nr. 10/2012 - Brødremenighedens Danske Mission

10-2012 169. ÅRGANG 

BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION

LEDER ANDAGT 

Af Erik Baun Generalsekretær BDM 

DET ENE SKAL GØRES, OG DET 

ANDET IKKE FORSØMMES 

BDM har mange projekter. – Mobilklinik fase 1 og 2, opførelse 

af skoler, børnehjem, håndværkerskoler osv. 

Private fonde, virksomheder, Y’s Men har betalt projekterne. 

De sidste tre – fi re år har BDM haft indgang især 

hos de nævnte, og BDM har formidlet de mange penge til 

Brødrekirkerne i Albanien, Congo og Tanzania, hvor der er 

bygget lejr- og kursuscenter, seks skoler, et børnehjem og 

to håndværkerskoler. Et børnehjem, endnu en skole og en 

sundhedsklinik er betalt og vil blive bygget i 2013. Mange 

børn, unge og voksne i og udenfor Brødrekirken får hjælp. 

Danida har bevilget 8.435 mill. kr. til et sundhedsprojekt 

(2012 – 2017), som kan få betydning for livskvalitet 

og livslængde for ca. 220.000 mennesker i landsbyer ved 

Tanganyika-søen i Tanzania og Congo. Hjælpen formidles 

gennem Brødrekirken i Rukwaprovinsen. BDM er taknemlige 

for, at vi har mulighed for at formidle al den hjælp. 

BDM er mission og udvikling. Det sidste fylder meget 

i disse år. Missionsarbejdet bliver ikke forsømt. Det gøres, 

og det er til missionsarbejdet, missionens venner 

betaler. De ved, hvad det betyder for dem, at de kom 

til tro på Jesus Kristus. De har oplevet det selv. Derfor 

giver de rundhåndet og beder for missionens arbejde. 

Vi takker og beder for de mange, som kommer til tro og 

bliver døbt. ■ 

udgives af Brødremenighedens Danske Mission 

Oplag: 3800. 10 nr. årligt; ISSN 0901 - 330X 

Ansv. redaktør Erik Baun tlf.: 7586 1395 

Formand Jørgen Bøytler tlf.: 7456 1420 

Tryk: A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing 

Layout: Martin Kristensen • Teknit.dk 

Forsidefoto: 

Ung kvinde i Sikonge på vej til kirke 

Foto: Martin Kristensen 

| 10-2012 

Af Bent Tage Nielsen Tidl. missionær 

DET UDVALGTE FOLK 

Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed 

er brudt frem over dig. 

Esajas’ Bog 60,1 

Gud drev profeten til at tale Guds ord ind i en tid, der 

var præget af mørke og fremmedherredømme og 

uoverskuelige problemer. 

Syv århundreder før Jesus blev født forudsagde profeten 

Esajas, at Herrens herlighed skulle bryde frem 

over Israels folk, et underligt folk - udvalgt af Gud - den 

Gud de svigtede igen og igen. Alligevel lød profetordet 

til dette folk: Rejs dig - bliv lys, for dit lys er kommet. 

I 1912 var en af dem, der »rejste sig« i Tanganyika, 

Abel Kanola. Han blev evangelist og blev ved med at 

vidne om den herre, han i sin ungdom havde valgt at 

tjene. 

Jeg er taknemmelig for, at jeg i 1960 mødte Abel 

og hans kone Johana i deres menighed i Kalembela. 

Det hører med til at se Herrens herlighed at have 

mødt Guds tjenere, som i årtier vidnede om deres Herre 

og frelser og samtidig tog en ung missionær ved hånden 

for at vise vej i tjenestens vanskelige år. 

Vi beder om, at nogen vil rejse sig for at tjene Jesus i 

BDM. ■ 

Brødremenighedens Danske Mission 

Nørregade 14 

6070 Christiansfeld 

Tlf.: 3529 4820 

www.bdm-dk.dk • bdm@bdk-dk.dk 

Giro: 400-6666 

Bank: 9743 4672 131928 

Generalsekretær Erik Baun Tlf.: 7586 1395 

Projekt- og infosekretær 

Betina Fredensborg Hoff mann Tlf.: 3529 4820 

HER ARBEJDER BDM 

Danmark 

Albanien 

Den Demokratiske Burundi 

Republik Congo 

Tanzania 

3 

BDMs bestyrelse og 

medarbejdere ønsker 

alle bladmodtagere og 

venner en god adventstid 

og en Glædelig Jul! 

INDHOLD 

Julen 

2012 

Lidt fra året der gik ............................................................4 - 5 

Evangeliet til Sukumaerne ..............................................6 - 7 

Spørgeskemaundersøgelse .............................................8 - 9 

Regionsprojekt 2009 - 2010 ......................................10 - 11 

Et nyt projekt bliver til .................................................12 - 17 

Bestyrelse, sekretariat, missionærer, 

volontører og talerliste ...............................................18 - 20 

Gud gav mig et kald .............................................................. 21 

Mobilklinikken ...............................................................22 - 23 

En ny bevilling ...............................................................24 - 25 

En sand »julehistorie«.................................................26 - 27 

Burundi ............................................................................28 - 29 

Genbrug nytter ......................................................................30 

Et testamente? ....................................................................... 31 

Alle gaver er gode ................................................................. 32 

Økonomisøjle og girokort ................................................... 33 

Anmeldelse af Husandagtskalender og 

Løsensbog ...............................................................................34 

Missionæradresser, mødeplan .......................................... 35


LIDT FRA ÅRET DER GIK 

Ved en af julens gudstjenester i 2011 i Brødremenigheden 

blev det markeret, at Daniel Bøytler skulle 

rejse til Sumbawanga som missionær. Han blev sendt 

som byggekyndig til en række opgaver i Sumbawanga: 

Færdiggørelse af håndværkerskolen ved siden af børnehjemmet, 

Peters House, opførelse af en soverumsbygning 

ved Brødrekirken i Rukwas Rainbow Secondary 

School til 96 piger samt en stor spisesal og endelig opførelse 

af en håndværkerskole i forbindelse med kirkens 

gamle værksted. 

Udsendelsen af Daniel skete i et samarbejde med den 

tyske Brødremission (HMH), som har det økonomiske 

ansvar for byggerierne på Rainbow Secondary School. 

Udsendelsen af Daniel fi k stor betydning, idet hans 

næsten daglige tilsyn med byggerierne har været med 

til at sikre kvaliteten af de forskellige byggerier, og at 

budgetterne blev overholdt. 

Omvæltninger 

For BDM - Brødremenighedens Danske Mission blev 

2012 et omvæltningens år. Det mangeårige samarbejde 

omkring Ydre Missions Hus blev opløst pr. 31. dec. 2011 

og endeligt afsluttet sidst i februar, da det sidste af de 

udfl yttende missionsselskaber forlod Søstrehuset, Nørregade 

14 i Christiansfeld. 

Brødremenigheden og BDM 

BDM - Brødremenighedens Danske Mission valgte at 

blive i Christiansfeld, da de andre missionsselskaber fra 

fællesskabet i Ydre Missions Hus ville fl ytte til Århus. 

BDMs bestyrelse kunne ikke forestille sig en anden og 

bedre placering af BDMs sekretariat end på en adresse i 

Christiansfeld - i Brødremenighedens by. 

BDM blev i Søstrehuset til d. 20. juni, hvor der blev 

gennemført en vel planlagt og lige så vel udført fl ytning 

til Brødrehuset, Lindegade 34, 1 dør 7. 

Da BDM havde en lejekontrakt med Brødremenigheden 

for de hidtil benyttede kontorlokaler i Søstrehuset, 


var fl ytningen af BDMs sekretariat en genhusning, og 

derfor stort set uden omkostninger - andet end »lidt« 

bøvl for BDMs tre medarbejdere på sekretariatet. Og en 

del af bøvlet tog nogle trofaste frivillige fra BDM Genbrug 

i Christiansfeld sig af. 

Brødremenigheden har stillet nogle gode, store 

og lyse lokaler til rådighed for BDMs sekretariat og 

arkiv. 

Besøg fra Tanzania 

BDMs bestyrelse og repræsentanter fra vores gamle 

samarbejdspartner, Brødrekirken i Vesttanzania, mødtes 

til en partnerskabskonference i Christiansfeld midt i 

maj. Det fremtidige arbejde og samarbejde blev drøftet, 

og det er planen, at nogle fra BDMs bestyrelse skal deltage 

i en partnerskabskonference i Sikonge i november, 

hvor målet er at få skrevet en partnerskabsaftale. 

Formålet med disse partnerskabskonferencer, der 

støttes af DMR-U (Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling), 

er at styrke og udbygge partnerskabet mellem kirken 

og missionen og i fællesskab at opsætte nogle nye 

mål for arbejdet og samarbejdet. 

Ved missionsfesten lige efter konferencen deltog 

vore tanzanianske venner og bidrog med beretninger 

fra kirkens hverdag i Vesttanzania. 

To studierejser 

I 2012 har der været gennemført studierejser til Albanien 

(sidst i maj) og Tanzania (først i oktober). I alt ca. 

60 deltog i de to rejser, der blev ledet af BDMs formand, 

Jørgen Bøytler sammen med Finn Johannsen fra Christiansfeld. 

Formålet med studierejserne var at give deltagerne 

et indtryk af kirkernes og missionens arbejde i de to 

lande, og ifølge deltagerne lykkedes det til fulde. For 

de fl este deltagere var det opfyldelsen af en drøm om 

at se steder og møde mennesker og arbejdet, som man i 

årevis har støttet, bedt for og læst om i BDMnyt. 

En bevilling 

Årets første uger var præget af hektisk aktivitet på 

DMR-U og BDM med udarbejdelsen af en ansøgning til 

Danida om støtte til en fase to af mobilklinikprojektet, 

som skulle slutte sidst på året. 

Et stort arbejde blev gjort - ikke mindst af projektkonsulent, 

Karen Swartz Sørensen, DMR-U, og ansøgningen blev 

afl everet d. 31. januar. Det blev oplyst, at afgørelsen ville 

blive truff et midt i juni, men i begyndelsen af juni fi k vi besked 

om, at det først ville ske i september. Det var mange 

måneder at vente på en vigtig afgørelse, og glæden og forløsningen 

var stor, da vi i september fi k meddelelse om, 

at Udenrigsministeriet havde bevilget 8.435 mill. kr. over 

fem år til en fase to. (Læs om fase et og to på side 24 - 25.) 

Kigoma 

Da missionærparret Susanne og Just Lauridsen, Kigoma i 

foråret 2012 meddelte, at Susanne ønskede at komme tilbage 

til Danmark og dermed udtræde af tjenesten i BDM, 

stod såvel missionærparret som BDM i en ny situation. 

Susanne og familiens tre piger kom hjem til Danmark 

omk. 1. aug. og bosatte sig i Sørvad. 

Just kom til Danmark i begyndelsen af september. Det 

blev aftalt, at Just kunne dele sin tid mellem arbejdsophold 

i Tanzania i landbrugs- og landbrugsskoleprojektet 

ved Lugufu og ophold i Sørvad hos familien foreløbig 

frem til 31. dec. 2012. 

Kigoma og fremtiden 

Længden af Just Lauridsens ansættelse har efterfølgende 

været drøftet, og Just og BDM er enige om, at hans 

ansættelse hos BDM ophører d. 31. dec. 2012. 

BDMs bestyrelse har i den givne situation besluttet at 

overdrage landbrugsprojektet til Ndugu Development 

Foundation (NDF) og dens lokale bestyrelse i Kigoma fra 

1. januar 2013. Bestyrelsen for NDF har medlemmer fra 

Brødrekirken i Kigoma, en lokal med landbrugsfaglig uddannelse 

og en pensioneret norsk udviklingsarbejder, der 

har undervist i økonomi i fl ere afrikanske lande. Just Lauridsen 

beholder indtil videre sin plads i NDFs bestyrelse. 

Ny båd til bådmissionen i Kipili 

I løbet af sommeren blev den nye båd til bådmissionen i 

Kipili færdig. En ny motor var købt og klar til brug. Nye redningsveste 

var sendt i en container fra Danmark. Det hele 

var en gave fra to private virksomheder. Båden blev taget i 

brug med det samme i forbindelse med landsbybesøg ved 

4 5 

kysten i Tanzania, og kort efter til en evangeliseringstur 

over søen til Congo. Den viste sin duelighed, og den er bestemt 

bedre end den gamle og udtjente båd. 

Endnu et børnehjem 

BDM har igen i år fået penge fra en privat fond, der foreløbig 

har givet fem grundskoler og et gymnasium i landsbyer 

ved Tanganyikasøen i Congo. Denne gang er donationen 

øremærket et børnehjem i Uvira i Congo ved Tanganyikasøens 

nordvestlige hjørne. Der er i det område forfærdende 

mange forældreløse børn. De har mistet deres 

forældre enten under borgerkrigen, eller fordi forældrene 

er bukket under på grund af krigens eftervirkninger eller 

HIV/AIDS. (Læs mere på siderne 12 - 17.) 

BDM er taknemlig for gaverne fra private fonde og 

virksomheder. De gaver gør det muligt for missionen 

i samarbejde med kirken at møde nogle økonomisk 

krævende udfordringer i form af især større byggeprojekter. 

Fem grundskoler, et gymnasium, der er bygget, 

endnu en grundskole, et børnehjem og en sundhedsklinik 

på skitseplan er med til overfor de lokale ledere i 

byer og landsbyer at understrege, at Brødrekirken og 

missionen trofast kommer og er til at stole på. Vi gør 

det, som vi siger, at vi vil gøre. Og vi viser troværdighed 

og trofasthed ved at komme igen og igen både for 

at evangelisere, undervise og hjælpe bl.a. med at bygge 

forskellige nødvendige institutioner i et område, hvor 

borgerkrigens hærgen og ødelæggelser for 10 - 15 år 

siden stadig kan ses og mærkes. De omtalte skoler, der 

er blevet bygget de sidste tre - fi re år, har i alt ca. 2.400 

elever. - Der er stadig mange landsbyer, hvor børnene 

ikke har nogen skolebygning at mødes i, og derfor, når 

der ikke er nogen rammer for skolegang, bliver det ikke 

til så meget med skolegang og undervisning. 

BDM er meget taknemlig for den hjælp, som en privat 

fond og nogle private virksomheder har ydet for at 

hjælpe i denne sammenhæng. 

Volontørarbejdet 

Det går rigtig godt med volontørarbejdet. Igen kunne vi 

i august glæde os over, at alle volontørpladser er optaget. 

Desværre sker det, at opgaverne desværre ikke helt 

er, som det var aftalt. Volontørerne har, når sådan en situation 

opstod, vist en stærk vilje til at få det bedste ud 

af det eller fi nde nye opgaver og udfordringer. BDM er 

stolt af sine volontører og det arbejde, som de udfører. 

De vil alle gerne gøre en forskel, og det gør de! ■

Af Bill Hoff man 

Pens. læge, Brødrekirken i Bethlehem, 

Pennsylvania 

EVANGELIET TIL SUKUMAERNE 

Peg og Bill Hoff man er et pensioneret lægeægtepar fra 

Brødrekirken i Bethlehem, Pennsylvania. For 10 år siden 

var de i Sikonge med til at oprette kirkens AIDS projekt og 

kirkens projekt for forældreløse børn. To gange om året 

kommer de til Sikonge for at tilse sidstnævnte projekt, 

som de stadig indsamler midlerne til hjemme i USA. 

Hoff mans er også engagerede i hjælp på en række områder; 

de seneste år ikke mindst i Ipole-området syd for 

Sikonge. Her er der nemlig grøde i kirken. 

Når Peg og Bill er i Sikonge, bor de i BDMs gæsteafdeling 

ved Lisbeth og Steens hus. På anmodning har Bill 

skrevet to artikler, hvoraf den første blev bragt i BDMnyt 

09-2012 og den anden bringes her. 


Sukumaer efter gudstjeneste ved Mwamulu MC 

Sukuma stammen er den største i Tanzania og den næststørste 

gruppe i Sikonge distrikt. Langt de fl este har ingen 

egentlig religion, selvom de nok mener, at Gud fi ndes, 

og modsat næsten alle andre dyrker de ikke forfædrenes 

ånder. De fl este er nomader, på rejse rundt i de fjernere 

egne af landet med deres kvæg. I den sydlige del af distriktet 

er der imidlertid adskillige Sukuma samfund, 

hvor medlemmerne har bygget sig små huse. 

Mabangwe og Utimule 

Mabangwe og Utimule, to landsbyer 60 kilometer syd 

for Sikonge, blev grundlagt midt i sidste århundrede 

af Nyamwezier, den dominerende stamme i distriktet. 

Hver havde en lille menighed under Brødrekirken. 

I 2003, nær slutningen af en tre år lang tørke, forlod 

Nyamwezierne området og søgte mere frugtbar landbrugsjord. 

Ind rykkede Sukumaer, der udviklede store, 

men socialt isolerede fælles bosættelser. De forladte 

kirkebygninger faldt til sidst sammen. 

Sognepræst Oscar Pyumba 

Oscar Pyumba, en 46-årig far til fem og fra Nyiramba 

stammen, er den eneste præst i Ipole Sogn. Der er 13 

menigheder, og historisk hørte både Mabangwe og Utimule 

med. Hans hjem lige ved siden af Brødrekirken i 

Ipole ligger 40 kilometer nord for Sukuma bosættelserne. 

Siden han kom til Ipole i 2006, har pastor Pyumba følt 

et kald til at evangelisere blandt Sukumaerne. På sin cykel 

var han i stand til at nå ned til deres område på et par 

timer. Ved slutningen af 2008 havde han plantet en ny 

Brødremenighed i hver af de to landsbyer. Selv om de 

stadig var små, var de dog store nok til at få deres egen 

evangelist i 2009. Denne »halve præst« er ansvarlig for 

de kirkelige aktiviteter i præstens fravær. 

To nye menigheder 

De to menigheder er fortsat med at vokse i størrelse. 

Hver evangelist har en cykel, og pastor Pyumba har nu 

en motorcykel for lettere at kunne komme rundt i området. 

Den ny kirke i Mabangwe, der blev indviet i december 

(se sidste nummer af BDMnyt) har nu allerede 

et medlemstal på 246 børn og voksne. 

For mindre end et år siden var der ikke nogen religiøse 

samfund eller grupper af nogen slags i Sukuma landsbyerne 

Mwamulu og Kondi, som ligger endnu længere ude 

i bushen. Hver har nu en lille, men voksende Brødrekirke-menighed. 

Ligesom man gjorde i Mabangwe, og med 

tilladelse fra de lokale myndigheder, bruger de begge 

steder den lokale grundskole som deres gudstjenestested. 

Julius Mdauzi - nu på cykel 

Julius Mdauzi, Oscar Pyumbas mest erfarne evangelist 

og selv far til fem, deler sin tid mellem disse to samfund, 

der ligger adskilt med 12 kilometer fodsti imellem. 

Hans anstrengelser har båret frugt: I Mwamulu var 

der 14 dåb midt i juli, hvorved medlemstallet steg til 32. 

Sognebørnene i Kondi, som først blev organiseret i de- 

6 7 

cember sidste år (2011), er allerede oppe på 78, inklusiv 

de 11 der blev døbt sidst i juli. Også her har evangelisten 

fået en cykel. 

Hører evangeliet for første gang 

Ved pastor Pyumbas og evangelist Mdauzis anstrengelser, 

er der på mindre end seks år oprettet fi re Brødrekirke-menigheder 

blandt mennesker, der aldrig havde hørt 

det glade budskab om Jesus Kristus. Næsten 400 Sukumaer 

er blevet døbt. Følgende i fodsporene af deres 

Brødrekirke-forfædre fra det 18. århundrede og frem er 

disse to mænd med til at ændre livet for masser af Sukuma 

stammens medlemmer. De har plantet sæden; nu 

behøver de vores forbøn og støtte, for at den skal vokse. 

Pastor Pyumpa døber 

en Sukuma ved 

Mwamulu MC 

Oscar og Julius 

■

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 

Et langt ord med stor betydning 

Helene Kirkegaard Petersen og Sophie Gammelgaard 

Trans var i foråret 2011 volontører i Kipili tilknyttet 

henholdsvis mobilklinikken og Cheke Chea. I juli 2012 

rejste Helene og Sophie tilbage til Kipili for at udføre 

en spørgeskemaundersøgelse for Dansk Missionsråds 

Udviklingsafdeling (DMR-U). 

Artiklen giver et indblik i udførsel af spørgeskemaundersøgelsen 

i mobilklinikkens projektområde, hvor to 

danske piger, seks mobilklinikansatte, 10 landsbyer, 20 

interviewere og 500 kvinder medvirkede. 

Forberedelse 

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) havde 

spurgt Sophie og mig, om vi, med vores kenskab til mobilklinikkens 

arbejde og området langs Tanganyikasøen, 

ville hjælpe med at lave en spørgeskemaundersøgelse 

blandt 500 kvinder i 10 udvalgte landsbyer i projektområdet. 

Hjemmefra arbejdede vi med at få spørgeskemaet tilrettet 

den konkrete kontekst. Derefter skulle det oversættes 

til swahili. Pga. træge kommunikationsmuligheder 

med Respice, lederen i mobilklinikken, nåede vi ikke 

at afslutte denne fase, inden vi rejste til Tanzania, så det 

fi re siders spørgeskema blev printet i 500 eksemplarer 

på missionær Knud Elmo Knudsens laserprinter i Kipili. 

Vi fi k dog skemaerne klar og pakket, sådan at vores interviewere 

kunne få dem med ud til landsbyerne. 

Workshop 

20 interviewere var indbudt til en 2½-dags workshop 

i Kipili, hvor de blev undervist i, hvad denne undersøgelse 

indbefattede. Selve spørgeskemaet, og hvordan 

man udfylder det korrekt, blev gennemgået fra A til Z. 


Af Helene Kirkegaard Petersen tidl. volontør 

Helene sammen med stakkevis af spørgeskemaer. Midt i 

processen med at printe og pakke. Sophie har taget billedet 

Der blev også undervist i, hvordan man spørger, så respondenten 

fortæller sandheden. Vi talte om, hvilke 

faldgrupper der kan være ved en undersøgelse. Det var 

de ansatte i mobilklinikken, der stod for undervisningen 

på workshoppen, guidet af Sophie og mig. Vi havde en 

god workshop. De 20 interviewere havde i hvert fald efter 

workshoppen et større begreb om, hvad en spørgeskemaundersøgelse 

går ud på, end inden de kom. 

Besøg i landsbyerne 

To dage efter, at interviewerne var sendt af sted til 

landsbyerne, tog vi ud for at observere dem i arbejdet 

og indsamle skemaerne. Langt de fl este af interviewerne 

havde gennemført alle deres interviews, inden vi 

Undervisning på workshoppen Gruppearbejde på workshoppen 

20 færdig pakkede kuverter med spørgeskemaer, 1 til hver 

interviewer 

kom. De var gået til arbejdet med liv og sjæl og havde 

arbejdet overraskende hurtigt. 

Ingen af interviewerne havde mødt modvilje fra hverken 

kvinderne eller landsbyledelsernes side over gennemførelsen 

af denne undersøgelse. 

Hjemmearbejde 

Vi fi k godt 500 spørgeskemaer i hus. HURRA! Nu ventede 

nogle meget lange dage, hvor alle de indsamlede 

data blev tastes ind på computeren. Man kan blive helt 

skør af alle de muse-klik! 

Da vi var landet i Danmark igen, begyndte vi at analysere 

og refl ektere over resultaterne fra undersøgelsen. 

Det mundede ud i en rapport med tal og observationer 

over sundhedstilstanden i projektområdet. 

Udvalgte resultater 

15 % af de interviewede kvinder angav, at de har mere 

end to timer til en sundhedsklinik. Og når vi sammenlig- 

8 9 

ner resultater fra de to landsbyer, der ikke har en klinik, 

med de andre landsbyer, ser man en tendens til, at ikke 

alle rejser den længere vej i tilfælde af sygdom for at 

blive tilset af sundhedsuddannet personale. 

I gennemsnit får hver kvinde fi re børn og mister ét. 

Børnene dør hyppigst mellem en måned og et år efter 

fødslen. 

Godt 60 % af kvindernes sidstfødte blev ikke født på 

en sundhedsklinik. Hver fjerde kvinde får en eller anden 

form for fødselskomplikation. 

Kun 30 % af de adspurgte kvinder renser deres vand 

godt nok til, at det kan drikkes. 40 % af kvinderne oplyser, 

at de renser vandet ved at fi ltrere det gennem et 

stykke stof, der kun renser det for synligt skidt. 

Flere end 90 % af kvinderne oplyser, at de bruger 

myggenet til at forbygge malaria. 70 % nævner dog malaria 

som ét af de tre største sundhedsproblemer i deres 

husstand. Andre hyppigt nævnte sundhedsproblemer 

skyldes dårlig hygiejne. 

Afsluttende bemærkninger 

Det har været rigtigt spændende og lærerigt, men også 

en udfordring at være en del af dette vigtige arbejde. Vi 

håber, at resultaterne vil være til hjælp i det fremtidige 

arbejde i mobilklinikken. Forhåbentlig kan resultaterne 

blive et værdifuldt værktøj i dialogen med landsbyerne 

og de off entlige sundhedsmyndigheder ang. forbedring 

af sundhedssituationen og -facilliterne i området. 

■

Af Knud Erik Lykke 

REGIONSPROJEKT 2009-2010: 

LEJR- OG KURSUSCENTER I POGRADEC 

Regionsprojektet Lejr- og Kursuscenter, som blev til i 

et samarbejde med BDM, har nu nået sin afslutning. 

Projektet har haft en længere tidsperiode end forventet 

fra start, hvilket skyldes problemer med køb og sikring 

af ejerskab til det stykke jord, der skulle bruges til byggeriet 

af et Lejr- og Kursuscenter. Da købet endeligt var 

på plads, er byggeriet af Centret gået rimeligt stærkt og 

nu i det store og hele færdigt. Det er lokale arkitekter 

og ingeniører, der har forestået opgaven, ligesom materialer 

og arbejdskraft har været lokale, hvilket har givet 

stor goodwill i byen. 

Centret er opført i de bedste materialer, og håndværkerne 

har opført bygningen efter de bedste håndværksmæssige 

traditioner, så alt fremstår som et smukt byggeri. 

Det er en fryd for øjet at se dette smukke byggeri 

med bjergene i baggrunden. 

Centrets placering 

Centret er placeret på en naturskøn grund med udsigt til 

bjerge, med få 100 m til Ohrid søen, der grænser op til 

Makedonien med frugtbare marker. Det er en sand perle 

i et område af Albanien, hvor temperaturen er tåleligt 

om sommeren. Centret er placeret det helt rigtige sted i 

et smukt naturskønt område og med fi ne bademuligheder 

i Ohrid søen. Det vil være attraktivt for Den Lutherske 

Brødrekirkes medlemmer, at både børn og voksne 

kan få stort udbytte af et ophold her. Sommerlejre for 

børnene og de unge har i fl ere år været afholdt på lejet 

grund i Pogradec, men de kan fra nu af afholdes i eget 

center. 


Tidl. regionsleder i Y’s Men International, 

Region Danmark 

Lejr- og Kursuscentret i Pogradec 

Indvielsen 

Den 30. september 2012 er en dag jeg har set frem til. 

Den blev dagen, hvor Lejr- og Kursuscentret i Pogradec 

blev indviet. En dejlig solskinssøndag oprandt, og 

folk kom fra store dele af Albanien for at være med til 

festen. Alle børneklubber var repræsenteret, ligesom 

mange fra menigheden i Tirana var til stede. Festen blev 

indledt med bibellæsning, både på albansk og på dansk, 

og der blev sunget fl ere sange og salmer. 

Endelig fi k jeg mulighed for at holde tale og lykønske og 

overrække Centret til Den Albanske Lutherske Brødrekirke. 

En stor begivenhed for mig at kunne overrække 

Centret til Kirken, men også at regionsprojektet 2009- 

2010 hermed var afsluttet. 

Båndet klippes over 

Som det sig hør og bør, blev der klippet et bånd over af 

Kirkens leder Vjollca Mazi, lederen af ungdomsafdelingen 

Dena Grillo og undertegnede, så indvielsen dermed 

var offi cielt og Centret overdraget til Kirken. 

Herefter fulgte takketaler af Vjollca og Dena for Centret 

til Y’s Men International Region Danmark for pengene 

til opførelsen af det smukke center, som vil blive 

brugt fl ittigt og er en kærkommen gave til Kirken, som 

dermed har endnu et aktiv til både børn og voksne, som 

kan bruges i deres bestræbelser for at udbrede Det Glade 

Budskab og kristentroen til endnu fl ere mennesker, 

specielt til børn og unge, som er Kirkens fremtid. Der vil 

også være mulighed for, at udleje Centret til andre organisationer 

til kursusaktiviteter. På den måde kan Kirken 

tjene penge til vedligeholdelse af bygningen. 

Hilsner, gaver og buff et 

Flere indbudte gæster fra andre Kirkesamfund i området 

ønskede tillykke med modtagelsen af dette unikke 

byggeri, og ønskede Guds velsignelse over stedet og 

det arbejde, der kan udføres herfra. Traditionen tro blev 

der herefter udvekslet gaver. Jeg havde medbragt et 

dannebrogsfl ag og mit banner til ophængning i Centret, 

så man til stadighed kan blive mindet om, hvorfra midlerne 

til stedet er kommet fra. 

10 11 

Indvielse af lejr- og kursuscentret i Pogradec 

Festen sluttede med buff et og snakken gik livligt, og 

mange ønskede at takke undertegnede og ikke mindst 

Y’s Men International Region Danmark og danske Y’s 

Men for den fi ne gave, man har fået. Alle var stolte over, 

at være en del af Den Lutherske Brødrekirke i Albanien, 

som kan fremvise et så unikt Lejr- og Kursuscenter. 

En dejlig dag for os fi re personer fra Danmark og alle 

tilrejsende var slut, og vi kunne alle rejse hver til sit i 

forvisningen om, at endnu et Regionsprojekt er afsluttet 

med succes. 

I samarbejde med BDMs generalsekretær, Erik Baun 

havde jeg udarbejdet et overdragelsesdokument, således 

at Centret offi cielt er overdraget til Den Lutherske 

Brødrekirke i Albanien. Y’s Men International Region 

Danmark har hermed ikke fl ere forpligtelser for det afsluttede 

Regionsprojekt 2009-2010. 

Tak 

Tak til alle danske Y’s Men’s Clubber og alle Y’s Men for 

det fl otte økonomiske resultat, der i alt inkl. tilskud fra 

LEGO Fonden blev på ca. 1,5 mio. kr. 

Og til slut en stor tak til BDM for et godt samarbejde i 

hele projektets forløb. ■


Af Knud Elmo Knudsen Missionær, Sumbawanga 

ET NYT PROJEKT BLIVER TIL 

Sejlturen blev på 1.260 km i åben jolle (svarende til 

Esbjerg - Newcastle t/r) for at starte projekt ’børnehjem 

for forældreløse’ i Uvira, der ligger i Congo ved 

Tanganyikasøens nordvestlige hjørne. Jeg valgte at 

bruge båd frem for bil for at spare tid og regnede med 

en dag frem, to deroppe og en tilbage. Det kom næsten 

til at holde stik. 

Næsten efter planen 

Nemes og jeg tog fra Kipili kl. 5 morgen i en 15 fods 

aluminiumsjolle lastet med 900 l. benzin og en 13 års 

pige, som skulle hjem til familien. Først skråt over søen 

til Moba for at hente pastor Lubambo, som skulle være 

med til at rådgive vore venner i Uvira. Jeg havde regnet 

med at få stemplet visum hos immigrationen her, men 

de lod os sejle videre med den besked, at det skulle ordnes 

i Uvira. 

12 13 

Derfor hoppede Lubambo bare på båden, hvorefter vi 

fortsatte turen op langs kysten. Vejret var fint og søen 

rolig, så vi var ret sikre på, at det hele nok skulle gå efter 

planen. Da mørket faldt på, var vi næsten fremme, 

troede vi. Desværre havde jeg ikke koordinaterne for 

Uvira på min GPS, så det var meget på slump. Vi løb 

ind i en stime fiskerbåde med deres blændende lanterner 

og måtte gå tættere på kystlinjen for at holde 

landkending, hvilket forledte os til at følge bjergkammen 

på en halvø, så vi kom hele fjorden rundt og satte 

næsten 100 km til. Vi fik efterfølgende at vide, at det 

område, vi havde passeret den nat, ofte var udsat for 

pirat overfald. Værre var, at vi stødte på en sandbanke, 

og begge holdere til påhængsmotoren brækkede 

af. Den hang nu kun på ca. 1 mm og efter at have surret 

den godt fast, kunne vi fortsætte med nedsat fart, 

indtil vi nåede Uvira.

Det troede vi i hvert fald, da vi lagde til ved en færge og 

bandt tovet til dens sidefender. Telefonisk havde vi været 

i kontakt med pastor Meja i Uvira, som sagde, at alt 

var lukket ned, og at vi bare skulle gøre sådan og sove på 

båden til det blev morgen. Det var trangt med sovepladser 

til fi re personer, så jeg lagde mig oppe på benzintromlerne 

i noget der mindede om en fosterstilling. Da 

jeg vågnede efter fem timers mere eller mindre søvn, 

følte jeg mig lidt à la »prinsessen på ærten«. Vi fandt 

ud af, at vi kun var nået til Baraka og stadig manglede 80 

km til Uvira, så vi sejlede med det samme og nåede frem 

ved omkring kl. 9. 

Ikke som i Moba 

Jeg har før fortalt om mine første besøg i Moba og det 

problematiske i at omgås embedsmænd. I Moba er det 

ikke længere et problem, og vi kender hinanden, men 


her startede alt forfra, og vi brugte resten af dagen på 

at gå fra Herodes til Pilatus, før tingene var nogenlunde 

på plads. Alle steder blev vi venligt modtaget og hilst 

velkommen, men alle steder fandt de rod i vore papirer, 

og det skulle ordnes mod betaling af gebyrer. Da vi var 

kommet hele møllen igennem, var det midt på eftermiddagen, 

og vi fi k skriftlig tilladelse til at sejle hen til det 

sted, hvor kirken har sit kontor. 

Hjælp efter tre timer 

I mellemtiden var det blevet hårdt bølgevejr og godt 

500 m fra havnen, røg motoren af og hang i sikkerhedsrebet. 

Vi fi k kastet anker og hevet motoren om bord. 

Efter en god times venten kom der en ordentlig tordenbyge, 

som varede det meste af en time. Jeg sad og øste 

vand hele tiden. Efter tre timers venten kom endelig 

en båd til undsætning. Og vi blev i mørket slæbt hen til 

den ende af byen, hvor kirken befandt sig. Båden blev 

tømt for indhold, trukket på land og igen lastet med sine 

dunke og tromler, hvorefter der blev sat en vagt på, og 

vi andre kunne gå op til kontoret, hvor vi blev modtaget 

af en delegation af kirkens folk. For første gang i to dage 

fi k vi en gang rigtig mad; vi havde indtil nu klaret os med 

franskbrød og vand. Efter at have snakket og planlagt 

morgendagens program var det blevet sengetid, og vi 

blev ført hen til et hotel, hvor vi kunne hvile ud. 

Fremme ved målet 

Næste morgen kl. 7 skulle vi starte med morgenmad på 

kontoret - dvs. den blev halv ti, inden den var klar. Herefter 

kørte vi i bil hen for at snakke med de maritime 

myndigheder. Efter megen snak frem og tilbage enedes 

vi om en bøde for manglende papirer, og vi kunne fortsætte 

ud til det stykke jord, kirken havde fået stillet til 

14 15 

rådighed for projektet. Det viste sig ikke at være regeringen, 

men en landsbyformand, hvis far havde været 

høvding over området, som gav et stort stykke jord på 

ca. seks tdr. land, hvor børnehjemmet, og hvad der ellers 

måtte komme, kan opføres. Vi mødtes med dem, og 

alle kontrakter var lavet og klar til at blive sendt til myndighederne 

i Kinshasa. 

Efter forevisning af området, som er kuperet terræn, 

men frugtbart og med et kildevæld, fotograferede jeg 

det hele og godkendte det som værende godt til formålet. 

Der er mange muligheder for dyrkning af afgrøder 

og frugttræer. Stedet vil på sigt kunne blive selvbærende. 

Senere fi k jeg højtideligt overrakt en gave, en hane, 

hvorefter vi tog afsked. 

Turen fortsatte hen til en af de husmenigheder, som 

tager sig af nogle af områdets mange forældreløse 

børn. Her holdt jeg en kort andagt, og børnene over-

akte mig en buket blomster og seks æg som gave fra 

dem. Efter korsang fra børnene og fotografering kørte 

vi tilbage til kontoret, hvor der var arrangeret middag 

sammen med alle kirkens ledere. Her fi k jeg lejlighed 

til at tale over dagens løsensord, som drejede sig om 

enighed og kærlighed til Gud og hinanden - alt sammen 

noget, som er nødvendigt for at kunne få et sådant projekt 

på benene. Samarbejde og villighed til også at give 

afkald for at kunne koncentrere sig om det væsentlige, 

man har besluttet sammen. 

En ære at være med 

For mig var det et positivt møde med en kirke, der både 

har vist vilje til at gøre noget og evner til at føre det 

ud i livet, som andre kun snakker om. De har allerede 

over 300 forældreløse børn fordelt på fl ere menigheder 

rundt om i provinsen og mange af dem, jeg snakkede 


med ind i mellem, viste gode kompetencer med henblik 

på det forestående arbejde. Det er en ære for mig at 

være med til at hjælpe sådanne mennesker på vej. 

På søen igen 

Efter endnu en nat i en for blød seng var vi klar til at 

tage afsked tidligt næste morgen. Men papirerne med 

tilladelse til at tage af sted var (som sædvanligt) endnu 

ikke kommet fra hovedkontoret, så den blev halv elleve, 

inden vi kom derfra. Motoren var i mellemtiden blevet 

boltet fast så det gik bare derudad den første time, indtil 

bølgerne begyndte at gøre livet surt for os. Sprøjtene 

gjorde os drivvåde, og regnbyger sørgede for yderligere 

afkøling de følgende fem timer. Da solen endelig brød 

frem, hammerfrøs vi og skyndte os at tage overtøjet af, 

så det kunne tørre i fartvinden. Det viste sig på trods 

af Magellans garantier, at min GPS ikke kunne holde til 

den omgang vand, den havde fået, så nu var vi lige så 

dårligt stillet som på vejen op. De planer, jeg havde lagt 

for hjemturen, måtte ændres til igen at følge bjergenes 

konturer. Vi prøvede at skyde lidt genvej ved at tage den 

klare stjernehimmel til hjælp, og jeg forklarede Nemes, 

hvilken stjerne han skulle styre efter, så det afkortede 

ruten lidt. Alligevel blev det midnat, før vi nåede Moba, 

hvorfor vi måtte kaste anker og overnatte i båden endnu 

en gang. Det tillades ikke at gå i land efter mørkets 

frembrud. 

Ting tager tid 

Om morgenen gik vi så i land, fi k afl everet dokumenterne 

til de forskellige instanser og fi k lov til at tage hen 

til Lubambos hus, hvor vi fi k os et bad og morgenmad. 

Igen kom tingene til at trække ud både det ene og andet 

sted, hvorfor bølgerne allerede stod højt, da vi plaskvåde 

fi k os hevet om bord i båden for at krydse søen. 

Hvad vi kunne have gjort på tre timer tog os nu 4½, og 

det meste af vejen var der bump, som fi k det til at jage 

gennem ryggen helt op i hovedet. Det mindede lidt om 

den bil, vi lejede i Uvira for at komme ud til jordstykket. 

- Der var ikke én af støddæmperne som virkede, og hver 

gang vi passerede en stor sten eller et hul røg fjedrene 

helt i bund. 

Jo mere Congos bjerge blev hyllet i dis, jo mere håbede 

jeg, at GPS’en, som jeg havde lagt til tørre i solen, ville 

virke. Normalt vil vi sejle i en dis, hvor vi ikke vil have 

landkending en times tid, og vi vil være helt overladt 

til Nemes’s instinkter. Solen stod i zenit og kunne ikke 

hjælpe os. Bølgerne ude midt på søen skiftede pludseligt 

og gik modsat hinanden, som om søen havde fået 

midterskilning. Lige som bjergenes silhuetter i Congo 

forsvandt bag os, tonede Tanzanias bjerge frem, og vi 

kunne styre hjem. 

Stadig fortrøstningsfuld 

Det blev en anstrengende og anderledes tur end ventet, 

og somme tider følte jeg, at jeg nok er ved at blive for 

gammel til den slags, men den glæde, det er at kunne 

kommunikere med ens brødre og søstre ansigt til ansigt, 

gør, at udfordringen tages op en anden gang uden de 

store betænkeligheder. Når Gud er for os, hvad kan da 

være imod os? ■ 

16 17 

DET NYE PROJEKT 

Området til projektet er klar, og pengene til at bygge 

et børnehjem til 50 særligt traumatiserede forældreløse 

børn er givet af en privat fond. Siden missionær 

Knud Elmo Knudsen skrev sin artikel om »Et nyt projekt 

bliver til« har en virksomhed givet tilsagn om at give 

penge til opførsel af en Primary School (grundskole) til 

ca. 300 børn og til en sundhedsklinik. Den virksomhed 

har også givet børnehjemmet, Peters House og en håndværkerskole 

i Sumbawanga samt betalt 50 % af udgifterne 

til bygning af Kipili Bådmissions nye båd. 

Der er god plads til de tre nævnte bygninger på det 

område på ca. 6 tdr. land, som Brødrekirken i Congo har 

fået stillet til rådighed lidt udenfor Uvira. Stedet vil blive 

et godt sted for såvel børnehjems- som skolebørn, og 

det vil blive et vigtigt center for Brødrekirken i Uvira, ja 

for Brødrekirkens menigheder i provinsen Kivu Sud. 

Der mangler endnu noget 

De forskellige bygninger kan bygges for de penge, som 

fonden og virksomheden har givet. Når bygningerne i 

løbet af 2013 står færdige, bliver der brug for yderligere 

donationer, sådan at børnehjem, skole og sundhedsklinik 

kan få inventar og udstyr, men det har BDM nævnt 

for såvel fonden som virksomheden og mødt forståelse 

for. 

Første vigtige skridt 

Det er planen, at missionær Daniel Bøytler fra Sumbawanga 

har ansvaret for byggeriet, og at han i længere 

perioder skal bo i Uvira. 

BDM håber meget, at en virksomhed eller fond vil betale 

for et mindre hus på området. Daniel Bøytler skal 

bygge det hus og siden bo i det under byggeprocessen, 

men huset skal, når de forskellige bygninger er klar til 

brug, overtages af lederen af børnehjemmet. ■

BESTYRELSEN 

Jørgen Bøytler, (PhD) 

F. 13/5 1957 

Fhv. missionær i Sikonge og Kipili 

Præst i Brødremenigheden 1997 

Missionssekretær i BDM 2002 

General- og missionssekretær 2003- 

2007 

Medlem af BDMs bestyrelse 2007 

Formand 2010 

BDMs forretningsudvalg 

Kirsten Troelsen 

F. 8/8 1951 

Diakon, plejehjemsassistent 

Fhv. missionær i Tabora og Sikonge 


Næstformand 2012 


Christian Aagaard 

F. 30/5 1949 

Business Controller 


Kasserer 2012 


SEKRETARIATET 

Erik Baun 

F. 2/5 1948 

Cand. teol., pastor 1980 

Missionssekretær i BDM 1980 

Fhv. generalsekr. Bibellæser-Ringen 

1992 


Formand for foreningen Sennepskornet 

2007 

General- og Missionssekretær 2007 


Hans Peter Kristensen 

F. 25/7 1956 

Adm. Direktør for Hvide Sande Skibs- og 

Baadebyggeri 


Jytte Schmidt 

F. 9/4 1952 

Uddannet bankassistent 

Medlem af BDMs bestyrelse 2010 

Majken Petersen 

F. 26/5 1983 

Stud. med. 

Volontør i Kipili 2004 


Bjarne Gertz Olsen 

F. 1/1 1952 

Konsulent for kirke og mission (DFS) 

Medlem af BDMs bestyrelse 2012 

Betina Fredensborg Hoff mann 

F. 27/5 1974 

Cand. mag. 

Projekt- og infosekretær 2011 

Inge Marie Essendrop Eckhardt 

F. 27/8 1965 

Kontorassistent i BDM 2000 

Bogholder 2003 

Økonomi-ansvarlig 2012 

MISSIONÆRER 

Lisbeth Andersen 

F. 5/4 1944 

Steen Møllgaard 

Andersen 

F. 3/11 1952 

Sygeplejerske/læge ved 

Sikonge Hospital og 

Leprosarium 2002 

Knud Elmo Knudsen 

F. 3/8 1950 

Lærer 

Udsendt til Kipili bådmission 

1999 

Daniel Bøytler 

F. 4/10 1985 

Tømrer 

Udsendt til byggeopgaver 

2012 

Susanne Lauridsen 

F. 18/11 1975 

Pædagog 

Just Lauridsen 

F. 6/6 1976 

Aut. VVS og kloakmester 

Børn: Thea, Esther og Anna 

Udsendt til Kigoma 2008 

- 2012 

UNGDOMSMEDARBEJDER 

Agnete Aagaard 

F. 18/6 1987 

Diakonelev 2012 

Ansat på deltid 2011 

18 19 

VOLONTØRER 

Birthe Bruun 


Kaj Bruun 

F. 11/5 1934 

Fhv. missionærer i Kigoma 

Seniorvolontører 2002 

Tanzania og Burundi 

Merethe Ingemann Holm Hansen 

F. 9/3 1992 

Troldhede 

Kigoma 2011-12 

Mette Hosbond Jensen 

F. 19/2 1992 

Aulum 

Kigoma 2011-12 

Anders Dynes Kristensen 

F. 12/6 1991 

Kibæk 

Kigoma 2012 

Jonas Thusholt Hansen 

F. 27/2 1993 

Sørvad 


Morten Schriver Stokholm 

F. 16/12 1992 

Sørvad 


Anna Kappel Hansen 

F. 10/12 1988 

København 

Kipili 2012 

Anne Bach 


Odense 

Kipili 2012

VOLONTØRER 

Anne Miriam Bøytler 

F. 11/5 1993 

Christiansfeld 


Lea Nissen 

F. 27/5 1993 

Tønder 


TALERLISTE: 

Følgende ansatte og frivillige medarbejdere står til rådighed 

for møder i sognehuse, menighedshuse, missionshuse 

eller ved ungdomsmøder: 

Generalsekretær, pastor Erik Baun, Børkop, 2043 3233 

Emner: Mission i Albanien, Burundi, Congo og Tanzania 

Projekt- og infosekretær Betina Fredensborg Hoff mann, 

Kolding, 2262 7511 

Emne: Mission i Tanzania 

Ungdomsmedarbejder Agnete Aagaard, Århus, 

6168 1691 

Emne: Volontørarbejde i Tanzania 

Formand for BDMs bestyrelse, pastor Jørgen Bøytler, 

Christiansfeld, 7456 1420 

Emner: Mission i Albanien, Burundi, Congo og Tanzania 


Sara Brixen 


Løsning 


Johanne Damm 

F. 5/5 1992 

Rødovre 

Sumbawanga 2012 

Hanna Sophia 

Hoogeveen 

F. 19/9 1992 

Rødding 


Sigurd Larsen 

F. 10/1 1991 

Sommersted 


Fhv. missionær Ingrid Markussen, Christiansfeld, 6171 

9825 


Fhv. missionærer Kirsten Troelsen (medlem af BDMs 

bestyrelse) og Bent Tage Nielsen, Gårslev, 7586 1160 


Fhv. missionærer og aktive seniorvolontører, Birthe og 

Kaj Bruun, Tarm, 7534 1409 

Emne: Mission i Burundi 

Fhv. missionær Helene Göbel, Videbæk, 9717 5888 

Emne: Mission blandt kvinder i Tanzania og Congo 

Af Helene Kirkegaard Petersen stud.med. tidl. volontør 

GUD GAV DIG ET KALD, OG DU 

SPISTE HAM AF MED ET HALVT ÅR... 

Fredag den 7. september havde vi i VUB (Volontør 

Unge i BDM) besøg af Lotte Carlsen fra DEM, som 

holdt et udfordrende oplæg om, hvor langt vi vil gå for 

evangeliets udbredelse. Jeg tror ikke, der var nogen, der 

gik upåvirket fra mødet. Jeg vil prøve at gengive noget 

af det, der blev sagt, og komme med nogle af mine refl 

eksioner. - Den aften satte nogle tanker i gang hos mig! 

I Matt. 16, 24 siger Jesus, at hvis vi vil følge ham, skal 

vi fornægte os selv og tage vores kors op. Der er ingen 

lunken mellemvej hos Jesus, han kræver det hele af os, 

vi skal give alt til ham. Jesus gav alt! Gud valgte at sætte 

alt på et bræt og ofre alt! 

Hvad betyder det for mig? 

Vi blev udfordret til at tænke over, hvad det, at vi har været 

ude som volontører for et missionsselskab og snust 

til international mission, skal betyde for resten af vores 

liv. Hvad skal mødet med mennesker, der har så meget 

mindre end os betyde? Hvad skal synet af barfodede, 

beskidte børn i iturevet tøj betyde? Hvad skal opholdet 

på en Health Clinic, hvor resurserne er så knappe, at der 

f.eks. ingen handsker er, betyde? Hvad skal konfrontationen 

med gadebørn eller tiggere betyde? Og hvad skal 

fællesskab med kristne brødre og søstre i et fjernt land 

betyde for, hvordan jeg bruger resten af mit liv og ikke 

mindst mine penge? 

Når først, så … 

Jeg blev opmærksom på, at jeg ofte tænker, at mit liv og 

min gerning begynder, når jeg ikke er studerende mere. 

20 21 

Når jeg kommer på den anden side af denne yderst rare 

pseudotilværelse, skal jeg til at tage ansvar og fi nde 

ud af, hvordan jeg udfylder min plads i Guds plan, jeg 

skal lige blive stor nok! Men Jesus accepterer ikke pseudotilværelser. 

Han kalder mig, fra den dag jeg vælger 

at følge ham, til at være sammen med ham og arbejde 

for udbredelsen af evangeliet blandt dem, jeg er sat i 

blandt og med de midler, jeg har til rådighed på nuværende 

tidspunkt. Jeg står midt i mit liv. 

Resten af mit liv 

Det var en gave og en stor velsignelse, at jeg fi k mulighed 

for at stifte bekendtskab med international mission, 

men skal det bare være et kryds i bogen, et been-theredone-that? 

Eller var det starten på resten af mit liv? 

Jeg vil bede om, at Gud må lede mig på vej, at han må 

vise mig en del af hans plan. Jeg beder om mod til at 

gå på hans veje og villighed til at virke. Men har alle vi, 

som på en eller anden måde er involveret i mission, ikke 

vores på det rene? Eller er det netop os, der skal turde 

udnytte og handle på det kim, der er blevet lagt i os, 

fordi vi har fået muligheden for på en eller anden måde 

at være involveret i mission? ■

Af Anna Kappel Hansen Volontør 

MOBILKLINIKKEN 

Nogle af mine kollegaer på mobilklinikbåden i gang med 

at evaluere dagens møder. 

Her kan man se dagar ligge på stranden og tørre. Byerne 

lugtede ofte meget af fi sk, og da vi sov i telte på stranden 

var der også en rigtig kraftig lugt af fi sk, når vi gik i seng 

og stod op. 


Mobilklinikbåden ligger ude i bugten, og forgrunden er et 

par børn på vej ned for at vaske op. 

Børn her bliver helt vanvittige, når man tager billeder. 

Jeg plejer ikke at tage særligt mange, men her blev jeg 

opfordret til at tage et billede på den Primary School, som 

vi holdt møde på. Da de så blitzen, gik de helt amok! 

Der er virkelig beskidt ude i landsbyerne. En af mobilklinikkens 

opgaver er at opfordre og undervise folk i vigtigheden 

af at have et hul til aff ald, hvor det kan brændes af, sådan at 

det ikke bare bliver vasket ud i søen, når regntiden kommer. 

Det er vigtigt med aff aldshuller og ordentlige toiletter, 

for folk bruger vandet fra søen til alt: dvs. bad, tøjvask, 

opvask og drikkevand. Det ser smukt ud, men som folk her 

siger, så er søen også farlig, når det blæser. De bliver syge 

af vandet, og der kan være krokodiller. 

Et af de kæmpe mangotræer vi holdt møde under. 

Et andet sted vi holdt møde under mangotræer. Disse var 

plantet som en allé af nogle katolske missionærer i Kala for 

110 år siden. Alléen førte op til et kloster. Rødderne var dog 

nu vokset ind over hinanden, så man ikke længere kunne 

bruge det som vej. 

22 23 

Mobilklinikteamets workshop på stranden i Kirando, hvor 

de gennemgik det nye spørgeskema, og jeg mødte et par 

repræsentanter fra hver af de landsbyer, vi skal besøge. 

Det er de telte, som vi sover i. I baggrunden ses nogle af 

de mange besøgende, vi havde i løbet af dagen. Der var 

aldrig rigtigt ro. 

De små fi sk - dagar, som de/vi spiser.

EN NY BEVILLING 

BDM - Brødremenighedens Danske Mission får 8.4 

mill. kr. fra Danida til at hjælpe godt 220.000 landsbybeboere 

i Tanzania og Congo. 

BDM har i samarbejde med Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling 

(DMR-U) fået pengene til landsbybaseret 

sundhedsarbejde ved Tanganyikasøen. 

De første uger af 2012 var præget af hektisk aktivitet 

på DMR-U og BDM med udarbejdelse af en ansøgning 

til Danida om støtte til en fase to af mobilklinikprojektet 

i Kipili, som skulle slutte sidst på året. Ansøgningen 

blev afl everet d. 31. januar, og afgørelsen blev truff et i 

Udenrigsministeriet først i september. Glæden og forløsningen 

var stor, da meddelelsen kom fra Udenrigsministeriet. 

Fase 1 

Projektet har fra 2005 til 2012 haft en fase 1 med en 

bevilling på godt kr. 5.7 mio. Fase 1 omfattede 34 landsbyer 

ved søen i Tanzania. Der er etableret god kontakt 

til landsbyledelserne og oprettet sundhedskomiteer i 

landsbyerne, to frivillige arbejder med sundhed i hver 

landsby, vandkilder er sikret i landsbyerne bl.a. med 39 

brønde, som landsbybeboerne selv har gravet. Projektet 

har betalt materialerne til at sikre brøndene. Ca. 1.200 

latriner er etableret i landsbyerne og ved skoler, hvor 

eleverne er blevet undervist i betydningen af håndvask 

og brug af toiletterne. Det har medført et fald i tilfælde 

med diaré og epidemier. 

Hver landsby modtager regelmæssige besøg, hvor 

der vaccineres og undervises i sygdomsforebyggelse. 

Kvinderne har modtaget undervisning omkring familieplanlægning, 

graviditet, fødsel og små børn. Der er 



vist fi lm om sygdomsforebyggelse og HIV/AIDS på alle 

skoler og i landsbyerne. 

Projektets mål har også været at søge at styrke samarbejdet 

og dialogen mellem landsbybeboerne, off entlige 

sundhedsfaciliteter, lokale ledere og myndigheder 

med henblik på, at lokalsamfundene på sigt selv kan 

varetage koordineringen af sundhedsarbejdet, fremme 

holdningsændringer i lokalsamfundet samt blive i 

stand til at hævde deres rettigheder overfor sundhedsmyndigheder 

og dokumentere behovet for bedre sundhedsydelser 

og øget resurser til området. Dette arbejde 

vil blive fortsat og styrket i fase 2 i Tanzania. 

I 2010 og 2011 blev der uddelt ca. 45.000 moskitonet 

i landsbyerne. Antal af registrerede malaria-tilfælde 

i området er faldet betragteligt. Antallet af dødsfald 

blandt især mindre børn på grund af malaria er faldet 

markant. 

Evaluering 

Ved en evaluering i september 2012 fremhævede folk 

fra sundhedskomiteerne især betydningen af mobilprojektets 

undervisning af kvinderne i landsbyerne om 

graviditet og fødsel. Det har medført, at mange gravide 

går til kontrol og en del af dem føder på de lokale sundhedsklinikker. 

Resultatet er, at færre kvinder og børn 

dør i forbindelse med fødsel. 

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen i 10 landsbyer 

blev vist på power point, og sundhedsfolkene fra 

de forskellige landsbyer sammenlignede resultaterne. 

Der var en god dialog mellem folkene fra de landsbyer, 

der udviste nogle gode resultater, og dem fra landsbyer, 

hvor det går knap så godt. De mange seminarer, 

som mobilprojektet har haft for forskellige grupper fra 

landsbyerne, har gjort sådanne frugtbare og udviklende 

samtaler mulige, og det har indfl ydelse på den samlede 

indsats for at bedre sundhedstilstanden i landsbyerne. 

Fase 2 

Projektets formål er i fase 2 at fortsætte udviklingen 

af sundhedsarbejdet og dermed forbedre sundhedstilstanden 

hos beboerne i 34 landsbyer ved Tanganyikasøen 

i Tanzania og 14 landsbyer i Congo gennem undervisning, 

vaccinationer, forbedrede sanitære forhold og 

adgang til rent vand. Gennem undervisning og samarbejde 

med landsbyledelserne vil projektet mobilisere 

landsbybeboerne til at tage ansvar for egen sundhed. 

Gennem projektet bedres sundhedstilstanden, færre 

børn under fem år dør, landsbybeboernes livskvalitet 

bliver bedre. 

Mobilklinikteamet 

Det lokale tanzanianske projektteam på fem, der alle 

har en sundhedsfaglig uddannelse, ledes af koordinator 

for projektet, Respice Mbalu. Teamet er blevet etableret 

og trænet i projektets første fase under ledelse af en 

udsendt koordinator fra Brødrekirken i Holland. Teamet 

har kontor i Kipili, hvorfra alle landsbybesøg med projektets 

både udgår. Teamet holder jævnligt kurser i 

Kipili for landsbyernes sundhedskomiteer, sundhedsarbejdere 

og lokale jordemødre. Der er også kurser for 

folk, der lærer at etablere latriner og brønde i landsbyerne. 

Teamet skal i projektets anden fase videreudvikle 

sundhedsarbejdet i landsbyerne i Tanzania gennem 

styrkelse af sundhedskomiteerne og oprettelse af 

vandkomiteer, der skal sørge for, at brønde og tilhørende 

pumper fungerer. 

24 25 

Teamet vil i fase 2 udnytte dets erfaringer fra Tanzania, 

når projektet udvides til også at omfatte 14 landsbyer 

i Congo. 

På sigt skal der udvikles et congolesisk team, der skal 

overtage ansvaret for det forebyggende sundhedsarbejde. 

Det er vigtigt for projektets mulighed for succes, 

at det bliver godt forankret lokalt og har lokale medarbejdere. 

Congo 

Forholdene i Congo er på alle områder vanskelige, og 

sundhedstilstanden hos befolkningen er dårlig. En væsentlig 

årsag til det er vandbårne sygdomme, og derfor 

vil der i Congo fra begyndelsen af projektperioden blive 

sat fokus på at sikre rent vand til landsbybeboerne. 

Det er målet, at ca. 15.000 husstande skal modtage Family 

Life Straw - et enkelt fi ltrerings- og rensesystem - 

og fået demonstreret korrekt brug samtidig med, at der 

arbejdes målrettet på at sikre naturlige vandkilder og 

etablering af brønde. 

Glæde og forventning 

BDM glæder sig sammen med DMR-U over, at Danida 

med sin bevilling har gjort det muligt at fortsætte og 

videreudvikle det vigtige hjælpearbejde til gavn og stor 

hjælp for beboerne ved Tanganyikasøen i Tanzania og 

Congo. 

BDMs forventning til arbejdet i Congo er, at man relativt 

hurtigt kan nå frem til en bedring af befolkningens 

sundhedstilstand, fordi projektteamet kan bruge deres 

erfaringer og ved, hvordan man mobiliserer landsbyledelser 

og -beboerne til at tage ansvar for egen sundhed. 

■

Af Steen Møllgaard Andersen missionær Sikonge 

EN SAND »JULEHISTORIE« 

Missionærhuset i Sikonge er solidt kram, bygget af 

de første tyske Brødremenigheds-missionærer for 

omkring hundrede år siden. Tykke mure af kampesten 

med mørtel imellem, og store rum med 4,25 meter til 

loftet - der skal et langt skaft på støvekosten til at rage 

spindelvævene ned. En bred overdækket veranda hele 

vejen rundt sørger for, at solens stråler aldrig falder direkte 

ind i rummene. 

I soveværelset er der et meget stort indbygget pengeskab 

af træ. Det er indfældet i det, der engang var 

en ydermur, men senere er der føjet et badeværelse 

til bagved. I træpengeskabet opbevares ud over penge 

forskellige ting af særlig værdi. Huset største skat har 

jeg dog - af gode grunde - ikke proppet derind! 

Se lige her 

Historien begynder for et par måneder siden, da Lisbeth 

en dag kaldte mig ind til soveværelset, hvor jeg »lige 

skulle se her«. Af tonefaldet kunne jeg nok høre, at det 

- denne gang - ikke var noget, jeg selv havde gjort mig 

skyldig i, så jeg antog, at det igen var noget, en af kattene 

havde lagt, og som nu skulle fjernes. 

Ja, faktisk begynder historien et par uger inden. Vi 

var begyndt at undre os over, at der pludselig lugtede 

støvet, hver gang vi lukkede pengeskabet op. Læderetuiet 

til vores gamle store fotografi apparat (fra 1982) 

så muggent ud, så Lisbeth hængte det ud på tørresnoren 

i nogle dage. Men det hjalp ikke rigtigt. 

Så tog hun fat på en grundig undersøgelse, og da hun 

kom til bunds i pengeskabet var hun også kommet til 

bunds i sagen: Et termitangreb, og det endda et større 

et. (Man kunne måske have ventet, at det i et missionspengeskab 

skulle være de mere bibelske møl og rust, 

der havde fortæret indholdet, men sådan var det altså 

ikke). 


Ubudne gæster 

Termitter - eller hvide myrer - er udbredt og frygtet for 

de ødelæggelser, de kan afstedkomme. De fl este slags 

træ guff er de i sig; men ikke den meget hårde slags, der 

er anvendt her i huset - ellers havde der næppe heller 

været meget hus tilbage. 

Cement må de også give op over for; men den mørtel 

der blev brugt her den gang for hundrede år siden 

er ikke noget problem. Tværtimod. Så en gang imellem, 

med et år eller tos mellemrum, viser der sig pludselig 

et lille bitte hul i en væg, snart efter ledsaget af store 

klumper og striber af gennemtygget brunt materiale på 

den ellers pæne hvide væg. 

At hullet ikke er meget større end en blyantsspids 

skal man ikke lade sig hverken narre eller trøste af. Man 

må i gang med at lede efter boet, og håndværkeren får 

hurtigt fremtryllet et to eller tre meter langt, dybt hul, 

der slynger sig hen over væggen mellem de store sten 

(samt store mængder støv, der lægger sig på gardiner, 

møbler, vindueskarme, bøger, ja - kort sagt: over alt!). Er 

han heldig, fi nder han dronningen, en kæmpestor bleg 

fed tingest. Ellers beslutter vi os til sidst for, at nok er 

nok, kommer store mængder fl ydende sort gift ind i 

væggen, og lukker med cement og til slut et nyt lag kalk. 

Det siges at et sådant bo sagtens kan være 20 - 30 år eller 

endnu ældre. 

Ædegilde af format 

Tilbage til pengeskabet: Dyrene havde spist sig gennem 

adskillige sager på nederste hylde, især mapper med kvitteringer 

og regnskabsbog for spedalskheds-penge og bil. 

Til alt held var de endnu ikke nået op til den øverste bog 

og den øverste mappe, med de nyeste bilag og regnskaber. 

De var heller ikke kravlet op på øverste hylde, hvor der er 

forskellige vigtige papirer og de fl este af pengene. 

Jeg er dog glad for at kunne berolige læserne med, at 

missionens penge i den såkaldte Missionary Account 

ikke havde været i fare. Vi har nemlig en meget usædvanlig 

- ja vel ganske unik - missionspengekasse: En 

fl ot dekoreret, sort metalkasse med hængslet låg, som 

ifølge inskriptionen en gang har rummet en Glenfi ddich 

Single Malt Scotch Whisky. Jeg må skynde mig at tilføje, 

at kassen overtog jeg fra min forgænger i embedet - og 

han vil formentlig sige det samme! Måske er der blandt 

bladets læsere nogen, der kender den sikkert interessante 

forhistorie? 

Cigarkasser 

Men ellers er der jo en sand rigdom af forskellige »cigarkasser« 

med de mange små og større beløb, man 

som missionær snart ser sig som administrator af: 

Pengene til Søndagsskolearbejdet. Pengene fra bogsalget. 

Bloktilskuddet til Leprosariet. Pengene til mad 

til de fattigste af de gamle handicappede spedalske i 

Kanoge og Usega. Pengene til Børnehaven i Kidugalo 

(den er for resten den ældste børnehave i Tanzania). 

Den årlige gave fra Sundhedspersonalets Missionsforbund. 

Pengene til skoleudgifter for børnene i Kanoge. 

Og fl ere andre »kasser«. 

Nederste hylde 

Vi har fl ere gange haft termitangreb i reolerne (især de 

indbyggede) i stue og kontor, hvor det er gået ud over 

bøger og papæsker. Men altid kun den nederste hylde, 

hvilket passer med, at termitterne ikke kravler op. Jeg 

26 27 

var først overrasket over, at de overhovedet var kommet 

op i pengeskabet. Men de må have været i muren 

og kommet op gennem det halve dusin bittesmå huller, 

Lisbeth fandt i skabets bund. Måske har der været bittesmå 

knaster eller andre svagheder, som de har kunnet 

gnave sig igennem. 

De kunne vel lige så godt været kommet ind gennem 

siden, direkte til den øverste hylde. Pyh, jeg kan da blive 

helt svedt ved tanken om, hvad der ville være sket, hvis 

de var gået i gang med for eksempel bilens registreringsattest, 

vores opholdstilladelse, min registrering 

som læge i Tanzania, papirerne der skal bruges til fornyelse 

af kørekortet hvert tredje år, for slet ikke at tale 

om vores pas! Endeløse mængder af bureaukratisk bøvl. 

Løsningen bliver vel, at vi bliver givet endnu en kasse 

ganske som den ovenfor omtale sorte, blot skal den 

være så stor at den kan rumme A4 dokumenter - skal 

vi sige: dobbelt så stor, og så behøver den selvfølgelig 

ikke lige være sort! 

Det stinker 

Nå, der blev sprøjtet petroleum ned i hullerne i pengeskabet 

i store mængder, og hele bunden blev gennemvædet 

med samme væske, så det stinker hver gang vi 

lukker op. Forhåbentlig vil det have forebyggende virkning 

i lang tid fremover. 

Man kan sige meget om livet som missionær i Sikonge. 

Men forudsigeligt eller kedeligt, det er det ikke! 

Det var en hel julehistorie, men sandfærdig fra ende til 

anden, og vi ønsker jer alle en Glædelig Jul! ■

BURUNDI 

BDMs seniormissionærer, Birthe og Kaj Bruun besøgte 

Burundi i april for som tidligere år at holde seminarer for 

evangelister og andre kirkelige medarbejdere i Brødrekirken 

i Burundi. Birthe og Kaj Bruun har over årene opbygget 

en kreds af venner, som især har støttet arbejdet først i 

Kigoma og de sidste fi re år i Burundi. Ægteparrets arbejde 

har i høj grad båret frugt og sammen med de lokale styrket 

Brødrekirkens arbejde og vækst. 

I april deltog der også medlemmer af Brødrekirkerne i 

Congo og Rwanda, hvilket fi k stor betydning for de to kirker. 

Men mere vil have mere! Allerede i april blev Birthe 

og Kaj Bruun bedt om at komme tilbage senere på året for 

at holde seminarer for endnu fl ere af kirkernes medarbejdere. 

Kaj Bruun tog af sted alene i oktober. Birthe havde fået 

foretaget en operation i sit ene knæ og måtte derfor blive 

hjemme. Pastor Katale fra Kigoma, pastor Mathias fra Tabora 

og pastor Mbutu, der er sendt til Burundi af Brødrekirken 

i Vesttanzania som missionær stod for en væsentlig 

del af undervisningen. 

Der var i alt godt 60 deltagere på to seminarer af en 

uges varighed. Seminarerne blev holdt i Bujumbura. 

Seminarerne har udviklet sig, og det er tydeligt, at behovet 

for undervisning i Brødrekirkens identitet og 

tradition er vokset. Mange af seminardeltagerne har oplevet 

borgerkrigene i de tre lande, og mange af dem har 

ar på både legeme og sjæl. Mange har været i fl ygtningelejre 

i Tanzania. I fl ygtningelejrene har de mødt Brødrekirken. 

Kaj Bruun fortæller, at han i sin tid som missionær 

i Kigoma ofte var på besøg i lejrene først sammen 

med pastor Italazyo, der nu er formand for Brødrekirken 

i Vesttanzania og senere sammen med pastor Katale, 

der i år er blevet valgt til formand for den nye, selvstændige 

provins, Brødrekirken ved Tanganyikasøen. 


Af Birthe og Kaj Bruun Seniorvolontører 

Et godt fællesskab 

Mange i fl ygtningelejrene kom fra forskellig kirkelig 

baggrund eller ingen kirkelig baggrund. De mødte Brødrekirkens 

folk og arbejde, da de var i lejrene, og fi k god 

hjælp af det. Og da de kom tilbage, søgte de fællesskabet 

i Brødrekirken i Burundi. Undervisningen på seminarerne 

tager afsæt i den kendsgerning, at deltagerne 

har brug for en grundlæggende indføring både i Bibelen, 

troens liv og Brødrekirkens identitet og tradition. 

Vi mærker, fortæller Kaj Bruun, hvordan seminardeltagerne 

oplever stor glæde ved fællesskabet, og at de 

er meget ivrige for at lære. De vil lære mest muligt om 

det nye fællesskab, Brødrekirken i Burundi, som de ønsker 

at være medlem af. 

En forskel 

Underviserne fra Tanzania har bemærket en væsentlig 

forskel i arbejdet. Brødrekirken har været i Tanzania i 

godt 100 år, og den vokser gennem evangelisation, der i 

nye områder ofte fører til oprettelse af menigheder. Initiativet 

udgår fra kirkens ledelse og medarbejdere, og 

der sendes som regel evangelister til nye menigheder. 

I Brødrekirkerne i Burundi, Rwanda og Congo grundlægges 

nye menigheder af folk, som har fundet eller er 

på vej til at fi nde en fælles identitet i Brødrekirken, og 

de fi nder sammen og opretter menigheder. Det er en 

udfordring for de tre unge kirkers ledelser, og derfor er 

især undervisningen i Brødrekirkens identitet og tradition 

vigtig. 

Faste rammer 

Seminarerne for de tre kirkers medarbejdere er med til 

at forme de rammer og skabe det bibelske og kirkelige 

indhold, som er sammenhængskraften i de unge Brødrekirker. 

Undervisning i sakramenterne, dåb og nadver er med til at 

sikre en fælles forståelse og brug af dem. 

Uddeling af Bibler 

Seminardeltagerne har typisk ikke en Bibel. Birthe og 

Kaj Bruun fortalte BDM om problemet. BDM tog kontakt 

til Det Danske Bibelselskab, og det førte til, at de i forbindelse 

med seminarerne i april gav penge til indkøb af 

200 Bibler på det lokale sprog, kirundi. Det er en gave, 

som Brødrekirken i Burundi og BDM er meget taknemlig 

for. Men desværre viste det sig i april, at Bibelselskabet 

i Burundi ikke havde fl ere Bibler. Udsolgt! 

Hen over sommeren kom der en ny forsyning Bibler 

på kirundi til Burundi, og pastor Mbutu stod »først i 

køen« og købte 200 Bibler. De lå klar, da seminarerne 

blev afholdt i oktober, og seminardeltagerne fi k en Bibel. 

Det var en dejlig oplevelse, fortæller Kaj Bruun, at 

give deltagerne en Bibel og på den måde rent bogstaveligt 

at bringe dem Guds ord. 

Gudstjeneste med korsang 

Ved en gudstjeneste i Brødrekirken medvirker altid et 

eller fl ere kor, så der er ikke noget nyt i »Gudstjeneste 

med korsang«, og så alligevel. Ved en gudstjeneste i 

28 29 

forbindelse med seminarerne medvirkede der et kor 

fra hvert af de repræsenterede lande: Burundi, Rwanda, 

Congo og Tanzania. 

Det var en skøn oplevelse med de fi re kor, og det var 

interessant at opleve deres forskellige sang- og kortraditioner, 

siger Kaj Bruun. 

Brødrekirken i Burundi 

Der er registreret 68 menigheder i Brødrekirken i Burundi, 

og kirken vokser. Pastor Mbutu skriver i sin rapport 

for oktober, at han har haft gudstjeneste i tre forskellige 

menigheder, hvor han døbte 20 børn og 11 voksne. I alt 

har Brødrekirken i Burundi ca. 30.000 medlemmer. 

Brødrekirken i Burundi er ung, dens ledelse er uden 

megen erfaring og der sker meget godt. Der er meget 

at takke for: at mennesker kommer til tro og bliver døbt, 

de velbesøgte seminarer, venner der støtter arbejdet, 

Biblerne fra Det Danske Bibelselskab og meget mere. 

Der er også meget at bede for: de mange nye i kirken, 

kirkens ledelse, pastor Mbutu, seminardeltagernes udbytte 

af seminarer og brug af det i hverdagen rundt om 

menighederne osv. - Tak og ære til Gud, som lader det 

alt sammen ske. ■

GENBRUG NYTTER 

Arbejdet og salget i BDM-butikken og BDMs genbrugsbutikker 

i Christiansfeld og på Fur er til stor 

nytte for missionen. Indtægterne fra butikkerne udgør 

samlet ca. 10% af BDMs indtægter. 

Hver dag er der fl ittige personer, der trofast tager en 

vagt i en af butikkerne. En stor og hjertelig tak skal der 

siges til alle, der giver en hånd med. 

For at drive butikkerne er det også nødvendigt med 

noget at sælge. Butikkerne modtager brugt tøj, brugte 

møbler, bøger, ting og sager, der er brugbare men som 

er blevet tilovers i hjemmet. Vi modtager rigtig mange 

gode ting, som kan sælges - mange tak for det. 

Hvis dine skabe trænger til at blive ryddet ud i, eller du 

har ting liggende, som du ikke længere bruger, og som 

med fordel kunne sælges til fordel for BDMs arbejde, 

så er du meget velkommen til at afl evere dine ting i en 

af butikkerne. Tænk dig om en ekstra gang inden du afleverer 

ting på genbrugspladsen og se om ikke, der er 

noget, andre kunne få gavn af, så vil du spare miljøet for 

noget aff ald og give en gave til missionen ved at afl evere 

det til BDMs genbrugsarbejde. Butikkerne modtager 

også dødsboer. Kontakt BDMs genbrugsbutik i Christiansfeld 

på tlf. 7456 1522 eller genbrugsbutikken på Fur 

tlf.: 9759 3238 og få en aftale. 

Der er stadig brug for fl ere, der vil hjælpe til i BDMs genbrugsarbejde. 

De eksisterende butikker har altid brug 

for en ekstra hånd, ligesom BDM gerne vil have fl ere bu- 


Af Betina Fredensborg Projekt- og infosekretær 

tikker. Har du lyst til at give en hånd med til fordel for 

BDMs arbejde, så tag kontakt til sekretariatet, så kan vi i 

fællesskab fi nde frem til mulighederne. ■ 

BDM Genbrug 

Prætoriustorv 1 C 


Tlf. 74561522 

BDM Butikken 

Prætoriustorv 1 A 


Tlf. 74560162 

Lusangi Genbrug 

Nederby 

7884 Fur 

Tlf. 97593238 

Snejbjerg Genbrug 

Sydgade 16 

7400 Herning 

Tlf. 97168383 


ET TESTAMENTE? 

BDM - Brødremenighedens Danske Mission modtager 

hvert år testamentariske gaver, og de har stor betydning 

for missionens arbejde ude og hjemme. 

Støt BDM - Brødremenighedens Danske Mission i dit 

testamente. 

Hvad er et testamente? 

Et testamente er en skriftlig erklæring om, hvad du ønsker 

der skal ske med det, du efterlader dig efter din 

død. I testamentet bestemmer du, hvordan du vil, at din 

formue (hus, indbo, penge med mere) skal fordeles, når 

du ikke lever mere. 

I dit testamente kan du tilgodese din familie, nære 

venner og en eller fl ere organisationer, som du har 

hjerte for. Du bestemmer, og det er derfor vigtigt, at det 

bliver skrevet ned i detaljer, hvordan du ønsker det. 

Helt rigtigt 

Du kan selv skrive dit testamente eller lade en advokat 

hjælpe dig, sådan at det bliver helt rigtigt formuleret. 

Testamentet skal noteres på Dommerkontoret, så det 

sikres, at det er juridisk gyldigt. 

Testamentet bliver opbevaret på Dommerkontoret, 

som sørger for og sikrer, når det en dag bliver aktuelt, at 

de ønsker og beslutninger, som er skrevet i testamentet, 

bliver fulgt. 

Efter testamente 

Du har fortsat- også når du har lavet et testamente - fuld 

råderet over din formue. Det betyder også, at du kan 

ændre dit testamente, hvis du på et tidspunkt ønsker 

30 31 

det. Ændringer bør drøftes med en advokat, og de skal 

noteres på Dommerkontoret. 

Minus afgift 

BDM - Brødremenighedens Danske Mission er fritaget 

for boafgift, når vi modtager testamentariske gaver. Det 

betyder, at det testamenterede beløb går ubeskåret til 

BDM’s missionsarbejde. 

Før testamente 

BDM tilbyder gratis advokatbistand til udformningen af 

dit testamente, hvis du ønsker at oprette et testamente, 

hvori Brødremenighedens Danske Mission betænkes. 

Du er velkommen til at ringe eller sende en e-mail 

uforpligtende til generalsekretær Erik Baun, tlf. 35 29 

48 20 eller eb@bdm-dk.dk, for nærmere oplysninger. 

Et par nyttige links i forbindelse med oprettelse af et 

testamente er: 

www.testamente.dk og www.ret-raad.dk ■ 

§

ALLE GAVER ER GODE 

BDM bruger penge - mange penge, for mission koster 

penge. Desværre fi ndes der ikke en simpel formel, 

hvormed man kan regne ud, hvordan man får mest mission 

pr. krone, men BDM gør sit bedste for at få hver en 

krone, der bliver sendt til missionen bliver brugt bedst 

mulig. 

Pengene der bliver givet til missionen bærer frugt. På 

bare seks år er 23 kristne i Congo vokset til 15 menigheder 

med i alt 1.000 medlemmer. I Burundi har sydmissionæren 

pastor Mbutu for nyligt døbt 20 børn og 

11 voksne, de spedalske i Tanzania får kyndig hjælp i 

Sikonge og mange fl ere positive beretninger fra missionsarbejdet 

har man i år kunnet læse i BDMnyt. 

Det er en stor udfordring at skaff e de midler, der skal 

bruges for at drive mission, det kræver stadig større 

kreativitet at gøre opmærksom på det gode arbejde og 

på at få fortalt, at de gode beretninger bliver skabt gennem 

gerninger, der ikke er gratis. 

Arbejdet med mission i Tanzania, Congo, Burundi og Albanien 

fi nansieres hovedsagligt gennem frivillige gaver, 

derfor beder vi frimodigt om at huske julegaven til 

missionen i år. En pengegave til missionen kan blive til 

en livsændrende gave for nogen, der trænger. 

BDM er godkendt til at modtage skattefradragsberettigede 

gaver. Det er muligt at give almindelige gaver 

skattefradragsberettiget op til kr. 14.500 årligt, ved at 

tegne et gavebrev kan man skattefradragsberettiget 

give op til 15 % af ens indkomst. 


Af Betina Fredensborg Projekt- og infosekretær 

32 

✁ 

Brødremenighedens Danske Mission 

Nørregade 14 • 6070 Christiansfeld 

Telefon: 7456 2233 

Email: bdm@dmr.org • www.bdm-dk.dk 

GAVEBREV 

Navn: Cpr. nr. 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Telefon: Email 

BDM 

BRØDREMENIGHEDENS 

DANSKE MISSION 

Jeg forpligter mig til at give Brødremenighedens Danske Mission et årligt beløb: 

i mindst 10 år - højst så længe jeg lever eller for livstid 

Første gang i år 

1) Bidraget beregnes som___ % af min årlige skattepligtige indkomst ___ eller 

brutto indkomst___. Beløbet beregnes af sidste års indkomst, hvis ikke andet 

aftales. 

Jeg giver hvert år Brødremenighedens Danske Mission de nødvendige oplysninger 

om størrelsen på min indkomst. 

eller: 

2) Bidraget skal være på et fast årligt beløb på kr. 

Jeg ønsker at beløbet trækkes over Betalingsservice hvert kvartal 

Reg.nr: Kontonr: 

Pengeinst. navn 

Jeg ønsker at få tilsendt girokort til indbetaling, antal pr. år 

Jeg ønsker selv at foretage indbetalingen 

Dato Underskrift 

Gavemodtagers underskrift 

Blanketten udfyldes og indsendes til: 

Brødremenighedens Danske Mission, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld 

(udfyldes af Brødremenighedens Danske Mission) 

På www.bdm-dk.dk/stoet er det muligt at give gaver 

til BDMs arbejde. Der kan også læses om, hvordan man 

tilmelder sig betalingsservice eller tegner et gavebrev. 

Tak for forbøn, engagement og gaver der bliver givet til 

BDMs arbejde. Vi har fortsat et stort behov for at modtage 

og bede om gaver. Tak fordi I vil støtte BDM. ■ 

ØKONOMISØJLEN 2012 

INDTÆGTER 

3.987.149 kr. 

PR. 9.11.2012 

BUDGET 

5.170.000 kr. 

UDGIFTER 

4.907.884 kr. 

5.2 

mio. kr. mio. kr. 

5.2 

5.0 

4.0 

3.0 

2.0 

1.0 

5.0 

4.0 

3.0 

2.0 

1.0

HUSANDAGTSKALENDER 

2013 

Husandagtskalenderen 2013 ligger med sine 365 

nye andagter klar til at være den daglige følgesvend 

i 2013. Andagterne er skrevet af en bred skare af 

teologer og lægfolk. 

Det er 90. årgang, og konceptet er som tidligere år: 

Et vers fra Det Gamle Testamente og et vers fra Det Ny 

Testamente, et andagtsstykke og et salmevers. Det er et 

godt og vel afprøvet ritual, hvor vi møder dagens ord og 

refl eksioner. 

Husandagtskalenderen er en afrivningskalender. Det 

er nemt at rive dagens andagt ud og tage den med i tasken 

på arbejde, på husbesøg eller måske for at læse 

dagens tekster igen. Det er også nemt at rive det nødvendige 

antal andagter ud og tage dem med på ferie. ■ 

Pris: 149,95 kr. 

Købes hos: 

Lohses Forlag. 

Tlf. 75 93 44 55 



34 

GUDS ORD TIL HVER DAG - 

LØSENSBOGEN 2013 

Løsensbogen er en fi ks lille bog, som er nem at have 

med i tasken eller lommen. »Gud ord til hver dag - 

Løsensbogen« er en hjælp til at få Guds ord ind i hverdagen. 

Til hver dag i året er der et vers fra Det Gamle 

Testamente (løsensordet) og et vers fra Det ny Testamente 

(læreteksten) samt et salmevers fra Den Danske 

Salmebog. 

To vers fra Bibelen pr. dag er ikke meget, men for 

mange er det den gode begyndelse på dagen. Det er 

godt, at der til hver dag er henvist til et afsnit fra Bibelen. 

Det er en bibellæseplan, der fører igennem Det Ny 

Testamente på fi re år og Det Gamle Testamente på otte 

år. 

Siden 1731 har bibelordene i Løsensbogen forbundet 

mennesker fra forskellige kulturelle baggrunde og kirkeretninger. 

De bliver nu læst hver dag på ca. 50 sprog 

over hele verden. ■ 

Pris: 99,95 kr. 

Købes hos: 

Lohses Forlag. 

Tlf. 75 93 44 55 

MISSIONÆRADRESSER: 

Kipili og Sumbawanga 

Daniel Bøytler 

Moravian Church 

P.O. Box 378 

Sumbawanga 

Tanzania 

Daniel.boytler@gmail.com 

Knud Elmo Knudsen 

Kipili Boatmission 

P.O. Box 378 

Sumbawanga 

Tanzania 

Knudsen@sfw.dk 

MØDER 

Lisbeth og Steen Møllgaard Andersen 

09.04.13 kl. 19.00 Møde med deltagelse af 

Det Hvide Kor, Nykøbing Falster 

16.04.13 kl. 19.30 Hobro Missionshus 

19.04.13 kl. 14.30 LMF, Lemvig 

29.04.13 kl. 19.30 Brødremenigheden Christiansfeld 

30.04.13 kl. 19.30 Løgumkloster IM 

STØT BDM 

Giv gaver via BDMs hjemmeside www.bdm-dk.dk 

NYHEDSBREV 

Modtag BDM´s nyhedsbrev på email, 

tilmelding på www.bdm-dk.dk 

Sikonge 

Lisbeth og Steen Møllgaard Andersen 

Moravian Church 

P.O. Box 37, Sikonge 

Tabora Region 

Tanzania 

Volontører har samme adresse, som den missionær de 

er hos. 

Det er stadig muligt at få et møde med Lisbeth og Steen 

Møllgaard Andersen i april 2013 under deres hjemmeophold. 

Kontakt Betina på 35 29 48 20 og aftal et møde. 

Aftal et møde med: 

Generalsekretær Erik Baun 

eb@bdm-dk.dk el. 3529 4820 

Projekt- og infosekretær Betina Fredensborg 

Hoff mann bfh@bdm-dk.dk el. 3529 4820 

Tidl. missionær Ingrid Markussen, 

Christiansfeld, 6171 9825

Afsender: 

BDM 

Nørregade 14 


Brødremenighedens 

adventsstjerne 

Papirstjerner: 

Diameter 60 cm. Fås i gul, hvid eller gul/rød 

Pris: kr. 239,95 

Diameter 40 cm. Fås i gul og hvid 

Pris: kr. 219,95 

Plastikstjerner: 

Diameter 13 cm. Fås i gul og hvid 

Pris: kr. 119,95 

Plastikstjerne til udendørs brug: 

Diameter 68 cm. Fås i hvid 

Pris: kr. 449,95 

Kan købes hos BDM: Tlf. 3529 4820 

Udgiveradresseret 

Maskinel magasinpost 

ID-nr. 42388 

BDM 

BRØDREMENIGHEDENS 

DANSKE MISSION

nr. 10/2012 - Brødremenighedens Danske Mission

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?