Brug havnen

Brug havnen 

Industrihavnens kulturarv

3 

4 

11 

14 

20 

26 

32 

38 

44 

50 

56 

62 

68 

74 

80 

Forord 

Havnefronten under forandring 

Introduktion til havneeksemplerne 

Københavns Havn - Islands Brygge 

Køge Havn - Søndre Havn 

Middelfart Havn - Lillebæltsværftet 

Nakskov Havn - Nakskov Skibsværft 

Odense Havn - Østre Havnebassin 

Aalborg Havn - Nordkraft og Østhavnen 

Liverpool Havn - Albert Docks 

Vancouver - Granville Island 

Amsterdam Havn - NDSM-værftet 

Gateshead Havn - Gateshead Quay 

Principper for god havneplanlægning 

Litteraturliste

Forord 

Kan kulturarven bidrage aktivt til udviklingen af de mange havne, som står over for en 

omdannelse? Mange forhold er afgørende for, om fornyelsen bliver en succes. Kulturarvsstyrelsens 

mål med denne bog er at sætte fokus på omdannelser, hvor kulturarven 

er indgået som en ressource. 

Gennem seks danske og fire udenlandske eksempler analyseres, hvordan kulturarven har 

givet værdi til den fornyede havn. Det sker gennem en kort præsentation af den eksisterende 

kulturarv, de gennemførte ændringer og selve omdannelsesprocessen. Erfaringerne herfra er 

sammenfattet i syv gode råd til havneplanlægning. 

Publikationen er en del af Kulturarvsstyrelsens satsning på at synliggøre industrisamfundets 

kulturarv og kommer i direkte forlængelse af bøgerne, Industri, Industri fra 2007 og Industrisamfundets 

Havne 1840-1970 fra 2008. 

Ved udarbejdelsen af Brug havnen - Industrihavnens kulturarv har vi støttet os til en lang 

række eksperter fra havne, kommuner, arkitektfirmaer, museer og Arkitektskolen i Århus, 

som jeg gerne vil takke for samarbejdet. 

Steen Hvass direktør for Kulturarvsstyrelsen 

3 

Odense Havn

Havnefronten under forandring 

Danmarks mange havne er afgørende for transporten 

af mennesker og gods både i dag og 

historisk set. Havnene fortæller om en væsentlig 

side af historien. 

Langt tilbage har sejlads været vigtig i et land med 

en ekstraordinær lang kystlinje. Den ældste båd, vi 

kender, er fra stenalderen. Og da købstæderne op - 

stod i den tidlige middelalder blev de fleste lagt ved 

kysten, ved åmundinger som Ribe og Århus eller et 

sund som København. Efterhånden blev der opført 

bolværker og skibsbroer. Rederierhvervet har siden 

1500-tallet spillet en væsentlig rolle for landets samlede 

økonomi, og den omfattende handel med kolonivarer 

prægede ikke mindst Københavns Havn under 

den såkaldte florissante eller blomstrende handel i 

anden halvdel af 1700-tallet. Under den dybtgående 

krise i begyndelsen af 1800-tallet tabte Københavns 

handelsflåde terræn, men provinsens skibsfart 

voksede ud af hovedstadens skygge, og skipperbyerne 

på Fanø og Sydfyn fik deres særlig karakter. 

Med industrialiseringen øgedes havnenes betydning 

yderligere. Det var fra de danske havne, den om fat - 

tende eksport af forarbejdede landbrugsprodukter 

udgik til England, og gennem havnene importeredes 

råstoffer som kul og jern, der var afgørende for industrialiseringen. 

Efter nogle tidligere tilløb var det fra 

omkring 1840, at det, vi i dag forstår ved en havn 

med havnebassiner og moler, blev almindelig i Danmark. 

Ud over pakhuse og oplagspladser, kraner og 

jernbaner tiltrak havnene også industrivirksomheder. 

4 

Fra slutningen af 1800-talleter opstod der ved de 

fleste provinshavne, ligesom det tidligere var sket 

i København, industrikvarterer med kornmøller og 

oliefabrikker, slagterier og kvægstalde, skibsværfter 

og maskinværksteder. Selv om man havde fisket 

i umindelige tider, var det i samme periode, man 

begyndte at bygge særlige fiskerihavne, ligesom 

færgefarten fik færgelejer. Samtidig udviklede 

ingeniørerne havnene til store gennemplanlagte 

tekniske systemer, hvor jernbaner, kraner, korntransportører 

og trucks efterhånden overtog transporten 

af varerne fra havnearbejderne. Tilsvarende blev 

transportenhederne - skibe så vel som gods - større 

og større. Det var en proces, der fortsatte gennem 

det meste af 1900-tallet. 

Havnen blev ikke alene et særligt kvarter, men udgjorde 

et fundament for de fleste byers økonomi og 

satte indirekte sit præg på andre dele af byen i form 

af handelshuse, fabrikker og hoteller. Fra havnen udgik 

et rodnet, der forgrenede sig til den øvrige by - 

både fysisk i form af stier, gader og jernbaneforbindelser 

og i bevidstheden. Havnen var en stor arbejdsplads. 

Værftsarbejderne og havnearbejderne hørte 

sjældent til den mest forsagte del af indbyggerne. 

I dag sejles der ofte med så store skibe, at de ældre 

havneafsnit er blevet for små, og trafikken samles 

på færre havne med adgang til dybt vand. Bygningen 

af nye broer har gjort færgehavne som Halsskov og 

Knudshoved overflødige. Store dele af kortdistancetrafikken 

er for længst flyttet fra skibe til først

jernbanen og senere lastbiler. Fiskeriflåden er blevet 

reduceret voldsomt i de senere år. Samtidig er flere 

industrivirk somheder på havnene lukket, som mange 

af de store skibsværfter, eller flyttet bort, fordi virksom 

hederne i højere grad betjener sig af lastbiltrans- 

port. Disse gennemgribende ændringer betyder på 

den ene side, at der investeres store beløb i bygningen 

af nye havnearealer og på den anden side, at 

største delen af de havnearealer, der er anlagt før 

1970, ikke længere anvendes til deres oprindelige 

formål. 

’Der er altid liv på en havn’, sagde man i gamle dage. 

Det gælder ikke nødvendigvis i dag. I de senere år 

har de traditionelle havneafsnit mistet liv i takt med, 

at de er blevet utidssvarende, og accepten af store 

støjende og forurenende anlæg i bymidterne er 

blevet mindre. 

Langs havnefronter verden over er der derfor 

gennemført omdannelser af tidligere industriog 

pakhusområder. Det sker også i Danmark, hvorved 

der frigives attraktive og centralt beliggende byom - 

råder til nye formål. Det er i flere tilfælde første 

gang siden middelalderen, hvor byerne blev anlagt, 

at så store områder i eller nær bykernerne bliver 

åbnet op. Det udfordrer og forpligter. 

Lillebæltsværftet, Middelfart Havn 

Albert Dock, Liverpool, Tate Gallery’s boghandel 

5

Vullandre feuis aute velenim nos ero coreet atin utat 

praestrud exer si tatio odolessi. 

Do odiam alit in vel do conumsan ute er sim am, 

quisim in eliquam, venim diat non eugait nullaore 

dolum ilit ullam, conullumsan velit wisi. 

6 

Kulturarven som havneressource 

Ifølge en undersøgelse foretaget af Bygningskultur 

Danmark i 2007, mener et bredt udpluk af danskerne, 

at det er en god ide at genanvende havnearealerne 

til nye funktioner som boliger, produktionserhverv, 

videnserhverv, rekreative områder, kulturinstitutioner 

og byliv mv., hvis havnene ikke længere kan have 

deres oprindelige funktioner. 

Allerede fra slutningen af 1970erne gennemførtes 

konverteringer af ældre pakhuse i Københavns Havn, 

hvor blandt andet Asiatisk Kompagnis Pakhus fra 

1750 blev indrettet til mødelokaler for ministerierne, 

og flere af pakhusene ved Toldbodgade blev ombygget 

til hotel eller boliger. 

I dag har også synet på industriens bygninger og 

kulturmiljøer ændret sig. Tidligere opfattedes de 

som grimme og beskidte, mens de nu af flere ses 

som rå og autentiske og med potentiale for konver - 

tering til nye funktioner. Netop havnene er centrale 

i forhold til at fortælle den industrielle kulturhistorie. 

Den industrielle kulturarv er genstand for en øget 

opmærksomhed og betragtes, i takt med at flere af 

de værdifulde spor forsvinder, som et værdifuldt 

potentiale i vores fælles historiefortælling. Ønsket 

om at sikre kulturarven har flyttet sig fra primært at 

fokusere på de fysiske enkeltelementer til også at om- 

Køge Havn

fatte samlede kulturmiljøer samt de mere immaterielle 

sider, som erindringer og fortællinger om det 

levede liv. 

Havnens udvikling 

Den industrielle havns udvikling fra 1840 og frem 

til 1970’erne skete i vid udstrækning ved udbygning 

og tilføjelse frem for udskiftning og nedrivning. 

Havnenes kulturmiljøer består derfor af mange lag 

fra forskellige perioder. Den industrielle havn er 

karakteriseret ved en række elementer dels selve 

havneanlægget og infrastruk turen dels en række 

bygningstyper og strukturer. 

Samtidigt indeholder havnemiljøerne en række for - 

tællinger om de lokale forhold, der ofte har været 

afgørende for havnens udvikling. Eksempelvis sær - 

lige ressourcer i lokalområdet som store råstofforekomster 

eller tilstedeværelse af markante virksomheder, 

der har præget havnen med anlæg og funk - 

tioner. Det er eksempelvis svært at forstå Aalborg 

Havn uden samtidig at kende til Aalborg Portland 

og de øvrige cementfabrikker i området. 

Havnene rummer desuden arkitektoniske værdier. 

Flere anerkendte arkitekter som N.S. Nebelong, 

Vilhelm Dahlerup og Hack Kampmann har tegnet 

bygninger til havnene - især toldboder og pakhuse, 

der traditionelt er blevet opfattet som repræsentative 

bygninger, og er derfor bevist udsmykket. 

Kontor i tidligere fabrikshal, Refshaleøen, København 

7

Det rå havnemiljø er stadig intakt på det gamle værfts 

område i Nakskov efter vindmøllefabrikken Vestas har 

overtaget området. 

8 

Men havnenes bygninger kan også opfattes som 

’arkitektur, der ikke er tegnet af arkitekter’. Flere af 

funktionalismens førende arkitekter som Walter 

Gropius og Le Corbusier har netop brugt havnenes 

ingeniør mæssige konstruktioner som fabrikker, siloer 

og kraner som forbilleder for moderne byggeri i deres 

programskrifter helt fra omkring 1910 og op gennem 

1920’erne og 1930’erne. I Danmark talte kunstkritikeren 

Vilhelm Wanscher om de store jernbetonsiloer 

som ’imponerende skønne’ allerede i 1913. Denne 

æstetiske opfattelse har også relevans i dag. 

Set med byplanlæggerens øjne er havnens særlige 

karakter og funktionelt prægede æstetik bundet til 

blandt andet dens bygninger og havnebassiner. Disse 

udgør et landskab præget af dramatiske skalaspring 

og uhomogene bygningssammensætninger. 

Landskabet danner ramme for både de planlagte 

og logistisk optimerede funktioner og en række 

små selvgroede strukturer og aktiviteter. Havnens 

miljø i social og fysisk forstand i al dens rå ’upænhed’ 

er en meget betydelig del af den kulturarv, 

havnene repræsenterer. 

Forudsætninger for havneomdannelse 

Den bogstavelig talt beskidte industrielle kulturarv 

lader sig ikke altid så let omdanne eller bevare 

af både funktionelle og miljømæssige årsager. Forudsætningerne 

for at skabe attraktive nye byområder 

med et helt andet fokus end industri er en udfordring. 

Forurening og miljømæssige problemer er flere

steder virkeligheden, og der ligger ofte en stor miljømæssig 

opgave forbundet med at oprense og bortskaffe 

forurening forud for at genanvende et tidligere 

industriområde. 

Der er også problemer forbundet med sameksistens 

af nye og gamle funktioner i omdannelsesfasen. I 

mange aktive industrihavne er der placeret industri, 

hvilket indebærer krav om en særlig afstand til miljø - 

følsomme funktioner, herunder eksempelvis boliger. 

Derfor er det vigtigt at foretage en afvejning af de 

forskellige funktioners miljøpåvirkning og følsomhed, 

når man både skal have havnen til at fungere midler - 

tidig og permanent. 

Industribygningernes skala kan gøre dem vanskelige 

at omdanne og genanvende fx til boliger. Mod sat 

appellerer industribygningernes rå og funktionalistiske 

form til at være ramme om kreativt indrettede 

kontorlandskaber eller begivenheder som udstillinger 

eller koncerter. 

Midlertidige løsninger 

I processen med at omdanne havne ses det stadig 

oftere, at bygninger på havnen får en midlertidig anvendelse. 

Det sker for at bevare en levende og aktiv 

havn. Havnen rummer hele vejen gennem omdannelsen 

funktioner, som kan benyttes af og skaber 

mening for en række forskellige bruger grupper. 

Nordkraft i Aalborg er under omdannelse fra 

elkraftværk til kulturkraftværk 

9

Nakskov 

Københavns Inderhavn 

10 

Den midlertidige anvendelse kom i Danmark for 

alvor ind i havnens landskab i 1990’erne, hvor der i 

København skød initiativer op som bl.a. Base Camp 

på Holmen, Halvanden og Luftkastellet begge på 

Krøyers Plads over for Amalienborg og Frederiksstaden. 

Her dannede havnens industrimiljø baggrund for 

mere eller mindre midlertidige initiativer, der satte 

industrihavnens muligheder og særlige æstetik på 

menuen for en hel generation. 

De midlertidige løsninger er en måde at sikre kulturarven 

og dens potentiale i en langsigtet omdannelse 

og dermed at bevare noget af havnens kulturarv og 

særpræg til senere generationer. 

Principper for god havneombygning 

Publikationens ti havneeksempler har ligget til grund 

for at identificere en række principper for at inddrage 

kulturarven, introducere nye eller bevare gamle funk - 

tioner, tilrettelægge processen for havneomdannelser 

samt anvende samarbejdspartnere i processen. 

Sidst i publikationen præsenteres et sammendrag af 

de principper, der danner baggrund for syv gode råd 

til god havneplanlægning, der inddrager bevaring af 

kulturarven. 

Karrierebar i den Hvide Kødby medvirkede til at gøre 

industrilandskabet trendy og kendt.

Introduktion til havneeksemplerne 

Målet med at beskrive erfaringerne på havneomdannelser 

er at skabe et handlingsorienteret redskab, 

der identificerer planlægnings- og procesprincipper 

for god havneplanlægning. 

Havneomdannelser er ofte meget sammensatte og 

komplekse processer, der inddrager mange interesser 

og aktører. Beskrivelserne her repræsenterer koncentrerede 

historier, der ikke kan tage alle aspekter med. 

Fokus i beskrivelserne er koblet til kulturarv, funktion, 

proces og tidsperspektiv og varierer alt efter, hvor i 

omdannelsesprocessen havnene befinder sig, samt 

om der er lagt vægt på at skabe permanente eller 

midlertidige løsninger. 

Udvælgelse af havneeksempler 

Der er i udvælgelsen af de danske havneeksempler 

lagt vægt på at beskrive havne af varieret størrelse 

og med et bredt fokus i omdannelsen, herunder: 

> havne hvor fastholdelse af egentlige erhvervsaktiviteter 

vægtes højt 

> havne hvor boligudbygning har været det 

bærende princip 

> havne hvor samspillet mellem aktiviteter, nye 

som gamle, har været i fokus 

> havne hvor omdannelsesprocessens har været 

særlig interessant 

Værftsområdet i Nakskov 

Udvælgelsen af de udenlandske havne er styret af, 

hvordan kulturarven indgår i projekterne samt af 

deres kvalitet i forhold til at tjene som eksempel 

for danske havne, der er af væsentlig mindre skala. 

Nakskov 

11

12 

Svingkran på Helsingør Havn fra omkring 1860 af det 

engelske ingeniørfirma William Fairbairn 

Koblinger mellem cases 

Havneeksemplerne relaterer sig til hinanden. Fra de 

større udenlandske havne kan der trækkes paralleller 

til løsningerne på de danske havne på tværs af forskellige 

skalaforhold og fokus på kulturarven. Mellem 

de valgte eksempler findes ligeledes en række samspil 

og modsætninger, der understreges i beskrivelserne. 

1) Bevaring af et værft som samlet struktur til nye 

erhvervsformål. 

2) Bevaring af en historisk struktur og tilhørende 

funktion som en seværdighed.

3) Eksisterende strukturer, der formmæssigt 

nyfortolkes til at rumme nye funktioner. 

4) Etableringen af en organisation, der kan være 

med til at styre omdannelsesprocessen og typen 

af funktioner, der integreres på havnen. 

5) Stille bygninger til rådighed i en overgangsfase 

for kreative iværksættere, der kan se potentiale 

i de uomdannede arealer. 

6) Bevaring af et samlet bygningsmiljø. 

7) Bevaring af en enkelt markant struktur til 

kulturelle formål, der bliver omdrejningspunkt 

for omdannelsen af området 

8) Eksperimenter med midlertidige funktioner, der 

kan skabe merværdi og generel opmærksomhed 

omkring et funktionstømt område. 

Albert Dock, Liverpool 

Liverpool 

13

Københavns Havn - Islands Brygge Bystørrelse: 8.700 indbyggere på Islands Brygge, 502.000 indbyggere i Københavns Kommune - 

Periode for havneomdannelse: 1984 - 2008 - Havnetype: Sundhavn - Hovedlokaliteter: Havneparken, Frøsiloen og Wennebergsiloen 

KØBENHAVN 

14

© JW Luftfoto 

Historiske spor, bevarede bygninger og blandet anvendelse 

Omdannelsen af Islands Brygge er foregået over 

op imod 25 år. Det betyder, at omdannelsen har 

været præget af skiftende omdannelsesstrategier. 

Samtidig er omdannelsen foregået i et tempo, hvor 

det har været muligt at føre en frugtbar dialog 

mellem de involverede parter. 

Kulturarven indgår som historiefortæller på stedet 

gennem bibeholdelse af dele af fx jernbane og kranspor, 

bevaring af ældre bygninger som fx Zeppelinerhallen 

samt ombygning og genfortolkning af andre 

bygninger som fx Wennbergsiloen og Frøsiloen. 

Eksemplet viser et inspirerende og bredt udsnit af 

muligheder for at bevare og integrere kulturarven 

i havneomdannelser. 

Selve transformationen af området afspejler en 

positiv historie om at bruge industriarealer i den 

tætte by til at skabe nye rekreative arealer. Området 

omdannes fra nedslidt og meget forurenet blandet 

bolig- og erhvervsområde med stor risiko for farligt 

udslip fra produktionen til et delvist byfornyet og 

delvist nyopført boligområde omgivet af moderne 

videnserhverv og med rekreative opholdsarealer, der 

har en optimal og attraktiv placering ved havnefronten. 

Industriarealerne med de bevarede kulturarvselementer 

bliver her en ressource, der kan løfte 

byen ind i en ny tid med bedre bolig- og rekreationsforhold, 

men stadig med rod i sin historie som 

industriområde. En historie der bliver stærkere jo 

flere fortællende strukturer og elementer, der sikres 

og knyttes til områdets nye funktion og form. 

Den færdigomdannede havnefront rummer flere 

moderne erhverv i de bevarede bygninger, boliger i 

genfortolkninger af siloer og et tiltrængt nyt rekreativt 

areal til den tætte bydel, der genbruger fragmenterede 

kulturarvselementer. Islands Brygge er bylivsmæssigt 

en ubetinget succes i kraft af de rekreative 

arealer med funktioner som kulturhus og havnebad. 

Man kan diskutere, om der kunne være bevaret 

mere af de oprindelige strukturer på havnefronten. 

Men omdannelsesprocessen har bl.a. fundet sted 

i en periode, hvor industrikulturen ikke blev tillagt 

nogen særlig værdi i debatten om bydelen. Til trods 

herfor har udviklingen af havneparken haft fokus på 

historien, ligesom ejerne af ØK’s gamle sojakagefabrik 

har set en klar værdi i at fastholde to meget 

markante bygninger med klare referencer til industrihistorien 

- Wennbergsiloen og Frøsiloen. Islands 

Brygge er blandt de få eksempler, vi har i Danmark, 

på en gennemført havneomdannelsesproces, hvor 

der har været et vist fokus på industrikulturarven, og 

hvor man aktivt har taget stilling til historien som 

en vigtig brik i udviklingen af et karakterfuldt byområde 

med nye funktioner og brugere. 

15 

I Havneparken 

bevares fragmenter 

af de gamle industristrukturer 

i det meget 

populære rekreative 

område på havnen.

Kortudsnittene fra 

henholdsvis 1901,1930 

og 2004 viser områdets 

udvikling fra vand, over 

industriareal til grønt 

strøg langs vandet. 

Kulturarven 

Københavns Havn har udviklet sig langs den smalle 

passage mellem Sjælland og Amager. 

Under industrialiseringen voksede havnen både 

mod syd og nord for i dag at strække sig fra Svanemøllebugten 

til Sjællandsbroen. Mange steder blev 

udviklingen af havnen fulgt af omfattende opfyldninger, 

der har ændret kystlinjen. Københavns Havns 

enorme udstrækning gør det svært at opfatte den 

som en helhed, men det er muligt at afgrænse 

nogle industrimiljøer med deres egne helheder. 

Islands Brygge mellem Langebro, Artillerivej og 

havnefronten er et opfyldt areal. Opfyldningen blev 

besluttet af Københavns Havnevæsen i 1901 og 

gik straks derefter i gang. De første byggerier blev 

realiseret i 1905, og herefter blev Islands Brygge 

bebygget fra nord mod syd over en kort årrække. 

16 

Det nye bykvarter var i første omgang tiltænkt 

industriog havnevirksomheder, men efterhånden 

blev erhvervsbebyggelsen langs havnen suppleret 

med boligbebyggelse. 

Erhvervsbebyggelsen lå primært på havnefronten. 

Mod nord fandtes oplagspladser til bl.a. kul med 

omfattende krananlæg til lodsning af kul. Krananlæggene 

var en karakteristisk del af Islands Brygges 

profil set fra sjællandssiden, og de store kullagre 

optog størstedelen af arealet mellem Islands Brygge 

og havnefronten. Syd for kullagrene lå Sojakagefabrikken, 

som var den mest kendte af virksomhederne 

på Islands Brygge. Sojakagefabrikken, der blev 

anlagt i 1909 til fremstilling af foderkager til land - 

bruget med olie som et biprodukt, omfattede et areal 

på næsten 18 ha. Blandt bygningerne på fabriksarealet 

kan nævnes pressesiloen, hvor presningen 

af sojabønnerne foregik, Wennbergsiloen, der var 

beregnet til oplagring af restproduktet soja skrå, 

© Kort- og Matrikelstyrelsen

og Frøsiloen, der blev anvendt til oplagring af frø, 

raps, copra og soja. Både Wennbergsiloen og Frøsiloen 

er store markante bygninger, der er opført 

omkring 1960 i forbindelse med en kraftig udvidelse 

af produktionen på fabrikken. 

Bag havnefronten findes bl.a. Zepperlinerhallen, 

der har sit navn, fordi den oprindeligt blev opført 

som hangar for luftskibe i Tyskland, men senere blev 

nedtaget og genanvendt på Islands Brygge. Endelig 

kan nævnes Kraftværket, der producerede strøm til 

den meget energikrævende produktion på fabrikken. 

Langs havnefronten lå flere jernbanespor, der var 

forbundet til Amagerbanen ved Langebro. Jernbanesporene 

gik langs hele den ca. en km lange havnefront 

og betjente både virksomheder og skibe. De 

mange bygninger og anlæg repræsenterer næsten 

80 års industrihistorie på Islands Brygge, som har 

været et af Københavns store erhvervsområder. 

Omdannelsen 

Omdannelsen af Islands Brygge omfattede to større 

områder og en lang række delprojekter. Det ene område 

er Havneparken, der ligger på de arealer, der 

tidligere blev brugt til oplagspladser for kul mellem 

gaden med navnet Islands Brygge og Havnekajen. 

Mens det andet består af Havnestaden, der er 

opført på Sojakagefabrikkens tidligere arealer. 

Midt i Havneparken ligger Kulturhuset, og overfor er anlagt en 

træbrygge langs havnekajen. Bemærk de bevarede jernbanespor. 

17

18 

Flere steder i Havneparken er elementer fra de tidligere 

kullagre bibeholdt som historiske spor. Det 

drejer sig bl.a. om jernbanespor, kranspor, der ligger 

i 1. sals højde, og resterne af en væg fra de gamle 

kullagre, som nu er med til at afskærme dele af 

parken fra trafikken på Islands Brygge. Ved den 

nordlige del af Havneparken ligger Havne badet, der 

blev opført i 2003 og har plads til ca. 600 badende. 

I Havnestaden var det tanken at bevare en del af de 

eksisterende bygninger. Samtidig skulle der opføres 

en række nye bygninger fortrinsvis til boligformål. 

Det var målet at ændre anvendelsen fra industriformål 

til bolig- og kontorformål med i alt 1200 boliger og 

2500 arbejdspladser. 

Det mest iøjnefaldende ved Havnestaden er genfortolkningen 

af en række bevaringsværdige bygninger, 

fx Pressesiloen, Wennbergsiloen, Frøsiloen og 

Zeppelinerhallen. Bygninger, som er med til at fastholde 

kvarterets identitet, og som samtidig integrerer 

nyt og gammelt. 

Pressesiloen, Wennbergsiloen og Frøsiloen, der alle 

ligger ud til havnefronten, anvendes i dag til boligformål, 

mens Zepperlinerhallen anvendes til kontorformål. 

Væg fra de gamle kullagre

Processen 

Omdannelsen af Islands Brygge startede i midten 

af 1980’erne. Den første del af Havneparken blev 

anlagt efter pres fra lokale beboergrupper. I 1984 

blev brugsretten til det areal, der ligger nærmest 

Langebro, overdraget til lokalrådet. Området, der 

dækker ca. en ha, blev anlagt som park ved hjælp 

af beboernes frivillige arbejde. I 1995 blev parken 

udvidet til det nuværende ca. 2,8 ha store område. 

Forureningen og risikoen i forbindelse med produktionen 

på Sojakagefabrikken havde gennem årene 

været kritiseret fra beboernes side. Efter en eksplosion 

i 1980 startede afviklingen af produktionen, og 

virksomheden lukkede helt i 1991. ØK, der ejede Sojakagefabrikken, 

dannede et selskab - DS Industries - 

der stod for omdannelsen af arealerne. DS Industries 

fik gennem PLH Architects udarbejdet en strukturplan 

og efterfølgende en lokalplan for området, der 

fik navnet Havnestaden. Intentionerne var at kortlægge 

de overordnede strukturerende elementer og 

få defineret et højt kvalitetsniveau for den nye bydel. 

I 1999 vedtog kommunen en rammelokalplan for 

den tidligere Sojakagefabrik, og omdannelsen af 

Havnestaden startede i 2001. De fleste af de planlagte 

byggerier er realiseret i dag (2008). 

Islands Brygge er et eksempel på planlægning og 

byudvikling, hvor både kommune, grundejer og 

beboere i en dialogproces har udviklet og omdannet 

et bykvarter med oplagte og overbevisende kvaliteter. 

Wennbergsiloen og Frøsiloen er meget markante 

elementer langs havneløbet i dag. De repræsenterer den 

industrielle skala, om end de oprindelige bygninger er 

ændret til at kunne rumme en ganske anden funktion. 

Karakteristisk for processen har været, at både 

beboere, Københavns Kommune, ØK og dennes 

rådgivere har demonstreret initiativ og vist vilje til at 

samarbejde på en måde, som kan være til inspiration 

for andre. 

19

Køge Havn - Søndre Havn Bystørrelse: ca. 35.000 indbyggere - Periode for havneomdannelse: endnu ikke påbegyndt - Havnetype: 

Oprindeligt anlagt som åhavn, men er i dag en kysthavn - Hovedlokaliteter: Å-bassinet, industriog rekreative arealer på Søndre havn 

KØGE 

20

© Jens Bladt/Køge Kommune 

Kulturliv og Kulturarv 

Det særlige sociale miljø og de nuværende struk - 

turers fleksible rammer rummer både en bevaringsværdi 

og et udviklingspotentiale. Stedets nuværende 

råhed rummer et potentiale og en tiltrækningskraft 

på kreative iværksættere. Der er desuden store 

kvaliteter i det sammensatte område i forhold til 

både de midlertidige og de permanente funktioner. 

Kommunen ønsker at skabe liv i bydelen, før man 

fastlægger selve bydelens fysiske udformning. Et 

nyt bykvarter med masser af kultur og byliv kan ikke 

opnås gennem en fysisk plan alene. En kulturlivsstrategi 

omfatter en lang samarbejdsproces med 

aktører fra alle dele af kulturlivet. Her bidrager de 

eksisterende bygninger som rammer for nye aktiviteter, 

ligesom det at sikre muligheder for eksisterende 

brugergrupper fastholder aktivitet og giver 

grobund for en mangfoldig struktur og funktion 

på havnen. 

I dag står Køge som så mange andre byer over for 

en ny generation af byomdannelse, som skal foregå 

på de bynære havnearealer i Søndre Havn. Da omdannelsen 

er under forberedelse, beskriver dette 

eksempel, hvordan kommunen har valgt at gribe 

opstartsprocessen an, og hvilke intentioner man 

har for det videre arbejde. 

Køge Kommune har indledt planlægningen med 

grundige studier af andre havneomdannelses¬projekter 

med en særlig interesse for ’cultural planning’ 

eller kulturel byudvikling. Det er tanken, at den nye 

generation af byomdannelse i Køge ikke skal tage 

udgangspunkt i en fysisk plan, men derimod 

i en strategi for det byliv, man ønsker på havnen. 

Køge Kommunes kulturplan, der udgør et idékatalog 

og redskab til omdannelsesprocessen, er produktet 

af et samarbejde med en række nationale repræsentanter 

for kulturel byudvikling - kunst, idræt og kultur 

- herunder også kulturarv. 

I forbindelse med omdannelser på havnen ønsker 

kommunen primært at bevare et miljø - såvel socialt 

gennem fastholdelse af områdets brugere som 

fysisk i form af bevaring af delelementer - spor og 

nyfortolkninger af de gamle industrielle bygningers 

skala og karakterer. 

Intentionen i Køge er at skabe en levende bydel, der 

vækker interessen for havnen til live blandt politikere, 

borgere og investorer. Dette skal ske ved at give 

havnearealerne nye anvendelser samtidig med, at 

stedets karakter og ånd bevares gennem de fysiske 

spor fra den industrielle kulturarv. 

21 

Der skal stadig være 

plads til de eksisterende 

brugere og det 

sociale miljø, når Søndre 

Havn er omdannet 

til nye formål.


henholdsvis 1892, 1931 

og 2004 viser udviklingen 

fra åhavn til et 

omfattende havneareal 

langs kysten, 

der nu bliver det nye 

bykvarter i Køge. 

Kulturarven 

Køge Havn blev oprindelig anlagt som åhavn i 1400tallet 

et stykke op ad Køge Å. Senere er havnen flyttet 

ud til kysten og udbygget. 

Søndre Havn blev først taget i brug omkring 1920 

efter anlæggelsen af en vej og en bro over åen. 

Kortvarigt blev der drevet et værft på arealerne, og 

op gennem 1920’erne blev der etableret en del nye 

virksomheder, bl.a. et benzinanlæg og Øernes 

Andelsselskabs (ØA) store silopakhus. 

Før de industrielle anlæg kom til, lå området som 

en strandeng, der i de sidste 150 år har været brugt 

rekreativt af byens borgere. Åbassinet, hvor den oprindelige 

åhavn opstod, anvendes i dag af en række 

erhvervs- og fritidsfiskere samt vandsportsklubber. 

Industrierhvervene og miljøet omkring åbassinet 

har levet i fredelig sameksistens i mange år, og det 

er kommunens opfattelse, at dette sociale miljø er 

en væsentlig del af den bevaringsværdige kulturarv. 

22 

Søndre Havns bymæssige struktur er karakteriseret 

af en stærk sammensat bygningsmasse med en 

række skalaspring og store variationer i de arkitektonisk 

udtryk. Mellem de planlagte, funktionelt 

indrettede strukturer hersker det uplanlagte, og den 

mere uorganiserede brug af havnen. Den sammensatte 

karakter, bygningsmæssigt og funktionelt, er 

i sig selv et bevaringsværdigt træk. 

De enkelte bygninger og delelementer er alle en del 

af stedets kulturhistoriske karakter, der samlet fortæller 

historien om det rå og stedvist kaotiske miljø, 

der karakteriserer Søndre Havn. Kajer og jernbanespor 

danner tilsammen en overordnet struktur i området, 

der samtidig refererer til stedets historie. 

De enkeltobjekter, der skiller sig ud, er bl.a. Øernes 

Andelsselskabs silopakhus fra 1926, der flyttede ind 

som en af de første virksomheder, og den hollandskinspirerede 

klapbro fra 1962. 


Omdannelsen 

Industrierhvervene er stadig aktive i Søndre Havn. 

En reel omdannelse af området er således ikke påbegyndt 

endnu. Køge Kommune har planer om kraftigt 

at udvide havnearealerne både syd og nord for havneløbet 

over de næste 10 år. Den første opfyldning er 

påbegyndt i 2008. Anlæggelsen af disse nye arealer 

er en forudsætning for udflytningen af nogle af de 

eksisterende virksomheder på Søndre Havn. 

Enkelte nye erhvervstyper og funktioner er dog 

allerede flyttet ud på Søndre Havn. I den gamle 

gødningsforretning ligger der i dag et bryggeri og 

mikrodestilleri, og i bygningen, der oprindeligt var 

en gastappehal, ligger Tapperiet. Der er yderligere et 

spillested og et ungdomkulturhus med både musikog 

sportsfaciliteter. 

Der er et aktivt miljø omkring det gamle åbassin, 

der bevares som fristed og udflugtsmål for hele 

byen. Sammensætningen af gamle industrifunktioner 

og nye mere publikumsorienterede erhvervs- og 

kulturfunktioner bidrager til det sammensatte miljø, 

der altid har været i området med en blanding af 

fiskere, forskellige vandsportsudøvere og industrivirksomheder. 

Intentionerne med den fremtidige 

omdannelse er at bevare denne funktionsblanding 

- også når de tunge virksomheder flytter ud af 

området. 

Enkelte nye erhvervstyper er allerede flyttet ud på 

Søndre Havn. Her et bryggeri og mikrodestilleri, der 

har overtaget den gamle gødningsforretning. 

Der er et aktivt miljø omkring det gamle åbassin, der 

bevares som fristed og udflugtsmål for hele byen. 

23 

Billed

24 

Processen 

Som udgangspunkt for den forestående omdannelse 

af Søndre Havn har Køge Kommune som mål at 

udvikle en ny og levende bydel. Kommunen har i 

den forbindelse gennemført projektet: Kulturel byudvikling 

i Danmark - og på Søndre Havn med støtte 

fra Kulturministeriet og Region Sjælland. 

Projektet rummer en erfaringsindsamling, udarbejdelse 

af en kulturplan for Søndre Havn, en 

videreformidling af projektet i form af en udstilling, 

en publikation med titlen Kulturplaner - fra velfærdplanlægning 

til kulturel byudvikling og en konference 

om kulturel byudvikling. 

En følgegruppe med en bred repræsentation af 

fagpersoner inden for byudvikling - herunder kunst, 

kultur, idræt, bydesign, byplanlægning og kulturarv 

- har været med til at sikre en helhedstænkning i 

udviklingen af området fra starten. 

Køge Havn

Arbejdet i følgegruppen har indbefattet to workshops 

med politikerne, hvor fagpersoner har videreformidlet 

deres visioner for omdannelsesprocessen på 

Søndre Havn. Bevaring af stedets kulturarv har været 

et af de temaer, der er blevet diskuteret. De mange 

fagpersoner har givet mulighed for at sammentænke 

et fremtidigt kulturliv med stedets kulturarv. 

Et andet vigtigt element i strategien for at sikre en 

levende bydel er idéen om et bylivslaboratorium, 

som skal understøtte, at kreative iværksættere og 

forskellige kulturfunktioner etablerer sig på arealerne. 

Bylivslaboratoriet kan markedsføre området 

og arbejde aktivt for at tiltrække de ønskede typer af 

funktioner. Samtidig kan det rådgive interesserede 

aktører omkring praktiske forhold ved at etablere sig 

i området. 

Et tredje element er at indføre midlertidige funktioner 

i området eksempelvis faciliteter til at huse 

kreative iværksættere til kulturelle arrangementer. 

De midlertidige funktioner skal anvise brugen af 

havnen på langt sigt. Ikke bare i den enkelte bygning, 

men i området som helhed. Tanken er således 

at bruge midlertidige funktioner til at skabe liv i 

området, før bydelen etableres. Samtidig opnås 

erfaringer med, hvordan man får involveret de 

rigtige aktører i processen. 

I Køge ser man et stort potentiale i at få iværksættere 

til at etablere sig i nogle af de eksisterende industribygninger 

på Søndre Havn. Bryggeri og mikrodestilleri. 

25

Middelfart Havn - Lillebæltsværftet Bystørrelse: 13.000 indbyggere - Periode for havneomdannelse: 1997 -2006 

Havnetype: Sundhavn - Hovedlokaliteter: Lillebæltsværftet - Middelfart Skibs- og bådebyggeri 

MIDDELFART 

26 

Billed

© Copyright Blom 

Historien om den lille trafikhavn 

Med bevaringen af værftet er en vigtig skibsrelateret 

funktion på havnen blevet sikret og dermed også et 

vigtigt bidrag til fortællingen om skibsfartens betyd - 

ning i landet og for byen. Havneomdannelsen og 

koblingen af by og havn har yderligere sat fortællingen 

i scene og gjort den tilgængelig. I en under - 

søgelse fra 2008, finansieret af plan09, er omdannelsens 

afsmitning på huspriserne i Middelfart by 

blevet undersøgt. Undersøgelsen konkluderer, at 

huspriserne har haft en ekstraordinær stigning på 

ca. 10 % som følge af havneomdannelsen. 

I forbindelse med omdannelsen af de bynære havne 

arealer til boliger, rekreative og kulturelle formål 

er Middelfart træskibsværft blevet bevaret. Det fortæller 

historien om, hvordan Danmark som en stolt 

søfartsnation har haft mindre bådebyggerier liggende 

langs de fleste kyster. Bådeværfterne var et vigtigt 

erhverv i Danmark, fordi de byggede og reparerede 

de mange skibe, der forbandt landsdelene. Middelfarts 

betydning aftog gradvis med etableringen af 

jernbanefærgelejet i Strip og åbningen af Lillebæltsbroen. 

Men værftet fortsatte med at bygge og 

reparere både. I 1997 overgik det til forenings eje. 

På den omdannede del af Middelfart Havn er det 

alene værftet, der er bevaret. Værftet fungerer som 

et arbejdende værksted drevet på ikke kommercielle 

vilkår. Den midterste del af havneforløbet er ryddet 

for historiske spor, der kunne have fortalt om 

havnens tidligere korn- og foderstofaktiviteter. 

Middelfart har en forholdsvis lille havn, hvor de nye 

og gamle funktioner ligger tæt. Erhvervshavnen 

findes side om side med det omdannede område, 

hvor værftet og det nye kulturhus ligger. Den korte 

afstand mellem byens historiske centrum og vandet 

giver havnefronten en central placering i byen. 

Havneomdannelsen indebærer lokalisering af en 

bred vifte af byfunktioner ved havnen. Det drejer sig 

både om traditionelle havnefunktioner som det 

gamle træskibsværft og fiskerihavnen og om nye 

funktioner som kulturhuset, boligerne, volleybanen, 

caféen og den nye park. Alle ligger i forlængelse af 

den eksisterende erhvervshavn. 

27 

Med Lillebæltsbroen 

ændres Middelfart 

Havns betydning som 

transporthavn og 

bindeled mellem Fyn 

og Jylland.


1886, 1904 og 2004 

viser udviklingen 

at havnearealet fra 

færgeleje til industrihavn 

og nu kombineret 

rekreativt havneareal 

og industri. 

Kulturarven 

Middelfart Havn ligger ved den smalleste del af 

Lillebælt og var siden middelalderen overfartssted til 

Jylland. Man sejlede med små, åbne både kaldet 

smakker. De var organiseret i smakkelav og havde 

eneret på færgedriften over bæltet. 

I 1837 investerede byen i anlæggelsen af et havnebassin 

med moler, Gl. Havn. I 1854 blev Middelfarts 

Havns nordre mole ombygget til dampskibsbro. 

Samtidig blev det første værft etableret. Her specialiserede 

man sig i at bygge smakkejoller til brug for 

fiskeriet og lodseriet. Træskibsværftet er ombygget 

flere gange, men placeringen, funktionen og bygningernes 

karakter er uændret. 

I 1865 kom den fynske tværbane til Middelfart. Med 

jernbanen over Fyn fik Middelfart by dog en stor 

skuffelse: Endestationen og færgeforbindelsen til 

28 

Jylland blev lagt i Strib. Med jernbanefærgen over 

Lillebælt i 1872 blev færgestedet således flyttet til 

Strib. 

Jernbanen åbnede dog mulighed for, at der kunne 

lægges spor på havnen, og denne mulighed blev 

udnyttet af Nordisk Kabel og Tråd (NKT), der opførte 

et stort trådværk i 1898 ved havnen. 

I 1923 blev Ny Havn anlagt. På havnearealerne 

mellem Gl. Havn og NKT blev der opført en blandet 

bebyggelse med et højt silobyggeri som den mest 

markante bygning. 

Efter åbningen af den første Lillebæltsbro i 1935 

mistede havnen gradvist sin betydning som transporthavn. 

NKT eksisterer fortsat, og skibsværftet 

udfører stadig reparationer på træskibe. Den nyeste 

del af havnen er i kraft af omdannelsen overgået til 

boligformål og rekreativ anvendelse. 


Omdannelsen 

Omdannelsen af Middelfart Havn begyndte for 

alvor omkring 2000. Ud af havnens tre dele: Den 

gamle havn med værftet mod vest, pakhusene og 

siloen i midten og NKT’s fabrik mod øst omfattede 

omdannelsen den midterste og vestlige del. Den 

østlige del af havnen, hvor virksomheden NKT har til 

huse, anvendes fortsat som erhvervs- og trafikhavn. 

Den vestlige del omfatter strækningen fra Sildemarken 

til Skt. Nikolai Kirke med den bebyggede 

skrænt ’De hængende haver’, træskibsværftet og Gl. 

Havn. I forbindelse med omdannelsen valgte man 

at bevare bygningerne og dermed det historiske 

miljø. 

Skibsværftet er siden blevet suppleret med nye 

bygningsdele i samme håndværksmæssige tradition, 

og området udgør i dag et markant historisk 

træk, der vidner om havnens betydning for byens 

historie. Værftet og ophalerbeddinger er blevet 

renoveret, og der er bygget to jollehuse på værftets 

grund mod Sildemarken. Bygningerne bliver fortsat 

brugt til restaurering og bygning af både. Der er 

desuden indrettet et udstillings- og undervisningslokale, 

hvor Middelfart Museum og Lillebælt Smakkelaugs 

indsamlede joller skal udstilles permanent. 

Træskibsværftet er ombygget flere gange, men placeringen, 

funktionen og bygningernes karakter er uændret. 

Middelfart Værft. I baggrunden ses den gamle Lillebæltsbro 

29

30 

Den midterste del af havnen var tidligere domineret 

af en stor silo og flere lagerbygninger, der i forbindelse 

med omdannelsen blev revet ned og erstattet 

af fem punkthuse til boligformål, en café og et 

kulturhus. 

Kulturhuset rummer bl.a. bibliotek, biograf, restau - 

rant og et turistkontor og supplerer dermed de 

funktioner, der ligger i det gamle værft således, at 

de to kulturinstitutioner i princippet skaber grundlaget 

for en levende havnefront. 

Der bliver stadig bygget og repareret både på det gamle 

træskibsværft, og faciliteterne bliver nu også brugt til 

udstillinger, møder og kulturelle begivenheder.

Processen 

Planlægningen af havnefronten startede i 1988 med 

en arkitektkonkurrence. Med bearbejdningen af konkurrencens 

vinderforslag blev de overordnede rammer 

for havnens udformning fastlagt. De økonomiske 

konjunkturer var dog ikke til et større anlægsarbejde, 

og der gik mere end 10 år, før omdannelsen kom i 

gang. 

I 1997 fik Middelfart Museum, Middelfart Smakkelav 

og den nystiftede forening Lillebælt-Værftet 

mulighed for at købe bådeværftet. Hermed var et af 

havnens markante bygningsmiljøer sikret. Arbejdet 

er sket med deltagelse af frivillige kræfter. Middelfart 

Kommune har sammen med en række organisationer 

og fonde bidraget til at finansiere arbejdet. 

Kommunen har desuden bidraget med lejefritagelse 

for brug af arealet. 

Først i 2000 blev der vedtaget en samlet lokalplan 

for den vestlige og midterste del af Middelfart 

Havn. I 2003 udskrev Middelfart Kommunen en 

konkurrence for et rekreativt område med plads til 

boliger på havnen. Efter afgørelsen af konkurrencen 

blev der udarbejdet en lokalplan for punkthusene, 

cafébygningen og den rekreative havnefront. 

Hertil kom etablering af et kulturhus på havnefronten. 

Den oprindelige idé var at opføre et mindre 

byggeri, men det konkrete projekt var væsentligt 

mere ambitiøst end de oprindelige tanker. Kulturøen 

med tilhørende marina stod færdig i 2005. 

31

Nakskov Havn - Nakskov Skibsværft Bystørrelse: 14.000 indbyggere - Periode for havneomdannelse: 

1998 - Havnetype: Fjordhavn - Hovedlokalitet: Nakskov Skibsværft 

NAKSKOV 

32

© Nakskov Havn 

Erhvervshavnen - fra værft til vindmøller 

Omdannelsen af Nakskov Værft viser, at den fort - 

satte anvendelse af industribygninger til produktion 

også fungerer som en bevaringsstrategi for kulturarven. 

Netop fastholdelsen af produktion på havne - 

området har givet mulighed for at bevare de store 

bygningsmiljøer med tilhørende strukturer. Samtidig 

med at bygningerne rummer nyt erhverv og skaber 

mulighed for indtjening, sikres en af byens store 

fortællinger om skibsbyggeri og havneaktivitet. 

Omdannelsen af Nakskov Skibsværft kan i særlig 

grad bruges som et godt eksempel på, hvordan 

eksisterende industriarealer kan fastholdes og give 

liv til den aktive erhvervshavn og medvirke til at 

fastholde arbejdspladser i udkantsområder. 

Genanvendelsen af H.N. Andersens og ØK’s store 

skibsværft i Nakskov til Vestas vindmølleproduktion 

har givet mange af de store skibsbygningshaller en 

fortsat industriel anvendelse og sikret områdets 

industrielle karakter. 

ØK’s værft fra 1916 var ved sin lukning i slutningen 

af 1980’erne egnens største virksomhed og et af 

landets vigtigste værfter med et omfattende antal 

følgeerhverv i lokalområdet. Desuden har værftet 

stor betydning for Nakskovs identitet som arbejderog 

havneby, og en meget stor del af Nakskovs lidt 

ældre befolkning har haft en eller anden tilknytning 

til værftet. 

I et udkantsområde som Lolland er lokale arbejdspladser 

en meget vigtig del af en bys eksistensgrundlag. 

Kommunens mål har derfor været at fastholde 

havnen i Nakskov som en arbejdsplads. 

Med strategien om at sikre en aktiv erhvervshavn 

på de bynære arealer forbliver industrihavnen en del 

af bybilledet, og med sin beliggenhed på sydsiden 

af fjorden er såvel værftet som vindmøllefabrikken 

Vestas nye anlæg synligt fra bykernen. Nakskovs 

middelalderby ligger således over for den aktive 

erhvervshavn, hvor de tilbageværende bygninger 

fra værftet vidner om stedets tidligere anvendelse. 

33 

I Nakskov er erhvervshavnens 

elementer og 

funktioner en synlig 

del af bybilledet.


1890, 1942 og 2004 

viser udviklingen af 

et opfyldt areal fra 

losseplads til et stadig 

større industrianlæg. 

Kulturarven 

Værftet blev anlagt på et opfyldt areal, der senere 

er udvidet og anvendt til losse plads og senere til 

erhvervsareal. I forbindelse med omdannelse af 

værftet opfyldte man beddingerne, men beholdt dog 

dokken. 

Værftet er et vigtigt kapitel i Nakskovs historie, og 

i byen taler man om tiden før og efter lukningen. 

Virksomheden har sat sit præg på Nakskov både 

med de store produktionsanlæg og markante kraner, 

men også med de miljøer, der er opstået som følge 

af værftet. På den modsatte side af havneløbet ligger 

eksempelvis havebyen Rosnæs, der i 1918 blev opført 

som boliger til arbejderne på værftet. Herfra var der 

tidligere færgeforbindelse til og fra værftet. 

Værftsområde dækker et areal på ca. 100.000 m2. 

Skibsværftet blev etableret i 1916 og udvidet i 1950’ - 

erne samt 1960’erne, blandt andet med en tørdok. 

Værftet omfatter en række små og større bygninger, 

34 

hvoraf de største er de sammenbyggede svejse- og 

spantehaller opført i tegl og med shedtagskonstruktion. 

Den velbevarede administrationsbygning var 

virksom hedens facade til byen og er en markant del 

af havneforløbet. I forhold til byens skyline har det 

specielt været værftets store kraner, der har været 

synlige. 

Det samlede bymiljø ud mod fjorden afspejler store 

dele af byens historie. Der drejer sig om den gamle 

middelalderbys stadig synlige og oprindelige struktur, 

de store inddæmmede arealer og industrialiseringens 

store anlæg. 

De to store industrianlæg, værftet og havregrynsfabrikken, 

OTA, ligger overfor hinanden på hver sin 

side af fjorden og markerer fjordens indsnævring. 

Ligeledes ligger værftets administrationsbygning og 

den gamle toldbod over for hinanden. 


De to bygninger er fra samme periode og vidner 

om den driftige industrihavn, der opstod i starten 

af 1900-tallet. 

Omdannelsen 

Nakskov Skibsværft lukkede i 1986, og i en årrække 

stod området tomt, og bygningerne forfaldt. Da 

vindmøllefabrikken Vestas i slutningen af 1990’erne 

etablerede sin produktion af vindmøllevinger i Nakskov, 

indtog de enkelte af værftets bygninger og de 

tilstødende arealer - et gammelt affaldsdepot. Dette 

blev startskuddet til en omdannelse af det samlede 

værftsareal. 

I planerne for omdannelsen af arealet var der et 

klart fokus på genanvendelse af værftets bygninger 

ud fra et lokaløkonomisk perspektiv. Således frem - 

står værftet med administrationsbygningen og de tilbageværende 

produktionsbygninger - svejsehallerne, 

spantehallen og malerhallerne - som en kulturhistorisk 

helhed selv efter, at der er blevet revet nogle 

enkelte bygninger ned. 

Flere enkeltelementer er dog ikke bevaret i omdannelsen. 

I 1982 stod der otte store kraner på 

værftet, hvoraf kun én er tilbage. 

Værftets hvide administrationsbygning er blevet genanvendt 

til en ny funktion på havnen: Kontorerhverv 

og uddannelse. 

35

36 

Vestas har tiltrukket andre produktionsvirksomheder 

til området. I dag ligger der flere mindre transportog 

produktionsvirksomheder, heriblandt en producent 

af lystbåde. Desuden har Værftets administrationsbygning 

indtil 2008 huset en uddannelse i 

multimediedesign. Der er også rykket en række ITog 

multimediefirmaer ind i huset sammen med et 

par lokale foreninger. 

Genskabelsen af et stort antal arbejdspladser har 

været afgørende for, at mange nakskovitter igen er 

i arbejde. Dermed har tilflytningen af nye erhverv, 

ikke mindst Vestas, været vigtig for både lokaløkonomien 

og bevaringen af værftsområdet som et 

levende industrimiljø. 

Vestas har genanvendt de gamle svejse- og spantehaller 

til produktionen af de store vindmøllevinger.

Havnearealerne på det gamle værft er blevet udvidet og 

tilpasset til at kunne rumme oplagning og udskibningen 

af de store vinger. 

Processen 

Værftsområdet blev som en helhed udpeget som 

bevaringsværdigt i Kommuneatlasset fra 1990. I 

2000 købte kommunen, med støtte fra EU, værftsbygningerne 

med henblik på at omdanne området 

til nye typer erhverv. 

Der blev i 2000 udarbejdet en masterplan som 

grundlag for omdannelsen. I planen blev bygningerne 

registreret, og der blev skrevet en række anbefalinger 

til hvilke bygninger, der havde funktionelt potentiale 

til at blive genanvendt. I den efterfølgende lokalplan 

har man stort set fulgt anbefalingerne. 

På sigt vil kommunen sælge værftets bygninger til 

private virksomheder. Administrationsbygningen er 

allerede blevet sat til salg. Det resterende havneareal 

vil blive overdraget til den kommunale selvstyrehavn. Nakskov Havn anvendes fortsat. 

37

Odense Havn Bystørrelse: 158.000 indbyggere - Periode for havneomdannelse: 2003 - Havnetype: 

Kanalhavn - Hovedlokaliteter: Pakhuse og siloer ved Østre Kaj, Sverigesgade og Havnegade 

ODENSE 

38

© Odense Kommune 

Processtyring - planredskaber til sikring af kulturarven 

Registrering og perspektivering af kulturarven udgør 

et vigtigt forarbejde inden udarbejdelsen af en be - 

varende lokalplan. Ved at kende værdierne bliver de 

operationelle og gøres til potentialer for udviklingen. 

Viden om kulturarven og dens tilstand på Odense 

Havn giver argumenter for at bevare eller ikke at 

bevare. I Odense blev kortlægningen lavet et stykke 

inde i omdannelsesprocessen. Kortlægningen bør 

ligge i omdannelsens begyndelse, så den bidrager 

med relevant information til at diskutere strategi og 

ønsker til bevaring ud fra den dynamiske proces, en 

havneomdannelse ofte er. 

Erfaringerne fra Odense viser, at et samarbejde 

mellem de lokale museer, beslutningstagere og 

planlæggere er et godt grundlag for at generere den 

nødvendige viden for at udnytte kulturarven som en 

ressource. 

Den viden om kulturarven, der findes hos planlæggere 

og museumsfolk, skal videreformidles til beslut - 

ningstagerne, hvis man ønsker at forstå og anvende 

kulturarvsværdierne ved en havneomdannelse. Ikke 

alle investorer kan se potentialerne i havnemiljøers 

unikke karakteristika og er sjældent interesseret i 

en omdannelse, der på kort sigt fordyres af, at man 

bevarer bygninger og delelementer i stedet for at 

rydde kajen og starte på ny. 

I Odense har en registrering af havnens bevaringsvær 

dier kombineret med en undersøgelse af 

havnens historie og vedtagelsen af en bevarende 

lokalplan for en del af Østhavnen skabt et redskab, 

der netop synliggør kulturarvens potentialer og 

værdier. 

En udviklingsstrategi kræver således, at man har 

det rette vidensgrundlag at træffe beslutninger ud fra. 

Desuden er der brug for fleksible styringsredskaber, 

der kan fastholde en udviklingsretning og håndtere 

eksempelvis ændrede økonomiske eller lovgivningsmæssige 

forhold. I Odense har der i relation til 

havnen ikke manglet interesserede investorer. Med 

ivrige købere lægges der pres på kommunen som 

planmyndighed, når havnen er interesseret i at sælge 

grunde. 

39


1883, 1916 og 2004 

viser udviklingen og 

udbygningen af kanalhavnen, 

de medfølgende 

industrianlæg 

og senest de ny boliger 

og kontorer. 

Det er først i de seneste år, der er kommet fokus på 

den industrielle kulturarv ved Odenses havnefront til 

trods for, at Odense Kommune sammen med private 

investorer allerede i begyndelsen af 1980erne be- 

gyndte at gennemføre genanvendelsesprojekter 

som Brandts Klædefabrik efterfulgt af Kvægtorvet 

og senest Thriges Kraftcentral. 

Kulturarven 

Odense Havn er et stort anlæg, hvis kerne er etableret 

i slutningen af 1700-tallet. Indtil da havde Odense i 

modsætning til de fleste andre købstæder ikke direkte 

adgang til havet og de besejlings og handelsmuligheder, 

der lå i det. Det var et storstilet projekt at 

anlægge en lang kanal, der strakte sig fra fjorden og 

ind til Odense. Efter følgende har kanalhavnen haft 

stor indflydelse på byens udvikling. 

De tætte visuelle og fysiske forbindelser mellem de 

enkelte områder skaber en intim skala, hvor be- 

40 

byggelsen følger havnebassinet. Desuden er der 

flere høje bygninger på et relativt lille område. Det 

bidrager til en bymæssig tæthed, der giver storbykarakter. 

Den mest omfattende udbygning af havnen fandt 

først sted 100 år efter etableringen. I 1890-1930 blev 

pakhusområdet i den østlige del af havnen og de 

bagvedliggende arbejderkvarterer bygget. Fra om - 

kring 1930 opførtes de store dominerende siloanlæg 

på de midterste pierer samt i den vestlige del af 

havnen. 

I Odense Havn kan man inden for et ganske lille 

område se alle de udviklingstrin, havnen har gen - 

nemløbet: Fra Toldboden, der repræsenterer den 

gamle kanalhavns epoke, til pakhuse, siloer og 

skibsbygningshaller, der vidner om den industrielle 

periode og videre til den nutidige anvendelse af 

havnen som bolig- og kontorområde. 


Omdannelsen 

Som det er sket ved mange andre havne, er der 

gennemført en udflytning af skibsfarten til arealer 

uden for selve Odense med åbningen af Lindøterminalen 

i 1992. 

De omdannede arealer i Odense Havn rummer 

boliger og erhverv, og der er gennemført en stor 

offentlig investering i Havnepladsen. Pladsen bruges 

af skatere, unge, der spiller street basket, loppemarkeder 

og andre events. Disse nye funktioner 

ligger tæt side om side med de tilbageblevne aktive 

erhvervsarealer. Havnen er således præget af en 

broget mangfoldighed i overgangen fra erhvervshavn 

til ny multifunktionel bydel. 

Processen 

I Odense har der været mange udfordringer, bl.a. 

håndteringen af miljømæssige barrierer i form af 

støj, sammenbinding af by og havn, skabelse af 

levende byrum og kulturliv på havnen i kombination 

med bevaring af havnens historiske kvaliteter. Her 

præsenteres kun i korte træk, hvordan processen er 

grebet an i relation til fremtidssikringen af stedets 

historiske identitet, karakter og atmosfære. 

Siloanlæg og pakhuse på Odense Havn 

41

Odense Kommune har investeret i den nye multiplads 

på havnen for at få nye brugere ned på havnen. 

42 

I Odense blev havneomdannelsen igangsat i 2002 

med en konference og en udstilling arrangeret af 

kommunen om havnens fortid og fremtid i et af 

områdets markante gamle pakhuse. De forslag, der 

kom fra borgere og indbudte aktører med interesse 

i havnens omdannelse, blev i 2003 anvendt som en 

del af grundlaget for en omdannelsesplan for 


Til at nuancere planerne i forhold til bevaring af 

erhvervshavnens kulturarv har kommunen og 

Odense Bys Museer efterfølgende arbejdet tæt 

sammen om at tilvejebringe et grundlag for de 

politiske beslutninger. Der er således udarbejdet 

en videnskabelig undersøgelse af havnens historie, 

som blev formidlet gennem en bog og en udstilling 

på museet i 2005. Desuden er der gennemført 

SAVE-registreringer, der vurderer havnens bygningers 

arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, 

tilstand samt egnethed til genanvendelse i forhold 

til de omdannelsesplaner, der ligger for området. 

Med registreringen har man fået et grundlag for dels 

at identificere bygninger til midlertidig anvendelse 

som et led i kommunens vision for det fremtidige 

byliv på havnen, dels at sikre de samlede pakhusmiljøer, 

enkeltbygninger og delelementer som be - 

lægninger, kajkanter og jernbanespor. 

Jernbanespor, bygninger, kraner og konstruktioner 

præger forsat dele af Odense Havn.

Der er udarbejdet en bevarende lokalplan for en del 

af pakhusmiljøet ved Sverigesgade, og en lokalplan 

for naboområdet er på vej. Der er ligeledes udarbej - 

det en lokalplan for et område med siloer og større 

haller, hvor der er indskrevet bevaringsbestemmelser 

for en silo og en kran foruden materialer og del ele - 

menter fra selve kajen. 

Der er i lokalplanlægningen fokus på at bevare såvel 

hele miljøer som enkeltbyg ninger. Der er ligeledes 

fokus på at bevare mange maritime delementer i det 

fremtidige byområde, således at dele af havnens 

karakter fastholdes som tydelige spor. 

Registreringen af bygningstilstanden er ligeledes 

blevet brugt til at placere midlertidige funktioner i 

det eksisterende byggeri. Kombineret med visionen 

for det byliv man ønsker sig på havnen fremover, 

forsøger kommunen herved at genanvende de 

eksisterende strukturer og udnytter den tiltrækningskraft, 

havnens rå æstetik og ikke mindst billige 

husleje har på kreative virksomheder. 

Disse værktøjer er tilsammen et solidt fundament for 

at skabe en ny bydel med sin egen unikke karakter 

hentet i en række historiske spor og fortællinger, der 

ikke bare binder fortid og nutid sammen, men også 

binder området sammen som bydel. 

Der arbejdes i Odense kommune for at kunne bibeholde 

nogle af de store siloanlæg som vidnesbyrd om havnens 

industrielle fortid. 

43

Aalborg Havn - Nordkraft og Østhavnen Bystørrelse: 122.000 indbyggere - Periode for havneomdannelse: 2004 - 

Havnetype: Fjordhavn - Hovedlokaliteter: Nordkraft og Østre Havn 

AALBORG 

44

© Copyright Aalborg kommune, Kort & IT-afdelingen 2008 

Nordkraft - arbejderbyens identitet 

Nordkrafts og Østre Havns industribygninger 

fortæller byens historie som arbejderog industriby. 

Befolkningen har arbejdet her, og områderne har 

været en drivkraft i byens vækst. Derfor har bygning - 

erne stadig en stor betydning for aalborgenserne. 

Her bor en signifikant del af byens sjæl, og ved at 

genanvende de store bygninger fastholdes havnens 

karakteristiske silhuet som et identitetsgivende 

vartegn for byen. 

Men ud over at bevare områdets særpræg fra indu - 

stri tiden kan en omfattende omdannelse af byens 

havne- og industriområde medføre en opgra dering 

af området. Projekterne er gode eksempler på, 

hvordan man skaber grobund for et spirende og 

varieret liv, der i en løbende proces får lov at udfolde 

sig i dialog med industrikulturarven. På denne måde 

kan kulturarven i Aalborg Havn fortsat bidrage til 

lokal identitetsdannelse og forankring. Samtidig 

dokumenterer eksemplet, at det er muligt at forny 

havnen og integrere nye tiltag, uden at det gamle 

bliver jævnet med jorden. 

Havnen er industriog arbejderbyen Aalborgs hjerte. 

Havnen har også været byens bagside, og de store 

virksomheder på havnen som elkraftværket Nord - 

kraft har ikke altid været en del af det billede af byen, 

man lokalt har ønsket at vise frem. 

Da byrådet i 2004 besluttede at bremse nedrivningen 

af Nordkraft, var det et tydeligt signal om, at indu - 

stri kulturarven fremover skal være en del af byens 

identitet. Et signal om at den industrielle kulturarv 

er af stor betydning for byen og for det billede, man 

ønsker at tegne af Aalborg. 

Der er store områder af havnefronten i Aalborg, der 

er omdannet uden hensyntagen til stedets industrielle 

historie. I de seneste planer for havnearealerne 

tyder det dog på, at Nordkraft ikke kommer til at stå 

alene som monu ment over industrisamfundets 

kulturarv i fremtiden. 

Nordkraftprojektet har allerede affødt et nyt projekt 

i det tilstødende område - Østre Havn. Her eksperi - 

menterer kommunen, universitet og grundejeren 

med en midlertidig genanvendelse af en gammel 

lagerbygning til kulturelle formål. Eksperimentet skal 

på sigt vise, om de nye kulturaktiviteter i bygningerne 

kan betyde, at Østre Havns industrielle anlæg bliver 

mere værd - både i kroner og ører og i borgernes 

bevidsthed. 

Eksperimentet med de midlertidige aktiviteter skaber 

potentiale for nye vilkår for havneomdannelsen på 

lang sigt. Dermed har havneomdannelsen bevæget 

sig fra at være en reaktion på de givne vilkår til at 

være en proces. En proces rettet imod at skabe nye 

vilkår: En ny social, kulturel og økonomisk kontekst 

for eksisterende fysiske rammer. Resultatet af eksperimentet 

foreligger endnu ikke, men et positivt resultat 

vil give kommunen og ikke mindst projektudviklere 

et godt argument for i højere grad at bevare industrianlæggene 

i fremtidige omdannelsesplaner. 

45


1880, 1923 og 2004 

viser udviklingen 

med anlæggelse af 

Østre Havn og flere 

havneudvidelser. 

Kulturarven 

Limfjorden skærer sig igennem dobbeltbyen Aalborg 

og Nørresundby. Både nord- og sydside udgør en 

langstrakt fjordhavn, der på Aalborgsiden oprindelig 

blev anlagt omkring åløbene. I begyndel sen og midten 

af 1800-tallet blev havnen udvidet mod øst ved opfyldning 

af arealerne mellem Nyhavn og Teglgårdsbækken 

ud mod det nuværende Østre Havn. Da Hals 

Barre ved Limfjordens udmunding i Kattegat i 

1883-89 blev uddybet, opstod behovet for yderligere 

udbygning af havnen. Det førte bl.a. til anlæggelse 

af et nyt havnebassin, Østre Havn, i 1901-03. Syd 

og vest for bassinet blev arealerne i de følgende år 

bebygget med pakhuse og siloer, fortrinsvis til 

korn- og foderstofhandlen. 

I 1909 blev det kommunale elværk i Aalborg, Nordkraft, 

opført vest for Østre Havn. Flere havnebassiner 

blev fyldt op i forbindelse med udvidelsen af det 

nuværende Nordkraft i 1920’erne, og to årtier 

senere påbegyndtes de første store udvidelser af 

46 

elværket med kedelhal og turbinehal. Værket blev 

yderligere udbygget i 1953-59 og senere. Ud mod 

havnen og til dels på den opfyldte Teglgårdshavn 

blev der anlagt store kulpladser. Østre Havn er 

gennem tiden ændret således, at bebyggelsen i dag 

afspejler havnens udvikling i 1900-tallet. 

Nordkraft ligger mellem byen og Østre Havns store 

siloer. Bygningen er dominerende i bybilledet og 

udgør et tydeligt identifikationspunkt. Efter at elproduktionen 

på Nordkraft stoppede, er store dele af 

komplekset blevet fjernet, bl.a. kul pladserne. Den 

ældste elværksbygning i national romantisk stil er 

overtaget af Energicenter Aalborg. Den centrale, 

nyere del af Nordkraft, der bliver bevaret som kulturhus, 

består dels af funktionalistisk teglstensarkitektur 

dels af moderne betonkonstruktioner. Skønt elværket 

ikke længere har en funktionel tilknytning til havnen, 

betyder beliggenheden, at Nordkraft fungerer som 

bindeled mellem bycentret og Østre Havn. 


Ved Østre Havn findes der stadig et helstøbt miljø 

med det velbevarede havnebassin samt korn- og 

foderstofvirksomhedernes pakhuse og siloer. De 

sidste af disse virksomheder er udflyttet i 2007. 

Arealerne gennemskæres af jernbanespor, som flere 

steder er synlige, og bassinets granitbolværk er intakt. 

Den sammensatte og komplekse bygnings masse 

rummer elementer fra 1920’erne og frem og belyser 

i samspil med jernbanespor, kranspor og bassinet 

den industrialiserede erhvervshavns udvikling siden 

mellemkrigstiden. Den komplekse bebyggelse, som 

til dels følger det vifteformede sporanlæg, danner et 

netværk af intime rum og fine pladser. 

Omdannelsen 

Aalborgs centrale og bynære havnefront er for 

længst tømt for egentlige havne aktiviteter. I den 

første generation af havneomdan nelse handlede 

det om at starte forfra ved at rydde kajerne gennem 

totalsanering. Eksempelvis er det vestlige område 

mellem Limfjordsbroen og jernbanebroen i løbet af 

1990’erne blevet omdannet til et blandet bolig- og 

kontorområde. De centrale dele af havnefronten, fra 

Limfjordsbroen til området omkring Kvægtorvet og 

Nordkraft, er anden etape af omdannelsen. Havnefronten 

kommer her til at rumme en havnepark samt 

en række forskellige kulturinstitutioner - bl.a. det 

nyligt åbnede Utzon Center og Musikkens Hus. På 

strækket mellem Nordkraft og Limfjordsbroen bevares 

kun enkelte industrielle eller maritime elementer. 

Nordkrafts facade mod vandet 

Spor og siloer udgør en fortsat del af havnemiljøet 

på Østhavnen. 

47

48 

Udviklingen af Nordkraft og Østre Havn bliver tredje 

generation af havneomdannelse. Her bevares store 

dele af elkraftværket, og det tilstræbes også at bevare 

væsentlige industrielle kulturspor i Østre Havn. De 

bevarede dele af Nordkraft udvikles i disse år af 

Aalborg Kommune til byens nye kraftcenter for kultur 

og fritid. Kommunen har som bygherre bragt en række 

kultur- og idrætsinteressenter sammen på stedet. 

Allerede inden det nye Nordkraft står færdigt, har 

nogle af disse fået lov til at tage huset i brug til 

bl.a. koncerter. 

Huset skal bl.a. rumme teatersal, idrætshal og 

biograf. Kraftværkets indre står derfor over for en 

omfattende omdannelse, og som udgangspunkt 

arbejdes der ikke med en æstetisk vision eller en 

bevaringstankegang. Det er derimod visionen, at 

bygningens originale ramme som kulturspor skal 

give atmosfære og betydning til den meget ander - 

ledes fremtidige brug. 

Den kommende omdannelse af Østre Havn vil 

spille en stor rolle i forhold til Nordkraft og det 

miljø, der kan skabes omkring det ny kulturcentrum. 

I forbindelse med omdannelsen er der etableret en 

række eksperimenter. Et af dem er projektet Plat - 

form4 - et iværksætterhus for kunstnere, der har 

NDSM-værftet i Amsterdam som forbillede. En 

Med Platform4 projektet er der rykket en gruppe nye 

brugere ind på Østhavnen. En kunstnergruppe har lånt 

en 3000 m2 stor lagerhal på Østhavnen for en periode 

på foreløbig fire år.

lagerhal på Østre Havn er rammen for den gruppe 

kunstnere, der deltager. Stedet er åbent for byens 

indbyggere, der kan komme i caféen og til forskellige 

offentlige arrangementer. 

Processen 

Nordkraft blev i 2004 opkøbt af Aalborg Kommune 

midt i en nedrivnings¬proces, hvor blandt andet 

værkets skorsten var blevet sprængt. Nordkraftprojektet 

realiseres i disse år af kommunen med hjælp 

fra lokale kultur- og idrætsorganisationer og fondsmidler 

fra blandt andet Lokale- og Anlægsfonden. 

I Østre Havn har ejeren af de tidligere korn- og 

foderstofbygninger som nævnt indgået en aftale 

med Aalborg Kommune om at udlåne den 3000 

m2 store lagerhal til en kunstnergruppe for en 

periode på foreløbig fire år. Kommunen og ejeren 

bekoster den nødvendige istandsættelse, men 

stiller i øvrigt ikke krav til driften af bygningen. 

Incitamentet til projektet har flere sider: 

> Lagerhallen skal bevares, så istandsættelsen skulle 

foregå før eller siden 

> 

Det, at der bliver (kulturelt) liv på havnen, kan gøre 

området mere attraktivt og danne grobund for, 

at også andre initiativtagere melder sig på banen 

Samtidig har kommunen og en af de store ejere 

i om rådet igangsat et andet projekt, Mental Bygge - 

modning. Projektet går ud på at udvikle områdets 

potentiale for byliv og omfatter en langstrakt borger- 

inddragelsesproces, bl.a. med afholdelse af work - 

shops om befolkningens forhold til omdannelsen 

af Østre Havn. Projektet omfatter også events i og 

omkring Østre Havn. 

Blandt de involverede aktører anerkendes det, at 

byen ikke blot har en historie, men at det også er en 

historie, som skal fortælles igen og igen, for at nye 

sider kan komme frem. Processen omkring omdan - 

nel sen af Nordkraft og Østre Havn handler om en 

nyfortolkning af, hvad en havn og et havneområde 

er, og hvad det skal kunne. I denne nyeste generation 

af havneomdannelse er havnens industribygninger 

blevet omdrejningspunkt for omdannelsen. 

49 

Østre Havns store 

bygninger er en markant 

del af udsigten, 

når man står på den 

nyrenoverede havnefront, 

hvor bl.a. den 

gamle isbryder Elbjørn 

nu ligger forankret og 

byder på glaskunst og 

gastronomi.

Liverpool Havn - Albert Dock Bystørrelse: 540.000 indbyggere - Periode for havneomdannelse: 

1983-2003 - Havnetype: Flodhavn - Hovedlokalitet: Pakhusmiljøet på Albert Dock 

LIVERPOOL 

50

Bevaring af samlet industrianlæg 

Omdannelsen af Albert Dock er et mønsterdannende 

eksempel på, hvordan et større sammenhængende 

industri miljø er blevet bevaret for eftertiden og 

herved viderebringer et vigtigt kapitel i den engelske 

industrihistorie. Blandt tilsvarende danske havne 

med store samlede bevaringsværdige industrimiljøer 

kan nævnes Holmen og Søndre Frihavn i København. 

Her er de samlede miljøer dog ikke i samme 

grad blevet bevaret. 

Omdannelsen af området er sket på en måde, så 

det fungerer som et selvstændigt byområde. Kvali - 

teten ved at bevare et samlet miljø i den helt store 

skala i Liverpool kan overføres til bevaring af tilsvar - 

ende helheder i en mindre skala som eksempelvis 

oliehavnen i Århus eller pakhusmiljøet i den østlige 

del af havnen i Odense. Ved at bevare det samlede 

miljø omkring Albert Dock er betydningen af den 

dårlige forbindelse til de omkringliggende byområder 

blevet minimeret; en tilgang, som også kan bruges i 

danske byer som fx Århus eller Odense, hvor der er 

dårlig forbindelse mellem havn og by. 

Albert Dock i Liverpool er et eksempel på ikke blot 

en succesfuld omdannelse, men også på et leve - 

dygtigt koncept. Det har derfor inspireret mange 

efterfølgende havneomdannelser. 

Albert Docks fra 1845 er kulminationen af et omfat - 

tende og teknisk stadig mere raffineret dokbyggeri, 

der afspejler Liverpools og Nordenglands vækst 

under den industrielle revolution. Liverpool voksede 

gennem handel med slaver, sukker, tobak og fra 

slutningen af 1700-tallet ikke mindst bomuld. I 

1800-tallet blev byen desuden Europas største 

udvandrehavn for emigranter til Amerika. Efter 

Anden Verdenskrig har Liverpool gennemgået en 

massiv krise først som følge af den engelske tekstil - 

industris vanskeligheder og efter 1970 tillige som 

en følge af de teknologiske ændringer inden for 

skibsfarten. 

Omdannelsen har brudt den onde cirkel. Ved 

omdannelsen istandsattes bygningerne, og der 

etableredes en blanding af museer, restauranter, 

forretninger, kontorer, hoteller og boliger. De nye 

aktiviteter har tiltrukket et stort publikum og har 

skabt nyt liv i området. Omdannelsen er tro mod 

bygningernes oprindelige udseende, men der er 

ingen funktionel eller symbolsk kobling med 

havnefortiden udover et maritimt museum. 

51

Det meget komplette kulturmiljø, der er bevaret på 

Albert Docks, er blevet rammen om et nyt bymiljø af 

meget høj kvalitet. 

52 

Albert Dock’s transformation er en stor succes - det 

er lykkedes at skabe et bymiljø af en meget høj kvalitet 

gennem bevarelsen af et komplet kulturmiljø. 

Kulturarven 

Liverpools havnefront udgør et langstrakt forløb 

langs River Mersey og rummer i dag en af Europas 

største frihavne, en stor container terminal og en række 

forskellige industrivirksom heder. Albert Dock, som 

officielt blev taget i brug i 1846, var et af datidens 

største dok- og pakhusanlæg. Liverpools Havn var 

på det tidspunkt en af verdens vigtigste havne og 

en del af det magtfulde britisk verdensimperium. 

Albert Dock udgør med sine 120.000 m2 Storbritanniens 

største samling af fredede bygninger 

(grade I listed buildings). Desuden er havnefronten 

på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. 

Pakhusene er opført helt ud til havnebassinets kant 

for at lette losning og lastning. Bygningskomplekset 

omkranser hele havnebassinet, som dermed har 

karakter af et bymæssigt rum. Tidligere var området 

afgrænset fra den øvrige by af en høj mur. 

Byggeriet er robust og funktionelt og er kende - 

tegnet ved en stram gennembearbejdet arkitektur, 

der giver området et helhedspræg og samtidig 

muliggør en stor fleksibilitet i anvendelsen. Dette 

har været medvirkende til den succesfulde nutidige 

genanvendelse af de eksisterende bygninger.

Byggeriets fleksible konstruktion har let kunne 

integrere nye ruminddelinger og moderne krav til 

adgangsfor hold. 

Albert Dock var på flere måder et banebrydende 

byggeri beregnet til at reducere brandfaren mest 

muligt og lette godshåndteringen. Anlægget rum - 

mede et stort antal innovative løsninger som fx 

verdens første hydrauliske kransystem. 

Albert Dock var bygget til sejlskibe, og de større 

dampskibes krav til vanddybden bevirkede fra 

omkring år 1890 en tilbagegang i antallet af skibe, 

der lagde til kaj ved Albert Dock. Efter Anden Verdenskrig 

tog nedturen for alvor fart. I 1972 gav væksten 

i containerbaseret søtransport Albert Dock det 

endelige dødsstød, og havnedriften blev indstillet. 

Omdannelsen 

Områdets arkitektoniske kvali teter blev tidligt anerkendt 

og værdsat bl.a. gennem fredninger i 1952 

og 1976. Alligevel fik området gradvist lov til at stå 

ubrugt hen og forfalde, og bygningerne var i begyndelsen 

af 1980 i en sørgelig tilstand. 

53

54 

Tate Gallery, Albert Docks 

Til gengæld havde området en central og attraktiv 

placering i forhold til bykernen. Omdannelsen af 

Albert Dock begyndte i 1983 og blev iværksat af et 

større netværk, der blandt andet bestod af det stats - 

ejede udviklingsfirma, Merseyside Development 

Corporation. Arealerne er blevet omdannet over en 

lang årrække i takt med efterspørgslen, og blev 

endeligt færdiggjort i 2003. Bygningernes ydre er 

ikke ændret væsentligt. 

Albert Dock består i dag af et stort antal butikker, 

restauranter og cafeer samt et antal kontorlejemål, 

som bl.a. huser et antal højt profilerede virksomheder. 

Totalt er der omkring 2.000 arbejdspladser. 

Derudover huser pakhusene også en række kulturelle 

og rekreative attraktioner, bl.a. Tate Liverpool, 

The Beatles Story, Merseyside Maritime Museum. 

Endelig rummer området 115 luksuslejligheder og to 

hoteller.

Albert Dock er i dag en af Storbritanniens kulturarvs 

attraktioner, som flere gange er blevet kronet som 

den største attraktion i det nordvestlige England. 

Ikke kun Albert Dock, men også dele af den øvrige 

havn, har i de seneste år undergået store forandringer. 

Andre dele af havnefronten har et rekreativt 

præg med grønne områder. Væsentligt for Albert 

Dock er, at de nærmeste områder for en stor dels 

vedkommende er blevet ryddet, hvilket bevirker, at 

pakhusene nu rejser sig som et monumentalt og 

særdeles synligt kompleks. Desuden er der blevet 

åbnet for et antal sigtelinjer mellem Albert Dock 

og andre af byens landmarks, hvorved de er blevet 

indbyrdes relateret. 

Proces og organisation 

Omdannelsen af Albert Dock er blevet drevet af et 

statsejet udvik lings selskab, som i løbet af to årtier 

har udviklet pakhusene ét for ét. Dermed er udbuddet 

blevet afpasset til efterspørgslen, og der er til 

stadighed blevet etableret mindre, koncentrerede 

programmer. Den gradvise udvikling har vist sig 

robust i forhold til at kunne absorbere forskelligartede 

programmer. 

Det, at byggeriet fra starten har været udformet 

som en fleksibelt fysisk ramme for varierende brug, 

har medvirket til, at omdannelsen er forløbet relativt 

gnidningsfrit og i hvert fald uden at skulle gå på 

kompromis med byggeriets fysiske/arkitektoniske 

kvaliteter. 

Det maritime præg er fastholdt i en lang række detaljer 

fra stor til lille skala. 

55

Vancouver - Granville Island Bystørrelse: 600.000 indbyggere - Periode for havneomdannelse: 1970’erne og frem - 

Havnetype: Fjordhavn - Hovedlokaliteter: Granville Island - industriarealer og omdannede erhvervsarealer 

VANCOUVER 

56

En satsning på mangfoldigheden 

Den permanente midlertidighed, som hersker på 

Granville Island, og som bliver stramt styret af myn - 

dighederne, er med til at skabe en stærk dynamik i 

området og dermed et levende og engagerende by - 

område. Denne langsomme, men konstante om - 

dan nelse sikrer en styring af, at stedets oprindelige 

funktioner, bygninger og inventar bliver en del af 

områdets fremtid. Det minder på den måde om 

den tilgang til havneomdannelse, man har valgt 

i Køge. Kulturplanen i Køge kommer med bud på, 

hvordan man tænker nyt liv og nye funktioner ind i 

det eksisterende miljø på Søndre Havn i stedet for 

at rydde området og bygge nyt. Det foreslåede By - 

livslaboratioriet i Køge skal have en funktion, som 

minder om Canada Mortgage and Housing Corporation 

(CMHC) i Vancouver. Det skal være med til at 

fremme de aktiviteter, der bidrager positivt til omdannelsen 

og sikre en sameksistens mellem gamle 

og nye funktioner. 

Granville Island i Vancouver er et eksempel, hvor 

målet med genanvendelsen i højere grad har været 

at fastholde områdets industrielle karakter end at bevare 

de enkelte bygninger og bygningsdele. I dag er 

Granville Island både et rekreativt fristed - et offent- 

ligt rum for hele den omkringliggende by - og et 

område, hvor der fortsat er industri i drift. 

Der er i omdannelsesprocessen lagt vægt på at fast - 

holde de tidligere havneerhverv samt at sikre en bred 

vifte af andre funktioner. Havnen og dens oprindelige 

erhvervsmæssige funktion er garanteret rammer, 

der sikrer en ’fredelig sameksistens’ med de nye 

aktiviteter. Boliger, med undtagelse af husbåde, 

er den eneste anvendelse, der ikke er ønsket, fordi 

målet er, at øen skal være et offentligt rum med et 

byliv, der ikke skal hæmmes af privatiserede zoner. 

Der er fra myndighedernes side gjort meget for 

at fremme livet i området. CMHC udvælger lejerne 

blandt de interesserede og fastsætter huslejen. Dermed 

har de indflydelse på, hvilke virksomheder, der 

lokaliserer sig på Granville Island. Den stærke styring 

af mangfoldigheden og funktionernes kulturelle 

potentiale er en væsentlig betingelse for stedets 

succes. Det er et radikalt og i manges øjne ikke lige 

demokratisk valg, men det virker. I og med at denne 

procedure er fastlagt i planen og organisatorisk 

forankret, er den holdbar på lang sigt. 

Myndighedernes tildelingspolitik evalueres løbende 

for at kunne vurdere hvilke virksomheder, der aktuelt 

er behov for i området. Bygningernes præcise anvendelse 

er således ikke låst fast, men kan forandres. 

De konstant forandrede konstellationer af forskellige 

anvendelser afdækker til stadighed rækkevidden 

af, hvad de eksisterende bygninger, komplekser og 

byrum kan benyttes til. Deri ligger noget af det helt 

væsentlige ved brugen af kulturarven: I stedet for 

at bygge nyt efter nutidens bygningstekniske og 

æstetiske paradigmer, benyttes de ældre strukturer 

til nye formål. 

57

På Granville Island er der gjort plads til den lille iværksætter 

og alternative boformer - alt sammen tilpasset 

de eksisterende strukturer. 

58 

Kulturarven 

Granville Island opstod i 1915 som en udvidelse af 

Vancouvers havn. Øen, som ligger i bugten False 

Creek umiddelbart syd for Vancouvers centrum, 

blev skabt ved opfyldning. Den fik navnet ’Industrial 

Island’, da den skulle bruges til industrivirksomheder. 

Virksomhederne flyttede hurtigt til øen, og mere 

end tusinde mennesker arbejdede der. Yderligere 

opfyldning har medført, at øen blev landfast. Senere 

blev Granville Island opkaldt efter den bro, der løber 

hen over øen. Granville Island var indtil begyndelsen 

af 1970’erne centrum for erhverv, som i forskellig 

grad var afhængig af be liggenheden ved vandet. 

Området har en sammensat karakter, der giver 

området en rå og uplanlagt karakter. Karakteristisk 

er den industrielle skala med flere store åbne haller, 

der typisk er udstyret med ovenlys. De fleste af 

industribygningerne på Granville Island er bevaret, 

og en enkelt cementfabrik er fortsat i drift. 

Omdannelsen 

Omdannelsen blev igangsat i 1976, hvor staten og 

bystyret iværksatte en plan for revitalisering af hele 

False Creek-området. En af årsagerne var, at byen 

var kommet for tæt på de forurenende industrivirksom 

heder. Både land og bygninger er offentligt ejet 

og er i forbindelse med omdannelsen løbende blevet 

lejet ud.

Præmisserne for omdannelsen var, at øen skulle 

være et folkeligt sted uafhængig af offentlig støtte, 

og at særpræget fra den industrielle fortid ved 

havnen skulle bevares. Det var et udtalt ønske at 

gå bort fra en zoneringstankegang og i stedet skabe 

et så multifunktionelt område som muligt. 

Som grundlag for omdannelsen blev der gennemført 

en registrering af de eksisterende bygninger 

med henblik på at afdække hvilke genanvendelsesmuligheder, 

der var, samt hvordan man så nænsomt 

som muligt kunne renovere og ombygge disse 

strukturer til nye funktioner. 

Bygningerne huser i dag bl.a. mindre erhvervsvirksomheder, 

skoler, museer, restauranter, cafeer, 

atelierer, en marina samt et stort marked, som 

tilsammen trækker mange besøgende til Granville 

Island hver dag. Dagligt beskæftiges ca. 2.500 

mennesker på øen. 

Selvom området er blevet tilført nye funktioner, 

gøres der fortsat en indsats for, at relationen til 

havnen og industrien opretholdes blandt andet ved 

at holde fast i tilstedeværelsen af havnerelaterede 

erhverv. Det er lykkedes at bevare en stor del af de 

oprindelige industribygninger, jernbanespor, kajan - 

læg og kraner. Lokalplanen for området sikrer 

desuden, at såvel områdets bygninger som de 

offentlige rum bibeholder deres særpræg. 

Den nænsomme bevaring af de eksisterende strukturer 

har givet Granville Island et helt særlig bymiljø, der er 

meget anderledes end resten af Vancouver. 

59

60 

Et væsentligt planlægnings- og styringsredskab for 

omdannelsen er ’Reference Document for Granville 

Island’. Planen, der minder om en lokalplan, har det 

fastlagte formål at fremme variation i arealanvendelsen 

og aktiviteterne på Granville Island samt at 

skabe og opretholde et miljø, der er attraktivt og 

tilgængeligt for alle aldre og indkomstgrupper. I 

’Reference Document’ fastlægges ud over de helt 

generelle retningslinjer for områdets anvendelse og 

rumlige struktur også en række konkrete designprincipper, 

som alle har til formål at maksimere 

områdets værdi for offentligheden og fastholde 

områdets unikke industrielle karakter, herunder at: 

> Aktiviteter i bygningerne skal være synlige for 

offentligheden både dag og nat 

> Vandkanten/havnefronten skal være tilgængelig, 

også gennem de eksisterende bygninger og 

gennem/rundt om nye og eksisterende piers 

> Bygninger skal (gen)bruges til formål, som udnytter 

og har gavn af deres størrelse og form 

> Byrumsdesignets grundelementer skal relatere sig 

til områdets traditionelle indretning: svært tømmer 

og stål, betonelementer og bytræer 

> 

Både eksisterende og nye bygninger skal afspejle 

områdets historie - gennem brugen af metal eller 

pudsede facader, svære trækonstruktioner, store 

døre/porte, industrielle glaspaneler og ovenlys 

Proces og organisation 

Øen ejes af den canadiske stat, men siden 1972 har 

CMHC (Canada Mortgage and Housing Corporation)

administreret Granville Island. Driften af halvøen 

og dermed også administrationen af ejendommene 

foregår med udgangspunkt i en udviklingsplan, 

Granville Island Development Plan, der fastlægger 

områdets formål og redskaberne til at opfylde det. 

Missionen er ’at skabe et selvbærende miljø, som 

nærer en forskellighed af kulturelle, uddannelsesmæssige 

og kommercielle foretagender, samtidigt 

med at områdets historiske, industrielle karakter 

bibeholdes’. Ud fra denne mission er der blevet 

formuleret et antal basisprincipper for driften af 

halvøen. CMHC skal ud over at stræbe efter finansiel 

bæredygtighed arbejde for at bevare og udvikle ’The 

Granville Island Experience’ samt sikre, at Granville 

Islands’ historiske karakter bevares og udvikles 

gennem en stadig, trinvis omdannelse. 

Anvendelsesmæssigt arbejdes der for at skabe 

rammerne for en stor variation af erhvervsmæssige 

og kulturelle muligheder på Granville Island, og 

CMHC har desuden som opgave at støtte bæredygtige 

udviklingsinitiativer, økonomiske såvel som 

sociale og miljømæssige. 

Det helt særlige ved CMHC’s mandat er, at de 

administrerer et system, hvor lejere vælges ud fra, 

hvorvidt de på det givne tidspunkt kan bidrage til 

at udvikle Granville Island jf. de fastlagte formål. 

En del af denne regulering omfatter også huslejen, 

som kan variere efter virksomhedernes indtjeningspotentiale, 

deres investeringsvillighed og efter, hvor 

godt virksomheden passer ind på et givent sted på 

et givent tidspunkt. Denne individuelle regulering 

gælder også de faste forbrugsudgifter, der betales 

efter evne. 

Det er gjort for at fremme lokaliseringen af mindre, 

kreative og eksperimenterende virksom heder i 

området samt for at fastholde virksom heder, der 

har en relation til havnen, eksempelvis mindre 

bådebyggere og lignende, der ellers ikke ville have 

en chance for at overleve. 

61 

Den tætte bystruktur 

overalt på øen, selv 

under den store bro, 

er rammen om en 

hektisk aktivitet af de 

mange besøgende, der 

kommer for at benytte 

de mange kulturtilbud.

Amsterdam Havn - NDSM-værftet Bystørrelse: 740.000 indbyggere - Periode for havneomdannelse: 2002 - 

Havnetype: Flodhavn - Hovedlokalitet: NDSM værftet 

AMSTERDAM 

62

Rå industrihistorie som kulisse for udvikling af kreative erhverv 

I omdannelsen af NDSM-værftet er det tidligere 

industriområdes rå karakter bevidst søgt bevaret, 

hvilket har medvirket til at tiltrække og brande de 

mange små virksomheder og værksteder - foruden 

enkelte internationale medievirksomheder, som er 

søgt til stedet. De forladte bygninger rummer både 

atmosfære og helt håndfaste økonomiske potentialer 

for at blive udnyttet til ny kulturel aktivitet. Inspireret 

af NDSM-værftet i Amsterdam er en developer, 

Aalborg Kommune og Aalborg Universitet gået 

sammen om at lave et forsøg i en lagerbygning i 

Østre Havn i Aalborg. 

I forbindelse med omdannelsen er de eksisterende 

fysiske bygningsstrukturer bevaret og genanvendt til 

gavn for helt små virksomheder. Tilsvarende er sigtet 

med omdannelsen af Nakskov Værft at bruge de 

eksisterende bygningsstrukturer til nye virksomheder. 

Økonomiske og geografiske betingelser betyder, at 

der er basis for indflytning af meget forskellige og 

nye typer erhverv i de to byer. 

Industriens og havnenes bygninger har en helt sær - 

lig volumen og udtryk, der for nogle ikke rum mer de 

store kvaliteter. På kreative iværksættere, der kan se 

muligheder og plads til eksperimenter i de rå fysiske 

rammer, har disse bygninger imidlertid en særlig 

tiltrækningskraft. 

NDSM værftet, der ligger nordøst for Amsterdams 

bymidte, er et eksempel på, at en gruppe kreative 

erhverv har taget de tomme industribygninger til 

sig. Den enorme værftshal er ikke meget andet end 

en klimaskærm, men yder lige netop den beskyttelse, 

der gør en fleksibel og eksperimenterende indretning 

mulig. Stedet rummer en historie om industriens 

storhed og fald. Med industriens udflytning er der 

skabt grobund for en ny underskov af aktiviteter og 

aktører. De fysiske rammer har samtidig en industriel 

æstetik, som i udstrakt grad er en inspirationskilde 

for de kunstnere, arkitekter og mediefolk, der er 

flyttet ind. 

Omdannelsen af NDSM-værftet tager udgangspunkt 

i bottom-up planlægning og tilbyder sig som et 

alternativ til den developerdrevne byudvikling, som 

ellers præger Amsterdam. Bystyret og områdets 

ejer har givet brugerne, som indledte deres kamp 

for området med en regulær besættelse af værftshallen, 

mulighed for midlertidige lejekontrakter. Den 

fællesskabsånd, der kendetegnede projektet på græsrodsstadiet, 

er bevaret i den formelle organisation. 

Omdannelsen er desuden et eksempel på, at den 

moderne kulturarv ikke konserveres for tid og evig - 

hed, men benyttes som en uformel ramme for en 

alternativ udnyttelse her og nu, hvor midlertidigheden 

ses som en mulighed. 

Kulturarven 

Amsterdam Havn har siden 1200-tallet været en 

af de førende havne i Europa og har fortsat stor betydning. 

Særligt i den hollandske handels guldalder 

i 1600-tallet udviklede havnen sig til en verdenshavn. 

63

Der er indrettet et væld af små kontorer og værksteder 

i flere etager forbundet af små indendørs gader og 

gangbroer. 

64 

Langt op i det 20. århundrede var handelen med 

kolonierne og en voksende værfts industri med til at 

drive havnens fortsatte vækst. Imid lertid mistede de 

centrale havneområder efter 2. Verdenskrig gradvist 

deres kommercielle betydning, og den videre udvikling 

af erhvervshavnen blev koncentreret vest for 

byen - tættere på Nordsøen. 

Omdannelsen af de ældre havneområder i Amsterdam 

har været i gang i årtier. De østlige havnemiljøer 

på sydsiden af fjorden IJ var koloni tidens handelshavn 

og har været genstand for de første tre generationer 

af havnetransformationer, hvor den sidste er 

ved at være gennemført bl.a. med realiseringen af 

Musikhuset Muziekgebouw. I løbet af denne proces 

er havneområderne vest for midt byen og i særdeleshed 

nord for IJ fortsat med at fungere som industriog 

værftshavn. Disse områder udgør næste etape i 

havneomdannelsen. 

NDSM stålskibsværftet fra 1946 er et af de store 

industrielle komplekser, som ikke overlevede værfts - 

krisen i 80erne og lukkede endegyldigt i 1984. NDSMarealet 

omfatter bl.a. to meget store værftshaller, to 

skibsbeddinger samt en del andre bygninger. Værftskomplekset 

er omgivet af stadigt fungerende, men 

let forældede, erhvervsområder og grænser på vandsiden 

op til Amsterdams centrum, hvortil der er 

direkte forbindelse med en gratis fodgængerfærge. 

Industriæstetikken er til stede i rå form. Materialer 

og maskiner står, som de blev forladt, og bygning-

erne er forfaldne og arrede. De store værftshaller 

er i det ydre stort set uforandrede. Andre bygninger 

i området bevares også, men bliver i højere grad 

fysisk modificeret. For eksempel består medievirksomheden 

MTVs nye domicil af en eksisterende 

kontor- og værkstedsbyg nings tre vægge, mens den 

fjerde er erstattet af en væg i afvigende materialer 

og formgivning. 

Omdannelsen 

Omdannelsen, som indtil videre er mere funktionel 

end fysisk, efterlader de eksiste rende bygninger og 

udenomsarealer stort set uden synlige ændringer. 

Under overfladen har det imidler tid været forbundet 

med store udgifter at sikre bl.a. tagkonstruktionen, 

så hallen kunne bruges på en forsvarlig måde. 

I den største værftshal, som er på 20.000 m2, er 

der opbygget en kontorby i et let, 3-dimensionelt 

gridsystem. Fysisk er selve kontorbyen uafhængig 

af den omgivende struktur, der alene fungerer som 

klimaskærm. I denne kontorby tilbydes ca. 200 

kontorer og værksteder til kunstnere, kunsthåndværkere, 

alternative/almennyttige organisationer, 

opstartende kreative virksomheder samt andre, der 

kan drage fordel af samarbejdet og det kreative miljø. 

Lejerne indretter selv deres lokaler efter eget ønske, 

naturligvis inden for rammerne af stålkonstruktionen. 

Dette giver et meget varieret og kreativt udtryk. De 

enkelte lejemål skal godkendes som ethvert andet 

byggeprojekt og skal opfylde bygningsreglementet. 

65

66 

Processen 

Omdannelsen af NDSM-værftet blev igangsat i 

1999 af en gruppe, Kinetisch Noord, bestående af 

kunstnere, teaterfolk, skatere og arkitekter med rødder 

i Amsterdams besætterbevægelse, som igennem 

en årrække havde besat et antal bygninger i området. 

Gruppen ønskede fra starten at leje og udvikle området 

som en selvbærende ’kuvøse’ for kreative erhverv 

og kunstnere. Lejekontrakten blev formaliseret 

i 2002 og løber indtil 2027. Ejeren og kommunen 

har kun haft en faciliterende rolle i processen. Kommunen 

har dog ydet aktiv støtte gennem ’Bureau 

Broedplaatsen’, som har til formål at finde og udvikle 

flere billige værksteder, boliger og atelierer for 

kunstnere og alternative kulturelle iværksættere. 

Initiativet har gjort hele området attraktivt, særligt 

for kreative erhverv, og kendte medievirksomheder 

som MTV Networks, IDtv og Discovery Channel har 

for nyligt slået sig ned i nabobygninger. Derudover 

er der etableret flere, særdeles populære klubber, 

caféer og restauranter i området. 

Som i Vancouver tildeles lejemålene efter en udvælgelsesprocedure, 

hvor ikke-etablerede kunstnere 

og andre kreative med lav indtægt favoriseres. Der 

indgås en 10-årig lejekontrakt, og lejen udgør ca. 37 

kvm/år. 

Værftets bygninger og havnearealer står mere eller mindre 

fuldstændig, som da de blev forladt. De mange tilbageværende 

elementer er det, der giver området sin hele særlige 

autentiske karakter, der tiltrækker det kreative miljø.

Realiseringen af projektet NDSM har forudsat, at 

et antal væsentlige betingelser har været opfyldt - 

hvoraf nogle er specifikke for netop denne lokalitet 

og for Amsterdam, mens andre har en mere almen 

gyldighed: 

> Der er i Amsterdam et ekstremt pres på ejendomsmarkedet, 

som tvinger mange aktiviteter med lav 

markedsværdi eller lille (start)kapital til at søge efter 

alternativer uden for den centrale bymidte. Det gør 

selv afsides beliggende lokaliteter attraktive. 

> Det eksisterende, omgivende erhvervsområde 

er endnu i drift og er endnu ikke modent til en 

gennemgribende omdannelse. Projektudvikling 

i traditionel forstand står dermed endnu ikke på 

dagsordenen. 

> Amsterdam har en lang tradition for uformel 

ibrugtagning af tomme ejendomme, og hollandsk 

lovgivning rummer desuden, under visse omstændigheder, 

mulighed for lovlig besættelse, hvis en 

bygning har stået tom i en længere periode. Projektet 

er i mellemtiden blevet formaliseret, men 

græsrøddernes organisationsform og værdier er 

bragt med ind i den formelle organisation, og 

nyder samtidigt anerkendelse hos myndighederne. 

Udsig mod Amersterdams centrum 

> Amsterdam rummer en stor koncentration af krea- > 

Amsterdam er en særdeles attraktiv adresse for intertive 

erhverv og kunstnere. Den tætte underskov af nationale virksomheder, hvilket afspejles i, at området 

kulturelle græsrødder udgør et enormt potentiale har kunnet tiltrække ikoniske navne som fx MTV og 

for denne slags projekter. 

Discovery Channel. 

67

Gateshead Havn - Gateshead Quay Bystørrelse: 190.000 indbyggere - Periode for havneomdannelse: 1996 - 

Havnetype: Flodhavn - Hovedlokaliteter: Baltic Flour Mills, The Gateshead Millennium Bridge 

GATESHEAD 

68

Selektiv bevaring og kunststrategi 

Udgangspunktet for omdannelsen var en kulturstrategi 

med The Baltic som katalysator for havnens udvikling. 

Strategien kan sidestilles med den proces, der 

pt. sker med konverteringen af Nordkraft i Aalborg 

til en ny kulturinstitution på havnen og dynamo for 

området. I Gateshead gennemførtes udviklingen på 

baggrund af en top-down beslutning, mens initiativet 

i Aalborg er et eksempel på en bottom-up-proces, 

hvor ’nedefrakommende’ kræfter har bidraget til at 

redde bygningen fra nedrivning. 

Millennium Bridge i Gateshead Havn er et eksempel 

på genfortolkning af industritidens brokonstruktioner. 

Frøsiloen og Wennbergsiloen på Islands Brygge er 

eksempler på en genfortolkning af industriarkitekturen 

med det formål at give en eksisterende struktur 

en helt anden funktion - fra industri til boliger. Begge 

viser, at man kan forsøge at lade sig inspirere af op - 

rindelige industristrukturer og formmæssigt indarbejde 

historiske referencer i nyopførte strukturer på 


Strategien for transformationen af Gateshead Quay 

har været at ændre området til et attraktivt bymiljø, 

der bidrager til at give byen en ny identitet. 

Bevaringsstrategien for omdannelsen af havnen har 

sorteret kraftigt ud i bygningsmassen, idet man valgte 

at koncentrere sig om bevaringen af en enkelt korn - 

silo, The Baltic. The Baltic er rammen omkring en 

stor nationalt finansieret kultursatsning, et galleri 

med nutidskunst i international klasse støttet af 

fondsmidlerne fra det nationale ’Arts Lottery’. Herved 

er The Baltic blevet det kraftcenter, der har drevet 

omdannelsen af Gateshead Quays. Det har blandt 

andet skabt grobund for en anden stor kulturinstitution, 

koncertsalen og musikskolen The Sage på den 

modsatte flodbred i nabobyen Newcastle. 

Blandt de sparsomme rester af industrialiseringens 

kulturmiljø finder man de mange broer, der for binder 

tvillingebyerne Newcastle og Gateshead. Brokonstruk - 

tionerne står nu som markører for den industrielle 

æras udvidelse af byens infrastruktur. Broerne er 

blevet suppleret med en ny fodgængerbro, der repræsenterer 

den nye havnefronts kulturdrevne udvikling 

og bidrager til at koble de to kulturinstitutioner The 

Baltic og The Sage. 

Casen fortæller herved en historie om kunst og 

kulturs potentiale til at genskabe liv på havneområder 

og muligheden for at gøre havnen til et 

attraktivt investeringsområde og dermed skabe 

en dominoeffekt af positive tiltag. 

Kulturarven 

Gateshead Quay ligger ved floden Tyne over for 

nabobyen Newcastle på flodens modsatte side. 

Gateshead blev tidligt hjemsted for en omfattende 

kulminedrift og udskibning af kul til blandt andet 

Danmark. Det skabte over en lang årrække mange 

arbejdspladser og stor erhvervsrelateret byggeaktivitet 

på havnen. I 1970’ere var det kulbaserede industrieventyr 

dog slut og efterlod et landskab præget af 

69

The Baltic er som den eneste tilbageværende industribygning 

en meget markant del af den nye havnefront. 

70 

forurening og arbejdsløshed. Gatesheads havne- og 

industriområde var således allerede tømt for de fleste 

industriog havneaktiviteter, da omdannelsen 

begyndte. 

Havnens historie som en del af den industrielle 

revolution er stadig delvis synlig i området. Der er 

flere spor i landskabet efter kulminedriften, hvortil 

kommer broforbindelserne på tværs af floden Tyne. 

De smukke brokonstruktioner er i dag en tydelig 

markør af industrilandskabet. 

Mens kulindustrien på stedet strækker sig flere 

hundrede år tilbage, fortæller kornsiloen The Baltic 

Flour Mill fra 1950 om genopbygningen efter Andet 

Verdenskrig. Den blev prototype for andre kornsiloer 

bygget af det samme firma som led i et rekonstruktionsprogram 

efter krigen. Karakteristisk for siloens 

historie er, at den som mange andre industribygninger 

løbende er blevet udbygget i takt med udvidelsen 

af produktionen. The Baltic fik således bl.a. 

tilføjet en ekstra silo i 1957 og senere et pakhus. 

Pakhuset er dog blevet fjernet i forbindelse med 

konverteringen af bygningen. På sit højeste var der 

beskæftiget omkring 300 mennesker ved siloen, og 

der var stadig omkring 100 ansatte, da den lukkede 

i 1981. 

Omdannelsen 

Ved omdannelsen af havneområdet i Gateshead 

har man anvendt et samspil mellem en kraftcenterløsning 

i form af The Baltic og en tilgængeliggørelse

i form af broforbindelserne mellem Gateshead og 

Newcastle. Den del af industrihistorien, man har 

valgt at tage med sig videre, og som i dag fortæller 

havnens historie, er således The Baltic Flour Mill og 

broforbindelserne, selvom kulmineproduktionen er 

stedets mest markante historie. 

Kornsiloen The Baltic er den eneste bevarede bygning 

på havnen. Bygningen blev allerede i december 

1992 udpeget som mulig location for et museum 

for nutidig kunst af det lokale byråd. Fem år senere 

efter støtte fra ’Arts Lottery fond’ og efter en arkitektkonkurrence 

(RIBA Design Competition) startede 

arbejdet med at konvertere bygningen til et stort 

galleri for nutidskunst. 

The Baltic åbnede i midten af 2002 og har siden fungeret 

som primær katalysator for omdannelsen af 

havnen til et moderne kulturcentrum. Store dele af 

skallen i The Baltic bygningen fremstår i sin oprindelige 

form, dog er der i forbindelse med renoveringen 

af bygningsværket tilføjet et omfattende glasparti. 

Det indre af bygningen har derimod gennemgået 

en omdannelse for at kunne tilpasse sig den nye 

anvendelse som kunstmuseum. 

Det nye kunstmuseum i den gamle kornsilo er blevet 

en stor attraktion og et kulturelt omdrejningspunkt 

for det byliv, der er blevet skabt på de forhenværende 

industriarealer på begge sider af floden. 

Nyt formsprog møder gammelt. 

71

Broerne i stål, der forbinder tvillingebyerne Newcastle 

og Gateshead, er et synligt symbol på den industrielle 

æra. 

72 

Kornsiloen skaber en rød tråd mellem fortid og nutid, 

hvor skallen af bygningen har en klar reference til 

fortiden som industrihavn, og hvor den nye anvendelse 

bringer havnen ind i fremtiden. Genanvendelsen 

af The Baltic er samtidig en måde at give havnen 

tilbage til byen på, da anvendelsen som kulturinstitution 

har potentiale til at tiltrække et bredt spektrum 

af borgere. 

Broerne mellem Newcastle og Gateshead viderebringer 

historien om de to byers vækst under industrialisering 

og behovet for en effektiv forbindelse. 

Brokonstruktionernes æstetik tilhører industrialiseringen, 

selvom de ikke er deciderede industrielle 

anlæg. Deres æstetik og formsprog bliver nyfortolket 

i fodgænger- og cykelbroen, The Milennium Bridge, 

som blev bygget for at markere årtusindskiftet. Med 

den nye Millenium Bridge synliggøres, at byerne igen 

er samlet om vandet som i den industrielle æra. 

Ud over The Millenium Bridge som nyt arkitekturtiltag 

på havnen er det lykkedes at få lokaliseret The 

Sage, Nordenglands nye koncertsal og regionale 

musikskole på havneområdet. 

Processen 

Omdannelsen af Gateshead Quay skete uden en 

egentlig masterplan. Det første stadie af processen 

har fulgt en kulturdrevet omdannelsesstrategi. Muligheden 

for at kunne udvikle de to store kulturprojekter 

henholdsvis The Baltic og The Sage opstod pludseligt 

og gennemførelsen af projekterne skete så hurtigt,

at en overordnet masterplan ikke kunne nå at blive 

besluttet. Fraværet af en masterplan har været forbundet 

med såvel positive som negative effekter. 

Den manglende masterplan har som positivt 

resultat skabt en modtagelig proces med mulighed 

for at optage kulturelle strømninger og for at tilpasse 

omdannelsen i takt med, at nye projekter 

meldte sig på banen. 

Et mere negativt resultat har været, at der ikke i 

processen har været plads til mange overvejelser 

om bevaringspotentialet i den industrielle kulturarv, 

som kulminedriften repræsenterede. 

Meget få økonomiske aktører har været involveret 

i omdannelsesprocessen af Gateshead Quay. Det 

skyldes primært, at de eksisterende grundejere ikke 

var interesseret i processen, idet de ikke var bevidste 

om områdets byudviklingspotentiale. Til gengæld 

blev dele af kunstverden gjort til en meget aktiv 

aktør i udviklingen. Omdannelsesprocessen var 

på trods af involveringen kunstverdenen et resultat 

af en meget top-down styret beslutningsproces. 

Den nye fodgængerbro binder The Baltic sammen med 

de store kulturinstutioner, der ligger på den modsatte 

side af floden. 

73

Principper for god 

havneplanlægning 

Kulturarven som strategisk 

ressource i havneeksemplerne 

spænder vidt, og de 

anvendte principper til at 

inddrage den faste kulturarv 

og stedets funktioner og 

fortællinger i havneomdannelserne 

kan give inspiration 

til fremtidige projekter. 

Princippernes muligheder 

og udfordringer præciseres 

i dette skema. 

Kulturarv 

Kulturarv 

Bevaring af fragmentariske 

spor, der fortæller historien 

Bevaring af enkeltelementer 

som monumenter eller kraft- 

centre for et område 

Bevaring og renovering af et 

samlet kulturmiljø - med ny 

funktion 

Bevaring af det samlede fysiske 

kulturmiljø i sin rå form - 

minimale fysiske ændringer til 

at rumme nye funktioner 

Genfortolkning af kulturarven - 

genbrug af strukturer eller 

formsprogsprincipper 

Bevaring af både det fysiske og 

funktionelle kulturmiljø - den 

museale løsning som aktiv 

historiefortæller 

Bevaring af eksisterende 

funktioner - hvor målet er en 

levende industrikultur 

74 

Havneeksempler 

Københavns Havn, Islands 

Brygge - Havneparken 

Gateshead Havn - de gamle 

broer 

Aalborg Havn - Nordkraft 

Gateshead Havn - The Baltic 

Liverpool Havn - Albert Dock 

Amsterdam Havn - NSDM 

værftet 


Nakskov Havn - Skibsværftet 

Gateshead Havn - Millennium 

Bridge 

Københavns Havn - 

Wennberg siloen og Frøsiloen 

Middelfart Havn - 

Lillebæltsværftet 


Nakskov Havn - Skibsværftet 

Muligheder 

Stor mulighed for at indarbejde 

kulturarvens spor som 

fortællinger i et nyt ”landskab”/ 

projekt. 

Stor symbol- og identitetsværdi 

i at bevare markante bygninger, 

der som ringe i vandet kan føre 

andre kulturtiltag med sig og 

åbne øjne for industrikulturens 

potentiale. 

Et samlet kulturmiljø fortæller 

en stærkere og mere tydelig 

historie og sikrer stor autenti- 

citet og historisk fortælleværdi i 

bygningernes samlede struktur. 

En velegnet måde at sikre 

og bevare kulturarven både 

midlertidigt og permanent. 

En måde at sikre stedets udtryk 

og ånd på. 

En mulighed for at skabe rammer 

for ny erhvervsmæssig 

udnyttelse af eksisterende 

industribygninger. 

Ved at inddrage kulturarven 

som inspiration i nye projekter 

skabes en bevidst rød tråd til 

stedets historie. 

Sikring af et aktivt historiefortællende 

element både som 

bygning og som funktion. 

Eksisterende havne- og industrifunktioner 

skaber en direkte 

reference til stedets historie, 

giver stedet mangfoldighed og 

muliggør en glidende overgang 

fra industrihavn til fx ny by. 

Udfordringer 

Fare for at løsrive de kulturhistoriske 

spor fra den helhed/ 

kulturmiljø, de indgår i, og 

derved mindske deres værdi 

som historiefortællere. 

Fokus på en enkelt bygning kan 

flytte opmærksomheden fra helheden 

eller andre elementer, der 

er mere vanskelige at bevare. 

Bevaring af et stærkt element 

stiller store krav til, hvilken 

historie der fortælles - repræsenteres 

stedets stærkeste 

historie med denne bygning? 

Nye funktioner kan opleves som 

løsrevet fra historien, hvis bygningerne 

udelukkende bliver en 

skal eller kulisse for nye funktioner. 

Fare for at fastfryse stedet og 

dets historie og forhindre udvikling 

over tid. 

En midlertidig løsning, der kun 

er attraktiv så længe, der er 

nogle, der vil benytte bygningerne 

uden renovering. 

Der kan være begrænsede 

anvendelsesmuligheder, fx er 

boliger sjældent en mulighed i 

de rå industribygninger. 

De kulturhistoriske spor bliver 

sløret af nutidens formsprog. 

Fastfrysning af et tidsbillede 

og en funktion giver ikke store 

udviklingsmuligheder. 

Blanding af funktioner kan være 

vanskelig, idet der kan være 

miljøforhold, der vanskeliggør 

sameksistens mellem fx boliger 

og industrierhverv.

Funktioner 

Funktioner 

Bevaring af eksisterende 

funktioner 

Sameksistens af nye og gamle 

funktioner. 

2. generation industrierhverv i 

genanvendte industribygninger 

Nyt kulturkraftcenter knyttet 

til stedets kulturarv 

Nye boliger i eksisterende 

industribygninger 

Nye rekreative områder 

Oplevelsesøkonomi 

Havneeksempler 

Vancouver - 

eksisterende erhverv 

Middelfart Havn - 

Værftet, eksisterende erhverv 

Køge Havn - 

eksisterende erhverv 

Vancouver - 

Stram styring af nye funktioner 

Nakskov Havn - 

Vestas vindmølleproduktion 

Aalborg Havn - Nordkraft nyt 

kulturhus i bevaret bygning 

Gateshead Havn - The Baltic, 

Kulturdynamo i bevaret bygning 


Brygge - Wennbergsiloen og 

Frøsiloen 

Liverpool Havn - 

ny boliger i gamle pakhuse 


Brygge - Havneparken 

Liverpool Havn - Nye 

oplevelsesøkonomiske 

muligheder i de gamle 

pakhuse 

Betydning for udnyttelse af 

kulturarvsressourcen 

Skaber en direkte reference til 

stedets historie som industrihavn. 

Bevaring af industrifunktioner 

med tilknytning til vand sikrer, 

at havnen bibeholder sin vand/ 

land relation. 

Sikrer stedet oprindelige funktioner 

som aktive historiefortællere 

på havnen og sikrer de 

fysiske spor knyttet til de gamle 

funktioner. 

En midlertidig sikring af et samlet 

havnemiljø, både bygninger, 

strukturen og brugen af havnebassiner 

og udskibning 

Sikring af industribygninger med 

en størrelse og skala, der gør 

dem interessante fx til koncertog 

udstillingsbygninger. 

Sikring af et markant element 

med en stærk identitet. 

Pakhuse omdannet til boliger 

kan sikre nogle af havnenes 

markante bygninger. 

Større industribygninger kan 

være mere vanskelige at omdanne 

til boliger på grund af 

deres skala. 

Kulturarven som attraktion i rekreative 

områder bidrager med 

stor fortælleværdi. Kontrasten 

mellem den rekreative brug og 

historien som industriområde 

tilfører en særlig oplevelsesværdi. 

Bevaring af et samlet kulturmiljø 

er en styrke for at opleve 

historien. 

Er de nye funktioner fuldstændig 

løsrevet fra relationen til vandet 

og til stedets historiske funktion, 

bliver kulturarven reduceret til 

en ramme/kulisse 

Betydning for udvikling 

af havn og byliv 

Eksisterende funktioner giver 

identitet og rød tråd til stedets 

historie - og viser direkte industrikulturen. 

Bevaring af sociale miljøer sikrer 

liv i det bevarede område, men 

der kan være store interesseforskelle 

mellem eksisterende og 

nye brugergrupper. 

Mulighed for stor diversitet 

og mangfoldighed igennem 

udviklingen af området. 

Blanding af funktioner kan 

vanskeliggøres af miljøforhold 

fx sameksistens mellem boliger 

og industrierhverv. 

En billig vej til nye erhvervsfaciliteter. 

Opretholdelse af aktiviteter og 

indtjening på havneområdet. 

Etablering af et kulturkraftcenter 

giver ofte afsmittende virkning 

på omgivelserne og skaber 

’ringe i vandet’, som medfører 

andre tiltag og satsninger i et 

område. 

Boliger ved vand anses ofte for 

attraktive og kan medvirke til at 

tilføre byliv på havneområder. 

Opførelse af nye boliger på havneområder 

trækker ofte byens skala 

og formsprog ned på havnen. 

Ved at genbruge eksisterende 

industribygninger til nye boliger 

sikres en videreføring af havnens 

skala og dimensioner. 

Industriområderne ligger ofte 

i områder med få rekreative tilbud, 

og på den baggrund er omdannelse 

til rekreative områder 

ofte et løft til byområderne. 

Et sammenhængende kulturmiljø/struktur 

kan medvirke til 

at give stedet og den nye funktion 

en samlet identitet. 

75 



Introduktion af nye funktioner 

eller samspil mellem 

havnens eksisterende og 

nye funktioner stiller store 

krav til behandlingen af 

stedets kulturarv. 

Princippernes betydning 

for udnyttelsen af kulturarvsressourcen 

og for udvikling 


præciseres i dette skema:



Tidsperspektivet i havneomdannelsesprocesserne 

er ofte afgørende for, hvor 

fleksible løsninger der 

skabes. 

Princippernes betydning 

for udnyttelsen af kulturarvsressourcen 

og for 

udvikling af havn og byliv 

præciseres i dette skema. 

Proces 

Proces 

Lang omdannelsesperiode 

Tid til modning af holdninger 

Kort omdannelsesperiode 

Trinvis ind og udflytning af 

funktioner og virksomheder 

Den midlertidige anvendelse 

- som strategisk redskab 

76 

Havneeksempel 


Brygge. 

Køge Havn 

Nakskov Havn 

Aalborg Havn 

Amsterdam Havn 

Middelfart Havn 

Vancouver 

Køge Havn 

Aalborg Havn 

Odense Havn 


Vancouver 

Betydning for udnyttelse af 

kulturarvsressourcen 

Giver mulighed for at sikre den 

del af industrikulturarven, der 

ikke appellerer til den bredere 

befolkning, idet tiden er med 

til at modne holdningen. 

Dette bevirker en højere grad af 

bevaring af kulturarven. 

Bevaring af kulturarven afspejler 

omdannelsestidspunktets syn 

på kulturarven. 

Stor grad af bevaring af kulturarv 

både den fysiske og den 

immaterielle, herunder de 

sociale miljøer. 

Midlertidige løsninger kan bevare 

kulturarven som potentiale 

i en langsigtet omdannelse og 

’gemme’ noget kulturarv til 

senere generationer 

En forudsætning for at bygge 

by er at skabe byens historie 

eller historien om byen. Den 

midlertidige anvendelse af 

kulturarvens fysiske strukturer 

medvirker til at give de historiske 

bygninger ny mening for 

nye brugere og til at formidle 

stedets historie. 

Betydning for udvikling 


En dynamisk og trinvis udvikling 

er positiv. Det giver plads til at 

blive klogere i processen 

Spændende byområder har ofte 

udviklet sig langsomt. Hver 

generation har haft mulighed 

for at lægge sine lag oven på 

det eksisterende. 

Der er helhed i det nye, samlede 

miljø, da det er tænkt i samme 

tidsbillede og ud fra en sammenhængende 

plan. 

Den løbende proces forhindrer 

store forandringer på én gang, 

men sikrer kvalitet i de forskellige 

udviklingsetaper, da der er 

tid og åbenhed til at evaluere 

stedets udvikling i processen. 

Den midlertidige anvendelse 

giver mulighed for at lade by og 

byliv etablere sig på samme tid 

og præge og styrke hinanden. 

Et område kan (gen)opdages 

og indtages på nye måder af 

nye brugere. En øjenåbner for 

stedets potentialer for den 

bredere befolkning 

Det midlertidige og dynamiske 

giver ’energi’ til området og er 

ofte en økonomisk gevinst for 

et område.

Samarbejdsforløb 

Samarbejdsforløb 

Udvikling af rammer til kreative 

erhverv, værkstedsfaciliteter mm. 

Udvikling af rammer til kreative 

erhverv, værkstedsfaciliteter mm. 

Udvikling af ny kulturdynamo 

Bygningsregistrant som grundlag 

for lokalplanlægning 

Udvikling af metoder og tilgang 

til kulturel byudvikling forbindelse 

med havneomdannelser 

Opkøb af industriarealer med 

henblik på udvikling af nyt erhverv 

Udvikling af museumsfaciliteter 

og arbejdende værksted 

Udvikling af nyt offentligt tilgængeligt 

rekreativt område 

på kajen 

Stor kulturel enkeltsatsning på et 

stort internationalt galleri uden for 

London 

Stram styring af nye funktioner 

gennem en strategi for udlejning 

af faciliteter 

Udvikling af ny bydel med en række 

’leisure’ baserede funktioner som 

museer, butikker, hotel mm. 

Havneeksempel 


Aalborg Havn 

Aalborg Havn 

Odense Havn 

Køge Havn 

Nakskov Havn 

Middelfart Havn 

København Havn 

Gateshead Havn 

Vancouver 

Liverpool Havn 

Samarbejds-partnere 

Kinetish Noord. (Græsrodsbevægelse 

fra BZ og kunstnermiljøet) 

Aalborg Universitet 

A. Enggaard (projektudvikler) 

Lokale kulturinstitutioner, 

Lokale og Anlægs Fonden, 

Realdania mfl. 

Odense Bys Museer 

Ekspert-gruppe med deltagelse fra 

Kulturarvstyrelsen, arkitektskolen mfl. 

EU støtte til yderområder 

Maritime foreninger bl.a. Smakkelav, 

Museet, Lokale- og Anlægs-fonden 

Lokale beboere 

Københavns Havn 

Staten 

(Statslig finansiering) 

Staten 

Sekretariat til styring af udlejning. 

Statsejet udviklingsselskab 

Kulturarvs- ressourcer 

Genanvendelse af NDSM 

værftet 

Genanvendelse af pakhus 

til midlertidige aktiviteter 

Genanvendelse af elkraftværket 

Nordkraft 

Genanvendelse af elementer, 

bygninger og delmiljøer 

Kulturarven som spændende 

ramme for nyt kulturliv. 

Genanvendelse af Nakskov 

Skibsværft 

Genanvendelse af 

Middelfart træskibsværft 

Genanvendelse af spor fra 

kultransporten 

Genanvendelse af The Baltic - 

en stor kornsilo 

Genanvendelse af bygninger 

og karaktergivende elementer 

Genanvendelse af det samlede 

pakhus miljø på Albert Docks 

77 



I havneomdannelseseksemplerne 

har en lang 

række samarbejdspartnere 

været inddraget, herunder 

museer, foreninger, projektudviklere, 

universiteter, 

borgere, planmyndigheder 

m.fl. 

Inddragelsen af samarbejdspartnere 

og dette 

samarbejdes betydning 

for havnens kulturarvsressourcer 

er præciseret 

i dette skema.

Gode råd til havneplanlægningen 

De ti havneeksempler kan sammenfattes i syv gode 

råd til, hvordan kulturarv kan bruges som en ressource 

i de kommende havneomdannelser. Helt overordnet 

gælder det om at vælge en strategi og skabe en vision 

for omdannelsesprocessen og havnens fremtid. 

Herunder finder Kulturarvsstyrelsen det vigtigt at: 

> Finde havnens unikke historie 

> Kortlægge kulturarven og dens tilstand 

> Trække på ekspertise, når kulturarvsværdierne 

kortlægges 

> Skabe dialog på tværs mellem havnens 

interessenter og aktører 

> Vælge redskaber til at forme en god proces 

> Skabe et fleksibelt plangrundlag, der kan 

imødekomme en lang omdannelsesproces 

> 

Bruge midlertidige løsninger tidligt i processen 

Den unikke historie 

Kulturarven og dens spor fortæller historien i og 

om havnen. Ved at bruge kulturarven som en 

strategisk ressource i omdannelsen af havnene 

styrkes områdernes langsigtede udvikling. Ikke alle 

historier er lige vigtige, og nogle spor lader sig 

bedre bevare end andre. Det vigtige er at skabe 

overblik og finde netop den eller de historier, der 

er identitetsbærende for området. 

Kulturarvsværdierne på havnene 

I selve havnenes placering, udformning og infrastruktur 

ligger mange fortællinger gemt, og havnen 

som bydel er interessant. Ofte er den placeret midt 

78 

i byen, men fremstår med en helt særlig karakter og 

udseende, der gør havnen væsentlig forskellig fra 

byens øvrige kvarterer. Havnen adskiller sig ved at 

være en portal til verden udenfor med sit særlige 

samspil mellem land og vand og mellem forskellige 

transportformer. 

Havnens strukturer og elementer spænder fra den 

store til den lille skala og knytter sig til havnenes 

funktion: fra havnebassiner, kajmure, over jernbanespor, 

kraner, til pullerter, fortøjningsringe og 

maritime stednavne, der karakteriserer havnen og 

forbindelsesvejene mellem by og havn. 

Havnenes bygningsmiljøer er helt særlige. De har 

udviklet og tilpasset sig efter funktionalitet og økonomi 

og afspejler industrialiseringens samfund. Blandt 

havnenes mest karakteristiske bygninger findes 

pakhuse, siloer, skibsværfter og kraftværker. Dertil 

kommer en lang række virksomheder, der har haft 

tradition for at være placeret på vores havne: fra 

cementfabrikker og slagterier til svære industrielle 

anlæg som stålvalseværket i Frederiksværk. 

Samarbejde med ressourcepersoner 

For at bruge kulturarven aktivt er det vigtigt at kende 

og kortlægge værdierne. En registrering og analyse 

af kulturarv og tilstand giver et godt beslutningsgrundlag 

for at træffe bevidste valg og fravalg. I det 

arbejde er det oplagt at samarbejde med museer 

og andre med særlig viden indenfor området.

Interessenter og dialog på tværs 

Mange forskelligt rettede interesser og interessenter 

gør havneomdannelserne komplicerede og komplekse. 

Dialog på tværs mellem plan- og miljømyndigheder, 

ejere, havnebestyrelser, projektudviklere 

samt brugergrupper og borgere er vigtig for at 

skabe gode løsninger. 

Redskaber til en god proces 

Undervejs i processen er det nødvendigt at gøre 

brug af en række værktøjer til aktivt at få inddraget 

kulturarven som ressource i omdannelsen. For hver 

enkelt havn er det vigtigt at tage stilling til, hvilke 

analyseredskaber man vil tage i brug, hvilken plantype 

der er mest egnet som styringsredskab - skal det 

være en fysisk og/eller strategisk plan? Og endelig 

er det vigtigt at vælge en organisationsform, der 

skaber den bedste dialog mellem de involverede 

aktører. 

Fleksibel planlægning 

En dynamisk og trinvis udvikling er ofte at foretrække. 

Hvis alt sker på én gang, så lukker havneområdet 

sig for de kommende generationer, og mulighederne 

for at videreudvikle området vil løbende reduceres. 

Det er vigtigt, at der er plads til at blive klogere i 

processen. Spændende byområder har ofte udviklet 

sig langsomt, så hver generation har haft mulighed 

for at lægge sine lag oven på det eksisterende. 

Herved opstår områder, hvor de forskellige tiders 

historier kan aflæses i stedets tidslag. 

Det midlertidige er et aktiv i planlægningen 

Der er flere gode argumenter for at bruge midlertidigheden 

som et aktivt værktøj i havneomdannelserne. 

De midlertidige funktioner kan være med til at 

pege på nye anvendelsesmuligheder i et område. 

Ligesom midlertidigheden kan medvirke til at skabe 

liv og merværdi i funktionsforladte havneområder 

og skabe en opadgående værdispiral. Den midlertidige 

anvendelse giver mulighed for at lade borgerne 

(gen)opdage havnen. 

79 

Havnen med udsigten 

over dens industrianlæg 

er i Aalborg et 

yndet udflugtsmål for 

byens borgere.

Litteraturliste 

Birket-Schmidt, T.: Industriens bygninger. København: Kulturarvsstyrelsen 2007. 

Carlberg, N. og S.M. Christiensen: Byliv og Havnefront. 

København: Museum Tusculanums Forlag 2005. 

Fortiden for tiden. Genbrugskultur og kulturgenbrug i dag. Braae, E. og Hansen, M.F. (red.). 

Århus: Arkitektskolens Forlag, 2007. 

Harnow, H., R.S. Christensen, G. Haastrup: Industrisamfundets havne 1840-1970. 

København: Kulturarvsstyrelsen og Odense Bys Museer 2008. 

Harnow, H.: Havn. Odense havn og kanal gennem 200 år. Odense Bys Museer 2003. 

Industri, Industri - 25 stk. kulturarv. København: Kulturarvsstyrelsen og Gads Forlag 2007. 

Industrial Buildings. Conservation and Regeneration. Michael Stratton (ed.). 

London: E & FN Spoon 2000. 

Industrimiljøer. Pedersen, Morten og Caspar Jørgensen m.fl. (red.). 

Den Jyske Historiker nr. 121-122. Århus 2009. 

Jørgensen, C. og V. Ødegaard: Museernes arbejde med Industrisamfundets Kulturarv. 

København: Kulturarvsstyrelsen 2004. 

Jørgensen, C: Fabrikken og den store stil. Architectura 19, 1997, side 42-76. 

Kiip, H.: Harbourscape. Aalborg Universitet 2007. 

Lauenborg, M.: Havne - udvikling og afvikling. Kulturplaner - fra velfærdsplanlægning til kulturel 

byudvikling. Jan Bruun Jensen (red.). Køge Kommune og Bogværket 2008, side 74-79. 

Sestoft, J.: Arbejdets bygninger. Danmarks Arkitektur. København: Gyldendal 1979. 

Hjemmesider 

Industrisamfundets kulturarv 

http://www.kulturarv.dk/kulturarv/industrisamfundet/ 

Det mener danskerne om bevaring og udvikling af industrikulturen 

http://www.bygningskultur.dk/doc/files/Industrikultur/Industrikultur26112007.pdf 

Det mener danskerne om bevaring og udvikling af havneområderne 

http://www.bygningskultur.dk/doc/files/pdf-filer/omnibus%20havne%2030012007.pdf 

Waterfront Communities Project 

http://www.waterfrontcommunitiesproject.org/

Titel Brug havnen - Industrihavnens kulturarv 

Udgiver Kulturarvsstyrelsen 

Tekst Niras Konsulenterne A/S v/ Mette Glarborg Bahrenscheer, Kirstine Iversen, Peer Frank og Peter Frost-Møller 

Redaktion Kulturarvsstyrelsen v/ Caspar Jørgensen og Michael Lauenborg 

Fotos 

Helene Høyer Mikkelsen, side 2, 8, 9, 11, 12 th, 15, 17,18, 19, 20, 21, 23, 24 th, 25, 29 n, 33, 35, 36, 37 tv, 39, 41, 42, 43, 47, 78 / 

Lisbeth Øhrgaard, Kulturarvsstyrelsen, side 10 n, 13, 50, 51, 52, 53 n, 55, 56 / Caspar Jørgensen, Kulturarvsstyrelsen, side 12 tv, 

27, 29 / Kaj Skytte Nielsen, Lillebælt-Værfts Venneforening, side 5 ø, 30, 31 / Aalborg Kommune, side 48, 49, 79 / Hans 

Borchersen, side 37 th. / Ole Akhøj, side 6, 24 tv. / Gilbert Hansen, side 7 / Dennis Rosenfeldt, side 10 ø. / Klaus Johannessen, 

Svendborg Kommune, side 53 ø. / © Tate Photo: Marc Byram, side 5 n. / © Tate, Tobias Rehberger, side 54 tv. / 

© Tate Liverpool and Matt Stuart 2007, side 54 th. / Peter Frost-Møller, side 58, 59, 60, 61 / Peter Schultz Jørgensen, side 62, 

63, 64, 65, 66, 67 / John Devlin, side 68, 69, 70, 71,72, 73 

Deltagere i netværksgruppe om havneomdannelse 

Gert Bech-Nielsen, Arkitektskolen i Århus / Tom Elmer Christensen, Danske Havne / Søren Færch, Odense Kommune 

Jeppe Hansen, Faxe Kommune / Henrik Harnow, Odense Bys Museer / Jesper Højenvang, Dansk Sejlunion 

Mette Guldberg, Fiskeri- og Søfartsmuseet Esbjerg / Jan Bruun Jensen, Køge Kommune / Klaus Johannessen, Svendborg 

Kommune / Søren Klint Kistorp, Haderslev Kommune / Britta Køster, By og Havn A/S / Thomas Martinsen, Bygningskultur 

Danmark / Jesper Møller Petersen, Næstved Havn / Kjeld Dahl Sørensen, Esbjerg Havn / Carsten Toftholm, Faxe Kommune 

grafik etcetera design v / nina kampmann 

tryk p.j. schmidt, vojens 

papir / omslag maxi gloss, indmad maxi silk 

oplag 1.500 

isbn 978-87-91298-09-7 

forside © JW Luftfoto

Brug havnen 

Industrihavnens kulturarv 

Den industrialiserede havn udgør en del af det moderne Danmarks 

historie, og dens kulturhistoriske spor er et vigtigt potentiale i fremtidens 

havneomdannelser. 

En forudsætning for at udnytte potentialet er at kende værdierne samt 

skabe et solidt grundlag for at træffe de rette valg og fravalg. En særlig 

udfordring ligger i at sikre langsigtede og robuste omdannelsesprocesser, 

så havnene ikke bliver genstand for kortsigtede løsninger eller modeluner, 

hvor vigtige dele af vores kulturarv går tabt. 

De fleste danskere vil gerne bo og arbejde i et miljø med en værdifuld 

historie. Så når vi ønsker at bevare industrisamfundets kulturarv, er det 

for at sikre vores historie og identitet. Ved at inddrage kulturarven som en 

ressource i fremtidens havneomdannelser styrkes områdernes langsigtede 

udvikling og værdi samt deres forankring i tid og rum. 

KULTURARVSSTYRELSEN 

H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 

1553 KØBENHAVN V 

TELEFON 33 74 51 00 

post@kulturarv.dk 

www.kulturarv.dk

Brug havnen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?