Med Gud i krig? - Webpastor.dk

Med Gud i krig?
Noter taget ved kursus på Løgum Kloster ved det Teologisk Pædagogisk Center
den 31. oktober til 4. november 2011
Danmark har siden januar 2002 været en nation i krig. Det danske forsvars opgave har ændret sig radikalt
siden murens fald i 1989 og terror-angrebet i New York den 11. september 2001. Formålet med den danske
indsats er ikke længere ” kun” at være fredsbevarende, men også at være fredsskabende. Hvad betyder det
for det danske militærs og samfunds selvforståelse? Hvad betyder det for folkekirkens udsendelse af
feltpræster? Hvad ønsker folkekirken at feltpræsterne skal bidrage med? Hvilke forventninger har militæret
til feltpræsterne? Og hvad mener feltpræsterne selv er god praksis? Det er både praksis og
teoretisk/teologiske overvejelser.

Med Gud i krig?
Indholdsfortegnelse
Præsten skal ikke være kriger v. Hans Vium Mikkelsen ................................................................................ 2
Feltpræstens opgave og hverv. Hvad er feltpræstens opgave i krig og fred, udstationeret og hjemme? v.
tidligere kontraadmiral Torben Ørting Jørgensen ......................................................................................... 5
Krig, magt og kristendom – anskuet ud fra et luthersk perspektiv v. prof, Svend Andersen .......................... 7
Kan danske soldater føre krig? Fhv. forsvarschef Tim Sloth Jørgensen .........................................................11
Rapport fra Afghanistan v. sogne- og feltpræst Jesper Svendsen .................................................................14
Feltpræstekorpsets identitet og integritet v. oberstløjtnant, dr. Teol. Niels Terje Lunde ..............................15
Forsvars- og angrebskrig set i lyset af den lutherske to-regimentslære v. Nils Terje Lunde ..........................18
Retfærdig krig – virkelig, ideal eller utopi? v. Lektor, ph.d. Morten Dige (filosof) .........................................20
Militær lydighed og etik v. forsker, ph.d. Katrine Nørgaard .........................................................................22
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 1

Præsten skal ikke være kriger
v. Hans Vium Mikkelsen
Med Gud i krig?
I. Introduktion til kurset
Forholdet mellem kristendom og krig.
Hvad er præstens opgave i krig? – i et luthersk perspektiv.
II Opgør med remytologisering
Thomas Aallmanns bog Løvehjerter 1 laver en mytologi, hvor det bliver tale om godt og ondt. Verden bliver
overskuelig og dermed forsimplet. Det onde er udenfor mig – og det ender med at ” målet helliger midlet” .
Krigen mister sin gru.
Soldaterne er sendt ud på et politisk mandat – som en videreførelse af politikken, der er kommet til kort.
Krigen må ikke få en religiøs begrundelse.
Ved remytologisering gør man fjenden til ” det onde” som ikke er Guds skabning. Fjenden er stadigvæk
fjenden – opgaven for soldaten er at plastificere. Fjenden er også et medmenneske 2 .
Kristenhed og danskhed bliver det samme. En nationalitets-forherligende Gud er en afgud
Når Gud gøres til garant for den retfærdige krig, så gør man Gud for lille.
III Korsteologisk kritik af at Gud gøres til garant for krigen
Den lidende Gud er ikke den herskende Gud – hærskarers Herre.
En selvopofrende Gud, der giver sig hen, Gud er en tjener-gud.
Guds magt er en anden magt end vores magt – det viser korset.
Soldaterne bringer også et offer – men det skal IKKE sammenlignes med Jesu offer. Jesu kamp gjaldt
kampen mod det absolutte onde. Soldatens krig er et kamp mod det relative onde.
IV Præstens selvforståelse
Forkynde til den enkelte soldat – m. syndserkendelse og syndstilgivelse.
Forkyndelsen skal tale ind i soldatens situation og ikke legitimere soldatens ærinde – der er politisk.
V Hvad skal en præst i felten
Forkynde og sørge for soldatens
Fastholde soldatens menneskelighed – barbariet skal have et helle ved præsten/kirken.
Man skal anerkende skylden hos den enkelte 3 – og tilsige syndernes forladelse. Og derigennem kan man
give kraft til at bære skylden – bære det man har gjort i felten, og man er alene om at bære det uden for
soldaterfællesskabet. Præsten ødelægger sin mulighed for den etiske samtale, hvis han bliver en del af
officer-staben.
1 Thomas Østergaard Aallmann: Løvehjerter.
22 Lige så snart fjenden er nedkæmpet/en-ikke-fare så er fjenden ikke længere fjenden og skal hjælpes.
3 Feltpræst Jesper Svendsen: Den jødiske citrontale. Om den øverstbefalende i den jødiske hær gik rundt og gav folkene et stykke citron om bad
dem spise citronen og ikke skylle mund eller børste tænder, men gå i seng med den bitre smag i munden. Sådan skal det også være i morgen, når I
slår ihjel, I skal ikke føle det som honning i munden, men I skal have en bitter smag i munden. For det er ikke dit liv, du tager, det er ikke hans liv du
tager – nej, det er Guds liv, man tager. Og man skal altid have en bitter smag i munden, når man tager noget, der tilhører Gud.
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 2

Med Gud i krig?
Fastholde fjendens menneskelighed 4 – selv fjenden er et menneske. Præsten skal ikke deltage i barbariet –
de skal ikke vinde deres legitimitet ved selv at være ude i felten.
Forstå soldatens situation og hvad de gør – men skal ikke gøre soldatens situation til sin egen. Præsten
kæmper ikke samme kamp som soldaten bare med andre våben. Skellet mellem præsten og soldaten skal
ikke ophæves.
Præsten skal ikke være religiøs indpisker.
Præsten skal ikke være garant for krigens entydighed, men for dens flertydighed.
Kan det undgås at man også bliver kammerat med dem, man lever sammen med 24-7? Nej, men man skal
altid have for øje, at præsten har et andet mandat end nogen anden på basen. Præsten skal have et tæt
forhold til soldaterne – man skal gå så langt ind som man kan som præst. Den sjælesørgeriske samtale
opstår ved at en samtale pludselig ændrer karakter.
VI To eksempler: Dietrich Bonhoeffer og Reihold Niebuhr
Begge var pacifister i begyndelsen, men deres teologi og situation ændrede sig.
Dietrich Bonhoeffer
Bliver præst for den tyske menighed i London også for at få en tænkepause – men også for ikke at blive
sendt af sted som soldat.
Han var inspireret af Ghandi og skrev sammen med ham.
Han var modstander af nazismen fra 1933-erne.
Gør op med den lutherske to-regimentlærer ud fra to-regimentlæreren selv.
Kom tilbage for at lede et illegalt præsteseminarium i Tyskland.
Fik tilbud om at komme til USA i et gæsteprofessorat – og er der i 3 uger. Hans samvittighed fører ham
tilbage, for han synes han lader sine studerende i stikken. Han sender Hvordan være med til at bygge
Tyskland op igen, når han kommer her fra USA? Han tager det sidste skib fra USA, der kom til Europa.
Kommer frem til tyranmordet teologisk og pragmatisk.
Pragmatisk: Slå en ihjel i stedet for at en slår tusinde ihjel.
Teologisk: Bryder Guds bud for at forsvare andres liv. Han pådrager sig selv skyld – kan ikke tørre den af på
sig selv. Her står jeg med en skyld overfor Gud, men jeg kan ikke leve uden at pådrage mig denne skyld. Jeg
må håbe på Guds nåde.
Reinhold Niebuhr
5
Teksten ” Why the church is not pacifist” .
1) Absolut pacifisme (åndelig/kirkelig og verdslig/sekulær). Jeg kan ikke hæve pacifismen som et absolut.
Det er muligt i et lukket kredsløb – kloster, kristent fællesskab. Man giver afkald på selvets realisation af sig
selv. Det er nødvendigt som den nødvendige indsigelse, nødvendige norme, der fortæller hvad indholdet af
4 Det er forkert at slå ihjel, men ikke desto mindre er det soldatens opgave. Soldaten pådrager sig skyld – eller gør de? Uanset hvad man gør, så
synder man – undladelsessynd er også synd. Soldaten (piloten) føler sig som bøddel – sidder på lang sikker afstand og dræber. De etiske
overvejelser hører til sammen med præsten – ikke med den overordnede, hans opgave er en anden. Den danske soldat er under kommando – men
vil kun gøre det, fordi de er enige i det. Nürnberg-processen fratager den enkelte argumentet ” jeg gjorde bare hvad jeg blev beordret til” – den
enkelte har også et personligt ansvar.
The Reader – film handler om forholdet mellem det individuelle ansvar og det kollektive.
5 Artikel i ” Reinhold Niebuhr – theologian of public life.
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 3

Med Gud i krig?
Jesu budskab, du må ikke slå ihjel, du skal vende den anden kind til.
SYNDEN kommer ind mellem 1) og 2).
2) Pragmatisk pacifisme er ikke mulig som lovgivning og politiske regler.
Det er ikke altid muligt med pacifistisk tilgang. Vi kan ikke styre verden efter Guds love, men efter verdens
love. Tyranen får alt for gode vækstbetingelser, hvis pacifismen vinder frem.
Ender med en utopi – ender det sted, som er det modsatte af det, de vil: Nemlig at volden får overhånd.
Alternativet er ” kristen realisme” (christian realism) – den tager udgangspunkt i syndefaldet. Kirken skal
altid beskytte dem, der har den absolutte pacifisme.
Det er nødvendigt at gribe til våben overfor det onde – det er nødvendigt i en politisk verden at pådrage sig
skyld. Og det er her præsten har noget at sige med syndserkendelse og syndstilgivelse. Der findes ikke
noget entydigt – der findes intet sted, hvor man kan placere sig uden at pådrage sig skyld.
Motivet er aldrig kun hvad det giver sig ud for at være – der er også andre drivkræfter end dem, der bringes
til torvs. Hvis motivet er entydigt, så vil man skulle gå i krig alle steder, hvor forholdene er de samme.
Et motiv kan altid stilles til diskussion
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 4

Med Gud i krig?
Feltpræstens opgave og hverv. Hvad er feltpræstens opgave i krig og fred,
udstationeret og hjemme?
v. tidligere kontraadmiral Torben Ørting Jørgensen
Problemer for soldaten
Tingene er ikke sort/hvide. Motiv 6 . Den politiske dagsorden er troløs.
Man kalder ikke en krig for krig. Ordvalg.
Soldaten er meget afklaret i deres mulige skæbne. Men ændring af den politiske målsætning gør også, at
mange soldater føler, at deres og især andres (de døde soldaters) offer har været forgæves.
Soldaten ser sig ikke som en helt 7 – at man kalder dem det, sker mest til ære for alle andre end soldaten.
Soldaten drives af andre motiver (lyst til at opleve etc.).
Mediejagten.
En svag ledelse, der bliver politiseret. Vel melder man sig frivilligt som soldat – men man bliver beordret af
sted af Folketinget, det er dem, der bestemmer. Det er også dem, der har ansvaret.
Dem, der begår fejl og bliver afsløret, bliver frosset ude. Der er ingen, der stiller sig op i solidaritet og bakker
en op 8 . Man må ikke lave fejl og søge uangribeligheden. Kommer fejlen, så slås der hårdt ned 9 .
90% af soldatens tid er rutiner og kedsommelighed.
Feltpræsten
Hvad man ikke har brug for:
- Det er skadeligt, hvis vi har præster, der ser f.eks. krigen i Afghanistan som en religionskrig. Det er også
tilladt for en muslim at være en del af den danske hær. Som feltpræst har man ansvar også for at muslimen
har mulighed for at dyrke sin tro.
- Man skal ikke gøde had. Soldaten ønsker (i bund og grund) ikke at få sine våben velsignet – der er en eller
anden respekt overfor fjenden.
- Præsten skal ikke have våben 10 . Der kan komme en masse argumenter om at man skal forsvare sig selv, for
man har et ansvar overfor sin familie derhjemme og skal ikke lægges til last. ” Sænk jer ikke ned på vores
niveau” – direkte citat. Præsten er helle for anstændigheden midt i krigen 11 . Præsten skal ikke være soldat
og har IKKE nogen plads ude på patruljer, hvor der er konfrontationer.
Hvorfor skal præsten have den fysiske uddannelse og våbenuddannelse – hvilken uddannelse får f.eks.
” kufmutter” i fysik og våbenlære? De skal ikke bringes i situationer, hvor det er nødvendigt at præsten har
6
Det er ok at man har en politisk dagsorden – men måske skulle man i højere grad gøre sig disse motiver bevidst. Motiverne kan være dobbelt –
dem, der er fremme i offentligheden og dem, der også driver dem (f.eks. ved Libyen-missionen ” nu skal vi vise at vi er regeringsduelige” ).
7
Det er en udvanding af ” helte-begrebet” , hvis man kalder alle helte, der bliver sendt ud. Man skal nok kunne genkende en helt, når man ser
ham/hende. Men hvad sker der, når den politiske dagsorden ændrer sig og tager heltestatussen fra dem? Kulde!
8
Der har man som feltpræst også en opgave – siger Torben Ørting. Fhv. forsvarschef Tim Sloth Jørgensen mener dog ikke at det specielt er præstens
opgave. Han mærkede selv, at der var flere venner dagen før end da ” bomben sprang” . Der er koldt på toppen. Desuden: Hierarkiet skaber både
respekt, men også afstand til folk. Det kan også være det, der gjorde sig gældende så folk holdt sig væk. Men man mærkede så også at der var folk,
der bakkede op, selv om det ikke hjalp på realiteterne, gjorde det godt at mærke, at de var der.
9
Flypræsternes tidligere provst: Førhen meldte man sig og fortalte om ens fejl for at alle må lære af fejlen – nu dækker man over fejl og holder sig
tilbage.
10
Feltpræst i salen: Et argument for at have pistolen var, at mange soldater ikke brød sig om at have våben med til gudstjenesten. Præsten havde
pistolen med til gudstjenesten for at vise, at der ikke burde være dette skel.
På visse missioner krævedes det fra ledelsen, at man skal have pistol på sig.
11
Feltpræst Jesper Svendsen: Feltpræsten skal ikke give ord til at se den anden som ond og mørk og som fjenden. Men feltpræsten skal være den
mærkelige person, der midt i vold og ødelæggelse taler om medmenneskelighed. For mister man det, så har man ikke noget at vende tilbage med
og til.
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 5

Med Gud i krig?
våben på sig. Det vigtigste ved en præst er ikke fysisk formåen og våbenkendskab – men sjælesorg. Man
skal ikke stille fysiske krav, der stiller sig i vejen for disse pastorale egenskaber. Hvor har man sin primære
identitet? Som præst eller soldat?
- Præsten skal ikke opretholde kampgejsten hos soldaten.
Hvad man har brug for:
- Tavshedspligt. Ingen andre har en sådan tavshedspligt som præster – den, er der ingen, der sætter
spørgsmål ved. Den skal man kæmpe for.
- Åndelig ombudsmand, ham, man kan gå til. Samtalepartneren. Præsten har adgang til alle.
- Der er brug for folk, der tager imod, når soldaten ser at deres offer måske var forgæves, når nu den
politiske dagsorden (troløs som den er) ændrer sig.
- Præsten skal være til rådighed, altid i samtale med en eller anden. Ikke være den sociale og skålende nede
i kabyssen og populær, men tiden og indlevelse.
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 6

Med Gud i krig?
Krig, magt og kristendom – anskuet ud fra et luthersk perspektiv
v. prof, Svend Andersen
Litteraturliste
Andersen, Svend: Macht aus Liebe, 2010
Luther, Martin: Om verdslig øvrighed (nyoversat af Svend Andersen)
Holmes, Arthur F. (editor) War and Christian Ethics (2005)
Svend Andersens forhold til krig
Udpræget civilist – sydslesviger, dansker med tysk statsborgerskab. To af hans familie døde som Hitlers
soldat. Var ikke til session – i Tyskland skal teologistuderende ikke aftjene værnepligt.
Danmark kaster sig ud i krig (” en aktivistisk udenrigspolitik” ) - men der har ikke været nogen debat indenfor
Folkekirken om krigen. Ingen åben refleksion – ” man skal ikke blande politik og religion” .
Confessio Augustana
Men har luthersk kristendom ikke noget at sige om krig? JO – det har den. Den kristne skal leve det
almindelige verdslige liv, derunder at ” føre retsmæssige krige” . ” Hvis øvrighedens bud derimod ikke kan
12
følges uden synd, skal man adlyde Gud mere end mennesker” . I det verdslige skal der udvises ” kristelig
kærlighed og rette gode gerninger, enhver i sit embede/kald”
To regimenter (guddommelige projekter)
Frelse gennem evangeliet: Magtfrit 13
Opretholde den skabte menneskeverden, gennem verdslige øvrighed: Magtudøvende 14 .
Er denne sondring lig med adskillelse af ” religion” og ” politik” ?
Luther: Hvad vil der ske … ” hvis nogen ville regere verden med Evangeliet” ? (WA 11,250). Det vil ende
katastrofalt.
Man kan ikke regere verden med evangeliet (magtfrit) men med næstekærlighed 15 . Der er en
overensstemmelse mellem dette og øvrighedens funktion. Øvrigheden skal gavne næsten 16 .
Grundopfattelser vedr. kristendom og krig
1. Pacifisme
- ” du må ikke slå ihjel” , ” venden den anden kind til” .
2. Hellig krig
- F.eks. korstogene 17 . Krigen er direkte et middel til kirkelige formål.
12
CA XVI: ” Om staten og det verdslige læres, at al øvrighed i verden og ordnet regimente og love er gode ordninger, der er skabt og indsatte af Gud,
og at kristne uden synd kan være virksomme i øvrighed, fyrste- og dommerembede, fælde domme og retskendelser efter kejserlige og anden
gældende ret, straffe misædere med sværdet, føre retmæssige krige, stride, købe og sælge, aflægge ed, have ejendom, indgå ægteskab osv.”
13
Ikke magtesløst – evangeliet skal modtages uden brug af magt, det skal modtages frit. ” Sværdet” skal ikke bruges til at omvende mennesker med.
14
Hvis fyrsten er kristen, så vil fyrsten føre ” Recht des Liebes” . Begrebet ” billighed” – man skal være i stand til at skønne, man skal ikke bare følge
rettens bogstaver, men også konkret vurdere/skønne hvad der i den enkelte situation er ret.
15
Kærligheden er en tjenestepige og er motiveret af retfærdiggørelsen. Tro er at hjertet kommer på plads i forhold til Gud – og når det så er sket, så
kan den kristne ikke andet end at gavne næsten, kærlighed.
16
Luther i Om verdslig øvrighed: ”… nu er sværdet en stod nødvendig nytte for hele verden, for at freden opretholdes, synden straffes og der bliver
værget mod det onde.”
17
Pave Urban II´s korstogstale, Clermont 1095: ” Drag ud med Kristus til fører som en kristen, en uovervindelig hær! Kæmp bedre end selve de gamle
israelitter for jert Jerusalem, ja bekæmp og nedslå tyrkerne derinde, som er skændigere end fordum jebusitterne! Skønt må det synes jer at dø for
Kristus i den stad, hvor Kristus er død for jer.”
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 7

Med Gud i krig?
En soldats bøn
Enhver skal tale således for sig selv i hjertet eller med munden:
” Himmelske fader, her er jeg stillet i denne ydre gerning og tjeneste for min
overherre, sådan som jeg først er skyldig over for dig og så for din skyld også
over for denne overherre. Jeg takker din nåde og barmhjertighed, at du har
stillet mig i en sådan gerning, hvor jeg er vis på, at det ikke er synd, men ret og
en velbehagelig lydighed mod din vilje. Men fordi jeg ved, at ingen af vore gode
gerninger kan hjælpe os, og at ingen bliver Sali som kriger, men kun som kristen,
vil jeg slet ikke forlade mig på denne min lydighed og min gerning, men vil i fri
tjeneste gøre det i overensstemmelse med din vilje… [ved Jesu blod] Derved
bliver jeg, derpå lever jeg og dør jeg, derpå kæmper jeg og gør jeg alt. Bevar og
styrk for mig, kære Herre Gud Fader, denne tro ved din ånd. Amen.”
Vil du derefter sige trosbekendelsen og fadervor, kan du gøre det og lade det
være nok med det. Dermed befaler du krop og sjæl i hans hænder; og træk så af
læderet og slå til i Guds navn” 1
3. Retfærdig krig
. En tradition fra
antikken og tidlig
kristendom (Augustin,
Thomas Aquinas –
endda hos Platon og
Cicero).
Hviler på de 3
principper:
a. Jus ad bellum (ret
til at føre krig)
- Legitimate authority:
Kun en legitim
myndighed kan føre
krig. En retfærdig sag
og ikke personlig ære
eller hævn,
- Just cause:
Selvforsvar, forsvar af
andre nationer, beskyt uskyldige
- Right intention: Den rette hensigt. Etabler freden – ikke for at gavne en selv.
- Last resort: Krigen skal være den sidste udvej. Træder til når alle andre muligheder (diplomatiske og ikkemilitære)
er opbrugte for at sikre freden. Et nødvendigt onde.
- Reasonable chance of success: En rimelig chance for at vinde, så liv ikke er spildte.
b. Jus in Bello (Ret optræden i krig)
- Noncombatant immunity: Civile skal beskyttes
- Proportionate means: Ensure that the military means used to achieve certain goals and goods are
commensurate with their value, particulary when compared to teh loss of life and destruction that could
also occur.
c. Just post Bellum
Luther og kærlighedens gerning at gå i krig.
Den retfærdige krig gavner næsten.
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 8

Med Gud i krig?
Luthers ” soldater etik” – ” Om krigsfolk også kan være i den salige stand, 1526 18 ).
- Krigsførelsen er en del af øvrighedens opgave – og soldatens arbejde er et embede
- Krigsstanden er god – den enkelte kriger er ikke nødvendigvis god (skelnen mellem person og embede).
- Lydighedspligt 19 ? Hvis fyrsten har uret, er hans folk så også forpligtet til at følge fyrsten? Nej. For mod
retten bør ingen handle; man skal tværtimod adlyde Gud (der har retten) mere end mennesker.
- Hvis fyrsten går ind i krigen på et retfærdigt grundlag, så er man sikker på at have Gud med sig i striden.
Ulødige motiver o.l.
- Penge og ære
- Tænke på kæresten før slaget
- Overtro (som i DK-hær: Asatroen?).
Et luthersk perspektiv i dag
Sognepræst Jesper Bacher, Rødby 20 er ukritisk i sin brug af Luther uden mellemregninger frem til en nutidig
sammenhæng: ” Men dog ved vi – eller vi er i hvert faldt ikke bedre underettet – at vores fyrste har retten
på sin side i denne sag. Og dermed er vi sikre og visse på, at vi tjener Gud selv med denne tjeneste og
lydighed” … ” Nu Gud i vold og til kamp med glæde!” .
Kan man i vore dage sige, at man tjener Gud ved at gå i krig med et mandat fra Folketinget?
Mellemregninger mellem Luther og os er nødvendig
Spørgsmålet lyder: Hvordan ser en luthersk politisk etik og opfattelse af krig ud på demokratiets vilkår?
Forskellige holdninger til Retfærdig krig
Immanuel Kant: Zum ewigen Frieden, 1795.
Demokratiets grundlæggende principper:
Ingen lov er legitim, hvis ikke den, der holder loven skal give den. Ingen krig kan være retfærdig.
Hans L. Martensen: Den sociale Ethik, 1878
” under Christendommens Indvirkninger [har der] dannet sig en Folkeret, der kræver, at Folkenes indbyrdes
Forhold skal bestemmes efter Retfærdighedens og den christelige Humanitets Grundsætninger [… ]
Kristens sande Bestemmelse er at være Middel til ved physisk Magt at afværge Uretfærdighed og Vold, og
at fremtvinge, hvad Retfærdigheden fordrer.
Den retfærdige Krig [maa] altid være en Beskyttelseskrig, hvad enten ern Nation derved beskytter sig selv
eller andre, som ere betrængte, hvad ofte kan medføre et nødvendigt Angreb paa en fjendtlig og
fordærvelig Magt, for at gjøre denne uskadelig.”
Løgstrup: Folkeliv og udenrigspolitik, 1943
18 Soldaten kan nok være kristen. Men hører dette synspunkt til det, der er tidsbundet – altså kan soldaten være kristen, når nu hele
beslutningsgangen er en anden end da ” fyrsten” bestemte fuldt ud. Den enkelte soldat har i dag et større ansvar end førhen.
19 I soldaternes retsstilling lyder det i dag at en forbryderisk ordre ikke skal følges. Det kan godt være at der kommer en retssag bagefter. Cf.
Nürenberger-dommene
20 Læserbrev i Kristeligt Dagblad 11/1 2011
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 9

Med Gud i krig?
Skrevet i forbindelse med brevveksling mellem Hal Koch og Løgstrup – to gamle venner på hver deres fløj 21 .
citat
Svend Andersen: Man skal tage hensyn til hvad der er sket politisk, når der er kommet demokrati og en ny
international orden.
Luthers politiske teologi og etik
- er det relevant?
Der er nogle tidsfæstede tanker hos Luther, der er ” overhalet” f.eks. ved demokratiet, hvor samfundet
eksistere uden at være bygget hierarkisk op.
Men der er også noget, der ikke er fæstet til det tidstypiske:
- Politik skal tjene menneskelivet
- Kristne omsætter næstekærlighed til politisk handlen
- Kristen politik er pr. definition fredspolitik
Luthersk krigsetik i verden af i dag.
Ikke kejserlig ret, men en international retsorden til sikring af freden. FNs charter (ved trussel mod/brud på
freden eller aggression kan sikkerhedsrådet indsætte styrker fir at opretholde eller genoprette
international fred og sikkerhed).
Som noget nyt går vi ind for at hjælpe lokalbefolkningen mod øvrigheden (Balkan, Libyen).
Afsluttende spørgsmål: Har vi i teologi og kirkeliv virkelig taget diskussionen og refleksionen?
Kirken (et evt. kommende kirkeråd) skal træde ud med biddrag til diskussionen – ikke med ” vi alene vide” ,
men netop for at give diskussionen et kvalitetsløft. Skal måske træde frem som et slags etisk råd.
21 Bogen ” Kære Hal, kære Koste” . Koch var for samarbejdspolitikken og Løgstrup imod. Løgstrup for i kødet på Koch både her i brevene og i denne
bog. Løgstrup var aktiv i modstandsbevægelsen i den sidste del af besættelsen.
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 10

Med Gud i krig?
Kan danske soldater føre krig?
Fhv. forsvarschef Tim Sloth Jørgensen
Søværnet – var admiral. Pensioneret den 31. oktober 2011 (i går).
Chef frem til Jægerkorpsbogs-sagen
Hvor lægger man trykket?
KAN danske soldater føre krig? – altså hvad er den
Kan DANSKE soldater føre krig? – er de anderledes end andre landes soldater.
Kan DANSKE SOLDATER føre krig – er de anderledes end andre mennesker, modstandsfolk, taliban, alquida
Kan danske soldater FØRE KRIG – Kan man gå i krig, altså ikke bare noget, der
Kan danske soldater føre KRIG – hvad er krig? Det var ” lettere” at definere krig i gamle dage, i dag er det
” militære operationer” – hvad er modstandskamp, er det krig?
Er det ikke et mærkeligt spørgsmål?
Det kan man ikke i USA, England, Frankrig og andre lande. Hvorfor kan man stille det spørgsmål i Danmark
og ikke i andre lande.
Den danske indstilling til krigen har forandret sig med disse højdepunkter:
Vikingetiden: De kunne nok føre krig og var nogle af de bedste,
Middelalderen: Valdemar Sejr, Store etc. var gode til at føre erobringskrige.
Svensker Krigene: Vi vandt de fleste slag til søs og tabte de fleste til lands (siger en søværns
Admiral). Danskerne var lige så gode soldater som andre landes soldater.
Napoleonskrigene: Danmark fik et knæk. I 1807 mistede man flåden – og det var en kæmpe værdi
(1/4 af Københavns indbyggere var ansat i flåden).
1815: Man mistede Norge pga. dårlige alliancer under Napoleonskrigene og blev en
småstat. Landet så indad og vente ryggen til andre lande, og det gav rigdom
og litteratur indenfor.
I midten af 1860-erne: Slog Danmark et oprør i sønderjylland ned og en kæmpe stolthed rejste sig,
” vi kan nok”
1864: Vi kan nok klare en kæmpe stor hær – vi har Dannevirke. Men vi var små og
dårligt udrustet. Først faldt Dannevirke, derefter Dybål-skanserne og til sidst
Als. Krigen sluttede som en katastrofe i størrelse og selvforståelse.
Et lavpunkt – vi kunne ikke blive mindre uden at ophøre med at eksistere.
Huggo Terups tese” Hvad skal det nytte” - politikken hold herfra og næsten
frem til 1990. 1. verdenskrig viste at den teori var rigtig, vi gik ret sejrrigt ud af
vores neutralitetpolitik.
Efter besættelsen: ” Vi gjorde det rigtige” . ” Aldrig mere 9. april” .
Vi kom med i NATO – Danmark kunne ikke forsvare sig alene, men måtte stå
sammen med sejrsherrene. Danmark er ikke gode til at føre krig – vi er bedre
til genopbygning og til ” de bløde dele” af krigens eftervirkning.
Koreakrigen: Et hospitalsskib, der stadigvæk er glæde over i Korea.
Vietnam deltog vi også med de bløde ting.
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 11

Med Gud i krig?
Skridt ud af denne forgående politik:
1) Danmark deltog i den første golfkrig (1990), men ikke i nærheden af Irak, vi skulle jo nødigt komme i krig.
Olfert Fischer var ikke en del af krigen. Der var et norsk skib, der skulle forsvare det danske skib, men der
var diskussion om hvorvidt man måtte forsvare det norske skib om det var nødvendigt – man mente nej, for
man var ikke en del af krigen.
2) Irak-krigen og Afghanistan-krigen kom til.
Der er kommet en anden holdning i Danmark – ånden fra 1864 holdt frem til 1984/1990.
Mentalitetsforskel i forskellige lande
… forhold til hvordan man ser på krig og det at føre krig. Selv i ledelsen (Tim Sloth Jørgensen) var der
nervøsitet om hvorvidt den danske soldat kunne gøre andet end småoperationer (f.eks. ” Operation
Bøllebank” i det tidligere Jugoslavien). Soldaten ville måske ikke udføre en ordre, men måske diskutere
ordren, og man kan ikke kæmpe og så diskutere. Men det kunne de og er lige så gode som andre landes
soldater.
Den danske soldats fordel
Danmark er i dag i NATO-sammenhæng anerkendt som en nation, der biddrager på lige fod med andre
nationer også der hvor det er farligt og gør ondt – og vi kan både det hårde og det bløde (og dette er unikt i
forhold til andre lande). Det er ikke ret udpræget i andre lande, at man kan begge dele.
Grund:
1) Folkeskolen. Den enkelte soldat skal kunne selvstændigt vurdere hvad der skal gøres i en bestemt
situation. Eksempel: En dansk soldat i et checkpoint – der er nogle regler for hvad man skal gøre, når en bil
kommer kørende. Bilens chauffør reagere ikke og den hvide varevogn nærmer sig. Den danske soldat ser
situationen og vurdere efter hvad han ser – og skyder ikke automatisk. En amerikansk soldat har større
tendens til bare at skyde. Og så vinder man folks respekt ved at vurdere og handle efter den enkelte
vurdering.
Man tager problemstillinger op også rundt om aftensmadsbordet og fra barnsben lærer man meget af det.
2) Den militære uddannelse er længere end mange andre landes (f.eks. den amerikanske).
Forandring i soldatens mentalitet
hos soldaten. Under den kolde krig var det en æressag at komme så let ud af det som muligt – uden om
mudderet. I dag bliver uddannelsen taget mere alvorligt af soldaten – det er nærværende. Kan jeg ikke mit
kram, så risikere jeg at dø. Kan sidekammeraten ikke sit kram, så risikere jeg også at dø.
En større professionalisme hos den enkelte soldat.
Forandring i Folketingets mentalitet
Det kan godt være, at man ikke er enige i beslutningen om krigen og om at gør på ledelsesplan det rigtige –
” men den enkelte soldat gør det godt” . Der er opbakning til den enkelte soldat.
Er vi villige til at tage de konsekvenser, der er af en krig?
Det er nemt i forhold til de fysiske sårede, men hvad med de psykisk sårede?
Hvem skal behandle de soldater, der kommer hjem? Hvem skal tage sig af dem? Hæren eller det
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 12

Med Gud i krig?
almindelige sundhedssystem 22 ?
Skal soldaten foran køen til sygehuset - foran de andre ” almindelige danskere” ? Og hvorfor? Hvorfor ikke?
Spørgsmålet om krigsfanger
Hvad gør man med de fanger, man måtte tage? Det danske forsvar er ikke uddannet til at tage imod
krigsfanger i lejre eller domstole.
Det er en ubehagelig situation, for kan vi bare udlevere dem til Afghanistan eller USA? Og har vi så ikke et
ansvar, når vi har givet fangerne videre?
Afghanistan: Det er et problem vi som danskere ikke har og ville tage stilling til. Den danske soldat tog
derfor ikke fanger – men overlod det f.eks. til England. F.eks. en deling danskere har en englænder med,
der så siger ” Du er engelsk fange” .
Afrikas Horn: Det var jo ikke meningen at vi skulle tage fanger!! Vi kan importere pirater til at blive danske
statsborgere. Fordi vi ikke ville tage stilling og ratificere en lovgivning på området.
” Få problemet til at gå væk” .
” Nu har Danmark ydet nok – nu må andre tage over”
Men hvem skal ellers tage over, hvis vi stopper? Er det England eller Tyskland, der har været i gang i flere
hundrede år og hvorfor skal vi gøre det efter kun 20 år?
Skal vi ikke gøre det, som vi er bedst til, nemlig politiarbejde? Altså: Vi tager den lette løsning.
Det er dog i det danske samfund vokset en accept op i de sidste 20 år at der er et forsvar. Og det er legalt at
være soldat – en gang kunne man ikke vise sig i uniform.
Afslutning
Den danske soldat er god til at føre krig, men også god til genopbygning 23 .
Vi skal være bedre til at gennemtænke det etiske og have diskussionen. Og vi skal se de danske soldaters
indsats som noget de gør for os – på vegne af os.
22 Tim Sloth Jørgensen: Det er ikke forsvarets opgave. For hvad om man får men efter 7 år – i så fald vil man om nogle år stå med et kæmpe
ansvarsområde og man skal have et beredeskab, der er kæmpe stort. Pensioneret feltpræst: Er det samfundet, der sender ud, så er det også
samfundet, der skal tage imod.
Det er samfundet, men de skal have ressourcer og erfaringspersoner: ” Hvorfor skal jeg snakke med psykologen om oplevelser i min barndom for,
når det er er mine oplevelser i Afghanistan, der har ødelagt mig?” .
23 Der er dog et for stort gab tidsmæssigt mellem den militære operation og NGO-ernes genopbyggelse (de vil ikke være en part af konflikten og kan
ikke forsvare sig selv). Hvordan skal man fylde dette hul ud? Det tidsmæssige er vigtigt – der er forskel på om man sidder arbejdsløs efter 3 års krig –
eller måske endda sidder der 10 år efter?
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 13

Med Gud i krig?
Rapport fra Afghanistan
v. sogne- og feltpræst Jesper Svendsen
Dagen
Fikspunktet i hele døgnet er patruljen – det er derudfra dagen indrettes efter.
Det gav nogle voldsomme arbejdsforhold for præsten, der skulle være klar til alle udgange.
Truslen var en grotesk voldsom ting -
Vi lever i et posesamfund i sådan en base. Man sover i en sovepost, spiser i en pose (feltration), besørger i
en pose der brændes af. Og hvis man ikke passer godt på, så kommer man hjem i en pose.
Det er en stressende ting – man kan ikke føle sig tryg noget som helst sted, heller ikke inde på basen.
Det slider på mennesker at bo i en base i Afghanistan.
Naturen var imod en: Små hvide skorpioner, der var vanvittig farlige.
Forskellige strøtanker
Uniform – tages på for ikke at være unik, men uniform. Også våbenet tages med for at være uniform 24
Man er chefens rådgiver i eksistentielle/åndelige forhold.
Hjælpe til med at skrive den sidste vilje
Lav aktiviteter – f.eks. en fodboldturnering.
Velsignelsen
En velsignelse til at man udfører kærlighedens gerninger.
Kan man døbe et maskingevær, f.eks. maskingeværet Tanja? ” Tanja er den vigtigste i mit liv, den holder liv i
mine sidekammerater. Hun skal døbes” som soldaten Aalholm spørger.
Gå med på patrulje
Præsten går naturligvis på patrulje:
- Ingen kamppatrulje (no go for en præst – kompagnichefen ønsker heller ikke een med)
- Operationer (alt efter operationens karakter – hvis det kan komme til kamphandlinger, skal præsten ikke
med). Er der ikke nogen fare på færde, så kan man godt tage med. Men man kan komme i en situation,
hvor man bliver kombattant – det er en fare. Svendsen har oplevet hvordan soldaterne passer på en.
- Simic (for at vinde hjerter og hjerner ved at se til projekter og/eller give hjælp og støtte) – der skal
præsten med.
Hvorfor går man som præst med på patrulje? Svendsen ville gerne have et indtryk af hvad soldaten gik og
lavede. Så længe det ikke undergraver præstens arbejde, så skal præsten være der.
Kan man blive presset til at tage på patrulje, hvis den ” gamle feltpræst” tog med på patruljen? Ja.
24 Cf. Torben Ørting: ” Sænk jer ikke ned på vores niveau”
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 14

Med Gud i krig?
Feltpræstekorpsets identitet og integritet
v. oberstløjtnant, dr. Teol. Niels Terje Lunde
www.pacem.no
Indledning
Med udgangspunkt i den norske hær og kirke.
Er tjenesten en militær virksomhed, der skal blåstemple hærens aktiviteter. Kan kirken både være kirke og
være relevant – uden at tage skade?
Kritik
Feltpræsterne kan ikke være en kritisk røst, for ellers ville de undergrave hele operationen. Der velkomne,
fordi de støtter og højner stridsmoralen.
To spørgsmål rejses:
- Er tjenesten legitimerende og er den kritiske røst dæmpet?
- Hvis ja – er det så alvorligt, at det truer præstens legitimitet?
Grundlæggende analyse af 3 faktorer
Organisatoriske/strukturelle
Vedtaget i Norge i 1953.
Præster kan pålægges at være feltpræster, men er ikke inde i den almindelige værnepligt. I begyndelsen
blev teologstuderende indkaldt som feltpræster.
Organisatorisk er feltpræsten en integreret del af millitæret og har officersgrad (kan kun give ordre til andre
feltpræster), men er non-kombattanter og bestemmer selv om de vil bære våben i selvforsvar.
Ideologiske/kirkelige faktorer
Kirkens og militærets plads i det norske samfund – militæret stod stærkt i Norge efter 2. verdenskrig.
Stortinget så tjenesten som en del af velfærden og altså som en del af det militære system og ikke
selvstændigt.
KFUMs arbejde blev ” statssovertaget” (under Socialdemokratiet) med kantinedrift – man ønskede ikke en
privat organisation til at gå ind på militærets områder. Mange i kirken så det som en ateistisk overtagelse
og ødelæggelse af deres arbejde.
Hæren som højskole (under den første hærprovst)
Feltpræstens opgave var en national-kristelig opgave.
Kristendommen blev det moralske fundament for hæren – en god kristen er en god soldat og omvendt: EN
god soldat er en god kristen. Han så hele hæren som en slags højskole.
Feltpræsten underviste alle soldater og det var en slags fortsættelse af konfirmandundervisningen.
Vietnam-krigen
De nære bånd til hæren blev problematiseret i kølvandet på Vietnam-krigen.
Kritik af feltpræstens konformitet – og mange teologistuderende nægtede at være feltpræster, fordi de så
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 15

Med Gud i krig?
det som en legitimering af hæren.
Der var kritik af undervisningsmaterialet fra kirken – man så dem som en blåstempling af bestemte
ideologier. Perspektivet blev lagt på den enkelte soldat – man skulle have fokus på mennesket bag
uniformen og ikke på at legitimere hæren.
Feltpræsten skulle være kritisk solidarisk.
Efter murens fald
Forsvaret af de geografiske grænser var ikke længere nødvendigt.
Færre folk blev indkaldt til værnepligten.
Paradigmet med folkekrigen (napoleanske) blev udskiftet med en international tjeneste. Men derved
mistede den også meget af sin folkelige opbakning, det var ikke landets uafhængighed, der skulle forsvares,
men internationale interesser.
Case: ALFA-sagen
ALFA er et magasin for mænd, der henvender sig til alfa-manden.
Vort norske Amadilo på papir (som en norske forsvarsminister udtalte. Forsvarschefen: Det vil vi ikke
acceptere – det er en hån imod de soldater, der har givet deres liv).
Bladet havde været i Afghanistan for at interviewe norske soldater – en af soldaterne sagde: Krig er bedre
end sex. En officer: ” Jeg fører mine soldater ud for at dræbe” . En anden havde det godt med at dræbe.
En officer med horn i hjelmen: En opildnede tale før en patrulje afsluttedes med ” Til Valhal” .
I pressen blev det hævdet, at målet for nogle af patruljen var hævn.
En soldat fra dette kompagni døde. Officeren ( ham med horn-hjelmen) tog afsked med ordene: ” Vi ses i
Valhal” 25 .
En ny militærchef sagde: Modstanderen er et usselt kryb, der begår usle ting.
Der var en dæmonisering af modparten.
Feltpræstekorpsets reaktion
Feltpræsten sagde ingenting i forbindelse med udbruddet ” Til Valhal” . Skulle og kunne han have stoppet
det? Man var ikke overrasket – soldaterne havde udviklet deres egen kultur og ritualer. Alle soldater har
brug for noget at forstå sine gerninger ud fra – og her byggede de deres eget.
Feltprovsten udtalte sig meget stærkt – og talte i en forelæsning mod hedenske tendenser, der bredte sig i
hæren og som var uforenelig med den kristne-humanistiske ånd i samfundet.
Det blev startskuddet til en undersøgelse om der virkelig var sådan en tendens.
Kritikken blev også tilbagevist: ” Det er bare ord – man lægger for meget i det i forhold til hvad det i
25 Hvad med den nordiske mytologi i den danske hær? Ordene fra mytologien bliver brugt. Hæren har lang tradition for at kalde deres lejre etc. med
navne fra den nordiske mytologi (Camp Midgaard, Camp Wiking, Walhala). Der findes nok en større procentdel af asatroende i hæren end i resten
af samfundet.
Der er nok flere Thors-hamre end asatroende. Måske er det mere på et etisk plan end på et tros- og eksistentielt plan, at man er asatroende. Der
blev nævnt et eksempel: Den kristendom, som soldaten så, var støvsuget for ansvar og konsekvens, det var noget andet han så i asatroen.
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 16

virkeligheden er” .
Med Gud i krig?
Sociologiske og teologiske perspektiver
Sociologiske
Max Weber: Al magt har brug for legitimering af magten.
Den er især vigtig, når magten involvere voldshandlinger, for at man skal stå mere autoritær.
Peter Berger: Religion har været en af de vigtigste måder at legitimere militær magt på. Det giver en
eksistentiel legitimering.
Berger siger om sekularisering: Kristendommen bliver ikke fortrængt på alle felter isamfundet, ikke i
statssektoren (det rituelle) og militærmagten.
I et sekulariseret samfund presser religionen sig ud på det etiske og terapeutiske felt – det er her, der er
den største gennemslagskraft.
Pluralismen
Bergers tese om at sekulariseringen er den store kraft i samfundet er for entydigt – religionen er ikke død,
men blevet pluralisteret.
Teologiske perspektiver
Gud styrer verden igennem to måder – de to regimenter. Guds hellige gerning og Guds fremmede gerning.
2-regimentslæreren er et vigtigt udgangspunkt (aftenens lektion).
Det handler om at leve i verden (men ikke være af verden) – CA 16 om det borgerlige ting. Alle samfundets
arbejdsområder er en del af Guds gerninger på skabelsens plan. Ved at tjene næsen tjener man også Gud.
Krig er ikke tilladt for en kristen, men det er tilladt at gå ind i en retfærdig krig. Men hvad er definitionen på
retfærdig krig og uretfærdig krig? Hvordan skelne? Det er her feltpræsten har en opgave med etiske
vejledning. Kirken skal give den enkelte soldat redskaber til at vurdere hvorvidt han/hun kan gå ind i denne
krig. Det kan kirken/hæren ikke gøre på vegne af den enkelte, det må den enkelte selv afgøre og kæmpe sig
frem til.
Spørgsmålet er: Sker dette forsvarets præmisser eller kirkens præmisser?
Giver kirken det, soldaten har brug for (og ikke ” sten” for ” brød” )?
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 17

Med Gud i krig?
Forsvars- og angrebskrig set i lyset af den lutherske to-regimentslære
v. Nils Terje Lunde
Er der et relevant etisk skelnen mellem forsvars- og angrebskrig?
Er det relevant at arbejde med Luthers to-regimentslære?
Hvordan skal kirken forholde sig til brug af militærets arbejde?
Forsvars- og angrebsangreb – og luthersk krigsetik
Forholdet er ikke bare at forsvar er godt – angreb dårligt. Er ikke så relevant i dag, men nu laves der en
sondring mellem aggression og selvforsvar.
Selvforsvar/forsvarskrig
Enhver har ret til at forsvare sig selv – det er etisk klart.
Det at gå til angreb er etisk forkert – det er at krænke individets selv og/eller dets ejendom.
Kan en kriminel/terrorist/korrupte regimer påkalde sig retten til at forsvare sig?
Vil ikke alle kunne sige, at de forsvarer sig selv?
11. september-angrebet kunne godt ses som et forsvar. Der skelnes også mellem offensiv og defensiv jihad
– helligkrig. Ingen kan i dag erklære en offensiv jihad – men enhver har ret til defensiv jihad.
Selvforsvar har ikke altid været etisk korrekt
Jesu tilfangetagelse: Peter går til angreb på soldaterne. Jesus siger: Den, der griber til sværd skal falde for
sværd. Jesus undergraver den etiske/religiøse ret til at forsvare sig selv.
Augustin: Selvforsvar er et tegn på egenkærlighed – og det at beskytte sig selv er ikke særligt etisk højt
besunget. Selvforsvar er egoisme.
Men forsvaret af andre er etisk korrekt – står man som individ og bliver angrebet, så skal man lide ondt. Ser
man en anden blive angrebet, så er det din etiske pligt at forsvare den anden.
Thomas Aquinas – skolastikken. Derfra blev selvforsvar etableret igen som et rigtigt etisk princip
Hvad med disse to – var det angrebskrig eller forsvarskrig:
1999 i Kosovo: En ikke FN-anerkendt aktion
2003 i Irak: Også en ikke-FN-anerkendt aktion
Afghanistan-krige på dens nuværende stadion? I starten var det en §5-krig, altså forsvarskrig
Nu er det nærmest ikke en krig i forhold til krigens love (vi er inviteret ind landet til næsten
en politimæssig operation).
Toregimentslæren
Regimenter: En institution, der skal fremme enten det verdslige eller det åndelige.
Augustin: Den kristne er borger i de to riger, den himmelske og det jordiske rige.
Luther skulle afgrænse den kirkelige magt i forhold til fyrstens magt? I hvilken grad skal kirken have sit eget
mandat – eller skal fyrsten have magten igennem paven. Fyrsten har sit eget mandat givet af Gud – og på
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 18

Med Gud i krig?
samme måde har kirken et mandat givet af Gud. Ingen af dem kan blande sig i hinandens anliggender.
Eivind Berggrav: Den højeste regimentschef er Gud i begge regimenter. Disse to skal skilles, men ikke helt
adskilles. Kirken har et ansvar som er at forkynde lov og evangelium også overfor staten.
De to regimenter har to forskellige sigte: Det verdslige sigter på jordens liv med voldsmidler til rådighed 26 .
Det åndelige regimente sigter på himmelens liv og har åndelige midler til rådighed.
Retfærdig krig
CA 16 – om de borgerlige ting.
Jure bellare -
Skelner mellem to perspektiver
ad bellum – kriterier der skal til før man går i krig
in bello – kriterier, der skal til under krigen
Der er to hovedprincipper for retfærdig krig
Ret autoritet – den, der sidder ved magten er indsat af Gud, for ellers sad han ikke ved magten (en
cirkelargumentation). Den, der har magten bruger magten.
Luther: Man skal ikke bruge sværdet for sig selv – men for at hjælpe og værne andre (lige som Augustin).
Og det samme blev anvendt på fyrsten – hans brug af sværdet skulle bruges for at værne næsten.
Ret grund
Det er der tre rette grund
- Selvforsvar
- Forsvar af andre
- Værn af troen (korstogstanken og i en islamisk sammenhæng).
En sammenblanding af de to regimenter
Hvis alle var gode kristne, så var der ikke brug for det verdslige regimente – så selvforsvar og forsvar af
andre er etisk korrekt set i lyset af to-regimentslæren. Du skal aldrig bruge det verdslige regiments midler i
det åndelige regimente.
Men det var især efter reformationen, at de store religionskrige i Tyskland brød løs – og blev først dæmpet i
den augsburske fred og den westfaliske fred, hvor det blev en privat sag hvilken konfession man tilhørte.
Luther begrænser krigens plads ved at placere den over i det verdslige regimente. Sagt med nutidige ord:
Han definerede krigen som et politisk middel.
26 Det verdslige regimente skal også sikre den enkelte borgers ret til trosliv – uanset hvilken tro.
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 19

Med Gud i krig?
Retfærdig krig – virkelig, ideal eller utopi?
v. Lektor, ph.d. Morten Dige (filosof)
Hjemmesidehenvisninger
www.justwars.org
www.plato-edu.com
Det korte svar
Det er et ideal. Der er ingen krig, der har været fuldt ud retfærdig eller tæt på at være retfærdig. En delvis
retfærdig krig er en uretfærdig krig – hvis en af kravene ikke er opfyldt er det ikke en retfærdig krig. Der
skulle også gerne komme en retfærdig fred bagefter.
Men ikke en hel utopi – da tankerne er indopereret i de internationale regler og lover.
Pacifisme: Krig er umoralsk. Med godt skal ondt fordrives
Retfærdig krig tanken 27
Krig er underlagt ikke-ideelle værdinormer. Med legitimeret magt 28 skal ondt fordrives. Det onde er ikke sat
fuldstændig udenfor at blive behandlet moralsk – det onde skal stoppes, men ikke udenfor alle moralske
grænser (tortur, forfølgelse). Krig er altid ubetinget et onde, men ikke altid et ubetinget onde 29
Realisme: (el. realpolitiske synspunkt): Krig er ophævelse af al moral. Krig er amoralsk – det har intet med
moralske normer at gøre. Når vi står overfor ondskaben er vi nødt til selv at være onde. Med ondt skal ondt
fordrives. Det onde har fortabt chancen for at blive behandlet moralsk.
JAB og JIB 30
Grundtankerne i tankerne om den retfærdige krig, der går langt tilbage i filosofihistorien.
Den retfærdige anledning til krigen og den retfærdige udøvelse af krigen.
Justice for war
Justice in war
Andre supplere med disse:
Justice after war
Justice at war (intern jus in bello) 31
JAB
Der skal være en retfærdig anledning til at erklære krig.
- En diskriminationskritik: Den eneste, der kan gøre gældende er, at den skal rette mod en aggressor 32 .
- Sidste udvej (nødvendighed).
- Rimelig chance for relativ succes – krig er aldrig en succes, men relativ fordi man forhindrer noget større
onde. Proportionalitet: At det onde man udsætter andre for i krigen, skal være mindre ondt end det, der
sker hvis man ikke erklærer krig 33 .
27
Der findes ikke en retfærdig krig, men en krig, der er retfærdig i årsag og midler.
28
magtens etablering skal være legitim og magtens årsag skal være legitim
29
Krigen er altid noget beskidt, den ædelægger og medfører lidelse og død– men vi er sommetider nødt til at gøre det. En konsekvens af ikke at gå i
krig kan være ondere end ikke at gå i krig.
30
Just ad bellum – kriterier der skal til før man går i krig. Just in bello – kriterier, der skal til under krigen
31
Opretholder retssamfundet under krigen.
32
Historisk set er det en territorial aggressor – f.eks. krigen mod terror. Men en aggressor er en der udlever kæmpe retskrænkelser
33
Der findes dog ting, der er så onde, at det skal stoppes uanset hvad cost-benefit er.
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 20

Med Gud i krig?
- Åbenhedsprincip 34 : Krigserklæringen skal komme på et åbent og sandfærdigt grundlag.
JIB
- Diskriminationsprincip: Krigen må ikke rettes mod ” uskyldige” 35 civile (nonkombattanter)
- Skaden som følge af de krigeriske midler må ikke være ude af proportion med de militære mål. De enkelte
missioner skal være proportionale.
- Ingen ulovlige våben 36 eller beskidte midler.
- Human behandling af krigsfanger (men det hænger også sammen med nogle af de øvrige punkter)
JPB 37
Skal ses i lyset af fredsslutningen efter 1. verdenskrig 38 og den totale krigs ødelæggelser.
Det gælder om
- retablering af en moralsk orden (” vi bliver nødt til at genansætte nogle af de gamle nazister for ellers har
vi ikke noget politi” ).
- Sondring mellem ledere, kombattanter og civile i udmåling af straf og erstatning (1. verdenskrigs
fredslutning påførte den tyske befolkning en lidelse).
- Mådehold mht. krigsskadeerstatning
- Genopbygning, som er proportionalt med krigsindsatsen, hvilket kan være dyrt.
Intern jus in bello
1. Lighed for loven
2. Retssikkerhed
3. Respekt for menneskerettighederne
4. Offentlighed vedr. krigsindsatsen (minus censur)
5. Ansvarliggørelse (retshåndhævelse over for ” egne” krigsforbrydere)
” Vi er i en ekstraordinær situation og vi er derfor nødt til at benytte os af ekstraordinære midler”
Forholdet mellem JAB og JIB
Polske soldater blev de legitime mål, fordi de forsvarede sig mod en aggressor under Tysklands angreb på
Polen før 2. verdenskrig?
34 Alle vil ikke have dette punkt med: Rendyrket konsekvens-filosof, for det kommer an på at der kommer noget godt ud af det – så behøver man
ikke sige alle ting. Når der kommer noget godt ud af det, så behøver jeg ikke fortælle mine egentlige onde motiver. Pligtetikere vil sige, at naturligvis
skal alle kort på bordet. Og til den rette magthaver hører at være åben.
35 Der er masser af civile, der ikke er ” uskyldige” enten ved propaganda eller ved at arbejde i våbenindustrien. En teknisk betydning af uskyldig, der
betyder, at de ikke umiddelbart er en fare. Hvor går grænsen mellem at bombe en våbenfabrik, der laver våben til soldaten og så at bombe en
brødfabrik, der laver brød til soldaten?
36 Visse våben er ” mala in se” – onde i sig selv. Våben som i sig selv er onde – de skelner ikke, men dræber i flæng. Men ikke bare i forhold til
masserne, men også i forhold til enkeltindivid: Der skal være grænser for hvor langt man går ned for at ødelægge det enkelte menneske – stoppe
soldaten ikke nødvendigvis dræbe mennesket.
37 Just post bellum
38 Betrand Russel: forudså før 1. verdenskrig, hvor han pegede på at krigen ville blive blodig og ikke ville have nogen rigtig vinder, men
fredsbetingelserne ville være så uhyrelige, at det vil fostre et nyt brutalt regime, der ville kaste Europa ud i endnu en krig. Han havde under
oprustningen altså forudset enden og fortsættelsen af krigen.
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 21

Militær lydighed og etik
v. forsker, ph.d. Katrine Nørgaard
Ansat som antropolog i Forsvarsakademiet
Med Gud i krig?
Indledende problemstillinger
Hvordan skal man legitimere den politiske beslutning om at sende danske soldater til Kosovo, når det ikke
er Danmarks sikkerhed og dansk territorium, der er truet?
Hvordan bliver det legitimt for den enkelte soldat i denne situation, når han både skal være voldsmand og
opbygger og vinde folks ” hjerter” ? Kan det knyttes sammen i en helhedsfortælling om ham?
Hvad med ” krigens love” – og lovene frem til krigen – er de opdaterede, når nu krigen/konflikten er helt
anderledes end før? Når nu den anden part ikke spiller efter de samme regler (en asymmetrisk krig)?
Lydighed som en indre disposition frem for en lydighed, der er påtvunget udefra. Lydighed som et resultat
af en dannelsesproces, hvor lydigheden får karakter af loyalitet og hengivelse til fællesskabet.
Det er det Kant taler om: Agtelsen – ved sin lydighed anerkender man et mål, noget som lægger uden for
en selv og underordner sin egen vilje efter en overordnet eller en universel lov. En lov, som man frivillig
sætter over ens eget velbefindende/sine egne interesser.
Lydighed begrænser ikke - men er en indre drift. Lydighed som gør, at man udfolder sig udover det rent
individuelle. Går det dårligt f.eks. på en flyvestation og man får en ordre, så gør man det, man får ordre om
og ikke videre. Jo bedre fællesskab (teamånd, communitas) man har – og jo bedre det går desto bedre
klarer man sig i kampen. Og man kommer ikke med en direkte ordre. Det er specialister hele bundet – og
alle har et speciale og har ingen over sig.
Den danske soldater er kendetegnet ved at han/hun tænker selvstændigt og slår ikke bare hælene sammen
og siger javel. Men den soldat, der skal tænke selvstændigt skal være dannet i communitas – ellers skal
vedkommende dannes ud fra sig selv og så er risikoen for at man gør noget illegitimt.
Communitas vil opstå helt af sig selv – lige så snart soldaterne er på banen. Men hvis man ikke er med til at
give nogle rammer/regler så er det sandsynligt at dette fællesskab vil køre af sporet og blive slagsbrødrefællesskab.
Dette communitas må ikke få lov til at opstå af sig selv. Er der ikke nogen klare regler, så vil den
lille gruppe af sig selv skabe reglerne. Det er en stor ledelsesudfordring at få disse comunnitas til at fungere
rigtigt.
Vi priser de dybtgående dyder (fællesskab, lydighed) med den ene hånd, men med den anden hånd har vi
ikke noget bevidstliggørelse og undervisning i oplæringen af officererne. Man regner bare med, at det er
noget, der bærer i sig selv – den danske holdning (fællesskab, tolerance, høj moral, ubestikkelighed… ). Lige
som soldaten ikke først skal lære sit våben at kende, når han står i felten, sådan skal soldaten ikke først dér
stå og kunne tage etiske overvejelser.
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 22

Med Gud i krig?
Comunnitas er (i hvert fald) præget af disse tre begreber.
Lydighed Disciplin Lydighed – bliver et spørgsmål
om at være et loyalt og
Korpsånd
Alene ordet siger det: Kroppens og
åndens fællesskab. I hæren
udsætter man både legeme og sjæl
i hinandens sted. Er man villig til at
træde ind på hinandens plads?
Tillid
disciplineret individ
Loyalitet Feltpræstens fokus kunne
være her – han har ikke et
større ansvar end de andre på
holdet, men her er hans
Mod
Lydighed har også noget om
mod til at have tillid til sin
overordnede og følge en ordre
og en person. denne tilid kan
ikke kun være bygget på
retsbøger, men må bygge på
respekt. Den enkelte skal
træde i karakter i den position
han er sat i.
Der er altid et strukturelt sted
man bliver sat ind, men
hvordan man opfylder denne
position er op til den enkelte.
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 23