KOMMUNEPLAN 2009-2021 H0RINGSUDGAVE - 16-12-2009

øndby kommune 

kommuneplan 

2009-2021 

del 1 af 3: Hovedstruktur 

Høringsudgave

kommuneplan 2009-2021 

del 1: Hovedstruktur 

Udarbejdelse: Brøndby Kommune, 2009 

Design: Operate A/S 

Foto: Tom Ingvardsen, hvor andet ikke er anført. 

Foto side 23: Sole Nørgaard. 

Foto, kort og illustrationer side 4, 15, 16, 28, 31, 33, 

37, 42, 43, 45, 49 og 61: Brøndby Kommune. 

Luftfoto side 12, 51 og 53: COWI/Brøndby Kommune. 

Illustrationer side 10 og 35: Arkitektfirmaet aart a/s 

Tryk: 

Oplag:


kommuneplan 


del 1 af 3: Hovedstruktur

IndHold 

4 Forord af Ib Terp 

6 Indledning 

8 Resumé 

10 Brøndbys rolle i regionen 

14 Ny hovedstruktur 

18 Det gode liv starter tidligt og slutter sent 

26 Brøndby - en bæredygtig kommune 

30 Infrastruktur og tilgængelighed 

34 Byomdannelse og byudvikling 

38 Erhvervsområder og erhvervspolitik 

42 Detailhandel 

46 Natur og miljø 

50 Ringbyen langs Ring 3 

54 Vestegnen i udvikling - erhvervsområder 

61 Hovedstrukturkort

4 hovedstruktur | kommuneplan 2009-2021 

Forord 

kære læser 

Du sidder nu med Kommuneplan 2009-2021 for Brøndby Kommune 

i hånden. 

Her præsenterer kommunalbestyrelsen sine visioner og fastlægger 

den overordnede planlægning for udviklingen i vor kommune i de 

kommende år. 

Brøndby Kommune er og skal fortsat være en kommune, som er god 

at bo og arbejde i. 

En god udvikling kræver, at vi forstår at forholde os aktivt til de udfordringer, 

vi står overfor. Her tænker jeg f.eks. på, at der i Brøndby som 

i mange andre kommuner tegner sig et billede med færre erhvervsaktive 

og flere ældre, og dermed et mindre skattegrundlag og en stigning 

i udgifter til social- og sundhedsområdet. 

Men vi har også rigtig mange udviklingsmuligheder, og vi gør en stor 

indsats for at udnytte disse muligheder. Vi vil fortsat styrke vores position 

som en attraktiv bosætningskommune med et varieret boligudbud, 

samtidig med at vi understøtter udviklingen af vort erhvervsliv 

og detailhandel. 

Det gode liv grundlægges i de første leveår. Vi gør derfor en særlig 

indsats for at skabe gode rammer for børn og unge i forhold til sunde 

kostvaner, bevægelse, leg, læring og trivsel. Samtidig har vi fortsat fokus 

på den generelle folkesundhed og på, at vore ældre medborgere 

har adgang til moderne pleje- og ældreboliger. 

Idræts- og kulturlivet har stor betydning for det gode liv, og i Brøndby 

er der masser af klubber og et mangesidigt og levende forenings- og 

kulturliv, som beriger os alle. 

Brøndby har fået et nyt flot kulturhus, Brønden, som sammen med 

det ’gamle’ kulturhus Kilden skal fungere som naturlige samlingspunkter 

for borgerne. Her kan alle mødes på tværs af alder og baggrund.

Vi vil forbedre rammerne for fysisk aktivitet og bevægelse, bl.a. ved at 

forbedre stinettet og adgangen til de rekreative områder samt ved at 

udbygge idrætsfaciliteterne. 

Vi har en ambition om at være en bæredygtig og klimavenlig kommune. 

Kommunalbestyrelsen har derfor bl.a. vedtaget en klimastrategi, 

som skal bidrage til at minimere kommunens udledning af CO2, 

f.eks. ved energirenovering i kommunale bygninger og øget brug af 

vedvarende energikilder. 

Vor geografiske placering giver os gode muligheder. Vi vil løbende 

planlægge for en bæredygtig byudvikling omkring S-togs stationer 

og langs en kommende letbane eller anden højklasset trafikløsning. 

Det gør vi blandt andet ved at lave helhedsplaner for kommunens tre 

stationsnære byudviklingsområder; Kirkebjerg, Priorparken & Vibeholm 

samt Brøndby Strand Centrum. I disse områder åbnes der i de 

kommende år mulighed for mange nye arbejdspladser og moderne 

ejerboliger med nærhed til kollektive trafikforbindelser. 

Jeg er glad for at kunne præsentere en kommuneplan, der viser en 

kommune i udvikling og bevægelse. 

Ib Terp 

Borgmester 

kommuneplan 2009-2021 | hovedstruktur 

5


IndlednIng 

Formål 

Kommuneplan 2009 skal sikre en sammenhæng mellem planlægning 

på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Kommuneplanen skal 

derfor være i overensstemmelse med den overordnede statslige og 

regionale planlægning, herunder landsplanlægningen, den regionale 

udviklingsplan og planlægningen for Hovedstadsområdet (Fingerplan 

2007). 

Inden for disse rammer præsenterer kommunalbestyrelsen her i 

Kommuneplan 2009 sine visioner og målsætninger for den overordnede 

udvikling i Brøndby Kommune fra 2009-2021. 

kommuneplanens IndHold og læsevejlednIng 

Kommuneplanen indeholder emner, som vedrører borgernes hverdag 

og levevilkår, såsom sundhed, uddannelse og kultur. Planen angiver 

ligeledes rammerne for den fysiske arealanvendelse og beskriver 

fx hvordan boligområder, erhverv, service og rekreative områder 

skal placeres i forhold til hinanden. 

Kommuneplan 2009 er opbygget i tre dele: 

• Hovedstrukturdel 

• Rammer- og retningslinjer 

• Redegørelse 

Kommuneplanens del I – Hovedstrukturdel: 

Hovedstrukturen indeholder kommunalbestyrelsens visioner og 

handlinger for en række politikområder, inddelt i temakapitler. Temakapitlerne 

er struktureret ved at have en introduktion til temaet, 

efterfulgt af kommunalbestyrelsens visioner og mål for temaet - hvad 

vil vi? - og kommunalbestyrelsens handlinger - hvad gør vi? 

Kommuneplanens del II - Rammer- og retningslinjer: 

Ramme- og retningslinjedelen er primært et redskab for den kommunale 

administration til brug for sagsbehandling på plan-, natur- og 

miljøområdet. Ramme- og retningslinjedelen er også information til 

borgere og erhvervsliv om de overordnede muligheder og begrænsninger 

i arealanvendelsen. 

Rammer- og retningslinjer består af 2 dele: 

1. Rammerne viser, hvad arealerne i kommunen er udlagt til, herunder 

hvad de enkelte rammer kan anvendes til, og hvor højt og tæt der 

må bebygges. Rammerne er således også det grundlag, som lokalpla-

nerne hviler på. Herudover indeholder rammerne en række konkrete 

bestemmelser for lokalplanlægningen. 

2. Retningslinjerne indeholder bestemmelser for de emner, som 

kommunen har overtaget fra regionplanen efter kommunalreformen 

trådte i kraft. Retningslinjerne skal sikre en balance mellem benyttelse 

og beskyttelse af en række emner indenfor teknik-, natur- og 

miljøområdet. 

Kommuneplanens del III – Redegørelse: 

Redegørelsen er kommuneplanens forudsætningsdel. Her beskrives 

de planlægningsmæssige, statistiske og lovgivningsmæssige forudsætninger 

for kommuneplanen. 

Redegørelsen består af 2 dele: 

1. Den ene del indeholder planlægningsmæssige oplysninger og de tal 

og statistikker, som ligger til grund for kommuneplanens del I (hovedstrukturen). 

2. Den anden del er en nærmere redegørelse for retningslinjerne fra 

regionplanen som beskrevet i kommuneplanens del II (rammer- og 

retningslinjer). Her forklares baggrunden og lovgrundlaget for retningslinjerne. 

du Har IndFlydelse på kommuneplan 2009 

Kommunalbestyrelsen har den 17. juni 2009 vedtaget forslag til Kommuneplan 

2009-2021. Forslaget er derefter i høring fra 1. juli 2009 til 

16. september 2009. Du kan inden den 16. september 2009 fremsende 

indsigelser, kommentarer og forslag til kommuneplanforslaget. 

Det kan ske på e-mail teknik@brondby.dk eller med brev til: Brøndby 

Kommune. Teknisk Forvaltning, Park Allé 160, 2605 Brøndby. Kommuneplanforslaget 

kan ses på Rådhuset, Teknisk Forvaltning, Park 

Allé 160 og på kommunens biblioteker. Endvidere ligger kommuneplanforslaget 

på www.brondby.dk. 

Planforslaget kan rekvireres ved henvendelse til Teknisk Forvaltning 

på tlf. 43 28 28 28, eller på e-mail: teknik@brondby.dk. Kommuneplan 

2009-2021 vil ved sin endelige vedtagelse – og efter politisk behandling 

af alle indsigelser, kommentarer og forslag - afløse Kommuneplan 

2005-2017 og de kommuneplantillæg, der er vedtaget til denne. 


7


resumé 

ny Hovedstruktur 

Brøndby Kommune vil med Kommuneplan 2009 foreslå en ny hovedstruktur 

for kommunen. Kommunens hovedstruktur har i de 

tidligere kommuneplaner taget udgangspunkt i, at kommunen er opdelt 

i tre bydele: Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand. I 

forslaget til en ny hovedstruktur ønsker vi at anskue kommunen på 

en ny måde, idet der etableres et nyt udviklingsområde, der både 

skal binde bydelene bedre sammen og samtidig skabe en bedre sammenhæng 

i kommunen. Brøndby kommunes ny hovedstruktur skal 

således fremme en sammenhængende og tæt by, en tilgængelig by og 

en bæredygtig by, som understøtter visionen om Brøndby i bevægelse 

(se kapitel Ny hovedstruktur). Endvidere bidrager udviklingsområdet 

til en ny udviklingsstrategi for hele hovedstadsområdet, som går på 

tværs af fingrene frem for en fortsat videreudbygning af hovedstadsområdets 

fingre (se kapitel Ringbyen langs Ring 3). 

det sunde og aktIve lIv I Fokus 

I Brøndby Kommune ønsker vi at skabe gode rammer for muligheden 

for at føre et aktivt og sundt liv. Der findes i dag gode muligheder 

for at dyrke idræt såsom at løbe og gå, spille bold, cykle, dyrke 

sejlsport mv. i kommunens grønne og blå områder. Kommunalbestyrelsen 

vil også fremover have fokus på at understøtte idræts- og kulturlivet 

og gøre en særlig indsats for at skabe gode rammer for børn 

og unge i forhold til kost, motion, leg, læring og trivsel (se kapitel Det 

gode liv starter tidligt og slutter sent). 

bæredygtIg og klImavenlIg kommune I bevægelse 

Brøndby Kommune vil være en bæredygtig og klimavenlig kommune 

i bevægelse – et godt sted at leve, bo og arbejde. For Brøndby Kommune 

handler bæredygtighed om at skabe en udvikling, der både er 

miljømæssigt, kulturelt, socialt og økonomisk bæredygtig. Dette 

indebærer eksempelvis en bæredygtig byomdannelse af de stationsnære 

områder (se kapitel Brøndby – en bæredygtig kommune). 

kollektIve traFIkForbIndelser 

Brøndby Kommune har en veludviklet infrastruktur, herunder gode 

kollektive trafikforbindelser med busruter og S-tog. Kommunen har 

i dag to S-togsstationer ved Brøndbyøster og Brøndby Strand stationer, 

og vi har planer om en tredje station ved Priorparken. Vi vil 

endvidere arbejde for etablering af en letbane eller anden højklasset 

løsning fra Lyngby og videre mod Brøndby Strand. Dette vil forbedre 

den kollektive trafik og øge tilgængeligheden i kommunen (se kapitel 

Infrastruktur og tilgængelighed).

mere lIv – mere by 

Da Brøndby Kommune er fuldt udbygget, har vi fokus på omdannelse 

og fornyelse af eksisterende byområder. Erhvervsliv og bosætning 

vil i de kommende år blive styrket ved en omdannelse af de 

stationsnære områder ved Kirkebjerg, Brøndby Strand Centrum og 

ved en kommende station ved Priorparken (se kapitel Byomdannelse 

og byudvikling). 

Flere arbejdspladser og attraktIve erHvervsområder 

Brøndby Kommune har et attraktivt erhvervsklima. En bred vifte af 

virksomheder har fundet det attraktivt at placere sig i vores kommune. 

Disse virksomheder omfatter mange forskellige brancher - herunder 

transport- og logistikvirksomheder, fremstillings- og produktionsvirksomheder, 

kontor-, service-, og videnserhverv. Det giver mange 

forskellige typer af job og dermed gode beskæftigelsesmuligheder for 

kommunens indbyggere og dem, der kommer til kommunen for at 

arbejde. Kommunen vil arbejde for, at flere virksomheder vælger at 

placere sig i Brøndby Kommune (se kapitel Erhvervsområder og erhvervspolitik 

og kapitel Vestegnen i udvikling - Erhvervsområder). 

grøn struktur 

Brøndby Kommune består af en mangfoldighed af store sammenhængende 

naturområder og mindre, men vigtige grønne områder i 

byerne. Dermed er der gode muligheder for et rigt friluftliv. Brøndby 

Kommune vil arbejde for både at bevare og udvikle de grønne områder 

- herunder for at øge tilgængelighed og sammenhæng (se kapitel 

Natur og miljø) 


9

øndbys 

rolle I 

regIonen 


konkurrencen om at tiltrække og fastholde virksomheder i 

kommunerne er hård. derfor står brøndby kommunes erhvervsområder 

over for en kraftig udvikling. 

Brøndby Kommune er en del af storbyregionen omkring Øresund. 

Regionen har i de senere år udviklet sig til en af de mest fremgangsrige 

regioner i Europa. Den unikke placering tæt på Hovedstaden giver 

god adgang til et stort arbejdsmarked, infrastruktur (lufthavn, Øresundsbro 

m.v.) og uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at mange 

virksomhedstyper finder det attraktivt at lokalisere sig i vores kommune. 

Konkurrencen om at fastholde og tiltrække nye virksomheder er imidlertid 

stor, og derfor må vi som kommune hele tiden være opmærksom 

på at udvikle vores erhvervsområder i takt med efterspørgslen 

og samtidig yde en god service overfor virksomhederne. 

nye erHvervsområder 

For at tiltrække flere virksomheder ønsker kommunen at byomdanne 

erhvervsområderne langs Ring 3. Dette tiltag er også af regional betydning, 

og derfor er kommunerne langs Ring 3 gået sammen om at 

udvikle en fælles byvision for Ringbyen. Byvisionen udvikles i samarbejde 

med Regionen, Miljøcenter Roskilde og By- og Landskabsstyrelsen. 

Det fælles visionspapir for Ringbyen langs Ring 3 fremgår 

af kapitlet Ringbyen langs Ring 3.

“ 

Brøndby Kommune er i en konkurrencesituation 

i forhold til at tiltrække nye borgere. 

Flertallet af Hovedstadsområdets kommuner 

står i disse år overfor den udfordring, at 

befolkningstallet især blandt børn og unge 

falder, mens der kan registreres en stigning i 

andelen af ældre 

nye bolIger ved brøndby strand og kIrkebjerg 

Brøndby Kommune er ligeledes i en konkurrencesituation i forhold 

til at tiltrække nye borgere. Flertallet af Hovedstadsområdets kommuner 

står i disse år overfor den udfordring, at befolkningstallet især 

blandt børn og unge falder, mens der kan registreres en stigning i andelen 

af ældre. Brøndby Kommune forholder sig aktivt til denne udfordring 

og arbejder boligpolitisk med to indsatser: 

1. På den ene side åbnes mulighed for nyt boligbyggeri i Brøndby 

Strand Centrum og Kirkebjerg, hvor der over en tidshorisont på 12 år 

planlægges opført 700-800 boliger. 

2. På den anden side skal de nuværende boligområder fortsat udvikles 

og være attraktive. I planperioden vil kommunen gøre en ekstra indsats 

i forhold til at udnytte boligområdernes nærhed til skovene, de 

grønne rekreative områder og stranden ved at forbedre sti- og cykelruter 

fra og mellem de grønne områder og boligområderne. 

samarbejde med andre kommuner 

Brøndby Kommune indgår også i mange forskellige typer samarbejde 

med andre kommuner på en række områder, så som plan-, miljø-, 

kultur-, sundheds-, og erhvervsområdet. Det gør vi, fordi udfordringer 

går på tværs af kommunegrænserne. De samarbejder, vi allerede 

har startet op er eksempelvis: 

stor aktivitet på boligfronten 

Brøndby Kommune forholder 

sig aktivt til denne udfordring 

og arbejder boligpolitisk med to 

indsatser: 

1. På den ene side åbnes mulighed 

for nyt boligbyggeri i Brøndby 

Strand Centrum og Kirkebjerg, 

hvor der over en tidshorisont på 

12 år planlægges opført 700-800 

boliger. 

2. På den anden side skal de 

nuværende boligområder fortsat 

udvikles og være attraktive. I 

planperioden vil kommunen gøre 

en ekstra indsats i forhold til at 

udnytte boligområdernes nærhed 

til skovene, de grønne rekreative 

områder og stranden ved at 

forbedre sti- og cykelruter fra og 

mellem de grønne områder og 

boligområderne. 


11

Omdannelse af stationsnære erhvervsområder giver mulighed for indpasning af beboelse. Herover ses et udsnit af Kirkebjerg, hvor der åbnes 

mulighed for boliger. 

12 hovedstruktur | kommuneplan 2009-2021 

• Et kulturarvsprojekt, der har til formål at revitalisere Vestvolden 

til en attraktion i høj klasse. Projektet skal ses i forlængelse af kommunens 

satsning på kulturområdet med henblik på at udvikle og 

skabe flere kulturelle tilbud og attraktioner. 

• Et modelkommuneprojekt med 16 andre kommuner, som har til 

formål sammen med andre kommuner at udvikle metoder og nye 

relationer til gavn for Brøndbys unge på uddannnelsesområdet. 

• Et samarbejde med Vestegnskommunerne og Glostrup Hospital 

omkring patientuddannelse for kronikere. 

Hvad vIl vI? 

Kommunalbestyrelsen vil videreudvikle Brøndby kommunes position 

som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. Kommunen 

skal rumme endnu flere kvaliteter, som gør kommunen til et godt 

sted at leve, bo og arbejde. 

Hvad gør vI? 

Brøndby Kommune forholder sig aktivt til de udfordringer og muligheder, 

som kommunens position og placering i hovedstadsregionen 

giver på en række områder som fx erhverv, uddannelse, bosætning, 

sundhed, miljø mv.


13

ny 

Hovedstruktur 


denne kommuneplan foreslår en ny fysisk hovedstruktur 

for kommunen. strukturen kaldes det store I. det store I 

løber gennem kommunen fra nord til syd langs med vestvolden 

og motorring 3 og forbinder også kirkebjerg og området 

omkring brøndbyøster station. den nye hovedstruktur 

skal sikre, at brøndby kommune fremstår og opleves som 

én sammenhængende by. 

Brøndby Kommune foreslår en ny fysisk hovedstruktur for kommunen. 

Kommunens hovedstruktur har i de tidligere kommuneplaner 

taget udgangspunkt i, at kommunen er opdelt i tre bydele - Brøndbyøster, 

Brøndbyvester og Brøndby Strand - adskilt af Den Grønne Kile 

og Vestvolden. Området omkring Brøndbyøster Station og Brøndby 

Strand Station har status som overordnede centre. 

det store I 

Den igangværende omdannelse af Priorparken og Vibeholm, udvikling 

af stadionområdet samt byudviklingen i Brøndby Strand Centrum, 

skaber tilsammen et udviklingsområde, der strækker sig fra 

Roskildevej i nord til Brøndby Strand i syd og binder den nordlige og 

sydlige del af kommunen sammen. Udviklingsområdet, som vi kalder 

”Det store I”, løber langs med Vestvolden og Motorring 3. Udviklingsområdet 

har også forbindelser til omdannelsesprojektet i Kirkebjerg 

ved Glostrup Station og området ved Brøndbyøster Station. 

Udviklingsområdet ”Det store I” skal ses som et nyt lag, der lægges

LETBANEN 

s 

Brøndbyvester 

Den grønne kile 

Omdannelse 

Kirkebjerg 

LETBANEN 


Brøndby strand 

Kvarterløft Brøndby Strand centrum 

Brøndbyvesterr 

Den grønne kile 

s 

s 

Udviklingsområde 

s 

II 

III 


I 

Strandparken 

s 

II 

III 


Vestvolden 


I 

s 

s 

Brøndbyøster 

Revitalisering 

af Priorparken 

Strandparken 

s 

Strandparken 

s 

MOTORRING 3 

s 

Vestvolden 

Vestvolden 

s 

Forskønnelse ved 

Brøndbyøster Station 


Idrætscampus - Brøndby Stadion 

MOTORRING 3 


MOTORRING 3 

LETBANEN 

Omdannelse 

Kirkebjerg 


Kvarterløft Brøndby Strand centrum 

Brøndby Strand 

ned over den velkendte struktur med de tre adskilte bydele. Tilsammen 

udgør de to lag den ny hovedstruktur. 

Hvad vIl vI? 

Brøndby Kommune ønsker en ny hovedstruktur, som kan binde bydelene 

sammen, sådan så Brøndby fremstår som én samlet kommune. 

De enkelte bydele skal drage nytte af hinanden og samtidig bidrage til 

at fremme en sammenhængende og tæt by, en tilgængelig by og en 

bæredygtig by. 

s 


s 

II 

III 

I 

Strandparken 

s 

Revitalisering 

af Priorparken 

Vestvolden 


Idrætscampus - Brøndby Stadion 

MOTORRING 3 

vest for vestvolden 


s 

Forskønnelse ved 

Brøndbyøster Station 

Diagrammet til venstre: Nederst ses den gamle hovedstruktur med de tre adskilte bydele. I midten ses Det store I. Øverst ses hvordan I´et samler 

bydelene. Diagrammet til højre: Visionen om Det store I er at fremme en sammenhængende og tæt by. 

15

”det store I” 

De tre projekter inden for udviklingsområdet 

”Det store I” repræsenterer 

vores vision om at være 

en kommune i bevægelse: 

1. Priorparken og Vibeholm: Udvikling 

af en attraktiv og levende 

bydel med moderne erhverv, 

kultur og idræt m.v. i den nordlige 

del af udviklingsområdet. 

2. Udvikling af sports-, idræts- 

og aktivitetszoner ved og syd for 

stadionområdet. 

3. Udvikling af en moderne bydel 

omkring Brøndby Strand Station 

med boliger og nyt kulturhus. 

”Det store I” står som symbol for 

Integration af de tre bydele. 

16 hovedstruktur | kommuneplan 2009-2021 

lineær byudvikling 

langs fingerplanen 

radial revitalisering 

fortætning på tværs 

vest for vestvolden 

byplanmæssig strategi 

Øverst ses den lineære byudvikling – langs nuværende byfingre og s-togslinjer. Nederst 

ses en byudvikling der fortætter nuværende byområder på tværs af byfingrene. 

Udviklingsområdet ”Det store I” er Brøndby Kommunes bidrag til en 

ny udviklingsstrategi for hovedstadsområdet – på tværs af byfingrene 

frem for en fortsat videreudbygning af hovedstadsområdet fingre. 

Udviklingsområdet ligger langs det planlagte forløb af letbanen, som 

skal løbe på tværs af hovedstadsområdet fingerplan og kan indtænkes 

i det igangværende byvisionarbejde for Ringbyen langs Ring 3 (se kapitel 

”Ringbyen langs Ring 3”). 

De tre projekter inden for udviklingsområdet ”Det store I” repræsenterer 

vores vision om at være en kommune i bevægelse:

I´et skal samle bydele og skabe tilgængelighed på tværs. Der skal være let adgang til grønne områder og mulighed for fysisk aktivitet. 

1. Priorparken og Vibeholm: Udvikling af en attraktiv og levende bydel 

med moderne erhverv, kultur og idræt m.v. i den nordlige del af 

udviklingsområdet. 

2. Udvikling af sports-, idræts- og aktivitetszoner ved og syd for stadionområdet. 

3. Udvikling af en moderne bydel omkring Brøndby Strand Station 

med boliger og nyt kulturhus. 

”Det store I” står som symbol for Integration af de tre bydele. 

Hvad gør vI? 

Brøndby Kommune: 

• Arbejder for udvikling af den ny hovedstruktur og ”Det store I”, 

som binder bydelene bedre sammen. 

• Arbejder for at skabe tilgængelighed indenfor og til ”Det store I” 

samt understøtter mulighed for idræt og fysisk aktivitet. 

• Koordinerer indsatsen og fokuserer på synergien mellem projekterne. 


17

det gode lIv 

starter tIdlIgt 

og slutter sent 


vi ved at fysisk aktivitet har en positiv effekt på både det fysiske 

og mentale helbred samt på indlæringsevne og livskvalitet. 

derfor er der stor fokus på sund livsstil for alle i 

denne kommuneplan. vi ønsker at gøre en særlig indsats for 

at skabe gode rammer for børn og unge i forhold til kost og 

motion, læring og trivsel samt gode ramme for et sundt og 

aktivt seniorliv. 

Brøndby Kommune er af den overbevisning, at betingelser for et godt 

liv starter tidligt og grundlægges i de unge år. For os er et godt liv et 

aktivt og sundt liv – godt helbred og livsglæde - og derfor skal mulighederne 

og rammerne for et godt og langt liv være i orden. 

beHov For sundHedsIndsats 

I 2008 deltog Brøndbys borgere i KRAM- undersøgelsen – Danmarks 

største undersøgelse af folkesundheden - omfattende Kost, Rygning, 

Alkohol og Motion. Som en del af undersøgelsen blev der udarbejdet 

en sundhedsprofil for alle kommuner i Hovedstadsregionen og konklusionen 

fra disse rapporter anviser nogle indsatsområder, hvor der 

er behov for at sætte ind, hvis sundhedstilstanden skal forbedres her 

i Brøndby Kommune. Rapporterne viser en klar sammenhæng mellem 

levevilkårsrelaterede sygdomme og social status. Hvis Brøndby 

Kommune skal påvirke sundheden blandt borgerne, skal der ses på 

det hele menneske og på de langsigtede mål, og her er det naturligt at 

se sundhed i sammenhæng med vilkårene for børnenes liv, uddannelse, 

idræt og kultur.

Vi ved at fysisk aktivitet har en positiv effekt på både det fysiske og 

mentale helbred samt på livskvalitet og indlæringsevne. En aktiv 

barndom giver på kort sigt forbedret motorik, et godt selvværd, sociale 

kompetencer og øget indlæring, og på langt sigt er virkningen et 

godt helbred, sundhed, længere levetid, større selvværd og færre levevilkårsrelaterede 

sygdomme. Børns aktivitet hænger naturligt sammen 

med adgang og tilgængelighed til friluftsområder og legearealer 

samt vejen mellem skole og hjem. 

et Faldende børnetal 

Befolkningsprognoserne viser en udvikling med færre børn og unge. 

I den nødvendige tilpasning af tilbuddene til det faldende børnetal, 

skal der naturligvis primært tages hensyn til økonomien. Men tryghed, 

kammerater og faglighed vil være nøgleord i tilpasningerne. Det 

faldende børnetal gør det muligt både at hente en økonomisk gevinst 

og samtidig styrke den kvalitet i tilbuddene, som opleves af børnene 

og deres forældre. 

bedre mulIgHeder For FysIsk aktIvItet 

Brøndby Kommunes elitesport er vi stolte af, men for flertallet er det 

den daglige aktivitet, der skal fokuseres på. Brøndby rummer mange 

grønne områder: Vestvolden, Brøndby Skoven, Bakkeskoven og 

Den Grønne Kile, som giver mulighed for at være fysisk aktiv, få frisk 

luft og socialt samvær. Udover de grønne friluftsområder, hvor der 

bl.a. er mulighed for motionsformer som cykling, løb og leg, rummer 

Gode kostvaner grundlægges tidligt. 

“ 

De muligheder, som 

Brøndby Kommune har 

skabt for et aktivt og 

sundt børneliv koblet til 

et alsidigt og levende 

kulturliv, er betydningsfuldt. 


19

Brøndby ønsker fortsat at være en aktiv medspiller, når det handler om at skabe trygge og sunde opvækstvilkår for børn og unge. 


Brøndby Kommune også Brøndby Hallen, Vestbadet, atletikbaner og 

legepladser. Herudover er der Brøndby Havn og Strandparken, hvor 

der er mulighed for ophold og forskellige vandaktiviteter. Kvaliteten 

af områderne og tilgængeligheden til områderne bliver sikret gennem 

den fysiske planlægning. 

Befolkningsprognoserne viser en udvikling med færre børn og unge. 

Det gør det nødvendigt at overveje, om der skal ske ændringer i den 

måde vi organiserer tilbuddene på. 

rIg kultur I brøndby kommune 

Kulturen er også et vigtigt parameter i forhold til livsglæde og sundhed. 

Både idræt og kultur har stor betydning for opbygning af fællesskaber, 

lokal forankring og identitet og dermed et bidrag til livskvalitet 

og et aktivt, sundt og indholdsrigt liv. 

Brøndbys image på sports- og idrætsområdet, hvor fodbold, men 

også cricket, udmærker sig, er en stor del af kulturen i kommunen. 

Kulturen viser sig også i landsbyområderne og Møllen, som har hi-

storisk islæt, samt de landskabelige værdier – f.eks. Vestvolden, gravhøje, 

gårde og skel - der vidner om områdets tidligere udseende og 

brug. Blandt nye tiltag på kulturområdet er opførelsen af kulturhuset 

Brønden i Brøndby Strand der åbner i 2009. 

De muligheder, som Brøndby Kommune har skabt for et aktivt og 

sundt børneliv koblet til et alsidigt og levende kulturliv, er betydningsfuldt 

og viser kommunens bestræbelser for at være en attraktiv 

bosætnings- og erhvervskommune. 

Det at skabe grundlaget for et langt og sundt liv er vigtigt for at borgerne 

i pensionsalderen fortsat kan videreføre et aktivt liv i lokalområdet. 

Ved behov vil kommunen tilbyde en bred vifte af hjælp og støttetilbud 

i de sene år. 

Fortsat Fokus på ældreområdet 

Udviklingen i andelen af ældre borgere stiller krav til den kommunale 

service. De borgere som får behov for hjælp og støtte skal naturligvis 

tilbydes dette. Imidlertid vil Brøndby Kommune arbejde for, at flest 

mulig bringes til at klare sig selv, så længe som muligt. Dette kan bl.a. 

ske ved at give tilbud om målrettet støtte til træning af dagligdags opgaver, 

med udgangspunkt i borgerens eget hjem samt tilbud til ægtefæller 

som hjemme passer egne ægtefæller med plejebehov. Når og 

hvis en sådan indsats ikke længere er tilstrækkelig, vil Brøndby Kommune 

tilbyde relevant og målrettet støtte og omsorg, med udgangspunkt 

i borgerens behov samt de nødvendige pleje- og ældreboliger. 

Hvad vIl vI? 

Kommunen vil bruge resultaterne fra KRAM-undersøgelsen og hovedstadens 

Sundhedsprofil til at planlægge en målrettet indsats, som 

motiverer til sundere levevis. Vi ønsker, at det sunde valg også bliver 

det lette valg. 

Brøndby Kommune har i mange år haft et tæt samarbejde med kommunens 

praktiserende læger. Men kommunen står overfor en aktuel 

udfordring i at kunne fastholde et tilstrækkeligt antal praktiserende 

læger. På det sundhedsfaglige område diskuteres i øjeblikket mulighederne 

for at etablere lægehuse eller sundhedscentre for at tiltrække 

tilstrækkeligt med læger til kommunen. 

aktiv barndom giver høj 

livskvalitet 

En aktiv barndom giver på kort 

sigt forbedret motorik, et godt 

selvværd, sociale kompetencer 

og øget indlæring. På langt sigt er 

virkningen et godt helbred, sundhed, 

længere levetid, større selvværd 

og færre levevilkårsrelaterede 

sygdomme. Børns aktivitet 

hænger naturligt sammen med 

adgang og tilgængelighed til friluftsområder 

og legearealer samt 

vejen mellem skole og hjem. 


21

særligt fokus på oplevelser 

Kommunalbestyrelsen har en vision 

om at udvikle kulturområdet 

med særligt fokus på oplevelser, 

kulturarv, biblioteker og tværgående 

samarbejde for at give den 

enklete borger mulighed for et 

aktivt og indholdsrigt liv. 


Kommunen ønsker en bredspektret og tværgående tilgang til sundhed. 

Der skal informeres bredt om de aktiviteter, som borgere og 

kommunens ansatte udfører med hensyn til sundhedsfremme, så alle 

borgere kender deres muligheder for at deltage. Det er en særlig stor 

udfordring i Brøndby Kommune, da kommunens borgere har en høj 

indlæggelseshyppighed på mange kroniske sygdomme i sammenligning 

med andre kommuner. 

Det er et faktum, at børns kost og motionsvaner følger dem resten 

af livet. Ud fra erkendelsen af, at det sunde liv grundlægges i barndommen, 

fokuserer kommunen de kommende år særligt på at skabe 

sunde kost- og motionsvaner for børn og unge. Forældrene spiller 

den vigtigste rolle i forhold til at give børnene gode vaner. Brøndby 

Kommune vil derfor arbejde for, at indsatsen skal ske i et samarbejde 

mellem hjemmet og gode rollemodeller i skoler og institutioner, hvor 

børnene opholder sig en stor del af deres tid. 

Tryghed, kammerater og faglighed vil være nøgleordene i de tilpasninger 

af tilbuddene til børn og unge, som er nødvendige på grund 

af et markant faldende børnetal. Kvaliteten i tilbuddene skal løbende 

udvikles lige fra den nyfødtes første kontakt med sundhedsplejen til 

den unge forlader skolen med de bedste forudsætninger for at kunne 

fortsætte sin udvikling. Med den rigtige struktur vil det faldende børnetal 

give mulighed for at kvaliteten kan øges for færre penge. 

Overgangen fra daginstitution til skole og overgangene mellem de 

forskellige trin i skolegangen er helt central for barnets udvikling - 

både fagligt og menneskeligt. En forbedret struktur på området skal 

være med til at styrke arbejdet med disse overgange. 

Brøndby Kommune har forholdsvis mange udsatte børn og unge. 

Forebyggelse og inklusion er væsentlige i forhold til denne gruppe. 

Og når det er nødvendigt med mere vidtgående foranstaltninger, er 

det vigtigt, at disse vælges ud fra et helhedssyn på barnets/den unges 

situation. Det er derfor nødvendigt at forudsætningerne for dette helhedssyn 

er til stede. Og det stiller krav til såvel styringssystemer som 

arbejdsformen på området. 

Kommunens målsætning om, at flere unge skal gennemføre en kompetencegivende 

uddannelse skal være med til at løfte den sociale status, 

som ifølge KRAM og sundhedsprofilen hænger tæt sammen med 

hyppigheden af levevilkårsrelaterede sygdomme.

Brøndbys blå og grønne områder giver gode muligheder for sociale aktiviteter. 

Kommunen deltager i disse år sammen med 16 andre kommuner i 

Modelkommuneprojektet, som har til formål at udvikle metoder til 

at opfylde regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang 

i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet, som løber 

over 3 år, udmøntes bl.a. i en konkret ungepolitik for Brøndby Kommune. 

Kommunalbestyrelsen har en vision om at udvikle kulturområdet 

med særlig fokus på oplevelser, kulturarv, biblioteker og tværgående 

samarbejde for at give den enkelte borger mulighed for et aktivt og 

indholdsrigt liv. Kendskabet til kulturarven, den historiske og landskabelige 

fortælling i den grønne kile, i skovene og ikke mindst Vestvolden 

prioriteres. 


23


Brøndby Kommune har i den seneste planperiode arbejdet på at forbedre 

stisystemet i kommunen. De rekreative stier blev anlagt i 2003 

og 2004, og med anlægget af regionalstien er nu hele det planlagte system 

af gang- og cykelstier i Den Grønne Kile etableret. 

Befolkningsprognosen for Brøndby Kommune viser en udvikling 

med flere ældre i de kommende år. De kommunale servicetilbud til 

ældre borgere med behov for hjælp, f.eks. pleje- og ældreboliger, daghjemstilbud 

mv. udbygges løbende i overensstemmelse med udviklingen 

i antallet af ældre. 

Hvad gør vI? 


• Udarbejder hvert år en sundhedspolitik og handlingsplan, der beskriver 

de aktiviteter kommunen forventer at gennemføre det pågældende 

år. 

• Styrker såvel effektivitet som kvalitet på skoleområdet ved tilpasning 

af strukturen. 

• Forbedrer arbejdet med overgange i barnets liv. 

• Fortsætter den udvikling, som er igangsat med at udvikle den faglige 

indsats og styring af området for udsatte børn og unge. 

• Arbejder i forbindelse med planlægning af vores byområder med at 

skabe gode rammer for leg og bevægelse i byrummene og i de nære 

omgivelser. 

• Arbejder ud fra en vedtaget politisk handleplan for 2008 – 2010 

hvor der samarbejdes med alle aktører på ungeområdet med den 

udfordring det er, at øge andelen af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse 

fra 76 % til 95 %. 

• Vil fortsat deltage i landskampagnen ”Get Moving” hvor borgere 

og ansatte i uge 41 tilbydes motion på både skoler, arbejdspladser 

og i foreninger. 

• Udbygger stinettet i de kommende år, så der skabes endnu bedre 

sammenhæng internt i kommunen samt til og fra nabokommunerne.

Gode venner giver tryghed og gode oplevelser gennem hele livet. 

• Vil gennem bl.a. revitalisering af Københavns Befæstning – Vestvolden 

– medvirke til at der bliver skabt en attraktion i verdensklasse. 

• Arbejder på at et nyt hovedbibliotek i nærheden af rådhuset bliver 

åbnet i 2012. 

• Vurderer idrætsfaciliteterne i takt med foreningernes behov under 

hensyntagen til den økonomiske situation. 

• Arbejder for at biblioteker og kulturhuse løbende understøtter fokus 

på det gode liv gennem information, udstillinger og arrangementer. 

• Fremlægger på baggrund af befolkningsprognosen én gang årligt 

en prognose som beskriver behovet for udbygning af de kommunale 

ældre- og plejeboliger. 


25

øndby – 

en bæredygtIg 

kommune 


I takt med de globale klimaforandringer, som primært skyldes 

udledning af drivhusgasser, er der kommet øget fokus 

på, hvordan vi kan imødegå denne udvikling. klimaudfordringer 

er ikke mindst blevet sat højt på den politiske dagsorden 

i de senere år både lokalt, nationalt og globalt. 

Bæredygtig udvikling vedrører hele samfundet. I Kommuneplan 

2009 for Brøndby Kommune handler den bæredygtige indsats om, de 

lokale bidrag til denne udvikling ud fra devisen om, at mange bække 

små gør en stor å. Det har med andre ord betydning globalt, når mange 

handler lokalt. 

bæredygtIgHed på mange måder og nIveauer 

Bæredygtighed handler om at skabe en udvikling, der både er miljømæssigt, 

kulturelt, socialt og økonomisk bæredygtigt. Bæredygtighed 

vil i denne sammenhæng sige, at både nuværende og kommende 

generationer får gode levevilkår, og at der samtidig tages vare på jorden 

og dens ressourcer. I videste forstand betyder bæredygtighed, at 

kommende generationer ikke må stilles ringere end de nuværende, 

hvad angår tilgang til ressourcer og forurening. I Brøndby Kommune 

arbejder vi med bæredygtighed på mange måder og niveauer. Dette 

kapitel omhandler den miljømæssige bæredygtighed. 

Hvad vIl vI? 

Brøndby Kommune vil være en bæredygtig og klimavenlig kommune 

i bevægelse – et godt sted at leve, bo og arbejde.

I takt med de globale klimaforandringer, som primært skyldes udledning 

af drivhusgasser, er der kommet øget fokus på, hvordan vi 

kan imødegå denne udvikling. Klimaudfordringer er ikke mindst blevet 

sat højt på den politiske dagsorden i de senere år både lokalt, nationalt 

og globalt. Det er Brøndby Kommunes mål, at den samlede udledning 

af drivhusgasser fra borgere, virksomheder og institutioner i 

kommunen reduceres med 20 % inden 2020, mens vi som kommunal 

virksomhed vil opnå en reduktion på 25 % inden 2020. 

Brøndby Kommune vil herudover arbejde for at mindske miljøbelastningen 

og værne om naturen og miljøet ved at fremme øget affaldssortering 

samt energibesparelser på kommunens skoler, institutioner 

og i andre kommunale bygninger. Kommunen vil arbejde for at 

optimere afviklingen af trafikken, bussernes fremkommelighed og 

trafiksikkerheden samt mindske støjgenerne fra trafikken. Brøndby 

Kommune ønsker ligeledes at skabe varierede levesteder for dyr og 

planter. 

Brøndby Kommune ønsker også at være en attraktiv bosætnings- og 

erhvervskommune ved at fremme bæredygtig byudvikling og byomdannelse, 

særligt omkring de stationsnære områder. En bæredygtig 

byomdannelse indebærer f.eks. at borgere får kortere afstand til dagligdagsfunktionerne 

herunder offentlig transport, som er en mere 

energivenlig transportform end privatbilisme. 

For at fremme en bæredygtig udvikling vil Brøndby Kommune inddrage 

borgere og erhvervsliv i det lokale bæredygtighedsarbejde, både 

når det handler om byudvikling, planlægning, undervisning, kulturaktiviteter 

etc. Brøndby Kommune ønsker en balanceret udvikling, 

hvor der er et godt samspil mellem miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, 

kulturelle, sociale, sundhedsmæssige og økonomiske forhold. 

Brøndby Kommunes fokus på bæredygtighed viser sig eksempelvis i solcelleanlægget på 

taget af det nye kulturhus, ”Brønden”. 

“ 

Bæredygtighed vil i 

denne sammenhæng 

sige, at både nuværende 

og kommende generationer 

får gode levevilkår, 

og at der samtidig tages 

vare på jorden og dens 

ressourcer. 


27

Kulturen blomstrer i Brøndby. 


Hvad gør vI? 


• Moderniserer gadebelysningen, så vi får både bedre og mindre 

strømforbrugende belysning. 

• Implementerer klimastrategien som blandt andet betyder at kommunen 

vil fremme energirigtige løsninger i kommunens bygninger, 

stille krav i forbindelse med kommunale indkøb, indarbejde 

klimahensyn i kommunens egen transport, undersøge muligheder 

for revision af varmeplanen samt indarbejde energikrav i nye planer 

og procedurer fx lokalplaner, udbud af kommunale grunde etc. 

• Tilpasser kommunen til effekterne af klimaforandringerne, og 

den kommende spildevandsplan vil indeholde tiltag omkring udbygning 

af kapacitet, begrænsning af tilgangen af regnvand til det 

offentlige net gennem fx separatkloakering, opsamling af overskydende 

vand i regnvandsbassiner eller til rekreativ anvendelse i 

byrummet. 

• Stiller i nye lokalplaner krav om lokal nedsivning og/eller genanvendelse 

af regnvand. 

• Udarbejder en ny affaldsplan, der blandt andet har til hensigt fortsat 

at forebygge dannelsen af affald gennem øget sortering. Det 

handler om at udnytte ressourcerne i affaldet bedre, og om via en 

øget dialog at påvirke borgere og virksomheder til at fokusere mere 

på affaldssortering.

• Energirenoverer løbende skoler, institutioner og andre kommunale 

bygninger i takt med at der frigives midler fra miljøpuljen. Affaldssortering 

er fortsat et fokusområde i kommunens egne bygninger 

og i skolernes undervisning. 

• Gennemgår lyssignalerne i kommunen med henblik på at optimere 

afviklingen af trafikken i kommunen. Der vil i denne forbindelse 

også blive trafikoptimeret for bussernes fremkommelighed. Bedre 

trafiksikkerhed og mindre støj fra trafikken er også i fokus. Kommunen 

vil oprette et lokalt trafiksikkerhedsråd. Kommunen deltager 

derudover i et projekt om trængselsafgifter. 

• Fremmer en bæredygtig byudvikling og byomdannelse og fokusere 

på udvikling af de stationsnære områder. I forbindelse med omdannelsen 

af disse områder vil vi aktivt søge dialog med bygherrer 

på et tidligt stadie med henblik på at bæredygtighed allerede fra 

starten indtænkes i projekterne. Det indebærer eksempelvis lavenergibyggeri 

ved nybyggeri eller renovering; gode og bæredygtige 

trafikløsninger ud fra devisen om, at der skal være plads til i et lige 

forhold kollektiv trafik, biler og cykler og gående; gode byrum, der 

kan have flere funktioner mv. 

• Vil i forbindelse med fremtidige renoveringer af eksisterende boligkomplekser 

gå i dialog med boligforeninger med henblik på at 

skabe mere bæredygtige og energivenlige løsninger. 

• Inddrager borgere og erhvervsliv i det lokale bæredygtighedsarbejde, 

både når det handler om byudvikling, planlægning, undervisning, 

kulturaktiviteter etc. Dette indebærer fx at miljørepræsentantskaberne 

bliver hørt i miljøspørgsmål (trafikhandlingsplan, 

Agenda 21, Busplan), at der gennemføres aktiviteter for børn og 

unge på genbrugsstationen, ligesom Naturskolen, biblioteker og 

kulturhuse anvendes til information, undervisning og andre aktiviteter. 

• Arbejder på at sikre en god balance mellem byudvikling, befolkningsudvikling 

og deraf afledte servicebehov. Vi har fokus på at 

fremme samspil mellem stiplanlægning og adgang til rekreative 

områder og dermed skabe grundlag for fysiske aktiviteter som igen 

virker sundhedsfremmende. 

20 % mindre drivhusgas 

Det er Brøndby Kommunes mål 

at den samlede udledning af drivhusgasser 

fra borgere, virksomheder 

og institutioner i kommunen 

reduceres med 20 % inden 

2020, mens vi som kommunal 

virksomhed vil opnå en reduktion 

på 25 % inden 2020. 

Brøndby Kommune vil herudover 

arbejde for at mindske miljøbelastningen 

og værne om naturen 

og miljøet ved at fremme øget 

affaldssortering samt energibesparelser 

på kommunens skoler, 

institutioner og i andre kommunale 

bygninger. 


29

InFrastruktur 

og tIlgængelIg- 

Hed 


brøndby kommune arbejder for bæredygtig og sammenhængende 

kollektiv trafik og helhed i den trafikale infrastruktur. 

kommunen arbejder herudover for øget tilgængelighed 

for alle, både for borgere generelt og for borgere 

med særlige behov. 

Brøndby Kommune har en veludviklet infrastruktur med et godt kollektivt 

trafiknet med busruter og S-tog. Der er i dag to S-togs stationer, 

Brøndbyøster Station og Brøndby Strand Station, og vi har planer 

om en tredje station ved Priorparken. Dertil kommer at en del af 

Brøndbys bolig- og erhvervsområder også ligger stationsnært i forhold 

til Glostrup Station. 

Brøndby Kommunes erhvervsliv nyder godt af den nemme adgang til 

motorvejsnettet og af at der i det hele taget er gode vej- og togforbindelser 

til og fra Brøndby. Internt i kommunen binder en række veje og 

stier kommunen sammen. 

tog, bus og letbane 

En kommende letbane eller en anden højklasset trafikløsning fra 

Lyngby og videre mod Brøndby Strand, vil yderligere forbedre den 

kollektive trafik og øge tilgængeligheden til og i kommunen. 

Der er i dag 17 buslinjer, som kører i Brøndby Kommune, herunder 

en servicebus. Brøndby Kommune har siden den 1. januar 2007 bestilt, 

planlagt og finansieret buskørselen indenfor kommunegrænsen.

Kommunens bestilling af kollektiv trafik sker i forbindelse med busplanen, 

som udarbejdes hvert år. 

Den veludbyggede infrastruktur giver gode muligheder for at komme 

til, fra og rundt i kommunen. 

Infrastrukturen giver også en række udfordringer, herunder støj fra 

bane- og vejtrafikken, og fysiske barrierer i form af, at kommunen 

gennemskæres af motorvejsanlæg. 

Hvad vIl vI? 

Brøndby Kommune arbejder for bæredygtig og sammenhængende 

kollektiv trafik og helhed i den trafikale infrastruktur. Kommunen 

arbejder herudover for øget tilgængelighed for alle, både for borgere 

generelt og for borgere med særlige behov. 

Fingerplan 2007 åbner mulighed for, at der kan ske en intensiveret 

udnyttelse af områderne omkring en eventuel ny station ved Priorparken. 

Brøndby Kommune vil udnytte disse stationsnære bygge- og 

fortætningsmuligheder og ser en ny station som et centralt omdrejningspunkt 

for omdannelsen af erhvervsområdet Priorparken & Vibeholm. 

Brøndby Kommune vil arbejde for, at der anlægges en letbane eller 

anden højklasset løsning igennem kommunen. En fremtidig letbane 

fra Glostrup Station til Brøndby Strand Station vil betjene store 

boligområder i Brøndbyvester og Brøndby Strand, og området omkring 

rådhuset og den sydlige del af Priorparken, Brøndby Stadion og 

Busser og tog skaber gode muligheder for at komme til og fra Brøndby på miljørigtig vis. 

“ 

Den veludbyggede 

infrastruktur giver gode 

muligheder for at 

komme til, fra og rundt 

i kommunen. Infrastrukturen 

giver også 

en række udfordringer, 

herunder støj fra bane- 

og vejtrafikken. 


31

letbanen til brøndby strand 

Brøndby Kommune vil arbejde 

for, at der anlægges en letbane 

eller anden højklasset løsning 

igennem kommunen. En fremtidig 

letbane fra Glostrup Station til 

Brøndby Strand Station vil betjene 

store boligområder i Brøndbyvester 

og Brøndby Strand, og 

området omkring rådhuset og 

den sydlige del af Priorparken, 

Brøndby Stadion og Brøndby Hallen 

samt de rekreative anlæg i 

Den Grønne Kile. 


Brøndby Hallen samt de rekreative anlæg i Den Grønne Kile. Brøndby 

Kommune vil udnytte de byudviklingspotentialer som en letbane 

vil medføre. 

Brøndby Kommune vil sætte fokus på trafikstøjen fra bane- og vej og 

mindske støjgenerne for borgere i videst muligt omfang. 

Brøndby Kommune vil udbygge kommunens stinet og dermed skabe 

endnu bedre muligheder for at borgerne kan bevæge sig rundt i kommunen 

og få motion og oplevelser på samme tid. 

Brøndby Kommune vil arbejde for at skabe den bedst mulige busbetjening 

inden for de økonomiske rammer. 

Trafikstyrelsen er i gang med de indledende undersøgelser af en mulig 

udvidelse af banekapaciteten på strækningen København-Ringsted. 

Der arbejdes med to forskellige løsninger, den såkaldte 5. sporsløsning 

(langs Vestbanen) og nybygningsløsningen (langs Holbækmotorvejen). 

Såfremt der træffes beslutning om et af projekterne vil 

dette medføre fysiske anlægsarbejder også i Brøndby Kommune. Trafikstyrelsen 

forventer, at Folketinget tager endelig politisk beslutning 

om projektet i efteråret 2009. 

Hvad gør vI? 


• Koordinerer byudvikling og byomdannelse med den trafikale infrastruktur 

og den kollektive trafikbetjening. 

• Sikrer, at den fysiske planlægning understøtter den kollektive trafik 

gennem placering af erhverv med mange arbejdspladser, kultur, 

service og boliger i forbindelse med S-tog stationerne og letbanestop. 

• Indgår i dialog med Glostrup Kommune, DSB S-tog og Trafikstyrelsen 

om anlæg af en ny S-tog station ved Priorparken. 

• Samarbejder med andre kommuner om at påvirke beslutningen 

vedrørende anlæg af en letbane eller anden højklasset trafikløsning. 

• Udarbejder en støjhandlingsplan. 

• Forbedrer stinettet i overensstemmelse med kommunens trafikhandlingsplan 

og sundhedsstrategi. 

• Udarbejder busplaner.

L 

L 

Signatur: 

Letbaneforløb 

L 

L 

Alternativt letbaneforløb 

Mulig forlængelse af letbane 

L 

L 

S 

S 

L 

L 

L 

L 

S 

L 

L 

Stationsnært område 

Stationsnært kerneområde 

S L 

L 

S 


S 

33

yomdannelse 

og byudvIklIng 


tre store udviklingsprojekter skal sikre brøndby kommunes 

attraktivitet for både borgere og erhvervsliv i de kommende 

år. nær stationerne ønsker vi at bygge tæt og højt for at få 

plads til endnu flere arbejdspladser til gavn for borgerne. 

Brøndby Kommune er en fuldt udbygget, og derfor er der nu fokus på 

omdannelse og fornyelse af eksisterende byområder. 

Brøndby Kommune er i gang med tre større udviklingsprojekter, 

nemlig omdannelsen af erhvervsområderne Kirkebjerg, Priorparken 

& Vibeholm samt byudviklingsprojektet i Brøndby Strand Centrum. 

De tre projekter ligger i stationsnære områder og det giver nogle særlige 

muligheder – især for at bygge tæt og højt og for at placere kontorerhverv 

på over 1.500 etagemeter. 

Projekterne er direkte koblet til visionen om at være en kommune i 

bevægelse og en kommune, hvor det er godt at leve, bo og arbejde. 

blander bolIg og erHverv 

Brøndby Kommune har i samarbejde med Glostrup Kommune udarbejdet 

en helhedsplan for Kirkebjergområdet, som ligger syd for 

Glostrup S-tog station. Visionen er at Kirkebjerg skal omdannes fra 

at være et rent erhvervsområde til en attraktiv og levende bydel med 

både boliger og kontorerhverv, moderne produktionserhverv, butikker, 

service og kultur. Den del af helhedsplanen som omfatter Brønd

y Kommune, åbner mulighed for op mod 800 nye boliger og op mod 

280.000 etagemeter erhverv. 

Under høringsprocessen for indeværende kommuneplanforslag vil 

Brøndby Kommune sende et forslag til helhedsplan for Priorparken 

& Vibeholm i høring. Brøndby Kommune vil med forslag til helhedsplanen 

udnytte områdets omdannelsespotentialer, som blandt andet 

er knyttet til at området er stationsnært og ligger tæt på motorvej og 

overordnet vejnet. Planen giver mulighed for kontorerhverv, kultur, 

idræt, boliger, transport- og logistikvirksomheder. Visionen er at Priorparken 

& Vibeholm skal være en attraktiv og levende bydel i bevægelse. 

Den nye Priorparken Station er omdrejningspunktet for udviklingen, 

hvor de blandede funktioner og den gode tilgængelighed 

skaber en aktiv by for de, der skal bruge området og arbejde her. 

nyt bydelscentrum I brøndby strand 

Det tredje store udviklingsprojekt er byudvikling i Brøndby Strand, 

som følger op på kvarterløftprojektet for Brøndby Strand. En ny helhedsplan 

for Brøndby Strand Centrum, som har været i offentlig høring 

frem til den 29. april 2009, åbner mulighed for et nyt spændende 

bydelscentrum til gavn for bydelens nuværende og kommende beboere. 

Gennem udvidelse af centerfunktionerne og placering af et erhvervsdomicil, 

gives der mulighed for sport og aktiviteter i bydelen, 

og ikke mindst mulighed for 400 nye ejerboliger i blandt andet 3 nye 

højhuse og rækkehusbebyggelser. 

Brøndby Strand er – som et positivt resultat af kvarterløftprojektet og 

den boligsociale helhedsplan ”Herfra og Videre” – i øvrigt ikke længere 

at finde på Velfærdsministeriets liste over udsatte boligområder. 

Kommuneplanen åbner endvidere mulighed for boligbyggeri ved 

Espedammen, Lagesminde Allé, Brøndbyøstervej. 

Byudvikling og byomdannelse skal sikre at kommunen står stærkt som attraktiv bosætnings- 

og erhvervskommune. 

“ 

Brøndby Kommune vil 

i dialog og samarbejde 

med grundejere og 

investorer realisere de 

tre udviklingsprojekter 

og skabe attraktive, 

levende og bæredygtige 

byområder. 


35

øndby kommunes tre store 

udviklingsprojekter 

Brøndby Kommune er i gang 

med tre større udviklingsprojekter, 

nemlig omdannelsen af 

erhvervsområderne Kirkebjerg, 

Priorparken & Vibeholm samt 

byudviklingsprojektet i Brøndby 

Strand Centrum. 

Brøndby Strand er – som et positivt 

resultat af kvarterløftprojektet 

og den boligsociale helhedsplan 

”Herfra og Videre” – i øvrigt ikke 

længere at finde på Velfærdsministeriets 

liste over udsatte 

boligområder. 


Hvad vIl vI? 

Brøndby Kommune ønsker at være en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. 

Kommunen vil fortsat arbejde for at det skal være 

attraktivt at leve, bo og arbejde i kommunen. 

Omdannelsen af erhvervsområderne skal udnytte områdernes stationsnære 

placering og muliggøre bæredygtig byudvikling. En kommende 

letbane med et forløb tæt på Kirkebjergområdet og Priorparken 

åbner mulighed for intensiveret anvendelse (kontorerhverv over 

1.500 etagemeter) og udnyttelse omkring fremtidige letbanestop. 

Letbanen vil skabe et endnu bedre grundlag for omdannelse af Kirkebjerg 

og Priorparken. 

Helhedsplaner og lokalplaner skal understøtte og konkretisere omdannelsespotentialer 

og sikre, at erhvervsområderne ikke nedslides, 

men udvikles. Brøndby Kommune ønsker, at der bliver tale om en glidende 

omdannelse over en længere årrække i takt med, at virksomhederne 

ønsker at flytte til eller fra områderne. 

Brøndby Kommune vil i dialog og samarbejde med grundejere og investorer 

realisere de tre udviklingsprojekter og skabe attraktive, levende 

og bæredygtige byområder. 

Andelen af ældre har været voksende de seneste år og kommunen har 

oplevet en øget efterspørgsel på plejeboliger. Kommunen vil fortsat 

arbejde for at sikre sammenhæng mellem boligudbud og befolkningsudviklingen. 

Hvad gør vI? 


• Samarbejder med Kirkebjergområdets aktører og Glostrup Kommune 

om realisering af helhedsplanen. 

• Udarbejder helhedsplan for Priorparken og Vibeholmområdet og 

samarbejder med områdets aktører om realisering af planen. 

• Igangsætter en udbudsstrategi og udbygningsstrategi for Brøndby 

Strand Centrum projektet. 

• Åbner mulighed for boligbyggeri ved Espedammen, Lagesminde 

Allé, Brøndbyøstervej. 

• Brøndby Kommune opfører 45 nye plejeboliger i Ældrecentret Nygårds 

Plads i 2009. 

• Analyserer løbende mulighederne for fortætning i de eksisterende 

boligområder. 

• Arbejder for at øge andelen af ejerboliger.

Signatur: 

Udviklingsområder 

S 

S 

S 

S 

S 


S 

37

erHvervs- 

områder og 

erHvervspolItIk 


brøndby kommune har vundet priser for evnen til at fastholde 

og tiltrække vækstvirksomheder. vækstvirksomhederne 

skaber arbejdspladser og gør kommunen til et attraktivt 

sted for både erhvervsliv og borgere. de erfaringer 

vil vi bygge videre på i de kommende år. 

Brøndby Kommune har et attraktivt erhvervsklima og mange dynamiske 

virksomheder har set mulighederne i kommunens erhvervsområder. 

vI vIl tIltrække mere erHverv 

Brøndby Kommune arbejder fortsat på at tiltrække virksomheder. 

Kommunen har og ønsker også fremover at have en bred vifte af virksomheder 

– fra transport- og logistikvirksomheder, fremstillings- og 

produktionsvirksomheder til kontor-, service-, og videnserhverv. 

Det giver mange forskellige typer af job og dermed gode beskæftigelsesmuligheder 

for kommunens indbyggere og de, der kommer til 

kommunen for at arbejde. 

Brøndby Kommune har markeret sig som en af landets mest erhvervsvenlige 

kommuner og har en placering blandt Danmarks bedste 

vækstkommuner. Brøndby Kommune har vundet flere priser for 

evnen til at fastholde og tiltrække vækstvirksomheder. Vækstvirksomhederne 

skaber arbejdspladser og gør kommunen til et attraktivt 

sted for både erhvervsliv og borgere.

vejlednIng tIl Iværksættere 

Med hensyn til erhvervsservice samarbejder Brøndby Kommune 

med andre kommuner i hovedstadsregionen i foreningen Iværksætterkontaktpunkt 

(Vestegnskommunerne og Herlev Kommune) og 

med Væksthus Hovedstadsregionen om vejledning til iværksætteres 

opstart af egen virksomhed og vejledning til nyetablerede virksomheder. 

de tre store erHvervsområder 

Brøndby Kommune har tre store erhvervsområder. To af erhvervsområderne 

(Kirkebjerg og Priorparken & Vibeholm) ligger tæt på S-tognettet. 

Begge områder står overfor en omdannelse – fra traditionelle 

erhvervsområder mod mere vidensbaserede erhvervstyper og service. 

Det tredje store erhvervsområde er Ragnesminde. Området ligger 

tæt på motorvejsnettet og der er gode vejforbindelser mod Københavnsområdet, 

lufthavnen og den østlige og sydlige del af Danmark. 

Ragnesminde erhvervsområde er meget attraktivt for transport-, distributions- 

og lagervirksomheder. Herudover rummer erhvervsområderne 

en række produktionsvirksomheder, industrivirksomheder 

og håndværkervirksomheder. Beliggenheden af erhvervsområderne 

fremgår af hovedstrukturkortet, se side 61. 

“ 

Brøndby har en unik geografisk placering og har mange beskæftigede inden for transport- og logistikområdet. 


markeret sig som en af 

landets mest erhvervsvenlige 

kommuner og 

har en placering blandt 

Danmarks bedste 

vækstkommuner 


39

erhvervsområder omdannes 

Brøndby Kommune har tre store 

erhvervsområder. To af erhvervsområderne 

(Kirkebjerg og Priorparken 

& Vibeholm) ligger tæt på 

S-tognettet. Begge områder står 

overfor en omdannelse – fra traditionelle 

erhvervsområder mod 

mere vidensbaserede erhvervstyper 

og service. Det tredje store 

erhvervsområde er Ragnesminde. 

Området ligger tæt på motorvejsnettet 

og der er gode vejforbindelser 

mod Københavnsområdet, 

lufthavnen og den østlige og 

sydlige del af Danmark. 


Hvad vIl vI? 

Brøndby Kommune vil fortsat skabe gode vækst og rammebetingelser 

med henblik på at fastholde og udvikle et aktivt erhvervsliv. 

Brøndby Kommune vil gennem revisioner af byplanlægningen og 

med gode vækst og rammebetingelser skabe grundlag for, at erhvervsområderne 

kan videreudvikles, så de hele tiden lever op til moderne 

virksomheders behov. 

Brøndby Kommune vil skabe de planmæssige rammer for en glidende 

omdannelse af de stationsnære erhvervsområder – Kirkebjerg, Priorparken 

& Vibeholm, herunder med mulighed for at placere kontorerhverv, 

videnserhverv og moderne produktionsvirksomheder. 

Brøndby Kommune vil fastholde de nuværende anvendelsesmuligheder 

i de ikke-stationsnære erhvervsområder, herunder Ragnesminde 

som ligger centralt i forhold til motorvej og det overordnede vejnet. 

Brøndby Kommune prioriterer højt, at erhvervsområderne fremstår 

præsentable med grønne arealer, velholdte veje og god trafikafvikling 

med plads til både kollektiv trafik, biler og cykler og gående. 

Hvad gør vI? 


• Skaber planmæssige rammer for en glidende omdannelse af de stationsnære 

erhvervsområder. 

• Fastholder de nuværende anvendelsesmuligheder i de ikke-stationsnære 

erhvervsområder. 

• Sikrer at erhvervsområderne løbende udvikles og lever op til moderne 

virksomheders behov. 

• Yder god service gennem kompetent og hurtig miljø- og byggesagsbehandling 

- både til virksomheder, der vil flytte hertil og til 

dem, der allerede er her. 

• Deltager i relevante erhvervssamarbejder, herunder Vestegnssamarbejdet 

og foreningen Iværksætterkontaktpunkt.

Brøndby skaber rammer og vækstbetingelser for erhvervslivet. Gode kollegaer giver arbejdsglæde. 


41

detaIlHandel 


brøndby kommune er i en skærpet konkurrencesituation 

på detailhandelsområdet, hvor udviklingen går i retning af 

færre, men større butikscentre. denne udvikling nødvendiggør, 

at der gøres en særlig indsats for, at den eksisterende 

detailhandel i brøndby kommune bliver styrket og at nye 

butikker kan etablere sig. derfor er der i kommuneplanen 

udlagt øgede arealer til flere butikker. 

Brøndby Kommune har i 2009 fået udarbejdet en detailhandelsanalyse 

af Institut for Center Planlægning (ICP). Analysen giver en status 

for detailhandelen og vurderer udviklingsmulighederne i Brøndby 

Kommune. 

I Brøndby kommune var i første kvartal af 2009 i alt 79 butikker. 

dagligvarer udvalgsvarer detailhandel 

Brøndbyøster 20 5 25 

Brøndbyvester 14 14 28 

Brøndby Strand 18 8 26 

I alt 54 27 79

Herudover er der 9 butikker til særligt pladskrævende varegrupper. 

Detailhandelsanalysen konkluderer, at Brøndby Kommune har en 

forholdsvis mangelfuld forsyning af dagligvarer i kommunen, hvilket 

understøttes af, at der siden 1997 er sket et fald i handelsbalancen 

fra 70 % til 57 %. Analysen viser, at forbrugerne i Brøndby Kommune 

dækker en væsentlig del af deres dagligvareforbrug udenfor kommunen. 

Det konkluderes, at konkurrencesituationen skærpes i fremtiden 

og handelsbalancen forventes at falde yderligere, såfremt der ikke 

sker en styrkelse af detailhandelen i kommunen. 

Analysen konkluderer: 

• At der er behov for mere areal til dagligvarehandel i kommunen. 

• At kommunen bør satse på at styrke den eksisterende dagligvareforsyning 

i Brøndby Strand Centrum, Brøndbyøster Center og Kirkebjerg 

Torv. 

• At kommunen bør koncentrere detailhandelen, således at der opnås 

tilstrækkelig synergieffekt til at tiltrække kunder. 

Hvad vIl vI? 

Brøndby Kommune ønsker at styrke detailhandelen i kommunen. 

Det overordnede mål for detailhandelen i Brøndby Kommune er at 

sikre en god og lokal dagligvareforsyning i kommunens bydele. 

Brøndby Kommune vil have et attraktivt og bredt butiksudbud som 

sikrer, at borgerne har mulighed for at handle lokalt. 

Kirkebjerg Torv giver varierede indkøbsmuligheder i lokalområdet. 

“ 

Brøndby Kommune vil 

have et attraktivt og 

bredt butiksudbud som 

sikrer, at borgerne har 

mulighed for at handle 

lokalt 


43


Hvad gør vI? 

I kommuneplanen udlægges mere areal til detailhandel. Dette omfatter 

Brøndby Strand Centrum, Brøndbyøster, Søndre Ringvej, Priorparken. 

For at styrke den eksisterende detailhandel bedst muligt skal udviklingen 

foregå i de eksisterende udbudscentrer i kommunen, dvs. i 

bymidten Brøndby Strand Centrum, bydelen Brøndbyøster Center 

samt et nyt bydelscenter ved Søndre Ringvej. 

I kommuneplanen fastlægges følgende centerstruktur for detailhandel, 

som angiver hvor og hvor meget detailhandel der må være. 

Bymidte 

Brøndby Strand Centrum udpeges som bymidte, hvilket giver flere 

planlægningsmæssige muligheder. Brøndby Kommune har mulighed 

for at bestemme det maksimale bruttoareal til butiksformål. Brøndby 

Strand Centrum fungerer som det primære indkøbssted i bydelen. 

Bydelscentre 

Brøndbyøster Center udlægges til bydelscenter. Herudover udpeges 

Søndre Ringvej som et nyt bydelscenter. Bydelscentrene skal, udover 

at varetage en god lokalforsyning med dagligvarer, også kunne tilbyde 

kunderne et mere standardiseret udbud af udvalgsvarer. 

Lokalcentre 

Kirkebjerg Torv, området ved Kærdammen samt den nordlige del af 

Priorparken udlægges til lokalcenter. Disse lokalcentre skal varetage 

en god lokalforsyning med dagligvarer. 

Kommuneplanens nye udlæg (i m²) til detailhandel fremgår af tabellen 

nedenfor. 

centerstruktur sted dagligvarer udvalgsvarer I alt 

Bymidte Brøndby Strand Centrum 4.000 3.000 7.000 

Bydelscenter Brøndbyøster Center 3.500 3.000 6.500 

Bydelscenter Søndre Ringvej Bydelscenter 4.000 1.000 5.000 

Bydelscenter Kirkebjerg Torv 

Lokalcenter Priorparken 3.000 

Lokalcenter Kærdammen 

Lokalcenter Park Allé 

I alt 11.000 7.000 21.500

Kommuneplanen åbner mulighed for flere butikker i Brøndby Strand Centrum. 


45

natur 

og mIljø 


brøndby kommune vil arbejde for bevarelse og udvikling af 

de grønne områder. det gælder både de områder der er omfattet 

af naturbeskyttelsesloven i landområdet og de grønne 

områder som ligger inden for byområdet. men vi vil også 

lette adgangen for borgerne til naturområderne. 

Brøndby har en varieret grøn struktur og dermed gode muligheder 

for et aktivt friluftsliv. Den grønne struktur består af en mangfoldighed 

af store sammenhængende naturområder og mindre, men meget 

vigtige grønne områder i byerne. Naturområderne omfatter Brøndby 

Skoven, Bakkeskoven, Vestvolden, Den Grønne Kile og Strandparken. 

De grønne områder i byerne er eksempelvis parker, sportsanlæg, 

kirkegårde, vandhuller, græsarealer og både offentlige og private friarealer 

i tilknytning til boligområder. Erhvervsområdernes friarealer 

indgår ligeledes i kommunens grønne struktur i form af vejbeplantninger 

og mindre grønne pletter. 

kommunen Har overtaget tIlsyn 

Brøndby Kommune har overtaget administrationen af Naturbeskyttelsesloven 

fra amterne, hvilket betyder, at det nu er kommunens opgave 

at påse, at loven overholdes. Retningslinjerne for det åbne land, 

som kommunen har overtaget fra Regionplan 2005, fremgår af kommuneplanens 

del 2.

Brøndby Kommune har foretaget en registrering af kommunens beskyttede 

naturtyper og vil udarbejde en plan for tilsynets hyppighed 

og omfang. 

grønne områder godt For Helbredet 

Adgang til grønne områder og mulighed for bevægelse, rekreation, 

ophold og hvile har mange positive effekter i forhold til både det fysiske 

og det mentale helbred. Om det så er for at gå tur, løbe, cykle, 

lufte hunden, ride, bade eller lege, så er det med til at mindske stress, 

forbedre humøret, præstationsevnen og velbefindendet. 

Undersøgelser viser, at nærheden til grønne områder har stor betydning 

for, hvor meget områderne bruges. Der skal optimalt set ikke 

være længere end 300 meter til nærmeste grønne område, før brugen 

nedsættes. Undersøgelser viser også, at afstanden mellem bolig 

og grønne områder er vigtigere end arten og kvaliteten af de grønne 

områder. 

Hvad vIl vI? 

Brøndby Kommune vil arbejde for bevarelse og udvikling af de grønne 

områder. Det gælder både de områder der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven 

i landområdet og de grønne områder som ligger inden 

for byområdet. 

Brøndbys grønne områder er rigt besøgte. 

“ 


foretaget en registrering 

af kommunens 

beskyttede naturtyper 

og vil udarbejde en plan 

for tilsynets hyppighed 

og omfang. 


47

grøn kile sikres 

Brøndby Kommune vil arbejde for 

at kvaliteterne i Den Grønne Kile 

sikres. Intentionen er, at skabe 

mulighed for mange forskellige 

aktiviteter af rekreativ karakter 

med fokus på at udnytte de landskabelige 

kvaliteter og fremme 

sociale relationer på tværs af 

alder, status og etnisk baggrund. 


Brøndby Kommune vil arbejde for at de store sammenhængende naturområder 

skal beskyttes, bevares og plejes, og tilgængeligheden til 

områderne skal forbedres, dog med respekt for naturværdierne. 

Brøndby Kommune vil arbejde for at borgerne har en let og sikker adgang 

til gode muligheder for naturoplevelser i hverdagen. Brøndby 

Kommune vil fastholde og udvikle de rekreative kvaliteter og skabe 

mulighed for fysisk udfoldelse. 

Brøndby Kommune vil arbejde for at kvaliteterne i Den Grønne Kile 

sikres. Intentionen er, at skabe mulighed for mange forskellige aktiviteter 

af rekreativ karakter med fokus på at udnytte de landskabelige 

kvaliteter og fremme sociale relationer på tværs af alder, status og etnisk 

baggrund. 

Hvad gør vI? 


• Arbejder gennem den fysiske planlægning for bevarelse og udvikling 

af den grønne struktur. 

• Arbejder gennem den fysiske planlægning for at skabe et varieret 

udbud af friluftsaktiviteter som giver borgerne gode muligheder 

for at dyrke fritidsinteresser, lege og motionere. 

• Planlægger for at skabe et samlet attraktivt fritidstilbud i Den 

Grønne Kile på niveau med Strandparken. 

• Arbejder gennem den fysiske planlægning for, at erhvervsområderne 

fremstår præsentable med grønne arealer og med en sammenhængende 

grøn struktur. 

• Arbejder gennem den fysiske planlægning for, at de grønne områder 

i eller omkring boligområderne prioriteres. 

• Arbejder gennem den fysiske planlægning for at forbedre tilgængelighed 

til de grønne områder. 

• Udarbejder et cykelkort som beskriver forskellige cykelruter, herunder 

en rute gennem grønne områder. 

• Arbejder for at etablere et sammenhængende ridestisystem.


49

Ingbyen 

langs rIng 3 


brøndby kommune deltager i et dialogprojekt om en samlet 

byvision for forstæderne langs ring 3. dialogprojektet 

skal give en samlet vision for byudviklingen langs ring 3 og 

en kommende letbane, som viser hvordan der kan udvikles 

tætte byområder ved kommende letbane stationer. I denne 

forbindelse har kommunerne langs ring 3, miljøministeriet 

og region Hovedstaden udarbejdet et såkaldt intentionspapir 

som præsenteres nedenfor. 

IntentIonspapIr 

Den foreslåede Letbane langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/ 

Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd vil betjene mange centralt beliggende 

arbejdspladser og boliger i hovedstadsområdet og skabe høj 

fremkommelighed for borgere, erhvervsliv og pendlere. Allerede i 

dag er der i byområderne tæt ved Letbanen ca. 75.000 arbejdspladser, 

ca. 85.000 beboere og flere store regionale institutioner som bl.a. sygehuse 

og uddannelsesinstitutioner. 

Letbanen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og 

udvikling i den ring af byområder, som rummer et meget stort udviklingspotentiale 

langs Letbanen. Derfor udvikler vi en fælles byvision 

for Ringbyen langs Ring 3. Med en fælles vision om udviklingen 

af nye, moderne, bæredygtige byområder er startskuddet givet for en 

byudvikling med store fremtidsperspektiver, som nytænker byplanen 

for området, og kan markere sig i det 21. århundrede.

Byvisionen og Letbanen styrker gensidigt hinanden. Realisering af 

byvisionen vil øge letbanens passagergrundlag og dermed også investeringens 

rentabilitet. Velfungerende tværgående trafikforbindelser 

for både bane og vej, vil muliggøre udvikling af Ringbyen som et 

vækstområde i regional sammenhæng. Tilsammen vil Letbanen og 

udviklingen af en tæt, bæredygtig by langs Ring 3 skabe en høj tilgængelighed 

og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele hovedstadsområdet. 

Den nye by skal danne rammerne for sammenhæng og kvalitet i hverdagens 

arbejds-, fritids- og familieliv og rumme tæthed, nærhed og 

intensitet. En høj grad af bymæssighed skal sikre gode rammer for liv 

og mangfoldighed med nem adgang til arbejde, kultur, service, natur 

og landskab. 

rIngbyens styrker 

Stor regional betydning og høj tilgængelighed 

Byområderne langs Ring 3 har en central placering og betydning for 

hovedstadsområdet og Ringbyen styrker sammenhængen på tværs i 

fingerbyen. Set i et regionalt perspektiv har det derfor stor betydning, 

at bykvaliteten i disse indre dele af hovedstadsområdet kan fastholdes 

og højnes, som følge af etableringen af Letbanen langs Ring 3. Ringbyen 

rummer allerede mange vigtige trafikknudepunkter, boligområder, 

erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, og i de ældre 

erhvervsområder er der store potentialer for byomdannelse og byudvikling. 

Det vil bidrage til yderligere at styrke områdets attraktivitet 

og konkurrenceevne. 

Bygger videre på god, eksisterende infrastruktur 

Ringbyen starter ikke på bar mark, men bygger videre på eksisterende 

byområder med tidligere samfundsmæssige investeringer i infra- 

Letbanen vil stoppe tæt på Brøndby Stadion. 

“ 

Byvisionen og Letbanen 

styrker gensidigt hinanden. 

Realisering af byvisionen 

vil øge letbanens 

passagergrundlag og 

dermed også investeringens 

rentabilitet. 


51

Fælles byvision 

En fælles byvision forventes færdiggjort 

i løbet af 2009. Byvisionen 

udarbejdes i et dialogprojekt, som 

er et samarbejde mellem By- og 

Landskabsstyrelsen, Miljøcenter 

Roskilde, Region Hovedstaden, 

Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, 

Rødovre, Albertslund, Glostrup, 

Vallensbæk, Ishøj, Brøndby 

og Hvidovre kommuner. 


struktur med veje, stisystemer, kollektiv trafik, varme, el, vand m.v. 

samt det eksisterende serviceudbud. Nuværende skoler, institutioner, 

fritidstilbud m.v. vil til en vis grad kunne udvikles til at dække de nye 

beboeres behov. 

Stor forskellighed og variation 

Byområderne langs Ring 3 er forskellige og Ringbyens nye bydele vil 

tilsvarende blive forskellige. Anvendelse og intensitet vil også fremover 

variere fra område til område og fra kommune til kommune. 

Med afsæt i den hidtidige udvikling og planlægning vil Ringbyens 

bebyggelse nogle steder være tæt, andre steder vil områder være friholdt 

for bebyggelse. 

Ringbyens nye muligheder 

Byvisionen skal vise, hvordan en målrettet planlægning for udviklingen 

i Ringbyen kan bidrage til at udnytte Letbanens fulde potentiale. 

Letbanen løber som en rød tråd gennem byen, og sikrer gangafstand 

til både arbejdspladser, boliger, butikker, caféer og restauranter, uddannelses- 

og kulturinstitutioner, forskningscentre, grønne og rekreative 

områder, sportsfaciliteter, hospitaler og badestrande. Nærheden 

og tilgængeligheden til alle disse forskellige tilbud er grundlag for nye 

bykvaliteter i Ringbyen. 

Den bymæssige tætte by 

Størstedelen af Ringbyen er stationsnær, og det giver mulighed for at 

bygge en tæt by med en høj grad af bymæssighed samtidig med, at der 

bliver lagt vægt på at skabe store, byarkitektoniske kvaliteter også ved 

udformningen af de forskellige byrum som pladser, torve, promenader, 

stier og rekreative områder i et samlet forløb gennem Ringbyen. 

De nye områder i Ringbyen markerer sig i hele hovedstadsområdet 

ved deres arkitektoniske kvaliteter. 

Ved at skabe en tæt og bymæssig by, hvor bydelene bliver udbygget 

med de vigtigste dagligdagsfunktioner, og hvor arbejde, fritid og rekreative 

områder hurtigt kan nås med Letbanen, kan biltrafikken 

mindskes. Det er også et potentiale for et klimavenligt CO2-regnskab 

og giver uafhængighed. 

Tilgængelighed 

En af Ringbyens største styrker er den gode tilgængelighed, som nærheden 

til Letbanen medfører. Letbanen sikrer hurtig og god tilgængelighed 

til og fra byen med velfungerende krydsningspunkter til det 

øvrige banesystem og busserne. Ikke kun for dem, der bor i de nye 

byområder langs banen, men også for de mange i det øvrige hovedstadsområde, 

der har deres arbejdssteder i erhvervsområderne langs 

Ring 3. En satsning på byudvikling langs Ring 3 vil også være med til 

at ændre de pendlingsstrømme, der er vendt mod centrum i København.

Letbanen vil betjene Kirkebjergområdet. 

Cyklen vil sammen med den kollektive trafik være en attraktiv transportform 

i Ringbyen. Ringbyen har derfor et fint forgrenet net af cykelstier, 

som sammenkobler Letbanen og byen, og samtidig sikrer god 

forbindelse med den øvrige del af hovedstadsområdet. Også motions- 

og gangstier vil gennemløbe Ringbyen. 

Bæredygtighed 

Bæredygtighed vil blive tænkt ind fra starten i Ringbyen, og det giver 

store muligheder for at skabe gode løsninger indenfor bl.a. varmeforsyning, 

lavenergi, solenergi, nedsivning eller bymæssig anvendelse af 

regnvand, grønne tage m.v. For nybyggeri i Ringbyen er det derfor en 

målsætning, at det skal være CO2 neutralt. Den tætte by med en højklasset 

kollektiv trafikbetjening er en grundlæggende forudsætning 

for at sikre en langsigtet holdbar byudvikling. 

Letbane langs Ring 3 

Kommunerne ønsker at fremme, at der etableres en letbane langs 

Ring 3 mv. Kommuneplanerne vil sikre, at der kan etableres en letbane 

fra Lundtofte til Ishøj og Avedøre Holme. I den videre planlægning 

vil der blive arbejdet ud fra det på kortet viste tracé. Etablering af en 

letbane kræver, at der udarbejdes en vurdering af anlæggets virkning 

på miljøet (VVM) med detaljerede rammer i et tillæg til kommuneplanerne. 


53

vestegnen 

I udvIklIng – 

erHvervsområder 


som et stort erhvervsområde med mange arbejdspladser, 

pendlere og arbejdstagere har vestegnen en række konkrete 

udfordringer i den nye region Hovedstaden. For at kunne 

tackle disse udfordringer gik kommunerne på vestegnen i 

2007 sammen om udviklingen af en fælles erhvervsudviklingsstrategi. 

det skete i forbindelse med kommunernes 

deltagelse i et plan09 projekt. 

Dette arbejde, som også involverede erhvervslivet på Vestegnen, resulterede 

i et fælles udviklingsperspektiv, som er indarbejdet i de 7 

kommuners planstrategier. Formålet har bl.a. været at skabe en overordnet 

politisk strategi for infrastruktur, erhvervsudvikling og erhvervsområder 

på Vestegnen. 

erHvervsområderne på vestegnen – udFordrInger og 

mulIgHeder 

Erhvervsområderne på Vestegnen er forskellige (størrelse, alder, anvendelser, 

bygningsmasse, plangrundlag mv.) men har også en række 

fællestræk, herunder at de står overfor en række fælles udfordringer. 

Tendenser i erhvervsudviklingen viser, at andelen af de traditionelle 

industrierhverv over tid reduceres, og andelen af service og administrationserhvervene 

øges. Samtidig er der en stigende efterspørgsel 

efter beliggenhed til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. 

Der er endvidere behov for flere nye boliger i regionen til en overkommelig 

pris. Der er derfor behov for, at erhvervsområderne på

Vestegnen kan omdannes i retning af mere administrations- og serviceerhverv, 

detailhandel og boliger, men at der samtidig fortsat er 

plads til velfungerende industri-, transport og logistikvirksomheder. 

Vestegnens nuværende styrkepositioner er transport og logistik, der 

er drevet af den gode beliggenhed – tæt på Hovedstaden og med veludbygget 

infrastruktur og let adgang til de store færdselsårer. Endvidere 

er der flere erhvervsområder som kan rumme håndværksvirksomheder 

og servicevirksomheder. Herudover er der flere stationsnære erhvervsområder 

på Vestegnen som rummer udviklingsmuligheder i 

forhold til at skabe attraktive bydele med kontor- og serviceerhverv. 

Visionen for erhvervsområderne på Vestegnen 

I forbindelse med det fælles udviklingsperspektiv har Vestegnskommunerne 

besluttet, at vi i 2020 vil være kendt for: 

• Langsigtet planlægning med klare visioner er Vestegnens varemærke. 

• Erhvervsområderne er attraktive, velbeliggende, let tilgængelige 

og konkurrencedygtige. 

• En række ældre erhvervsområder er omdannet til attraktive og levende 

bolig- og erhvervsområder. 

• Egnens beliggenhed, rummelighed og den gode infrastruktur er 

udnyttet til at fastholde og videreudvikle styrkepositionerne indenfor 

industri, bygge og anlæg, handel samt transport. 

• Den gode kollektive infrastruktur er udnyttet til at videreudvikle 

egnens styrkepositioner inden for erhverv med mange arbejdspladser 

eller besøgende i byerne. 

• Der er udviklet nye styrkepositioner, blandt andet indenfor oplevelsesøkonomi 

og miljøvirksomheder. 

Bredden i Brøndbys erhvervsliv spænder vidt. Der er alt lige fra moderne kontorarbejdspladser 

over transportvirksomheder, til f.eks. mikrobryggeriet ovenfor. 

“ 

Tendenser i erhvervsudviklingen 

viser, at 

andelen af de traditionelle 

industrierhverv 

over tid reduceres, og 

andelen af service og 

administrationserhvervene 

øges. 


55

strategiske 

udviklingsprojekter 

Flere kommuner på Vestegnen 

har igangsat strategiske udviklingsprojekter, 

som illustrerer at 

kommunerne aktivt arbejder med 

byudvikling og byomdannelse i 

tråd med visionen for Vestegnens 

erhvervsområder. På Vestegnens 

hjemmeside (www.vestegnssamarbejdet.dk) 

kan der læses mere 

om Brøndby Kommunes omdannelsesprojekter 

samt de øvrige 

strategiske udviklingsprojekter 

på Vestegnen. 


Kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejder tæt sammen om denne 

vision. 

Erhvervsstrukturen og lokaliseringsprincipper 

Vestegnskommunerne har lavet en kortlægning af samtlige, større 

erhvervsområder på Vestegnen. Kortlægningen, som illustreres på 

kort ”eksisterende forhold”, indbefatter den nuværende anvendelse 

fordelt på hovedkategorierne: Industri, lager, transport m.v.; Boliger; 

Kontor, service m.v.; Butikker med særligt pladskrævende varegrupper; 

Sportsanlæg m.v.; Ubebyggede arealer. 

Vestegnskommunerne har i forbindelse med udarbejdelsen af ”Strategi 

for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen” fra 2006 vedtaget 

følgende syv lokaliseringsprincipper: 

• Fælles koordinering og samarbejde er en grundlæggende forudsætning 

for at fremme de enkelte områders potentialer 

• Administrations- og serviceerhverv kan indgå i alle erhvervsområder, 

dog skal store kontorarbejdspladser lokaliseres ud fra nærhed 

til skinnebåren, kollektiv trafik. Differentiering efter stationernes 

karakter 

• Store butikker med pladskrævende udvalgsvarer skal samles i klynger, 

som placeres langs indfaldsvejene og Ring 3 

• Omdannelse af erhvervsområderne bør omfatte indpasning af boliger. 

Dele af erhvervsområderne kan herved ekstensiveres, samtidig 

med at andre dele af erhvervsområderne intensiveres 

• De traditionelle erhverv som fremstilling, transport, lager og logistik 

samt bygge- og anlæg skal sikres gode rammevilkår. Virksomhederne 

skal have mulighed for relokalisering på Vestegnen 

– fortrinsvis i områder langs motorvejsnettet – i forbindelse med 

omdannelse af erhvervsområderne 

• Arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav bør revurderes 

– og reduceres gennem anvendelse af zonering 

• Iværksættermiljøerne skal bevares og fremmes. Iværksættere skal 

kunne lokalisere sig på hele Vestegnen. 

Vestegnskommunerne har ligeledes lavet kort som viser de eksisterende 

forhold jf. kommuneplanrammerne samt et kort der viser kommunernes 

strategiske overvejelser.

Der er liv og travlhed på arbejdspladserne i Brøndby. 

Kort ”eksisterende forhold” viser, at vestegnskommunerne planlægger 

ud fra ovennævnte lokaliseringsprincipper. Som det fremgår af 

kortet har Vestegnen en bred vifte af erhvervsområder, som har god 

trafikal tilgængelighed, tæt på motorveje, andre overordnede veje 

samt i de stationsnære områder. 

Kortet ”kommuneplanrammer” viser, at der i mange af erhvervsområderne 

er planlagt for en udvikling, hvor der åbnes mulighed for 

kontor og serviceerhverv, boliger, og i nogle tilfælde også mulighed 

for butikker med særligt pladskrævende erhverv. I de erhvervsområder 

som rummer lager og transport og som er beliggende godt i forhold 

til det overordnede vejnet, er der ikke planlagt for ændret anvendelse. 

Ser man længere ud i fremtiden, viser kortet ”strategi” at der i 

de områder, hvor der er planlagt for blandende funktioner, vil der ske 

en styrkelse af denne udvikling, mens ovennævnte erhvervsområder 

med lager og transport fastholdes. Samlet set planlægger vestegnskommunerne 

med udgangspunkt i lokaliseringsprincipperne. 


57

VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER 

Diagrammerne viser branchefordelingen 

Eksisterende forhold 

26 

25 

S 

23 

Kortet er udarbejdet af Vestegnens Planforum 

NB: Kortet er ikke 

målfast og kan alene betragtes som retningsgivende 



Kommuneplanrammer 

26 

25 

S 

23 


24 

24 




18 

18 

27 

19 

27 

19 

20 

20 

S 

S 

S 

22 

S 

22 

21 

21 

14 

15 

17 

14 

15 

17 

16 


S 

S 

28 

28 

3 

3 

S 

29 

S 

29 

S 

2 

31 

S 

2 

31 

10 

L 

1 

4a 

4b 

32 

30 

10 

L 

1 

4a 

4b 

32 

30 

L 

L 

S S 

5 

S 

L 

S 

L 

L 

L 

L 

L 

L 

S S 

5 

L 

L 

L 

L 

9 

8 

S 

6 

L 

L 

7 

S 

L 

SL 

S S S 

Industri, lager, transport mv. 

Kontor, service mv. 

Sportsanlæg mv. 

L 

9 

8 

S 

6 

L 

L 

7 

S 

L 

SL 


S 

13 

S S S 





S 

13 

Boliger 

S 

11 

Butikker med særligt pladskrævende 

varegrupper 

Ubebyggede arealer 

Boliger 

S 

11 


varegrupper 

Ubebyggede arealer



Strategi 

26 

25 

S 

23 

24 




18 

27 

19 

20 

S 

S 

22 

21 

14 

15 

17 


S 

28 

3 

S 

29 

S 

2 

31 

10 

L 

1 

4a 

4b 

32 

30 

L 

L 

S S 

5 

S 

L 

L 

L 

L 

L 

9 

8 

S 

6 

L 

L 

7 

S 

L 

SL 

S S S 






S 

13 

Boliger 

S 

11 


varegrupper 

Ubebyggede arealer 

59

60 hovedstruktur | kommuneplan 2009-2021

Signatur: 

Blandet bolig og erhverv 

Boligområde 

Centerområde 

Erhvervsområde 

Område til offentlige formål 

Rekreativt område 


61

62 hovedstruktur | kommuneplan 2009-2021

Kommuneplan 2009-2021 består af tre dele: 

• Del 1 Hovedstruktur 

• Del 2 Rammer og retningslinjer 

• Del 3 Redegørelse 

Dette hæfte udgør del 1 i Kommuneplan 2009-2021 

– Hovedstruktur 

Hovedstrukturen indeholder kommunalbestyrelsens visioner og 

handlinger for en række politikområder, inddelt i temakapitler. 

Temakapitlerne er struktureret ved at have en introduktion til 

temaet, efterfulgt af kommunalbestyrelsens visioner og mål for 

temaet – hvad vil vi? - og kommunalbestyrelsens handlinger - 

hvad gør vi?


kommuneplan 


del 2 af 3: rammer og retningslinjer 

Høringsudgave


del 2 af 3: rammer og retningslinjer 




Foto og kort side 11, 13-66, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 79, 82, 83, 

86, 87 og 90: Brøndby Kommune. 

Luftfoto side 4, 7, 8, 9, 68 og 88: COWI/Brøndby Kommune. 

Tryk: 

Oplag:


kommuneplan 


del 2 af 3: rammer og retningslinjer

Indhold 

4 Generelle rammer for lokalplanlægningen 

13 Kommuneplanrammer 

Brøndbyøster, 15 

Brøndbyvester, 31 

Brøndby Strand, 51 

Den Grønne Kile, 62 

68 Retningslinjer 

Tema 1: Landskabs-, natur og kulturværdier, 68 

Tema 2: Friluft og fritid, 78 

Tema 3: Stier, 84 

Tema 4: Teknik, affald, jord og støj, 88 

Tema 5: Detailhandel, 90

generelle 

rammer for 

lokalplan- 

lægnIngen 

4 rammer og retningslinjer | kommuneplan 2009-2021 

Som overordnede rammer for lokalplanlægning i Brøndby Kommune 

fastlægges nedenstående generelle bestemmelser. For de enkelte 

områder i kommunen gælder der desuden nogle mere detaljerede bestemmelser. 

Disse bestemmelser fremgår af kommuneplanrammerne. 

Kommunalbestyrelsens bygge- og anlægsvirksomhed må ikke være 

i strid med kommuneplanen, og Kommunalbestyrelsen er forpligtet 

til at virke for kommuneplanens gennemførelse gennem lokalplanlægning 

og ved den almindelige sagsbehandling. Ifølge planloven kan 

Kommunalbestyrelsen efter nærmere regler forbyde bebyggelse og 

ændret anvendelse indenfor byzone, som strider imod kommuneplanen 

f.eks. i forbindelse med behandling af ansøgninger om byggetilladelse. 

Dette gælder dog kun for områder, som ikke er omfattet af 

lokalplan eller byplanvedtægt. 

Ny bebyggelse og ændret arealanvendelse skal ske i overensstemmelse 

med kommuneplanen og kommunens trafikhandlingsplan. 

bolIgområder 

Åben lav boliger 

Betegnelsen åben lav boliger svarer til parcelhuse eller villabebyggelse. 

Ved åben lav boliger forstås fritliggende beboelsesbygninger i 

højst 1 etage med udnyttelig tagetage indeholdende én bolig til helårsbeboelse. 

I boligområder udlagt til enfamiliehuse må der kun opføres 

1 bolig på hver parcel.

Tæt lav boliger 

Betegnelsen tæt lav boliger svarer til rækkehuse, dobbelthuse, kædeog 

klyngehuse. Ved tæt lav boliger forstås beboelsesbygninger, der 

hver indeholder én bolig til helårsbeboelse, og som er helt eller delvis 

sammenbygget med én eller flere bygninger af tilsvarende art. Tæt lav 

boliger har principielt adgang til et privat udendørs opholdsareal. Tæt 

lav boliger skal opføres efter bebyggelsesplaner for passende afgrænsede 

områder. 

Etageboliger 

Ved etageboliger forstås beboelsesbygninger i 2 eller flere etager indeholdende 

3 eller flere boliger til helårsbeboelse med både vandret og 

lodret opdeling i boligenheder. Til enhver etageboligbebyggelse skal 

der udlægges og anlægges fælles friarealer til sikring af tilfredsstillende 

opholdsarealer, adgangsforhold, parkering mv. Etageboliger skal 

opføres efter bebyggelsesplaner for passende afgrænsede områder. 

Erhverv i boliger 

I enkeltområder til åben lav og tæt lav boliger kan der etableres erhvervsvirksomheder 

indpasset i beboelsesbygninger, når disse virksomheder 

ikke i væsentligt omfang opsøges af publikum og ikke 

giver anledning til støj, trafik eller andre gener, som overskrider det 

normale for et boligområde. For disse virksomheder gælder følgende 

generelle rammebestemmelser: Ved en erhvervsvirksomhed i en 

beboelsesbygning forstås en virksomhed, som er indrettet i en bolig, 

der bebos som helårsbolig af virksomhedens ejer. Erhvervsarealet må 

højst udgøre 25 % af det samlede etageareal for den pågældende bolig. 

bolIgudbygnIng 

Brøndby Kommune er udbygget, og yderligere boligbyggeri kan kun 

ske i form af udfyldning og fortætning i eksisterende boligområder eller 

erhvervsområder som omdannes. 

rækkefølgebestemmelser 

Kirkebjerg: Udbygning af Kirkebjergområdet vil kunne påbegyndes 

umiddelbart efter helhedsplanens vedtagelse i juni 2009. Et centralt 

omdrejningspunkt for omdannelse og udbygning er allerede til stede 

i form af Glostrup Station. Stationen er i Fingerplan 2007 beskrevet 

som en strategisk velbeliggende knudepunktsstation i Hovedstadsområdet. 

Helhedsplanen er afstemt med de øvrige strategiske byudviklingsplaner 

i Brøndby og Glostrup Kommune. Det drejer sig om 

helhedsplanen for omdannelse af erhvervsområdet Priorparken & 

Vibeholm, helhedsplanen for Brøndby Strand Centrum, en udvik- 

kommuneplan 2009-2021 | rammer og retningslinjer 

5


lingsplan for Center- og erhvervsområdet Glostrup Sydvest og en 

helhedsplan for Ejby Erhvervsområde. Den fælles erhvervsstrategi 

for Vestegnen fastlægger, at lokalisering af de store kontorarbejdspladser 

bør finde sted under hensyntagen til kollektiv trafikbetjening. 

Udviklings- og omdannelsesmulighederne for Kirkebjerg er ligeledes 

i overensstemmelse med erhvervsstrategien. 

Priorparken & Vibeholm: Omdannelsen af Priorparken & Vibeholm 

vil blive påbegyndt umiddelbart efter helhedsplanens vedtagelse. 

Omdannelsen vil strække sig udover planperioden. Helhedsplanen 

er afstemt med de øvrige strategiske byudviklingsplaner i Brøndby. 

Brøndby Strand Centrum: Byudviklingen i Brøndby Strand påbegyndes 

efter helhedsplanens vedtagelse. Byudviklingen vil strække sig 

udover planperioden. Helhedsplanen er afstemt med de øvrige strategiske 

byudviklingsplaner i Brøndby. 

trafIksanerIng 

Trafiksaneringer på det lokale vejnet kan foretages i henhold til kommunens 

trafikhandlingsplan. 

trafIkstøj 

Ved udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at støjfølsom arealanvendelse 

ikke udsættes for et konstant trafikstøjniveau, der overstiger 

Miljøstyrelsens vejledende normer for den pågældende anvendelse. 

støjfølsom anvendelse 

Støjbelastede arealer kan ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, 

medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støj ved etablering 

af afskærmningsforanstaltninger. Brøndby Kommune vil i 

planperioden udarbejde en støjhandlingsplan. 

varmeforsynIng 

Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv energiforsyning i overensstemmelse 

med varmeplanlægningen 1 . 

bevarIng af landsbymIljøer 

Brøndbyøster og Brøndbyvester rummer værdifulde landsbymiljøer 

som skal bevares. Der er udarbejdet bevarende lokalplaner for begge 

landsbyer. 

1 Energiforsyning/energidistrikter: Varmeplan Hovedstaden fremsendes til kommunernes 

orientering/godkendelse i september 2009. Efterfølgende vil kommunerne følge 

op herpå. Brøndby Kommune er i dialog med Brøndby Fjernvarme med henblik på en 

gradvis omlægning på varmeområdet.

Der er mange attraktive boligområder i Brøndby med fælles uderum til gavn for børn og voksne. 

andre bIndInger 

Foruden kommuneplanens rammebestemmelser findes der en række 

andre bindinger, der er fastsat ved anden lovgivning og planlægning, 

f.eks. fredskovpligt, landbrugspligt, fredninger og beskyttelseszoner 

ifølge naturbeskyttelsesloven samt byggelinjer langs veje og ledningsanlæg. 

anvendelse af vandløb, søer og kystvande 

Kommuneplanens retningslinjer for anvendelsen af vandløb, søer og 

kystvande skal fungere tæt sammen med de statslige vandplaner og 

de kommunale handleplaner efter miljømålsloven. Staten er i gang 

med udarbejdelse af vandplaner, der vil være bindende for kommuneplanlægningen. 

Indtil de statslige vandplaner er udarbejdet skal 

kommunerne administrere i overensstemmelse med de retningslinjer 

for både anvendelsen og kvaliteten af vandløb, søer og kystvande, 

som fremgår af Regionplan 2005. 

fIngerplan 2007 

Fingerplan 2007 fastlægger de overordnede principper for arealanvendelsen 

i de enkelte dele af Fingerbyen. 


7

Transport og logistikvirksomheder er primært placeret i Ragnesminde. 


Brøndby Kommune er en del af Fingerbyen. Brøndbyøster hører til 

det indre storbyområde, håndfladen, mens Brøndbyvester og Brøndby 

Strand hører til det ydre storbyområde – byfingrene. Byområdet 

opdeles jf. Fingerplan 2007 afhængig af nærheden til en station i henholdsvis 

stationsnære kerneområder, stationsnære områder i øvrigt 

samt ikke-stationsnære områder. Der er i dag to stationer i Brøndby 

Kommune, Brøndbyøster Station og Brøndby Strand Station. Udover 

disse stationer afkaster Glostrup Station, Rødovre Station, Friheden 

Station og Vallensbæk Station et stationsnært areal i Brøndby Kommunen. 

De stationsnære kerneområder og stationsnæreområder i øvrigt 

er afgrænset på kortet, se side 11. 

Herudover vil en fremtidig letbane langs Ring 3 forventes af få et antal 

standsningssteder i kommunen, som ligeledes vil afkaste stationsnære 

områder. 

Arealanvendelse i de stationsnære kerneområder 

Inden for de stationsnære kerneområder kan der placeres byfunktioner, 

som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse

eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, dvs. bl.a. kontor- og serviceerhverv, 

beskæftigelsesintensive produktionserhverv, offentlige 

institutioner, udstillings- og kongrescentre, større idrætsanlæg og 

multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller og tæt boligbebyggelse. 

Fingerplan 2007 fastlægger, at kontorbygninger over 1.500 etagemeter 

uden videre kan placeres i det “stationsnære kerneområde“. 

Ved lokalplanlægning og ændring af rammebestemmelser i de stationsnære 

kerneområder skal der tilstræbes en lokalisering, som kan 

bidrage til en trafikal adfærd, hvor mange benytter den kollektive 

transport. De maksimalt tilladte bebyggelsesprocenter skal afspejle 

nærheden til en station således, at der opereres med størst udnyttelse 

tæt på stationen. Placering af funktioner, herunder parkering skal understøtte 

udviklingen af tætte varierede byområder. Brøndby Strand 

Centrum samt de nordlige dele af Kirkebjerg og Priorparken & Vibeholm 

ligger i stationsnære kerneområder. 

I Kirkebjerg og Priorparken & Vibeholm kan der ske en intensiveret 

anvendelse og udnyttelse i den del af erhvervsområdet, som kan forventes 

at ligge op til standsningssteder til den kommende letbane, når 

der er truffet beslutning om en letbane. 

Arealanvendelse i stationsnære områder 

Indenfor de stationsnære kerneområder kan der opføres kontorbygninger 

på mere end 1.500 etagemeter. 

Uden for de stationsnære kerneområder, findes de stationsnære områder, 

hvor der kan placeres byfunktioner af mere ekstensiv karak- 

De fleste boliger ligger tæt på grønne områder. 


9


ter, herunder beskæftigelsesekstensive erhverv, lagerfunktioner etc., 

offentlige institutioner, idrætsanlæg m.v. Desuden kan der placeres 

kontorbygninger af mindre omfang og lokal karakter, dvs. mindre 

end 1.500 etagemeter. Og endelig kan tæt boligbyggeri også placeres i 

byområdet uden for de stationsnære områder 

Den sydlige del Kirkebjerg og Priorparken & Vibeholm ligger uden for 

de stationsnære kerneområder. Når der planlægges for disse områder, 

som led i en helhedsplanlægning, der også omfatter de stationsnære 

kerneområder, kan der undtagelsesvist planlægges for intensive erhverv, 

herunder kontorbyggeri på mere end 1.500 etagemeter. Det 

vil i givet fald forudsætte, at der inddrages virkemidler til at begrænse 

trafikken ved detailplanlægningen af områderne. Det kan f.eks. handle 

om at begrænse udbuddet af parkeringspladser (højst 1 parkeringsplads 

pr. 50 m²), virksomhedsfinansierede ordninger, der fremmer 

brug af cykel og gang, samt kollektiv trafikbetjening til og fra stationen. 

Målet er, at trafikale virkemidler skal gøre det lige så attraktivt at 

benytte kollektiv trafik, som det er i de stationsnære kerneområder. 

Eksisterende kontorejendomme, der er placeret stationsnært – men 

uden for de stationsnære kerneområder, kan udbygges, hvis de er opført 

før 1. januar 2007.

Signatur: 


S 


S 

S 

S 


S 

S 

11

12 rammer og retningslinjer | kommuneplan 2009-2021

kommuneplanens rammeområder 

213 

214 

201 

202 

403 

210 

215 

205 

204 

301 

206 

207 

203 

402 

304 

212 

211 

208 

209 

300 

302 

305 


401 

106 

307 

101 

104 

110 

303 

100 

306 

102 

109 

107 

103 

105 

308 

108 

111 


13

14 rammer og retningslinjer | kommuneplan 2009-2021

øndbyøster 

Brøndbyøster opdeles som vist på kortet nedenfor i en række rammeområder. For områderne gælder mere 

detaljerede rammebestemmelser, som findes på de følgende sider. Hvert rammeområde har en side, hvor der 

kort er redegjort for Kommunalbestyrelsens hensigt med de fastsatte bestemmelser samt en oversigt over 

de konkrete retningslinier (tæthed, højder, grundstørrelse mv.), rammeområdets afgrænsning, opdeling i 

underområder samt en beskrivelse af de ændringer, der kan blive aktuelle. 


101 

106 

104 

100 

110 

102 

109 

107 

103 

105 

108 

111 


15

oskIldevej, pIlegården – område 100 

Rammeområdet deles af Korsdalsvej. Øst for Korsdalsvej 

findes et udbygget erhvervsområde med større 

erhvervsvirksomheder med kontor og service. Området 

er vejbetjent fra H.J. Holst Vej. Vest for Korsdalsvej 

ligger et offentligt område, Pilegården, med forskellige 

sociale institutioner og campingpladsen Absalon. Det 

er målet at fastholde området øst for Korsdalsvej til 

kontor- og serviceerhverv, og at friholde området vest 

for Korsdalsvej for bebyggelse bortset fra Pilegården og 

bebyggelse i forbindelse med Absalon. Området mellem 

Pilegården og Vestvolden er fastlagt til offentlige 

formål og må ikke bebygges. Den vestligste del af området 

er omfattet af Vestvold fredningen. 

Hele området er stationsnært. 

område anvendelse bebyggelse grundstørrelse andet 

100.1 ERHVERVSOMRÅDE 

Kontor, handelsvirksomhed, 

lager 

100.2 OMRÅDE TIL 

OFFENTLIGE FORMÅL 

Institutioner, 

campingplads 



Rekreativt grønt område 

B% max. 50 

Max. 3 etager 

Max. højde 12 m 

B% max. 25 

Max. 2 etager 

Max. højde 8 m 

Der må ikke opføres 

ny bebyggelse 

16 rammer og retningslinjer | kommuneplan 2009-2021 

100.3 

100.2 

100.1 

Udbygget område. 

Vejadgang fra nord 

(H.J. Holst Vej).

øndby nord området – område 101 

Størstedelen af rammeområdet er et udbygget etageboligområde 

med tre 16 etages boligblokke langs Roskildevej 

og 4 etages boligblokke syd for Brøndby Nord Vej. 

I forbindelse med området findes børneinstitutioner. 

Omkring Turpinsvej er der et mindre parcelhusområde 

nord for banen. Ved Turpinsvej/Brøndbyøstervej 

findes et mindre område med dagligvarebutik og lægehus. 

Dette område er en del af Brøndbyøster Center. 

Desuden findes et offentligt område omkring kirken. 

Det er målet at fastholde området som et boligområde 

med tilhørende service og institutioner. Der skal være 

mulighed for at indpasse et mindre antal ældreegnede 

boliger i 1 etage og fællesanlæg for beboerne. 

Hele området er stationsnært. Udstrækningen af det 

stationsnære kerneområde fremgår af rammekortet. 


101.1 BOLIGOMRÅDE 

Etageboliger 

Fællesanlæg, ikke-generende 

virksomheder 


Etageboliger 


virksomheder 


Åben lav 


virksomheder 



Kirke og kirkegårde, sognegård 

og lignende 

101.5 CENTERFORMÅL 

Butikker, klinikker, 

kontor og lignende 

B% max. 75 

Max. 16 etager 

B% max. 75 

Max. 4 etager 

B% max. 30 

Max. 1½ etage 

Max. højde 8,5 m 

1 bolig pr. parcel 

B% max. 40 

Max. 1 etage 


B% max. 40 



101.1 

101.2 

101.3 

101.4 

Udbygget område, hvor 

der i begrænset omfang 

kan opføres ny bebyggelse 

ved fortætning. 





Min. 700 m² Udbygget boligområde, 

overvejende fritliggende 

boliger. 

Del af Bydelscentret, 

Brøndbyøster Center 

101.5 


17

nygårds plads – område 102 

Rammeområdet omfatter den nordlige del af det overordnede 

center omkring Nygårds Plads. Bebyggelsen 

omkring Nygårds Plads består af etageboliger, butikker 

og service samt pleje- og ældreboliger med ældrecenter. 

Det er målet at fastholde området omkring Nygårds 

Plads til centerformål med butikker og service som en 

del af det overordnede Brøndbyøster Center. 

Hele området er stationsnære kerneområde, hvilket 

fremgår af rammekortet. 



Butikker, service, kontor, 

offentlig service 


Kontor og serviceerhverv 

102.3 

102.4 

102.5 

102.6 

102.7 

BOLIGOMRÅDE 

Etageboliger 

Fællesanlæg, ikke- 

generende virksomhed 

BOLIGOMRÅDE 

Etageboliger 


virksomhed 



Ældrecenter og kontor- 

og serviceerhverv 



Kilden, Bypark 



Sportsplads 

B% max. 100 

Max. 3 etager 

B% max. 50 

Max. 3 etager 

B% max. 75 

Max. 15 etager 

B% max. 75 

Max. 8 etager 

B% max. 80 

Max. 6 etager 

Max. højde 22 meter. 

B% max. 75 

Max. 2 etager 

Ingen bebyggelse 


102.5 

102.2 

102.1 

102.7 

102.10 

102.9 

102.3 

102.8 

102.6 




Nord. 

Udbygget. 

Udbygget. 

102.4

nykær området – område 103 

Rammeområdet omfatter et større etagehusområde 

mellem Roskildevej og banen øst for Nygårds Plads. 

Bebyggelsen består af boliger i to 15 etages højhuse ved 

Nykær og ved Højkær og 3 etages boligblokke ved Solkær 

og Dalkær med tilhørende institutioner. Nord for 

Nykær ligger Nygårdscentret og Vestbadet. Det er målet 

at fastholde området som et boligområde med tilhørende 

institutioner. Der er givet mulighed for at indpasse 

et mindre antal ældreegnede boliger i forbindelse med 

etageboligerne ved Højkær. Der er udlagt areal til 30-35 

ældreegnede boliger i en etage og fællesanlæg ved Højkær 

og Solkær. 




103.1 

103.2 

BOLIGOMRÅDE 

Etageboliger 




Etageboliger 





Boliger, fællesanlæg, 

ikke-generende 

virksomhed 

103.5 OFFENTLIGT OMRÅDE 

Skole, børneinstitutioner, 

uddannelsesinstitutioner 



Svømmehal, friluftsbad 


Kontorerhverv, kursusvirksomhed, 

offentlige 

og private serviceformål, 

boliger. 

B% max. 75 

Max. 15 etager 

B% max. 50 

Max. 3 etager 

B% max. 35 

Max. 1 etage 

B% max. 50 

Max. 3 etager 


B% max. 50 

Max. 3 etager 


103.7 

103.5 

103.1 

103.3 

103.6 

Udbygget. 

103.4 

Mulighed for fortætning. 

Område til ældreegnede 

boliger. 

Nygårdscentret. 

Vestbadet. 

103.2 


Nord. 


19

nørregård området – område 104 

Rammeområdet omfatter et større udbygget boligområde 

med fritliggende huse og rækkehuse samt skole 

og institutioner. Det er målet at fastholde området som 

boligområde med skole og institutioner. 





Tæt lav 

Fællesanlæg, ikke 



Åben lav 




Åben lav 






sportsplads mm. 



Undervisning, sociale 

institutioner, offentligservice 



Byggelegeplads 

B% max. 35 


Max. højde 8.5 m 


B% max. 30 




B% max. 30 

Højst 1½ etage 



B% max. 40 

Max. 2 etager 


B% max. 40 

Max. 2 etager 


B% max. 10 

Max. 1 etage 



104.6 

104.4 104.5 

104.3 

104.1 

104.2 

Mindst 300 m² Udbygget boligområde, 

overvejende rækkehuse. 

Lokalplan nr. 126. 



boliger. 



boliger. 

Nørregårdsskolen samt 

tennishal og tennis baner. 

Rolandskolen.

gIllesager området – område 105 

Rammeområdet omfatter den sydlige del af det overordnede 

center omkring Brøndbyøster Torv og et større 

etagehusområde mellem Gillesager og Brøndbyøster 

Boulevard. Centerbebyggelsen omkring torvet består 

af boligbebyggelse i 9 etager og butikker i 1 etage langs 

torvet. Bebyggelsen er tegnet af professor Kaj Fisker og 

har stor arkitektonisk værdi. Det er målet at fastholde 

Brøndbyøster Torv som en del af det overordnede center. 

Boligbebyggelsen øst for centret består af etagehuse 

i 3 til 4 etager. Det er målet at fastholde området øst for 

centret som et boligområde med tilhørende service og 

institutioner og give mulighed for at indpasse et mindre 

antal ældreegnede boliger i 1 etage. 





Butikker, service, kontor, 

offentlig service, 

boliger 


Etageboliger 




Etageboliger 




Etageboliger 


generende virksomheder 

105.5 ERHVERVSFORMÅL 

Service, ikke-generende 

erhverv 

B% max. 85 

Max. 9 etager 

B% max. 55 

Max. 3 etager 

B% max. 40 

Max. 3 etager 

B% max. 70 

Max. 3 etager 

B% max. 40 

Max. 1 etage 

105.1 

105.3 

105.2 

105.4 



Udbygget område hvor 








Eks. bebyggelse, max. 15 

etager 





Tidligere benzintank. 

Garager og værksted. 

105.5 


21

dammene – område 106 

Rammeområdet deles af Park Allé. Nord for Park Allé 

overvejende rækkehusområder med tilhørende lokalcenter 

og institutioner. Syd for Park Allé fritliggende 

boliger og kædehuse. Det er målet at fastholde området 

som overvejende boligområde med tæt/lav bebyggelse 

med tilhørende fællesanlæg. Området rummer en dagligvarebutik. 

Rammeområde 106.1 og del af 106.2 er stationsnært. De 

øvrige rammer ligger udenfor det stationsnære område. 


106.1 LOKALCENTER 

Butikker, service, 

institutioner 


Tæt lav 

106.3 

106.4 

106.5 

106.6 

BOLIGOMRÅDE 

Tæt lav 

BOLIGOMRÅDE 

Åben lav 



Børneinstitution, grønt 

område 


Benzintank, 

servicestation 


Tæt lav 

B% max. 35 

Max. 1 etage 


B% max. 50 

Max. 2 etager 



B% max. 35 




B% max. 25 




B% max. 40 


Max. højde 8,5 

B% max. 30 

Max. 1 etage 


B% max. 40 

Max. 2 etager 



106.8 

106.2 

106.5 

106.1 

106.3 

106.4 

Lokalcenter 

106.6 

106.7 

106.9 

Min. 300 m² Udbyggede rækkehusområder. 

Der er byggelinje fra 

Brøndbyskoven. 

Mulig udvidelse med 

1 etage med uudnyttet 

tagetage. 

Min. 300 m² Udbyggede rækkehusområder. 



Min. 700 m² Udbyggede boligområder, 

overvejende 

fritliggende boliger 






Brøndbyskoven.

øndbyøster boulevard – område 107 

Den nordlige del af rammeområdet består af et udbygget 

rækkehusområde omkring Torvestien. Syd herfor 

ligger politiskolen i Brøndbyøster Skoles tidligere 

bygninger samt i en ny tilbygning. Syd for Lindehjørnet 

ligger et boligområde med fritliggende boliger. Det er 

målet at fastholde boligområderne, herunder at bevare 

det grønne friareal ved Torvestien. 





Tæt lav 




Åben lav 





Politiskole og lignende 

B% max. 35 

Max. 2 etager 



B% max. 30 




B% max. 60 

Max. 3 etager 

Max. 12 m 

Min. 300 m² Udbygget boligområde. 

Ikke mulighed for fortætning. 


Ikke mulighed for fortætning. 

Politiskole og Bibliotek. 

Indenfor en afstand af 300 m fra Brøndbyøster kirke må bebyggelsens højde ikke overstige 8,5 m, jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 19 

107.1 

107.3 

107.2 


23

lIndelund området – område 108 

Rammeområdet omfatter et udbygget boligområde 

med rækkehuse og fritliggende huse samt Lindelundsskolen. 

Ved Brøndbyøster Boulevard et mindre offentligt 

område med fjernvarmecentral. Det er målet 

at fastholde området som boligområde med tilhørende 

skole og institutioner. 

Stort set hele området er stationsnært, med undtagelse 

af den sydøstligste del af rammeområde 108.2. 



Tæt lav 

fællesanlæg, ikke- 



Tæt lav 




Åben lav 



108.4 OMRÅDE TIL OFFENT- 

LIGE FORMÅL 

Skole og anden 

undervisningsvirksomhed 


Fjernvarmecentral 

B% max. 40 




B% max. 40 




B% max. 25 




B% max. 40 

Max. 2 etager 


B% max. 40 



108.5 

108.4 

108.3 

108.1 

108.2 


Mulighed for indretning af 

tagetage til beboelse ved 

Lindestien. 



Lindelundskolen. 


Fjernvarme.

øndbyøster landsby – område 109 

Rammeområdet omfatter Brøndbyøster Landsby og 

de tilgrænsende områder. Vest for landsbyen ligger et 

mindre erhvervsområde og syd for Park Allé kirke og 

kirkegård samt boligbebyggelse. Det er målet at bevare 

det karakteristiske landsbymiljø, herunder at sikre at ny 

bebyggelse og om- og tilbygninger af de bevaringsværdige 

bygninger udføres i overensstemmelse med anvisningerne 

i Lokalplan 116 og den tilhørende vedligeholdelsesvejledning 

samt i Registranten for Brøndbyøster 

og Brøndbyvester landsby. 

Rammeområde 109.10 er stationsnært. En stor del af 

rammeområde 109.1 er stationsnært. 


109.1 LANDSBYOMRÅDE 

Bolig, erhverv, lokale 

butikker, offentlige 

formål 


Tæt lav 

Fællesanlæg, ikke generende 

virksomhed 


Tæt lav 



109.4 

109.5 

109.6 

BOLIGOMRÅDE 

Åben lav 





Kirke, kirkegård, 

menighedshus 

109.8 

109.9 

OMRÅDE TIL 



109.10 BLANDET BOLIG OM 

ERHVERVSOMRÅDE 

Tæt lav, åben lav, ikke 


B% max. 40 




B% max. 35 




B% max. 40 




B% max. 30 




B% max. 10 



Området må ikke 

bebygges 

B% max. 40 

Max. 2 etager 


Min. 500 m² Lokalplan 116 er en 

bevarende 

lokalplan. Bebyggelsen 

må ikke nedrives, ombygges 

eller ændres uden 

tilladelse. 

Min. 300 m² Udbygget område med 

dobbelthuse. 

(Højgårdsvænge). 

Området må 

ikke udstykkes 

Udbygget område med 

rækkehuse. (Skovhøjen, 

Hyldeager). 

Min. 700 m² Udbyggede parcelhusområder. 

Området må 


Der er formodning om 

fortidsminder inden for 

området. 

Nordskoven er fredskov. 

Der er skovbyggelinje langs Nordskoven og Brøndbyskoven. Indenfor en afstand af 300 m fra Brøndbyøster Kirke må bebyggelsens højde 

ikke overstige 8,5 m, jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 19 

109.8 

109.4 

109.10 

109.1 

109.3 

109.5 

109.2 

109.7 

109.6 

109.9 


25

øndbylund, brøndbyskoven – område 110 

Rammeområdet omfatter Brøndbyskoven og Brøndbylund 

og det ubebyggede areal syd herfor. Størstedelen 

af området er fredskov eller omfattet af fredningen 

af Vestvolden. Syd for Brøndbyskoven ligger et mindre 

område med spejderhytter. Det er målet at fastholde 

området til offentlige formål. Der er en gravplads syd 

for Hulegården. Den sydligste del langs Holbækmotorvejen 

er fredet som en del af Vestvoldsfredningen. 




Institutioner, plejehjem 

og lign. 



Skov, rekreative formål 

herunder traktørsted 



Spejderhytter og lignende 






Kirke og kirkegård, 

muslimsk gravplads 


Åben lav, tæt lav 

B% max. 40 



Kun bebyggelse, 

som er nødvendig 

for områdets 

drift 

B% max. 10 

Max. 1 etage 



bebygges 

Der kan opføres 

en bygning på 

max. 450 m² 

B% max. 40 



Der er byggelinjer langs Brøndbyskoven og Holbækmotorvejen. 


Området må 


Området må 


Området må 


Området må 


110.3 

110.2 

110.4 

110.5 

110.6 

110.1 

Brøndbyskoven er undergivet 

fredskovpligt. 

Omfattet af fredningen af 

Vestvolden. Der kan opføres 

mindre bygninger til 

spejderformål og lign. 

Omfattet af fredningen af 

Vestvolden. 

Muslimsk gravplads. 

Regnvandsbassin.

akkegårdsområdet – område 111 

Rammeområdet omfatter Østskoven og Bakkegårdsarealet 

øst for Brøndbyøstervej. Hele området er 

tilplantet som et rekreativt skovareal med mulighed for 

mange forskellige fritidsaktiviteter. 



LIGE FORMÅL 

Skov, rekreative grønt 

område 


LIGE FORMÅL 

Skov, rekreative grønt 

område 

Kun bebyggelse 


for områdets 

drift 

Kun bebyggelse 


for områdets 

drift 

Der er byggelinjer langs Østskoven og Holbækmotorvejen. 

Området må 


Området må 


111.1 

111.2 

Østskoven er undergivet 

fredskovpligt. 

Rekreativ skov. 


27

vestvold området – område 112 

Rammeområdet omfatter det historiske voldterræn. 

Området er fredet, og der er udarbejdet en plejeplan 

for området. Det er målet at fastholde området som et 

offentligt rekreativt område under hensyn til de særlige 

fredningsmæssige forhold. Der er planer om etablering 

af en sti- og gangbro over vestbanen. 


112.1 




OMRÅDE TIL 


Rekreative grønt område 

Kun bebyggelse, 


for områdets drift 


Området må 






Vestvolden er fredet og 

omfattet af en plejeplan.


29


øndbyvester 

Brøndbyvester opdeles som vist på kortet nedenfor i en række rammeområder. For områderne gælder mere 





213 

214 

201 

202 

210 

215 

205 

204 

206 

207 

203 


211 

208 

209 


31

vesterled området – område 201 


med fritliggende huse i 1-1½ etage og en børneinstitution 

ved Østervang. I den sydvestlige del et større 

offentligt område med regnvandsbassin og friareal. Det 

er målet at fastholde området som et boligområde med 

tilhørende fællesanlæg. Evt. nye butikker til områdets 

daglige forsyning kan placeres i tilknytning til friarealet 

ved Ragnesminde Allé. Der er udlagt et areal til ældreegnede 

boliger ved Lillevang/Østervang. 

Den østlige del af rammeområde 201.1 er stationsnært. 



Åben lav 





Institution, regnvandsbassin, 

fælles friareal 



Lokalt vandværk 


Tæt lav 

Ældreegnede boliger 

Der er byggelinjer langs Søndre Ringvej 

B% max. 30 




B% max. 40 



B% max. 30 

Max. 1 etage 




Min. 700 m² Der er byggelinje langs 

Sdr. Ringvej. 

Min. 300 m2 

201.3 

201.4 

201.2 

201.1

knudslund området – område 202 


med fritliggende boliger i 1-1½ etage. Det er målet at 

fastholde området som boligområde med tilhørende 

fællesanlæg. 

Rammeområde 202.2 og den nordlige del af rammeområde 

202.1 er stationsnært. 



Åben lav 


generende anlæg 

202.2 OMRÅDER TIL 


Regnvandsbassin, friareal 

B% max. 30 




202.1 

202.2 



33

øndbyvester landsby – område 203 

Rammeområdet omfatter Brøndbyvester Landsby og 

de tilgrænsende områder. Øst for landsbyen ligger to 

mindre parcelhusområder og Tjørnehøjskolen. Vest for 

ligger kirke, kirkegård og et område med dobbelthuse. 

Landsbyen er afskærmet mod Holbækmotorvejen af en 

støjvold. Mellem støjvolden og bebyggelsen findes et 

større friareal. Det er målet at bevare det karakteristiske 

landsbymiljø, og herunder at sikre at ny bebyggelse og 

om- og tilbygninger af de bevaringsværdige bygninger 

udføres i overensstemmelse med anvisningerne i Lokalplan 

209, den tilhørende vedligeholdelsesvejledning 

samt i Registranten for Brøndbyøster og Brøndbyvester 

landsby. 


203.1 

203.2 

BOLIGOMRÅDE 

Åben lav 




Åben lav 


generende Virksomhed 


Åben lav 


generende Virksomhed 

203.5 LANDSBYOMRÅDE 

Bolig- og erhvervsformål, 

lokale butikker, offentlige 

formål 



Skole og institutioner 



Kirke, kirkegård, friareal, 

støjvold 

B% max. 30 




B% max. 35 




B% max. 30 




B% max. 30 




B% max. 40 


B% max. 10 




Min. 700 m² Udbygget boligområde 

med fritliggende boliger. 


med dobbelthuse. 


med dobbelthuse. 

Min. 500 m² Lokalplan nr. 209 er en 

bevarende lokalplan. 

Bebyggelsen må ikke 

nedrives, ombygges eller 

ændres uden tilladelse. 

Der må på udvalgte ejendomme 

efter en nærmere 

lokalplanlæg ning være op 

til 4 boliger pr. parcel. 

Området må 


Området må 


Tjørnehøjskolen. 

Indenfor en afstand af 300 m fra Brøndbyvester Kirke må bebyggelsens højde ikke overstige 8,5 m, jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 19. 

Der er byggelinie langs Holbækmotorvejen 

203.7 

203.3 

203.1 

203.5 

203.6 

203.2 

203.4

krogagervej området - område 204 

Rammeområdet er et udbygget boligområde med et 

rækkehusområde ved Åparken og ellers fritliggende 

huse. Brøndbyvester Skole og tilhørende sportsplads. 

Det er målet at fastholde området som boligområde 

med tilhørende institutioner. 



Tæt lav 



204.2 

204.3 

BOLIGOMRÅDE 

Åben lav 






idrætsanlæg 

B% max. 35 




B% max. 30 




B% max. 40 

Max. 3 etager 



med rækkehuse. 

Min. 700 m² Udbygget boligområde, 


huse. 

Brøndbyvester Skole. 

Indenfor en afstand af 300 m fra Brøndbyvester Kirke må bebyggelsens højde ikke overstige 8,5 m, jævnfør Naturbeskyttelseslovens § 19 

204.4 

204.3 

204.2 

204.1 


35

kIrkebjerg området –område 205 

Rammeområdet er et udbygget boligområde med etage 

og rækkehuse syd for Park Allé, rækkehuse og fritliggende 

huse nord for Park Allé. Ved Kirkebjerg Torv 

og ved Glentemosen lokale butikker. Det er målet at 

fastholde området som et boligområde med lokalt butikscenter 

og institutioner. I etagehusområderne kan 

der opføres et mindre antal ældreegnede boliger samt 

nødvendige mindre bygninger til fælles formål såsom 

beboerhuse, garager og lignende. 

Rammeområde 205.1, 205.2, 205.4, 205.5, 205.7 er stationsnære 

områder. De nordligste dele af rammeområde 

205.3 og 205.6 er stationsnære områder. 


205.1 LOKALCENTER 


institutioner og boliger 

205.2 BYDELSCENTER 


institutioner og boliger 


Etageboliger 

Fællesanlæg, ikkegenerende 

virksomhed 


Tæt lav 


virksomhed 


Tæt lav 


virksomhed 


Tæt lav 




Åben lav 



B% max. 40 



B% max. 40 



B% max. 40 

Max. 3 etager 


B% max. 35 




B% max. 45 




B% max. 35 




B% max. 30 





205.5 

205.2 

205.4 

205.7 

205.6 

205.3 

Lokalcenter. 

205.1 

Bydelscenter 





Min. 300 m² Udbygget område, 

kædehuse. 


rækkehuse. 


rækkehuse. 



huse.

tranevænge området – område 206 

Rammeområdet er et udbygget boligområde med etagehuse 

i 4 etager ved Tranevænget og Tranehaven og 

række- og kædehuse nord for Brøndbyvestervej og ved 

Pileparken. Nord for Park Allé er der et område med 

børneinstitutioner og friareal ved Tranestien. Det er 

målet at fastholde området som et boligområde med lokale 

institutioner. I etagehusområderne kan der opføres 

et mindre antal ældreegnede boliger samt nødvendige 

mindre bygninger til fælles formål såsom beboerhuse, 

garager og lignende. 

Rammeområde 206.3 er stationsnært. Del af 206.1, 

206.2, 206.4 og 206.5 er stationsnære. 


206.1 

206.2 

BOLIGOMRÅDE 

Etageboliger 


generende erhverv 


Tæt lav 




Tæt lav 




Åben lav 




LIGE FORMÅL 

Institutioner, regnvandsbassin, 

fælles friareal 

B% max. 40 

Max. 3 etager 


B% max. 35 




B% max. 35 




B% max. 30 




B% max. 40 



206.4 

206.2 

206.6 

206.3 

206.1 

206.5 


der kun i begrænset 

omfang kan opføres ny 

bebyggelse ved fortætning. 

Min. 300 m² Udbygget område, kædehuse. 

Min. 300 m² Udbygget område, rækkehuse. 

Min. 700 m² Udbygget område, overvejende 

fritliggende huse. 


37

fuglemose området – område 207 

Rammeområdet er et udbygget område med etagehuse 

i 4 etager - Fuglemoserne - og 1 etages rækkehuse ved 

Gildhøj. Ved Glentemosen ældreboliger, bibliotek og 

institutioner. Det er målet at fastholde området som et 

boligområde med tilhørende serviceanlæg. Glentemosens 

ældreboliger er udvidet syd for den første ældreboligbebyggelse 

med tilhørende caféfunktion. 

En mindre del af rammeområde 207.1 og 207.5 er stationsnært. 


207.1 

207.2 

BOLIGOMRÅDE 

Etageboliger 


generende virksomhed. 


Tæt lav 




Åben lav 




LIGE FORMÅL 

Ældreboliger, plejeboliger, 

institutioner, 

bibliotek mv. 

B% max. 40 

Max. 3 etager 


B% max. 35 

Max. 1 etage 



B% max. 30 




B% max. 40 

Max. 3 etager 



207.1 

207.5 

207.2 

207.4 

207.3 



kan opføres ny bebyggelse. 

Min. 300 m² Udbygget område, rækkehuse. 

Min. 700 m² Udbygget område, overvejende 

fritliggende huse. 

Der må på udvalgte ejendomme 

efter en nærmere 

lokalplanlægning være 2 

boliger pr. parcel. 

Ældreboliger og anden 

offentlig bebyggelse ved 

Glentemosen.

ådhus området – område 208 

Rammeområdet er et udbygget område med centrale 

offentlige institutioner bl.a. rådhuset nord for Park Allé 

og plejehjem med dagcenter og ældreboliger syd for 

Park Allé. Desuden Schneekloth-centret med social- 

og sundhedsskole og den tidligere kommuneskole nu 

Gildhøjcentret. Det er målet at fastholde området som 

det overordnede center for offentlige funktioner og 

kommunale institutioner, som har brug for en central 

beliggenhed i kommunen samt sikre mulighed for udbygning 

af de enkelte funktioner, i det omfang pladsen 

tillader det. Der er mulighed for udbygning af Rådhuset 

mod nord og vest. Der er mulighed for at placere et nyt 

bibliotek i nærheden af rådhuset. 

Den nordlige del af rammeområde 208.1 og 208.5 er 

stationsnært. 


208.1 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅL 

Rådhus, kulturelle formål, bibliotek mv. 


Plejehjem, ældreboliger, dagcenter og 

lignende 


Materialegård, undervisning, kulturelle 

formål, bibliotek mv. 


Undervisning, kulturelle formål mv. 

B% max. 40 

Max. 2 etager 


B% max. 50 

Max. 2 etager 


B% max. 40 

Max. 2 etager 


B% max. 40 

Max. 2 etager 


208.5 OMRÅDE TIL OFFENTLIGE FORMÅL B% max. 40 

Max. 2 etager 



Offentligt formål, såsom efterskole; 

erhvervsformål, såsom privathospital, 

hotel, kontorer mv., og bolig såsom 

kollegieboliger, forstanderbolig el lign. 


Tæt lav 

Fællesanlæg, ikke-generende erhverv. 


Liberale erhverv såsom klinikker, 

diverse sundhedsformål, kontor- og 

serviceerhverv m.v. 

Der er byggelinie langs Motorringvejen 

B% max. 45 

Max. 2 etager 

B% max. 35 

Max. 2 etager 

B% max. 40 

Max. 2 etager 


208.7 

208.6 

208.1 

208.2 

208.8 

208.4 

208.5 

208.3 

Der er 100 m fredningslinie 

omkring 

gravhøjen Gildhøj. 

Gildhøjhjemmet mv. 

Gartnergården. 

Gildhøjparken. 


39

stadIon området – område 209 

Rammeområdet omfatter hele Brøndby Stadion med 

fodboldstadion, træningsbaner og parkeringsanlæg 

samt Idrættens Hus og Brøndby Hallen. Der er opført 

et gymnasium i tilknytning til Brøndby Stadion. Der er 

mulighed for at placere idrætshalbyggeri ved Brøndby 

Hallen. Det er målet at fastholde området som et moderne 

stadionanlæg med de tilhørende parkerings- og 

publikumsfunktioner samt faciliteter for sponsorer. 


209.4 

209.1 

209.3 

209.2




Gymnasium samt 

fodboldstadion med 

tilhørende publikumsfaciliteter 

og administration, 

samt servicefunktioner, 

der understøtter idrætsfunktionen. 



Idrættens Hus, Brøndby 

Hallen, træningsbaner og 

parkering mv. 



Idrætshalbyggeri, 

parkering mv. 


Kontor, liberalt erhverv, 

idrætsfaciliteter, udstillingsfaciliteter,restaurant, 

hotel, møde- og 

konferencefaciliteter. 

B% max. 40 

Max. 6 etager 


B% max. 40 

Max. 5 etager 


B% max. 40 

Max. 5 etager 


Lokalplanens (nr. 229) 

delområde A 

B% max. 135 

Max. 5 etager 


Lokalplanens (nr. 229) 

delområde B 

B% max. 125 

Max. 3 etager 


Bygninger der i dag 

anvendes lovligt til 

kontorerhverv, kan også 

fremover kan anvendes til 

dette formål. Med lokalplanen 

(nr. 229) kan der 

planlægges for nybygning 

og omdannelse til kontorbyggeri 

der er mindre end 

1500 etagemeter. 


41

kIrkebjerg – område 210 

Rammeområdet er et stort set udbygget erhvervsområde 

med overvejende større virksomheder inden for 

transport og forskellige former for service. Brøndby 

Kommune har i samarbejde med Glostrup Kommune i 

2008-2009 udarbejdet en helhedsplan for Kirkebjergområdet, 

beliggende syd for Glostrup S-tog station. 

Visionen er at Kirkebjerg skal omdannes fra erhvervsområde 

til en attraktiv og levende bydel med både boliger 

og kontorerhverv, moderne produktionserhverv, 

butikker, service og kultur. Helhedsplanen omfatter 

både arealer i Brøndby Kommune og Glostrup Kommune. 

Nedenstående rammebestemmelser vedrører 

alene Brøndby Kommune. 

Jf. Fingerplanen 2007 kan der placeres kontorbyggerier 

over 1.500 etagemeter det stationsnære kerneområde. 

De nordlige dele af rammeområde 210.2 og 210.4 er 

beliggende i det stationsnære kerneområde. Udstrækningen 

af det stationsnære kerneområde fremgår rammekortet. 

Rammeområde 210.1, 210.2, 210.3 og 210.4 er 

beliggende i det stationsnære område. I det stationsnære 

område er det muligt at placere kontorbyggerier med 

mere end 1500 etagemeter, såfremt der i etableres forskellige 

former for mobility management og regulering 

via parkeringsnormer. 


210.2 

210.4 

210.1 

210.3



Erhvervsområde, Kontor- 

og serviceerhverv, 

moderne produktionserhverv 

samt butikker for 

pladskrævende varegrupper. 

Max. 60 procent af den 

samlede bebyggelse kan 

anvendes til butikker med 

salg af pladskrævende 

varegrupper. 

Der åbnes mulighed for 

butikker for møbler og 

bilforhandlere samt én 

butik med byggematerialer. 

Den enkelte butik må 

have en maks. størrelse 

på 5.000 m² bruttoetageareal. 

210.2 BLANDET BOLIG OG 


Blandet bolig og erhverv, 

erhverv i form af kontor- 

og service samt moderne 

produktionserhverv. 

Der åbnes mulighed for 

at etablere en enkeltstående 

dagligvarebutik med 

et bruttoetageareal på op 

til 1.000 m². 


Erhvervsformål i form af 

kontorerhverv og service. 


Tæt/lav og etageboliger 

Min. 4 og max. 6 etager 

ud mod Søndre Ringvej. 

Højden må ikke overstige 

22 meter. 

B% max. 120. Der kan 

dog tillades en bebyggelsesprocent 

på 150 

såfremt 50 procent af 

parkeringsbehovet etableres 

i kælder. 

Bebyggelse ud mod 

Kirkebjerg Allé må højst 

være 3 etager og 12 meter 

i højden. 

Max. 6 etager. Højden 

må ikke overstige 22 

meter. B% max. 120. 

Der kan dog tillades en 

bebyggelsesprocent på 

150 såfremt 50 procent 

af parkeringsbehovet 

etableres i kælder. 

Bebyggelse ud mod 

Kirkebjerg Allé må højst 

være 3 etager og 12 meter 

i højden. 

Bebyggelse: 

Max. 3 etager. 

B% max. 75. Der kan dog 

tillades en bebyggelsesprocent 

på 100 såfremt 

50 procent af parkeringsbehovet 

etableres i 

kælder. 

Bebyggelse: 

For helhedsplanens 

delområde VI gælder, at 

bebyggelse skal være 

tæt/lav i max. 3 etager. 

Højden må ikke overstige 

12 meter. For de resterende 

delområder må 

bebyggelse være i max 6 

etager, og højden må ikke 

overstige 22 meter. 

Bebyggelsesprocenten 

må ikke overstige 100. 

Andet: 

Der skal mindst etableres 

1 parkeringsplads pr. 100 

m² etageareal erhverv. 

Andet: 


1 P-plads pr. 100 m² 

etageareal erhverv. Der 

skal mindst etableres 1 

P-plads pr. bolig. 

Andet: 

Der skal mindst anlægges 

1 p-plads pr. 50 m² 

erhvervsareal. 

Andet: 


1 parkeringsplads pr. 

bolig. 


43

prIorparken og vIbeholm – område 211 

Rammeområdet er under omdannelse fra at være præget 

af tung industri til at være en moderne erhvervs- 

park. 

Under høringsprocessen for indeværende kommuneplanforslag 

vil Brøndby Kommune sende et forslag 

til helhedsplan for Priorparken & Vibeholm i høring 

(omfatter rammeområde 211 og 212). Brøndby Kommune 

vil med forslag til helhedsplanen udnytte områdets 

omdannelsespotentialer, som blandt andet er 

knyttet til at området er stationsnært og ligger tæt på 

motorvej og overordnet vejnet. Planen giver mulighed 

for kontorerhverv, kultur, idræt, transport- og logistikvirksomheder. 

Visionen er at Priorparken & Vibeholm 

skal være en attraktiv og levende bydel i bevægelse. Den 

nye Priorparken Station er omdrejningspunktet for 

udviklingen, hvor de blandede funktioner og den gode 

tilgængelighed skaber en aktiv by for de, der skal bruge 

området og arbejde her. 

Fingerplanen 2007 kan der placeres kontorbyggerier 


Udstrækningen af det stationsnære kerneområde fremgår 

rammekortet. Rammeområdet i øvrigt er beliggende 

i det stationsnære område. I det stationsnære område 

er det muligt at placere kontorbyggerier med mere end 

1500 etagemeter, såfremt der i etableres forskellige 

former for mobility management og regulering via parkeringsnormer. 



Industri, værksted, 

handelsog 

transportvirksomhed, 

kontor og service i tilknytning 

hertil. 


Let industri, samt service 

og kontor i tilknytning 

hertil 

Der er byggelinje langs Motorringvejen og Vestvolden 

B% max. 75 

Bgrad max. 40 

Max. 3 m³/m² 


B% max. 75 

Bgrad max. 40 

Max. 3 m³/m² 



211.1 

211.2 

Min. 5.000m² Der skal udlægges 

mindst 1 parkeringsplads 

pr. 45 m² kontorareal og 

pr. 60 m² produktion og 

lager. 

Der skal udlægges 




lager.

vIbeholm – område 212 

Rammeområdet er et udbygget erhvervsområde med 

overvejende mindre virksomheder og ældre blandet 

bebyggelse. 

Fingerplanen 2007 kan der placeres kontorbyggerier 


Udstrækningen af det stationsnære kerneområde fremgår 

rammekortet. Rammeområdet i øvrigt er beliggende 

i det stationsnære område. I det stationsnære område 

er det muligt at placere kontorbyggerier med mere end 

1500 etagemeter, såfremt der i etableres forskellige 

former for mobility management og regulering via parkeringsnormer. 









handelsog transportvirksomhed, 

kontor og 

service samt plads- 

krævende udvalgsvarer. 

212.2 ERHVERVSFORMÅL 

Hotel, restaurant og 

lignende 

212.3 ERHVERVSOMRÅDE 


handelsog transportvirksomhed, 

kontor og 

service samt plads- 

krævende udvalgsvarer. 


Kontor og service. 


Kontor og serviceerhverv 

samt moderne 

produktionserhverv 

Der er byggelinje langs Motorringvejen og Vestvolden 

B% max. 75 


B% max. 70 

Max. 6 etager 


B% max. 75 


B% max. 200 


B% max. 220 





Der skal udlægges mindst 1 

parkeringsplads pr. 45 m² kontorareal 

og pr. 60 m² produktion 

og lager. 

Der skal udlægges mindst 1 

parkeringsplads pr. 45 m² kontorareal 

og pr. 60 m² produktion 

og lager. 

Der skal mindst udlægges 1 

parkeringsplads pr. 50 m² etageareal 

erhverv. Når der er truffet 

beslutning om en ny S-togstation, 

reduceres parkeringskravet 

til 1 parkeringsplads pr. 100 m² 

etageareal erhverv. 

Der skal mindst udlægges 1 

parkeringsplads pr. 50 m² etageareal 

erhverv. Når der er truffet 

beslutning om en ny S-togstation, 

reduceres parkeringskravet 

til 1 parkeringsplads pr. 100 m² 

etageareal erhverv. 


45

agnesmInde nord – område 213 

Rammeområdet er næsten fuldt udbygget, og rummeligheden 

findes overvejende i form af ubenyttet 

byggeret på allerede udstykkede og bebyggede grunde. 

Området indeholder flere store transport- og lagervirksomheder 

samt servicevirksomheder. 

Vejene i området er renoverede med henblik på at klare 

de større belastninger fra de stadig tungere køretøjer 

og regulere parkeringen på vejene. Det er målet 

at fastholde området som erhvervsområde for større 

virksomheder overvejende inden for fremstillings- og 

lagervirksomhed samt transport. Der er i lokalplanen 

for området fastsat bestemmelser om placering af virksomhederne 

således, at miljøproblemer i forhold til de 

omgivende boligområder begrænses mest muligt. 



Industri, værksted, handels- 

og transportvirksomhed, 

samt kontor og 

service i tilknytning hertil 

B% max. 75 


Bgrad max. 40 


Min. 3.000 m² 

Facade min. 35 m 

213.1 





lager.

agnesmInde syd – område 214 

Rammeområdet er næsten fuldt udbygget, rummeligheden 

findes overvejende i form af ubenyttet byggeret 

på allerede udstykkede og bebyggede grunde. Området 

indeholder flere store transport- og lagervirksomheder 

samt servicevirksomheder. Vejene i området er renoveret 

med henblik på at klare de større belastninger fra de 

stadig tungere køretøjer og regulere parkeringen på vejene. 

Det er målet at fastholde området som erhvervsområde 

for større virksomheder overvejende inden for 

fremstillings- og lagervirksomhed samt transport. 



Industri, værksted, handels- 

og transportvirksomhed, 

samt kontor og 

service i tilknytning hertil 

B% max. 75 


Bgrad max. 40 

Min. 3.000 m² 


214.1 





lager. 

Der er i lokalplanen for 

området fastsat bestemmelser 

om placering af 

virksomhederne således, 

at miljøproblemer i 

forhold til de omgivende 

boligområder begrænses 

mest muligt. 


47

agnesmInde sydøst – område 215 

Rammeområdet er næsten fuldt udbygget, rummeligheden 

findes overvejende i form af ubenyttet byggeret 

på allerede udstykkede og bebyggede grunde. Området 

indeholder flere store transport- og lagervirksomheder 

samt servicevirksomheder. Nord for Ringager og ved 

Hesselager er der områder med mindre grunde til håndværk 

og service. Vejene i området er renoveret med 

henblik på at klare de større belastninger fra de stadig 

tungere køretøjer og regulere parkeringen på vejene. 

Det er målet at fastholde området som erhvervsområde 

for større virksomheder overvejende inden for fremstillings- 

og lagervirksomhed samt transport. 




handelsog transportvirksomhed 


Værksted, mindre 

industri, service 


Værksted, mindre 

industri, service 

Der er byggelinje langs Holbækmotorvejen. 

B% max. 75 


B% max. 40 

Max. 1 etage 


B% max. 40 

Max. 1 etage 



Min. 3.000 m² 


Min. 1.500 m² 

Max. 4.000 m² 


Min. 1.500 m² 

Max. 4.000 m² 


215.1 

215.2 

215.3 





lager. 

Der er i lokalplanen for 

området fastsat bestemmelser 

om placering af 

virksomhederne således, 

at miljøproblemer i 

forhold til de omgivende 

boligområder begrænses 

mest muligt.


49


øndby strand 

Brøndby Strand opdeles som vist på kortet nedenfor i en række rammeområder. For områderne gælder mere 





301 

304 

300 

302 

305 

307 

303 

306 

308 


51

kettehøj området – område 300 

Rammeområdet er fuldt udbygget og omfatter boligområderne, 

der er udlagt til åben-lav boligbebyggelse 

nord for Mæglergårdsstien og de offentlige områder 

mellem boligbebyggelsen og Køge Bugt Motorvejen. 

Det er målet at udnytte arealerne mellem bebyggelsen 

og motorvejen til rekreative formål. Der åbnes mulighed 

for rideskole med ridehal i rammeområde 300.3. 

Rammeområderne er beliggende indenfor det stationsnære 

område. 







Undervisning, fritidsformål, 

friareal 



Fritidsaktiviteter, spejderhytter, 

rideskole med 

ridehal 



Nyttehaver mm. 

B% max. 30 




B% max. 30 




300.1 

300.4 

Min. 600 m² 

300.3 

300.1 

Der kan opføres spejderhytter 

på max. 150 m² på 

et areal øst for Ulsøparken. 

Der kan herudover 

opføres en ridehal indenfor 

rammeområdet 

Der skal etableres støjafskærmende foranstaltninger langs motorvejen. Der er registreret et § 3 område i rammeområde 300.3 

300.2

søholt området – område 301 

Rammeområdet er fuldt udbygget og omfatter den 

vestlige del af Brøndby Strand Parkerne, (Dyringparken 

og Hallingparken) rækkehusbebyggelserne Tingstedparken, 

Bystedparken, Holstedparken, Dyringparken 

og Søholtparken, Søholtskolen, den vestlige del af 

Esplanadeparken samt nyttehaverne og institutionerne 

syd herfor. Det er målet at fastholde området som et 

boligområde med etageboliger og rækkehuse/dobbelthuse 

med de tilhørende offentlige funktioner. 

Rammeområderne er beliggende stationsnært, med 

undtagelse af den nordligste del af 301.2 og 301.7. 



Etageboliger 




Tæt lav 


virksomhed 



Skole, institutioner 






Institution, fællesanlæg, 

idrætsanlæg 



Friareal, fritidsformål, 

støjvold, friareal. 



Institutioner, fællesanlæg 



Nyttehaver 

B% max 70 

Max 1 etage. 

Eksisterende bebyggelse 

max. 2-16 etager. 

B% max. 35 




B% max. 40 

Max. 2 etager 


B% max. 10 



B% max. 10 



301.6 

301.3 

301.5 

301.2 

301.1 

301.4 

301.8 

301.7 

Min. 200 m² Udbygget række-/dobbelthusområde. 

Søholtskolen. 

Esplanadeparken. 

Bebyggelse kun i 

begrænset omfang. 

Bebyggelse kun i begrænset 

omfang. 

Området må ikke bebygges. 

Søholtgård. Bebyggelse 

kun i meget begrænset 

omfang. 


53

øndby strand Centrum – område 302 

Rammeområdet omfatter Brøndby Strand Centrum, 

den midterste del af Brøndby Strand Parkerne (Ulsøparken, 

Kisumparken og Tranumparken), Esplanadeparken 

samt Æblehaven og boligområdet Bjerrelund, 

Gurrelund. En ny helhedsplan for Brøndby Strand 

Centrum, som har været i offentlig høring frem til den 

29. april 2009, åbner mulighed for et nyt spændende 

bydelscentrum til gavn for bydelens nuværende og 

kommende beboere. Gennem udvidelse af centerfunktionerne 

og placering af et erhvervsdomicil, gives der 

mulighed for sport og aktiviteter i bydelen, og ikke 

mindst mulighed for 400 nye ejerboliger i blandt andet 

3 nye højhuse og rækkehusbebyggelser. 

Jf. Fingerplanen 2007 kan der placeres kontorbyggerier 


Rammeområde 302.1, 302.5, 302.6, 302.7.302.8, 302.9, 

302.10, 302.11, 302.12, 302.13 samt del af rammeområde 

302.2 og 302.4 er beliggende i det stationsnære kerneområde. 

Udstrækningen af det stationsnære kerneområde 

fremgår rammekortet. Rammeområdet i øvrigt er 

beliggende i det stationsnære område. 



Centerformål, butikker, 

kontor og service erhverv, 

institutioner, boligformål, 

offentlige formål. 


Etageboliger 




Tæt lav 




B% max. 125 

Max. højde: 55/ 12 m (højhus/ 

øvrig bebyggelse) 

Max. etage: 15/3 (højhus/ 

øvrig bebyggelse) 

B% max. 40 

Max. 2 etager 



302.3 

302.4 

302.6 

Max. grundareal højhus: 

500m2 

302.2 

302.5 

302.10 

302.12 

302.9 

Bymidte. 

302.11 

302.13 

302.1 

302.8 

Udbygget område. Del af 

Brøndby Strand Parkerne. 

Der må ikke opføres 

yderligere bebyggelse. 

Kommunalbestyrelsen 

kan dog tillade opførelse 

af mindre bygninger til 

fælles formål samt udhuse 

og lignende. 

Udbygget område. 

Bjerrelund, Gurrelund. 

302.7




Friareal, fællesanlæg, 

ikke-generende virksomhed 



Plejeboliger, ældrecenter 


Etageboliger 




Boligformål, offentlige 

formål, kollegium, 

hotel/vandrehjem, 

institutioner, centerformål, 

butikker, kontor og 

service erhverv 


Rækkehuse, tæt lav 


Boligformål, offentlige 

formål, institutioner, kontor- 

og serviceerhverv 


Rækkehuse, tæt lav 



Kirke og menighedshus 

302.12 BOLIGOMRÅDE 

Tæt lav 



Kulturhus 

B% max. 10 



B% max. 40 

Max. 2 etager 


B% max. 80, såfremt 

B% overstiger 60 skal 

bebyggelsen udføres i 

min. 2½ etage 

Max. 3 etager 

Min. 2 etager 

Max. 60 boliger 

B% max. 110 


Max. etage: 3 

B% max. 35 

Max. højde: 10 m 

Max. etage: 2½ 

B% max. 110 

Max. grundareal tårnbebyggelse: 

350 m2 pr. 

tårn 

Max. højde: 65/ 12 m 

(tårne/ baser) 

Max. etage: 18/3 (tårne/ 

baser) 

B% max.40 

Max. højde: 10 m 

Max. etage: 3 

B% max 35 

Max højde for ny bebyggelse: 

8 

Max. etage: 2 

B% max. 100 

Max. højde: 12 m 

Max. etage: 3 

B% max. 20 

Max. etage 5, 

Max højde 20 m 

Esplanadeparken. 

Bebyggelse kun i meget 


Udbygget område. Æblehaven. 


55

langbjerg området – område 303 

Rammeområdet omfatter den østlige del af Brøndby 

Strand Parkerne (Albjergparken og Tybjergparken), 

Langbjergskolen, den østlige del af Esplanadeparken, 

etagehusområderne syd for Strandesplanaden (Maglelund, 

Daruplund og Resenlund), boligområder øst for 

Brøndbyvester Boulevard samt cricketbanen. Det er 

målet at fastholde de udbyggede boligområder som etagehusområder 

med tilhørende offentlige funktioner. 





Etageboliger 




Etageboliger 


virksomhed 


Åben lav 





Friareal, fælles formål 






Sports- og fritidsformål 



Børneinstitution, friareal 



Varmecentral 

B% max. 70 

Max. 4 etager 


B% max. 25 




B% max. 10 



B% max. 40 

Max. 2 etager 


B% max. 5 

Max. 2 etager 


B% max. 40 



B% max. 40 

Max. 2 etager 



303.7 

Min. 700 m² 

303.6 

303.3 

303.1 

303.4 

303.2 

Udbygget område. Del af 

Brøndby Strand Parkerne. 

Der må ikke opføres yderligere 

bebyggelse. Kommunalbestyrelsen 

kan dog tillade opførelse 

af mindre bygninger til fælles 

formål samt udhuse og lignende. 

Udbygget område. Maglelund, 

Resenlund, Daruplund. Der kan 

i begrænset omfang opføres ny 

bebyggelse ved fortætning. 

Esplanadeparken. Bebyggelse 

kun i begrænset omfang. 

Langbjergskolen. 

BSI-klubhus. 

Cricketbane med klubhus for 

Svanholm. Offentligt friareal med 

mulighed for tennisbaner mm. 


Fjernvarmeværk. 

303.5 

303.8

strand området vest – område 304 

Rammeområdet omfatter et udbygget boligområde på 

begge sider af Gl. Køge Landevej med fritliggende huse 

og Brøndby Strandskole. Ved Brøndby Allé er der et 

mindre butiksområde og et mindre erhvervsområde. 

Det er målet at fastholde området som boligområde 

med tilhørende skole og lokalcenter samt sikre, at der 

kan etableres en parallelvej syd for Gl. Køge Landevej i 

overensstemmelse med Lokalplanerne 306 og 310. 

Hele området er stationsnært. 



Åben lav 




Åben lav 




Åben lav 



304.4 MINDRE BUTIKSOMRÅDE 


institutioner 


Kun ikke-generende 

virksomhed 






Transformatorstation 

B% max. 25 




B% max. 25 




B% max. 25 




B% max. 40 

Max. 2 etager 


B% max. 40 

Max. 1 etage 


B% max. 40 

Max. 2 etager 


304.7 

Området må 


yderligere 

304.1 

304.4 

304.5 

304.6 

304.2 

304.3 

Udbygget boligområde. 



Søbeskyttelseslinien er 

erstattet af lokalplanernes 

byggelinje mod 

Strandparken. 

Max. butiksstørrelse: 

Dagligvarer 500 m². 

Eksisterende virksomhed. 

Brøndby Strandskole. 

Der kan kun opføres de 

for driften nødvendige 

bygninger. 


57

strand området mIdt – område 305 


på begge sider af Gl. Køge Landevej med overvejende 

fritliggende boliger. Nord for Strandskolevej og ved 

Pilevang er der rækkehuse. Desuden omfatter rammeområdet 

stationsparkeringen syd for Brøndby Strand 

Station, de grønne områder på begge sider af Brøndbyvester 

Boulevard og et mindre grønt område syd for Gl. 

Køge Landevej. Det er målet at fastholde området som 

boligområde. Desuden skal det sikres, at der kan etableres 

en parallelvej syd for Gl. Køge Landevej i overensstemmelse 

med Lokalplan 309. 





Tæt lav 




Åben lav 




Åben lav 





Stationsparkering, grønt 

område 




B% max. 35 




B% max. 25 




B% max. 25 





bebygges 


bebygges 

yderligere 


305.5 

305.2 

305.1 

305.3 

305.4 





Udover det eksisterende 

ishus må der ikke opføres 

bebyggelse.

strand området øst – område 306 

Rammeområdet omfatter et udbygget boligområde på 

begge sider af Gl. Køge Landevej med overvejende fritliggende 

boliger. Nord for Strandskolevej er der rækkehuse. 

Ved Lagesminde Allé er der et offentligt område 

med børneinstitutioner, plejehjem og rideskole. Der 

åbnes mulighed for boliger ved Lagesminde Allé nr. 

50 (rammeområde 306.8). Ved Tjørnevangen ligger et 

mindre udbygget erhvervsområde. Det er målet at fastholde 

boligområderne, og der er etableret en parallelvej 

syd for Gl. Køge Landevej i overensstemmelse med 

Lokalplan 326. 





Tæt lav 




Åben lav 




Åben lav 




Åben lav 





Institutioner for børn og 

ældre, nyttehaver. 



Klubhus, regnvandsbassin, 

beplantningsbælte 


Håndværk, let industri, 

transport 


Tæt/lav 

B% max. 35 




B% max. 25 




B% max. 25 




B% max. 25 




B% max. 40 



Området må 

ikke bebygges 

yderligere 

B% max. 40 



B% max. 40 



306.6 

306.1 

306.7 

306.3 

306.5 

306.2 

306.4 

306.8 






Området må ikke udstykkes. 

Min. 800 m² Udbygget erhvervsområde. 


59

strandparken – område 307 

Rammeområdet omfatter Brøndbys del af Køge 

Bugt Strandpark anlagt i 1977-1980. Området består 

af den kunstige ø med badestrand og klitter, fire 

strandsøer, som anvendes til sejlads med optimistjoller 

og robåde samt arealerne langs den gamle 

kystlinie. Det er målet at fastholde området som 

et offentligt regionalt og lokalt rekreativt område, 


under hensyntagen til fuglelivet i området (fuglearter 

der er optaget på EU´s Fuglebeskyttelsesdirektiv, 

Bilag 1). Evt. ny bebyggelse i forbindelse med 

den rekreative anvendelse skal placeres i de udlagte 

byggefelter (jf. Lokalplan 317), og skal udformes som 

den oprindelige bebyggelse i Strandparken. 




Del af Køge Bugt 

Strandpark, rekreative 

formål 

Max. 1 etage 

Max. facadehøjde 

3 m 

307.1

øndby havn – område 308 

Rammeområdet omfatter Brøndby Havn. Det er målet 

at fastholde havnen som fritidshavn med tilhørende 

klubfaciliteter og opbevaringspladser. 




Fritidshavn med tilhørende 

anlæg og bebyggelse 

B% max. 5 



308.1 

Der må kun opføres bygninger 

der er nødvendige 

for områdets primære 

funktioner. Hele området 

er omfattet af søbeskyttelseslinien. 


61

den grønne kIle 

Den Grønne Kile opdeles som vist på kortet (næste 

side) i en række rammeområder. For områderne 

gælder mere detaljerede rammebestemmelser, som 

findes på de følgende sider. Hvert rammeområde har 

en side, hvor der kort er redegjort for Kommunalbestyrelsens 

hensigt med de fastsatte bestemmelser 

samt en oversigt over de konkrete retningslinier 

(tæthed, højder, grundstørrelse mv.), rammeområdets 

afgrænsning, opdeling i underområder samt en 

beskrivelse af de ændringer, der kan blive aktuelle. 

Kommuneplanen fastholder Den Grønne Kile til 

rekreative formål. Området, som gennemskæres af 

tre befærdede veje, er på i alt ca. 285 ha. Hvoraf en 

stor del er i offentligt eje. Det benyttes i øjeblikket 

til rekreative og jordbrugsmæssige formål, herunder 

godt 1.100 kolonihaver og nyttehaver samt 

skovplantninger, landbrug, golfbane og tekniske 

anlæg. Det er målet at udvikle Den Grønne Kile som 

et attraktivt, grønt område for såvel for beboerne i 

Brøndby Kommune som i hele regionen som. Der er 

udarbejdet konkrete planer for Den Grønne Kile og 

brugen heraf. Der er mulighed for at etablere forskellige 

former for rekreative og idrætsmæssige anlæg 

som dele af det åbne slettelandskab, f.eks. dyrehold. 

Nye stianlæg skal sammenknytte området internt 

og knytte det sammen med det omgivende overordnede 

stinet. 

Hele Den Grønne Kile er landzone, og der må ikke 

uden tilladelse fra zonemyndigheden foretages udstykning, 

opføres ny bebyggelse eller ske ændring i 

anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede 

arealer. 


Den Grønne Kile er omfattet af Fingerplan 2007, 

hvor der gælder følgende bestemmelser: 

§ 15. Kommuneplanlægningen i de indre grønne kiler 

og i kystkilerne i byfingrene skal sikre, 

1. at områderne forbeholdes overvejende almen, 

ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed 

for jordbrugsmæssig anvendelse, 

2. at områderne ikke inddrages til byzone, 

3. at områderne friholdes for bebyggelse og anlæg til 

bymæssige fritidsformål, 

4. at områderne friholdes for yderligere etablering 

og udvidelse af store areal- og bygningskrævende 

anlæg til fritidsformål, herunder anlæg som har 

en lukket karakter i forhold til almen brug, 

5. at der ikke placeres støjende friluftsanlæg med 

mindre, der er tale om allerede støjbelastede arealer, 

der ikke kan støj beskyttes, 

6. at arealanvendelse og anlæg til friluftsformål, herunder 

støjfølsom anvendelse, ikke er en hindring 

for udnyttelsen af de overordnede reservationer 

til transportkorridorer, trafik- og forsyningsformål, 

som angivet på kortbilag E, F, G og H i Fingerplan 

2007. 

Stk. 2. I følgende lokaliseringsområder kan der uanset 

reglerne i stk. 1, pkt. 1 til 5, placeres specifikke 

fritidsanlæg: Vestamager (Københavns Kommune), 

Øst for Byvej (Hvidovre Kommune), Hedeland 

(Roskilde og Høje Tåstrup Kommuner), Hjortespringskilen 

(Egedal Kommune), Vestskoven, 

(Ballerup Kommune), Albertslund Golfbane (Høje 

Tåstrup Kommune). Områderne er vist på kortbilag 

D i Fingerplan 2007. 

Stk. 3. Der kan etableres mindre anlæg som støttepunkter 

til det almene friluftsliv og ske mindre 

udvidelser af eksisterende anlæg til det almene friluftsliv. 

Stk. 4. Der kan undtagelsesvis ske udvidelser af 

eksisterende kulturinstitutioner, som allerede er 

placeret i kilerne.

403 

301 

203 

402 

401 


63

den grønne kIle – område 401 

Rammeområdet omfatter den østlige del af Den 

Grønne Kile. Området er beliggende på begge sider af 

Brøndbyvester Boulevard og fremstår som et åbent, 

fladt slettelandskab. Øst for Brøndbyvester Boulevard 

ligger i den nordlige del træningsbaner til fodbold og 

rideskolen Tavlebakkegård. Mod nord ligger der langs 

Køge Bugt Motorvejen en måle- og regulatorstation 

for naturgas, mod syd regnvandsbassin samt et mindre 

privat kolonihaveområde. Rosenåen er rørlagt gennem 

hele området, og den regionale sti er ført videre fra 

underføringen under Motorringvejen til skovområdet. 

Det er målet at fastholde områdets åbne karakter samt 

styrke de rekreative tilbud. 




Måler- og 

regulatorstation 



Regnvandsbassin 

401.3 FRITIDSFORMÅL 

Private kolonihaver 



Slettelandskab med 

dyrehold og rideanlæg, 

træningsbaner m.v. 

Max. 55 m² på 

hver havelod 

Max. 1 etage 



401.1 

Området må 


401.4 

401.2 

401.3 

Der må kun opføres de til driften 

nødvendige bygninger. 

Der må kun opføres de til driften 

nødvendige bygninger. 

Havekolonien Lillegård. Må 

ikke anvendes til overnatning 

i perioden fra 1. oktober til 31. 

marts, bortset fra kortvarige 

ferieophold. 

Fingerplanens bestemmelser 

om, at de indre kiler friholdes 

for yderligere store areal- og 

bygningskrævende anlæg til fritidsformål, 

herunder anlæg som 

har en lukket karakter i forhold 

til almen brug er ikke til hindring 

for at bruge arealer til fodboldbaner. 

Det forudsætter dog, at 

der ikke etableres bygninger, 

indhegning, parkeringsarealer, 

lysmaster og store terrænreguleringer 

ligesom det forudsættes 

at der skal være stiadgang til og 

igennem området samt offentlig 

adgang til arealet til for brug 

f.eks. for kortere ophold, picnic, 

drageflyvning, rundbold osv.

den grønne kIle - område 402 

Rammeområdet omfatter den midterste del af Kilen. 

Mod øst ligger fredskov på begge sider af Midlergårdsvej. 

Mod Sydgårdsvej er der et større åbent areal, der 

bl.a. bruges til hundetræning, og mod syd findes et bakkelandskab 

anlagt i forbindelse med regnvandsbassinet. 

Vest for Midlergårdsvej ligger et åbent landbrugsområde 

og vest, øst og syd for gården ligger golfbanen med 

atten huller. Ved Nybovej ligger en mindre skovplantning, 

nyttehaver, tidligere husmandsbrug og gartnerier. 

I områdets nordvestlige del ligger et kolonihaveområde 

langs Sdr. Ringvej. Hele området er åbnet for rekreativ 

udnyttelse i overensstemmelse med rammeplanen for 

Den Grønne Kile. Golfbanen er udvidet til atten huller 

ved inddragelse af en del af Midlergårdens jorder. Kolonihaverne 

og nyttehaverne bevares uændret. 




Støjvold, vandværk, genbrugsstation 

mv. 



Transformatorstation 

402.3 REKREATIVT OMRÅDE 

Kolonihaver, nyttehaver 



Golfbane 


Almene fritidsformål, 

spejderhytter, nyttehaver 


Rekreativ skov, hundetræning, 

friluftsaktiviteter 


hver havelod 

Max. 1 etage 


Der må kun opføres 

de til driften 

nødvendige 

bygninger 

402.4 

Området må 


402.3 

402.5 

402.1 

402.2 

402.6 

402.4 

Der må kun opføres de 

til driften nødvendige 

bygninger. 



bygninger. 

Brøndby Golfklub. Ny 

bebyggelse kun i meget 


Ny bebyggelse kun i meget 


Evt. bebyggelse kun ved 

Sydgårdsvej/Midlergårdsvej. 

Området er fredskov. 


65

den grønne kIle - område 403 

Rammeområdet omfatter den vestlige del af Kilen mellem 

Sdr. Ringvej og kommunegrænsen til Vallensbæk. 

Størstedelen af området anvendes til kolonihaver. Nord 

for Brøndbyvej ligger et regnvandsbassin, et mindre 

område med nyttehaver samt Syvhøjgård, som anvendes 

til oplagsplads i henhold til en tidligere zonelovstilladelse. 

Det er målet at fastholde området som et 

kolonihaveområde, og at sikre at de ubebyggede arealer 

ikke bebygges, men bevares som fælles friarealer. Desuden 

kan der skabes forbindelse mellem de interne stier 

i områderne og det regionale stinet. Syvhøjgård kan 

indgå som en del af fritidsområdet, når og hvis den nuværende 

anvendelse ophører. 




Støjvold, regnvandsbassin 


kolonihaver, nyttehaver 


Golfbane 



Vejareal 


hver havelod 

Max. 1 etage 



Området må 


403.1 

403.2 

403.3 

403.4 



bygninger. 

Brøndby Haveby, afd. 1, 2, 

4, 5, 6, 7. Udover fælleshuse 

må der ikke opføres 

ny bebyggelse. 

Del af Vallensbæk 

Golfbane. 

Området må ikke bebygges.


67

tema 1 

landskabs-, 

natur og 

kultur- 

værdIer 


1.1 de regIonale grønne områder 

De regionale grønne områder skal fastholdes og søges styrket gennem 

forbedring af de landskabelige og rekreative værdier. Forbedringer 

kan ske ved, at der foretages naturgenopretning, etableres naturstier, 

arbejdes med udnyttelse af regnvandet til rekreative formål o.l. Adgangs- 

og opholdsmulighederne skal søges forbedret. Den fastlagte 

transportkorridor respekteres. Se retningslinjekort – regionale grønne 

områder, side 72. 

1.2 lavbundsarealer 

På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt 

nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, 

at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde 

eller eng. Se retningslinjekort – lavbundsarealer, side 73. 

1.3 skovrejsnIng 

1.3.1 

Inden for det markerede område ”skovrejsning uønsket”, må der ikke 

plantes skov. Se retningslinjekort – skov, side 74.

1.3.2 

Inden for det markerede ”skovrejsningsområde”, må der plantes skov. 

Se retningslinjekort – skov, side 74. 

1.4 beskyttelsesområder 

1.4.1 

Brøndbyskoven, Vestvolden og kysten er udpeget som beskyttelsesområder. 

(Retningslinjekort - beskyttelsesområder). Her må tilstanden 

ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for 

at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan alene ske som 

led i forbedring af områdernes landskabs-, natur- eller kulturværdier 

eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller 

lokalplan. 

1.4.2 

Tilstanden og arealanvendelsen i Brøndbyskoven, Vestvolden og ved 

kysten må kun ændres såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige 

samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering 

kan ske uden at tilsidesætte værdien i beskyttelsesområderne. 

1.4.3 

I Brøndbyskoven, Vestvolden og ved kysten må der som hovedregel 

ikke planlægges for og placeres byggeri og anlæg, ud over det der er 

erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af skovbrug, eller inddrages 

De grønne områder giver rig mulighed for naturoplevelser og motion. Herover ses den 

regionale rekreative sti, der løber langs Vestvolden. 


69


arealer til byudvikling og placering af ren jord. Bygninger og anlæg 

inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen 

til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af 

landskabs-, natur- og kulturværdierne. 

1.4.4 

I Brøndbyskoven, Vestvolden og ved kysten skal der generelt tilstræbes 

størst mulig adgang under hensyntagen til beskyttelsen af landskabs-, 

natur- og kulturværdierne. 

1.4.5 

Der må ikke foretages ændringer, som opdeler spredningskorridorerne 

i Brøndbyskoven, Vestvolden og ved kysten, reducerer eller i øvrigt 

forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der 

sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne 

for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende 

naturområder. 

1.5 beskyttelse I de øvrIge regIonale grønne områder 

I Den Grønne Kile og Bakkeskoven skal naturområder og småbiotoper 

samt landskabelige og kulturhistoriske områder bevares. Det skal 

generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. 

Visse naturtyper er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. 

1.6 kystnærhed 

1.6.1 

Det kystnære landzoneområde skal søges friholdt for bebyggelse og 

anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. I 3 km kystnærhedszonen 

må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig 

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. 

Se retningslinjekort – kystzone, side 76. 

1.6.2 

Det kystnære byzoneområde skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, 

der ikke er afhængige af kystnærhed. De fremtidige bebyggelsesforhold, 

herunder bygningshøjder skal vurderes med henblik på: 

• at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed 

• at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen 

og til naturinteresser på de omgivende arealer 

• at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder 

havne og 

• at offentligheden sikres adgang til kysten

Strandparken tilbyder de besøgende både strand, sø, åbne grønne arealer samt vandre- og cykelstier. 

I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære 

dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der gøres 

rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde 

eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives 

en begrundelse herfor. 

1.7 landsbyer og kIrker 

1.7.1 

Ved Brøndbyøster og Brøndbyvester kirkeomgivelser gælder, at byggeri 

og anlæg kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen 

af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. 

1.7.2 

I Brøndbyøster og Brøndbyvester landsbyer skal de karakteristiske, 

oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg 

mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning 

skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, 

landskabelige og andre naturmæssige træk. Se retningslinjekort 

– kirkeomgivelser mv., side 77. 


71

Signatur: 

Regionale grønne områder 


Signatur: 

Lavbundsarealer 


73

Signatur: 

Eksisterende skov 

Skovrejsning uønsket 

Skovrejsningsområde 


Signatur: 

Beskyttelsesområder 


75

Signatur: 

Kystnærhedszone 


Signatur: 

Landsbyer 

Kirkeomgivelser 

Kulturmiljøer og 

kulturhistoriske værdier 


77

tema 2 

frIluft og 

frItId 


2.1 frIluftsområder 

Befolkningens adgang til Brøndbyskoven, Bakkeskoven, Vestvolden, 

Den Grønne Kile og kysten skal opretholdes og kan forbedres, f.eks. 

ved anlæg af stier og etablering af støttepunkter. Se retningslinjekort 

– friluftsområder, side 82. 

2.2 frIluftsanlæg på land 

2.2.1 

Friluftsanlæg skal være offentligt tilgængelige og så vidt muligt anvendes 

til flere forskellige friluftsaktiviteter. Ved indpasning af friluftsanlæg 

i landzoneområderne Brøndbyskoven, Bakkeskoven, 

Vestvolden, Den Grønne Kile og kysten skal belysning, bygninger 

og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne. 

Støj skal ligeledes begrænses. 

2.2.2 

Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder 

i friluftsområderne Brøndbyskoven, Bakkeskoven, Vestvolden, 

Den Grønne Kile og kysten, når det efter en konkret vurdering 

ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvis 

placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende 

bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg 

i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede 

anlæg, der støtter det almene friluftsliv.

2.2.3 

Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger 

skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering 

må kun finde sted i begrænset omfang, med mindre anlægget indrettes 

i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og udenomsarealer 

skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger 

og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende 

bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører 

væsentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, 

bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets 

drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der 

ligger inden for kildepladszoner og nitratfølsomme områder, skal drives 

miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableres og drives med 

et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidt 

muligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand. 

2.3 frIluftsanlæg ved kyst og søer 

2.3.1 

Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med blandt andet primitive 

teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker langs kysten 

og indsøerne, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. 

2.3.2 

I Strandparken kan der etableres støttepunkter for friluftslivet med 

mindre bygninger til betjening af brugerne. 

Naturskolen, spejderhytterne og Dyregården Søholt giver børn og unge gode friluftsoplevelser. 


79


2.4 kulturelle anlæg, forlystelser og overnatnIng 

Primitive teltpladser kan etableres, hvor det efter en konkret vurdering 

ikke skader beskyttelsesinteresser. 

2.5 støjende frIluftsanlæg 

Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller udvides i Brøndbyskoven, 

Vestvolden og kystområdet. 

Støjende friluftsanlæg kan som udgangspunkt ikke placeres i Bakkeskoven 

og Den Grønne Kile. Rent undtagelsesvist kan støjende friluftsanlæg 

der kræver begrænsede bygninger og andre faste anlæg, 

placeres her såfremt, det er på et allerede støjbelastet areal, og såfremt 

det støjende friluftsanlæg dæmpes i en grad, så det generelle støjniveau 

i området ikke forhøjes. 

2.6 kolonIhaver 

2.6.1 

Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nyttehaver 

som administreres af Brøndby Kommune). Se retningslinjekort – kolonihaver, 

side 83. 

2.6.2 

Kolonihaver er og skal fortsat være en integreret del af den grønne 

struktur med fællesarealer og stier, som kan benyttes af offentligheden. 

2.6.3 

Der skal ikke planlægges for flere kolonihaver i kommunen, med 

mindre eksisterende kolonihaver nedlægges i forbindelse med større 

anlægsprojekter. 

2.6.4 

Kommunen skal ved lokalplan sikre, at nye overnatningshavelodder 

ikke er større end 400 m², samt at de ikke anvendes til helårsbeboelse.

De mange friluftsområder i kommunen giver grobund for et sundt og rørigt liv. 


81

Signatur: 

Friluftsområder 


Signatur: 

Kolonihaver 

Nyttehaver 


83

tema 3 

stIer 


3.1 CykelstIer 

3.1.1 

Kommunen skal gennem den kommunale planlægning og i nødvendigt 

omfang i samarbejde med omegnskommuner sikre sammenhæng 

mellem det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige 

regionale rekreative stinet samt trafikstier og nationale stiruter, 

og indarbejde stityperne i planlægningen. 

3.1.2 

Kommunen og trafikselskaber skal ved forbedring af kollektive trafikterminaler 

planlægge for, at der er cykelparkering i tilstrækkeligt 

omfang og placeret bedst muligt i forhold til terminalernes skiftemuligheder. 

3.1.3 

Kommunen skal sørge for skiltning af alle stityperne. 

3.1.4 

Ved nye statslige vej- og baneanlæg skal den statslige planlægning 

indarbejde de eksisterende og planlagte cykelstier med sikret skæring 

af nye statsanlæg. 

3.2 trafIkstIer 

Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal være tydeligt 

adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp af en malet stribe, en 

græsrabat eller en kantsten. På strækninger med direkte kontakt til 

biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler,

f.eks. ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal 

være jævn og egnet til cykling. 

3.3 rekreatIve stIer 

Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør (og skal ved 

nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller 

under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, 

sikkerhed og sammenhæng tilgodeses. Belægningen skal være 

jævn og egnet til cykling. 

Det veludbyggede stinet giver mulighed for at komme sikkert rundt i kommunen. 


85

Signatur: 

Trafikstier 


Signatur: 

Det overordnede regionale rekreative stinet 

Øvrige regionale rekreative stier 

Manglende sikret skæring 


87

tema 4 

teknIk, 

affald, 

jord og 

støj 


4.1 kraftværker mv. 

Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker 

og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring 

virksomheder, der er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen, må der 

i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom 

anvendelse inden for en afstand af 500 m, medmindre 

det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. 

For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 

200 m. 

4.2 affaldsanlæg 

Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald må ikke 

lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige 

regionplanmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller 

overordnede hensyn taler herfor. 

Der udlægges ikke areal til deponering og forbrænding i Brøndby 

Kommune. 

Udlægning af arealer i den kommunale planlægning til affaldsanlæg 

skal overholde nedenstående afstandskrav mellem forureningsfølsom 

arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg, med mindre, at 

der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.

affaldsanlæg afstandskrav (meter) 

Biogasanlæg 500 

Regionale komposteringsanlæg for haveaffald 500 

Komposteringsanlæg for andet end haveaffald 500 

Nedknusningsanlæg 500 

Komposteringsanlæg for haveaffald 300 

Slammineraliseringsanlæg 100 

Slamtørringsanlæg 100 

4.3 jord 

Anlæg, som modtager, behandler eller omlaster forurenet overskudsjord, 

må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med 

andre væsentlige regionplanmæssige interesser, med mindre særlige 

forhold eller overordnede hensyn taler herfor. 

Der kan ikke udlægges arealer til deponering af forurenet jord i Brøndby 

Kommune. 

Genanvendelse af forurenet eller ren jord vurderes fra projekt til projekt 

iht. gældende bekendtgørelser og konflikt med andre væsentlige 

miljø- og regionplanmæssige interesser. 

4.4 støj 

Når der i kommune- og lokalplanlægningen udlægges landzonearealer 

til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende 

regler om støj kan overholdes i planområdet ved støj fra: 

• veje og jernbaner, 

• støjende fritidsanlæg, 

• skyde- og øvelsesterræner, 

• virksomheder 

Hvis der etableres nye veje, jernbaner, letbaner eller andre større 

trafik- og infrastrukturanlæg i landzone, skal det så vidt muligt tilstræbes, 

at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i 

eksisterende og i region- og kommuneplanlagte boligområder og områder 

med anden støjfølsom anvendelse. 

Nye virksomheder og nye støjende friluftsanlæg kan kun etableres i 

landzone, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæggene 

kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse og i områder, 

der er udlagt til støjfølsom anvendelse. 


89

tema 5 

detaIl- 

handel 


Brøndby Kommune har i 2009 fået udarbejdet en detailhandelsanalyse 

af Institut for Center Planlægning (ICP). Analysen giver en status 

for detailhandelen og vurderer udviklingsmulighederne i Brøndby 

Kommune. 

Analysen konkluderer: 

• At der er behov for mere areal til dagligvarehandel i kommunen. 

• At kommunen bør satse på at styrke den eksisterende dagligvareforsyning 

i Brøndby Strand Centrum, Brøndbyøster Center og 

Kirkebjerg Torv. 

• At kommunen bør koncentrere detailhandelen, således at der opnås 

tilstrækkelig synergieffekt til at tiltrække kunder. 

Analysen har forholdt sig til detailhandelsstrukturen i Hovedstadsområdet 

og på Sjælland i øvrigt. Parallelt med udarbejdelsen af detailhandelsanalysen 

for Brøndby Kommune, har ICP gennemført en detailhandelsanalyse 

for Vestegnssamarbejdet. Analysen giver dels en 

status for detailhandelen i en række kommuner inden for Vestegnssamarbejdet 

og dels en samlet beregning og vurdering af arealbehovet 

for nye butikker på centerniveau. Der er desuden foretaget en vurdering 

af de enkelte mest betydende centerområders oplandseffekt, ligesom 

det er vurderet, på hvilken måde de foreslåede arealudlæg vil 

påvirke den regionale balance, dels kommunerne imellem dels i forhold 

til Vestegnens indflydelse på den samlede detailhandelsstruktur 

i Hovedstadsområdet og på Sjælland i øvrigt. 

Vurderingerne af de fremtidige udviklingsmuligheder og arealudlæg 

i kommuneplanen er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser 

om butikkernes størrelse og lokalisering.

aggrund for nyudlæg 

Detailhandelsanalysen viser at Brøndby Kommune er i en skærpet 

konkurrencesituation på detailhandelsområdet, hvor udviklingen 

går i retning af færre og større butikscentre. Denne udvikling nødvendiggør, 

at der gøres en særlig indsats for, at den eksisterende detailhandel 

i Brøndby Kommune bliver styrket og at nye butikker kan 

etablere sig. 

Brøndby Kommune ønsker at have et attraktivt og bredt butiksudbud 

som sikrer, at borgerne har mulighed for at handle lokalt. Derfor er 

der i kommuneplanen udlagt øgede arealer til flere butikker. 

lovgrundlag og landsplandIrektIv 

De nationale mål for detailhandelsplanlægningen er beskrevet i planloven. 

Det er disse mål som kommunalbestyrelsen skal tilgodese i sin 

planlægning: 

• Planerne for detailhandel skal fremme et varieret butiksudbud i 

mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større 

byer. 

• Planerne skal sikre, at butikkerne placeres, hvor der er god tilgængelighed 

især for borgere uden bil. 

• Planerne skal begrænse afstanden til indkøbsmuligheder og sikre 

en bæredygtig butiks- og centerstruktur. 

Planerne skal sikre, at butikker placeres i den centrale del af en by eller 

bydel. Den 1. juli 2007 trådte en ny lov om detailhandelsplanlægning 

i kraft. Loven har til formål at give et serviceeftersyn af de gældende 

detailhandelsregler, skabe større klarhed over indholdet af reglerne, 

Kirkebjerg Torv giver varierede indkøbsmuligheder i lokalområdet. 


91


give større frihed for kommunerne til at planlægge inden for rammerne 

og samtidig give så vide rammer, at virksomhederne kan fortsætte 

udvikling af nye butikskoncepter. 

Kommuneplanen er i overensstemmelse med de nationale mål for detailhandelsplanlægningen. 

Centerstruktur 

I loven opereres med begreberne bymidter, bydelscentre og lokalcentre. 

I Landsplandirektivet bliver Brøndby Strand Centrum udpeget til bymidte. 

Der er kun mulighed for én bymidte i Brøndby Kommune. Direktivet 

fastslår endvidere, at der ikke er mulighed for udvalgsvarebutikker 

over 2.000 m² i Brøndby Kommune. Dagligvarebutikker må 

maksimalt have et samlet bruttoareal på 3.500 m². 

Ifølge Landsplandirektivet for detailhandel i Hovedstadsområdet 

fastsætter kommunalbestyrelsen selv det maksimale bruttoareal til 

butiksformål i bymidten i Brøndby Strand Centrum samt i bydelscentret 

Brøndbyøster, da dette er en del af det indre storbyområde. I bydelscentrene 

Kirkebjerg Torv og Søndre Ringvej er det maksimale 

bruttoetageareal på 5000 m². I lokalcentrene Kærdammen, Park Allé 

og Priorparken kan der maksimalt udlægges 3.000 m² pr. lokalcenter 

og en butik må ikke være over 1.000 m². 

Kommuneplanens nye udlæg (i m²) til detailhandel fremgår af tabellen 

nedenfor. 

Centerstruktur sted dagligvarer udvalgsvarer I alt 

Bymidte Brøndby Strand Centrum 4.000 3.000 7.000 

Bydelscenter Brøndbyøster Center 3.500 3.000 6.500 

Bydelscenter Søndre Ringvej Bydelscenter 4.000 1.000 5.000 


Lokalcenter Priorparken 3.000 



I alt 11.000 7.000 21.500

Kommuneplanen åbner mulighed for flere butikker i Brøndby Strand Centrum. 


93


Uden for bymidten og bydelscentrene kan der fremadrettet ifølge 

Planloven alene udlægges arealer til lokale butikker til et områdes 

daglige forsyning samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende 

varer. 

For de eksisterende dagligvarebutikker udenfor centerstrukturen er 

den maksimale størrelse 1.000 m² bruttoareal. 

butIkker der forhandler særlIg pladskrævende 

varegrupper 

Der er i dag 9 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer i 

Brøndby Kommune. Kommuneplanen åbner mulighed for nyudlæg 

til særligt pladskrævende varegrupper på op til 15.000 m² i perioden 

frem til 2021. Butikker kan placeres indenfor rammeområde 210.1 

langs Søndre Ringvej. 

udpegnIng af bymIdte, bydelsCentre og lokalCentre 

Brøndby Strand Centrum er i kommuneplanen udpeget som bymidte. 

Nyudlæg af areal fremgår af tabellen ovenfor. Nyudlægget skal 

styrke den lokale detailhandel og sikre en lokal dagligvareforsyning 

i Brøndby Strand området, hvor der i planperioden forventes opført 

ca. 400 nye boliger. 

Brøndbyøster Center, Kirkebjerg Torv samt Søndre Ringvej er i kommuneplanen 

udpeget som bydelscentre. Nyudlæg af areal fremgår af 

tabellen ovenfor. Bydelscentrene skal, udover at varetage en god lokalforsyning 

med dagligvarer, også tilbyde kunderne et mere standardiseret 

udbud af udvalgsvarer. I Brøndbyøster Center forventes en 

ny dagligvarebutik og nye udvalgsvarebutikker etableret i planperioden. 

Nyudlægget skal styrke den lokale detailhandel og sikre en lokal 

dagligvareforsyning. Lokalplanarbejdet forventes igangsat i efteråret 

2009. På Kirkebjerg Torv er der ikke planlagt nyudlæg. Et område omkring 

Søndre Ringvej er udpeget som nyt bydelscenter. Detailhandelsanalysen 

konkluderer, at der er en markedsmæssig mulighed for 

et bydelscenter her. I planperioden forventes opført ca. 360 nye boliger 

i Kirkebjergområdet, hvilket vil understøtte den lokale detailhandel 

på Kirkebjerg Torv og ved Søndre Ringvej. 

Kærdammen, Park Allé og Priorparken udpeges som lokalcentre. 

Disse lokalcentre skal varetage en god lokalforsyning med dagligvarer. 

Priorparken, hvor der planlægges for byomdannelse med nye arbejdspladser 

og boliger, er et nyt lokalcenter i forhold til Kommuneplan 

2005-2015. Der er i hvert af de tre lokalcentre mulighed for 3.000 

m² bruttoetageareal til butikker. 

På kortet på næste side angives placering og udstrækning af bymidte 

og bydelscentre og placering af lokalcentre.

Signatur: 

Bymidte 

Bydelscentre 

Bydelscenter Sdr. Ringvej 



Lokalcenter Priorparken 

Bymidte Brøndby Strand Centrum 

Bydelscenter Brøndbyøster 



95







– Rammer og retningslinjer 

Ramme- og retningslinjedelen er primært et redskab for den 

kommunale administration til brug for sagsbehandling på plan-, 

natur- og miljøområdet. Ramme- og retningslinjedelen er også 

information til borgere og erhvervsliv om de overordnede muligheder 

og begrænsninger i arealanvendelsen.


kommuneplan 


del 3 af 3: redegørelse 

Høringsudgave


del 3 af 3: redegørelse 




Kort side 30: Trafikstyrelsen. 

Foto og kort side 9, 10, 11, 27, 34, 37, 41, 42, 43, 44, 45, 50, 51, 56 

og 57: Brøndby Kommune. 

Luftfoto side 24, 26, 29, 31, 36 og 49: COWI/Brøndby Kommune. 

Tryk: 

Oplag:


kommuneplan 


del 3 af 3: redegørelse

IndlednIng 

Ifølge Planlovens § 11 e skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse 

for planens forudsætninger. 

I indeværende redegørelse beskrives de planlægningsmæssige, statistiske 

og lovgivningsmæssige forudsætninger for kommuneplanen. 

Der redegøres ligeledes nærmere for retningslinjerne fra Regionplan 

2005 som er indarbejdet i kommuneplanens del II (ramme- og retningslinjedelen). 

Redegørelsen udgør baggrunden og begrundelsen for kommunalbestyrelsens 

vedtagelse af kommuneplanforslaget, og den er vigtig for 

borgeres og andre myndigheders forståelse og fortolkning af kommuneplanen.

Indhold 

6 Planlægning siden Kommuneplan 2005-2017 

12 Tal og statistik 

24 Forhold til anden planlægning 

32 Kommunale sektorplaner 

34 Regionale plantemaer 

Tema 1: Landskabs-, natur og kulturværdier, 36 

Tema 2: Friluft og fritid, 46 

Tema 3: Stier, 52

planlægnIng 

sIden kommuneplan 

2005-2017 

kommuneplan 2005-2017 

Kommuneplan 2005-2017 var den femte kommuneplan 

for Brøndby Kommune. Kommuneplan 

2005-2017 indeholder de første visioner om at ændre 

arealanvendelsen i erhvervsområderne Kirkebjerg 

samt Priorparken & Vibeholm til innovative bymiljøer. 

Mulighederne og ønskerne for en ændring 

af arealerne opstod i forbindelse med Regionplan 

2005 samt planerne om en letbane mellem Brøndby 

Strand og Lyngby og en S-togs station ved Priorparken. 

Kommunalbestyrelsen har i maj 2008 vedtaget 

planstrategien - ”Brøndby i bevægelse”. Planstrategien 

er et forarbejde til revision af Kommuneplan 

2005-2017. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse 

med vedtagelsen af planstrategien fundet, at Kommuneplan 

2005-2017 har fungeret godt som ramme 

for den fysiske planlægning i kommunen. Det 

er samtidigt besluttet, at der skal foretages en fuldstændig 

revision af kommuneplanen. Det skal ses i 

lyset af, at kommunalreformen har medført, at kommuneplanen 

ud over det oprindelige indhold nu 

også skal omfatte emner fra regionplanen. 

6 redegørelse | kommuneplan 2009 - 2021 

kommuneplantIllæg tIl kommuneplan 

2005-2017 

Siden vedtagelsen af Kommuneplan 2005-2013 er 

der udarbejdet 15 kommuneplantillæg. Nedenfor er 

kommuneplantillæggene oplistet. 

Kommuneplantillæg nr. 1 til KP 2005-2017 

Lokalplan 140 – Plejeboliger ved Nygårds Plads 

Ændring i anvendelse og bebyggelsesbestemmelser - Rammeområde: 

102.8 


Lokalplan 225 – Lærkehøj, Brøndbyvestervej mv. 

Ændring i bebyggelsesbestemmelser - Rammeområde: 

207.4 


Lokalplan 227 – Bygaden 55 


203.5 


Lokalplan 330 – Kulturhus 


302.1. 


Lokalplan 329 – Ældreboliger ved Hallingparken 

Ændring i bebyggelsesbestemmelser – rammeområde: 

301.1 


Lokalplan 122A – For en del af erhvervsområdet Vibeholm 

Ændring i anvendelse, bebyggelse og bestemmelser vedr. 

parkeringspladser 

Rammeområde: 212.4


Rammeområde 100.3, Korsdalsvej 132, Absolon Camping 


Lokalplan 201A – For et område omkring Hermosagård 

Ændring i bebyggelsesbestemmelser – Rammeområde: 

203.3 

Kommuneplantillæg nr. 9 til KP 2005-2017 (Forslag) 

Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde 

Ændring i anvendelse og bebyggelsesbestemmelser 

Rammeområde: 210.1, 210.2, 210.3, 210.4 

Kommuneplantillæg nr. 10 til KP 2005-2017 Lokalplan nr. 

228 for Idrætshalbyggeri ved Brøndby Hallen 

Ændring i bebyggelsesbestemmelser – nyt rammeområde 

209.3 justering af 209.2 


229 - for Danmarks Idrætsforbunds Bygninger 

Ændring i bebyggelsesbestemmelser – nyt rammeområde 

209.4 justering af 209.2 

Kommuneplantillæg nr. 12 til KP 2005-2017 Lokalplan 206B 

for Idrætsefterskole 

Kommuneplantillæg nr. 13 til KP 2005-2017 (i høring frem 

til den 29. april 2009) 

Helhedsplan for Brøndby Strand Centrum 


122B for et erhvervsområde ved Vibeholm 

Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2005-2017 for 

et område til speciallægeklinik ved Park Allé. Lokalplanforslag 

230 (i høring frem til den 13. maj 2009) 

lokalplaner 

Nedennævnte lokalplaner er udarbejdet siden vedtagelsen 

af Kommuneplan 2005-2017. Fordelt på bydele 

ser det ud som følger: 


Lokalplan nr. 122A for en del af Vibeholm Erhvervsområde 

med det formål at skabe mulighed for byomdannelse 

og udlægge området til kontor og service. 

Lokalplan nr. 140 med det formål at åbne mulighed 

for opførelse af ca. 45 plejeboliger og en udvidelse af 

ældrecenteret på Nygårds Plads. 

Lokalplan nr. 122B for et erhvervsområde ved Vibeholm. 


Lokalplan nr. 225 med det formål at fastlægge Lærkehøj 

og del af Brøndbyvestervej som et boligområde 

og give mulighed for indretning og opførelse af 2 boliger 

på udvalgte matrikler langs Brøndbyvestervej. 

Lokalplan 227 for opførelsen af op til 4 boliger på en 

ejendom i Brøndbyvester landsby. 

Lokalplan nr. 201A for området omkring Hermosagård 

med det formål at lempe på de eksisterende bestemmelser 

især med henblik på facaden mod parcellernes 

baghave samt ønske om at åbne mulighed 

for at opføre udestuer. 

Lokalplan 206B for Idrætsefterskole. Åbner mulighed 

for Idrætsefterskole på Gildhøjcentret. 

Lokalplan nr. 228 der åbner mulighed for opførelse af 

en ny idrætshal og en eventuel senere hal i tilknytning 

hertil. 

Lokalplan nr. 229 for Danmarks Idræts-Forbundsbygninger. 

Lokalplanen har til formål at åbne mulighed 

for liberalt erhverv. Områdets anvendelse fastlægges 

til erhvervsformål, herunder liberalt erhverv 

og kontorerhverv, restaurant, hotel, møde- og konferencefaciliteter. 

Lokalplanforslag nr. 230 for et område til speciallægeklinik 

ved Park Allé. (Høring til den 13. maj 

2009). 


Lokalplan 301B med det formål at fastholde Dyringparken 

m.fl. som et boligområde. 

Lokalplan nr. 328 for et boligområde nord for Æblehaven 

i form af 40 familieboliger og 20 seniorboliger. 

Lokalplan nr. 329 for 12 ældreboliger ved Hallingparken. 

Lokalplan nr. 330 for et Kulturhus i Brøndby Strand 

Centrum. 

Lokalplan nr. 331 for et centerområde i Brøndby 

Strand Centrum herunder med mulighed for boliger 

og udvidelse af butiksareal. 

helhedsplaner 

I to af kommunens ældre erhvervsområder (Kirkebjerg 

og Priorparken & Vibeholm) skal der til at 

ske en omdannelse, fra traditionelle produktions-, 

transport- og logistik virksomheder mod kontor og 

mere kreative erhverv. Omdannelsen af erhvervs- 

kommuneplan 2009 - 2021 | redegørelse 

7

områderne vil blive understøttet af forbedret kollektiv 

trafik, formentlig i form af en letbane og en ny 

S-togstation. 

Helhedsplan for omdannelse af Kirkebjerg erhvervsområde: 

Brøndby Kommune har sammen med Glostrup 

Kommune udarbejdet et forslag til helhedsplan, der 

skal udnytte Kirkebjergområdets gode beliggenhed, 

og som skal åbne mulighed for en intensiv udnyttelse 

af området, herunder til personintensive erhverv 

såsom kontorerhverv og videnserhverv samt attraktive 

boligområder. Helhedsplanen forventes at blive 

vedtaget i juni 2009. 

Helhedsplan for omdannelse af Priorparken & 

Vibeholm erhvervsområde: 

Brøndby Kommune har ligeledes påbegyndt arbejdet 

med en helhedsplan for Priorparken & Vibeholm erhvervsområde. 

En eventuelt kommende s-togstation 

ved Priorparken skal være omdrejningspunktet i 

omdannelsesprojektet. Omdannelsen skal give mulighed 

for en intensiv udnyttelse af området til kontor- 

og serviceerhverv, dog sådan at en mindre del 

af den nuværende anvendelse til transport, lager og 

logistik i Priorparken fastholdes. Forslag til helhedsplan 

forventes at blive sendt i høring i eftersommeren 

2009. 

Helhedsplan for byudvikling i Brøndby Strand 

Centrum: 

I Brøndby Strand går Brøndby Kommune i gang med 

et større byudviklingsprojekt med 300 til 400 nye 

boliger, som skal være med til at styrke kommunens 

ambition om at være en attraktiv bosætningskommune 

nær Hovedstaden. Forslag til helhedsplan er i 

høring frem til den 29. april 2009. 

bolIgbyggerI 

Kommuneplan 2005-2017 har som planstrategi 2003 

”Brøndby hele livet” fokus på at dække boligefterspørgslen 

fra det stadigt stigende antal ældre. Der er 

i planperioden opført nye boliger følgende steder: 

Gildhøjparken: 45 andelsboliger 

Nygårds Plads: 28 plejeboliger 

Glentemosen: 30 ældreboliger 


Igangværende projekter 

Lokalplan nr. 328 for et boligområde nord for Æblehaven 

ved Esplanaden åbner mulighed for 2 nye boligprojekter. 

Boligplan opfører 48 ejerlejligheder i 

den vestlige del af lokalplanområdet. I den østlige del 

af området er der mulighed for at etablere et alment 

seniorbofællesskab på 20 boliger. 

planlagt byggerI 

Brøndby Kommune er i gang med at opføre 45 plejeboliger 

på Nygårds Plads. Byggeriet forventes færdigt 

efteråret 2009. Ældrecentret rummer i dag 40 

handicapvenlige ældreboliger og 28 plejeboliger. 

Lokalplan nr. 329 åbner mulighed for opførelse af 12 

ældreboliger ved Hallingparken (Svalebo). 

planrammer for ældreegnede bolIger 

Lokalplan nr. 133 for Ældrevenlige almene boliger 

ved Højkær i Brøndbyøster åbner mulighed for opførelse 

af 30-35 ældreegnede boliger. 

fortætnIng af eksIsterende 

bolIgområder 

Kommunen er ved at været udbygget indenfor det 

nuværende byzoneareal. Derfor igangsatte kommunalbestyrelsen 

i 2006 et arbejde, der skulle gennemgå 

”restarealer” med henblik på at finde egnede 

lokaliteter til opførelse af nye boliger. I forbindelse 

hermed indkaldte kommunalbestyrelsen forslag fra 

offentligheden til fortætning og nye boligområder. 

Der indkom 11 forslag, hvoraf de fem blev udvalgt 

til nærmere planmæssig vurdering i forbindelse med 

Planstrategi 2007. I samme forbindelse er et boligprojektønske 

ved Espedammen ligeledes vurderet. 

Kommunalbestyrelsen besluttede efterfølgende, at 

arbejde videre med ét af forslagene, nemlig et boligprojekt 

ved Lagesminde Allé 50. Ejendommen vil 

kunne rumme attraktive grunde med tæt lav boligbebyggelse. 

Samtidigt skal Rideskolen, der i dag er 

beliggende på Lagesminde 50, flyttes til Kettehøj, 

Ulsøparken 120. Rideskolen kommer herved til at 

ligge et sted hvor andre fritidsaktiviteter er placeret 

i dag. Kommuneplanrammerne (300.3 og 306.8) er 

ændret i overensstemmelse med ovenstående. Begge 

projekter kræver, at der efterfølgende udarbejdes 

lokalplaner. Lokalplanarbejdet forventes igangsat i 

2009.

2. etape af udvidelse af ældrecentret på Nygårds Plads. 


9

Ældrecentret Nygårds Plads ligger tæt på kulturhuset Kilden, S-togs station og indkøbsmuligheder. 

Med hensyn til Espedammen så vil en ny lokalplan 

give mulighed for tæt lavt boligbyggeri. Lokalplanarbejdet 

forventes igangsat i 2009. Kommuneplanrammen 

(106.9) er ændret så der åbnes mulighed for 

tæt lavt byggeri ved Espedammen. 

I Kommuneplan 2005-2017 åbnes mulighed for opførelse 

af boliger og/eller plejeboliger ved Brøndbyøstervej 

(rammeområde 110.6). Området er udlagt 

til fritliggende boliger og/eller plejeboliger. Brøndby 

Kommune har i februar 2009 nedlagt et § 14-forbud 

mod et Rigssalsprojekt med henblik på, at der udarbejdes 

en lokalplan, som åbner mulighed for boliger 

(åben lav og tæt lav) på ejendommen. 

De nye rammebestemmelser fremgår af kommuneplanens 

del 2. 

trafIk 

Brøndby Kommune har en veludviklet infrastruktur. 

Kommunen har et godt udbygget kollektivt trafiknet 

med busruter og S-tog og kommunen gennemskæres 

af en række motorveje og jernbaner. Kommunen 

har 2 S-togs stationer, Brøndbyøster station og 

Brøndby Strand Station, og kommunen har planer 

om en tredje station ved omdannelsesområdet Priorparken 

& Vibeholm. 


I forbindelse med kommunalreformen overgik en 

række veje til kommunen. Det drejer sig om følgende 

veje: Sdr. Ringvej, Roskildevej, Avedøre Havnevej, 

Gl. Køge Landevej - i alt ca. 10 km vej. Kommunens 

trafikstruktur fremgår af trafikstrukturkortet, 

side 11. 

En anden konsekvens af kommunalreformen betyder, 

at kommunen har fået ansvaret for at bestille og 

finansiere den lokale busdrift. Trafikselskabet Movia 

har ansvaret for busdriften. Brøndby Kommunes 

bestillerrolle varetages indenfor rammen af den 

årlige busplan. Kommunalbestyrelsen har vedtaget 

tre busplaner, henholdsvis Busplan 2008, Busplan 

2009 og Busplan 2010. Brøndby Kommune har i foråret 

2008 fået en servicebus og i kommunen arbejder 

på at forbedre de eksisterende buslinjer. Sidstnævnte 

sker bl.a. i samarbejde med Vestegnens Trafikforum.

Signatur: 

Lokalvej primær 

Trafikvej sekundær 

Trafikvej primær 

Motorvej 


11

tal og 

statIstIk 

Brøndby kort fortalt 

Kommunen strækker sig fra kysten ved Brøndby 

Strand i Køge Bugt ind over den grønne kile og vestpå 

og omfatter bydelene Brøndbyvester, Brøndbyøster 

og Brøndby Strand. Kommunens areal er 20,65 

km2. Kommunen grænser op til følgende kommuner: 

Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Albertslund og 

Vallensbæk. 

Brøndbyøster er vokset op omkring den gamle 

landsby, hvor der stadig findes nogle bevaringsværdige 

huse, men består overvejende af etagehuse, 

rækkehuse og parcelhuse opført fra slutningen 

af 1940’erne. Bydelen er præget af de store skove 

Brøndbyskoven og Bakkeskoven. 

Brøndbyvester er ligeledes vokset op omkring den 

gamle landsby, hvor der stadig er en lille kerne af de 

ældre huse, hvor nogle er bevaringsværdige. Her ligger, 

ud over boliger opført efter 1945, hovedparten 

af kommunens erhvervsområder – Kirkebjerg, Priorparken, 

Vibeholm og Ragnesminde. 

Brøndby Strand er kommunens nyeste bydel. Størstedelen 

af bebyggelsen er opført efter 1970. Mest 

markant er Brøndby Strand Parkerne med 2800 boliger. 

12 redegørelse | kommuneplan 2009 - 2021 

Den Grønne Kile er kommunens grønne centrum. 

Den Grønne Kile rummer ca. 1200 permanente kolonihaver 

og nyttehaver. Den rummer endvidere en 

golfbane og områder til almene, uorganiserede fritidsaktiviteter, 

herunder fodboldbaner samt skov- 

og bakkelandskab. 

Vestvolden er som kilen et landskabeligt bindeled i 

kommunen. 

Brøndby Kommune er en kystnær kommune og har 

ca. 8 km. lang strandbred, som er en del af Køge Bugt 

Strandpark. 

befolknIngsudvIklIng I brøndby kommune 

Befolkningens bevægelser for 1971-2008 

Befolkningstallet i Brøndby Kommune toppede i 

1979 med 38.263 indbyggere. Årsagen til at indbyggertallet 

toppede i slutningen af 1970’erne skyldes, 

at en række udbygningsprojekter/lejlighedskomplekser 

i Brøndby Strand blev afsluttet i begyndelsen 

af 1970’erne. Henover 1970’erne og frem til 1979 steg 

indbyggertallet i Brøndby Kommune dermed markant 

jf. figur A.

FIGUR A. BEFOLKNINGSUDVIKLING FOR BRØNDBY KOMMUNE FRA 1979-2009 

39.000 

38.000 

37.000 

36.000 

35.000 

34.000 

33.000 

32.000 

31.000 

30.000 

1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 

Kilde: Danmarks Statistik 

Figur A viser også, at der siden ultimo 1970’erne og 

frem til medio 1990’erne har været et kontinuerligt 

fald i indbyggertallet. Det laveste befolkningstal i 

Brøndby Kommune i nyere tid var i 1995 med 33.579 

indbyggere. Et fald på 12,24 pct. over en 15-årig periode. 

I perioden 1995-1996 steg indbyggertallet 

svagt, men fra 2003 og frem har udviklingen været 

nedadgående. 

Tabel 1 viser befolkningsændringerne indenfor de 

seneste 6 år. 

Som det fremgår af tabel 1, har der for samtlige år i 

perioden 2003-2008 været en overvægt af fødsler 

kontra dødsfald, men da der i tilsvarende periode 

har været væsentligt flere fraflyttere end tilflyttere, 

betyder det samlet set, at fra primo 2004 til ultimo 

2008 et fald i indbyggertallet fra 34.708 til 33.762, 

svarende til 946 personer eller 2,73 pct. – et gennemsnitligt 

fald på 189 personer årligt. 

Særligt perioden 2004-2006 var karakteriseret ved 

mange fraflyttere hvilket også bliver afspejlet i befolkningsnedgangen 

for 2004, 2005 og 2006. Tallene 

for 2007 og 2008 viser et mindre fald end tidligere. 

Den aldersfordelte befolkningsudvikling for 

1999-2009 

Befolkningssammensætningen efter alder, har i de 

seneste 10 år været under stor forandring i Brøndby 

Kommune. Som det ses af nedenstående figur B har 

der været en stigende tilgang af de 65- årige og opefter. 

Samtidig har udviklingen blandt små børn (0-5) 

og skolepligtige børn (6-15) været nedadgående. 

Blandt de erhvervsaktive (16-64) har der ligeledes 

været tale om en nedgang – dog i et mere moderat 

tempo. 

tabel 1. befolknIngsændrInger I brøndby kommune for perIoden 2003-2008 

år 

Indbyggertal 

- primo 

tilflyttere fraflyttere fødte døde korrektion* 

Indbyggertal 

- ultimo 

2003 34.676 2023 2063 405 359 26 34.708 32 

2004 34.708 2026 2267 372 332 6 34.513 -195 

2005 34.513 2097 2422 382 343 20 34.247 -266 

2006 34.247 2057 2380 403 377 -3 33.947 -300 

2007 33.947 1908 2030 392 360 -26 33.831 -116 

2008 33.831 2168 2267 385 320 -27 33.762 -69 

tilvækst 

* Korrektioner omfatter forsvundne og genfundne danske statsborgere, og er desuden en afstemningspost i forhold til annullationer af 

fødsler, dødsfald, samt ind- og udvandringer. Kilde: Danmarks Statistik 


År 

13

FIGUR B. INDEKSERET BEFOLKNINGSUDVIKLING FOR 1999-2009 

130 

120 

110 

100 

Indeks 1999 = 100 0 - 5 årige 6 - 15 årige 16 - 64 årige 65 + Total 

90 

80 

70 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 


Figur C nedenfor viser udviklingen af den aldersfordelte 

befolkningssammensætning for perioden 

1999-2009. I forlængelse af figur B viser figur C, at 

stigningen blandt de ældre (65 +) er mest markant 

blandt de 85-årige og opefter. Fra 1999 til primo 

2009 er antallet øget fra 276 til 587 personer – en 

stigning på 112,68 pct. Blandt de lidt yngre ældre er 

andelen øget fra 4.669 til 5.334 personer - svarende 

til en stigning på 665 personer eller 14,24 pct. over 

en 10-årig periode. 

En anden interessant iagttagelse i figur C er udviklingen 

blandt de erhvervsaktive i alderen fra 16 til 

64 år. For denne gruppe set under ét er der tale om, 

FIGUR C. ALDERSFORDELT BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNING FOR 1999-2009 

Antal 

8.000 

7.000 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 



at indbyggertallet er reduceret fra 22.268 i 1999 til 

21.430 primo 2009, svarende til 838 personer eller 

3,76 pct. 

Afgrænses de erhvervsaktive til aldersgruppen 25-39 

årige har udvandringen været særdeles signifikant. 

Især indenfor de seneste 4-5 år – jf. figur C. Fra 1999 

til primo 2009 er andelen blandt de 25-39 årige reduceret 

fra 7.181 til 5.988 indbygger – svarende til 1.193 

personer eller 16,61 pct. 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

0-2 årige 3-5 årige 6-15 årige 16-24 årige 25-39 årige 40-54 årige 55-64 årige 65-84 årige 85 + 

År 

År

FIGUR D. BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR BRØNDBY KOMMUNE 

140 

130 


110 

100 

90 

80 

70 

60 

Indeks 2007 = 100 Små børn Skole børn Erhvervsaktive Ældre I alt 

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 

Kilde: Befolkningsprognose for Brøndby Kommune 2009 udarbejdet af Centralforvaltningen. 

Befolkningsprognose for perioden 2010-2019 

Brøndby Kommune udarbejder en befolkningsprognose 

1 hvert år. Befolkningsprognosen har et tidsperspektiv 

på 10 år, og prognoseresultaterne præsenteres 

i det følgende på kort sigt (3 år), mellemlangt sigt 

(5 år) og langt sigt (10 år). 

Figur D viser, at udviklingstendensen i de foregående 

10 år, jf. figur B ovenfor, fortsætter i prognose 

årene. Andelen af de ældre vil stige, mens andelen af 

børn og erhvervsaktive vil falde. Befolkningssammensætningen 

efter alder vil forskyde sig yderligere 

og endnu mere markant i retning af flere ældre og 

færre børn jo længere frem der kigges i prognosen. 

Tabel 2 nedenfor viser prognoseresultaterne for 

Brøndby Kommunes befolkningsudvikling – herunder 

bydelene; Brøndbyøster, Brøndbyvester og 

Brøndby Strand – for 2012, 2015 og 2019. 

Tabel 2 viser, at hvad angår indbyggertallet for hele 

kommunen kan der forventes en marginal fremgang 

i 2012, 2015 og 2019. Men afgrænses udviklingen i 

henhold til kommunens bydele, er udviklingen vidt 

forskellige. I Brøndbyøster og Brøndbyvester kan 

der forventes et fald i befolkningstallet – mest markant 

i Brøndbyøster, mens der i Brøndby Strand vil 

være en stigning. 

tabel 2. befolknIngsudvIklIng for brøndbyøster, brøndbyvester og brøndby strand 

historisk 

år 

prognoseperiode 

ændring fra 

2009 til 2012 

ændring fra 

2009 til 2015 

ændring fra 

2009 til 2019 

befolkningsfordeling 

2009 2012 2015 2019 antal pct. antal pct. antal pct. 2012 2015 2019 

brøndbyøster 11.369 11.288 11.158 10.996 -81 -0,71% -211 -1,86% -373 -3,28% 33,40% 32,95% 32,46% 

brøndbyvester 8.613 8.531 8.531 8.495 -82 -0,95% -82 -0,95% -118 -1,37% 25,25% 25,19% 25,08% 

brøndby strand 13.781 13.973 14.173 14.380 192 1,39% 392 2,84% 599 4,35% 41,35% 41,86% 42,46% 

I alt 33.763 33.792 33.862 33.871 29 0,09% 99 0,29% 108 0,32% - - - 


1 Der henvises til Befolkningsprognose for Brøndby Kommune 2009, som er udarbejdet af Centralforvaltningen. I denne indgår en redegørelse 

og diskussion af de indlagte forudsætninger, som ligger til grund for prognoseresultaterne. 


År 

15

tabel 3. alderssammensætnIngen I brøndbyøster 

historiske år prognoseperiode 

16 redegørelse | kommuneplan 2009 - 2021 

ændring fra 


alder 2007 2008 2009 2010 2011 2012 antal pct. 

0 - 5 674 684 668 674 685 681 13 2,02% 

6 - 16 1.441 1.426 1.316 1.276 1.246 1.205 -112 -8,48% 

17 - 66 7.346 7.318 7.257 7.227 7.172 7.120 -137 -1,89% 

67 - 79 1.537 1.534 1.545 1.534 1.548 1.609 64 4,17% 

80 + 526 548 582 606 635 672 90 15,50% 

I alt 11.524 11.510 11.369 11.316 11.286 11.288 -81 -0,71% 


tabel 4. alderssammensætnIngen I brøndbyvester 


ændring fra 



0 - 5 570 570 548 544 549 545 -3 -0,61% 

6 - 16 1.052 1.032 1.060 1.031 1.013 995 -57 -5,36% 

17 - 66 5.406 5.384 5.412 5.419 5.385 5.387 -19 -0,35% 

67 - 79 1.175 1.116 1.102 1.076 1.061 1.073 -102 -9,27% 

80 + 432 479 491 504 518 531 99 20,19% 

I alt 8.635 8.581 8.613 8.573 8.526 8.531 -82 -0,95% 


tabel 5. alderssammensætnIngen I brøndby strand 


ændring fra 



0 - 5 1.126 1.108 1.110 1.064 1.043 1.022 -88 -7,94% 

6 - 16 2.244 2.194 2.189 2.148 2.117 2.068 -121 -5,53% 

17 - 66 9.060 9.035 9.038 9.104 9.118 9.172 134 1,48% 

67 - 79 1.046 1.069 1.094 1.167 1.230 1.333 239 21,87% 

80 + 312 334 350 353 368 378 28 7,99% 

I alt 13.788 13.740 13.781 13.836 13.877 13.973 192 1,39% 

Kilde: Befolkningsprognose for Brøndby Kommune 2009 udarbejdet af Centralforvaltningen.

Tabel 3, 4 og 5 viser den aldersfordelte befolkningsprognose 

i Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby 

Strand på kort sigt (perioden 2009-2012). 

I Brøndbyøster forventes der fra 2009 til 2012 at 

være et fald på 81 personer svarende til 0,71 pct. jf. 

tabel 3. Udtyndingen forventes at være blandt de 

skolepligtige (6-16) og erhvervsaktive (17-66), da 

indbyggertallet blandt disse to grupper falder med 

henholdsvis 8,48 pct. og 1,89 pct. Samtidig udviser 

prognosemodellen en tilgang af små børn (0-5) 

på 2,02 pct. og blandt ældregrupperne på 67-79 år og 

80-årige og opefter forventes en tilvækst på 4,17 pct. 

og 15,50 pct. 

Befolkningsudviklingen og alderssammensætningen 

i Brøndbyvester er ikke identisk med Brøndbyøster. 

Ses der bort fra at indbyggertallet i absolut 

værdi falder i samme størrelsesorden som i Brøndbyøster 

er der en række grundlæggende forskelle. 

Tabel 4 viser, at indbyggertallet fra 2009 til 2012 vil 

falde blandt samtlige aldersgrupper, bortset fra de 

80-årige og opefter, hvis andel øges med 20,19 pct. 

Faldet blandt de 6-16 årige og 67-79 årige vil være 

størst henholdsvis 5,36 pct. og 9,27 pct. 

Udviklingen i Brøndby Strand adskiller sig både fra 

Brøndbyøster og Brøndbyvester. For det første er der 

tale om en samlet tilvækst af indbyggere for området 

på 1,39 pct. jf. tabel 5. For det andet falder børnetallet 

(0-5) væsentligt mere i Brøndby Strand end i de to 

ovennævnte bydele – der er tale om et fald på 7,94 

pct. Relativt set falder antallet af børn i den skolepligtige 

alder ligeså meget som i Brøndbyvester, men 

absolut set er der tale om 121 personer. I modsætning 

til Brøndbyøster og Brøndbyvester kan der i Brøndby 

Strand forventes en tilgang af de erhvervsaktive 

på 1,48 pct. Ældregrupperne på 67-79 og 80+ vil der 

være en forventet tilgang på henholdsvis 21,87 pct. 

og 7,99 pct. 

Befolkningsudvikling - opsamling og 

perspektivering 

Brøndby Kommunes faldende indbyggertal er en 

udfordring for kommunen, særligt fordi det dækker 

over en relativt markant forskydning mellem de enkelte 

alderskategorier. Det har både konsekvenser af 

økonomisk og planlægningsmæssig karakter. 

Flere ældre, færre erhvervsaktive og færre børn er 

hovedtendensen i befolkningsprognosen. Det giver 

en række muligheder og udfordringer i de kommende 

år. Det vil være muligt at gennemføre strukturelle 

ændringer på skole- og børnepasningsområdet, 

som vil medføre fald i udgifterne. Til gengæld vil der 

sandsynligvis komme yderligere pres på udgifterne 

på ældreområdet. 

Færre erhvervsaktive giver alt andet lige færre skatteindtægter. 

Og de faldende udgifter på skole- og 

børnepasningsområdet vil næppe kunne finansiere 

både større udgifter på ældreområdet og et fald i 

indtægterne. Den forventede befolkningsudvikling 

understøtter dermed behovet for at fokusere på de 

mange indsatsområder i kommuneplanen, som skal 

gøre kommunen endnu mere attraktiv for både nuværende 

og kommende indbyggere og virksomheder. 

bolIgstruktur 

En af de faktorer, der har betydning for befolkningssammensætningen 

er udbuddet og sammensætningen 

af boliger. 

Boligmasse 

Der er pr. 1. januar 2008 15.852 beboede boliger i 

Brøndby Kommune. I perioden 2001-2008 er der 

sket i stigning i kommunens boligmasse på 3,1 %. 

Boligmassen fordeler sig pr. 1. januar 2008 som vist 

i figur E. Parcelhuse (21 %), Række-, kæde- og dobbelthuse 

(15 %), Etageboliger (65 %) og anden helårsbeboelse 

2 (1 %). Figuren viser, at der er en overvægt af 

etagehusbebyggelse – næsten 2/3 af boligerne, hvilket 

afspejler den historiske udvikling, som forstæderne 

gennemgik i 1960’erne og 1970’erne. 

FIGUR E. BOLIGMASSEN, SOM DEN FORDELER SIG 

PR. 1 JANUAR 2008. 

64% 

21% 

15% 

Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse 

Kilde: Danmarks statistik - statistikbanken 


17

Figur F viser, at i perioden fra 1998-2008, er den 

største procentvise udbygning (45 %) sket indenfor 

parcelhuse. Siden 1998 er der i alt sket en udbygning 

af boligtypen parcelhuse i kommunen på 12 %. Række-, 

kæde- og dobbelthuse står for 43 % af udbygningen 

i perioden, hvilket er en stigning i den samlede 

udbygning af denne boligtype på 11 %. Etageboligbebyggelserne 

står for de sidste 12 % i perioden og det 

er en stigning i den samlede andel af etageboliger på 

3 % i kommunen. 

Når man ser på ejerforhold i forhold til kommunens 

boligmasse viser figur G fordelingen mellem forskellige 

typer af ejerforhold. 

FIGUR F. ÆNDRINGER I BOLIGMASSEN 

I PERIODEN 1998-2008. 

43% 

Parcelhuse 

12% 

Række-, kæde- og dobbelthuse 

Etageboligbebyggelse 

Kilde: Danmarks statistik – statistikbanken. 

45% 

2 Anden helårsbeboelse indbefatter døgninstitutioner (14), kollegier (17), stuehus (8), andet (29). 


Som det fremgår af figur G fordeler boligerne sig efter 

ejerforhold således, at der er flest boliger i de almene 

boligselskaber (udlejningsboliger). 66 % af boligerne 

i Brøndby Kommune er ejet af almene boligselskaber 

(10.166 boliger), A/S, Aps og andre selsskaber (82 

boliger) samt boliger ejet af offentlige myndigheder 

(171). I alt 10.419 boliger. 32 % af boligerne i kommunen 

er ejet af privatpersoner inkl. I/S (4.581) og ejerlejligheder 

(523). I alt 5.104 boliger. Desuden er der 2 

%, i alt 314 boliger, i private andelsboligforeninger. 15 

boliger er andet eller uoplyst (0 %). 

FIGUR G. BOLIGER FORDELT PÅ EJERFORHOLD 

PR. 2008. 

64% 

2% 

1% 

1% 3% 0% 

Privatpersoner inkl I/S 

Almene boligselskaber 

A/S, ApS og andre selskaber 

Private andelsboligforeninger 

29% 

Offentlig myndighed 

Ejerlejligheder 

Andet el uoplyst 

Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken.

tabel 6. bolIgudbygnIngsplan 

bydel type 2009 2010 2011 2012 2013 

Lagesminde 

Tæt/lavt 

- - 15 15 - 

Espedammen 

byggerier 

- - 15 20 - 

Ved Æblehaven 

uddannelses-, erhvervs- og 

beskæftIgelsesforhold 

Tabel 7 nedenfor viser den procentvise fordeling af 

højst fuldførte uddannelse hos kommunens indbyggere. 

Set over en årrække fra 1991 til 2007 er der sket en 

ændring i Brøndbys befolknings uddannelsesniveau. 

24 24 - - - 

Kirkebjerg* Etage boliger - - 30 30 30 

Brøndby Strand Centrum** - - 35 35 35 

Nygårds Plads Ældreboliger - 25 20 - - 

* Fra 2011 og frem, sandsynligvis over en 25-årig periode forventes der en tilgang af 800 nye boliger ved Kirkebjerg området. 

** I øjeblikket er der en formodning om at der over en 10-årig periode fra 2011 bygges mellem 300-400 boliger i Brøndby Strand Centrum. 

Kilde: Brøndby Kommune. 

tabel 7: uddannelsesnIveau pr. 1. januar 2007. 

2007 procent 

Grundskole 39,4 

Almen gymnasial uddannelse 5,7 

Erhvervsgymnasial uddannelse 1,6 

Erhvervsfaglig uddannelse 33,7 

Kort videregående uddannelse 4,1 

Mellemlang videregående uddannelse 8,2 

Bachelor 0,6 

Lang videregående uddannelse 3,2 

Uoplyst 3,6 

I alt 100 


Af figur H på side 20 kan det aflæses, at antallet af 

personer med de uddannelsesniveauer, som hidtil 

og stadig er det højest fuldførte uddannelsesniveau 

blandt kommunens befolkning - grundskole og erhvervsuddannelse, 

er faldende. Der kan ses en svag 

fremgang for de gymnasiale, erhvervsgymnasiale 

samt de videregående uddannelser. 

I figur I på side 20 er udviklingen i uddannelsesniveau 

sammenlignet med hele landet og omegnskommunerne3. 

Af figuren kan det aflæses at uddannelsesniveauet 

generelt er steget både på landsbasis 

og i omegnskommunerne, dog med markante forskelle 

mellem kommunerne. Det er særligt inden 

for de erhvervsgymnasiale uddannelser og de mellemlange 

uddannelser, at stigningen har været markant. 

Ved sammenligning med gennemsnittet for 

hele landet og omegnskommunerne, er den andel af 

befolkningen i Brøndby Kommune, der har et uddannelsesniveau, 

der svarer til grundskole faldet i 

overensstemmelse med gennemsnittet for hele landet 

samt de udvalgte kommuner. Indbyggere med 

en almen gymnasial uddannelse er i samme periode 

steget med 43 %, hvorimod det på landsbasis kun er 

steget med 12 % og gennemsnittet for omegnskommunerne 

er på 18 %. Niveauet i Brøndby er dog stadig 

forholdsvis lavt: Ca. 5,4 % af befolkningen har en almen 

eller erhvervsgymnasial uddannelse. 

3 Bachelorniveauet er taget ud, da der er tale om forholdsvist lille antal, som betyder at den procentvise ændring vil give et uforholdsmæssigt 

stort udsving rent grafisk, hvilket betyder at grafen vil give et skævt billede af udviklingen. 


19

FIGUR H: BEFOLKNINGENS HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSESNIVEAU 

Antal 

14000 


10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

Grundskole Almengym. udd. Erhvervsgym. 

udd. 


De erhvervsgymnasiale uddannelser er ligeledes steget 

mere end både på landsbasis samt gennemsnittet 

for omegnskommunerne. Samtidig er erhvervsuddannelserne 

faldet mere i perioden, både i forhold 

til landsbasis og til omegnskommunernes gennemsnitlige 

ændring. Faldet i erhvervsuddannelser gælder 

samtlige Vestegnskommuner. 


Erhvervsudd. Korte 

videregående 

udd. 

Ml. lange 

videregående 

udd. 

1991 1995 1999 2003 2007 

Bachelor Lange 

videregående 

udd. 

FIGUR I: PROCENTVIS ÆNDRING I UDDANNELSESNIVEAU I VESTEGNENS KOMMUNER 1991 – 2007. 

140 


100 

80 

60 

40 

20 

0 

-20 

-40 

Grundskole Almengym. udd. Erhvevsgym. 

Udd. 


Erhvervsudd. Korte videreg. 

udd. 

Ml. videreg. udd. Lange videreg. 

udd. 

Hele landet Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk 

Uoplyst 

Uoplyst 

Når det gælder de korte videregående uddannelser 

ligger den procentvise stigning i Brøndby Kommune 

lige over gennemsnittet for omegnskommunerne, 

men under ændringen på landsbasis. For de mellemlange 

videregående uddannelser samt de lange 

videregående uddannelser ligger kommunen under 

landsbasis og ligeledes under gennemsnittet for omegnskommunerne.

Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet 

Brøndby Kommune havde i 2007 en beskæftigelsesfrekvens 

4 på 72,6 % og en erhvervsfrekvens 5 på 75,5 

%. I hele landet er disse henholdsvis på 76,8 % og 79 

%. Som det fremgår af tabellen nedenfor er der sket 

en positiv udvikling i både erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens, 

som er større i Brøndby end på 

landsplan. Brøndby Kommune ligger dog stadig ca. 

4 procentpoint under landsgennemsnittet. 

tabel 8: beskæftIgelses- og erhvervsfrekvens 

I brøndby kommune og I hele landet. 

erhvervsfrekvens 

beskæftigelsesfrekvens 


Erhvervsfrekvensen i Brøndby Kommune i perioden 

1997-2007 er steget med 3,1 %, mens beskæftigelsesprocenten 

er steget med 10, 2 %. 

Som det fremgår af figur J, er der i perioden sket en 

stigning på 10 % af lønmodtagere på højeste niveau 

og en stigning på 16 % af lønmodtagere på mellemste 

niveau. Samtidig er der sket et fald på 14 % af lønmodtagere 

på grundniveau. Antallet af arbejdsløse 

er faldet med 56 %, og at der er sket et fald på 13 % i 

gruppen, andre udenfor arbejdsstyrken samt et fald i 

tilbagetrækning fra arbejdsstyrken på 38 %. 

I tiåret fra 1997 til 2007 steg både erhvervsfrekvensen 

og beskæftigelsesfrekvensen væsentligt i Brøndby 

kommune. Der er kommet flere borgere ud på 

arbejdsmarkedet, og der er kommet flere borgere i 

arbejde. Perioden har samtidig været præget af højkonjunktur, 

specielt i den sidste del af perioden, og 

det er netop højkonjunkturen, der har betinget den 

meget positive udvikling på arbejdsmarkedet. Derfor 

får det også betydning for beskæftigelsen, og måske 

også for erhvervsfrekvensen, at konjunkturerne 

vendte i slutningen af 2008. 

Ledighed 

Ledigheden blandt borgere i Brøndby kommune er 

i perioden fra april 2000 til januar 2009 faldet fra 

788 til 382 personer (figur K). Ledigheden måles på 

4 Beskæftigelsesfrekvens: antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i be- 

skæftigelse. 

5 Erhvervsfrekvens: antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står 

til rådighed for arbejdsmarkedet. 

1997 2007 

Hele landet 78,9 79 

Brøndby 73,2 75,5 

Hele landet 73,4 76,8 

Brøndby 65,9 72,6 

FIGUR J: UDVIKLING I ARBEJDSSTYRKEN 1998 – 2007. 


10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

Selvstændige 

Medarbejdende ægtefælle 

Topledere 

Lønmodt. høj niveau 


Lønmodt.mel. niveau 

Lønmodt.gr.niveau 

Andre lønmodtagere 

Lønmodtagere u.n.a. 

Arbejdsløse 

Midlt. u. for arb.styrken 

Tilbagetrækn. fra arb.styrken 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Pensionister 

Andre u. for arb.styrken 


21

FIGUR K 

1400 


1000 

800 

600 

400 

200 

0 


Ledige i alt 

Ledige dagpengemodtagere 

Ledige kontanthjælpsmodtagere 

apr/00 apr/01 apr/02 apr/03 apr/04 apr/05 apr/06 apr/07 apr/08 

Kilde Statistik banken 

FIGUR L: VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE, SOM HAR BESKÆFTIGEDE INDENFOR DE 

I FIGUREN VISTE BRANCHER. 

Foreninger, kultur og renovation 

Sociale institutioner 

Undervisning 

Offentlig administration 

Forretningsservice 

Finansiering og forsikring 

Post og tele 

Transport 

Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 

Engroshandel undtagen med biler 

Autohandel, service og tankstationer 

Bygge og anlæg 

Jern- og metalindustri 

Træ-, papir- og grafisk industri 

-2000 -1500 -1000 -500 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 


2007 Ændring 1997-2007

forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 

For de arbejdsmarkedsparate 

kontanthjælpsmodtagere er der sket et fald fra 158 til 

80 personer og for forsikrede ledige er faldet fra 630 

til 302 personer. Siden foråret 2004 har der stort set 

været tale om et jævnt fald indtil sommeren 2008, 

hvorefter ledigheden er begyndt at stige igen. 

Antal arbejdspladser i kommunen 

I Brøndby Kommune er antallet af arbejdspladser pr. 

1. januar 2008 24.326. De fordeler sig hovedsageligt 

indenfor de i figur L viste brancher. Langt hovedparten 

af arbejdspladserne i kommunen er indenfor 

engroshandel undtagen med biler (4.225 arbejdspladser). 

Herudover er der mange arbejdspladser 

indenfor forretningsservice (3.561), undervisning 

(2.678) og transport (2.017) og sociale institutioner 

(1.962). 

tabel 9: beskæftIgelse og arbejdspladser I brøndby kommune 

I undervisningsbranchen er der sket en fremgang på 

1.612 arbejdspladser i perioden fra 1997 – 2007. Indenfor 

forretningsservice er antallet af arbejdspladser 

steget med 1.545. Jern- og metalindustrien har 

til gengæld oplevet et fald på 1.356 arbejdspladser i 

perioden. 

Pendling 

Der er sket en stigning på 2,3 % i antallet af arbejdspladser 

siden 1999. Pr. 1. januar 2008 er der som det 

fremgår af tabel 9 registreret 24.326 arbejdspladser i 

kommunen. Der er næsten balance mellem indpendlingen 

og udpendlingen til Brøndby Kommune. 

Figur M nedenfor viser, at størstedelen af arbejdskraften 

til Brøndby Kommune pendler mellem 5-20 

km. Derudover er der en betydelig andel på 2.736 

personer, der pendler 50 km og derover. 

1. januar 1999 1. januar 2008 

Bosat og beskæftiget i kommunen 4.074 25,9 % 4.231 26,2 % 

Udpendlere 11.643 74,1 % 11.912 73,8 % 

beskæftigede i alt bosat i kommunen 15.717 100 % 16.143 100 % 

Bosat og beskæftiget i kommunen 4.074 17,1 % 4.231 17,4 % 

Indpendlere 19.700 82,9 % 20.095 82,6 % 

arbejdspladser i alt i kommunen 23.774 100 % 24.326 100 % 


FIGUR M: BESKÆFTIGEDE EFTER ARBEJDSSTEDSOMRÅDE, TID OG PENDLING. 

8000 

7000 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

Ingen pendling Indtil 5 km 5-10 km 10-20 km 20-30 km 30-40 km 40-50 km Over 50 km 

Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken. 


23

forhold 

tIl anden 

planlægnIng 

Kommuneplan 2009 skal sikre en sammenhæng 

mellem planlægning på nationalt, regionalt og lokalt 

niveau. Kommuneplanen skal være i overensstemmelse 

med den overordnede statslige og regionale 

planlægning, herunder landsplanlægningen, den 

regionale udviklingsplan og planlægningen for Hovedstadsområdet 

(Fingerplan 2007). 

Fingerplan 2007 erstatter en række retningslinjer i 

HURs Regionplan 2005. Kommuneplanen må ikke 

være i strid med Regionplan 2005. Retningslinjerne 

i Regionplan 2005 fastholdes med retsvirkning som 

et bindende landsplandirektiv, indtil kommunen har 

opdateret kommuneplanen med det nye indhold, 

dvs. udarbejdet Kommuneplan 2009. 

Brøndby Kommune har forholdt sig til den overordnede 

planlægning, herunder Fingerplanens bestemmelser, 

Landsplandirektiver, Regionplan 2005, den 

regionale udviklingsplan. Kommuneplan 2009 er i 

overensstemmelse med den overordnede planlægning. 

den regIonale udvIklIngsplan for regIon 

hovedstaden 

Hovedstadsregionen har til opgave, at udvikle regionale 

udviklingsplaner, som skal udtrykke hvad 

regionsrådet anser for vigtigt for den fremtidige ud- 


vikling af regionens byer, landdistrikter og udkantsområder. 

Den regionale udviklingsplan fokuserer på 

de overordnede og mere strategiske visioner for den 

fremtidige udvikling af regionen - især med vægt på 

at skabe sammenhæng internt i regionen på tværs af 

kommunegrænser. 

fIngerplan 2007 - landsplandIrektIv for 

hovedstadsområdet 

Fingerplan 2007 viderefører generelt de overordnede 

strategier og retningslinier for byudvikling i HUR´s 

Regionplan 2005. Hovedstrukturen for byudviklingen 

i hovedstadsområdet er den karakteristiske fingerby. 

Se hovedstadskort med skematiske byfingre 

øverst på side 25. 

Fingerbystrukturen fastlægger principperne for opdelingen 

af Hovedstadsområdet i by og land, samt 

principperne for lokalisering og trafikplanlægning. 

Den overordnede trafikstruktur består af de radiale 

vej- og baneforbindelser, der er suppleret med forbindelser 

på tværs af fingrene. 

Et centralt tema i Fingerplan 2007 er planlægning 

for de stationsnære områder med henblik på at opnå 

miljørigtig lokalisering bymæssige aktiviteter. Det 

er intentionen, at koncentrere de bymæssige aktiviteter 

således, at byfunktioner, der har en bymæs

70,6% når fra 170 til 120mm 

1 side, 170 x 170 mm 

sig tæt karakter og giver anledning til et højt aktivitets- 

og trafikniveau, lokaliseres centralt i forhold til 

s-togstationerne. Lokalisering i de stationsnære områder 

skal bidrage til en trafikal adfærd, hvor flere benytter 

sig af det kollektive trafiksystem. 

Jf. Fingerplan 2007 skal der foretages en justering af 

de stationsnære områder. Som noget nyt er det stationsnære 

kerneområde udvidet fra 500 m til en afgrænsning 

med udgangspunkt i en gangafstand på 

op til 600 m fra en given station. De ”stationsnære 

områder”, fastlægges ud fra principielle 1.000 m 

cirkelslag i det indre storbyområde og ud fra principielle 

1.200 m cirkelslag i det ydre storbyområde. 

Fingerplan 2007 fastlægger principper for miljørigtig 

lokalisering i forhold til det stationsnære kerneområde, 

det stationsnære område og det ikke stationsnære 

område. Se kort for miljørigtig lokalisering 

ovenfor. 

Fingerplan 2007 fastlægger, at kontorbygninger over 

1.500 etagemeter uden videre kan placeres i det “stationsnære 

kerneområde“. 

Såfremt den kommunale planlægning giver mulighed 

for at lokalisere kontorbyggeri med mere end 

1.500 etagemeter i det stationsnære område, men 

uden for det stationsnære kerneområde, skal der 

PRINCIPPER FOR MILJØRIGTIG LOKALISERING 

Ikke-stationsnært område 



Station 

600 m 

1.000 m (indre storbyområde) 

1.200 m (ydre storbyområde) 

Ovenstående er to diagrammer fra Fingerplan 2007. Til venstre ses hovedstadsregionens udbredelse i byfingrene. Til højre ses principper 

for miljørigtig lokalisering af f.eks. kontorbyggeri og boligbyggeri i forhold til den kollektive trafik. 

redegøres for, hvordan kommunen vil arbejde med 

supplerende virkemidler for at opnå en høj andel af 

rejsende med kollektiv trafik. Det kan være et begrænset 

udbud af parkeringspladser suppleret med 

forskellige former for mobility management, som 

f.eks. direkte tilbringerservice til og fra stationen, 

firmacykelordninger til og fra stationen mv. 

Der kan dog uden videre planlægges for større kontorbyggeri 

over 1.500 etagemeter i det stationsnære 

område i større afstand fra stationerne end de 600 

m, såfremt én af følgende situationer gør sig gældende: 

1. Kommunen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt 

med byggemuligheder i det stationsnære kerneområde 

(”600 m”) i det pågældende område (dvs. inklusiv 

ved stationer i nabokommuner på samme banestrækning), 

2. Kommunen fastlægger normer for maksimalt antal 

parkeringspladser, som afhænger af stationens 

beliggenhed i fingerbystrukturen. 

3. Det drejer sig om udvidelse af eksisterende kontorejendomme 

opført før 1. januar 2007. 


25

Kommuneplanen muliggør byudvikling i Brøndby Strand Centrum, som ligger stationsnært. 

I de ikke stationsnære områder kan der planlægges 

for mindre kontor- og serviceerhverv under 1.500 

etagemeter. 

Fingerplanens bestemmelser er indarbejdet i kommuneplanforslaget 

og fremgår dels af kort for de stationsnære 

områder på side 27 samt af kommuneplanens 

del II (rammer og retningslinjer). 

Brøndbyøster Station er beliggende i det indre storbyområde, 

mens Brøndby Strand Station, Glostrup 

Station og den kommende Priorparken station, er beliggende 

i det ydre storbyområde. Brøndby Kommune 

har stationsnære arealer i tilknytning til 4 eksisterende 

stationer og en planlagt station. Brøndbyøster 

Station og Brøndby Strand Station er beliggende 

i Brøndby Kommune ligesom den planlagte, men 

endnu ikke besluttet station ved Priorparken. Glostrup 

Station beliggende i Glostrup Kommune og 

Vallensbæk Station beliggende i Vallensbæk Kommune 

afkaster stationsnært areal i Brøndby Kommune. 


landsplandIrektIv for detaIlhandel 

Planloven indeholder bestemmelser for kommunernes 

planlægning for detailhandel. Bestemmelserne 

blev ændret med virkning fra 1. juli 2007, så kommunerne 

nu har den fulde kompetence til at planlægge 

for detailhandel inden for de rammer, som loven 

udstikker. Planlovens detailhandelsbestemmelser 

bygger på et centerhierarki, hvor bymidten udgør 

det primære center. Herefter følger bydelscentre i de 

største byer. Uden for bymidter og bydelscentrene 

kan der planlægges for lokalcentre samt placeres butikker 

til lokalområdets forsyning og butikker, der 

alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. 

Ifølge loven kan der kun være en bymidte pr. by, 

og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal 

ifølge detailhandelsbestemmelserne ske efter en statistisk 

metode, der er nærmere beskrevet i miljøministeriets 

bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 

2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. 

I miljøministeriets oversigt over de statslige interesser 

i kommuneplanlægningen er det et mål for detailhandelsplanlægningen:

Signatur: 


S 


S 

S 

S 

S 


S 

27

• at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur 

også i mindre bysamfund, stationsbyer 

og mellemstore byer, 

• at de eksisterende bymidter skal styrkes, og at der 

skal sikres et varieret butiksudbud i både mindre 

og mellemstore byer, samt bydele i større byer, 

• at detailhandelsplanlægningen fremmer byomdannelse 

frem for inddragelse af nye byarealer. 

• at transportafstande begrænses, så afhængighed 

af bil ved indkøb begrænses, 

• at butiksarealer skal have god tilgængelighed for 

alle trafikarter, især den gående, cyklende og kollektive 

trafik. 

Brøndby Kommune har i forbindelse med kommuneplanforslaget 

fået udarbejdet en detailhandelsanalyse 

af ICP. Retningslinjerne for detailhandel er 

indarbejdet i kommuneplanens del II vedrørende 

rammer og retningslinjer. 

vandplaner med handleplaner 

Mål for vandkvaliteten vil fremover blive fastsat i de 

statslige vandplaner som følge af miljømålsloven. 

Indtil der foreligger en vedtaget vandplan, er recipientkvalitetsmålsætninger 

og tilhørende retningsliner 

for vandløb, søer og kyster fortsat gældende 

med retsvirkning som landsplandirektiv, og kommunerne 

skal fortsat arbejde for, at disse målsætninger 

opnås. Formålet med de statslige vandplaner, der 

skal vedtages senest 22. december 2009, er at samle 

vandplanlægningen og dens proces for både overfladevand 

og grundvand som følge af vandrammedirektivet. 

Samtidig indføres et nyt målsætningssystem, 

der fastsætter miljømål for alle vandforekomster, kapitel 

6 i miljølovsloven. Hvis regionplanernes krav 

til vandforekomsterne er højere som følge af krav fra 

særligt beskyttede områder såsom badevand, internationale 

naturbeskyttelsesområder o.a. er det disse 

krav, der skal følges. Vandplanens bindende karak- 


ter er fastlagt i miljømålslovens § 3, stk. 2, hvorefter 

statslige myndigheder, regionale udviklingsråd 

og kommunalbestyrelser ved udøvelse af beføjelser 

i medfør af lovgivningen er bundet af vandplanen og 

den kommunale handleplan og skal sikre gennemførelsen 

af indsatsprogrammet og den kommunale 

handleplan. Den kommunale planlægning skal tage 

højde for den statslige vandplan og dens indsatsprogram. 

Kommunen skal med udarbejdelse af den 

kommunale handleplan i 2010 fastlægge, hvilke tiltag 

kommunen vil iværksætte for at målsætningerne 

kan opnås i 2015. Kommunen skal når den vedtagne 

statslige vandplan forligger, udarbejde en handleplan 

der skal sikre at målsætningerne i Vandplanen bliver 

overholdt. Teknisk Forvaltning afventer (fra By- og 

landskabsstyrelsen) et udkast til Vandplan som skal 

i høring. Kommunen skal, når Roskilde Miljøcenter 

har kortlagt grundvandsressoursen i Brøndby Kommune 

udarbejde en indsatsplan for beskyttelse af 

grundvandet. Teknisk Forvaltning har på nuværende 

tidspunkt ikke fået oplyst, hvornår Roskilde Miljøcenter 

planlægger at gennemføre grundvandskortlægningen 

i Brøndby Kommune. 

regIonal råstofplan 

Der er ingen råstofindvinding i Brøndby Kommune, 

hvorfor råstofplanen ikke er relevant for Brøndby 

Kommune. 

statslIg trafIkplan 

Kommuneplanens redegørelse for planens forudsætninger 

skal redegøre for kommuneplanens 

sammenhæng til den statslige trafikplan og til trafikselskabernes 

trafikplan for offentlig service. Byudvikling 

og byomdannelse i Brøndby Kommune, 

som er koncentreret omkring S-tog stationerne, er 

med til at understøtte den kollektive trafikforsyning. 

Kommuneplan 2009 er i overensstemmelse med 

Trafikplanen.

Attraktiv beboelse integreret blandt grønne områder. 


29

Ringsted 

københavn-rIngsted projektet 

Folketinget vedtog i marts 2007 en projekteringslov 

med henblik på at undersøge og projektere de nødvendige 

anlæg for at forbedre jernbanekapaciteten 

på strækningen mellem København og Ringsted. 

Trafikstyrelsen har udarbejdet en VVM-redegørelse 

for to løsninger, henholdsvis 5. sporsløsningen og 

nybygningsløsningen. I efteråret 2009 vil Trafikstyrelsen 

fremsende et beslutningsgrundlag for valg af 

løsning til transportministeren med henblik på beslutning 

i Folketinget. Uanset hvilken løsning der 

vælges, forventes der at gå omkring syv år med detailprojektering, 

ekspropriationer, udbud af entrepriser 

og gennemførelse af anlægsarbejdet. 

Projektets konsekvenser for Brøndby Kommune 

I 5. sporsløsningen bliver den eksisterende jernbane 

udbygget med et ekstra spor mellem Hvidovre og 

Baldersbrønde på den sydlige side af de eksisterende 

spor, så der i alt bliver 5 spor. På strækningen mellem 

Priorparken og Glostrup Station, ligger der spor 

i forvejen som blot skal moderniseres. Udvidelsen er 

baseret på eksisterende teknologi, og den maksimale 

hastighed på strækningen bliver 180 km i timen. 

I nybygningsløsningen er der tale om en ny, dobbeltsporet 

jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til 


Roskilde 

Køge 

Kommuneplanen muliggør byudvikling i Brøndby Strand Centrum, som ligger stationsnært. 

København 

Ringsted. Den dobbeltsporede bane vil i store træk 

følge Holbækmotorvejen ud af København til Vallensbæk 

og derfra videre langs Køge Bugt motorvejen 

til Køge og videre til Ringsted. Banen forberedes 

til kørsel med passagertog med op til 250 km i 

timen. 

Jernbanen anlægges i tunnel under Avedøre Havnevej 

på nordsiden af Holbækmotorvejen, og herefter 

i åben udgravning. Jernbanen passerer under Brøndbyøstervej 

(der omlægges og føres over motorvejen), 

hvorefter den krydser under Holbækmotorvejen 

og ned på Avedøresletten i Hvidovre Kommune. 

I en kurve fortsætter banen syd om motorvejssløjferne, 

hvor den skærer ind i Vestvolden og krydser 

Voldgraven på en lav bro, hvorefter banen passerer 

under Motorring 3 i tunnel. Banen anlægges herefter 

på sydsiden af Holbækmotorvejen i åben udgravning 

på tværs af de tre nordligste fodboldbaner. Ved 

Brøndbyvester Boulevard anlægges banen i terræn 

frem til Midlergårdsvej. Brøndbyvester Boulevard 

sænkes lokalt, så banen kan passere på en bro over 

vejen. Banen videreføres i åben udgravning gennem 

hundetræningsbanen, et område med fredskov og 

gennem den nordlige ende af Brøndby Haveby. Banen 

føres under Søndre Ringvej og stiger herefter 

for at passere over Brøndbyvej, hvorefter den anlæg-

ges på en dæmning gennem to regnvandsbassiner, et 

område med nyttehaver og en oplagsplads. 

Både etablering af 5. sporsløsningen og nybygningsløsningen 

vil betyde ekspropriationer og støj samt 

en påvirkning af de visuelle, naturmæssige og kulturhistoriske 

forhold. 

5. sporsløsningen betyder at det nuværende baneanlæg 

bliver bredere, og der laves ændringer i skråningsanlæg, 

broer, vej- og stiforbindelser samt underføringer, 

ligesom der kommer nye støjskærme, 

som visuelt kan bidrage til en yderligere opdeling af 

kommunen. Det er Brøndby Kommunes opfattelse, 

at det altoverskyggende problem ved denne løsning 

er den øgede støjbelastning, som udvidelsen vil betyde 

for de i forvejen mange hårdt støjramte borgere 

i området. 

En eventuel nybygningsløsning af jernbanen vil løbe langs Holbækmotorvejen. 

Nybygningsløsningen vil reducere Bakkeskoven og 

den grønne kile, hvor løsningen blandt andet vil betyde, 

at tre fodboldbaner og hundetræningsbanen 

bliver nedlagt. Ligeledes berøres Brøndby Haveforenings 

anlæg med runde kolonihaver (tre cirkler med 

i alt 35 haver må nedlægges og genetableres), ligesom 

12 kolonihaver på den anden side af Søndre Ringvej 

vil skulle flyttes. Det er Brøndby Kommunes vurdering, 

at det væsentligste problem ved denne løsning 

er arealbehovet, og selve linieføringen, der efterlader 

et stort restareal mellem motorvej og den ny jernbane, 

og går ud over de rekreative og sportslige muligheder 

i den grønne kile. 


31

kommunale 

sektorplaner 

Brøndby Kommune har en række sektorplaner, som 

har sammenhæng med kommuneplanen. 

Spildevandsplan 

Brøndby Kommune har hyret Orbicon til at lave 

planen. Planen sendes i høring henover sommeren 

2009 og forventes vedtaget i 2009. 

Trafikhandlingsplan 

Trafikhandlingsplan 2008 for Brøndby Kommune er 

endelig vedtaget og offentliggjort.. 

Støjkortlægning 

Brøndby Kommune har fået foretaget en støjkortlægning. 

Brøndby Kommune har påbegyndt arbejdet 

med en støjhandlingsplan. 

Klimastrategi 

Klimastrategien er indarbejdet i kommuneplanens 

hovedstruktur. 

Lokal Agenda 21 Strategi 

Lokal Agenda 21 Strategi er indarbejdet i kommuneplanens 

hovedstruktur 


Varmeforsyningsplan 

Varmeplanen står foran en revision. 

Affaldsplan 

Affaldsplanen sendes i høring henover sommeren 

2009 og forventes vedtaget i 2009. 

Busplan 

Teknisk Forvaltning har udarbejdet en busplan for 

2010, som bliver vedtaget af kommunalbestyrelsen 

i juni 2009. 

Børnepolitik 

Brøndby Kommune har i 2006 vedtaget en børnepolitik 

for udsatte børn og unge. 

Sundhedspolitik 

Brøndby Kommune vedtog i 2006 en sundhedsstrategi 

og i 2007 vedtog kommunen en sundhedspolitik 

og handlingsplan.


33

egIonale 

plantemaer 


Ved kommunalreformen fik regionplanretningslinjerne fra Regionplan 

2005 status af landsplandirektiv, som er gældende indtil 

de ophæves eller indarbejdes i kommuneplanen. I forbindelse med 

kommuneplanarbejdet har Brøndby Kommune gennemgået de regionplantemaer 

der berører kommunen, med henblik på at de kan indarbejdes 

i kommuneplanen (ændret/uændret) og ophæves 6 . 

Retningslinjerne fra Regionplan 2005 som kommunen har indarbejdet, 

fremgår af kommuneplanens del II ”rammer og retningslinjer”. 

Den tilhørende redegørelsestekst for de enkelte retningslinjer, herunder 

deres baggrund og deres lovgrundlag, beskrives nedenfor. 

6 En detaljeret beskrivelse af hvordan regionplanens retningslinjer er indarbejdet i kommuneplanen, 

og begrundelserne for ophævelse/ændringer, fremgår af et skema som er 

sendt til Miljøcenter Roskilde i forbindelse med offentliggørelse af kommuneplanforslaget.


35

tema 1 

landskabs-, 

natur og 

kultur- 

værdIer 

lovgrundlag: 

Planlovens §§ 1, 5 a stk. 1, 5 b og 11 a, stk. 1, nr. 9, 11, 

12, 13, 14, 15, 17 og 18 samt 11 f. 

myndIghed 

Kommunen er myndighed for det åbne land og 

planlægger og administrerer efter: 

• Planloven 

• Naturbeskyttelsesloven 

• Vandforsyningsloven 

• Miljøbeskyttelsesloven 

• Vandløbsloven 

Kommunen har ansvaret for at: 

Udpege områder der rummer beskyttelsesinteresser 

- Sikre disse interesser gennem kommune- 

og lokalplanlægning samt landzoneadministration. 

Kommunen kan efter Naturbeskyttelsesloven 

udarbejde sektorplaner for naturbeskyttelse (fx 

delområdeplaner eller plejeplaner for fredede 

arealer) 


Kommunen kan for ikke statsejede arealer gennemføre: 

• Udarbejdelse af naturovervågning 

• Naturgenopretning 

• Naturpleje 

• Naturformidling 

• Forbedring af offentlighedens adgang til 

naturen 

Miljøcenter Roskilde varetager administrationen 

af strandbeskyttelseslinjen. 

Ved fredninger inddrages det lokale fredningsnævn 

og Skov- og Naturstyrelsen. 

I forbindelse med sikring af den faste kulturarv, 

dvs. bevaringsværdige bygninger og anlæg inddrages 

Staten (Kulturarvsstyrelsen) og Kroppedal 

museum.

de regIonale grønne områder 

1.1 

De regionale grønne områder omfatter 

• Brøndbyskoven (landzone) 

• Bakkeskoven (landzone) 

• Vestvolden (landzone) 

• Den Grønne Kile (landzone) 

• Kysten (byzone) 

Disse områder er en del af Fingerplanens grønne kiler og ringe. Undtaget 

herfra er den del af Brøndbyskoven, der ligger nord for Park 

Allé. 

De regionale grønne områder fremgår af kort, se side 41. 

lavbundsarealer 

1.2 

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge og moser, afvandede 

søer og tørlagte kyststrækninger. 

Brøndbys lavbundsarealer udgøres af få, små, spredte områder, samt 

det langstrakte areal ved kysten, se kort side 42. 

Vestvolden rummer kultur og naturværdier. 

baggrund 

De regionale grønne områder 

danner sammen med by- og trafikstrukturen 

regionens overordnede 

struktur. Heraf kan aflæses 

regionens udvikling og historie 

samt Brøndbys sammenhæng 

med omegnskommunerne. 

Et af Planlovens hovedformål er 

at værne om landets natur og 

miljø, så samfundsudviklingen 

kan ske på et bæredygtigt grundlag 

i respekt for menneskets 

livsvilkår og for bevarelsen af 

dyre- og plantelivet. 

Grønne områder anses for at 

have stor betydning for borgernes 

trivsel. Retningslinjerne sigter 

derfor mod at bevare og forbedre 

de regionale grønne områder og 

deres værdi samt den almene 

adgang hertil. 

I Regionplan 2005 skete en udpegning 

af skovrejsningsarealer, 

samt arealer hvor skovrejsning 

var uønsket. Dette skete for at 

øge andelen af skovområder i 

hovedstadsregionen. Hvor skov er 

uønsket skyldes det oftest at området 

er et værdifuldt kulturmiljø 

eller landskab. 

I Regionplan 2005 skete en 

udpegning af beskyttelsesområder. 

Disse beskyttelsesområder 

er viderebragt til Kommuneplan 

2009. Baggrunden for udpegningen 

var at sikre bevarelse af 

særlige landskabs-, natur- og 

kulturværdier. 


37

nyttIg InformatIon 

væsentlige samfundsmæssige 

hensyn ved et indgreb 

Det betyder at det skal kunne begrundes 

ud fra almene interesser 

og ikke må stride mod overordnede 

og tværkommunale interesser 

og hensyn. Med begrebet forstås 

ikke kun større samfundsmæssigt 

nødvendige anlæg såsom 

trafik- og forsyningsanlæg, 

men også andre offentlige og 

private anlæg, som kommunen 

vurderer planlægningsmæssigt 

velbegrundede og forenelige med 

landskabs-, natur- og kulturværdierne 

i området. 


skovrejsnIng 

1.3 

På kort side 43 ses eksisterende skov, et område hvor der må plantes 

skov (skovrejsningsområde) og områder hvor der ikke må plantes 

skov (skovrejsning uønsket). Der kan i særlige tilfælde gives dispensation. 

De eksisterende skove i Brøndby er Brøndbyskoven anlagt i 1952-1960 

og Bakkeskoven anlagt i 2003-2005. Derudover er der skovområder 

langs Vestvolden og i Den Grønne Kile, samt flere mindre arealer i de 

bebyggede områder. Det reguleres af Skovloven. 

beskyttelsesområder 

1.4 

De udpegede beskyttelsesområder er 

• Brøndbyskoven 

• Vestvolden 

• Kysten 

Disse områder er en del af Fingerplanens grønne kiler og ringe. Undtaget 

herfra er den del af Brøndbyskoven, der ligger nord for Park 

Allé 

Beskyttelsesområderne fremgår af kort, se side 44. 

Ved indgreb i form af bebyggelse, anlæg, ændret arealanvendelse og 

andet, skal der ske en konkret vurdering på statsligt niveau (skovloven 

– Skov & Naturstyrelsen; strandbeskyttelsesloven – Miljøcenter 

Roskilde) eller kommunalt niveau, der sikrer at indgrebet ikke forringer 

de konkrete værdier samt offentlighedens muligheder for oplevelse 

og adgang i området. Indgrebet forudsætter endvidere, at der er tale 

om væsentlige samfundsmæssige hensyn. 

Disse krav tilsidesætter ikke allerede gældende bestemmelser i en 

fredning eller lokalplan. 

Hvis der skal gennemføres et anlæg, byggeri eller indgreb ud fra samfundsmæssige 

hensyn, som vil forringe konkrete landskabs-, natur- 

og kulturværdier, må der i givet fald foretages en afvejning i form af 

et kommuneplantillæg, som prioriterer anlægget højere end beskyt

Unge og ældre nyder godt af naturen i Brøndby. 

telsesinteresserne. Der kan dog ikke tillades nye anlæg eller ændret 

arealanvendelse som kan medføre væsentlige miljøgener, det vil sige 

anlæg og virksomheder der kræver VVM vurdering og miljøgodkendelse, 

hvis denne miljøgene forringer oplevelsen af landskabs-, natur- 

og kulturværdierne i området. 

beskyttelse I de øvrIge regIonale grønne områder 

1.5 

De regionale grønne områder består ud over beskyttelsesområderne 

af 

• Den Grønne Kile 

• Bakkeskoven 

kystnærhed 

1.6 

I landzonen arbejdes med begrebet kystnærhedszonen, som er en 

planlægningszone der strækker sig fra kystlinjen og ca. 3 km ind. 

Kystnærhedszonen fremgår af kort, se side 45. 


39


Formålet med kystnærhedszonen er at friholde landets kystområder 

for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, samt 

at sikre befolkningens adgang til kysterne. 

I kystnærhedszonen gælder at der kun må planlægges for anlæg, såfremt 

der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse 

for kystnær lokalisering. Offentlighedens adgang til kysten skal 

sikres og udbygges. 

I byzonen gælder kystnærhedszonen ikke, men Planloven indeholder 

en række bestemmelser der regulerer kystområdet i byzonen. 

Kystområdet skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er 

afhængige af kystnærhed. Endvidere skal fremtidige bebyggelsesforhold 

vurderes med henblik på at beskytte den kystlandskabelige helhed, 

naturinteresser på de omgivende arealer med mere, samt offentlighedens 

adgang til kysten. 

Strandbeskyttelseslinjen 

I den yderste del af kystnærhedszonen ligger strandbeskyttelseslinjen, 

der er en forbudszone på 300 meter fra kysten jf. Naturbeskyttelseslovens 

§ 15. 

Strandbeskyttelseslinjen sikrer generel friholdelse af kystområdet 

for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Det 

er Miljøcenter Roskilde der varetager administrationen af strandbeskyttelseslinjen 

i Brøndby Kommune. 

landsbyer og kIrker 

1.7 

Det er et mål at bevare kulturspor og kulturmiljøer. Retningslinjerne 

sigter derfor mod at bevare landsbykirkernes omgivelser og landsbyernes 

karakteristiske oprindelige træk.

Signatur: 

Regionale grønne områder 


41

Signatur: 

Lavbundsarealer 

42 redegørelse | kommuneplan 2009 - 2021

Signatur: 

Eksisterende skov 

Skovrejsning uønsket 

Skovrejsningsområde 


43

Signatur: 

Beskyttelsesområder 


Signatur: 

Kystnærhedszone 


45

tema 2 

frIluft og 

frItId 

lovgrundlag: 

Planloven § 11a, stk 1, nr. 9,15 og 17 samt § 11 c - I 

overensstemmelse med Fingerplan 2007 §§ 14 og 15 

myndIghed 

Hvad angår friluftslivet, så varetager kommunen 

opgaver efter Naturbeskyttelsesloven og: 

• Kan udarbejde sektorplaner for naturpleje, 

naturgenopretning og naturformidling i henhold 

til Naturbeskyttelsesloven. 

• Står for planlægning og realisering af rekreative 

støttepunkter og stier i henhold til 

Naturbeskyttelsesloven. Evt. i samarbejde 

med andre kommuner. 

• Kan give miljøgodkendelse til både større 

og mindre støjende anlæg i henhold til 

miljøloven. 

Hvad angår friluftsanlæg, så er det kommunen 

der: 

• Efter Planlovens § 35 kan give landzonetilladelse 

til mindre anlæg til friluftslivet i 

landområdet. 

• Kan udarbejde lokalplan ved planlægning af 

større anlæg og bygninger til friluftsformål. 

• Kan udarbejde kommuneplantillæg ved planlægning 

af anlæg, der er større eller griber 

ind i kommuneplanmæssige interesser og 

når anlægget ikke allerede er optaget i kommuneplanen. 


Hvad angår kolonihaver så er det kommunen 

der: 

• Kan udlægge og realisere nye kolonihaveområder 

gennem kommune- og lokalplanlægning 

samt landzoneadministration 

• Administrerer kolonihaveloven 

Det er Fødevareministeriet der: 

• Ifølge Jordkøbsloven kan tinglyse forkøbsret 

eller opkøbe jord til nye kolonihaver til brug 

for erstatningsjord til haver der nedlægges. 

Fødevareministeriets praksis er at overlade 

udlejning og drift til Kolonihaveforbundet.

frIluftsområder 

2.1 

Brøndbys andel af de regionale friluftsområder er sammenfaldende 

med de regionale grønne områder beskrevet i tema 2 og består af 

• Brøndbyskoven (landzone) 

• Bakkeskoven (landzone) 

• Vestvolden (landzone) 

• Den Grønne Kile (landzone) 

• Kyststrækningen (byzone) 

Friluftsområderne er alle en del af fingerplanens grønne kiler og ringe. 

Undtaget herfra er den del af Brøndbyskoven der ligger nord for 

Park Allé. 

Friluftsområderne fremgår af kort, se side 50. 

For at varetage beskyttelsesinteresserne skal friluftsområder: 

• Friholdes for nye anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre 

væsentlige miljøgener og som forringer den rekreative anvendelse 

og oplevelse. 

• Tilgodese det almene friluftsliv, og at muligheden for at færdes til 

stadighed forbedres. 

• Plejes under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne. 

Kommunens forskelligartede naturperler lægger hver især op til gang, cykling, ridning, 

løb, vandsport, boldspil, drageflyvning eller anden motion. 

baggrund 

De ubebyggede landområder 

nærmest de tætte byområder har 

særlig stor rekreativ betydning 

på grund af deres bynære beliggenhed. 

Områder til fritidsformål, 

af særlig regional betydning for 

større dele af hovedstadsregionens 

befolkning, blev fastlagt i 

Regionplan 2005. 

Formålet med retningslinjerne 

for friluftsanlæg er, at de store 

anlæg både placeres rigtigt og 

indrettes hensigtsmæssigt i 

forhold til beskyttelsesinteresser, 

tilgængelighed og flersidig 

anvendelse. 

Kolonihaver er en væsentlig del 

af bybefolkningens muligheder 

for rekreation og beskæftigelse i 

fritiden. Kolonihaveloven fra 2001 

har som formål fortsat at sikre 

dette. 


47


kildepladszoner: 

Kildepladszoner er områderne 

tæt omkring vandværkernes 

boringer og har til formål, at 

beskytte vandindvindinger mod 

forurening fra de nærmeste 

omgivelser. 

støttepunkter: 

Støttepunkter indebærer kun 

beskedne anlæg: lidt parkering, 

primitiv teltplads, shelters, 

kiosk, mindre udlejnings- eller 

udskænkningssteder og naturformidling. 

Støttepunkter skal have 

god stiadgang, og kan de nås med 

offentlig transport, er det en fordel. 

De kan med fordel indrettes i 

eksisterende bygninger eller ved 

friluftsanlæg i det åbne land, som 

har en form for betjening. 

Ikke-bymæssig anvendelse: 

Rekreative arealer og anlæg, som 

er naturligt knyttet til en placering 

i landområdet, og som ikke 

hører hjemme i eller betjener 

byområdet. 

almen anvendelse: 

Offentlig adgang og ophold ved 

nyanlæg skal sikres uden krav 

om f.eks. klubmedlemskab og ved 

friholdelse for hegning. 


Brøndbys friluftsområder fastlægges til overvejende almen, ikke-bymæssig, 

rekreativ anvendelse. For at sikre denne rekreative funktion 

er det vigtigt, at undgå en intensivering af arealanvendelsen med bymæssig 

bebyggelse. 

Den Grønne Kile 

Ønskes fastholdt som regionalt friluftsområde til fritidsformål og 

sikret som åben, grønt træk, der indgår i regionens overordnede grønne 

struktur. 

Kommuneplanen åbner mulighed for at der i en del af Den Grønne 

Kile (øst for Brøndbyvester Boulevard) kan etableres nye fodboldbaner 

og i tilknytning hertil et rekreativt anlæg der sikrer flersidig anvendelse 

af området. Det forudsætter dog at der ikke etableres bygninger, 

indhegning, parkeringsarealer, lysmaster og store terrænreguleringer 

ligesom der skal være stiadgang til og igennem området samt offentlig 

adgang til arealet til brug for eksempelvis kortere ophold, picnic, 

drageflyvning, rundbold osv. 

Skovene, Vestvolden og kysten 

Ønskes fastholdt i deres nuværende karakter og brug. 

frIluftsanlæg 

2.2-2.3 

Retningslinjerne for friluftsanlæg handler primært om placering af 

de areal- eller bygningskrævende anlæg, som er særligt indgribende 

landskabeligt set, f.eks. golfbaner, støjende motorsport, rideanlæg 

med lugtgener, spejderhytter, friluftsscener, boldbaner, campingpladser, 

feriecentre, vandrerhjem, besøgsgårde m.v. Hvorvidt dette 

er tilladt fremgår af retningslinjerne. 

Tilgængelighed og anvendelse 

For at sikre en optimal udnyttelse af de grønne områder og åbne landskaber 

er det et grundlæggende princip, at der, i det omfang det er muligt, 

planlægges for en flersidig anvendelse af friluftsanlæg i det åbne 

land. Offentligheden bør have adgang til at benytte anlæg og bygninger 

af almen interesse. Anlæggene skal indrettes så de forskellige aktiviteter 

ikke generer hinanden, og så naboer og brugere ikke udsættes 

for risiko eller gener. 

Støjende friluftsanlæg 

Støjende friluftsanlæg skal, uanset om de placeres i landområdet eller 

i byområdet, kunne overholde de vejledende grænser for støj fra fri

Golfbanen ligger i Den Grønne Kile og er et af de mange friluftstilbud, der findes i kommunen. 

luftsanlæg. I Den Grønne Kile og Bakkeskoven må der undtagelsesvist 

efter en konkret vurdering af de støjmæssige forhold lokaliseres 

mindre støjende friluftsanlæg i områder der i forvejen er støjbelastede, 

afhængigt af anlægget og de konkrete interesser det pågældende 

sted. 

kolonIhaver 

2.6 

Kolonihaveloven definerer kolonihaver som alle havekolonier, hvor 

der er tilladelse til at opføre hus eller redskabsskur, og opdeler kolonihaver 

i overnatningshaver og daghaver (nyttehaver som administreres 

af Brøndby Kommune). 

Brøndby er som fuldt udbygget kommune ikke pålagt at udpege arealer 

til et bestemt antal overnatningshaver. Det anses for urealistisk for 

kommunen at skulle udlægge flere haver. 

Trafikstyrelsens København-Ringsted-projekt kan afhængigt af hvilken 

løsningsmodel der vælges, medføre at flere af kolonihaveforeningerne 

i Brøndby Kommune rammes, og op til 47 haver nedlægges. 

Trafikstyrelsen har i så fald pligt til at etablere tilsvarende antal erstatningshaver. 

Brøndby Kommune har i forbindelse med VVM høring 

indgivet høringssvar med opfordring til at påvirkningen af kolonihaverne 

så vidt muligt undgås. 

Kolonihaver fremgår af kort, se side 51. 


49

Signatur: 

Friluftsområder 


Signatur: 

Kolonihaver 

Nyttehaver 


51

tema 3 

stIer 

lovgrundlag: 

Planlovens § 11a, stk. 1 nr. 4 og 9. 

myndIghed 

Kommunen varetager alle opgaver vedrørende 

stier 

• planlægning 

• realisering 

• vedligehold 

• forbedring 

• afmærkning 

• skiltning 

• sikring af overgange ved overskæringer af 

veje 

Dette sker ofte i samarbejde med nabokommuner. 

Kommunen varetager opgaverne i henhold til 

• Planloven 

• Vejloven 

• Naturbeskyttelsesloven 


Skiltning af stier skal følge ”Vejregler for vejvisning 

på cykel- og vandreruter”. 

Kommunen har ansvaret for at planlægge og 

etablere såkaldte ”naturstier”, som led i naturgenopretningsprojekter 

i henhold til Naturbeskyttelsesloven.

CykelstIer 

3.1-3.3 

I Hovedstadsregionen skelnes der mellem 4 forskellige typer af stinet. 

I modsætning til tidligere hvor amtet havde ansvaret for stier, er 

det efter kommunalreformen i dag kommunen der har ansvaret for 

stierne i kommunen. Brøndby Kommunes konkrete arbejde med stiplanlægning 

sker gennem kommunens trafikhandlingsplan. 

1. Det overordnede regionale rekreative stinet der i høj grad følger 

de grønne kiler og ringe, samt kyststrækningen og som binder hovedstadsregionen 

sammen. I Brøndby løber der tre grene af dette net. 

Den ene langs kyststrækningen, den anden langs Vestvolden, den 

sidste gennem Den Grønne Kile. Der mangler to sikrede skæringer 

hvor stierne passerer større veje – en ved Park Allé og en ved Søndre 

Ringvej. 

Mange cykelstier løber gennem grønne områder. 

baggrund 

I den regionale udviklingsplan 

fra 2008 fremgår det, at det bør 

prioriteres at udbygge og videreudvikle 

et sammenhængende 

rekreativt regionalt stinet, som 

kan sikre, at samtlige indbyggere 

i regionen har mulighed for 

at komme til rekreative friluftsområder 

uden nødvendigvis at 

anvende bil. Brugen af de lokale 

friluftsområder hænger tæt sammen 

med tilgængeligheden, 

hvor ikke mindst cyklen spiller 

en central rolle. I udviklingsplanen 

peges på at det er vigtigt, at 

cykelstisystemet understøtter 

muligheden for at bruge cyklen 

som transportmiddel, når man i 

den ene eller den anden sammenhæng 

vil benytte sig af de 

lokale rekreative områder. 

De statslige mål er at øge velfærd, 

sundhed og livskvalitet ved 

at forbedre mulighederne for 

friluftslivet. Det statslige mål er 

endvidere at sikre gode adgangsmuligheder 

fra både by og sommerhusområder 

til de forskellige 

naturområder, ligesom der også 

skal være gode forbindelser 

mellem de forskellige natur- og 

rekreative områder, dvs. fremme 

offentlig adgang til skove, søer, 

vandløb og kyster til gavn for 

lokalbefolkningen og turismen, 

herunder den voksende oplevelsesøkonomi, 

uden at natur- og 

landskabsinteresser tilsidesættes. 


53


sikrede skæringer 

Barrierer som store veje, baner 

og vandløb på tværs af en sti betegnes 

som en usikker skæring. 

Kommunen kan planlægge for og 

anlægge passager på en måde, 

som både er trafiksikker og ikke 

forringer stiens oplevelsesværdi 

med lange omveje, trafiklarm osv. 

På mindre trafikerede steder kan 

der være tale om midterhelle, 

lysregulering osv., mens der ved 

nye større veje og baner skal påregnes 

anlæg af tunnel eller bro. 


2. Øvrige regionale rekreative stier som er et mere fintmasket net, 

der er mere udbygget i nogle dele af regionen end andre. I Brøndby 

løber disse stier i enten nord-sydlig eller øst-vestlig retning og er forbundet 

med det ovennævnte stinet. 

3. Trafikstier som er et stinet der er særligt beregnet for pendlere og 

som forbinder større befolkningsområder, arbejdspladsområder og 

trafikterminaler. Brøndbys trafikstier løber langs Gammel Køge Landevej, 

Søndre Ringvej, Roskildevej, Avedøre Havnevej samt Vestvolden. 

Trafikstierne skal koordineres med nabokommunerne. 

4. Nationale cykelruter. Der er udpeget et landsdækkende net af cykelruter, 

der sikrer mulighed for cykelpendling i lange stræk på tværs 

af landet. Der er for tiden 12 ruter og dele af såvel trafikstier som rekreative 

stier indgår i de nationale cykelruter. Rute nr. 4, 6 og 9 passerer 

gennem Brøndby Kommune. 

Kommunen vil arbejde for at forbedre stinettene.

Brøndbys stinet binder kommunen 

sammen med nabokommunerne, 

og tilbyder sikre ruter for 

pendlere, skolebørn og motionister. 

Udover de asfalterede 

stiruter er der en del grusstier. 

Grusstierne findes blandt andet 

i skovene, hvor de harmonerer 

godt med skovbund og træer. 


55

Signatur: 

Trafikstier 


Signatur: 

Det overordnede regionale rekreative stinet 

Øvrige regionale rekreative stier 

Manglende sikret skæring 


57







- Redegørelse 

Redegørelsen er kommuneplanens forudsætningsdel. I dette 

hæfte beskrives bl.a. de planlægningsmæssige, statistiske og 

lovgivningsmæssige forudsætninger for kommuneplanen.

KOMMUNEPLAN 2009-2021 H0RINGSUDGAVE - 16-12-2009

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?