroskop og indikatorer 

- Opsamle og formidle undersøgelser og 

eksperimenter 

- Benytte fagsprog og anvende abstrakte 

begreber 

- Formidle egne og andres undersøgelser 

og eksperimenter ved hjælp af relevante 

fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, 

grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering 

- Give begrundede svar ved at sammenstille 

egne erfaringer og informationer fra 

andre kilder 

- Opsamle og formidle data og informationer 

Faglige begreber 

Solens stråler - fra himmel til hud 

kommer omkring en bred vifte af emner 

og faglige begreber. Nogle af dem er fuldt 

uddybet i elevbogen. Andre kan du læse mere 

om i lærervejledningen eller i lærer-forsøgene. 

De er afmærket med en hjerne: 

Sol 

Atmosfære 

CFC-gasser 

D-vitamin 

Farver i lys 

Fotosyntese 

Infrarøde stråler 

Kinin 

Ozonlaget 

Refleksion 

Solkultur 

Temperatur 

UV-index 

UV-stråler 

Årstider 

Hud 

Albino 

Blodets kredsløb 

Forbrænding 

Fordampning 

Fregner 

Gåsehud 

Hedeslag og solstik 

Læderhud 

Melanin 

Modermærker 

Organ 

Overhud 

Rynker 

Selvbruner creme 

Skønhedsidealer 

Soleksem 

Solskoldning 

Sved 

Underhud 

Kræft 

Celler 

Forebyggelse 

Fregner 

Hudkræft 

Kræft 

Modermærkekræft 

Modermærker 

Skønhedspletter 

Solbeskyttelsesfaktor 

Strålebehandling 

sol 4 sol 5

Forsøg 

I undervisningsmaterialet findes 17 forsøg. 

Nogle forsøg er præsenteret i elevbogen, 

andre kun i lærervejledningen. De fleste 

forsøg er elevforsøg, som eleverne kan lave 

alene, to og to eller i grupper. 

Elevforsøgene præsenteres i lærervejledningen 

under de relevante sider med forklaring 

om, hvad der sker i forsøget 

og hvorfor. En detaljeret forsøgsbeskrivelse 

til eleverne findes som kopisider bagerst i 

lærervejledningen. Tre forsøg udføres 

af læreren sammen med hele klassen. 

Lærerforsøgene er beskrevet i detaljer her 

i lærervejledningen i tilknytning til de 

elevbogssider, de refererer til. 

Materialer til 

forsøgene 

Tomme mælkekartoner 

Vat 

Karsefrø 

Stanniol 

4 globusser (eller 1 globus på en kontorstol) 

1 uafskærmet 100 w pære eller en overhead, 

der kan drejes 

4 centicubes eller små menneskefigurer, fx 

fra et brætspil 

Dobbeltklæbende tape 

Badebolde – med en diameter på 50 cm 

Ærter – fx frosne grønne ærter 

Målebånd 

Bambuspinde 

Snor 

Flotte sten 

Vandfaste tuscher 

Cd’er 

1 lampe med en glødepære 

1 lysstofrør 

Tonic 

1 UV-lampe (11 W) Kan bestilles på 

www.sflab.dk 

Rektangulære glasvaser 

Mælk 

sol 6 

Lommelygter 

1 laserpointer (rød) Kan bestilles på 

www.sflab.dk 

Hvide plastikposer eller plastikdunke 

Sorte plastikposer eller plastikdunke 

Termometre 

Stofsakse 

Lommeregnere 

Gamle T-shirts 

Målebånd 

Skåle 

Gennemsigtige plastikposer 

Elastikker 

Klips 

Linealer 

Tape 

Mikroskop 

Objektplade 

Dækglas 

Podepinde eller tændstikker 

1 procent methylenblåt 

Filtrerpapir 

UV-perler. Kan bestilles på 

www.skolebutik.dk eller hos Kræftens 

Bekæmpelse, www.cancer.dk 

Praktiske forhold 

Undervisningen kan foregå i natur/tekniklokalet 

eller i et almindeligt klasselokale. 

For et par af forsøgene er det en forudsætning, 

at lokalet kan mørklægges. Andre 

forsøg kræver sollys. 

Inddrages spillet Solstafetten, se nedenfor, 

skal eleverne arbejde i grupper, der hver 

skal bruge en computer med internetopkobling, 

et digital kamera og tre mobiltelefoner. 

Et, to eller tre emner 

Solens stråler – fra himmel til hud 

er bygget op, så man kan tage alle tre afsnit 

i bogen i den rækkefølge, de kommer. Men 

man kan også vælge at fordybe sig i ét eller 

to af de tre emner: Sol, Hud eller Kræft og 

bruge et af dem som indfaldsvinkel, alt efter 

hvad klassen er optaget af og tidligere har 

arbejdet med. 

Solstafetten 

Indholdet i Solens stråler – fra himmel 

til hud spiller sammen med et elektronisk 

undervisningsforløb, der hedder 

Solstafetten. I Solstafetten er Erling og 

Yvonne styrtet ned med fly i en brændvarm 

ørken, og klassen konkurrerer i 

grupper om at beskytte de to figurer bedst 

mod solen. 

I Solstafetten anvendes web og sms’er, og 

forløbet er skræddersyet til natur/tekniktimerne 

og strækker sig over tre dobbeltlektioner. 

Solstafetten findes på www.solstafetten.dk 

Her findes også en introside til læreren. 

Introduktion til 

forløbet 

Solstafetten er velegnet både som introduktion 

og som afslutning på arbejdet med 

Solens stråler - fra himmel til hud. 

En anden god introduktionsopgave er 

aktiviteten Solen og dig, hvor eleverne 

brainstormer om, hvad solen betyder for 

dem (se side 10 under Andre aktiviteter). 

Afslutning 

Solstafetten eller opgaven Interview om 

forhold til solen (Se Andre aktiviteter side 

12) kan anvendes. Bruges Solstafetten som 

afslutning, er det vigtigt ikke at lave forsøgene 

Fold huden ud og Dobbelt stråling i 

undervisningsforløbet. De indgår nemlig i 

Solstafetten. 

Evaluering 

Opgaven Del ud af jeres viden (se evaluering 

side 28) kan bruges som evaluering af forløbet. 

Eleverne skal formidle deres viden om 

sol, hud og kræft videre til yngre klasser, 

deres forældre, skolen eller andre relevante 

målgrupper. Ved at bruge denne opgave 

som evaluering af undervisningen, viser 

eleverne, hvordan de har forstået undervisningsmaterialets 

hovedbudskaber og formidler 

samtidig en naturvidenskabelig viden, 

hvilket også indgår i trinmålene for 

natur/teknik: 

- Undervisningen skal tilrettelægges, så 

eleverne kan bruge varierede udtryks 

former i deres formidling af naturfagligt 

indhold (5. til 6. klasse). 

Sol 7

Intro til solafsnittet 

side 4 – 15 i elevbogen 

Sol 

Formål med solafsnittet 

Solafsnittet giver eleverne en forståelse 

for, hvad solen betyder for os mennesker 

og livet på jorden. De bliver klar over, at 

alt liv på jorden er afhængigt af solen. At 

solen styrer tiden, og har indflydelse på 

årstiderne og temperaturen forskellige 

steder på kloden. 

De får også viden om, at solen har stor 

psykologisk og eksistentiel betydning for 

mennesker verden over, og at solen spiller 

en central rolle i mange kulturer. 

I solafsnittet får eleverne desuden viden 

om solens synlige og usynlige stråler, 

deres egenskaber og betydning. De finder 

ud af, hvad UV-stråling er, hvad der 

forstærker og skærmer for UV-stråling, og 

de får kendskab til UV-indexet. Endelig 

lægger solafsnittet op til, at eleverne 

forholder sig kritisk til den måde, vi 

danskere dyrker solen på i dag. 

Forsøgs 

nummer 

Forsøg 1 

Forsøg 2 

Forsøg 3 

Forsøg 4 

Forsøg 5 

Forsøg 6 

Forsøg 7 

Forsøg 8 

Forsøg 9 

sol 8 

Titel 

Planter har brug for lys 

Hvordan opstår sommer 

og vinter? 

Afstand til solen 

Byg et solur 

Se farverne i regnbuen 

Lysende tonic 

Farverne i solnedgangen 

Dobbelt stråling 

Varmt eller koldt 

Forsøgstype 

Elev 

Lærer 

Elev 

Elev 

Elev 

Lærer 

Elev 

Lærer 

Elev 

Placering 

i elevbog 

Side 6-7 

Side 6-7 

Side 12-13 

Ikke omtalt 

Side 12-13 

Side 12-13 

Ikke omtalt 

Side 14-15 

Ikke omtalt 

Placering 

i lærervejledning 

Side 9 

Side 9 

Side 13 

Side 13 

Side 14 

Side 15 

Side 15 

Side 17 

Side 17 

Sol side 6 - 7 

i elevbogen 

Bedste ven og farlig 

fjende 

Solen gør meget godt for os mennesker og 

livet på jorden. Men solen kan også være 

farlig. Huden kan blive forbrændt, og det 

kan give kræft i huden. 

Formål 

Eleverne får en grundlæggende forståelse 

for, at alt liv på jorden er afhængigt af 

solen. At solen skaber dag og nat og har 

indflydelse på årstidernes skiften. Eleverne 

får også kendskab til, at menneskekroppen 

både fysisk og psykisk har brug for sol. 

Faglige begreber: D-vitamin, årstider, 

fotosyntese. 

Forsøg 1: 


Elevforsøg – se kopiside 29. 

Forsøget viser 

At planter dør, når de ikke får lys. 

Om forsøget 

Eleverne sætter to bakker nysået karse i 

vindueskarmen. Den ene bakke pakker de 

ind i stanniol, så der ikke kan komme 

sollys ind. De skal jævnligt vande begge 

bakker. Efter ca. 10 dage kan forskellen på 

de to bakker ses. I den bakke, der ikke er 

pakket ind i stanniol, vil karsefrøene være 

spiret og blevet til en spiseklar grøn karse. 

Der er nemlig foregået fotosyntese. 

I den anden bakke vil karsen mangle sollys. 

Karsen vil derfor ikke lave fotosyntese, og 

karsefrøene spirer ikke. Det er fotosyntesen, 

der sætter gang i de processer, der 

holder planter i live og gør dem grønne. 

Planter er grønne, fordi de indeholder et 

farvestof, der hedder klorofyl. Kloryfyl 

opsuger rødt og blåt lys og reflekterer kun 

det grønne lys. Når fotosyntese ikke finder 

sted, nedbrydes klorofylet, og planterne 

bliver gule. Foregår der ingen fotosyntese i 

planter, vil de også blive slatne. Det sker, 

fordi planterne holder op med at producere 

glukose (stivelse). 

Eleverne kender til manglende fotosyntese 

fra en græsplæne, hvor der har stået et telt i 

et stykke tid. Her har græsset ikke fået lys, 

og det er gult og slattent. Når teltet flyttes, 

og græsset igen får lys, går fotosyntesen i 

gang, og græsset bliver igen grønt og 

spændstigt. 

Fotosyntese 

Sollyset er katalysator for fotosyntese. Det 

vil sige, at sollyset giver planterne energi 

til at omdanne kuldioxid og vand til sukker 

og ilt. Sukkeret (glukose) og en del af 

vandet beholder planten i sig. Det kan mennesker 

og dyr spise. Ilten sender planterne 

ud i luften. Noget af vandet fordamper også 

ud i luften. 

sollys 

6CO 2 +6H 2 0 C 6 H 12 0 6 +60 2 

Kuldioxid + vand sollys sukker + ilt 

Forsøg 2: 

Hvordan opstår sommer 

og vinter? 

Lærerforsøg 


Forsøget giver en forståelse af, hvorfor vi 

har årstider. At der er sommer (varmere) på 

den nordlige halvkugle, når der er vinter 

(koldere) på den sydlige halvkugle og 

omvendt. Forsøget giver også en forståelse 

for, hvorfor solen står højere på himlen om 

sommeren end om vinteren. 

Sol 9

Du skal bruge 

4 globusser (eller 1 globus på en kontorstol) 

1 uafskærmet 100 w pære eller 1 overhead, 

der kan drejes efter globusserne 

1-4 centicubes eller små menneskefigurer, 

fx fra et brætspil 

Dobbeltklæbende tape 

Sådan gør du 

1. Sæt pæren i midten af lokalet og de fire 

globusser rundt om pæren, som vist på 

billedet. Det er vigtigt, at globusserne 

hælder i samme retning som på billedet. 

2. Har I kun én globus, så sæt den på en 

kontorstol. Kør kontorstolen rundt om 

pæren, så jordens akse hele tiden hælder i 

samme retning. 

3. Sæt en centicube eller en lille menneskefigur 

på Danmark med dobbeltklæbende 

tape. 

4. Tænd for pæren, som skal forestille solen, 

og sluk alt andet lys. 

5. Se på de fire globusser – eller den ene 

globus i de fire forskellige positioner. Hver 

globus repræsenterer en af de fire årstider. 

Det sker 

Globusserne hælder ca. 23 grader. Det 

svarer til den hældning, jorden har. 

To af globusserne står ens i forhold til 

solen. To andre globusser står helt forskelligt 

i forhold til solen. 

Sol 10 

På den ene hælder Nordpolen ind mod 

solen. På den anden hælder Nordpolen væk 

fra solen. På den globus, hvor Nordpolen 

(og Danmark) hælder mod solen, er det 

sommer. Her står solens stråler mere lodret 

ind end på den globus, hvor Nordpolen (og 

Danmark) hælder væk fra solen. På den 

globus er det vinter. Solen står højt på 

himlen om sommeren og lavt om vinteren. 

Rotér nu globusserne og se, at Danmark er 

belyst af solen i flere timer pr. døgn på sommerglobussen 

end på vinterglobussen. 

De to globusser, der står ens i forhold til 

solen, svarer til vores forårs- og efterårssolhverv 

omkring den 21. marts og den 21. 

september – de to dage om året, hvor solen 

står i zenit (90 grader) over Ækvator. 

Se også på den skygge, som centicuben eller 

menneskefiguren kaster på de fire globusser. 

Skyggerne har forskellig længde. På sommerglobussen 

er skyggen kortest, og på 

vinterglobussen er skyggen længst. Det 

skyldes, at solens stråler står mere lodret 

ned om sommeren end om vinteren. 

Andre aktiviteter 

Sommer og vinter 

Har skolen et tellerium (model af solen, 

jorden og månen), så brug den til at vise 

jordens bevægelser. 

Solen og dig 

Lav en brainstorm, om hvad solen betyder 

for eleverne. Brug brainstormen som inspiration 

til at tegne, digte eller skrive om 

solen. Hæng produkterne op på 

opslagstavlen som en soludstilling. 

Sol side 8 – 9 

i elevbogen 

Solen som gud 

Mennesker i hele verden har altid været 

optaget af solen, og i mange religioner har 

man dyrket solen som den største gud. 

Formål 

Eleverne får en forståelse for, at solen ikke 

kun har en fysisk betydning for mennesker 

i hele verden, men også en psykologisk og 

eksistentiel betydning. 

Faglige begreber: Solkulturer. 

Aktiviteter 

Størrelsesforholdet mellem 

Jorden og solen 

Størrelsesforholdet mellem solen og jorden 

kan illustreres ved at tegne en linje på 

tavlen, der er 109 cm lang. Linjen 

repræsenterer solens diameter, som er 109 

gange så stor som jordens. Det vil sige, at 

hver cm på linjen repræsenterer jordens 

diameter. Del linjen op i stykker af 1 cm og 

se hvor små de ser ud i forhold til den lange 

linje. 

Diskussion 

Diskuter, hvorfor mennesker i hele verden 

har været optaget af solen. 

Solkulturer 

Eleverne kan i grupper finde ud af mere om 

kulturer, hvor solen har spillet en stor rolle 

og holde foredrag om emnerne i klassen. 

Aftal med eleverne. hvilke spørgsmål 

opgaven skal besvare, fx: 

- Navn på solgud 

- Hvor har solguden været dyrket? 

- Hvornår? 

- Hvordan tilbad man solguden? 

- Hvorfor havde folk den solgud, og hvorfor 

- dyrkede de den sådan? 

Myten om de 10 sole i Kina 

Som inspiration til opgaven kan læreren 

fortælle myten om de 10 sole i Kina. Den er 

svær at finde mere materiale om, så eleverne 

skal ikke vælge at arbejde videre med den. 

For 5000 år siden troede kineserne, at der 

var 10 sole på himlen. De var sønner af 

Gud. Mennesker levede deres almindelige 

liv, men pludselig en dag gik alle 10 sole ud 

på himlen sammen. Det, syntes de, kunne 

være sjovt. Men da de 10 sole var på himlen 

samtidig, blev det så varmt og tørt, at folk 

ikke kunne dyrke jorden, og der manglede 

vand alle steder. Floder og have tørrede ud, 

mennesker og dyr døde, og planter visnede. 

På Jorden levede en ung mand, Huo Yi. Han 

var god til at skyde med bue og pil og tabte 

aldrig en skydekonkurrence. Han besluttede 

at hjælpe menneskene ved at skyde de ni 

sole, så kun én blev tilbage. 

Han klatrede over 99 bjerge, krydsede 99 

floder og 99 kløfter, før han endelig nåede 

havet mod øst. Så skød han de ni sole, så 

kun én var tilbage. Som belønning for at 

have reddet verden udråbte Gud ham til 

general, og Huo Yi blev gift med Chang E, 

månens kvinde. 

Sol 11


i elevbogen 

Sydpå og i Danmark 

I lande med meget sol indretter folk sig 

efter solen og beskytter sig mod dens 

stråler. I Danmark elsker vi at ligge i 

solen for at blive brune. 

Formål 

Eleverne skal have en forståelse for, at menneskers 

forhold til solen afhænger af, hvor i 

verden de bor. Om de bor i lande med meget 

sol eller i lande med lidt sol. De får viden 

om, at vi i Danmark har få solskinstimer i 

forhold til mange andre lande, og at det kan 

være forklaringen på, at vi hungrer mere 

efter sol end folk sydpå. Eleverne skal 

forholde sig kritisk til vores måde at dyrke 

solen på ved at få en begyndende bevidsthed 

om, at den måde, vi danskere dyrker solen 

på, ikke er den sundeste og mest fornuftige. 

Faglige begreber: Temperatur. 

Aktiviteter 

Sommerferieundersøgelse 

Find ud af, i hvilke lande eleverne har været 

på sommerferie. Lav jeres egen undersøgelse 

i klassen eller på skolen. På Danmarks 

Meteorologiske Instituts hjemmeside, 

www.dmi.dk og på www.skrunedforsolen.dk 

kan eleverne finde oplysninger om UVindexet 

i det område, hvor de har holdt ferie. 

Interview om forhold til 

solen 

1. Eleverne skal arbejde sammen to og to, 

men samtidig i grupper. 

2. En gruppe skal to og to interviewe børn i 

en børnehave. 

3. En gruppe skal to og to interviewe skolebørn 

på deres egen alder. 

Sol 12 

4. En gruppe skal to og to interviewe unge. 

5. En gruppe skal to og to interviewe 

voksne på deres forældres alder. 

6. En gruppe skal to og to interviewe ældre 

på det lokale plejecenter. 

7. Interviewet skal handle om solen. Lav en 

fælles brainstorm i klassen, om hvad man 

kan spørge om, fx: Hvad betyder solen for 

dig? Hvad kommer du til at tænke på, når 

du tænker på solen? Har du en bestemt 

oplevelse, du kommer til at tænke på, som 

du især forbinder med sol? Har du 

nogensinde fået for meget sol, blevet solskoldet? 

Hvornår, hvad skete der, hvor slem 

var forbrændingen? Hvad gjorde du ved 

den? Hvor mange gange har du været sydpå 

på ferie? Hvor har du været henne? Hvad 

lavede du? Bruger du solcreme? Hvorfor? 

Hvorfor ikke? Osv. 

8. Lad eleverne tage billeder af deres interviewpersoner 

med deres mobiltelefon eller 

skolens digitalkamera. Hæng billeder og 

svar op på opslagstavlen gruppevis. 

Sammenlign svarene i grupperne. Har de 

ældre, børnehavebørnene, de unge osv. 

noget til fælles i deres svar? 

Lav sammentællinger og grafik (fx søjlediagrammer). 

9. Præsenter svarene for resten af klassen 

og diskuter, hvorfor der er ligheder og 

forskelle på tværs af grupperne. 

Menneskers forhold til solen 

før og nu 

Lav to plancher. Én, der viser menneskers 

forhold til solen før, og én, der viser 

danskernes forhold til solen i dag. 

Diskussion 

Hvad betyder antallet af solskinstimer i et 

land for indbyggernes forhold til solen? 

Diskuter også, hvorfor vi danskere er vilde 

med at rejse sydpå. 

Sol side 12 -13 

i elevbogen 

Solens synlige og 

usynlige stråler 

En solstråle består af mange forskellige 

slags stråler. Nogle kan man se, andre 

kan man mærke, og nogle kan man 

hverken se eller mærke. 

Formål 

Eleverne får viden om, at solens stråler 

består af både synlige og usynlige stråler. 

De får kendskab til farverne i lyset, bliver 

introduceret til infrarøde stråler og får 

viden om UVA-, UVB- og UVC-stråler. De får 

også kendskab til de forskellige strålers 

egenskaber og får at vide, hvilke der er 

farlige. Desuden får de kendskab til atmosfæren 

og ozonlaget samt viden om, at skyer 

kan bremse UV-strålerne. 

Faglige begreber: Farver i lys, UV-stråler, 

infrarøde stråler, kinin, atmosfære, ozonlag, 

CFC-gasser. 

Forsøg 3: 




Hvor stor afstand der er fra solen til jorden, 

og hvor stor solen er i forhold til jorden. 

Om forsøget 

Eleverne går ud på boldbanen med en badebold, 

som er 50 cm i diameter. Badebolden 

skal forestille at være solen. I hånden har 

de en ært, som repræsenterer jordens størrelse. 

De skal placere ærten og badebolden i 

den rigtige afstand fra hinanden, så afstanden 

svarer til afstanden mellem solen 

og jorden. 

Det rigtige svar er ca. 54 meter. De færreste 

elever vil kunne forstå regnestykket bag 

forsøget, men der er oplevelse og undren 

nok i at måle de 54 meter op og se ærten 

fra badeboldens position og omvendt. 

Forklaring 

Jorden befinder sig 149.600.000 km fra 

solen. Solen har en diameter på 1.392.000 

km, men repræsenteres i forsøget af en 

badebold med en diameter på 50 cm. For at 

finde afstanden mellem badebolden og ærten 

skal man finde forholdet mellem afstanden 

fra solen til jorden og solens diameter. Der 

skal være det samme forhold mellem afstanden 

fra badebolden til ærten og badeboldens 

diameter. Regnestykket ser sådan ud: 

149.600.000 km/1.392.000 km = 

X km/0,0005 km 

Hvilket er det samme som: 

X = 149.600.000 km x 0,0005 km/1.392.000 km = 

0,054 km = 54 meter 

Forsøg 4: 

Byg et solur 

– er ikke omtalt i elevbogen. 



Hvordan man kan bruge solen som ur ved 

at holde øje med skyggen. 

Om forsøget 

Solens skygge falder ens hver dag. Det 

skyldes, at jordens rotation omkring sin 

egen akse har en konstant hastighed. 

Derfor ændrer skyggerne sig på samme 

måde hver dag så præcist, at man kan sætte 

sit ur efter det. 

UV-stråling 

UVA-strålerne trænger dybt ned i huden. De 

gør huden brun, men de giver også huden 

rynker og kan give kræft i huden. UVAstrålerne 

kan skade øjnene. Der er mange 

UVA-stråler i solarier. 

UVB-strålerne trænger ikke så dybt ned i 

huden. De for huden til at danne D-vitaminer, 

men de gør også huden rød, giver 

rynker og kan give kræft i huden. UVBstrålerne 

kan også skade øjnene. 

UVC-strålerne bliver stoppet af ozonlaget og 

når ikke ned på jorden. 

I 1903 fik lægen Niels Ryberg Finsen, som 

den første dansker, Nobelprisen. Han fik 

prisen, fordi han fandt ud af at helbrede 

Sol 13

hudsygdommen hudtuberkulose ved hjælp 

af UV-stråler. Hudtuberkulose gav store sår 

i ansigtet. Inden Finsens opdagelse kunne 

sårene kun opereres væk, og det gav 

grimme ar. Finsens opdagelse betød, at hudtuberkulose 

næsten blev udryddet. 

Dengang vidste man ikke, at UV-stråler kan 

give kræft i huden, og det blev ikke undersøgt, 

om nogle af Finsens patienter senere i 

livet fik hudkræft. 

Ozonlaget 

Ozonlaget stopper alle solens UVC-stråler 

og mange af UVB-strålerne, men ikke UVAstrålerne. 

Hvor mange UVA- og UVB-stråler, 

der passerer gennem ozonlaget, afhænger af 

flere faktorer. 

For det første spiller solhøjden en rolle. Står 

solen højt på himlen, passerer mange UVstråler 

igennem ozonlaget, fordi turen 

gennem ozonlaget er kortere, end når solen 

står lavt på himlen. I Danmark står solen 

højest på himlen om sommeren, og midt på 

dagen. Derfor passerer flest UV-stråler 

igennem ozonlaget i sommermånederne, og 

især mellem kl. 12 og 15, og derfor skal vi 

passe mest på UV-strålingen om sommeren, 

og holde pause fra solen mellem kl. 12 og 

15. For det andet har tykkelsen på ozonlaget 

betydning for, hvor mange UV-stråler, 

der når ned til jorden. I Danmark er ozonlaget 

tykkest om foråret. Men samtidig er 

nedbrydningen af ozonlaget kraftigst i 

forårsmånederne. Når solen vender tilbage 

efter vinteren, sætter den nemlig gang i 

nogle processer, der nedbryder ozonlaget. 

Sidst på foråret er atmosfæren ved at være 

varmet op, og nedbrydningsprocesserne 

ophører. Ved Antarktis er nedbrydningen så 

kraftig, at der hvert år opstår et hul i ozonlaget 

i oktober, når solen vender tilbage 

efter vinteren på den sydlige halvkugle. 

I Danmark betyder fænomenet, at vi skal 

passe ekstra godt på UV-strålerne i 

forårssolen. For selv om ozonlaget er 

tykkest i forårsmånederne, er nedbrydningen 

af ozonlaget så kraftig, at UVindexet 

ofte er højt om foråret. 

Eleverne kan finde oplysninger om ozon- 

Sol 14 

laget på Danmarks Meteorologiske Instituts 

hjemmeside: www.dmi.dk 

CFC-gasser 

Gennem de seneste ca. 20 år er ozonlaget 

blevet tyndere. Det skyldes udledning af 

CFC-gasser, som har været brugt som kølemiddel 

i bl.a. køleskabe og som driv-gasser i 

spraydåser. Siden 2000 har det været forbudt 

at producere CFC-gasser i mange lande, 

bl.a. i EU, og fra 2010 er de også forbudt at 

producere i u-landene. Skaderne af CFCgasserne 

holder dog længe, for CFC-gasserne 

er 100 år om at nedbrydes. 

I stedet for CFC-gasser bruges nu luft, vand, 

ammoniak, butan og isobutan som kølemidler. 

Kulsyre og nye mekaniske metoder har 

erstattet CFC-gasserne i spraydåser. 

Farver i lys 

Når solens stråler rammer atmosfæren, 

spredes noget af den blå farve og gør 

himlen blå. En solnedgang har mange røde 

og gule farver, men ikke så mange blå. Det 

skyldes, at solens stråler kommer meget 

skråt ind på jorden, når solen er ved at gå 

ned. Solstrålerne får derfor en lang vej 

igennem jordens atmosfære. Se forsøg 7 

side 15. 

Forsøg 5: 




At en lysstråle indeholder farver. 

Om forsøget 

Eleverne holder først en cd ind under en 

lampe med en glødepære og ser en regnbue 

i cd’en. Derefter holder de cd’en ind under 

et lysstofrør. Eleverne kan nu se, hvordan 

regnbuen fra lysstofrøret har færre farver 

end regnbuen under den almindelige lampe. 

Farverne rød, grøn og blå kan de se tydeligt 

fra lysstofrøret, men det er som om, mange 

af de andre farver fra glødepæren ikke er 

der. Det er fordi, lysstofrøret kun udsender 

tre farver, nemlig rød, grøn og blå som er 

lysets grundfarver. Ud fra rød, grøn og blå 

kan alle farver opstå. Når de blandes i lige 

store mængder, får man hvid. Det er det 

princip, et lysstofrør er lavet efter. 

Måske kender eleverne fornemmelsen af, at 

lyset fra et lysstofrør er koldere end lyset 

fra en almindelig pære. Det skyldes, at der 

mangler nogle farvenuancer i lyset fra 

lysstofrøret. 

En glødepære og solen udsender begge 

hvidt lys. Regnbuen under glødepæren er 

derfor mere ligesom en rigtig regnbue end 

regnbuen i lysstofrøret. 

Forsøg 6: 

Lysende tonic 

Lærerforsøg 


At der findes stoffer, som reflekterer UVstråling. 

Du skal bruge 

1 flaske tonic 

1 UV-lampe 


1. Stil en flaske tonic, så eleverne kan se den. 

2. Sluk lyset og tænd UV-lampen. 

3. Se på tonicen. 

4. Er der andet i klasseværelset, der lyser? 

Det sker 

Tonicen bliver selvlysende hvid/blå. 

Hvorfor sker det? 

Tonic indeholder et stof, der hedder kinin. 

Kinin er gennemsigtigt i almindeligt lys, 

men begynder at lyse, hvis det bestråles 

med UV. 

Pas på 

Lad være at kigge direkte ind i UV-lampen. 

Strålerne skader øjnene. 

Forsøg 7: 



Elevforsøg – se kopiside 33-34. 


Samme fænomen som en solnedgang. 

Om forsøget 

Eleverne lyser med en lommelygte ind i et 

glas med vand og mælk. Mælken virker som 

atmosfæren, der afbøjer det blå lys, så kun 

det grønne og røde lys er tilbage. 

Mælkevandet er en kunstig atmosfære. 

Atmosfæren er fyldt med små partikler. I 

dette forsøg er mælken partiklerne. Når 

lyset fra lommelygten rammer partiklerne i 

vandet (mælken), afbøjes det blå lys. Den 

hvide lysstråle fra lommelygten mister altså 

sit blå lys. Når eleverne lyser ind i glasset 

på den lange led, vil også noget af det 

grønne lys blive afbøjet, så kun det røde lys 

er tilbage. 

Forsøget er en ret præcis gengivelse af, 

hvad der sker i solnedgangen. Jo tættere 

solen kommer på horisonten, jo længere 

skal solens stråler bevæge sig igennem 

atmosfæren. Dermed afbøjes flere stråler, og 

solen bliver mere rød. Blåt lys har den korteste 

bølgelængde og afbøjes først, og rød 

har den længste bølgelængde og afbøjes 

derfor sidst. 

Forsøget virker ikke, hvis eleverne hælder 

for meget mælk i vandet. Fortynd da med 

mere vand. 

Sol 15


UV-perler 

Lad eleverne binde en UV-perle i deres 

snørebånd eller bind et armbånd med en UVperle. 

UV-perlerne skifter tydeligt farve i 

solskin, men ændrer også farve i overskyet 

vejr. Det er tilfældigt, hvilken farve de får. 

Lilla viser altså ikke mere UV-stråling end 

lyserød. Snak med eleverne om, at de skal 

lægge mærke til, hvilken farve perlerne har 

i forskelligt vejr. Det vil være en ahaoplevelse 

hvor lidt sollys, der skal til, før 

der er UV-stråling til stede, og huden derfor 

bliver ramt af strålerne. 

UV-perler er plastikperler, der er produceret 

af et stof, der reagerer på de ellers usynlige 

UV-stråler. I almindeligt lys i klasselokalet 

er perlerne hvide, men kommer de udenfor 

og rammes af UV-stråling, får de farve. 

Sol 16 


i elevbogen 

UV-stråler 

UV-strålerne måles hver dag i hele verden, 

så vi kan vide, hvor meget vi skal passe 

på dem. 

Formål 

Eleverne får kendskab til UV-indexet, så de 

kan forholde sig til det i praksis, fx når de 

hører det nævnt i en vejrudsigt eller skal på 

sommerferie sydpå. UV-indexet fortæller, 

hvornår de skal passe på i solen. De får 

også viden om, at solens farlige UV-stråling 

er forskellig afhængigt af, hvor man 

befinder sig på kloden, og hvornår på 

dagen. De får kendskab til refleksion af 

solens stråler og viden om, hvor refleksionen 

er stærkest. 

Faglige begreber: UV-index, refleksion. 

Forsøg 8: 

Dobbelt stråling 

Lærerforsøg 


At lyset reflekteres, når det rammer noget. 

Du skal bruge 

1 firkantet glasvase 

Vand 

1 laserpointer 

Mælk 


1. Fyld vand i vasen. 

2. Lys ned på vandet med laserpointeren. 

3. Lys på vandet i en ny vinkel, indtil eleverne 

kan se laserprikken på loftet. 

Det sker 

Forsøget viser lysets refleksion. Når du 

tænder laserpointeren, bevæger laserlyset 

sig gennem luften. Når lysstrålen rammer 

vandet, vil den i langt de fleste tilfælde 

afbøjes lidt og så bevæge sig videre i vandet. 

Men der findes en bestemt vinkel, hvor 

lysstrålen reflekteres i vandoverfladen, så 

strålen kan ses på loftet. Når lysstrålen 

bevæger sig fra vandet over i luften, vil den 

også afbøjes lidt, inden den bevæger sig 

videre igennem luften. Lysstrålen kan ikke 

ses i luften og ses derfor kun som en prik 

på loftet. 

4. Hæld nu en smule mælk i vandet. Det 

skal være så lidt, at eleverne kan se en flot 

laserstråle, når du lyser ind fra siden i 

vasen igennem glasset. 

Det sker 

Efter at have hældt mælk i vandet, kan eleverne 

se laserstrålen i væsken. Det skyldes, 

at strålerne rammer mælkepartiklerne og 

reflekteres i dem. I luften rammer strålerne 

ingenting og kan derfor ikke ses. Hvis man 

lyser med en laserpointer ved et bål, hvor 

der er røg, kan man også se laserstrålen i 

røgen, fordi strålen rammer de små røgpartikler 

og reflekteres i dem. 

5. Lys nu ind gennem siden af vasen op i 

overfladen af væsken. Find den vinkel, hvor 

lyset reflekteres og sendes ned i væsken igen. 

Eleverne ved sikkert godt, at de skal passe 

ekstra godt på solen, når de er på stranden. 

Det skyldes, at solens lys reflekteres i vandoverfladen 

og i sandet, så de udsættes for 

dobbelt stråling, præcist som i dette forsøg. 

Det samme sker i sne, som er perfekt til at 

reflektere sollys. 

Forsøg 9: 


- er ikke omtalt i elevbogen 



At sort tiltrækker solens infrarøde stråler, 

og at hvidt ikke gør. 

Om forsøget 

Eleverne fylder en hvid og en sort plastikpose 

eller plastikdunk med vand af samme 

temperatur. De stikker et termometer i hver 

og lægger begge poser i solen. Med jævne 

mellemrum tjekker de temperaturen i de to 

poser. Indholdet i den sorte pose bliver hurtigere 

varmt end indholdet i den hvide. Det 

skyldes, at den sorte farve suger 

varmestrålerne til sig. Sort tiltrækker varme, 

mens den hvide farve reflekterer varmen. 

Sol 17

Intro til hudafsnittet, 


Hud 

Formål med hudafsnittet 

Eleverne finder ud af, at huden er et 

vigtigt organ. De får viden om, hvor stor 

huden er, hvordan den er bygget op, hvad 

den består af, hvilke mange egenskaber 

huden har, og de får kendskab til dens 

store betydning for, at kroppen har den 

rigtige temperatur. 

Eleverne lærer de seks hudtyper at kende 

og finder ud af, hvilken hudtype de selv 

har. De reflekterer over, hvad huden 

betyder for deres udseende, og får viden 

om, hvad der sker, når huden bliver brun 

eller rød. 

Forsøgsoversigt 

Forsøg 10 

Forsøg 11 

Forsøg 12 

Forsøg 13 

Forsøg 14 

Titel 

Fold huden ud 

Kroppens radiator 

Svedigt forsøg 

Føl dig frem 

Solen gør huden rød 

Forsøgstype 

Elev 

Elev 

Elev 

Elev 

Elev 

Placering 

i elevbog 

Side 18-19 

Side 18-19 

Side 18-19 

Side 18-19 

Side 24-25 

Placering 


Side 19 

Side 20 

Side 20 

Side 21 

Side 23 

Hud side 18 – 19 

i elevbogen 

Tre kilo hud 

Vi kan svede med huden, vi kan føle med 

huden, og vi kan skifte farve med huden. 

Huden er vores største organ. Uden hud 

ville vi dø. 

Formål 

Eleverne får viden om, hvor stor huden er, 

hvordan den regulerer kroppens temperatur, 

og at den er et livsvigtigt organ. De bliver 

bevidste om, hvad huden gør for deres egen 

krop, og de finder ud af, hvad huden består 

af, og hvordan den er bygget op. 

Faglige begreber: Blodets kredsløb, organ, 

gåsehud, overhud, læderhud, underhud, 

sved, fordampning, hedeslag, solstik, 

melanin, forbrænding. 

Gåsehud 

Hvis vi fryser, får vi gåsehud. Gåsehud 

stammer fra dengang menneskekroppen 

havde pels. Gåsehud opstår ved, at 

musklerne ved rødderne på de små hår, 

hårsækkene, trækker sig sammen for at 

rejse pelsen, så den kan isolere bedre. Det 

ser vi som små knopper i huden med hår, 

der stritter. 

Forsøg 10: 

Fold huden ud 



Hvor stort arealet af et menneskes hud er. 

Om forsøget 

Eleverne klipper forstykket ud af en gammel 

t-shirt og måler længde og bredde på 

stykket. Derefter beregner de hudens areal 

ved at gange forstykkets areal med 5,5. 

Elevernes arealer er ikke lige store. 

Sammenlign gruppernes resultater og 

diskuter, hvorfor der er forskel. Vælg et 

gennemsnit af resultaterne og klip det 

samme areal ud i et lagen eller et stort 

stykke papir, så det bliver tydeligt, at huden 

er kroppens største organ. 

Hudens størrelse er afhængig af, hvor stort 

et menneske er. 

2 

3 

6 

1 

Forbrænding 

På sygehusene bruger man hudens størrelse 

til at beregne, om en person skal indlægges 

eller ej ved en forbrænding, og til at vurdere 

hvor meget væske, patienten skal have 

for at kompensere for væsketabet ved forbrændingen. 

Mister man mere end en fjerdedel 

af huden, risikerer man at dø. 

Generelt regner man med, at den forbrændtes 

håndflade svarer til 1% af 

hudarealet. Ellers beregner man størrelsen 

af forbrændingen sådan: 

Hovedet = 9% 

Mave og ryg = hver 18% 

Arm = 9% 

Kønsorganer = 1% 

Ben = 18% 

Hud 18 Hud 19 

4 

5

Forsøg 11: 




Hvordan blodtilstrømningen til huden 

ændres, afhængigt af om huden er i kolde 

eller varme omgivelser. 

Om forsøget 

Eleverne placerer deres ene hånd i en skål 

med varmt vand og den anden hånd i en skål 

med koldt vand. Efter få minutter ændrer 

farven i hænderne sig. Huden på hånden i 

det varme vand bliver rød, og huden på 

hånden i det kolde vand bliver bleg. 

Blodets kredsløb 

Blodkarrene i huden kan trække sig 

sammen eller udvide sig alt efter, hvor det 

er hensigtsmæssigt at dirigere blodet hen. 

Kroppen vil gerne holde på varmen i kolde 

omgivelser. Derfor trækker blodkarrene i 

huden sig sammen. På den måde kommer 

kun små mængder blod ud i huden, og der 

afgives mindre varme. Hånden i det kolde 

vand er altså bleg, fordi blodkarrene har 

trukket sig sammen. De ellers tydelige overfladiske 

vener på håndryggen vil også 

trække sig sammen, så de ikke er så nemme 

at se. 

Hånden i det varme vand bliver rød, og venerne 

på håndryggen bliver endnu mere 

tydelige. Det sker, fordi blodet strømmer til 

huden for at afgive varme. Denne 

tilstrømning kan mærkes som en let 

dunken. Huden vil afgive varme ved at 

svede. Sveden kan dog ikke ses i dette 

forsøg. 

Når hænderne tages op af vandet, vil 

omgivelserne føles varme for den kolde 

hånd. Derfor vil blodet nu strømme til den 

kolde hånd. Omvendt vil omgivelserne føles 

kolde for den varme hånd, og blodtilstrømningen 

i den vil mindskes. 

Efter lidt tid får begge hænder deres normale 

farve igen. 

Det kan gøre ondt at holde rigtig kolde 

hænder under en varm hane. Det skyldes, 

at nerveenderne i huden reagerer på varme 

og kulde. De kolde hænder kan have en 

temperatur i huden, der ligger helt nede 

omkring 20 grader. Holder man dem ind 

under en 40 grader varm vandstråle, 

reagerer nerveenderne på den kraftige 

temperaturforskel, og det gør ondt. I stedet 

er det bedre at holde hænderne under vand, 

der er nogle få grader varmere end huden. 

Så strømmer blodet stille og roligt til 

huden, og man undgår, at det gør ondt. 

Forsøg 12: 




At huden afgiver væske i form af sved, når 

den skal af med varme. 

Om forsøget 

Eleverne stikker en hånd i en gennemsigtig 

plastikpose og lukker plastikposen med en 

elastik om håndleddet. Efter ca. 10 minutter 

begynder plastikposen at dugge. 

Lad eleverne komme med bud på, hvor 

meget vi sveder. 

Ved afslapning i middeltemperatur: 0,1 til 

0,2 dl pr. time. 

Under en løbetur i en ørken: 2 l pr. time. 

Fordampning 

Huden er et vigtigt organ for kroppens 

varmeregulering. En del af varmeafgivelsen 

sker ved, at vand fordamper fra huden i 

form af sved. Fordampningen af sveden fra 

huden kræver energi, og den energi 

stammer fra varmen i huden. På den måde 

bliver varmeenergien brugt. 

Jo varmere omgivelser, jo vigtigere er det at 

kunne svede for at komme af med varmen, 

så kroppen ikke bliver overophedet. 

Sved 

I huden findes flere millioner svedkirtler. 

Mange af dem har vi i hænderne. Der kan 

være flere forklaringer på, at vi har så 

mange svedkirtler i hænderne. En af dem 

kan være, at vi aldrig har haft hår på hænderne. 

Kroppen har derfor haft nemt ved at 

slippe af med varmen gennem hænderne. 

Sved består som regel kun af vand og salte 

og lugter derfor ikke i sig selv. Noget sved 

indeholder dog affaldsstoffer, som kan 

lugte, når de bliver omdannet af bakterierne 

på huden. Bakterierne forsvinder, når man 

vasker sig med vand og sæbe. Bakterierne 

kan også sidde i snavset tøj. 

Forsøg 13: 

Føl dig frem 

– side 18 i elevbogen. 

Elevforsøg – se kopiside 39-40. 


At vores følesans er forskellig, forskellige 

steder på kroppen. 

Om forsøget 

Eleverne skal folde en klips ud og bøje den 

som et U. To og to skal de prikke hinanden 

forskellige steder på huden. De skal finde 

ud af, hvor tæt de to ender på klipsen skal 

på hinanden, før to prik kun føles som ét 

prik. I huden findes en masse nerveender 

(receptorer). De kan hver især registrere 

enten tryk/berøring, temperatur, smerte 

eller kløe. I dette forsøg undersøges følesansen 

for tryk forskellige steder på 

kroppen. Der er stor forskel på, hvor tæt 

nerveenderne sidder rundt omkring på 

kroppen. På fingerspidserne og læberne 

sidder nerveenderne meget tæt, fordi fingerspidserne 

og læberne er vigtige føleredskaber 

for os. 


i elevbogen 

Seks hudtyper 

I Danmark er vi lyse i huden. I Afrika er 

de mørke. Mennesker i hele verden kan 

deles ind i seks typer af hud. 

Formål 

Eleverne får kendskab til de seks hudtyper 

og deres karakteristika. De finder ud af, 

hvilken hudtype de selv har og bliver bevidste 

om, at alle hudtyper oprindeligt har 

været tilpasset det sted i verden, mennesker 

har boet. De finder ud af, at huden har stor 

betydning for, hvordan man skal beskytte 

sig mod solen. De får desuden viden om 

fregner og albinoer. 

Faglige begreber: Hudtyper, fregner, 

albino. 

Aktiviteter 

Klassens hudtyper 

Lad eleverne undersøge, hvilke hudtyper de 

har i klassen. 

Lav fx et skema med billede over alle eleverne 

som i elevbogen: 

- Navn 

- Bliver solskoldet 

- Bliver brun 

- Hårfarve 

- Øjenfarve 

- Fregner 

- Modermærker 

- Min families oprindelsesland 

- Hudtype 

Hud 20 Hud 21


i elevbogen 

Smuk hud 

Hvid eller brun? Smuk eller grim? 

Huden betyder meget for vores udseende. 

Formål 

Eleverne skal blive bevidste om, at smuk 

hud ikke er et statisk, endegyldigt begreb, 

men afhængig af trends og tider. De skal få 

en begyndende bevidsthed om, at solbrun 

hud ikke nødvendigvis er ensbetydende med 

smuk hud. 

Eleverne skal have en bevidsthed om, at 

huden betyder meget for os, og at mange er 

villige til at gå langt og betale meget, for at 

huden ser ud på en bestemt måde. 

De får viden om, at solen giver rynker, og 

at man kan forebygge rynker ved at undgå 

at udsætte huden for meget sol. 

Eleverne skal blive klar over, at vi gør 

mange unaturlige ting for at blive brune. 

De skal have en bevidsthed om, at de selv 

kan gøre meget godt og skidt ved deres 

hud; at de selv har muligheder for at handle 

i en bestemt retning. 

De skal opnå en bevidsthed om, at de hele 

tiden står over for valg, der har indflydelse 

på deres krop, og bevidsthed om, at de selv 

hver især kan træffe disse valg. 

Faglige begreber: Skønhedsidealer, rynker, 

selvbruner-creme. 

Selvbruner-creme 

Som et alternativ til at udsætte sin hud for 

UV-stråling, kan man bruge selvbrunercreme, 

hvis man gerne vil være brun. Med 

selvbruner-creme opnår man gennem en 

kemisk proces den samme brune farve i 

huden, som man får ved solbadning. 

Selvbruner-creme har ingen kendte 

bivirkninger. Selvbruner-creme yder kun 

lidt beskyttelse i solen, så man skal stadig 

beskytte sig mod solen, selvom man har 

brugt selvbruner-creme. 

Aktiviteter 

Reklamer 

Find eksempler på reklamer, der viser 

meget hud. Hvad bruges huden til i 

reklamen? Hvad betyder huden for 

reklamer? 

Fotoserie 

Lav en fotoserie af hud – tag billeder med 

jeres mobiltelefoner. Lav en powerpointpræsentation 

af billederne. 

Design sommertøj 

Design hot, solsikkert sommertøj/ 

strandtøj. Find evt. inspiration på 

www.skrunedforsolen.dk 

Hudens tipskupon 

Klassen laver en tipskupon under overskriften: 

Er det i orden, at... 

Forslag til spørgsmål: 

...få en tatovering? 

...blive piercet? 

...få en ansigtsløfting? 

...få større bryster? 

Tipskuponen besvares af alle elever og 

lægger op til en diskussion om, hvilke 

overvejelser man skal gøre sig, inden man 

laver om på sin hud. Hvordan vil det for 

eksempel se ud, når man bliver ældre? 


i elevbogen 

Brun og rød 

Solen gør huden brun eller rød. 

Dyrene skal også passe på solen. 

Formål 

Eleverne får viden om, hvordan solen gør 

huden brun, og hvorfor det er skadeligt og 

farligt. Og de får viden om, hvad der sker, 

når huden bliver rød, og hvorfor det er 

farligt. Desuden får de kendskab til 

soleksem og får at vide, at dyr også kan 

blive solskoldede. 

Faglige begreber: Soleksem, solskoldning, 

hedeslag og solstik 

Forsøg 14: 




At vi har en masse blodkar lige under 

huden. 

Om forsøget 

Eleverne skal presse tommelfingeren mod 

huden forholdsvist hårdt i tre sekunder. 

Når de slipper med tommelfingeren, kan de 

se, at huden er bleg der, hvor de trykkede. 

Ud over de vener, vi kan se igennem huden, 

findes der et netværk af små blodkar i 

huden. Det er derfor, at vi også bløder, når 

der går hul på huden ved siden af en af de 

tydelige vener. Når vi trykker hårdt på 

huden et stykke tid, presser vi blodet væk 

fra blodkarrene. Når vi igen slipper trykket, 

vil området være hvidt i et kort stykke tid, 

indtil blodet begynder at løbe tilbage, og 

huden igen får farve. 

Solskoldning 

Er man solskoldet, er farveforskellen endnu 

tydeligere. Huden vil da være meget rød, og 

forskellen på farven i huden, når man 

trykker, vil være stor. Det er fordi, solens 

stråler er trængt ind i huden og har skabt 

en betændelseslignende tilstand. De små kar 

i huden er derfor udvidet, og ekstra blod er 

løbet til området, så de hvide blodlegemer 

kan reparere skaderne. De skadede områder 

vil være røde, varme, hævede og ømme på 

grund af ekstra blod og på grund af væske, 

der trænger ud til de skadede celler. 

Huden forhindrer, at kroppen taber for 

meget væske. Er man solskoldet, så store 

områder af huden er ødelagt, skal man 

derfor drikke rigeligt med væske. 

Hedeslag og solstik 

Hedeslag opstår, når kroppen bliver 

overophedet, fx ved at solbade eller dyrke 

sport uden at få væske nok. Uden væske 

kan kroppen ikke svede nok til at sænke 

kroppens temperatur, og kropstemperaturen 

stiger. Det er farligt, og har man mistanke 

om, at en person er ved at få 

hedeslag, skal man tilkalde en læge eller 

ringe 112. Symptomerne på hedeslag er 

hovedpine, svimmelhed og træthed. Huden 

er rød, varm og tør, kropstemperaturen 

stiger, og personen kan besvime. En person 

med hedeslag skal afkøles, fx ved at være i 

skygge, blive svøbt i et vådt lagen eller 

bade. Man skal også give personen væske, 

gerne vand med lidt salt i. Man kan forebygge 

hedeslag ved at drikke rigeligt og 

sørge for at få salt. 

Solstik forårsager de samme symptomer 

som hedeslag, er lige så farligt og skal 

behandles på samme måde. Solstik skyldes, 

at kraniet bliver påvirket af varme, fx fra 

solen. 


Solskoldning 

Lad eleverne fortælle om engang, de har 

oplevet solskoldning, hedeslag eller solstik 

på egen krop eller hos en anden. Hvad skete 

der? Hvordan var det? Hvordan kunne det 

være undgået? 

Hud 22 Hud 23

Intro til kræftafsnittet, 


Kræft 

Formål med 

kræftafsnittet 

Eleverne får kendskab til, hvad kræft er 

for en sygdom. De får at vide, at kræft i 

huden dækker over to forskellige former 

for kræft: almindelig hudkræft og modermærkekræft. 

De får kendskab til, at hudkræft 

er den mest almindelige form for 

kræft i Danmark i dag, og at flere og flere 

danskere får sygdommen, men at langt de 

fleste overlever. 

Eleverne får også viden om modermærkekræft, 

hvor udbredt sygdommen er, og de 

får at vide, at modermærkekræft er en 

farlig sygdom, der kan være dødelig. 

De får viden om, hvem begge kræftsygdommene 

kan ramme, hvilke faktorer der 

spiller ind, hvordan sygdommene behandles, 

og hvad man skal være opmærksom 

på. Endelig får eleverne at vide, hvordan 

sygdommene kan forebygges, og de får tre 

konkrete råd til at passe på sig selv i solen. 

Forsøgsoversigt 

Forsøg 15 

Forsøg 16 

Forsøg 17 

Titel 

Døde hudceller 

Se dine celler 

Tjek legepladsen 

Forsøgstype 

Elev 

Elev 

Elev 

Placering 

i elevbog 

Ikke omtalt 

Ikke omtalt 

Ikke omtalt 

Placering 


Side 25 

Side 25 

Side 27 

Kræft side 28 - 29 

i elevbogen 

Kræft i huden 

Flere og flere danskere får kræft i huden. 

Enten som almindelig hudkræft eller som 

modermærkekræft. Det er for det meste 

ældre mennesker, der får hudkræft, og de 

fleste overlever sygdommen. 

Formål 

Eleverne får viden om, at kræft i huden 

dækker over to forskellige sygdomme, som 

er meget forskellige: hudkræft, som er den 

form for kræft, som rammer flest danskere, 

og modermærkekræft, som rammer færre 

danskere. Eleverne skal blive klar over, at vi 

skal tage sygdommene alvorligt, da de 

begge er i kraftig stigning. 

Eleverne bliver klar over, at hudkræft er en 

sygdom, de skal tage alvorligt hele livet. De 

får viden om sygdommen, hvorfor den 

opstår, hvor på kroppen, hvordan den 

behandles, og hvem den rammer. De får 

kendskab til, at langt hovedparten af dem, 

der får hudkræft, er ældre mennesker, at 

langt de fleste overlever sygdommen, men 

at mange får sygdommen igen et andet sted 

på kroppen. 

Mange børn kender nogle, der har eller har 

haft kræft, og vil gerne fortælle om det. Det 

er vigtigt at vide, om elever i klassen har 

mistet et nært familiemedlem eller andre 

nære relationer på grund af kræft eller på 

anden vis har haft kræft tæt inde på livet. 

Vær åben om at tale om kræftsygdommen 

og evt. sorgen. Læs mere om børn og sorg 

på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside 

www.cancer.dk eller brug Kræftens 

Bekæmpelses undervisningsmateriale 

Omsorg, som kan bestilles via hjemmesiden. 

Faglige begreber: Celler, kræft, kræft i 

huden, hudkræft. 

Forsøg 15: 





At huden består af små celler. 

Om forsøget 

Eleverne sætter et stykke klart tape på 

håndryggen og trykker det godt fast. 

Derefter trækker de tapen af. På tapen ses 

nu døde hudceller. Kig evt. på tapen i et 

mikroskop, så bliver cellerne tydeligere. 

Celler dør og afstødes fra huden hele tiden. 

Det betyder, at alle hudceller er skiftet ud i 

løbet af en måneds tid. De døde hudceller er 

også forklaringen på, at huden med tiden 

mister den brune farve, efter man er blevet 

solbrændt. 

Forsøg 16: 





Hvordan de levende celler i kroppen ser ud. 

Om forsøget 

Eleverne skraber med en tændstik på indersiden 

af kinden og lægger skrabet under et 

mikroskop. De kan nu se normale celler fra 

egen krop. 

Celler 

Alt levende består af celler. Bakterier består 

kun af en enkelt celle, og en menneskekrop af 

billioner af celler. Cellerne er forskellige og har 

forskellige funktioner, afhængig af om de er 

hudceller, nerveceller eller andre typer celler, 

men grundlæggende er de opbygget på samme 

måde. Cellens funktion styres fra cellekernen, 

som er cellens kontrolcenter. Cellekernen indeholder 

23 par kromosomer – det vil sige 46 

kromosomer – undtagen sædceller og ægceller, 

der kun indeholder halvdelen, 23. Når en sædcelle 

og en ægcelle smelter sammen, får den 

nye celle 46 kromosomer. 

Kræft 24 Kræft 25

Kromosomerne består af to snoede tråde, 

der kaldes DNA. DNA er cellens arvemasse, 

generne. Man kan sige, at DNA-kæderne 

indeholder opskriften på et menneske og 

bærer alle de informationer, der er nødvendige 

for at skabe kroppen og få den til at 

fungere, med dens særpræg i form af hår-, 

øjen- og hudfarve og alle de andre karakteristika, 

det enkelte menneske har. 

Cellerne udskiftes hele tiden. Det sker ved, 

at cellerne deler sig og laver identiske 

kopier af sig selv. De gamle celler dør, så 

det samlede antal celler er konstant. Opstår 

der fejl i en sund celle, vil cellen dø – begå 

selvmord. 

Ved kræft opstår der fejl i en celles DNA. 

Fejlen kan opstå af sig selv – jo ældre 

kroppen er, jo større er risikoen for, at der 

opstår fejl i cellerne – eller ved påvirkninger 

udefra, som fx fra solens UV-stråler. Ved 

’kræft-fejl’ dør cellen ikke. Tværtimod deler 

kræftcellerne sig mange gange, så der bliver 

flere og flere af dem. Derfor optræder mange 

former for kræft som knuder. Når cellerne 

udvikler sig til kræftceller, kan kroppen ikke 

længere naturligt bekæmpe eller kontrollere 

dem. 

Cellekerne 

Cellekerne: cellens kontrolcenter, som 

styrer cellens funktion. Cellekernen indeholder 

46 kromosomer. De består af cellens 

arvemasse, DNA, som er bygget op i lange 

kæder, der ligner en snoet trappe. 

Cytoplasma: geléagtig cellevæske. 

Cellemembran 

Cellemembran: cellens ydre hinde, der 

afgrænser cellen. 

Cytoplasma 


i elevbogen 

Modermærkekræft 

Modermærkekræft er den farligste form 

for kræft i huden. 

Formål 

Eleverne får viden om, at modermærkekræft 

er en farlig sygdom, som man kan dø af. De 

får kendskab til, hvad et modermærke er, 

hvad modermærkekræft er, hvordan sygdommen 

opstår, hvem den rammer, og 

hvordan modermærkekræft kan fjernes. 

Faglige begreber: Modermærker, skønhedspletter 

og fregner. 

Aktiviteter 

Dine egne modermærker 

Eleverne undersøger deres egne kroppe for 

modermærker. Hvor mange har de? 

Modermærker, 

skønhedspletter 

og fregner 

Modermærker og skønhedspletter er to ord 

for det samme, nemlig en tæt samling af 

pigmentceller, der indeholder farvestoffet 

melanin. Modermærkekræft kan opstå i et 

modermærke, men i mere end halvdelen af 

tilfældene opstår sygdommen uden for et 

modermærke. De fleste mennesker fødes 

uden modermærker, men får modermærker 

med alderen. De kommer, fordi solens UVstråler 

sætter gang i produktionen af 

melanin. Det er genetisk bestemt, om man 

er disponeret for mange eller få modermærker. 

Fregner er ikke modermærker. De 

ligger helt øverst i overhuden og er lysere i 

farven end modermærker. Melaninet i 

fregner er mindre koncentreret end i et 

modermærke. 


i elevbogen 

Hold øje med din hud og 

tre solråd 

Både hudkræft og modermærkekræft kan 

ses på huden. Og begge sygdomme kan 

behandles. Du kan forebygge hudkræft og 

modermærkekræft ved at følge tre solråd. 

Formål 

Eleverne får viden om, hvordan de opdager 

hudkræft og modermærkekræft, og de 

bliver præsenteret for tre solråd, som 

hjælper til at forebygge kræft i huden, uden 

at man behøver være fanatisk og holde sig 

inden døre. 

Eleverne kigger på deres eget udendørsliv 

og bliver bevidste om, hvad de kan gøre i 

forskellige situationer for at forebygge 

kræft i huden, samtidig med at de kan fortsætte 

deres sunde udendørsinteresser. 

De skal hele tiden have solrådene i 

baghovedet, uanset hvor de befinder sig 

udendørs i solen. De skal umiddelbart og 

nærmest ubevidst tænke: Er dette sted solsikkert? 

Hvor stærk er solen og UVstrålingen? 

Hvordan kan jeg beskytte mig 

mod solen her? 

Eleverne får kendskab til faktor-begrebet i 

solcreme og får viden om, hvilken faktor de 

skal bruge hvornår. 

Faglige begreber: Forebyggelse, solbeskyttelsesfaktor. 

Opgave 17: 

Tjek legepladsen 

Elevopgave – se kopiside 44. 

Opgaven kan 

Gøre eleverne bevidste om, hvornår de selv 

skal tænke på at beskytte sig mod solens 

farlige stråler i skoletiden. 

Legepladsen skal undersøges mellem 

klokken 12 og 15 en dag med solskin. 

Eleverne undersøger, om skolens udendørsområder 

har skygge (er solsikre) og skriver 

deres resultater ind i skemaet. 

Når dataene er samlet ind, så brug klassens 

samlede resultater til at finde ud af, om der 

er steder på skolen, der ikke har skygge. 

Har eleverne forslag til, hvordan stederne 

kan blive solsikre? Eller har de forslag til, 

hvordan de kan beskytte sig mod solens 

farlige stråler på andre måder? 

Få mere at vide 

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside 

findes en mængde information om kræft i 

huden. Se mere på www.cancer.dk. Under 

punktet For skoler, findes statistikker, 

viden om forskning, forebyggelse og mange 

andre informationer, som er bearbejdet til 

skolebrug. 

På www.skrunedforsolen.dk er der viden 

om Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens 

solkampagne, som giver yderligere information 

om sol, hud og kræft i huden. 

Der findes også andre forslag til elevopgaver. 

Kræft 26 Kræft 27

Solstafetten 

Formål 

Solstafetten anvender web, sms og praktiske 

forsøg i klassen til at skabe et storylineforløb 

om solens stråling, vores hud, og om 

hvordan man kan sol-beskytte sig mod 

solens farlige stråler. Klassen arbejder i et 

lige antal grupper, som konkurrerer om at 

blive bedst til at solbeskytte en figur i et 

web-univers. Dele af opgaverne skal 

besvares ved hjælp af sms. Eleverne har 

mulighed for at samarbejde i gruppen et 

par gange efter skoletid mellem kl.15 og 18. 

Forløbet er skræddersyet til natur/-tekniktimerne 

og strækker sig over tre dobbeltlektioner 

(moduler). Her følger en kortfattet 

introduktion til spillet. Hvis du vil vide 

mere, så læs videre på lærerens introside til 

spillet: www.solstafetten.dk 

Forberedelse 

Læs lærerens introside på 

www.solstafetten.dk 

Til 1. modul 

Klassen inddeles i et lige antal grupper 

med 3-5 elever. 

Der skal bruges en computer med internetadgang, 

én pr. gruppe. 

Der skal bruges et digitalkamera/mobilkamera, 

ét pr. gruppe. Billederne 

fra kameraet skal kunne uploades til 

Solstafettens hjemmeside. 

Forældrene skal eventuelt orienteres om, 

at der kan komme sms’er i eftermiddagstimerne, 

samt om sms-forbruget. 

Hver gruppe skal have minimum 3 mobiltelefoner 

til rådighed. Det er smart at bruge 

de mobiler, der har gratis sms, men selv 

med normaltakst koster det max 2 kr. pr. 

mobil at deltage i forløbet. 

I 1. modul indgår forsøget Fold huden ud 

(se side 19). Læs materialelisten til forsøget 

og hav materialerne klar til grupperne. 

Solstafetten 28 

Til 2. modul 

I 2. modul indgår forsøget Dobbelt stråling 

(se side 17). Læs materialelisten til forsøget 

og forbered materialerne til grupperne. 

Til 3. modul 

I 3. modul skal eleverne lave modeller for 

solbeskyttende påklædning. Det er op til 

eleverne at finde på, hvordan modellen skal 

konstrueres. Det kan være en collage af 

fotos, en tegning, eller de kan klæde sig ud 

og tage et foto. Det er godt at have så 

mange materialer som muligt klar. 

Afslutning 

Forløbet afsluttes med pointoptælling. Den 

efterfølgende opsamling i klassen afhænger 

af, om Solstafetten bruges som opstart eller 

afslutning på emnerne Sol, Hud og Kræft. 

Evaluering 

Del ud af jeres viden 

Lad eleverne vise, hvad de har lært gennem 

arbejdet med Solens stråler – fra himmel 

til hud ved at formidle deres viden til 

andre. Find i dialog med eleverne ud af, 

hvem de vil formidle deres viden til, og 

hvordan de vil formidle den. 

De kan fx: 

. Skrive en artikel til skolebladet om de tre 

solråd. 

. Lave en pjece til de mindre klasser på 

skolen med gode råd om at passe på i 

solen. 

. Lave plakater til legepladsen om at passe 

på i solen. 

. Opføre en rap til klassefesten om at passe 

på i solen. 

. Lave en udstilling på biblioteket eller i 

den lokale Matas. 

. Lave et rollespil til et forældremøde. 

Forsøg 1: til side 6 – 7 i Solens stråler 



Hvad der sker med planter, der ikke får lys fra solen. 

I skal bruge 

2 tomme mælkekartoner 

En håndfuld vat 

Karsefrø 

1 stykke stanniol 

Sådan gør I 

1. Skyl mælkekartonerne. 

2. Klip siderne af, så bunden får en kant på ca. 1 cm. 

3. Læg vat i bunden af begge mælkekartoner. 

4. Gør vattet vådt, så det bliver gennemblødt. 

5. Hæld karsefrø ud over vattet i et tæt og jævnt lag. 

6. Pak den ene mælkekarton ind i stanniol, så der ikke kan komme sollys ind. 

7. Stil begge mælkekartoner i en vindueskarm. 

8. Sæt navn på. 

9. Vand karsen jævnligt. 

10. Se forskellen på karsen i de to mælkekartoner efter ca. 10 dage. 

Tegn forsøget 

Hvad sker der med karsen efter ca. 10 dage? 

Prøv at forklare, hvorfor det er sket 

Kopiside 29

Forsøg 3: Til side 12 - 13 i Solens stråler 



Hvor kæmpestor afstanden er fra solen til Jorden, og hvor lille Jorden er, set fra solen. 

I skal arbejde sammen to og to, og hvert par skal bruge 

1 badebold – med en diameter på 50 cm 

1 ært 

1 målebånd 

1 blyant 

Sådan gør I 

1. Gå ud på et stort åbent område, fx en fodboldbane. 

2. Den ene af jer stiller sig i den ene ende med badebolden i hænderne. Badebolden 

forestiller solen. 

3. Den anden tager ærten i hånden. Ærten forestiller Jorden. 

4. Kig på badebolden (solen) og ærten (Jorden). Bliv enige om, hvor langt der skal 

være imellem ærten og badebolden for at afstanden svarer til den afstand, der er 

mellem solen og Jorden. 

5. Stil jer så langt fra hinanden, som I mener, der skal være mellem ærten og badebolden. 

6. Mål afstanden imellem badebolden og ærten. 

7. Afstanden er: m. 

Kopiside 30 

Forsøg 4: Er ikke omtalt i Solens stråler 

Byg et solur 


Hvordan solen kan bruges som ur. 

I skal bruge 

1 bambuspind, ca. 70 cm 

1 kortere bambuspind 

1 stykke snor, som er kortere end den lange pind 

Flotte sten 

1 vandfast tusch 

1 stykke bar jord 

Sådan gør I 

1. Sæt den lange pind i jorden. 

2. Bind snoren fast i begge pinde. 

3. Tegn med den korte pind en cirkel rundt om den lange pind. 

4. Vent til klokken bliver hel. Læg en sten der, hvor skyggen rammer jorden. 

Skriv klokkeslettet på stenen med den vandfaste tusch. 

5. Vent en time og kom tilbage. Gentag afmærkningen. I kan selv bestemme, 

hvor mange timer, I vil afmærke. 

6. Kom tilbage samme tid næste dag eller efter længere tid og se om uret går rigtigt. 

Tegn forsøget 

Beskriv hvad der sker 

Kopiside 31

Forsøg 5: Til side 12 – 13 i Solens stråler 



At lys indeholder farver. 

Klassen skal bruge 

1 cd pr. gruppe 

1 lampe med en glødepære pr. gruppe 

1 lysstofrør 

Tuscher eller farveblyanter 

Sådan gør I 

1. Kig på cd’en. Hvis der er lys i rummet, kan I sikkert se en masse regnbuer i den. 

2. Sluk lyset og tænd lampen med glødepæren, så der kun er én lampe tændt. 

3. Hold cd’en op mod pæren. 

Tegn regnbuen i cd’en under glødepæren: 

4. Sluk lampen og tænd lysstofrøret. 

Tegn regnbuen i cd’en under lysstofrøret: 

5. Er der forskel på de to regnbuer? Hvis I kan se forskel, hvilken af 

regnbuerne minder så mest om den rigtige regnbue? 

Skriv hvilken forskel der er på de to regnbuer 

Hvorfor er der mon den forskel? 

Kopiside 32 




Farverne i solens stråler, som vi ser i solnedgangen. 

Hver gruppe skal bruge 

1 rektangulær glasvase 

Vand 

Mælk 

1 lommelygte 

Sådan gør I 

1. Hæld vand i en vase. 

2. Lys ind i vasens glasvæg. I kan se det hvide lys i lommelygten, hvis I kigger 

ind i vasen fra den modsatte side. 

3. Hæld nu en smule mælk i vandet, så det lige akkurat bliver grumset. 

4. Lys igennem mælke-vandet med lommelygten. Først på vasens korte led. 

Tegn forsøget og hvad der sker, når I lyser ind i vasen på den korte led 

Skriv, hvad der sker med lommelygtens lys, når I lyser ind på vasens korte led 

5. Nu skal I lyse ind på vasens lange led. 

Skriv, hvad I tror, der sker 

Forsøget forsættes på næste side 

Kopiside 33

Tegn, hvad der sker, når I lyser ind i vasen på den lange led 

Skriv, hvad der skete med lommelygtens lys, da I lyste ind i vasen på den lange led 

Kopiside 34 




At sort tiltrækker varme og hvidt reflekterer varmen. 

I skal bruge 

1 hvid plastikpose eller plastikdunk 

1 sort plastikpose eller plastikdunk 

2 termometre 

Sådan gør I 

1. Fyld vand i den hvide og den sorte plastikpose. 

2. Stik et termometer i hver pose. 

3. Læg begge poser i solen. 

4. Mål temperaturen med jævne mellemrum. 

Hvad tror I, der vil ske med temperaturen i den hvide og den sorte plastikpose? 

Antal minutter gået Temperatur i hvid pose Temperatur i sort pose 

Skriv hvad der skete 

Hvorfor skete det? 

Kopiside 35


Fold huden ud 


Hvor stor huden er. 

Hver gruppe skal bruge 

1 stofsaks 

1 lommeregner 

1 gammel T-shirt 

1 målebånd 

Klassen skal bruge 

1 gammelt lagen eller et stykke papir på 2 m 2 

Sådan gør I 

1. Klip ærmerne af T-shirten og klip den op i siderne, så I har et forstykke, der 

dækker fra halsen og ned. 

2. Mål forstykkets højde og bredde, og regn arealet ud. 

3. Når I kender arealet af forstykket, kan I regne ud hvor meget huden fylder, 

altså hudens areal. 

Brug disse oplysninger: 

Forstykket måler: 

- Det samme som ryggen 

- Det samme som et ben 

- Det samme som to arme 

- Dobbelt så meget som et hoved 

2 

3 

6 

1 

4 

5 

4. Så stor er vores hud, hudens areal: cm 2 

5. Klip et stykke stof eller papir ud på samme størrelse som jeres huds areal! 

Kopiside 36 




Hvad der sker med huden, når den bliver varm og kold. 

I skal bruge 

1 skål med koldt vand 

1 skål med varmt vand 

Sådan gør I 

1. Hæld varmt vand i en skål og koldt vand i en anden skål. 

2. Gnid hænderne mod hinanden, så der kommer varme i begge hænder. 

3. Put den ene hånd i skålen med varmt vand og den anden hånd i skålen med koldt vand. 

4. Læg mærke til farven i huden, mens hænderne er i vandet. 

5. Hold hænderne i vandet i nogle minutter. Hvordan føles det i hænderne? 

Hvad kan I mærke? 

6. Tag hænderne op. Hvordan ser de ud? Se på hudens farve. Hvordan ser blodårerne 

i hænderne ud? 

Tegn blodårerne på den kolde hånd og på den varme hånd 

Skriv, hvad der sker 

Giv jeres bud på, hvorfor huden skifter farve 

Kopiside 37




Hvad der sker, når huden sveder. 

Du skal bruge 

1 gennemsigtig plastikpose 

1 elastik 


1. Put den ene hånd i en gennemsigtig plastikpose. 

2. Luk for plastikposen med en elastik omkring håndleddet. 

3. Vent ca. 10 minutter. 

Hvordan føles hånden? 

Hvordan ser hånden ud? 

Hvordan ser posen ud indvendig? 

Prøv at forklare hvad der sker 

Kopiside 38 

Forsøg 13: til side 18-19 i solens stråler. 

Føl dig frem 


Hvor følsom huden er. 

Hvert par skal bruge 

1 klips 

1 lineal 

Sådan gør I 

1. Gå sammen to og to. Den ene er forsøgsperson. Den anden undersøger. 

2. Inden I starter, skal I gætte hvor på kroppen huden er mest følsom. 

Hvor tror I, at huden er mest følsom? 

3. Fold en klips ud og bøj den, så den får form som et U. 

4. Forsøgspersonen lukker øjnene og lægger sin ene arm på et bord. 

5. Den, der undersøger, prikker nu forsøgspersonen forskellige steder på kroppen med 

klipsens ender. Skift mellem at prikke med en eller to ender af klipsen. Spørg: Kan du 

mærke et eller to prik? Når forsøgspersonen svarer ”Et prik”, selvom der er to prik, så 

mål afstanden mellem klipsens to ender med linealen eller målebåndet. Skriv afstanden 

ind i skemaet samt det sted på kroppen, hvor målingen er foretaget. 

6. Undersøgeren prikker forsøgspersonen på underarmen, i håndfladen, på håndryggen og 

på fingerspidsen af pegefingeren. 

7. Byt så roller. Den, der undersøger, prikker nu forsøgspersonen på panden, næsetippen 

og på læberne. 

8. Prøv evt. andre steder på kroppen. 

9. Skriv resultaterne ind i skemaet. 

Pas på 

I må ikke trykke for hårdt med klipsen! Forsøget forsættes på næste side 

Kopiside 39

Forsøgspersonens navn: 

Sted på kroppen Afstand mellem klipsens ben, når 

der kun mærkes ét prik (mm) 

Prøv at forklare hvorfor der er forskel på følsomheden 

Kopiside 40 




Hvad vi har lige under huden. 

Du skal bruge 

Dig selv og din hud 


1. Pres tommelfingeren mod huden med et fast tryk og hold trykket i tre sekunder. 

2. Slip med tommelfingeren og læg mærke til hudens farve. 

Hvad sker der? 

Prøv at forklare, hvorfor det sker 

Kopiside 41




At huden består af celler. 

Du skal bruge 

Klar tape 


1. Sæt et stykke tape på håndryggen og tryk det godt fast. 

2. Træk tapen af. 

Sæt tapen ind her 

Beskriv, hvad du ser på tapen 

Prøv at forklare, hvad der er sket 

Kopiside 42 




At kroppen består af levende celler. 

I skal bruge 

1 mikroskop 

1 objektplade 

1 dækglas 

1 podepind eller tændstik 

Et par dråber 1% methylenblåt 

Filtrerpapir 

Sådan gør I 

1. Skrab forsigtigt på indersiden af kinden med tændstikken eller podepinden. 

2. Før tændstikken hen over objektpladen. 

3. Dryp et par dråber methylenblåt på pladen. 

4. Læg dækglasset over. 

5. Sug forsigtigt den overskydende farve væk med filtrerpapiret. Farvelaget 

skal kun være ganske tyndt. 

6. Se på cellerne ved 100 gange forstørrelse. 

Tegn hvad I ser 

Beskriv, hvad I ser 

Kopiside 43

Opgave 17: Er ikke omtalt i Solens stråler 

Tjek skolegården 

Opgaven viser 

Er skolegården, legepladserne, de grønne områder og andre udendørssteder 

på skolen solsikre? 

Sådan gør I 

Vælg forskellige steder. Skriv stederne ind i skemaet, hvis de ikke allerede står der, og 

undersøg, om der er skygge mellem klokken 12 og 15 i sommermånederne. 

Skyggeskema Dato: 

Kopiside 44 

Midlertidig 

skygge 

Fx sejl, lagner 

og parasoller. Andet 

Skygge fra både 

bygninger og 

beplantning 

Skygge fra 

bygninger 

Skygge fra 

beplantning 

Fx træer, 

planter, buske. 

Ingen skygge 

Tidspunkt 

12.00 13.30 15.00 12.00 13.30 15.00 12.00 13.30 15.00 12.00 13.30 15.00 12.00 13.30 15.00 12.00 13.30 15.00 

Sted 

Boldbaner 

Klatrestativ 

Gynger 

Borde og bænke 

Svævebaner

Varenummer: 0971 

Solens stråler – fra himmel til hud 

Lærervejledning 

Solens stråler – fra himmel til hud er et undervisningsmateriale 

til natur/teknik-undervisningen 

i 4. til 6. klasse. Materialet lægger op 

til forundring og forståelse af emnerne sol, 

hud og kræft via fagtekster forsøg og andre 

aktiviteter. 

Lærervejledningen guider dig, side for side, 

igennem elevbogen og kommer omkring: 

• Formålet med undervisningen 

• Trinmål 

• Faglige begreber 

• 17 forsøg med materialeliste, udførlige 

beskrivelser og kopiark til eleverne 

• Aktiviteter, som er lige til at gå til 

• Samspil med det elektroniske undervisningsforløb,Solstafetten 

• Forslag til introduktion, afslutning 

og evaluering

Download lærervejledning - Kræftens Bekæmpelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?