26.07.2013 Views

Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1803) - Det ny Forlag

Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1803) - Det ny Forlag

Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1803) - Det ny Forlag

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Jørn Lund: <strong>Oehlenschläger</strong> – sprog og stil (1999)<br />

Jørn Lund (født 1946), cand. mag i dansk og sprogpsykologi, professor i dansk sprog ved<br />

Danmarks Lærerhøjskole, chefredaktør for Den store danske Encyklopædi.<br />

Nedenstående citat er et uddrag af en større leksikonartikel om <strong>Adam</strong> <strong>Oehlenschläger</strong> i Den<br />

Store Danske Encyklopædi bd. 14.<br />

Med <strong>Oehlenschläger</strong> omstemmes det danske litteratursprog: hans stil er på én<br />

gang disciplineret og normbrydende, hans verskunst på én gang klassisk og<br />

for<strong>ny</strong>ende. <strong>Det</strong> har været <strong>Oehlenschläger</strong>s skæbne, at han har haft et efterliv<br />

som pensum for generationer af unge mennesker, udrustet med en senere tids<br />

erfaringer og dannelsesforestillinger og uden baggrund for at vurdere hans<br />

originalitet. <strong>Det</strong> har ofte været lettere at få øje på hans patos end at erkende<br />

”digterkongen”s postulerede storhed.<br />

<strong>Oehlenschläger</strong>s sproglige register er overordentligt bredt, fra hverdagslivets<br />

konkrete udvekslinger til højstemte udtryk for kærlighed, naturfølelse og<br />

dødsdrift. Ordforrådet er helt usædvanligt varieret, og fremstillingsformen<br />

oftest eksplicit og præget af et stort register af malende og udtryksfulde<br />

verber, adjektiver og substantiver, ofte kombineret i et originalt billedsprog.<br />

Allerede Digte (<strong>1803</strong>) og Poetiske Skrifter (1805) viser en selvbevidst<br />

kunstner, der behersker klassiske versemål (fx heksameter og jambisk<br />

trimeter) og klassiske fortællerformer (satire, komisk fortælling, idyl). Han<br />

betjener sig ubesværet af italienske versemål (terzine, ottave canzone) og<br />

tilfører <strong>ny</strong>e energier fra Shakespeare og fra nordisk middelalder, samtidig med<br />

at han med en selvbevidst ironisk distance kan bryde sig <strong>ny</strong>e veje.<br />

(..)<br />

<strong>Oehlenschläger</strong> placerer sig tidligt i dansk litteratur som en ung mand med<br />

absolut gehør for rim, rytme og billedsprog, men uden tung lærdom. Han har<br />

fastholdt sin særstilling, fordi han både har kunnet dyste med klassikerne og<br />

finde sin ege stil, som på godt og ondt blev mønster for store dele af<br />

eftertiden.<br />

Peter Laugesen: 200 år efter…., 2003<br />

Peter Laugesen (født 1942), dansk forfatter der siden debut’en i 1967 har udgivet en lang<br />

række eksperimenterende digtsamlinger. Artiklen ”200 år efter..” udgør forordet til den udgave<br />

af Digte<strong>1803</strong>, der i 2003 blev udgivet i anledning af 200-året for samlingens udgivelse.<br />

Læserne får et helt klart billede af, hvem den unge Øhlenschlæger var, ved at<br />

læse sig vild i hans debutbog. Han var den første, moderne. Ny. Og gennem<br />

ham kom en helt masse ind i dansk poesi. Som før ham ikke for alvor kunne<br />

på plads til at spjætte.<br />

<strong>Det</strong> er en tyngde, der fordufter. En lethed der træder ind, og med den et <strong>ny</strong>t<br />

stof. <strong>Det</strong> kommer dansende.<br />

<strong>Det</strong> er velkendt, selv om det måske er en myte, at <strong>Adam</strong> Øhlenslæger efter en<br />

seksten timer lang samtale med Henrik Steffens, den tyske romantiks<br />

begejstrede fortaler i Danmark, gik direkte hjem og skrev <strong>Guldhornene</strong> næste

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!