fg musikfestival 2013 - Fredericia Gymnasium
fg musikfestival 2013 - Fredericia Gymnasium
fg musikfestival 2013 - Fredericia Gymnasium
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FREDERICIA GYMNASIUM<br />
Nørrebrogade 88<br />
7000 <strong>Fredericia</strong><br />
www.fredericia-gym.dk<br />
Tryk og design: ProPrint . www.pro-print.dk<br />
FREDERICIA GYMNASIUM<br />
ÅRSSKRIFT <strong>2013</strong>
REDAKTION<br />
Maria Petersen<br />
(mp@fredericia-gym.dk)<br />
Kenneth Lynn-Pedersen<br />
(kl@fredericia-gym.dk)<br />
Ulrik Hofman Bøegh<br />
(boe@fredericia-gym.dk)<br />
Tryk og design: ProPrint <br />
Aldrig har uddannelse stået mere centralt<br />
i den samfundsmæssige debat.<br />
Det er stort set umuligt at åbne en<br />
avis, uden at der er artikler om uddannelse.<br />
Uddannelse er en vigtig del af<br />
børn og unges faglige fundament, og<br />
deres dannelse er det fundamentale<br />
afsæt for videre studier og dermed for<br />
en erhvervskarriere, men uddannelse<br />
indgår også som en vigtig forudsætning<br />
for vækst, er et værn mod langvarig<br />
ledighed, kan erstatte passiv<br />
forsørgelse …<br />
Uddannelse som det centrale omdrejningspunkt<br />
i børn og unges opvækst<br />
og uddannelse for livet italesættes<br />
i dag som en hel naturlig del af det<br />
gode liv. Men nogle gange italesættes<br />
uddannelse næsten som det, der skal<br />
redde verden.<br />
For én, der i det daglige beskæftiger<br />
sig med uddannelse på mange niveauer,<br />
er det naturligvis meget positivt,<br />
at der i den grad er en samfundsmæssig<br />
bevågenhed på det arbejde,<br />
der udføres i sektoren. Uden den vil<br />
arbejdet have langt vanskeligere vil-<br />
kår. Det må samtidigt være vigtigt at<br />
holde fast i, at uddannelse ikke er<br />
eller kan være svaret på alle udviklingsudfordringer.<br />
Det er ikke mængden<br />
af uddannelse, der er løsningen.<br />
Det er kvaliteten.<br />
Hvis vi i sektoren skal kunne leve op<br />
til blot hovedparten af de samfundsmæssige<br />
ønsker, skal det handle om<br />
kvaliteten i vores uddannelser samt<br />
vores evne til at motivere de unge til<br />
hele tiden at dygtiggøre sig. Det må<br />
ikke blive til et spørgsmål om kvantitet,<br />
men skal handle om kvalitet.<br />
Det gælder også i gymnasiesektoren.<br />
I mange år har det været et stort samfundsmæssigt<br />
ønske, at endnu flere<br />
tager en gymnasial uddannelse. Den<br />
opgave er på vej til at blive løftet. Det<br />
er den på landsplan, og det er også<br />
tilfældet i <strong>Fredericia</strong>.<br />
På det seneste har der blæst andre<br />
vinde i forhold til uddannelsesniveau.<br />
Nu tales der meget om, at der går for<br />
mange i gymnasiet, at de unge kan<br />
ende i en blindgyde, og at de derfor<br />
bør vælge andre uddannelsesveje.<br />
Det er karakteristisk for debatten, at<br />
det stort set kun handler om kvantitet,<br />
men meget lidt om kvalitet. Diskussionen<br />
bør vendes, så det reelt bliver en<br />
diskussion af, hvad der både gavner<br />
den unge og samfundet.<br />
De gymnasiale uddannelser er af a<strong>fg</strong>ørende<br />
vigtighed for både unge og<br />
samfundet, når to a<strong>fg</strong>ørende parametre<br />
er opfyldt: De unge skal tilbydes<br />
en uddannelse af høj kvalitet, og vi<br />
skal være i stand til at tilbyde de unge<br />
en uddannelse, der i samspillet med<br />
dem formår at motivere dem. Lykkes<br />
det, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at<br />
en gymnasial uddannelse er et fantastisk<br />
fundament at have med videre<br />
– stort set uagtet, hvor man efterfølgende<br />
finder sin plads i samfundet.<br />
Skulle der være nogle hf’ere, stx’ere<br />
eller htx’ere, der efterfølgende vælger<br />
at blive elektrikere og er færdige som<br />
23 årige, eller hhx’ere, der vælger<br />
bankvejen, kan det vel kun betragtes<br />
som positivt. Det a<strong>fg</strong>ørende må<br />
være, at de er aktive i gymnasietiden<br />
og at de tilegner sig faglig viden og<br />
de kompetencer, der hører uddannelserne<br />
til. Hertil kommer, at de indgår<br />
i et aktivt uddannelsesmiljø, der, når<br />
det fungerer bedst, er en vigtig del af<br />
de unges dannelse.<br />
Det er i lyset af overvejelser som de<br />
ovenstående, at <strong>Fredericia</strong> <strong>Gymnasium</strong>s<br />
arbejde med at skabe en vision<br />
for de kommende fire år skal ses. Helt<br />
centrale begreber er faglighed, fagligt<br />
nærvær, dannelse og skolekultur.<br />
Målet er, at vi ”med fokus på faglig<br />
viden og kompetencer vil udfordre<br />
og udvikle den enkelte elev gennem<br />
motiverende undervisning af højeste<br />
kvalitet”. Kvalitet og motivation er a<strong>fg</strong>ørende!<br />
Hele skolen har bidraget til<br />
processen om visionen: elever, lærere,<br />
øvrige ansatte, ledelsen og bestyrelsen.<br />
Resultatet er blevet en række<br />
målsætninger og indsatsområder, der<br />
skal udfoldes de kommende år. Det<br />
er et fornemt arbejde og et godt resultat.<br />
Formår vi at indfri hovedparten<br />
af de opstillede mål, har vi fortsat lokalt<br />
to meget stærke uddannelser og<br />
et godt uddannelsesmiljø til de unge<br />
– et stærkt aktiv på deres videre færd.<br />
Jeg ser meget frem til det videre arbejde<br />
med visionen, ”FG 2016”.<br />
Poul Erik Madsen<br />
Rektor
4<br />
Leder ..................................................... 2<br />
Året, der gik ........................................... 6<br />
FG 2016 – en ny vision for <strong>Fredericia</strong><br />
<strong>Gymnasium</strong> ........................................... 10<br />
FG Musikfestival <strong>2013</strong> – set med<br />
crewets øjne .......................................... 12<br />
Indtryk af Danmark ................................ 14<br />
INDHOLD<br />
2.b på studietur ..................................... 16<br />
Kulturmøder ........................................... 18<br />
At skabe et filmmiljø .............................. 20<br />
Sæbeboblearkitektur ............................. 22<br />
E-fløjen .................................................. 23<br />
FG Goes Global ..................................... 25<br />
Musikken spiller på <strong>Fredericia</strong><br />
<strong>Gymnasium</strong> ........................................... 28<br />
…og årets X-factor-vinder er ................. 29<br />
Kollegial supervision af lærerne på FG ...... 30<br />
FG-samling ............................................ 31<br />
2.i i New York ......................................... 32<br />
OK13 ..................................................... 34<br />
“<br />
Et pueris palmae<br />
Lektiecafé og læsevejledning ................ 35<br />
Language and Culture Week at FG ....... 36<br />
»We Pledge Allegiance« ........................ 38<br />
Hey! Se på mig! ..................................... 40<br />
På sprogskole i Salamanca ................... 42<br />
FGV ........................................................ 43<br />
5
6<br />
Så nærmer skoleåret sig sin afslutning,<br />
og man spørger atter engang<br />
sig selv og andre, som gider høre på<br />
den slags klichéer, hvor tiden dog<br />
blev af. Men når man kigger tilbage,<br />
har de forgangne ni måneder foruden<br />
undervisningen budt på et væld af<br />
begivenheder af forskellig beskaffenhed,<br />
og så må man alligevel acceptere,<br />
at tiden er gået.<br />
Bare den nye bygning, som rejser sig<br />
for enden af C-fløjen, taler sit eget<br />
tydelige sprog. Fra B-fløjen har man<br />
kunnet følge udviklingen af byggeriet,<br />
fra fundamentet (som jeg i min naivitet<br />
først betragtede som en stor solterasse)<br />
til den nu færdige bygning, der<br />
står som et vidnesbyrd på en skole i<br />
rivende udvikling. Efter sommerferien<br />
blev den nye, lyse og indbydende<br />
naturvidenskabelige fløj taget i brug,<br />
og samtidig er fællesarealerne blevet<br />
udstyret med nye borde, stole og sofaer,<br />
som eleverne gør flittigt brug af,<br />
både når der laves gruppearbejde og<br />
når der slappes af i<br />
pauserne. Den nye<br />
bygning for enden<br />
af C-fløjen skal huse<br />
yderligere undervisningslokaler,<br />
som<br />
der er stort behov for<br />
med de nu omkring<br />
1000 elever på FG.<br />
Undervisningen er<br />
naturligvis det, som<br />
fylder mest i hverdagen,<br />
men rutinen<br />
bliver af og til brudt af diverse arrangementer.<br />
Efter introarrangementerne for 1.g’erne<br />
og 1.hf’erne var et af de første<br />
tiltag den såkaldte BrugBoldenDag.<br />
For at gøre en lang historie meget kort<br />
drejer det sig om at bruge hovedet.<br />
Eleverne havde i små grupper meldt<br />
sig til forskellige workshops arrangeret<br />
af fagene, og idéen var, at man i<br />
løbet af dagen skulle samle point til<br />
sin klasse ved at løse de mange op-<br />
ÅRET, DER GIK<br />
gaver så godt som muligt. Der var<br />
også i år mange kreative tiltag, f.eks.<br />
i faget fysik. Her skulle man spytte<br />
med olivensten, og øvelsen bestod af<br />
tre discipliner: At spytte langt, at spytte<br />
præcist og at svare på teoretiske<br />
spørgsmål om kastebevægelsen. Fysiklærer<br />
Ole Sørensen beretter, at den<br />
største udfordring ved denne disciplin<br />
viste sig at være overhovedet at få en<br />
oliven ind i munden. Der var øjensynligt<br />
flere, som ikke brød sig synderligt<br />
om smagen. Som en lille kuriositet kan<br />
det nævnes, at rektor brillerede med<br />
det længste olivenstensspyt!<br />
I faget historie kunne man tage en<br />
lille quiz med blot 100 kreativt præsenterede<br />
historiespørgsmål, mens<br />
man i faget musik blev udsat for at<br />
skulle koordinere hænder og fødder<br />
med klap og tramp i bestemte rytmer<br />
med stigende sværhedsgrad. Der<br />
blev kæmpet bravt og også udspyet<br />
nogle eder, når arme og ben ikke ville<br />
makke ret.<br />
3.b blev de samlede vindere af Brug-<br />
BoldenDagens konkurrencer og vandt<br />
en helikoptertur over<br />
<strong>Fredericia</strong>, og der<br />
var vist ikke nogen<br />
tvivl om, at det var en<br />
populær præmie.<br />
Et par uger senere<br />
stod den på Kreadag<br />
for 1.g c-niveaueleverne<br />
i drama,<br />
billedkunst og musik.<br />
I drama arbejdede<br />
man med improvisation<br />
og i billedkunst<br />
med streetart, som efterfølgende blev<br />
udstillet på skolen. I musik havde vi i<br />
år valgt at få en korinstruktør udefra.<br />
Det blev en rigtig god dag, hvor korleder<br />
og sanger Bebiane Bøje formåede<br />
at få de fleste af de godt 100 musikelever<br />
til både at synge, bevæge<br />
sig og more sig. Dagen sluttede med<br />
en lille koncert for de øvrige elever.<br />
En af de årligt tilbagevendende begivenheder<br />
på FG er skoleballet i<br />
efteråret. Det er efterhånden lidt af<br />
et regnestykke at få til at gå op, når<br />
skolen på denne aften skal huse ca.<br />
2000 mennesker. Det er en fest for<br />
hele skolen, hvor 1.g-eleverne og deres<br />
forældre samt 2.g- klasserne med<br />
deres lærere spiser på skolen, mens<br />
3.g’erne og 2.hf’erne spiser ude i<br />
byen med deres lærere.<br />
Efter middagen ankommer de gallaklædte<br />
a<strong>fg</strong>angselever for at danse<br />
lancier for resten af skolen og for deres<br />
familier, og det er et imponerende<br />
syn, når pigerne i fejende flotte festrober<br />
og drengene i nystrøgne skjorter,<br />
slips og jakkesæt marcherer ind i hallen.<br />
Efter lancieropvisningen er der<br />
musik rundt omkring på skolen, jazz<br />
i kælderen, band i kantinen og diskotek<br />
i multisalen. En festlig aften, både<br />
for eleverne og deres familier og for<br />
skolens ansatte.<br />
Efteråret bød også på et par pædagogiske<br />
dage for personalet på FG.<br />
Dagene var fyldt med gruppearbejde<br />
samt gode og tankevækkende oplæg<br />
7
8<br />
fra diverse foredragsholdere, hovedsageligt<br />
fokuseret på fremtidens gymnasium<br />
(FG16), IT, indsatsområder og<br />
faglighed. Det, som nok står stærkest<br />
i de flestes erindring, er foredraget<br />
ved Helle Hein, forskningsadjunkt<br />
ved CBS. Hun tematiserede begrebet<br />
primadonnaledelse på en særdeles<br />
underholdende og humoristisk måde,<br />
hvor man også blev provokeret til at<br />
se kritisk på ens egen rolle som medarbejder/underviser.<br />
Visionen skal implementeres allerede<br />
fra næste skoleår, og eleverne har<br />
også været involveret i arbejdet i de<br />
forskellige udvalg, som er nedsat på<br />
området.<br />
Foråret er jo som altid præget af studieture,<br />
for mit eget vedkommende<br />
en tur til London med 2.b og min kollega<br />
Henrik Toft. Vi havde håbet på<br />
forår i London midt i marts (lidt naivt,<br />
måske…), men fik i stedet sne, kuling<br />
og minusgrader. Det<br />
forhindrede os dog<br />
ikke i at vandre London<br />
og omegn tynde.<br />
Vi besøgte bl.a.<br />
Shakespeares teater,<br />
the Globe, og overværede<br />
en bid af en<br />
prøve på en meget<br />
moderne opsætning<br />
af Romeo & Juliet –<br />
i snevejr! Turen bød<br />
på mange gode besøg<br />
på diverse museer, sightseeing<br />
og en lille smule shopping.<br />
I maj løb FGMF (<strong>Fredericia</strong> <strong>Gymnasium</strong>s<br />
Musikfestival) af stablen for blot<br />
anden gang. Festivalen bliver kørt af<br />
en lille gruppe dedikerede og entusiastiske<br />
elever, som står for langt det<br />
meste, lige fra at bestillie madvogne<br />
til at entrere med de rette bands.<br />
På festivaldagen startede vejret med<br />
at se rigtig lovende ud, men i løbet af<br />
eftermiddagen trak skyerne gevaldigt<br />
sammen, og det endte med et gedigent<br />
regnvejr. Det betød, at vi blev<br />
nødt til at flytte ikke bare lille scene,<br />
men også alle festivaldeltagerne ind<br />
i hallen en times tid. Herefter klarede<br />
det op igen, og festivalen kunne atter<br />
rykkes udenfor. Nok er FGMF ikke<br />
blandt de største i landet, men ikke<br />
desto mindre formåede festivalen i år<br />
at få Vinnie Who som hovednavn, og<br />
det er da meget godt gået!<br />
En af de knapt så festlige begivenheder<br />
i løbet af året var, at vicerektor<br />
Niels Hjølund valgte at forlade FG til<br />
fordel for et job som vicerektor på Nærum<br />
<strong>Gymnasium</strong>. Niels pendlede mellem<br />
København og <strong>Fredericia</strong> gennem<br />
længere tid, så det var forståeligt<br />
nok, at han gerne ville have et job tættere<br />
på bopælen og familien, men han<br />
er savnet på FG. Til gengæld er det<br />
i skrivende stund netop blevet meldt<br />
ud, at der er fundet en ny vicerektor<br />
til FG: Martin Ingemann, som kommer<br />
fra en stilling som uddannelsesleder<br />
på Munkensdam <strong>Gymnasium</strong> i Kolding.<br />
Vi glæder os til at møde Martin.<br />
Hvorom alting er: Skoleåret går i skrivende<br />
stund på hæld. Sidste undervisningsdag<br />
nærmer sig med raske<br />
fjed, hvilket også betyder, at eksamensperioden<br />
med alt, hvad dertil<br />
hører, snart sætter ind. For nogle en<br />
tid, hvor der bliver ro til fordybelse, og<br />
for andre en tid, hvor angstens sved<br />
af og til springer frem, men frem for<br />
alt en tid, som er helt særlig for a<strong>fg</strong>angseleverne,<br />
og som de vil se<br />
tilbage på mange år herefter (forhåbentlig)<br />
med en masse gode minder<br />
og måske lidt vemod. For studentertiden<br />
er en helt speciel periode.<br />
Med disse ord vil jeg slutte med at<br />
ønske alle en velfortjent sommerferie.<br />
Stinne Creutz Høffer<br />
9
10<br />
FG 2016 – EN NY VISION FOR FREDERICIA GYMNASIUM<br />
Med udgangen af 2012 afsluttedes<br />
VISION 2012, der i en periode har sat<br />
mål og handleplaner for det pædagogiske<br />
arbejde på <strong>Fredericia</strong> <strong>Gymnasium</strong>.<br />
På denne baggrund blev det i<br />
pædagogisk udvalg (PU) besluttet,<br />
at der skulle igangsættes en proces<br />
med det formål at formulere en ny vision<br />
for <strong>Fredericia</strong> <strong>Gymnasium</strong> – en<br />
vision, der skulle afstikke retning(er)<br />
for FG frem mod 2016.<br />
Processen startede i september med<br />
en stor Open Space-konference for<br />
personalet, hvor der var frit slag for<br />
alle til at komme med indspark og<br />
idéer til den kommende proces. Med<br />
samme formål afviklede elevrådet et<br />
parallelt arrangement for samtlige<br />
elever, ligesom der blev afholdt et seminar<br />
for gymnasiets bestyrelse. Der<br />
blev til alle arrangementer gået til sagen<br />
med en god blanding af fantasi<br />
og gå-på-mod, og efterfølgende stod<br />
vi tilbage med en lang række idéer<br />
til målsætninger og indsatsområder.<br />
Centralt stod ønsket om en mere kontinuert<br />
dagligdag med tid og rum til<br />
fordybelse – men stadig med plads<br />
til spændende aktiviteter og arrangementer.<br />
Det var nu PU’s opgave at<br />
finde yderligere retning(er) i materialet,<br />
så der kunne arbejdes videre med<br />
visionen i forbindelse med to pædagogiske<br />
dage i oktober.<br />
På de pædagogiske dage blev der<br />
i personalegruppen arbejdet videre<br />
med temaer afledt af arrangementerne<br />
i september. Der blev igen gået<br />
til sagen med stor diskussions- og arbejdsiver,<br />
og efterfølgende stod vi atter<br />
med et omfattende materiale, der<br />
nu skulle samles og gøres operativt.<br />
PU besluttede sig på dette tidspunkt<br />
for en struktur startende med selve<br />
visionen, der efterfølgende foldes<br />
ud i fire overordnede nøgleområder:<br />
Faglighed, Fagligt nærvær, Dannelse<br />
og Kultur. Inden for disse operationaliseres<br />
arbejdet med visionen yderligere<br />
med ni indsatsområder i tre ka-<br />
tegorier. Dette er senere endt med tre<br />
Fyrtårne (Nytænkning af skoledagen,<br />
Skriftlighed og Pædagogisk IT), tre<br />
Strategiske områder (FG og det interkulturelle,<br />
FG og de videregående<br />
uddannelser samt FG og det lokale)<br />
og endelig tre Driftsområder (Skolekulturen<br />
på FG, Rammer for undervisningen<br />
og FG – en god arbejdsplads).<br />
Inden for samtlige ni indsatsområder<br />
har forskellige arbejdsgrupper i vinterens<br />
løb arbejdet med at fastlægge<br />
såvel målsætninger som handleplaner<br />
for de kommende år. Slutteligt har<br />
PU samlet og gennemskrevet materialet<br />
inden høring i Pædagogisk Råd<br />
og vedtagelse i bestyrelsen.<br />
Det er fra PU’s side håbet, at den<br />
brede proces bag FG 2016 vil styrke<br />
arbejdet med opfyldelsen af visionen i<br />
årene, der kommer.<br />
På vegne af PU<br />
Henrik Toft<br />
Visionen<br />
Med fokus på faglig viden og kompetencer vil vi udfordre og udvikle den enkelte elev<br />
gennem motiverende undervisning af højeste kvalitet. Vi lægger vægt på, at samværet<br />
på gymnasiet er præget af tolerance, respekt, ansvarlighed og lysten til at lære. Der skal<br />
være højt til loftet, plads til udvikling og individuel udfoldelse under hensyntagen til en<br />
mangfoldig helhed.<br />
(Resultatet af visionsprocessen kan ses i sin fulde længde på FGs hjemmeside)<br />
11
12 13<br />
Dejligt solskin. Glade mennesker på<br />
græsset. Og musikken, der lyder fra<br />
Mads la Cours stemme og guitar.<br />
Dette var et billede, jeg kunne se,<br />
mens jeg gik rundt på festivalpladsen<br />
til FGMF <strong>2013</strong>. Som en del af crewet<br />
var der nok at se til, men det var det<br />
hele værd med god musik, kolde øl<br />
og søde FG-elever over det hele.<br />
I skoleåret 2011/2012 havde vi en<br />
demokratidag. Afslutningen på denne<br />
dag var en afstemning om, hvad<br />
50.000 kroner givet af skolen skulle<br />
bruges til. Her var det det bedste forslag,<br />
der vandt – en <strong>musikfestival</strong> på<br />
skolens grund. Jeg syntes fra starten,<br />
at det var en god idé, og meldte mig til<br />
at hjælpe med at få denne festival op<br />
at stå. Halvanden måned senere stod<br />
vi så med en hel dag i hinandens selskab<br />
med masser af god musik, fantastisk<br />
vejr, søde mennesker og vist<br />
nok også et par bajere. FGMF 2012<br />
blev en kæmpe succes, og selvfølge-<br />
FG MUSIKFESTIVAL <strong>2013</strong> – SET MED CREWETS ØJNE<br />
lig skulle det gentages i tyve-tretten.<br />
Selvom vi i år gik i gang i begyndelsen<br />
af skoleåret og havde næsten et helt<br />
år til at få endnu en succes op at stå,<br />
havde vi stadig masser af ting at se<br />
til. Selve festivaldagen var, forståeligt<br />
nok, den travleste af dem alle. Dagen<br />
begyndte for mit vedkommende med<br />
at sætte frem og gøre klar fra kl. 10 –<br />
andre fra crewet havde endda været i<br />
gang fra 8-tiden. Pauser var ikke det,<br />
der var mest tid til. Backstage skulle<br />
gøres klar, hegn omkring pladsen<br />
skulle sættes op, og der skulle etableres<br />
en bar i hjørnet af pladsen – bare<br />
for at nævne nogle af tingene. Da<br />
pladsen åbnede for FG-elever og andre<br />
musikglade gæster, var jeg endnu<br />
i gang med at sætte de sidste stykker<br />
hegn fast. Den sidste halve time inden<br />
starten på selve festivalen løb jeg og<br />
de andre i crewet frem og tilbage på<br />
pladsen – heldigvis var vejret ved at<br />
vende sin pæne side frem – og vi nå-<br />
ede det hele til åbningen.<br />
I den første tid under festivalen var<br />
jeg en af de første fra crewet, som<br />
gæsterne så – en af de flotte fyre ved<br />
indgangen. Men jeg havde ofte ”pauser”<br />
fra den tjans, da jeg løb rundt og<br />
lavede andre småting på pladsen.<br />
Midt under en af disse ”pauser” skete<br />
et scenarie, der var en film værdig.<br />
Mørke, der lagde sig over pladsen,<br />
skyer, der trak ind over skolens grund,<br />
og blæst, som var ved at blæse folk<br />
væk. Det trak op til en kraftig byge,<br />
som kom rigtig hurtigt. Men i crewet<br />
var vi heldigvis også hurtige og fik<br />
ryddet den ene halvdel af hallen,<br />
skubbet folk indenfor og sat en ny bar<br />
og scene op – alt på under et kvarter.<br />
Vejret viste sin gode side igen senere,<br />
og festivalgæsterne kunne hygge videre<br />
udendørs. Men hvad er en festival<br />
uden lidt regn?<br />
En af de andre opgaver senere på aftenen<br />
var at tage imod – og slæbe for<br />
– hovednavnet Vinnie Who. Og selvom jeg<br />
altid kunne høre god musik hele dagen fra<br />
en af vores to scener, var det faktisk først,<br />
da Vinnie Who kom på scenen, at jeg havde<br />
tid til at se og høre hele koncerten. Man<br />
kan sige, at det hele faldt på plads til sidst.<br />
Hele dagen havde der været noget at se<br />
til, men til allersidst gik det op i en højere<br />
enhed, og jeg kunne slappe af og nyde en<br />
knivskarp Vinnie Who på den store scene.<br />
Rane Schjøtt, 2.e
14<br />
Dette år har vi, Aina Hattori fra Japan,<br />
Atewerines Mackenzie George<br />
fra USA og Catalina Paz Lobos Dorochessi<br />
fra Chile, været udvekslingsstuderende<br />
her i <strong>Fredericia</strong>. Vi<br />
kommer fra tre forskellige lande, tre<br />
forskellige kulturer og tre forskellige<br />
sprog til nye eventyr og oplevelser.<br />
I de første tre måneder var der en<br />
masse nye ting i Danmark, der overraskede<br />
os. Bagefter blev vi vant til<br />
opholdet, men der er stadig mange<br />
nye ting. Vi vil gerne fortælle om, hvad<br />
vi synes, tror og tænker om <strong>Fredericia</strong><br />
og FG.<br />
Vi synes, <strong>Fredericia</strong> <strong>Gymnasium</strong> er en<br />
stor skole med smuk arkitektur. Vi synes,<br />
den største forskel mellem vores<br />
skoler er frihedsgraden. For det første<br />
har vi skoleuniform i Chile og Japan,<br />
og det har man ikke i Danmark. Danskere<br />
må nogle gange spise og drikke<br />
juice, mælk eller vand i klassen;<br />
det må vi ikke, hvor vi kommer fra. I<br />
INDTRYK AF DANMARK 15<br />
Danmark kan vi blot forlade skolen for<br />
at købe noget mad, sidde i sofaerne<br />
for at lave opgaver, spille bordtennis<br />
eller bordfodbold i pauserne, og vi<br />
må have vores computer og telefoner<br />
med i skole. Vi synes, frihed i skolen er<br />
en god ting, men også en dårlig ting,<br />
fordi vi bliver behandlet som voksne<br />
med selvstændighed og får flere ansvarsområder,<br />
men nogle mennesker<br />
tager friheden for givet.<br />
I Chile og USA cykler vi ikke. Før vi<br />
rejste til Danmark, vidste vi, at danskerne<br />
cyklede meget, men vi forventede<br />
ikke, at danskerne cyklede så<br />
meget, som de gør. Vi synes, cykling<br />
er en god måde at rejse på, fordi det<br />
er nemt og giver os mere selvstændighed.<br />
Der er en tradition i skolen når nogen<br />
har fødselsdag, at de selv laver kage<br />
og tager den med i skole, og alle sammen<br />
spiser den i klassen. Vi var overraskede,<br />
for når vi har fødselsdag,<br />
laver vores venner en overraskelse<br />
til os. Men det er rigtig godt, synes<br />
vi, fordi sådan ved alle, hvornår man<br />
har fødselsdag, og man kan fejre den<br />
sammen. Vi har taget mange kilo på i<br />
Danmark, fordi vi elsker danske kager<br />
og dansk mad!<br />
Vi har ikke fester i vores skole, fordi vi<br />
ikke må drikke alkohol, før vi er 18, 20<br />
og 21, så vi er ikke vant til at se alkohol<br />
ved skolefester. Vi synes, SERMOfesterne<br />
er virkelig gode, fordi vi kan<br />
socialisere meget bedre og møde flere<br />
mennesker – normalt er danskere<br />
kolde, men når de drikker alkohol, bliver<br />
de sociale, og så synes vi, det er<br />
rigtig sjovt. Ved at drikke allerede som<br />
unge, kan de lære at forholde sig til alkohol,<br />
men vi tænker også, at det ikke<br />
er godt for deres helbred at begynde<br />
at drikke alkohol, når de er så unge.<br />
Dansk er meget svært for os, fordi<br />
teksterne lyder anderledes, end de<br />
skrives. Udtale og grammatik er også<br />
rigtig svære for os. Mange mennesker<br />
har spurgt: “Kan du sige ‘Rødgrød<br />
med fløde?” Det var virkelig svært for<br />
os, fordi vi bruger munden meget anderledes,<br />
så vi kan ikke sige præcis<br />
det, men det er sjovt. Jo længere tid,<br />
vi tilbringer her, jo mere lærer vi.<br />
Nogle gange har vi haft det hårdt,<br />
men det er en god erfaring for os,<br />
og vi vil aldrig glemme vores ophold<br />
i Danmark. Vi er glade for at være<br />
kommet til denne by og denne skole,<br />
fordi alle har budt os velkommen - vi<br />
er meget glade og taknemmelige. Vi<br />
vil gerne sige tusind tak for alt.<br />
Aina Hattori, 2.e<br />
Atewerines Mackenzie George, 2.c<br />
Catalina Paz Lobos Dorochessi, 2.n
16<br />
Mange danske gymnasieelever var i<br />
uge 7 på druktogt til Prag, hvor flere<br />
hotelværelser blev beskadiget, og<br />
der var knivstikkeri og voldsepisoder.<br />
Men hvorfor skal gymnasieelever så<br />
på studietur, hvilket mange ved første<br />
tanke forbinder med endnu et dansk<br />
druktogt? Realiteten er en anden. Efter<br />
studieturen til London står det klart, at<br />
gymnasieelever tager ansvar for deres<br />
handlinger, og at studieturen ikke er<br />
et spørgsmål om mængden af tomme<br />
ølkrus, eller hvor sanseløs fuld man<br />
kan drikke sig. Nej, det handler om at<br />
styrke fællesskabet, opleve nye kulturer<br />
og få historiske eller i vores tilfælde<br />
naturvidenskabelige forløb sat i perspektiv<br />
ved at opleve relevante seværdigheder.<br />
I London så vi blandt andet<br />
Shakespeares The Globe, Bletchley<br />
Park, Greenwich og Science Museum,<br />
som var blevet bearbejdet i undervisningen<br />
inden afrejsen.<br />
2.B PÅ STUDIETUR<br />
Studieturen på de danske gymnasier<br />
er en rigtig god mulighed for at komme<br />
sine klassekammerater ved, for i<br />
dagligdagen er det en anden måde,<br />
man omgås, hvor det er det faglige,<br />
der har højeste prioritet, mens det på<br />
en studietur er det sociale, som fylder<br />
mest. Her oplever man sine medmenneskers<br />
personlighed i andre situationer,<br />
end man er vant til. Studieturen<br />
giver et godt afbræk fra dagligdagen<br />
i 2.g. I en uge handler det mere om<br />
oplevelser sammen end om afleveringernes<br />
tidsfrister. Inden vores tur til<br />
London havde vi et længerevarende<br />
forløb i både dansk, historie og matematik,<br />
der omhandlede Storbritanniens<br />
brydning af det tyske kodesystem<br />
Enigma under 2. verdenskrig.<br />
På studieturen fik vi muligheden for<br />
at opleve det sted, hvor brydningen af<br />
Enigma fandt sted, nemlig på Bletchley<br />
Park.<br />
Som matematikere var det en oplevelse<br />
for alle at se en Enigma-maskine<br />
i virkeligheden, hvilket satte punktum<br />
for et spændende forløb, hvor undervisningen<br />
blev rykket fra klasselokalets<br />
teoretiske del til den praktiske del<br />
i udforskningen af Bletchley Park.<br />
På studieture er der selvfølgelig også<br />
tid og plads til øl. Efter en lang dag<br />
med museumsbesøg, workshops og<br />
shopping i storbyen er en øl velfortjent<br />
på en af Londons utallige pubber.<br />
Her dyrkes fællesskabet, da det<br />
ikke handler om, hvor fuld man kan<br />
blive på kortest tid, men derimod<br />
om at nyde hinandens selskab, lære<br />
mere om hinanden og have det sjovt i<br />
omgivelser, der ikke findes i dagligdagen<br />
på gymnasiet. Studieture skaber<br />
et bedre sammenhold, der giver det<br />
ekstra kick til at gennemføre gymnasiet<br />
som en samlet klasse.<br />
Gymnasieelever kan nemlig, modsat<br />
pressens tidligere udlægninger, godt<br />
opføre sig ordentligt, når de er på<br />
udlandsrejser med alkohol indblandet.<br />
Studieturen er en dannelsesrejse<br />
og en fantastisk oplevelse for danske<br />
gymnasieelever. Den styrker både<br />
fællesskabet og sætter perspektiv på<br />
undervisningen.<br />
Jeppe Bang, 2.b<br />
17
DET KATOLSKE ITALIEN MOD DET VANTRO DANMARK<br />
KULTURMØDER<br />
18 19<br />
Uddrag af essay om udvekslingen<br />
med et romersk gymnasium<br />
Hvad er kultur? Måske kan det betragtes<br />
som en gryderet af mange forskelige<br />
ting. Først tager man modersmålet,<br />
som brunes godt i en gryde<br />
cirka 4-5 minutter, med en knivspids<br />
accent. Derefter tager man modersmålet<br />
op af gryden, og i stedet svitser<br />
man 100g tradition, som fx danskernes<br />
Dannebrog, som flagrer så smukt<br />
højt under skyen til hver en festlig eller<br />
sørgmodig lejlighed. Så tilsættes der<br />
200g religion eller jantelov alt efter<br />
hvilken nationalitet, der er tale om, og<br />
4 dl historie, som påvirker smagens<br />
helhed. Det brunede modersmål tilsættes<br />
nu de øvrige ingredienser,<br />
og så skal det simre i et godt stykke<br />
tid, indtil sovsen er helt jævn. Til sidst<br />
krydrer man gryderetten med lidt<br />
temperament. Igen skal det tilpasses<br />
den pågældende nationalitet, som fx<br />
sydens chili eller danskernes persille.<br />
Men en sådan gryderet er ikke let at<br />
lave, hvis man ikke kender ingredienserne.<br />
Kultur er altså ikke så enkel<br />
som ordet i sig selv, og kulturforståelse<br />
er endnu sværere at definere.<br />
Nu har jeg tilbragt den sidste uge i en<br />
italiensk familie og har prøvet at leve,<br />
så vidt muligt, som dem. Jeg forstår<br />
ikke deres kultur fuldstændigt endnu,<br />
men jeg synes, at jeg i denne korte<br />
periode har lært utrolig meget om<br />
den. Når jeg tænker tilbage på dagene<br />
op til denne rejse, var jeg fuld af<br />
nervøsitet, for hvordan skulle jeg kunne<br />
vise dem respekt – uden at kende<br />
deres kultur?<br />
Umiddelbart virker de egentlig ikke<br />
så meget anderledes, og forskellene<br />
kunne nemt fremstå meget tydeligere<br />
end som så. Men ud fra, hvad jeg så,<br />
følte og fornemmede på denne rejse,<br />
stod det at være ung i Italien og at<br />
være ung i Danmark i stærk kontrast.<br />
Som sort mod hvidt.<br />
Når jeg tænker ung i Danmark i <strong>2013</strong>,<br />
ser jeg med det samme alkohol i lange<br />
baner: cider, vodka, rom, øl, Gajolshots,<br />
tequila, og hvad der ellers måtte<br />
høre til en råstegt bytur. Jeg hører<br />
den høje musik, som blæser ud fra de<br />
gigantiske højtalere på diskotekerne<br />
og kan næsten mærke bassens rytme<br />
i blodet, som om den styrer hvert et<br />
hjerteslag. Jeg tænker på friheden<br />
og på det afslappede, venskabelige<br />
forhold, som man har til hver en autoritet<br />
i sit liv, forældre så vel som lærere<br />
eller chefer. Jeg tænker på ligestilling<br />
mellem mænd og kvinder og er mere<br />
end tilfreds med, at jeg er opvokset i<br />
et hjem, hvor rødstrømpeindstillingen<br />
har præget min opdragelse. Jeg kan<br />
ikke lade være med at smile lidt, når<br />
jeg tænker på at være ung i Danmark.<br />
Men denne frihed skyldes nok også,<br />
at Danmark ifølge mange andre, religiøse<br />
lande er et vantro land.<br />
Så ved nærmere eftertanke er det måske<br />
os, der er meget anderledes, og<br />
ikke Italienerne, som jeg ellers mente<br />
først. Det er et katolsk land, et land,<br />
der virkelig tror. Ligesom så mange<br />
andre lande. Et land, hvor selv de<br />
unge prøver at nå i kirke hver søndag.<br />
Et land, hvor manden stadig er<br />
overhovedet i familien. Et land, hvor<br />
det ikke drejer sig om, hvem der kan<br />
drikke flest shots eller øl hver weekend.<br />
Men et land, hvor familien selv<br />
i teenageårene ofte sættes som første<br />
prioritet. Dette finder jeg utroligt<br />
mærkværdigt, for hvis der er nogen,<br />
der kan drive en til vanvid, er det da<br />
ens familie, specielt i de år! Sådan<br />
må italienerne da også have det, eller<br />
hvad? Specielt når man tænker på,<br />
hvordan ens humør er i de år – så let<br />
påvirkeligt, og når jeg tænker på de<br />
italienere, jeg har mødt i mit liv, har<br />
deres følelsesregister da også altid<br />
været meget svingende. Ja, et sydlandsk<br />
temperament, som kan gå fra<br />
jubel til gråd på et fingerknips. Og<br />
store ord, som bliver smidt omkring,<br />
som ’jeg elsker dig’, til folk man ikke<br />
engang rigtig kender.<br />
Men den store kærlighed, som de<br />
også hurtigt giver udtryk for gør, at<br />
man altid føler sig velkommen. Dette<br />
kunne vi danskere godt lære lidt af!<br />
Men måske er det også disse humørsvingninger,<br />
som gør, at romerske<br />
gymnasieelever er så bange for at<br />
færdes alene på gaden i Rom både<br />
dag og nat. Specielt som pige! Under<br />
vores udveksling blev jeg altid hentet<br />
efter hvert et arrangement, og der<br />
var altid nogen over en. Friheden var<br />
altså langt fra den samme, som vi har<br />
herhjemme i kære lille Danmark. Jeg<br />
kunne tydeligt mærke min rødstrømpeopdragelse,<br />
da jeg mødte flere romerske<br />
piger, der ikke måtte gå nogen<br />
steder uden deres kæreste.<br />
Men kultur er svær at forstå! Der er<br />
mange opskrifter, og endnu flere ingredienser.<br />
Og om jeg nogen sinde<br />
lærer at forstå den italienske kultur, er<br />
svært at svare på.<br />
Julie Maagaard, 2.f<br />
(skrevet umiddelbart efter, at klassen<br />
kom hjem fra Rom)
20<br />
Samtlige kamerasæt har været i gang<br />
i døgndrift, dolly og lamper er røget<br />
ind og ud af mediefag og redigeringen<br />
har været rødglødende. Årets<br />
produktioner er overstået, årets FG<br />
Filmfestival afholdt, og eksamenerne<br />
er i hus. Det har været et godt år, som<br />
sædvanlig med fuld fart på. Middelniveauet<br />
for vores produktioner er<br />
blevet rykket opad, og det ser ikke ud<br />
til, at toppen er nået endnu, så næste<br />
skoleår bliver et, hvor vi endnu<br />
engang stræber mod stjernerne. Med<br />
de nye lokaler i den nye fløj ser det<br />
heller ikke ud til, at vi er færdige med<br />
at skabe FGs filmmiljø, langtfra faktisk,<br />
og der er fortsat højt til loftet.<br />
At skabe et filmmiljø på <strong>Fredericia</strong><br />
<strong>Gymnasium</strong> i en tid, hvor dansk film<br />
og tv-produktion for alvor soler sig<br />
i verdens opmærksomhed, er vel i<br />
bund og grund ikke så svært. Film er<br />
noget, alle har en mening om, noget<br />
de fleste elsker. Selv i en gammel in-<br />
AT SKABE ET FILMMILJØ 21<br />
dustriby som <strong>Fredericia</strong> findes der et<br />
småt, men blomstrende filmmiljø med<br />
mange små forgreninger og masser<br />
af entusiasme.<br />
Det var oprindeligt mit mål, at gymnasiet<br />
skulle blive en del af det miljø,<br />
og det er så småt ved at ske. Filmprojekter<br />
i, og samarbejder ud af skolen<br />
har ladet mig se glimt af det filmmiljø,<br />
<strong>Fredericia</strong> gemmer på. For en udefrakommende<br />
som mig er det en herlig<br />
opdagelse, for jeg troede ikke, det var<br />
der, men selvfølgelig er det det, og<br />
som byens gymnasium må det være<br />
vores opgave at bidrage til det. Ikke<br />
kun gennem vores elever, men også<br />
gennem flere samarbejder ud af skolen.<br />
Dansk film anno <strong>2013</strong> har det rigtig<br />
godt. Danske filmfolk gør sig bemærket,<br />
ikke blot med danske produktioner,<br />
men også som filmhåndværkere<br />
i Hollywood og resten af verdens filmmetropoler.<br />
Kan vi fra FG være med<br />
til at træne den næste generation, så<br />
har vi gjort vores del til, at det danske<br />
filmeventyr kan fortsætte. Det bliver<br />
spændende at se, om det kan gøre en<br />
forskel, at mange af fremtidens film og<br />
TV-folk har haft mediefag i gymnasiet<br />
(nogle måske endda på FG).<br />
Filmproduktion handler i høj grad<br />
om at improvisere, at tilpasse sig til<br />
uventede situationer. Innovation har<br />
været fast bagage i filmens verden,<br />
lige siden brødrene Lumiére, Edison<br />
og alle de andre pionerer tog filmens<br />
første spæde skridt. Problemerne, om<br />
de er tekniske, sociale eller logistiske,<br />
hober sig op helt uden undtagelser,<br />
hvad enten produktionen er professionel<br />
eller på gymnasieniveau. Den<br />
gode produktion kommer ikke blot fra<br />
de produktionsgrupper, der er dygtige<br />
til at formidle filmsproget. Det<br />
handler i lige så høj grad om at have<br />
gå-på-modet til at forcere problemerne,<br />
fantasien til at løse dem godt og<br />
disciplinen til lige at tage de ekstra<br />
optagelser, inden man stopper, selvom<br />
det blæser, regner og ens hovedrolle<br />
har influenza.<br />
Den succes, årets produktioner får afhænger<br />
derfor til dels af, hvor gode<br />
vi lærere har været til at formidle vores<br />
budskab, og til dels af, hvor entusiastiske<br />
eleverne har været i deres<br />
arbejde. Vi har fodret dem med<br />
filmsprog, regler og tricks. Vi har vist<br />
dem, hvornår de skal stramme grebet<br />
om deres produktion, og hvornår<br />
den skal have lov til at leve sit eget<br />
liv; hvornår reglerne skal følges, og<br />
hvornår de skal kastes overbord. Efter<br />
det kan vi kun vente på resultatet, på<br />
årets høst.<br />
Skoleårets afslutning er netop derfor<br />
altid en spændende periode for en<br />
medielærer, for det føles oprigtigt som<br />
en høst. Frugten af årets anstrengelser,<br />
ikke kun for eleverne, men i lige<br />
så høj grad for læreren. Har al vores<br />
ageren båret frugt, er vores budskab<br />
blevet hørt, har vi tændt de unge<br />
menneskers entusiasme? Har de følt<br />
sig inspireret, har de brugt den tid,<br />
der skulle til?<br />
Høsten har været god i år!<br />
Søren Rasmussen
22<br />
Man har i løbet af gymnasiet syv ATforløb<br />
(AT står for Almen Studieforberedelse),<br />
som til sidst munder ud i en<br />
eksamen. Denne er den eneste eksamen<br />
udover SRP (Studieretningsprojektet),<br />
som man er sikker på at skulle<br />
op i. I disse forløb bliver man gradvist<br />
forberedt på selv at kunne fremstille<br />
en problemformulering, der opfylder<br />
alle taksonomiske niveauer. Derudover<br />
skal man bevise, at man kan anvende<br />
de forskellige fakulteters metoder.<br />
I år blev det overordnede emne<br />
for AT-eksamen ”Kampen for det gode<br />
liv” – vi skulle behandle emnet i to af<br />
vores fag, hvor det ene skulle være på<br />
mindst B-niveau.<br />
I mit SRP skrev jeg om sæbebobler<br />
og deres dannelse, hvor jeg fandt ud<br />
af, at sæbeboblers dannelse nogle<br />
gange bruges til arkitektur og design.<br />
Jeg synes, dette var et interessant<br />
perspektiv, og besluttede, at jeg ville<br />
gå mere i dybden med lige nøjagtig<br />
dette aspekt til min AT-eksamen.<br />
Da sæbebobler går efter minimalfladefænomenet,<br />
vil konstruktioner<br />
KAMPEN OM DET GODE LIV<br />
SÆBEBOBLEARKITEKTUR<br />
lavet ud fra deres form<br />
minimere materialeforbruget.<br />
Ser man f.eks. på OLs<br />
svømmestadion ’The Water<br />
Cube’ i Beijing og den<br />
nye triumfbue ’La Grande<br />
Arche’ i Paris, har man to<br />
bygninger konstrueret ud<br />
fra sæbebobleteorien. ’The<br />
Water Cube’ er konstrueret<br />
ud fra sæbeboblens form,<br />
ved at dens mure er dannet<br />
af 4000 bobler. ’La<br />
Grande Arche’ derimod er<br />
dannet ud fra det minimalfladefænomen,<br />
sæbefilm går efter.<br />
Jeg har herfra lagt vægt på bæredygtighed<br />
i min synopsis, hvilket jeg<br />
mener, kan være en del af kampen for<br />
det gode liv.<br />
Med fagene fysik og design har jeg i<br />
min synopsis forklaret sæbebobleteorien,<br />
redegjort for, hvad der kendetegner<br />
bæredygtighed, samt redegjort<br />
for, hvilke metoder der ligger bag<br />
både det fysiske og designet. Når vi<br />
i læseferien skal til selve AT-eksamen,<br />
skal vi forsvare vores synopsis, hvilket<br />
indebærer at få uddybet både vores<br />
teorier, metoder og analyser.<br />
I tidligere AT-forløb virkede det noget<br />
uoverskueligt og svært at forholde sig<br />
til emnerne. Når man når AT-eksamen<br />
i 3.g, kan man selv vælge fag og hvilken<br />
vinkel, man vil have på det givne<br />
emne, hvilket giver lysten til at gå i<br />
dybden og få belyst sagen fra flere<br />
sider.<br />
Stine Kongstad Andersen, 3.b<br />
E-FLØJEN 23<br />
E-fløjen er noget særligt!<br />
Det er ikke kun, fordi jeg har tilbragt en<br />
menneskealder i E-fløjen, at jeg kan finde<br />
på at fremsætte en sådan påstand.<br />
Det ses straks, når man går ned ad gangen.<br />
Man møder eksotiske planter, fisk<br />
i akvarier, døde fugle, og kan se ind på<br />
mange underlige apparater og laboratorier,<br />
der får tankerne drejet i retning af<br />
lørdag aftens krimi i fjernsynet.<br />
Fællesarealerne er store og lyse, og der<br />
er store åbne vinduespartier ind til klasselokalerne,<br />
hvor man kan se de unge<br />
mennesker travlt optaget af at notere på<br />
deres medbragte iPad eller diskutere<br />
dagens tekst.<br />
I fællesarealerne laves eksperimenter,<br />
og midt i det hele er man ved at falde<br />
over det nyeste kunstværk.<br />
Sådan har det ikke altid været! Hvis en<br />
gæst for 35 år siden gik ned gennem fløjen,<br />
så den umiddelbart ud som alle de<br />
andre fløje, indtil man åbnede dørene.<br />
Vovede man sig ned i bunden og åbnede<br />
den nederste dør til E7, ville man se<br />
ind i et auditorium med plads til 24 elever.<br />
Foran hver elev var der lige plads til<br />
et hæfte eller en bog og en regnestok.<br />
Absolut ingen plads til hverken lommeregner<br />
eller computer. Den personlige<br />
computer var slet ikke opfundet, og en<br />
simpel lommeregner kostede mere end<br />
dagens iPad.<br />
Stak man hovedet ind i E4, ville man opdage,<br />
at det var tomt!<br />
Fysik er nemlig et eksperimentelt fag,<br />
og skemaet var lagt sådan, at man altid<br />
havde adgang til et laboratorium, og E4<br />
var et laboratorium med alt det eksperimentelle<br />
udstyr, så hvis der var elever i<br />
E7, var der ingen i E4.<br />
Det var tider dengang – tænk, højst 24<br />
elever og altid adgang til et laboratorium!<br />
Men tiderne ændrede sig – elev nr 25<br />
fik en stol, året efter fik nr 25 og 26 et<br />
bord, så blev der pludselig 28 elever, de<br />
sidste fire fik et fælles bord, og det gik,<br />
selv om de to sidste sad med ryggen<br />
til tavlen!<br />
Noget måtte gøres, der var to muligheder:<br />
Tilbage til 24 elever eller ombygning.<br />
Det blev ombygning.<br />
Nye fleksible lokaler blev indrettet, så de<br />
kunne bruges til såvel traditionel undervisning,<br />
laboratorieforsøg og gruppearbejde.<br />
Fællesarealerne blev indrettet, så<br />
de kunne inddrages, og med tiden blev<br />
der også plads til computere – stationære<br />
computere, som eleverne kunne<br />
bruge til at regne og skrive på. Informationssøgning<br />
foregik lokalt – ingen adgang<br />
til internet eller Google – det ord<br />
var slet ikke opfundet.<br />
Det tomme laboratorium forsvandt, nu<br />
skulle vi pludselig til at samarbejde om<br />
lokalerne og aftale, hvem der var hvor!<br />
Hvis vores tænkte gæst i fløjen var kommet<br />
til at åbne døren til E6 i stedet for<br />
E7, ville han se ind i fysiklærernes hule<br />
– præparatoriet. Tanken var, at lærerne<br />
her skulle forberede forsøg. Det blev<br />
lokalet også brugt til, men fysiklærere<br />
har under deres uddannelse haft deres<br />
gang på universitetslaboratorier, og noget<br />
af kulturen herfra blev bragt med ind<br />
i E6.<br />
Der blev indkøbt en kaffemaskine, og i<br />
hvert frikvarter mødtes vi, drak kaffe og<br />
røg en Prince – der kunne blive temmelig<br />
tykt, til gene for dem, der ikke røg.
24<br />
Frikvartererne var mange og korte, idet<br />
timerne var på 45 minutter, så det var<br />
kun til frokost, man kunne nå op på<br />
lærerværelset. Enkelte kolleger nåede<br />
aldrig så langt – sneg sig ind ad bagdøren,<br />
hængte jakken i skabet, underviste,<br />
tog jakken og gik igen.<br />
Skolen voksede, fløjen var igen for lille,<br />
og der blev bygget til – fløjen er nu dobbelt<br />
så stor som oprindelig.<br />
Lokalerne er store og lyse, fællesarealerne<br />
brugbare til den moderne form for<br />
undervisning, man kan endog møde en<br />
samfundsfagslærer, der i samarbejde<br />
med en fysiklærer vejleder elever i et<br />
tværfagligt forløb – det var utænkeligt<br />
for 35 år siden – alene af den grund, at<br />
der dengang ikke blev undervist i samfundsfag!<br />
Forberedelseslokalet findes stadig, men<br />
nu behøver man ikke at åbne døren for<br />
at se, at der her forberedes eksperimenter<br />
og teoretisk undervisning.<br />
Kaffemaskinen er væk, og det er røgen<br />
heldigvis også.<br />
Tiderne skifter – ofte til det bedre. E-flø-<br />
jen er nu en moderne arbejdsplads med<br />
tidssvarende faciliteter, der dog kræver<br />
lidt fleksibilitet i forbindelse med planlægning<br />
af det eksperimentelle arbejde.<br />
E-fløjen er noget særligt - hvad bliver<br />
mon det næste?<br />
Jens Jørn Mahler<br />
3.I PÅ STUDIETUR TIL UGANDA<br />
FG GOES GLOBAL<br />
Sonja og jeg står på fortovet ved et af de<br />
travleste vejkryds i Kampala. Vi er omgivet<br />
af 24 elever, der for første gang skal<br />
til at kaste sig ud i den kaotiske og uforståelige<br />
trafik, der flyder nonstop i byen.<br />
De står i deres buddiegrupper, fire og<br />
fire, og venter på et hul i trafikstrømmen,<br />
så de kan haste over vejen, inden en af<br />
de mange tusinder boda-bodaer kommer<br />
susende. Det er både skørt og fantastisk,<br />
og som lærere har vi hele dagen<br />
været optaget af at aflæse elevernes reaktioner<br />
på det massive kulturchok, de<br />
allerede har fået siden ankomsten kl. 7<br />
i morges.<br />
At studieturen for 3.i skulle gå til Uganda,<br />
skulle i første omgang lige bearbejdes,<br />
men langsomt bredte der sig<br />
en følelse af eventyr over at skulle til et<br />
så eksotisk sted, som ingen på skolen<br />
havde prøvet før. Mens det for eleverne<br />
tilbage i 1.g stadigvæk var en fjern begivenhed<br />
hinsides både SRO, AT-6 og to<br />
meget lange sommerferier, var det særdeles<br />
present for lærerne, da vi skulle i<br />
gang med at lave et program og finde<br />
samarbejdspartnere.<br />
Igennem Globale Skolepartnerskaber<br />
havde skolen fået kontakt til Kabanyolo<br />
High School, som ligger 45 minutter<br />
udenfor Kampala, Ugandas hovedstad.<br />
Langsomt fik vi etableret en kontakt, og<br />
i april i 2.g begyndte vores elever at<br />
udveksle breve. Håndskrevne breve,<br />
som for mange af ugandernes vedkommende<br />
uden tvivl var dikteret af læreren,<br />
men ikke desto mindre gjorde det stort<br />
indtryk på vores elever, da de første<br />
gang åbnede kuverterne og læste de<br />
første breve. De handlede om øjenfarve,<br />
alder, familieforhold og fritidsinteresser.<br />
2.i havde fået vaskeægte pennevenner.<br />
I løbet af foråret fik vi skabt kontakt til<br />
Røde Kors i Uganda samt NUCAFE, en<br />
organisation, der samler små kaffeproducenter<br />
og hjælper dem med at udvikle<br />
og sælge deres produkter. Vi kunne<br />
nu begynde at studierette undervisningen,<br />
således at eleverne var klædt på<br />
til en studietur, der satte fokus på Ugandas<br />
historie og uafhængighed, danske<br />
og lokale udviklingsstrategier samt religionsmøder.<br />
Sonja og jeg tog til Kampala i juni for at få<br />
lavet aftaler. Det blev til besøg i både Gaddafi-moskeen,<br />
Kabanyolo High School,<br />
NUCAFE og Røde Kors. Særligt det<br />
to dages besøg hos Røde Kors i Pallisa<br />
kom til at stå som en af turens absolutte<br />
højdepunkter.<br />
Endelig af sted<br />
Det er endeligt blevet den 29. September<br />
2012 og 3.i har fået vaccinerne,<br />
pakket kufferterne, taget de første malariapiller<br />
og er klar til at tage på studietur.<br />
Dagen efter ankomsten har vi et møde<br />
på den Danske Ambassade, og deref-<br />
25
26<br />
ter er det tid til en byrundtur i Kampala.<br />
Mens vi sidder og lytter til, at ambassadøren<br />
fortæller om Danmarks engagement<br />
i Uganda, hører vi nogle høje brag.<br />
Det viser sig at være røgbomber, der er<br />
skudt mod en demonstration i anledning<br />
af Ugandas 50 års uafhængighedsjubilæum.<br />
Ambassaden får løbende opdateringer,<br />
og vi må vente med at forlade<br />
ambassaden, til vi ved, at det er sikkert.<br />
Demonstrationen bliver hurtigt opløst,<br />
da oppositionslederen bliver præventivt<br />
fængslet, men vi frarådes at gå ind til<br />
centrum, og byvandringen bliver aflyst.<br />
Således får vi den første oplevelse af, at<br />
man må tage tingene, som de kommer<br />
her i Uganda. Planerne bliver hele tiden<br />
lavet om, og man lærer i den grad at<br />
være omstillingsparat. Noget, eleverne<br />
i særlig grad erfarer, da vi tager på besøg<br />
hos Røde Kors.<br />
Nye vinkler på udviklingsarbejde<br />
Vi er kørt ud til Pallisa. Den sidste time<br />
er foregået på meget bumlede veje, og<br />
da vi stiger ud af bussen, er alle allerede<br />
trætte og øre i hovederne. Men der er<br />
ikke tid til at beklage sig, et hurtigt be-<br />
søg på toilettet, som er et hul i jorden,<br />
man skal skræve over, og vi er klar til at<br />
høre om Røde Kors’ arbejde i Pallisa og<br />
omegn samt Ungdommens Røde Kors<br />
og deres bidrag til arbejdet. Vi hører<br />
om Life Planning Skills, AIDS-oplysning,<br />
latrin-oplysning og meget mere. Efter et<br />
solidt måltid af kylling, majsgrød, kartofler<br />
og bønner, bliver vi fordelt i to forskellige<br />
busser. Nu skal vi ud i marken.<br />
Hvad der skal foregå, står ikke helt klart<br />
for nogen af os, men der er en plan. Vi<br />
kører ud af en støvet jordvej, og pludselig<br />
stopper bussen, og det første par<br />
elever og en Røde Kors-medarbejder<br />
stiger af og skal nu ud at møde dem,<br />
arbejdet egentligt henvender sig til. Sådan<br />
fortsætter vi ad røde veje, indtil alle<br />
eleverne er blevet sat af rundt omkring i<br />
forskellige landsbyer.<br />
Det bliver til nogle meget intense og<br />
grænseoverskridende møder med den<br />
ugandiske befolkning, som tager imod<br />
med en helt overvældende gæstfrihed.<br />
Nogle elever oplever, at der gives danseopvisning,<br />
andre at blive inviteret på<br />
mad, og nogle bruger eftermiddagen<br />
på at gå rundt i de små landsbyer hånd<br />
i hånd med en ny ugandisk veninde.<br />
Hen på eftermiddagen bliver alle samlet<br />
op igen, og oplevelsen bliver bearbejdet<br />
på vej til hotellet i Mbale.<br />
Religionsmøder<br />
Uganda er overvejende kristent med<br />
en stor andel evangelister, men der er<br />
religionsfrihed, og derfor er der også<br />
mange moskeer, og en af verdens kun<br />
syv Bahai-templer ligger i Kampala. Religion<br />
fylder i ugandernes bevidsthed<br />
og i gadebilledet. ”God Bless”, ”God is<br />
Great”, ”Praise Jesus” bumper stickers<br />
ser man på de fleste busser, og allerede<br />
ved ankomsten til hotellet fik vi mulighed<br />
for at følge en evangelisk gudstjeneste<br />
med gospelsang og bønner i bygningen<br />
lige ved siden af.<br />
I Uganda har vi også mulighed for<br />
at besøge en moske, og har derfor<br />
bestilt rundvisning i Gaddafi-<br />
moskeen, doneret af Oberst Muammar<br />
Gaddafi. For at komme ind i moskeen<br />
skal alle være passende påklædt. Det<br />
vil for pigernes vedkommende sige, at vi<br />
skal have tørklæder på, til stor morskab<br />
for alle. Gaddafi moskeen er meget stor,<br />
og vores veloplagte guide giver sig god<br />
tid til at vise rundt, forklare og svare på<br />
spørgsmål, så vi alle går derfra med en<br />
lidt bedre forståelse for, hvad det vil sige<br />
at være muslim.<br />
Studieturen til Uganda var en helt særlig<br />
oplevelse for såvel 3.i som os. Den bød<br />
på kulturmøder på mange forskellige<br />
planer. Vores elever fik udviklet deres interkulturelle<br />
kompetencer, både på det<br />
helt jordnære plan, som hvordan man<br />
sidder på et toilet, der kun er et hul i jorden,<br />
og på det menneskelige plan, hvor<br />
indlevelse, empati og nysgerrighed blev<br />
omdrejningspunkter for denne studietur.<br />
Sonja Mahler og Catharine Linke<br />
For at læse mere om klassens oplevelser<br />
se bloggen:<br />
fieldtriptouganda.wordpress.com<br />
27
28<br />
MUSIKKEN SPILLER<br />
PÅ FREDERICIA GYMNASIUM<br />
For et gymnasium gælder det selvfølgelig,<br />
at der skal være stor fokus på<br />
emner som boglighed og faglighed,<br />
men dette betyder heldigvis ikke,<br />
at der ikke er plads til andre vigtige<br />
aspekter som kreativitet, alsidighed<br />
og fællesskab. På <strong>Fredericia</strong> <strong>Gymnasium</strong><br />
bliver der gjort meget for at<br />
sørge for, at det kreative har plads<br />
til at udfolde sig; dette kan jeg, som<br />
student på den musiske linje, klart og<br />
tydeligt bekræfte.<br />
Et stort vidnesbyrd på dette kan man<br />
blandt andet se i form af vores prægtige<br />
<strong>musikfestival</strong>, der igen i år var en<br />
stor succes, men dette er langt fra alt.<br />
Som musikelev skal man både lære<br />
om musikvidenskab og -teori samtidig<br />
med, at man også skal lære om,<br />
eller blive bedre til, at spille henholdsvis<br />
solistisk og i sammenspilsgrupper;<br />
dette er naturligvis vigtige ting,<br />
men på <strong>Fredericia</strong> <strong>Gymnasium</strong> bliver<br />
der samtidig lagt stor fokus i undervisningen<br />
på, at vi, som studenter af<br />
musikkens verden, også kommer i<br />
direkte kontakt med denne. Derfor involveres<br />
vi i mange forskellige initiativer<br />
og ekskursioner med dette formål.<br />
Eksempelvis har vi været til koncert<br />
med Århus Symfoniorkester på deres<br />
hjemmebane, været til henholdsvis<br />
afrikansk inspireret musikkoncert og<br />
jazz med Sinne Eeg på det Bruunske<br />
Pakhus, samt i samarbejde med <strong>Fredericia</strong><br />
Musikforening haft besøg af<br />
selveste den Danske Strygekvartet.<br />
Udover dette er der også et livligt<br />
musikalsk miljø på gymnasiet i såvel<br />
vores fritid som i frikvartererne, hvor<br />
man med den fri adgang til øvelokalerne<br />
kan få jammet løs i et åbent<br />
miljø, hvor der er plads til både den<br />
mest erfarne og nybegynderen. Den<br />
selvsamme attitude med udbredte<br />
arme og et velkommende smil, er<br />
også til stede i bl.a. 1.g’ernes x-factor-konkurrence,<br />
hvor alle musikholdene<br />
dyster venskabeligt om at være<br />
den bedste sammenspilsgruppe. På<br />
den åbne scene i Coffee-house, som<br />
er et arrangement, der bliver afholdt<br />
fire gange om året på gymnasiet, har<br />
alle også mulighed for at vise deres<br />
musiske talent, hvad enten man er<br />
en superstjerne eller en usleben diamant.<br />
Som supplement til alt dette nyder<br />
vi også det gode, at vi er i besiddelse<br />
af nogle yderst kompetente og<br />
engagerede lærere, der selv, udover<br />
deres uddannelse, har stor personlig<br />
erfaring med musik.<br />
Kort sagt; musikken spiller på <strong>Fredericia</strong><br />
<strong>Gymnasium</strong>, og hele gymnasiets<br />
besætning rocker med.<br />
Nikolaj Friis Knudsen, 3.m<br />
…OG ÅRETS X-FACTOR-VINDER ER<br />
Karoline (sang), Maria (sang), Nicklas<br />
(klaver), Lasse (guitar), Frederik (guitar),<br />
Tias (bas) og Kristoffer (trommer)<br />
fra 1.m.<br />
X-factor er, som det må være de<br />
fleste bekendt, navnet på et årligt<br />
tilbagevendende program på DR,<br />
hvor dommerne skændes højlydt<br />
om, hvad der skal til for at begå sig<br />
i en (musikalsk) virkelighed, der mest<br />
drejer sig om overflade og netop Xfactor.<br />
Men X-factor er også navnet<br />
på den årlige afslutningskoncert for<br />
1.g-musikelever. Her drejer det sig i<br />
højere grad om samværet omkring<br />
musikken. Alle elever spiller deres<br />
eksamensnumre for hinanden, og<br />
selvom der udnævnes en vinder for<br />
bedste optræden, er arrangementet<br />
båret af en holdånd og en anerkendelse<br />
af mod, når elever og kursister,<br />
der først har spillet på et instrument i<br />
år, spiller.<br />
”Det er sjovt at se, hvad andre kan. Vi<br />
har enormt stor respekt for dem, der<br />
stiller op uden den store erfaring”,<br />
udtaler det vindende band et par<br />
dage efter arrangementet. ”Flere har<br />
spillet længe, men alle har øvet sig<br />
frem mod arrangementet og en eventuel<br />
eksamen.” Også det vindende<br />
band fra 1.m havde øvet sig: ”Vi ville<br />
gerne vinde”, men der er ikke umiddelbart<br />
nogen interesse i at deltage<br />
i det rigtige X-factor, for som bandet<br />
siger: ”Nej, vi vil hellere spille musik”.<br />
Årets X-factor-vindere spillede nummeret<br />
”Life Is a Highway”, og de havde<br />
valgt netop det nummer, fordi ”der<br />
er gang i den. Man bliver glad… og<br />
så er der en solo med i.”<br />
Tilbage er kun at ønske: Velkommen<br />
i den nyindrettede Hall of Fame foran<br />
musiklokalerne.<br />
Ulrik Hofman Bøegh<br />
29
30<br />
For andet år i træk har en gruppe lærere<br />
overværet undervisning hos hinanden<br />
for at kunne tale sammen om,<br />
hvad der foregår i klasserummet, om<br />
samspillet mellem lærer og elever og<br />
om de mange øjeblikke, der bagefter<br />
udløser reaktioner som ”hvad var det<br />
lige, der skete der?” og ”hvordan kan<br />
dette gøres bedre eller anderledes?”<br />
Supervision i gymnasiet er ikke nogen<br />
ny idé. For 20 år siden var der<br />
et stort projekt ”Åben dør” på gymnasierne<br />
i det gamle Vejle Amt, men<br />
det nye i projektet er, at det nu foregår<br />
i grupper af lærere, som har den<br />
samme klasse, og at supervisionen<br />
har et fælles overordnet fokus for alle<br />
deltagere. Sidste år var fokuspunktet<br />
”Anerkendende klasserumsledelse”,<br />
og i år har det været ”Motiverende og<br />
inkluderende undervisning”.<br />
Tre lærere fra en 1.g- eller 1.hf-klasse<br />
danner en supervisionsgruppe<br />
og overværer på skift undervisning<br />
hos hinanden. På forhånd har den,<br />
KOLLEGIAL SUPERVISION<br />
AF LÆRERNE PÅ FG FG-SAMLING 2012/13<br />
31<br />
der skal superviseres, bestemt sig<br />
for et bestemt punkt, som skal have<br />
opmærksomhed – det kan fx være<br />
”elevdeltagelse” eller ”variation i undervisningen”<br />
– og efter lektionen<br />
mødes de tre og gennemgår, hvad<br />
der er sket. Det kan lyde banalt, men<br />
det er faktisk en god oplevelse for en<br />
lærer at få lov til at dvæle lidt ved sin<br />
udøvelse af praksis, få lov til at rette<br />
sin opmærksomhed på sig selv som<br />
underviser og på samspillet med eleverne<br />
og nogle af de små situationer,<br />
som opstår i klassen.<br />
At være en god supervisor kræver<br />
omtanke, og derfor er der nogle spilleregler,<br />
som alle tre i supervisionsgruppen<br />
tilslutter sig: Det er fokuspersonen,<br />
der bestemmer, hvad der skal<br />
tales om, der afsættes en bestemt<br />
tidsramme til samtalen, og samtalen<br />
holder sig til emnet uden at glide over<br />
i almindelig kollegial snak om klassen,<br />
enkeltelever eller praktiske spørgsmål.<br />
Cirka 25 lærere har været med i supervisionsprojektet<br />
i løbet af de sidste<br />
to år, og de har alle sammen udtrykt<br />
stor tilfredshed med at være med:<br />
”Det at få overværet undervisning er<br />
pragtfuldt” og ” det giver erkendelser<br />
om praksis” er udtalelser, man kan<br />
møde hos deltagerne.<br />
Projektet fortsætter til næste skoleår<br />
og bliver støttet økonomisk som et udviklingsprojekt<br />
under undervisningsministeriet<br />
i dette og næste skoleår.<br />
I 2010-11 indgik projektet i Region<br />
Syddanmarks Dynamoprojekt. Det<br />
betyder, at der også er interesse for<br />
vores erfaringer uden for FGs mure,<br />
og flere gymnasier har ønsket at høre<br />
om, hvordan vi har grebet det an. Det,<br />
der foregår i klasserummet, med undervisningen,<br />
mellem lærer og elever,<br />
er vigtigt at interessere sig for – for at<br />
kunne gøre det stadig bedre.<br />
Elisabeth Møller Løye<br />
Egentlig blev FG-samlingerne allerede<br />
skudt i gang i skoleåret 11/12,<br />
men da var det som morgensamlinger<br />
en gang om ugen. Visionen<br />
var at skabe mere sammenhold og<br />
sammenhængskraft på skolen og<br />
måske ligefrem opnå en vedvarende<br />
FG-ånd! Efter at have evalueret morgensamlingerne<br />
blandt både lærere<br />
og elever var der enighed om, at<br />
samlingerne bestemt var en god idé,<br />
og at de var kommet for at blive. Derfor<br />
genopstod morgensamlingerne<br />
i skoleåret 12/13 – nu under navnet<br />
FG-samling og med et par småjusteringer.<br />
FG-samling er således blevet<br />
afholdt ca. hver 3. uge i tidsrummet<br />
11.10-11.35. Indholdet har været meget<br />
varieret, og vi har oplevet alt fra<br />
livemusik til syngende hånddukker,<br />
men de faste indslag har været beskeder<br />
fra rektor og FG-samlingskonkurrencen.<br />
Til konkurrencen kunne klasser og<br />
hold melde sig til at lave et sjovt og<br />
kreativt indslag, som skulle præsenteres<br />
på samlingen. De eneste regler,<br />
der skulle overholdes var, at mindst ti<br />
fra holdet skulle deltage, og at indslaget<br />
skulle indeholde ordene ”Byens<br />
<strong>Gymnasium</strong>”. Præmien for det bedste<br />
indslag i konkurrencen var en tur<br />
til hovedstaden for hele klassen eller<br />
holdet! Otte grupper meldte sig, og<br />
i løbet af året har vi således oplevet<br />
lancier live, pizzabrøker, morgen-TV,<br />
en reklame for FG, en hyldest til alkohol<br />
og syngende munke. I finalen<br />
stod kampen om den flotte præmie<br />
mellem 2g3g-dramaholdets indslag<br />
”Dagens mand” og 3.f ”Overlevelsesguide<br />
til FG”. 3.f løb af med sejren.<br />
Opbakningen til samlingerne har været<br />
solid og er blevet bedre og bedre<br />
i løbet af året. Elevrådet har efter sidste<br />
samling i år givet en rigtig konstruktiv<br />
respons på forbedringer til<br />
samlingerne, som sikkert kommer til<br />
at præge samlingerne fremover.<br />
Samlingerne bliver bedre og bedre,<br />
og lur os, om ikke der til næste år vil<br />
blive endnu flere og endnu mere indholdsrige<br />
og underholdende samlinger.<br />
Vi glæder os til at fortsætte med<br />
at gøre samlingerne mere interessante<br />
og indholdsrige sammen med<br />
Stinne Høffer i det nye år.<br />
Lise Fossø, Claus T Hjørringgaard og<br />
Tenna Fogt N. List
32<br />
Studieturen for 2.i gik til New York midt<br />
i præsidentvalgkampen i oktober.<br />
For at komme tæt på en valgkamp<br />
på amerikansk havde vi fået kontakt<br />
til Students for Obama på New York<br />
University, der ligger på det sydlige<br />
Manhattan. Vi havde først et møde<br />
med Brittany Frye, der er præsident<br />
for NYU College Democrats, og fik<br />
hendes syn på den politiske situation.<br />
Derefter mødtes vi med en gruppe<br />
studerende, der arbejdede for Obamas<br />
kampagne bl.a. ved at tage ud<br />
for at stemme dørklokker, og det vi<br />
kunne følge var phone banking. Det<br />
vil sige, at man systematisk ringer til<br />
vælgere for at anbefale en stemme<br />
på Obama. Her blev vi delt op i mindre<br />
grupper, så eleverne kunne stille<br />
spørgsmål og diskutere politik og<br />
andre emner med de amerikanske<br />
studerende. Vi mødte de studerende<br />
på 7. etage i Kimmel Center, og det<br />
var en helt speciel oplevelse at sidde<br />
og tale om amerikanske samfundsforhold<br />
med udsigt til triumfbuen på<br />
Washington Square og Empire State<br />
Building længere ude i horisonten.<br />
Et af de emner, snakken gik på, var<br />
amerikanernes forhold til våben og<br />
våbenlovgivningen. Det kan være<br />
svært for os danskere at forstå amerikanernes<br />
stærke forhold til forfatningen<br />
og dens frihedsbegreber. Her<br />
gælder det the Second Amendment<br />
fra 1791 ’that protects the right to<br />
keep and bear arms’. Vi har nu set,<br />
at selv efter drabet på 20 skolebørn<br />
på Sandy Hook er det ikke lykkedes<br />
for Obama at komme igennem med<br />
stramninger i våbenlovgivningen.<br />
Adgangen til våben var også et af de<br />
mange emner, der kom op i spørgsmålene<br />
til Officer Ray, da vi besøgte<br />
politistationen 42. Precinct i Bronx.<br />
Ifølge Ray er Bronx et af de hårdeste<br />
kvarterer i NY, og selv om staten New<br />
York har en af de strengeste våbenlo-<br />
2.I I NEW YORK<br />
ve, skal politiet være parat til at indgå<br />
i skudepisoder. De store forskelle i det<br />
amerikanske samfund, som vi kunne<br />
se i statistikkerne før turen, blev markant<br />
tydeliggjort med en formiddag<br />
i et gråt Bronx. Her bar gaderne og<br />
befolkningen klart præg af et lavt materielt<br />
niveau fx dårlig boligstandard,<br />
i huse overmalet med grafitti.<br />
Efter det besøg kunne vi efter en halv<br />
times kørsel med subway’en stå i et<br />
solbeskinnet Financial District på sydspidsen<br />
af Manhatten. Her fik man et<br />
meget fysisk udtryk for modsætningerne<br />
i det amerikanske samfund.<br />
De mange nye bygninger er præget<br />
af glas og stål, blandt andet er et nyt<br />
Freedom Tower godt på vej op. Bevidstheden<br />
om den trussel, som den<br />
internationale terrorisme udgør, stod<br />
klart efter besøget på 9/11 Memorial,<br />
der er under opbygning, hvor de to<br />
tårne stod.<br />
For enden af Wall Street lige uden for<br />
Trinity Church fik vi lejlighed til at tale<br />
med repræsentanter for Occupy Wall<br />
Street-bevægelsen. Bevægelsen er<br />
startet i protest mod den store ulighed<br />
i indkomster og formue i USA samt de<br />
byrder, som finanskrisen har påført<br />
store dele af befolkningen. Aktivisterne<br />
var under tæt politiovervågning og<br />
blev hver dag bogstaveligt talt spulet<br />
væk fra fortovet, så de måtte flytte til<br />
andre steder. Men de var meget engagerede<br />
og åbne for samtale, så alle<br />
kunne få deres forklaring på udviklingen.<br />
Andre perspektiver på det amerikanske<br />
samfund fik vi den søndag<br />
morgen, hvor vi oppe i Harlem var<br />
til gudstjeneste i Abyssinian Baptist<br />
Church. Det var en oplevelse med<br />
gospelsang af det store kor og en imponerende<br />
retorisk præstation af Rev.<br />
O. Butts III, der med humor, alvor og<br />
varme talte om både menneskelige<br />
relationer og berørte valgkampen. Vi<br />
fik et indtryk af religionens betydning<br />
for amerikanere. Nanna konkluderede<br />
på vores blog: ”Alt i alt var det den<br />
mest fantastiske og levende gudstjeneste,<br />
som på ingen måde kan sammenlignes<br />
med det, vi har hjemme.<br />
En fantastisk speciel oplevelse.”<br />
Emneområdet international politik fik<br />
vi inddraget dels gennem et møde<br />
med Kirsten Rorhman på Den danske<br />
FN Mission og et besøg i FN’s hovedkvarter<br />
i den kendte bygning ud mod<br />
Hudson floden.<br />
Udover det faglige program benyttede<br />
vi naturligvis også lejligheden til at<br />
opleve byens helt specielle atmosfære<br />
på Times Square, i Central Park, i<br />
Chelsea kvarteret, hvor vi boede, og<br />
mange andre steder. Eleverne var<br />
rigtig dygtige til at komme omkring i<br />
byen og gjorde også enkelte indkøb<br />
for at støtte den amerikanske økonomi.<br />
Ole Nedergaard<br />
33
34<br />
Lærere, der demonstrerede, og debatpro-<br />
grammer på TV om lærernes arbejdsfor-<br />
hold fyldte meget i foråret <strong>2013</strong>. Folkesko-<br />
le- og gymnasielæreres arbejdsforhold fik<br />
en hidtil uset opmærksomhed i anledning<br />
af overenskomstforhandlingerne, hvor der<br />
var lagt op til et opgør med de hidtidige<br />
aftaler. Det hele kulminerede med folke-<br />
skolelærernes lockout i april <strong>2013</strong>, hvor det<br />
meste af undervisningen i folkeskolerne<br />
blev aflyst.<br />
Gymnasielærernes arbejdsforhold var på<br />
det tidspunkt allerede på plads i form af<br />
en ny overenskomst (i daglig tale kaldet<br />
”OK13”), som Gymnasieskolernes Lærer-<br />
forening (GL) havde underskrevet i februar<br />
<strong>2013</strong>. Det betød, at Lockouten ikke ramte<br />
os på <strong>Fredericia</strong> <strong>Gymnasium</strong>, og elever-<br />
nes eksamen blev derfor ikke berørt, hvil-<br />
ket der var begyndt at opstå frygt omkring.<br />
Uenigheden drejede sig om, hvorledes<br />
arbejdstiden skulle tilrettelægges. Efter<br />
sommerferien i <strong>2013</strong> bliver dette ikke læn-<br />
gere gjort på grundlag af en fælles aftale.<br />
Det har tidligere ikke været nødvendigt<br />
at registrere arbejdstiden, idet der var en<br />
gensidig aftale om, hvor lang tid opgaven<br />
tog. Dette er ikke længere tilfældet, da GL<br />
ikke fremover har aftaleret på arbejdstiden,<br />
hvilket vil sige, at det er rektor, der skal vur-<br />
dere, hvor lang tid en opgave tager. Læ-<br />
reren skal så registrere sit tidsforbrug og i<br />
gennemsnit arbejde 37 timer pr. uge.<br />
For mange lærere er den nye aftale blevet<br />
set som et tilbageskridt i arbejdsforhold og<br />
en mistillid til deres indsats. Vores hidtidige<br />
arbejdsforhold, hvor vi løste de opgaver,<br />
som vi fik tildelt, når der var brug for det,<br />
virker for mange mere tidssvarende end<br />
den fremtidige stemplen ud og ind. Re-<br />
sultatet af urafstemningen om OK13 endte<br />
da også med, at 85% af gymnasielærerne<br />
stemte nej til aftalen, som dog alligevel<br />
blev vedtaget, fordi gymnasielærerne kun<br />
udgør en lille del af akademikerne, der er<br />
ansat i staten. Vi fik altså en ny overens-<br />
komst, som de fleste lærere ikke ønskede.<br />
Den store utilfredshed med overenskom-<br />
sten gav ikke det bedste udgangspunkt<br />
for at få en ny virkelighed til at fungere, og<br />
rektors udmelding om markante besparel-<br />
ser i antallet af lærertimer førte til en hed<br />
debat mellem lærere og ledelse. Vi valgte<br />
dog heldigvis dialogens vej, hvor rektor<br />
reducerede nedskæringerne, og vi lærere<br />
bidrog til at finde mulige besparelser, hvor<br />
de gjorde mindst ondt. Både lærere og le-<br />
delse er stadig optaget af at lave en kva-<br />
litetsuddannelse for <strong>Fredericia</strong>s ungdom,<br />
og dette har OK13 heldigvis ikke forhindret<br />
os i.<br />
Efter sommerferien skal den nye over-<br />
enskomst stå sin prøve, og vi lærere skal<br />
lære noget nyt, nemlig at registrere vores<br />
arbejdstid. Det vil sikkert føles underligt i<br />
begyndelsen, men er sikkert noget, som<br />
vi hurtigt vender os til, og forhåbentligt vil<br />
eleverne stadig opleve <strong>Fredericia</strong> Gymna-<br />
sium som en spændende skole med mas-<br />
ser af udfordringer.<br />
Jesper Kristensen, tillidsrepræsentant<br />
LEKTIECAFÉ OG<br />
OK13 35<br />
LÆSEVEJLEDNING<br />
To dage om ugen kan eleverne få<br />
hjælp og vejledning med lektierne i<br />
matematik og de naturvidenskabelige<br />
fag, dansk, engelsk og andet fremmedsprog<br />
samt samfundsfag.<br />
De fleste kommer for at lave deres afleveringer,<br />
mens der er mulighed for at<br />
få hjælp af faglærere. De arbejder med<br />
stoffet enkeltvis eller i små eller større<br />
grupper fra samme klasse. Det er hyggeligt,<br />
og hyggen bliver ikke mindre af,<br />
at der serveres små stykker müslibrød,<br />
kaffe og te.<br />
På <strong>Fredericia</strong> <strong>Gymnasium</strong> har vi også<br />
læsevejledning. Det er positivt, at så<br />
stor en del af ungdomsårgangen går<br />
på vores skole – de elever, som før i tiden<br />
blev sorteret fra på grund af evt.<br />
læse- eller skrivevanskeligheder, får nu<br />
hjælp til at komme videre med en boglig<br />
uddannelse.<br />
Hvert år i begyndelsen af det nye skoleår<br />
gennemfører vi en screening af<br />
alle nye 1.g’ere og 1.hf’ere, hvor eleverne<br />
testes i forhold til stavning, tegnsætning,<br />
ordforråd og læsehastighed.<br />
Formålet med denne screening er at<br />
få overblik over, hvilke elever der måtte<br />
have behov for hjælp – i gennemsnit er<br />
det måske to elever i hver klasse. Nogle<br />
har fået hjælp allerede i folkeskolen,<br />
andre får hjælp for første gang. Indholdet<br />
af den støtte, der gives, er tilpasset<br />
den enkelte elev, idet undervisningen<br />
altid foregår individuelt. Hvis der på<br />
baggrund af den indledende screening<br />
er tegn på ordblindhed, tilbydes<br />
en decideret ordblindetest. I tilfælde<br />
af ordblindhed bevilges en såkaldt ITrygsæk,<br />
en bærbar computer udstyret<br />
med udvidede ordbogsfunktioner og<br />
oplæsningsprogrammer, som kan støtte<br />
den daglige skolegang såvel i undervisningen<br />
som ved lektielæsning.<br />
Læsevejledningen er et tilbud, og dermed<br />
er det frivilligt, om man vil tage<br />
imod. Man kan også henvende sig,<br />
hvis det viser sig, at man har vanskeligheder<br />
med lektielæsningen eller det<br />
skriftlige arbejde, og har brug for at<br />
blive hjulpet videre.<br />
Lea Larsen og Anna Jensen
36<br />
Language. A simple word, but yet so<br />
many different outcomes. In theory,<br />
it’s kind of silly when you think of it.<br />
If we all spoke the same language,<br />
things would be a lot easier. No awkward<br />
misunderstandings, no boring<br />
German-lessons and no jealousy toward<br />
people who speak five languages,<br />
while you barely speak one. If we<br />
could just agree on a single language.<br />
That would make the world a much<br />
simpler place to live. This can simply<br />
not be a rare thought. But in a way, the<br />
world would be an incredibly boring<br />
place. How hot would Italian boys be<br />
if Italian wasn’t a mysterious stream of<br />
words, and what would Swedish girls<br />
look like if we actually understood<br />
what they were saying?<br />
The language and culture week made<br />
me realize how important these different<br />
cultures are. This is what makes<br />
every single nation unique. We had<br />
a visit from the Language Zone who<br />
LANGUAGE AND<br />
CULTURE WEEK AT FG<br />
taught us a lot about all the funny little<br />
details in our own language. The dialects<br />
in Denmark suddenly became<br />
a little more interesting because they<br />
made us realize all the prejudices that<br />
come with each one. Another thing<br />
that surprised me quite a lot was the<br />
enormous amount of different languages<br />
– in one country! It’s hard to<br />
imagine how it would be to live in a<br />
place like that. But it’s not really that<br />
rare, maybe it’s just us Danes who<br />
are pretty privileged. They taught us<br />
the secret of phonetics and we forgot<br />
it immediately afterwards, but it was<br />
fun to try out. The guys from the Language<br />
Zone were fun, and they didn’t<br />
make the time seem long. It was a<br />
very funny day in school, and was<br />
nothing like what I’d had in mind.<br />
Lars AP – the author of “Fucking Flink”<br />
came and introduced us to his work.<br />
This was too, a very exciting experience.<br />
He had some really good points<br />
and made it look so stupid not to<br />
be fucking nice to other people. His<br />
ideas would really make a difference<br />
if we would just change ourselves a<br />
little. The things you signal through<br />
your words and body language can<br />
change a situation completely. These<br />
kind gestures mean more than we<br />
think, and that was very interesting to<br />
realize.<br />
During the week a lot of great videos<br />
were made, and they were extremely<br />
fun to watch, but also quite fun<br />
to make. The video had to be made<br />
on our second-language which was<br />
French, Spanish or German. This in<br />
itself was a great task to give. But I<br />
think most people nailed it and made<br />
a cool result. This project combined<br />
fun and language which is normally a<br />
difficult task, and that made the whole<br />
week an overall success.<br />
We were also introduced to two<br />
groups of different-cultured students.<br />
It was very brave of them to walk into<br />
an unfamiliar class and just talk about<br />
their culture and language. Even<br />
though their culture may be shared<br />
by millions of other people, we didn’t<br />
know much about it, and therefore it<br />
must have been very frightening to do<br />
so. They did a great job, and I definitely<br />
learned some more about these<br />
two languages.<br />
To learn and have fun at the same time<br />
is really kind of rare, but this language<br />
and culture week managed to do the<br />
job. This week is really something<br />
nice to look back on, and in the same<br />
time something to look forward to for<br />
1. year students and other coming<br />
students. Language and culture aren’t<br />
boring at all, at least not here at FG.<br />
Nanna Ibsen, 2.i<br />
37
38<br />
»WE PLEDGE ALLEGIANCE«<br />
I marts var 2.j på studietur til Chicago.<br />
En kold morgen i marts stod 28 gymnasieelever<br />
fra 2.j på <strong>Fredericia</strong> Banegård,<br />
trætte efter nattens opgaveskrivning<br />
(vi siger for resten tak for<br />
de to store afleveringer til dagen før).<br />
Forude ventede en uges studietur i<br />
Guds eget land. Men ikke en studietur<br />
som alle andre – aldersgrænsen for<br />
køb og servering af alkohol er jo 21 år<br />
i USA. Men ud over bruddet med det<br />
konventionelle indhold af en studietur,<br />
så skulle halvdelen af turen også foregå<br />
i udveksling med en amerikansk<br />
familie. Udvekslingen ville indebære<br />
to dage på Adlai E. Stevenson High<br />
School nord for byen.<br />
Inden vi kom så langt nød vi tre gode<br />
dage i The Windy (and rather cold)<br />
City. Der blev shoppet, for hvad der<br />
vist var noget mere end en måneds<br />
SU på the Magnificent Mile, spist<br />
på de utallige Subway-restauranter,<br />
suget til sig af indtryk mellem sky-<br />
skraberne, slappet at ved The Bean<br />
i Millennium Park og lusket rundt i<br />
Obamas hood.<br />
Chicago er et levende bevis på, at<br />
myten om, at alting er større i USA, er<br />
sand. Bygningerne var større, butikscentrene<br />
var større, og ikke mindst bilerne<br />
var større. Det er vist kun i USA,<br />
at folk kører rundt i Pickup-trucks og<br />
Landrovers midt i en by med næsten<br />
9 millioner indbyggere. Derfor ankommer<br />
man på mange måder til en ny<br />
verden, især hvis man er vant til storbyer<br />
som København, og der er mange<br />
ting, man må vænne sig til – f.eks.<br />
at metroen kommer buldrende forbi<br />
2. sal hvert 5. minut på alle tidspunkter<br />
af døgnet.<br />
Med overfyldte kufferter rejste vi søndag<br />
med toget langt ud i forstæderne.<br />
Her var det første, der mødte os (ud<br />
over det obligatoriske Stars and Stripes)<br />
en klassisk gul skolebus. Alle<br />
sad vi med sommerfugle i maven,<br />
mens bussen kørte os til Stevenson<br />
High, hvor vores værtsfamilier ventede.<br />
Nu ventede os en helt ny oplevelse.<br />
Men sikke en oplevelse! Når man<br />
tager på udveksling hos en familie,<br />
man ikke har haft mere kontakt med<br />
end et par e-mails, kræver det noget<br />
af en overvindelse. Men man må bare<br />
springe ud i det og få det bedste ud<br />
af det. Vi har fået utrolig meget ud af<br />
de få dage, vi havde, både på godt<br />
og ondt. Hvad enten man har fået fordommene<br />
om amerikanerne af- eller<br />
bekræftet, har fået lov at fortælle om,<br />
hvordan lille Danmark fungerer i forhold<br />
til USA, eller bare har fået indblik<br />
i en anden verden, er man garanteret<br />
et stort udbytte af et sådant ophold.<br />
Nogle var med deres værter ude at<br />
spise, andre til boy scouts og andre<br />
igen så familiens våbensamling. Man<br />
kunne også komme ud for at måtte<br />
forklare en midaldrende republikansk<br />
bombeingeniør, hvorfor det ikke er<br />
kommunisme, men måske faktisk<br />
en god investering at betale omkring<br />
50% i skat, eller undrende unge amerikanere,<br />
at vi ikke må køre bil, før vi er<br />
18, men gerne må drikke alkohol, når<br />
vi er 16 – de tror ikke på det! Selvom<br />
ikke alle er lige heldige i en sådan udveksling,<br />
får man stadig et udbytte af<br />
det; man får indblik i alt lige fra spisevaner<br />
og børneopdragelse til politiske<br />
værdier og kultur.<br />
Mens nogle blev kørt, måtte andre<br />
tidligt op for at nå skolebussen kl. 7.<br />
Og efter at have ventet på de første<br />
15 skolebusser, der skulle læsse elever<br />
af, kom man frem til indgangen<br />
på, hvad der størrelsesmæssigt mindede<br />
mere om en lufthavnsterminal<br />
end en skole. Ved campus var der et<br />
citat: ”slightly bigger than the smallest<br />
nation in the world”, hvilket giver<br />
et meget godt billede på størrelsen,<br />
og sammen med de 4000 andre elever<br />
trådte man ind i en sand labyrint<br />
af lange gange med skabe på begge<br />
sider. Velkomsten bestod af en bagel<br />
og udlevering af skolens 63 sider lange<br />
regelbog, som selvfølgelig skulle<br />
overholdes, hvilket vi (næsten) formåede.<br />
Dagens gang var noget anderledes<br />
end den, vi kender på FG. Inden undervisningen<br />
(der for øvrigt var de<br />
samme otte fag hver dag) startede,<br />
svor alle som det mest naturlige the<br />
pledge of allegiance. Så kørte dagens<br />
stramme program med 5 minutters<br />
pause mellem hver lektion og en<br />
frokostpause midt på dagen. Nogle<br />
af os havde fået en madpakke med,<br />
der bekræftede vores fordomme – en<br />
brun papirspose indeholdende en<br />
tour de force i E-numre og tomme kalorier.<br />
Derpå flere lektioner fyldt med<br />
prøver, evaluerende tests og ikke<br />
mindst prøveforberedelse, der kunne<br />
udfylde tiden mellem prøverne. Så<br />
sluttede skoledagen, og man måtte<br />
pænt vente til klokken ringede, inden<br />
det var tilladt at forlade lokalet.<br />
Alt i alt må vi nok konstatere, at vi har<br />
lært utrolig meget på studieturen. Udveksling<br />
er et kulturmøde på højere<br />
plan end et besøg på Louvre, og det<br />
har uanset hvad været en givende<br />
oplevelse. Dog har det betydet, at vi<br />
har måttet give afkald på noget af det,<br />
der også almindeligvis hører med til<br />
en studietur. Dagene i udveksling har<br />
taget meget af den tid, vi ellers ville<br />
have været sammen som klasse og<br />
med vor Fearless Leader (aka. Hans<br />
Henrik Henriksen) og Lise Fossø, og<br />
det var måske noget, vi godt kunne<br />
mangle. Det ændrer dog ikke på, at<br />
vi havde en fænomenal og uforglemmelig<br />
studietur!<br />
”I pledge allegiance to the Flag of the<br />
United States of America, and to the<br />
republic for which it stands, one nation<br />
under God, indivisible, with liberty<br />
and justice for all.”<br />
Oliver M. Kobæk og Victor Hatami, 2.j<br />
39
40<br />
For et par år siden besøgte jeg kunstmuseet<br />
ARoS. Det har jeg gjort mange<br />
gange siden da, men lige netop<br />
denne dag overværede jeg en kvinde<br />
blive meget forarget over, at kunstmuseet<br />
havde mørklagt udstillingsrummene<br />
i kælderen. Hun var kommet<br />
for at se kunst. For de indviede giver<br />
mørklægningen mening. Kunstmuseet<br />
viser nemlig videoinstallationer af<br />
nyere dato på etagen. Men for denne<br />
kvinde var mørklægningen en gene.<br />
Den gjorde hende forvirret og måske<br />
endda en smule irriteret. Og her kommer<br />
pointen så: Den følelse af forvirring,<br />
den pågældende kvinde havde<br />
pga. det manglende lys, tror jeg, mange<br />
kan nikke genkendende til, når de<br />
står overfor et samtidskunstværk. For<br />
hvordan pokker skal vi tolke et kæmpe<br />
oliemaleri, der forestiller en tom,<br />
sort plast-kødbakke? Eller hvordan<br />
skal vi forstå en firkantet puf af keramik?<br />
Svaret findes selvfølgelig ikke –<br />
HEY! SE PÅ MIG! 41<br />
men det gør værkerne til gengæld, og<br />
de er blot to af mange spændende,<br />
nyerhvervede samtidskunstværker på<br />
<strong>Fredericia</strong> <strong>Gymnasium</strong>.<br />
Samtidskunsten kræver noget af os.<br />
Den vil os noget. ”Hey! Se på mig!” –<br />
synes værkerne at råbe – ”stil spørgsmål!”<br />
Nogle gange er det umiddelbare<br />
møde med samtidskunsten<br />
nok til at sætte vores tanker i gang.<br />
Andre gange er værkerne mere konceptuelle,<br />
og vi er nødt til at erhverve<br />
os en viden for at kunne gå i dialog<br />
med værket. Ser vi nærmere på et af<br />
gymnasiets nye samtidskunstværker<br />
– et stort maleri malet på MDF-plade i<br />
klare farver, ophængt i E-fløjen – står<br />
vi ansigt til ansigt med det katastrofale<br />
i skikkelse af en stor, rød skraldespand,<br />
fyldt til randen med døde<br />
grisekroppe. Kroppene vælter ud<br />
over kanterne på spanden og ligger<br />
tilfældigt spredt rundt på jorden omkring<br />
den. Deraf titlen ”Ophobning”. I<br />
baggrunden ses et idyllisk landskab<br />
med halmballer og solgule marker,<br />
blå himmel og vindfyldte møller. En<br />
idyllisk natur, der fungerer som en<br />
slags kulisse til den gyselige scene,<br />
der gemmer sig bag en grå betonmur,<br />
men som til gengæld er presset op i<br />
maleriets forgrund og ud i hovedet<br />
på beskueren: ”Hey! Se på mig. Stil<br />
spørgsmål!”<br />
Maleriet er malet af Allan Otte. Otte<br />
er samtidskunstner. Og han er landskabsmaler.<br />
Han maler det Danmark,<br />
der begynder, når det menneskefyldte<br />
parcelhuskvarter slipper op.<br />
Maleriet er fyldt med spor efter mennesket<br />
– men selve mennesket er altid<br />
fraværende hos Otte. Alt er livløst. Katastrofen<br />
ER sket. Nu er der bare en<br />
stivnet tilstand tilbage. På afstand ser<br />
denne tilstand nærmest fotorealistisk<br />
ud, men tæt på opløser det samlede<br />
motiv sig i abstrakte flader, kun malet i<br />
vertikale eller horisontale penselstrøg,<br />
kombineret med airbrush. For som<br />
Otte selv kunne forklare under sit besøg<br />
på gymnasiet den 25. februar i år,<br />
stiller han strenge formmæssige krav<br />
til sit maleri. Han pålægger sig selv<br />
kun at bevæge penslen i horisontale-<br />
og vertikale strøg. Således kommer<br />
hans malerier til at bestå af felter, placeret<br />
ved siden af hinanden, i stedet<br />
for af lag, som vi ofte møder i malede<br />
værker. Når alle felter er fyldt ud, er<br />
maleriet færdigt, siger Otte!<br />
Otte vil således fortælle os noget om<br />
virkeligheden. Virkeligheden kan vises,<br />
men forsøger vi at bevæge os<br />
tæt på og trænge helt ned i detaljerne,<br />
bliver den abstrakt. Noget opbygges<br />
og falder fra hinanden. Virkeligheden<br />
har en flimrende karaktér. Motiverne<br />
er virkelige og umiddelbart genkendelige,<br />
men samtidigt sniger der sig<br />
et surrealistisk element ind, som nu<br />
de døde grise. Som en ond drøm midt<br />
i et smukt landskabsmaleri.<br />
Så hvad får vi ud af samtidskunsten,<br />
hvad enten den er placeret i et mørk-<br />
lagt udstillingslokale eller forestiller<br />
en bunke døde grisekroppe? At dømme<br />
efter elevernes reaktioner en hel<br />
del! For samtidskunsten har gjort sit<br />
indtog på gymnasiet. Og ikke mindst<br />
”grisebilledet” har fået elever og ansatte<br />
til at stoppe op, tænke lidt og<br />
stille spørgsmål. Og som jeg overhørte<br />
en elev sige, så er billedet da også<br />
”fedt malet”.<br />
Anne Majlund Bloch
42<br />
Vi fra 2.n var i foråret <strong>2013</strong> på studietur<br />
i Salamanca, Spanien. Da vores<br />
lærer først fortalte os, at vi skulle på<br />
sprogskole, og at vi skulle have timer<br />
hver dag, spredte der sig en rædsel i<br />
klassen. Men efterhånden som vi kom<br />
nærmere afrejsen og fik forløbet uddybet,<br />
begyndte vi at glæde os mere<br />
og mere til at komme ned og lære noget<br />
spansk og opleve deres kultur. Og<br />
det viste sig faktisk også at være en<br />
rigtig god oplevelse!<br />
Da vi ankom var klokken mange og vi<br />
var alle sammen trætte efter 12 timers<br />
rejse, men personalet var så glade og<br />
sagde ”Hola!” så entusiastisk, at det<br />
hjalp på humøret. Vi blev indkvarteret<br />
på vores værelser og fik lidt at spise<br />
i caféen, inden vi gik i seng. Næste<br />
dag var søndag, og sprogskolen<br />
havde arrangeret en heldagstur sammen<br />
med vores guide, Carlos. Vi tog<br />
ud på landet, hvor der lå et sted med<br />
en masse udendørsaktiviteter som fx<br />
PÅ SPROGSKOLE<br />
bueskydning, mountain-biking, klatrevæg<br />
og glidebane. Det var rigtig fedt<br />
at prøve det hele, især fordi naturen<br />
omkring os var så flot og anderledes<br />
end den danske.<br />
Mandag morgen begyndte skolen,<br />
og klassen blev fordelt på forskellige<br />
hold og fik undervisning i spansk<br />
grammatik og tale. Senere på dagen<br />
viste Carlos os rundt i Salamanca<br />
og gav os en masse spændende historier<br />
om den gamle universitetsby.<br />
Tirsdag fik vi varm kakao og churros<br />
(spansk snack) i en pause i undervisningen,<br />
og vi lærte at danse salsa og<br />
lave spansk tortilla, som slet ikke er<br />
det samme, som det vi normalt kender<br />
som tortilla i Danmark. Efter det<br />
var vi på tapas-crawl, også sammen<br />
med Carlos, hvilket vil sige, at vi besøgte<br />
en række restauranter/caféer<br />
og smagte en hel masse forskellige<br />
tapas. Det var interessant at smage,<br />
og til hver tapas fulgte selvfølgelig en<br />
I SALAMANCA<br />
frivillig drikkevare, hvilket gjorde turen<br />
lidt sjovere. Næste dag var Carlos<br />
med os i den lokale svømmehal for at<br />
give os lidt motion efter skoletid, og<br />
det fortsatte vi med lidt senere, da vi<br />
skulle lære at danse lokal folkedans.<br />
Torsdag fik vi lov til at shoppe så rigeligt<br />
og afprøve byens frozen yogurtshop.<br />
Fredag var der ikke tid til skole,<br />
da vi tog tidligt afsted til Madrid, hvor<br />
vi brugte et par timer, inden vi kørte<br />
mod lufthavnen.<br />
Alt i alt var det en virkelig fed og sjov<br />
uge, og vi kom alle hjem med forbedrede<br />
spanskkundskaber. Dog savner<br />
vi stadig Carlos…<br />
Karina Stougaard L., 2.n<br />
FGV<br />
Foreningen <strong>Fredericia</strong> <strong>Gymnasium</strong>s Venner<br />
(FGV) blev stiftet i 1955. Foreningens<br />
formål er at fremskaffe midler til støtte af<br />
opgaver, som ikke eller kun i mindre grad<br />
modtager offentlig støtte. Eksempelvis kan<br />
nævnes bidrag til enkelte elevers deltagelse<br />
i studierejser og ekskursioner, legater<br />
til a<strong>fg</strong>angselever samt understøttelse af<br />
kontaktarrangementer for nuværende og<br />
tidligere elever og forældre.<br />
Gymnasiereformen har bevirket, at langt<br />
flere elever får mulighed for at komme på<br />
studierejse mindst én gang i deres gymnasie-<br />
eller HF-forløb. Dette betyder imidlertid<br />
også, at der har været et stigende behov<br />
for støtte fra FGV – det er helt a<strong>fg</strong>ørende<br />
for afholdelsen af ekskursioner, at hele<br />
klassen deltager, bl.a. fordi ekskursionerne<br />
indgår i eksamenspensum.<br />
Skolen undersøger nøje, om de elever, der<br />
søger tilskud, virkelig har behov for det,<br />
da vi lægger vægt på, at pengene bliver<br />
fordelt retfærdigt. I 2012 blev der i alt givet<br />
44.000 kr. i tilskud til elever.<br />
Bestyrelsen består af skolens rektor, to<br />
medarbejder-repræsentanter samt en<br />
elevrepræsentant. Det er rektor, der endeligt<br />
a<strong>fg</strong>ør, hvem der skal modtage støtte.<br />
Ved at være medlemmer af FGV kan gamle<br />
elever bevare forbindelsen til gymnasiet.<br />
Medlemmerne får <strong>Fredericia</strong> <strong>Gymnasium</strong>s<br />
årsskrift tilsendt elektronisk hvert år (kræver<br />
at e-mail-adressen er opdateret) og får<br />
besked om jubilarfester og fester for gamle<br />
elever. I år inviterer FGV gamle elever til<br />
fredagscafé den 6. december, og til jubilarfest<br />
(25 år) den 22. juni.<br />
Vi vil gerne opfordre alle forældre til at melde<br />
sig ind i foreningen.<br />
Kontingentet er 50 kr. årligt, ikke noget stort<br />
beløb, fordi vi håber, at et rimeligt kontingent<br />
er medvirkende til, at mange vil støtte<br />
foreningen. Indbetales 100 kr. dækker det<br />
medlemskab i 3 år, 200 kr. i 10 år og 400<br />
kr. i 25 år.<br />
Alle kan melde sig ind ved blot at indbetale<br />
kontingent til reg.nr. 3205 konto nr.<br />
2032708 (husk at anføre navn, adresse og<br />
evt. e-mail)<br />
Men indmeldelse foregår lettest administrativt<br />
for os via skolens hjemmeside.<br />
Gå ind på whttp://www.fredericia-gym.dk/<br />
elever/gamle-elever-og-<strong>fg</strong>v - og klik på<br />
INDMELDELSE.<br />
Brug gerne elevens navn, så er det let at<br />
fortsætte medlemskab efter eksamen. Betal<br />
dernæst til ovenstående konto (husk at<br />
anføre navn og e-mail).<br />
Med venlig hilsen<br />
Bestyrelsen<br />
43