Blad nr. 1.indd - Sønderbro Horsens

UDGIVER: Sønderbrogruppen 

i samarbejde med Sønderbro Kulturhus, 

Sønderbro Kirke, Søndermarkskolen og 

boligforeningerne. 

REDAKTION: 

Mogens Falk, ansvarsh. 

Ulla Herløv, redaktør 

Aase Dammand 

Lotte Rasmussen (fotograf) 

Mette Børgesen 

Poul Erik Rasmussen (annoncer) 

Flemming Holm 

Orla Kristensen 

Kulturhuset 

Sønderbro Kirke 

Side 2 

INDHOLD Leder Side 2 

Nyt håb for kristne og muslimer i Mellemøsten Side 3 

Glædelig påske Side 6 

Menighedsplejen Side 7 

Ombygning af Sønderbro Kirke Side 7 

Sultens onde cirkel brydes Side 8 

Omdeling af Sønderbro Nyt Side 9 

Gudstjenester i Sønderbro Kirke Side 9 

Tilbud til børn og voksne i Axelborg Beboerhus Side 10 

Portræt af en frivillig Side 11 

Nyt fra beboerhuset Side 12 

En genert og alsidig eventyrer i Sønderbro Jobklub Side 13 

Søndermarkskolen 

SATS og LAYOUT: 

OK Grafisk Produktion. Tlf 75 628 622 

E-mail: okgrafisk@gmail.com 

TRYK: OK Grafisk Produktion 

Oplag 5.200 stk 

Nyt fra boligforeningerne Side 14 

Ny HØREbutik åbnet på Sønderbro Side 16 

Årets harmonikatræf i Sønderbro Kulturhus Side 18 

Det sker på Sønderbro Side 19 

LEDER År 2011 er blevet udnævnt til Fri- 

Større opmærksomhed omkring det frivillige arbejde 

villighedsår i hele Den europæiske 

Union for at skabe større opmærksomhed 

omkring den store indsats, som 

de mange frivillige yder. Den danske 

regering satser på, at man med forskellige 

tiltag kan øge antallet af frivillige 

fra de nuværende 35 procent 

til 50 procent ud fra devisen om, at 

mange frivillige skaber et stærkere 

og sundere civilsamfund. Det kan vi 

vist godt tilslutte os her på Sønderbro, 

hvor der i den grad er gang i den frivillige 

indsats inden for rigtigt mange 

områder. 

Næst efter idrætsområdet har den 

almene boligsektor flest frivillige. De 

sidder ikke kun i afdelings- og hovedbestyrelser, 

men udfører i meget højere 

grad end tidligere et godt stykke 

boligsocialt arbejde ved at iværksætte 

og deltage i netværksskabende projekter, 

som oftest støttet af midler fra 

Landsbyggefonden. 

At Horsens er langt fremme i skoene, 

når det drejer sig om frivilligt arbejde, 

er Det folkelige Forum et godt billede 

på. Netværket er paraplyorgani- 

Forsiden: Årets harmonikatræf i Sønderbro Kulturhus 

sation for ikke færre end 140 frivillige 

foreninger og grupper. Der har netop 

været afholdt et døgnseminar på Vingsted 

Centret, hvor en del af de frivillige 

fra Sønderbro deltog. Mange af 

de idéer, der her blev drøftet, vil uden 

tvivl komme til at smitte af på det frivillige 

arbejde i området, så det kan vi 

se frem til. 

Vi kan også glæde os til den kommende 

Kulturfestival i juni. Sidste år 

deltog mange i de særdeles spændende 

projekter, der løb over tre dage, og som 

afsluttedes med et brag af en sankthansfest 

med op mod 1000 deltagere. 

Arrangørerne håber, at endnu flere har 

lyst til at deltage i år, og forberedelserne 

er allerede i fuld gang. Så har 

du lyst til at bidrage med gode idéer, 

hører vi gerne fra dig. 

Som omtalt inde i bladet har Sønderbrogruppen 

til efteråret eksisteret og 

virket i 20 år. I de kommende numre 

vil vi derfor fortælle meget mere om 

gruppens arbejde gennem årene. 

På vegne af redaktionen 

Ulla Herløv

Nyt håb for kristne og muslimer i Mellemøsten 

Indtryk fra en studietur til Egypten 

Kristen muslimsk samtaleforum ved pyramiderne 

Tekst: sognepræst Ebbe Elm 

Vi er trådt ind i et nyt år, 2011. Et nyt 

år med mange udfordringer. Desværre gav 

terrorangrebet nytårsnat i den egyptiske 

middelhavsby Alexandria indtryk af et nyt 

år, hvor politisk og fanatisk vold igen vil 

søge at skabe splid mellem kristne og 

muslimer. Terrorangreb mod de kristne 

koptere, der var til gudstjeneste nytårsnat, 

kostede 21 livet og sårede 79. Et uhyggeligt 

billede af religiøse ekstremisters voksende 

styrke på trods eller måske i kraft 

af krigen mod terror, som har fundet sted 

siden 11. september 2001. Blandt de koptiske 

egyptere, der udgør mindre end 10 

procent af den 80 millioner store befolkning, 

bliver angrebet opfattet som et nyt 

lavpunkt i det i forvejen anspændte forhold 

mellem kristne og muslimer i Egypten. 

Kamp for frihed og demokrati 

Terrorangrebet nytårsnat på dem, der var 

samlet til bøn, blev på mange måder også 

et bristepunkt, ikke bare for det kristne 

koptiske samfund, men også for de millioner 

af muslimer, der føler sig marginaliserede, 

undertrykte og oversete af korrupte 

regeringer. Myndigheder, der ikke beskytter 

deres egne borgere, men tværtimod 

krænker både flertallets og mindretallenes 

menneskerettigheder. Imens vokser ønsket 

om frihed og demokrati i hele Mellemøsten! 

Fredsvagter som menneskelige skjolde 

mod terror 

Et nyt håb om et fælles Egypten fri for 

sekterisk strid blev tændt, da muslimske 

egyptere, via sociale medier på internettet, 

meldte sig som fredsvagter ved de koptiske 

kirkers julemesser den 5. og 6. januar. 

Det var rørende at opleve, at i tusindvis 

af muslimer mødte op til den koptiske jul 

rundt omkring i landet, for som menneskelige 

skjolde at beskytte de kristnes julegudstjenester 

mod angreb fra islamiske 

ekstremister. En af de muslimske deltagere 

i den koptiske julemesse (en studerende 

ved navn Dahlia Mustafa) blev i 

den engelsksprogede udgave af Al Jazeera 

citeret for at sige: »Dette handler ikke om 

os (muslimer) og dem (kristne), Vi er ét 

folk. Det var et angreb på Egypten som 

en helhed, og jeg står sammen med kopterne, 

for det er den eneste måde, tingene 

vil kunne ændre sig i dette land.« 

Indtryk fra en studietur til Kairo 

I slutningen af oktober var jeg selv i Egypten 

sammen med Kristen - Muslimsk Samtaleforum. 

En gruppe på ni, bestående af 

frivillige og ansatte fra Gjellerup i Århus, 

præster i den danske folkekirke og danske 

muslimske konvertitter. Egypten var valgt 

Fredsvagter som menneskelige skjolde 

mod terror. 

som rejseland, fordi det er dét land i den 

arabiske verden med det største antal (koptiske) 

kristne. Det er ganske interessant, 

at ordet kopter oprindeligt betyder, ”egypter”. 

De koptiske kristne er altså etniske 

egyptere på lige fod med deres muslimske 

landsmænd. 

Den koptisk kristne kirke kæmper for 

at dæmpe gemytterne 

I Kairo besøgte vi den evangelisk-koptiske 

kirkes organisation for socialt arbejde 

(CEOSS). 

Lederen af CEOSS, Samira Luca, fortalte 

om deres meget omfattende arbejde i forhold 

til dialog og fredelig sameksistens 

mellem kristne og muslimer. En indsats 

der ligesom Sønderbrogruppens arbejde 

bygger på oplysning, uddannelse, sundhed 

og samtaler på tværs. Målet har været, 

gennem opbygning og støtte til talrige 

dialoggrupper i flere byer over hele Egypten, 

at dæmpe gemytterne, holde hævntørsten 

i ave og alle parter fast på, at kristne 

og muslimer kan og skal leve fredeligt 

sammen. 

Gudstjeneste i den koptiske kirke 

At bygge bro og favne forskelle 

Det der avler vold og radikalisering er, at i 

flere lande i Mellemøsten er op til 70 % af 

befolkningen unge under 35 år, der lever 

med undertrykkende diktaturer. Unge, der 

står uden uddannelse og arbejde, og som 

oplever deres tilværelse udsigtsløs. Den 

afmagt, det skaber, gør de mest udsatte 

til lette ofre for militant propaganda. 

Derfor har den evangelisk-koptiske kirke, 

siden radikaliseringen af muslimske unge 

begyndte, og der opstod voldelige konfrontationer, 

arbejdet med de kristnes 

Side 3

Side 4 

Nyt håb for kristne og muslimer i Mellemøsten 

Skoleprojekt i slumkvarter for både kristne og muslimer 

image blandt muslimer. Kirken har set det 

som sin opgave at modvirke had og ekstremisme, 

og i stedet bygge bro og favne 

forskelle. I Egypten er der ligesom i Danmark 

politiske og religiøse ledere, der er 

fjendtlige overfor dialogen mellem kristne 

og muslimer, men Samira Lucas’ erfaring 

er, at når først de bliver involveret i samtalen, 

bliver de engageret. Så det nytter at 

blive ved! 

Respekt for etnisk mangfoldighed 

På lokalt plan, fortalte Samira Luca, 

arbejder CEOSS for at eliminere fjendtlighed 

mellem kristne og muslimer ved 

at påskønne forskellighed og mangfoldighed 

på offentlige møder og demonstrationer 

for menneskerettigheder, tolerance 

og naboskab. I ungdomsarbejdet arrangerer 

kirken lokale møder mellem kristne 

og muslimske unge, samt med workshops 

og kunstprojekter om sameksistens. Især 

har man søgt at udvikle tolerance, respekt 

for etnisk mangfoldighed og fællesskabsfølelse 

gennem musik og sang. Kirken har 

også arbejdet på at modvirke tendenser 

til, at de kristne isolerer sig, og låser sig 

inde af frygt for terror og fundamentalistisk 

aggression. 

Kvarterløft i slumkvarter 

I et af de fattigste slumkvarterer i Kairo 

besøgte vi en lille skole for både kristne 

og muslimske elever. Den lokale skoleleder, 

Marion, fortalte om et udviklingsprojekt 

(i samarbejde med Danmission), der 

retter sig mod en forbedring af de udsatte 

beboeres livsvilkår indenfor alle livsområder. 

Det handler om at lære at tro på 

egne kræfter, og være med til at bygge 

et helt nyt bæredygtigt lokalsamfund op 

Det er skræmmende, ikke mindst for en 

dansker, at møde en så dyb forarmelse og 

fattigdom, som vi mødte i Kairos slum. 

Kvarterløft kender vi til på Sønderbro. 

Men her starter den frivillige indsats helt 

fra bunden på det mest elementære plan. 

Det er en indsats, der involverer træning af 

lokale ledere og frivillige på alle niveauer. 

Gennem selvforvaltning, der skal modvirke 

den udbredte forarmelse, analfabetismen 

og den sociale nød. Det sker 

gennem besøg i hjemmene, ved mobile 

lægeklinikker og ved offentlige møder, 

Unge kristne koptere besøger gammel gravplads 

der giver oplysning om emner som: seksualundervisning, 

familieplanlægning, brudehjælp, 

børneklubber, Hiv programmer 

og miljøforbedringer som bedre toilet- og 

hygiejneforhold. Enderne bindes sammen 

med fællesspisninger og fødselsdagsfester, 

hvor både kristne og muslimer deltager. 

Søsterordningen ”Min kære datter” 

En øget forståelse for nødvendigheden af 

uddannelse er helt central for at modvirke 

diskrimination og undertrykkelse. Særligt 

uudannede kvinder er udsatte. Derfor var 

den lokale skoleleder, Marion, særligt stolt 

over mentor- eller søsterordningen ”Min 

kære datter”, som retter sig mod at fastholde 

både kristne og muslimske piger i 

folkeskolen og hjælpe dem til at få videregående 

uddannelser. Foreløbig er tyve 

piger kommet på gymnasium. Samtidig 

er de blevet frivillige mønster- og rollemodeller 

for 20 andre mindre ”søskende”, 

som de støtter med lektiehjælp og samtaler. 

Pigernes mødre hjælper man med 

mikrolån til små virksomhedsprojekter, 

som systuer til tøj og taskeproduktion, 

arbejdsformidling og budgetplanlægning. 

Søsterordningen Min kære datter. 

Hvordan andre ser på os danske 

”Nation Branding”, altså hvordan politikere, 

erhvervsfolk og kulturinstitutioner 

gør f.eks. Danmark kendt i udlandet, 

bruges der hundreder af millioner kroner 

årligt på herhjemme. Og Danmark har 

skiftet ”brand”, fra et hyggeligt lille venligt 

landbrugsland til et indvandrer- og 

muslimfjendtligt land, der fører krig mod 

terror i Afghanistan. Det var i hvert 

fald det billede, vi blev præsenteret for, 

da vi dagen efter besøgte Egyptens største 

avis, den regeringsvenlige avis Al 

Ahram. Her skulle vi høre, hvordan 

avisen opfattede de tiltagende sammen-

stød mellem kristne og muslimer i landet. 

Et møde, der fik en hel anden drejning, 

end vi havde ventet. 

Karikaturtegninger, der stadig spøger 

Alene opbuddet af journalister gjorde det 

tydeligt, at avisen betragtede mødet med 

den danske gruppe, Kristen- Muslimsk 

Samtaleforum, som en mediebegivenhed. 

Hele syv journalister var til stede, foruden 

udenrigsredaktøren og kulturredaktøren. 

De unge journalister var ivrige efter at få 

mulighed for at stille spørgsmål til os. Og 

det første spørgsmål viste, at det stadig var 

Mohammedtegningerne, der fyldte mest 

i egypternes billede af danskere. ”Hvorfor 

hader I muslimer?”, var det første 

spørgsmål, journalisterne stillede, og det 

tog noget tid at svare på. Stemningen i 

redaktionslokalet var egentlig ikke fjendtlig 

overfor os, men præget af en stor 

undren over, at ytringsfrihed kunne være 

vigtigere end andres religiøse følelser. 

At høre hjemme, hvor man bor 

Den helt overraskende vending i debatten 

kom, da de danske muslimer i vores gruppe 

gik i rette med de egyptiske journalisters 

forestilling om forholdet mellem kristne 

og muslimer i Danmark. 

Fadhi, en statsløs palæstinenser, der selv 

er medarbejder i et informationscenter i 

Gjellerup, kunne ikke genkende sig selv i 

det billede, avisen tegnede. Fadi fortalte, 

at han heller ikke brød sig om tonen i den 

danske indvandrerdebat, men det var ikke 

desto mindre Danmark, der havde taget 

imod ham, dengang hans familie måtte 

flygte fra flygtningelejren i Libanon. Det 

var i Danmark, han havde fået en uddannelse 

som pædagog, og det var der, han 

informerede andre indvandrere om deres 

rettigheder. Han kunne ind imellem være i 

tvivl, om han var palæstinenser eller dansker, 

om han var muslim eller kristen, men 

han mente, vi havde mere tilfælles med 

hinanden i Danmark som naboer og borgere 

end det, der skilte os fra hinanden. 

Saliha, der er lektor på Syddansk Universitet 

og selv muslim, forklarede, at mange 

af de problemer, indvandrere oplever i 

Danmark, har at gøre med arbejdsløshed 

og manglende uddannelse, og at indvandrere 

isolerer sig i parallelsamfund eller 

ghettoer, som også kopterne i Egypten gør 

det, når de føler sig udsatte og utrygge. 

Om hunde og fattige 

Fadhi havde talt sig mere varm end godt 

var, og han gik nu til modangreb med en 

sammenligning af, hvordan de fattige blev 

behandlet i Egypten i modsætning til Danmark. 

Han havde været i ”Skraldebyen” 

og set, hvordan tusinder lever der midt 

i Kairos affald, og hvordan de brødføder 

deres børn ved at sælge det sorterede 

affald. ”Jeg kan godt sige jer,at hundene 

har det bedre i Danmark, end de fattige 

har det her hos jer”, sagde Fadhi. Det 

Udsigt over Kairo fra Citadellet 

blev opfattet som en direkte fornærmelse, 

og så brød uvejret løs. 

At forsvare sin nabo 

Hussein har boet 40 år i Danmark. Han er 

af tyrkisk oprindelse, og som århusiansk 

byrådsmedlem og medlem af Folketinget 

for Socialdemokratiet er han vant til at 

gyde olie på vandene i en politisk debat: 

”Jeg tror ikke, vi får fred i verden, før 

en statsløs palæstinenser som Fadhi forsvarer 

sit nye hjemland, og en tyrker som 

mig forsvarer en statsløs palæstinenser, 

og danskere forsvarer muslimer”. 

En egypter i Danmark 

Det fik en af de egyptiske journalister, 

der indtil da havde forholdt sig tavs, til 

at forsvare danskerne. Hun havde været 

i Danmark kort efter Muhammed-krisen, 

og hun havde haft et godt indtryk af landet 

og befolkningen som et åbent og nysgerrigt 

folk, der gerne ville diskutere tegningerne 

og prøve at forstå de følelser, 

de havde vakt i den muslimske verden. 

Hun havde også interviewet Flemming 

Rose fra Jyllandsposten, den journalist, 

der havde taget initiativet til tegningerne. 

Ham brød hun sig ikke om, mest fordi han 

og Jyllandsposten virkede så uforberedte 

på de reaktioner, tegningerne havde fremkaldt, 

og de kunne ikke forklare, hvad de 

ville opnå med dem. Den efterfølgende 

samtale under middagen i avisens bestyrelseslokaler 

forløb mere fredeligt. Det er 

godt at spise sammen. 

Der er ingen vej uden dialog 

Det var en god tur, hvor jeg fik nye venner. 

Især var jeg glad for at opleve herboende 

muslimer og kristne være fælles om at 

betragte Danmark som deres hjemland, og 

dele dansk som fælles modersmål. Det er 

stadig ”Danernes dåbsattest” fra Jellingstenen, 

der præger danske pas, og det fortegn 

er med til at samle os som folk og 

give os historisk og kulturel identitet. Men 

i og med det ikke er alle danske statsborgere, 

der er medlemmer af folkekirken, så 

stiller Hvidekrist på Jellingstenen som fortegn 

i passet og i grundloven også krav til 

flertallet om at vise rummelighed og tolerance 

over for anderledes troende og tænkende 

både i og udenfor folkekirken og i 

samfundet i øvrigt. Det har vi brug for at 

huske hinanden på. For holocaust, krigen 

på Balkan i 90’erne og kampen mod terror 

har nemlig endegyldig vist os, at der ingen 

vej er til fredelig sameksistens uden dialog 

mellem kulturer og religioner. 

Side 5

Navne og adresser, Sønderbro sogn 

Sønderbro kirkekontor 

kordegn Irena Kristensen 

Bygholm Parkallé 1, 8700 Horsens 

Tlf.: 75 62 02 48, fax: 75 62 83 48 

Åbent tirsdag - fredag 9 - 12 samt 

tirsdag tillige 15.30-17.00 

e-mail: ink@km.dk 

www.sogn.dk/soenderbro 

Sognepræst Ebbe Elm 

Nattergalevej 1, 8700 Horsens 

Tlf.: 75 62 40 57 

e-mail: eel@km.dk 

Træffes ikke mandag 

Sognepræst Anne Marie Kristensen 

Vadstedvej 249, 8450 Hammel 

Tlf.: 86 96 36 12 / 40 47 48 33 

e-mail: anmk@km.dk 


Organist Michael Rauff 

Tlf.: 20 64 86 01 

e-mail: michael.rau8@gmail.com 


Kirketjener Marianne Jensen 

Træffes ved henvendelse til Sønderbro 

kirke 

på tlf.: 75 62 94 48 ej mandag 

Menighedsrådsformand 

Per Karlsson 

Østergårdsvej 8, Sejet, 8700 Horsens 

Tlf.: 75 62 11 32 

Redaktion for kirkesiderne: 

Anne Marie Kristensen, redaktør 

Ebbe Elm 

Side 6 

Glædelig påske 

Julen varer lige til påske 

Til jul synger 

vi sangen om, 

at julen varer 

lige til påske 

- ”nej, det er 

ikke sandt, nej, 

det er ikke 

sandt, for derimellemkommer 

fasten”. Fastetiden begynder med 

fastelavn, hvor børnene klæder sig 

ud, tager masker på og slår katten af 

tønden. I andre lande holder man karneval. 

Inden de fyrre dages faste, bliver 

der holdt fest med fuld musik. For i 

fyrre dage skal man være afholdende; 

det symboliserer de fyrre dage, som 

Jesus fastede i ørkenen, efter at han 

var blevet døbt i Jordan floden. Så 

bliver det påske, og festen kan fortsætte. 

Livets fest. 

En anderledes konge 

Påsken begynder med Palmesøndag, 

hvor Jesus red ind i Jerusalem på et 

æsel. Han blev fejret som konge, men 

han kom ridende på et trækdyr og ikke 

nogen stridshest. En anderledes konge. 

Han spiste et sidste måltid med sine 

disciple om torsdagen, Skærtorsdag. 

Han vaskede deres fødder for at fortælle 

dem, og os, at tjeneste for andre 

er en grundlæggende del af at være 

kristen. Han gav dem også brødet og 

vinen og tolkede det som sit legeme og 

blod. Når vi mødes i kirken til gudstjenester, 

får vi brødet og vinen, og får 

dermed del i Jesu liv, død og opstandelse. 

Dér bliver det brudte helet. Der 

bliver vi frie mennesker. 

Efter måltidet gik de alle ud i Gethsemane 

have, og Jesus blev taget til 

fange. Forrådt af Judas. 

Nye åbningstider 

på kirkekontoret. 

Kirkekontoret vil fremover 

have åbent: 

Tirsdag - fredag kl. 9 - 12, 

tirsdag tillige 15.30 - 17. 

Korsets træ bliver til livets træ 

Næste dag, Langfredag, blev han korsfæstet 

mellem to røvere, han døde på 

korset og blev begravet. Men da kvinderne 

Påskemorgen gik til graven for 

at salve ham, fandt de graven tom. Gud 

havde oprejst Jesus fra de døde. Det 

er denne begivenhed, som ingen har 

set, der er grundlaget for vor tro. For 

vort håb. Korsets træ bliver til livets 

træ. Langfredag og Påskedag hører 

sammen som en helhed. Vi skal ikke 

blive stående ved korset og græde over 

Jesu død; vi skal i stedet glæde os over 

hans opstandelse, over livets sejr over 

døden. Det er her, vi skal finde mod og 

styrke til at gå ud og møde de udfordringer, 

livet byder os. 

Glædelig påske 

Anne Marie Kristensen, sognepræst 

Kunst og Forår 

Den traditionsrige udstilling holdes 

i år allerede i april. 

Der er fernisering onsdag den 

13. april kl. 19. Udstillingen er 

åben hen over påsken frem til og 

med 2. påskedag.

I det forløbne år har menighedsplejen 

afholdt påskeægsjagt med efterfølgende 

frokost Palmesøndag. I sommerferien 

var der to udflugter, hvor 

den ene gik til Madsbyparken og den 

anden til Haunstrup Zoo. I slutningen 

af november var der julebanko med 

masser af præmier, fællesspisning og 

godteposer, som vi fik fra Kvickly. 

Menighedsplejen uddelte som vanligt 

også julehjælp. Denne gang blev der 

uddelt ca. 40.000 kr. til økonomisk 

trængte enlige forsørgere i sognet. 

Vi var så heldige at få tildelt penge 

fra: 

- Hede Nielsens fond 

Menighedsplejen 

- Horsens fundatser 

- Y´s Men’s Club 

- Lions Club 

Det siger vi tak for. Også tak for de 

penge, der samles ind ved gudstjenesterne. 

I 2011 vil der også være både påskeægsjagt 

og -frokost Palmesøndag, ligesom 

der vil være udflugter torsdag i 

uge 27 og 31, og som sædvanligt er der 

tilmelding til kordegnen. Mere om det 

i næste blad. 

Lis Helbo 

Formand for menighedsplejen 

Ombygning i Sønderbro Kirke 

Hen over sommeren lukker Sønderbro 

Kirke på grund af ændring i varmeanlægget. 

De endelige datoer er ikke på 

plads, men vi regner med, det bliver 

fra maj til engang i august. 

Da Sønderbro Kirke snart er 40 år 

gammel, er al den varmeteknik, som 

blev indbygget i 1970/71, ved at være 

meget forældet. Faktisk så forældet, 

at vi bruger al for megen strøm til 

opvarmningen. Dette skal der ændres 

på, således at el-opvarmningen skiftes 

ud med fjernvarmeopvarmning. Dette 

vil give en besparelse på ca. 40 % i 

varmeudgifter. 

Da nye rør og radiatorer skal forsynes 

med den nye varmekilde, skal gulve 

skæres op og lofter nedtages. Dette 

medfører, at vi må lukke kirken. 

Vi vil derfor fortrinsvis holde vore 

gudstjenester i Søndermarkskolens 

festsal. 

Når renoveringen er tilendebragt, kan 

vi byde velkommen i en kirke, der er 

opvarmet efter de nyeste principper og 

derved spares betydeligt CO2. 

Per Karlsson, formand for menighedsrådet. 

Sigurd Barrett fortæller 

bibelhistorier 

2. påskedag, den 25. april kommer 

Sigurd og Snapper til Horsens! 

Kirkerne i Horsens har inviteret Sigurd 

til at fortælle flere bibelhistorier for 

børn og barnlige sjæle. 

Sigurd og Snapper kan opleves i Kilden, 

Kildegade 8, Horsens den 25. april 

kl. 11.30 og kl. 13.30. 

Man kan købe billetter på kirkekontoret 

fra tirsdag den 29. marts. Billetterne 

koster kun 25 kr. pr. person. 

Sigurd har gendigtet nogle af de gode 

beretninger fra Bibelen og skrevet sange 

til dem. Han bruger et sprog, som alle 

kan forstå. Det er en god oplevelse for 

hele familien, når Sigurd, Snapper og 

musikerne Martin Klausen og Bjarne 

Christensen laver deres show. Her i 

Horsens vil byens børnekirkekor også 

medvirke. 

Sæt kryds i kalenderen ved den 25. 

april! 

Fastelavn 

er mit navn 

Søndag den 6. marts kl. 10.00 

er der Fastelavnsgudstjeneste for 

hele familien. Man må gerne 

møde op udklædt. Efter gudstjenesten 

er der fastelavnsboller og 

tøndeslagning. 

Kom og vær med! 

Side 7

Søndag d. 13. marts 2011 sender Sønderbro 

Sogn og Folkekirkens Nødhjælp 

igen indsamlere på gaden for at fortsætte 

kampen mod sulten i verden ved 

den årlige sogneindsamling. 

FN har opgjort, at antallet af ekstremt 

fattige er faldet fra 1,8 milliarder til 

1,4 milliarder mennesker siden 1990. 

Og FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation 

FAO skønner, at antallet af 

sultende er faldet med 98 millioner 

mennesker i år. 

Folkekirkens Nødhjælp synes, det 

er verdens bedste nyheder. Den store 

indsats, der allerede er gjort for verdens 

fattigste, har bragt udviklingen 

på det rette spor. 

Men der dør fortsat et barn hvert 

sjette sekund på grund af underernæring, 

og i år sulter 925 millioner mennesker, 

så der er stadig meget at gøre. 

Når vi sammen med mange andre 

I Zambia lever Canan og Caroline 

Mutinta og deres tre børn 

med sulten som en konstant og 

reel trussel, bl.a. fordi regntiden 

er blevet mere uberegnelig. I flere 

år kæmpede de med svigtende 

høst, dårlig kost og mangelsygdomme, 

der svækkede hele familien. 

Men med støtte fra Folkekirkens 

Nødhjælp har familien fået 

en trædepumpe med tilhørende 

slanger. Med trædepumpen kan 

både børn og voksne ’træde’ 

vand op fra brønden, og slangerne 

leder vandet ud til afgrøderne 

i marken uanset om det 

er regntid eller ej. Familien kan 

nu producere flere grøntsager, 

end de selv kan spise. De mange 

grøntsager har givet hele familien 

mere energi og overskud 

– og ved at sælge de overskydende 

grøntsager på markedet 

kan Canan og Caroline Mutinta 

sende alle børnene i skole. 

Side 8 

Sultens onde cirkel kan brydes 

En trædepumpe til 1.700 kroner har revolutioneret 

familien Mutintas liv. 

Foto: Rune Hansen 

af landets sogne søndag den 13. marts 

ved årets Sogneindsamling sender indsamlere 

på gaden, er det for at fortsætte 

kampen mod sulten i verden og 

hjælpe folk til at klare sig selv. 

Sogneindsamlingen er en god mulighed 

for at arbejde sammen om et 

fælles mål: at samle så mange penge 

ind til verdens fattige som muligt. 

Indsamlingen i Sønderbro sogn begynder 

umiddelbart efter kirketid, kl. 11 

og slutter kl. 14.30. Der er frokost til 

indsamlerne, når de er tilbage fra deres 

rute. 

Anne Marie Kristensen, indsamlingsleder 

i Sønderbro 

Vil du være med til at give verdens 

fattigste mulighed for at 

ændre deres liv? Så meld dig 

som indsamler den 13. marts 

hos Anne Marie Kristensen på 

tlf.: 40 47 48 33 eller e-mail: 

anmk@km.dk . Du kan også 

bruge det centrale tilmeldingsnummer: 

80 60 80 60 

Ved Sogneindsamling 2010 fik Sønderbro 

sogns 18 indsamlere 17.500 kroner i bøsserne. 

På landsplan samlede ca. 23.000 

indsamlere 16 mio. kroner ind til Folkekirkens 

Nødhjælps arbejde. 

Foto: Mike Kollöffel

Omdeling af ”Sønderbro Nyt” 

- alle kulturers blad med Kirkebladet 

Y’s Men’s Club i Horsens udfører 

arbejdet med at omdele dette blad i 

skolens og kirkens distrikt. Dette modtager 

vi betaling for, og beløbet indgår 

i vores uddelingspulje, som bl.a. deles 

ud til lokale spejdere, FDF, ”Forældre 

til narkomaner”, et børnehjem i Armenien 

samt flere humanitære projekter. 

Alle disse projekter er i samarbejde 

med det lokale KFUM i fire verdens- 

Sogneudflugt 

Tirsdag den 10. maj 

Igen i år vil vi begive os ud i 

det blå. Se på noget seværdigt, 

og lade os forkæle ved et lækkert 

kaffebord. Vi kører med bus fra 

Sønderbro kirke kl. 12.30 og forventer 

at være hjemme kl. 17.30. 

Det koster 50 kr. at være med. 

Der er tilmelding til Kirkekontoret, 

tlf.: 75 62 02 48 senest tirsdag 

den 3. maj 

dele. Dette skulle garantere, at penge 

og andre midler tilgår de rigtige personer. 

Y’s Men’s Club i Horsens støtter 

også et projekt i Danmark: ”Konfirmand-projekt” 

i samarbejde med Den 

danske Folkekirke, KFUM og FDF. 

Projektet skulle gerne give præster og 

andre, der underviser konfirmander, 

bedre inspiration til at udføre arbejdet. 

Såfremt du ønsker at komme i kontakt 

med den ansvarlige for bladomdelingen, 

kan du ringe til Karl Hauberg, 

tlf.: 75 65 80 50. 

I øvrigt kommer bogstavet Y fra det 

engelske YMCA, der betyder KFUM; 

derfor Y’s Men’s Club. 

Per Karlsson, Horsens Y’s Men’s 

Club 

Aflysninger 

Foredraget den 5. april må desværre 

aflyses, da Erling Olesen er 

blevet forhindret. 

Studiekreds den 31. marts er aflyst 

pga. manglende tilslutning. 

Gudstjenester 

på plejehjem 

Åparkcentret kl. 13.30 

30. marts: A. M. Kristensen 

27. april: Ebbe Elm 

25. maj: A. M. Kristensen 

Gefionshave, kl. 14.15 

31. marts: A.M. Kristensen 

28. april: Ebbe Elm 

26. maj: A. M. Kristensen 

Gudstjenester i 


Marts 

Søndag d. 6. Fastelavn 

kl. 10.00 Ebbe Elm 

Familiegudstjeneste 

Søndag den 13. 1. s. i fasten 

kl. 10.00, Ebbe Elm 

Sogneindsamling 


kl. 10.00, Anne Marie Kristensen 



April 

Søndag den 3. Midfaste 


Søndag den 10. Mariæ bebudelse 


Søndag den 17. Palmesøndag 


Torsdag den 21. Skærtorsdag 


Fredag den 22. Langfredag 


Søndag den 24. Påskedag 


Mandag den 25. 2. påskedag 


Maj 

Søndag den 1. 1. s. e. påske 






Fredag den 20. Bededag 


Konfirmation 





Der er kirkekaffe hver søndag 

efter gudstjenesten. 

Kirkebil 

Ældre og gangbesværede kan 

blive kørt til og fra gudstjeneste. 

Ring senest fredag kl. 11.30 til 

kordegnen, tlf.: 75 62 02 48. 

Side 9

Side 10 

Tilbud til børn og voksne i Axelborg Beboerhus 

Søndermarkskolen 

Lindvigsvej 

Telf.: 7629 4000 

E-mail: sondermarkskolen@horsens.dk 

www.soendermarkskolen.horsens.dk 

Administration: 

Skoleleder Mogens Falk 

Viceskoleinspektør 

Erik Bebe Knudsen 

Afd. leder Anny Langdal 

SFO leder Jette Bjerre 

Sekretær Lone Sortkjær 

Sekretær Lone Kongsted 

Teknisk servieceleder 

Dennis Nielsen 

Hver onsdag fra kl.17.30 - 20.45 er 

Axelborg Beboerhus åben for børn i 

alderen 6 - 12 år og gerne sammen 

med deres forældre. 

Der er mulighed for at se film, spille 

spil, lege, bruge computer og spille 

billard og bordtennis. Vi har det hyggeligt 

børn og voksne sammen, og der 

er også tid til at drikke kaffe eller te. 

Børnene skal selv medbringe saft eller 

sodavand samt lidt godt at spise. 

Der er også mulighed for selv at medbringe 

film og spil, ligesom vi vil 

opfordre til, at man kigger i sine 

gemmer for at se, om der ligger noget 

legetøj, nogle spil eller film, som 

man ikke bruger længere. Det vil vi 

gerne modtage, så vores udvalg bliver 

større. 

Det er ganske gratis at deltage i de 

almindelige onsdage, men der kan 

blive tale om en lille betaling til spe- 

cielle arrangementer, som for eksempel 

den fastelavnsfest, som vi er i gang 

med at arrangere. Den kommer I til at 

høre nærmere om ved opslag i opgangene, 

i vaskeriet samt Beboerhuset. 

Vi prøver at gøre tilbuddet så godt 

som muligt, men vi vil alligevel opfordre 

børn og forældre til at komme 

med forslag til, hvordan det kan blive 

endnu bedre. 

Vi vil også gerne have, at der er 

nogle forældre som kunne tænke sig at 

hjælpe til en gang imellem, evt. med 

at bage en kage, idéudvikle, eller bare 

komme for at hygge sig og samtidigt 

vil hjælpe til med at holde opsyn. 

Vi glæder os til at se rigtig mange 

Vel mødt 

Mette & Tom

Europæisk år for frivilligt arbejde 2011 

Portræt af en frivillig 

Tekst: Flemming Holm 

For 65-årige Peter Kristensen på Sønderbrogade 

er der én ting, der tæller 

rigtig højt. Som han siger: Det sociale 

samvær skal sættes i højsædet. 

Den tidligere export- og turistchauffør 

nøjes dog ikke med at tale om 

det sociale samvær. Han sørger for 

at skabe betingelserne, så medlemmerne 

af den lokale pensionistklub, 

Odinsklubben, kan hygge sig sammen, 

mødes, spise sammen, tage på fælles 

udflugter og udbygge venskaber med 

hinanden. 

Peter Kristensen siger: – Det er så 

vigtigt for os gamle, at have netværket 

i orden, så vi ikke ender med at isolere 

os i vore små lejligheder, men stadig 

får nogle små skub i retning af større, 

men overskuelige fællesskaber. 

Peter har været medlem af Odinsklubben 

siden 1986 og bestyrelsesmedlem 

siden 2002. De sidste år har 

den tidligere chauffør imidlertid også 

”siddet bag rattet” som formand for 

foreningen. 

Men han betoner, at også bestyrelsesarbejdet 

er et fællesskab, hvor 

vognen ikke ville flytte sig ud af stedet, 

hvis ikke han havde hyggelig og god 

hjælp fra bestyrelseskollegerne Dorrit 

Friborg, Vita Hansen, Yrsa Jeppesen 

og Peters kone, Lis Kristensen. – Vi 

har det bare hyggeligt med at forberede 

og afvikle de mange aktiviteter i 

klubben. Tag nu fx i går aftes, hvor vi 

havde fællesspisning, fortæller Peter 

Kristensen. – Så samledes vi i vore 

selskabslokaler og hjalp hinanden med 

at lave forloren hare og æblegrød til 

30 personer. Nogen skræller kartofler, 

et par andre ælter farsen, far laver 

saucen og hjælper med at dække bord. 

Det varmer mig i hjertet at se tilfredse 

Det sociale samvær skal sættes i højsædet 

beboere spise rub og stub. 

Bliver selv mere glad af at arbejde 

frivilligt 

Et af Odinsklubbens medlemmer fik 

maden serveret i sin lejlighed, fordi 

hun lige før jul faldt og nu går lidt 

besværet ved hjælp af stativ. – Men 

forstår du, siger Peter Kristensen, - det 

giver en indre glæde at kunne hjælpe 

hinanden. Det synes jeg, er den store 

gevinst ved at arbejde frivilligt et sted. 

Man bliver selv mere glad af det! 

- Vi betaler alle lidt ekstra, nemlig 

65 kr. for hovedret og dessert + kaffe 

bagefter. Så får vi på den måde økonomi 

til at lave nogle udflugter ud i det 

blå for små penge. 

En af udflugterne fra nyere tid, er 

busturen til Plejehjemmet ”Lotte” på 

Frederiksberg. 

- Ja, den skal du høre om, siger 

Peter: - Jeg mødte Thyra Frank ved 

et møde i Hedensted og tænkte: ”Der 

kan vel ikke ske noget ved at spørge”. 

Hun sagde søreme ja. Så fyldte vi en 

turistbus med et halvt hundrede beboere 

og kørte til København. Det blev 

en fantastisk tur. Vi blev mødt med 

højt belagt smørrebrød, øl og snaps og 

et dejligt kaffebord senere på dagen. 

Vi havde selv taget en god portion 

rødvin med til beboerne, da vi jo ved 

at de gerne vil hygge sig. Jeg ved, det 

er første gang, beboerne på ”Lotte” 

har haft besøg fra en pensionistklub. 

Men de fortrød det heller ikke. Efter et 

par uger ringede Thyra Frank til mig 

og sagde: ”Nu har vi søreme drukket 

jeres gode rødvin. Vi havde en hyggelig 

aften i går, og I skal have mange 

tak for besøget!”. Sådan en tur kan vi 

lave for 100 kr., inklusiv aftensmad 

undervejs. Men det lader sig også kun 

gøre, fordi Boligforeningen ”Odinsgaard” 

og afdelingsbestyrelsen på Sønderbro 

støtter vores klub økonomisk. 

Det er en støtte, vi er meget taknemmelige 

for, siger Peter Kristensen. 

- Så du kan se, der er mange glæder 

ved at arrangere sådan nogle ture. 

Mange af vores ture er blevet filmet af 

et af vore medlemmer, der er en aktiv 

filmfotograf. Så kan vi somme tider 

sætte os og genopleve de forskellige 

oplevelser. Han er som regel altid selv 

chauffør på udflugterne, hvilket falder 

ham helt selvfølgeligt som gammel 

turist- og eksportchauffør. 

For hvert smil du giver, lever du en 

dag længere 

Om livet på Sønderbro siger Peter 

Kristensen: - Det er blevet temmelig 

meget bedre med kriminaliteten i 

området. Men jeg synes stadig, der er 

for stor afstand mellem mennesker her. 

Det må vi kunne gøre bedre. Jeg synes, 

det er synd for mange, at de efter et 

langt arbejdsliv skal ende ensomme 

bag en dør. Vi må ud og banke på 

de døre. Det er noget af det, vi gør 

her i afdelingen. Vi henter simpelt hen 

nogle af vore aktive ved at banke på 

døren. Der er en god gammel sætning, 

der hedder: ”For hvert smil, du giver, 

lever du en dag længere”. Tænk lige 

lidt over det, slutter formanden for 

Odinsklubben. 

Sønderbro Nyt ønsker Peter og hans 

bestyrelse hjerteligt tillykke med klubben, 

der rundede 25 års dagen for sin 

stiftelse d. 14. oktober 2010. 

Peter Kristensen klar ved computer og 

printer på sit hyggelige hjemmekontor. 

Men det er ikke teknikken, der er det vigtigste, 

ifølge formanden for Odinsklubben. 

Vi skal have mindsket afstanden mellem 

mennesker. Mange sidder ensomt bag en 

dør, siger han. 

Frivillig i Kulturhus Caféen 

Har du tid? - Har du lyst? - til at være med få timer - mange timer - eller hele dage. 

Så kom og få en snak med os i Kulturhus Caféen, Lindvigsvej 4, eller kontakt os på telefon 40 84 11 69. 

Side 11

Side 12 

Sønderbro Kulturhus 

Lindvigsvej 4 

Telf.: 40 84 11 69 

www.soenderbro-horsens.dk 

Beboerhuset 

Axelborg 4c 

Tlf. 75 61 84 71 

E-mail:mb@aab-af-1938-horsens.dk 

Nyt fra beboerhuset 

Ny lektiecafé i beboerhuset i 

Axelborg 

Tekst: Mette Børgesen 

Hver onsdag eftermiddag fra 15-17:30 

kan du dygtiggøre dig i beboerhuset. 

Lektiecaféen er for alle, der gerne 

vil arbejde seriøst med deres skolearbejde 

i en hyggelig og rar atmosfære. 

Lektiecaféen følger folkeskoleårets 

kalender og har lukket på hellig- og 

fridage. 

Lektiecaféen køres af dygtige unge 

frivillige, der kan hjælpe med alle fag. 

Det er et samarbejde mellem Ungdommens 

Røde Kors og Sønderbrogruppen. 

Første gang du kommer laver 

vi et medlemskort til dig. Medbring 

pasfoto. Det er gratis at blive medlem 

af lektiecaféen. 

Fællesspisning sidste torsdag i 

måneden 

Invitation til alle, som har lyst til at 

prøve noget lidt anderledes. Den sidste 

torsdag i måneden holder vi fællesspisning 

i beboerhuset. Det er beboere, 

der på skift handler ind, laver maden 

og deler opvasken. Vi har smagt orientalsk 

mad fra Iran og Tyrkiet, og alle 

er velkomne til at tilmelde sig - også 

selv om man ikke bor i Axelborg. Tilmeldingen 

sker ved at ringe til beboerhuset 

på tlf.nr. 75 61 84 71 eller ved 

personlig henvendelse i beboerhuset. 

Tilmeldingen koster 25 kr. pr. voksen 

og 15 kr. pr. barn. Hold øje med opslag 

til næste fællesspisning. Opslag kan 

ses på opslagstavlen foran vaskeriet i 

Axelborg eller på opslagstavlen ved 

beboerhuset. 

Fællesspisning er en mulighed for 

at møde andre mennesker og gå på 

opdagelse i forskellige retter. Du har 

også mulighed for selv at være med 

til at lave maden. Kontakt beboerhuset 

og hør nærmere om fællesspisning 

næste gang.

Historien om tyrkisk guldstøv, 

omvendt familiesammenføring, masser 

af arbejde - og arbejdsløshed! 

Af Flemming Holm. 

Ann-Jeanette Kristiansen er i løbet af 

efteråret 2010 blevet ”suget ind” i arbejdet 

omkring Sønderbro Kulturhus – som 

frivillig. Den 36-årige Ann-Jeanette og 

hendes tyrkiske mand har købt hus på 

Drosselvej og fik i efteråret diverse løbesedler 

fra Kulturhuset ind af brevsprækken. 

- Det var tilbud om ”Sundheds Tjek”, 

”kvindeaftener” og andet godt, fortæller 

Ann-Jeanette, og fortsætter: - Min 

mand og jeg tog imod begge dele, og 

syntes at stemningen omkring arrangementerne 

var god. 

Det har jeg fået bekræftet ved at 

komme her tit, og som samarbejdet 

mellem Sønderbro Sekretariatet og mig 

har udviklet sig, nyder jeg virkelig at 

blive brugt som frivillig, fortæller Ann- 

Jeanette. 

Hun har fundet sig rigtig godt til rette 

som en af to frivillige hjælpere i Sønderbro 

Jobklub, der holder til i Sekretariatet 

og i Kultur Cafeen. – Jeg hjælper unge 

og ældre arbejdsløse med at udarbejde 

datalister/CV og med at skrive ansøgninger. 

Det er jo ikke alle, der er dus 

med at skrive sådan nogle ting. 

Ann-Jeanette leder selv efter ønskejobbet, 

og siger: Så slår jeg jo to fluer 

med samme smæk. Hver gang jeg er i 

gang i Sønderbro Jobklub, får jeg lige 

et overblik over de aktuelle, ledige stillinger, 

og jeg får bestemt også selv søgt 

nogle af dem. 

Veluddannet og frivillig 

Ann-Jeanette er en veluddannet kvinde, 

som har HF-eksamen og Handelseksamen 

fra Århus Købmandsskole. Sin 

elevtid tilbragte hun på Horsens Turistbureau, 

hvor hun var glad for at være, 

og ofte hjælper når de har brug for det. 

– Jeg er kontoruddannet med speciale 

i rejseliv, forklarer Ann-Jeanette, der er 

født på Bornholm og opvokset i Ørting 

med rejselyst i blodet. 

Jeg havde også en medfødt generthed. 

Så det var lidt svært, men spændende 

i begyndelsen at skulle rejse sig og 

være centrum for menneskers opmærksomhed, 

når man skulle give turisterne 

udførlig, fælles information. Men det 

gik fint, så jeg endte med at sige min lejlighed 

og rengøringsjobbet i Odder op. 

EN GENERT OG ALSIDIG EVENTYRER 

HJÆLPER TIL I SØNDERBRO JOBKLUB… 

Ann-Jeanette har selv påtaget sig 

mange slags arbejde, og er bla. derfor en 

efterspurgt hjælper i Sønderbro Jobklub. 

Udover international turistguide, kontorarbejde 

og rengøring har hun arbejdet 

som telefonsælger hos Falck i Vejle og 

bartender til kl. 03 om morgenen, samtidig 

med at hun har passet sin uddannelse! 

Hun har ”styret kasselinjen” i 

Føtex. Det indbefatter at sørge for at 

kasserne fungerer, inklusive dankortterminal, 

byttepenge, samle dagens 

omsætning og sørge for den havner det 

rigtige sted hos Dan Security. 

Jobbet som turistguide i Tyrkiet 

varede tre år. Hun arbejdede bla. også 

i en ”guld- og diamantbutik” i Marmaris. 

Den var kæmpestor og havde eget 

værksted. – Jeg stod med diademer og 

andre kostbarheder hver dag. Somme 

tider kunne man se guldstøvet fra værkstedet 

flimre i luften og sætte sig i tøjet. 

I Tyrkiet mødte Ann-Jeanette sin 

mand – og de åbnede et lille firma 

sammen. – Der var tale om et såkaldt 

”Lokal Bureau”, hvor vi planlagde og 

solgte udflugter fra et lille kontor, 

vi delte med en biludlejer, fortæller 

Ann-Jeanette Kristiansen. Vi udarbejdede 

brochurer og lavede turbeskrivelser 

sammen i Bodrum-området. Min 

mand kom fra Anatoliens Universitet i 

Ankara, og er desuden tømrer. Det var 

imidlertid svært at få økonomi i firmaet. 

Man skal kunne lave en årsomsætning 

på 5 måneder, og alle kæmper om de 

samme turister, så vi endte med at tage 

tilbage til Danmark. 

Valgte Horsens pga. byens gode sprogskole 

Vores bryllup stod dog i Tyrkiet – det 

foregik på en båd, der blev pyntet med 

bånd og blomster. Vi havde ikke så 

mange gæster, men der var både noget 

familie og venner fra Danmark med, 

sammen med nogle venner, vi havde på 

stedet. 

Hjemme i Danmark måtte hun vente 

1½ år på at få sin mand ”familiesammenført”. 

Jeg valgte, at vi skulle bosætte os i 

Horsens på grund af den meget kvalificerede 

sprogskole, som findes her. 

Vi har mange danske og internationale 

venner, indere og tyskere fx. 

Men tilbage til Kulturhuset. Ann-Jeanette 

forklarer: - Jeg bliver glad, når jeg 

nærmer mig huset. Det er som om, I 

åbner armene med slogan’et om, at dette 

hus er ”Alle kulturernes hus”. Og så er 

det dejligt, at det jeg gør i Jobklubben 

kan hjælpe andre. Som jeg ser hele den 

bolig-sociale indsats, er det ”hjælp til 

selvhjælp”. Det gælder også for Sønderbro 

Jobklub. Her kan man komme 

og holde øje med mulighederne på ”Job 

Net”, og blive skarpere på sine egne 

muligheder. Kom bare forbi, eller lav en 

aftale. Vi vil gerne hjælpe, uanset om du 

er ung, gammel- eller nydansker, lyder 

det fra den frivillige jobklubmedarbejder. 

- Det er egentlig mærkeligt, slutter 

Ann-Jeanette, - det flimrer mange dage 

med rigtig mange mennesker i Kulturhuset, 

og alligevel synes jeg, der er 

sådan en ro over foretagendet. Jeg tror, 

det er fordi, I har en god tone imellem 

jer. Hvis noget mislykkes, taler I om 

årsagerne, så lykkes det kort efter, og 

alle er glade. Jeg oplever ikke ”mukken 

i krogene”, som man tit finder på andre 

arbejdspladser. Det nyder jeg virkelig 

ved at komme i Kulturhuset. 

Ann-Jeanette Kristiansen er aktiv i Sønderbro Jobklub 2-3 gange ugentligt. Her hjælper 

hun en beboer med at finde job og skabe kontakt til virksomheden. 

Side 13

Side 14 

Nyt fra boligforeningerne: 

Gellerup Fællesråd og Gellerup Samvirket på inspirationstur til Sønderbro 

Andelsboligforeningen ”Beringsgaard” 

Gl. Jernbanegade 3, 8700 Horsens 

Tlf. 75 62 28 12 

E-mail: bolig@beringsgaard.dk 

Hjemmeside: www.beringsgaard.dk 

Andelsboligforeningen Odinsgaard 

Spedalsø Torv 4, 8700 Horsens 

Tlf. 75 62 29 11 

E-mail: post@odinsgaard.dk 

Hjemmeside: www.odinsgaard.dk 

Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 

Kongensgade 25, 8700 Horsens 

Tlf. 75 62 58 22 

E-mail: post@aab-af-1938-horsens.dk 

Hjemmeside: www.aab-af-1938-horsens.dk 

Pakhustorvet 4, 6000 Kolding 

Tlf. 70 12 13 10 

E-mail: Kolding@Lejerbo.dk 

Hjemmeside: www.lejerbo.dk 

Horsens Andelsboligforening af 1954 

Kollegievænget 6D, 8700 Horsens 

Tlf. 75 61 29 54 

E-mail: in@hab54.dk 

Hjemmeside: www.hab54.dk 

Mogens Falk fortæller om Sønderbro-området. 

Tekst: Gunner Nielsen. 

Vi havde fint besøg den 8. november 

sidste år, da ca. 40 beboere og funktionærer 

fra Gellerupparken kom på 

nyt besøg. De er tidligere blevet inspireret 

af Sønderbroprocessen, og har 

efter forbillede fra Sønderbrogruppen 

organiseret deres ”Gellerup Samvirke” 

som deres første forsøg på at tænke 

og handle på tværs mellem beboere, 

lokale fagfolk og myndigheder. Nu var 

de nysgerrige efter at høre mere. 

Gellerupparken er et meget større 

boligområde, og har større og flere 

problemer end vi har, men problemerne 

er ellers de samme. ”Globus 

1” i Gellerup svarer til vores Kulturhus, 

sekretariat og beboerhus på en 

gang, men derudover er Århus kommune 

meget mere aktiv, end Horsens 

kommune er det hos os. 

Gæsterne blev budt til kaffebord 

med kage, bagt af lokale frivillige, i 

skolens festsal. Der var mange beboere 

fra Sønderbro med til mødet. 

Mens kaffen blev drukket og de sidste 

kagekrummer støvsuget op, fortalte 

Mogens Falk om bydelen, dens skole 

og kulturhus. Flemming Holm forklarede, 

hvordan beboerne har organiseret 

sig med diverse resurserige hjælpere 

i Sønderbrogruppen og Kulturhusets 

sekretariat. Han betonede det vigtige 

i at finde og videreudvikle de lokale 

resurser i stedet for at satse på alle 

mulige ”gode ideer” udefra. Sidst gennemgik 

Gunner Nielsen de tørre tal og 

kendsgerninger, som er udgangspunktet 

for og opgaven for Sønderbroprocessen. 

Deltagerne kunne herefter drøfte 

udvalgte emner i grupper: Kurt Lund 

og Flemming Holm om informationsarbejdets 

mange facetter, bla. det 

igangværende IT-løft. Bjarne Pedersen 

om at opleve ”empowerment i praksis”, 

hvor mennesker lærer at løfte 

sig selv til et bedre liv og én resurse 

føder en ny, som føder en ny… Ebbe 

Elm om dialogarbejdet mellem tros-

Bjarne Pedersen fortæller om empowerment 

i praksis. 

samfund og arbejdet med at skabe en 

årlig Kulturfestival i Sønderbroområdet. 

Og Gunner Nielsen om aftenkonsultationen 

”Fælles Hjælp” og hvorfor 

det er nødvendigt, at fagfolk også yder 

frivilligt arbejde, hvis vi skal kunne 

lykkes i arbejdet med at skabe sundhed 

i alle miljøer. 

Gæsterne sagde i forbindelse med 

besøget - og har siden skrevet -, at 

vi på Sønderbro gør det godt: Fordi vi 

er så mange frivillige, fordi der er så 

lidt kommunalt præg, fordi vi tager os 

så god tid, fordi vi har så lang en tradition 

(Sønderbrogruppen har 20 års 

jubilæum til efteråret!), fordi vi er 

så uformelle, fordi vi er så direkte i 

vores omgangstone, og fordi vi er så 

varme. Men først og fremmest bemærker 

mange, at vi i vores omgang 

med hinanden helt naturligt respekterer 

hinandens evner og bidrag til 

fællesskabet, uanset vores uddannelse, 

økonomi, eller øvrige meget forskellige 

familie- og kulturbaggrund. 

Sådan lyder bedømmelsen af vores 

arbejde fra Gellerup. En bedømmelse, 

som vi godt kan være stolte over. 

Støt vore 

annoncører 

- 

De støtter os 

Side 15

Tekst: Ulla Herløv 

Foto: Jørn Dreyer 

Side 16 

Ny HØREbutik åbnet på Sønderbro 

HØREbutikken i Sundhedshuset åbnede 

for nylig en afdeling på Sønderbrogade 

12c. SønderbroNyt har derfor 

været på besøg i den nye butik for 

at byde den velkommen i Sønderbroområdet 

og for at få en hyggelig snak 

med Eva Frederiksen, som er indehaver 

af de to butikker. 

Hvad fi k dig til at arbejde med mennesker 

med hørenedsættelse, for det er 

jo ikke din oprindelige uddannelse? 

Nej, jeg arbejdede som socialpædagog 

i 18 år og havde længe ønsket at prøve 

noget nyt. Lejligheden bød sig, da jeg 

fi k en ny nabo, der gerne ville arbejde 

på audiologisk afdeling på Horsens 

Sygehus, men en sådan fandtes ikke, 

så derfor ville hun gerne selv starte 

op. Det lød så spændende, så vi blev 

enige om at starte butikken sammen, 

og det blev til, at vi åbnede butikken 

i Kongensgade i november 2006. Det 

var desværre kun et midlertidigt lejemål, 

så derfor slog vi til, da vi fi k 

mulighed for at leje os ind i Horsens 

Sundhedshus. Der fl yttede vi så ind, 

da det åbnede i foråret 2009. Vi havde 

imidlertid også lejet lokalerne her på 

Sønderbro, og dem håbede vi på med 

tiden at få lejlighed til at bemande. Der 

kommer mange mennesker i Sundhedshuset, 

men med dette lejemål har 

vi fået mulighed for at have en mere 

synlig butik på gadeplan. 

Hvilke krav stilles der, for at lokalerne 

kan bruges til hørebutik? 

En gang om året skal vi godkendes af 

Sundhedsstyrelsen, og da den pågældende 

medarbejder derfra var i afdelingen 

i Sundhedshuset, nævnte vi disse 

lokaler for ham, og han gik derefter i 

gang med diverse undersøgelser. Han 

endte med at sige god for, at der her 

kunne indrettes lydrum, og så gik vi i 

gang med indretningen og åbnede den 

3. januar i år. Det er så meningen, at vi 

her holder åbent tre gange om ugen. 

Da mange af vore kunder kommer fra 

oplandet og mange gange er afhængige 

af, at deres pårørende kan køre 

for dem, så har vi åbnet en afdeling 

både i Odder og i Hedensted, hvor vi 

er en gang ugentlig, og vi har også 

mulighed for at låne et lokale i Juelsminde, 

hvor vi er ca. en gang om 

måneden. 

Min kompagnon fl yttede så til Fyn, så 

det er nu kun mig, der står for butikkerne. 

Jeg er ikke selv uddannet audiologi-assistent, 

men jeg har heldigvis 

nogle dejlige ansatte, der er det. Vi er 

otte i alt, men kun en er på fuld tid, og 

de andre er deltidsansatte. 

Uddannelsen til audiologi-assistent 

tager to og et halvt år, men vi bliver 

jo ikke ørelæger. Vi arbejder udelukkende 

med høreprøver og høreapparater. 

Hvad er proceduren, når man skal 

have høreapparat? 

Da hørenedsættelsen sker over en 

årrække, er mange nok tilbøjelige til 

at ignorere det i begyndelsen. Der er 

faktisk lavet undersøgelser, der viser, 

at det gennemsnitligt varer syv år, fra 

høretabet sætter ind, til man anskaffer 

sig et høreapparat. Men jeg tror, at det 

er ved at vende, for folk vil ikke længere 

slå sig til tåls med at høre dår-

Fra venstre: Indehaveren Eva Frederiksen, Trine Frederiksen og siddende Kirsten Kylborg 

Dencker 

ligt, for det er jo i høj grad også tab 

af livskvalitet. Når man så selv har 

konstateret, at man hører dårligt, kan 

man enten henvende sig hos en ørelæge 

eller hos os for at få taget en 

høreprøve. Ud fra resultatet af denne 

prøve, kan vi så vurdere, om hørenedsættelsen 

kan afhjælpes. Dernæst skal 

man henvende sig til sin ørelæge, der 

så stiller en diagnose, og derefter får 

man en henvisning til kommunen, for 

ellers kan man ikke få tilskud til høreapparatet. 

I øjeblikket kan man få 5607 

kr. i tilskud pr. øre, og det kan man 

højst få hvert fjerde år. 

Vi laver derefter en meget omfattende 

høreprøve for at konstatere, hvordan 

apparatet skal indstilles. Endelig taler 

vi om i hvilke situationer, hørenedsættelsen 

giver problemer, og ud fra det 

kan vi så anbefale, hvilket apparat, der 

vil hjælpe kunden bedst. Så aftaler vi 

en tid til udlevering, hvor kunden får 

apparatet på, og hvor det bliver justeret. 

Vi instruerer også her i vedligeholdelse 

af det og i, hvordan man f. eks. 

udskifter batterier. Vi aftaler med det 

samme en ny tid til kontrol, for det 

tager tid at vænne sig til at bruge høreapparatet. 

Kunden låner så apparatet 

med hjem i 14 dage ganske gratis og 

uden at skulle betale depositum. Hos 

os leverer vi også fi re års gratis service, 

for vi vil gerne være helt sikre 

på, at apparaterne bruges, frem for 

at de ender i en skuffe. Så vi giver 

bestemt ikke op, før de passer. 

Med hensyn til prisen kan man få 

ganske udmærkede apparater, hvor tilskuddet 

dækker helt. Men det er vigtigt 

at få afdækket helt præcist, hvad 

man har behov for, og hvad apparatet 

skal kunne. Derfor kan det komme 

på tale med en egenbetaling af varierende 

størrelse. Hvis man er medlem 

af Sygeforsikringen ”Danmark”, får 

man også tilskud der. 

Der dukker fl ere og fl ere hørebutikker 

op i bybilledet, men det er vel ikke, 

fordi der er fl ere og fl ere, der mister 

hørelsen? 

Skift til en bank, 

der bygger 

på sunde værdier 

Jeg tror snarere, det er fordi man 

ønsker at gøre noget ved hørenedsættelsen. 

Det er slemt ikke at kunne høre, 

og gør man ikke noget ved det, sætter 

man sig måske på mange måder uden 

for fællesskabet. Det er dejligt, at der 

så kan gøres noget ved problemet. 

En lidelse, man hører mere og mere 

om, er tinnitus, også kaldet øresusen. 

Den rammer mange musikere, men 

også efterhånden mange unge mennesker? 

Vi bliver omgivet af mere og mere 

støj i vores hverdag, både på vores 

arbejde og i vores fritid. Heldigvis er 

man gennem de senere år blevet særdeles 

opmærksom på, hvor skadeligt 

et støjende arbejde er, og der er derfor 

lavet helt klare regler for, hvornår der 

er påbudt brug af høreværn. Mange af 

vore ældre kunder kan fortælle, at de 

har stået med en rundsav og skåret i 

metal. Det er da lykkeligvis ikke længere 

tilladt. 

Og med tak for kaffe og for en god 

og oplysende snak begiver bladets 

udsendte sig fra den totale stilhed 

i HØREbutikkens lydrum atter ud i 

Sønderbrogades larmende trafi kmylder 

Søndergade 48 | 8700 Horsens | 38 48 30 43 

Side 17

Harmonikatræf i Sønderbro Kulturhus 

Omkring 400 tilskuere var mødt op 

til årets harmonikatræf, hvor det ene 

orkester efter det andet spillede op til 

dans. Hvert orkester havde en halv 

time til at vise, hvad de kunne, og 

det var meget dygtige musikere, der 

var med. Der er nemlig stor rift om at 

komme med, så det er kun de dygtigste 

musikere, der får lov at spille til 

harmonikatræffet. 

Det var ikke kun harmonika, der blev spillet 

på, flere spillede også på sav. 

Side 18 

Orkestrene spillede hele dagen, og 

stemningen bare steg og steg. 

Der kunne købes mad og drikke, som 

kunne nydes til musikken, eller man 

kunne tage sig en svingom, hvilket 

rigtig mange gjorde. 

Som musikerne sagde: «Man bliver 

glad af at spille, og det gør også publikum 

glade.« 

Det meste af publikum var nok i den 

modne alder, men heldigvis havde 

også både unge og børn fundet vej til 

denne festlige dag, og de nød det allesammen 

lige meget. 

I lokalet ved siden af hallen var der 

udstilling og salg af harmonikaer. 

Nogle var med smukke mønstre andre 

med perlemor eller glimmer. Den 

dyreste kostede 125.000 kr. og var 

endda brugt. 

Alt i alt en rigtig festlig og fornøjelig 

dag, som vi er mange, der håber bliver 

gentaget næste år i Sønderbro Kulturhus 

Sønderbrogruppens 

medlemmer, jan. 2011 

Aase Dammand Beboer i Sønderbroområdet 

Alice Teckemeier Konsulent, Horsens kommune 

Anne Marie Kristensen Præst, Sønderbro Kirke 

Asta Jørgensen Formand, afdelingsbestyrelsen 

Lejerbo, Frejasgade 

Barbara S. Pedersen Projekt Bydelsmødre, Sønderbro 

Sekretariat 

Bilal Yücelbas Skolebestyrelsen Søndermark- 

skolen, Sønderbro sekretariat 

Birgit Andersen Fodboldklubben Horsens Freja 

Bjarne Johansen Form. afd.bestyrelsen Odinsgaard 

Bjarne Skovgård Pedersen Foreningen Golf for alle 

Doris Bisgaard Beboer i Axelborg 

Dorthe Bartholomæussen Aktivitetsmedarbejder Åparkcentret 

Ebbe Elm Præst, Sønderbro kirke 

Eigil Hauge Aktivitetsmedarb. Præsthøjgård, 

tovholder på Onsdagsklubben 

Erik Krogh Forretningsfører, AAB 

Eva Ladekjær Larsen Region Midtjylland, Center for 

folkesundhed, har lavet feltarbejde 

i Axelborg, Sønderbro 

Eva Frost Funktionsleder Åparkcentret 

Evy Nielsen Souschef Gefionsgården 

Flemming Holm Journalist, Sønderbro sekretariat 

Gunner Nielsen Læge, frivillig på Sønderbro 

Gunnar Sørensen Andelsboligforeningen Beringsgaard 

Harun Güler Efterskolelærer og med i dialog- 

gruppen 

Henrik Meldgaard Ungdomsskoleinspektør Horsens 

Ungdomsskole 

Jette Bjerre Skolefritidsordningen ”Søndenvinden” 

Jesper Nielsen Horsens Sund By, Horsens kommune 

Jørgen Egholm Sydbyens aktivitets klub og Sønderbro 

aktivitet 

Kiruba Siva Erhvervsdrivende, Omni Clean 

Kirsten Buhl Sundhedspl. børnefam.center 

Vest 

Kurt Lund IT-løft, Sønderbro Sekretariat 

Leslie Bak Leder af daginstitution Søndermark 

der består af børnehaven 

Åkanden og vuggestuen Sct. 

Georgshjemmet 

Lilian Andersen Formand for bestyrelsen i boligforeningen 

Odinsgården, koordinator 

for frivilliggruppen i Horsens 

Lillian Kofoed Bonde Sønderbro Sekretariat 

Lis Helbo Familierådgiver, Soc. D., 

Børnefam.center Fuglevang, 

Medlem af menighedsrådet i Søn 

derbro kirke 

Lotte Rasmussen Husmedarbejder, beboer i Odinsgaard 

Martin Düring SSP-lærer, Søndermarkskolen 

Mette Børgesen Boligsocial projektleder, beboerhuset 

Axelborg 

Mette Hvidberg Center for Socialt Udsatte 

Mogens Falk Skoleinspektør Søndermarkskolen 

Nabiha Bensouda Women of the world, WOW 

Nathan Srikathirgamanathan Psykolog, frivillig og 

beboer på Sønderbro 

Ömer Kücükalcin Efterskoleforstander, med i 

dialoggruppen 

Orla Kristensen Selvstændig erhvervsdrivende på 

Sønderbro 

Ove Dam Lauritsen Lokalinspektør, Axelborg 

Per Næss-Schmidt Formand for afd.best Axelborg 

Peter Rosenmeyer Forretningsfører, Odinsgaard 

Piratheep Rabindranath Tamils Rehabilitation Organisation, 

TRO 

Susi Lindahl Centerleder, Gefionsgårdens junior 

og fritidsklub samt børnehave 

Torben Krogh Forretningsfører Lejerbo. Kolding 

Ulla Herløv Andelsboligforeningen Beringsgaard


Søndag den 6. marts kl. 10.00 

Fastelavnsgudstjeneste i Sønderbro 

kirke med tøndeslagning og fastelavnsboller. 

Torsdag den 17. marts, kl. 14.30 

Sogneeftermiddag i Sønderbro kirke. 

Ellen Birk Skov, Aarhus, holder foredrag 

om ”Drageløberen - en fortælling 

om skyld og forsoning.” 

Kaffe m. brød 25 kr. 

Onsdag den 13. april, kl. 19.00 

”Kunst og Forår”. Der er fernisering 

på årets udstilling i Sønderbro kirke. 

Onsdag den 4. maj kl. 19.00 

Sønderbro kirke fejrer 4. maj i ord 

og tone. Med læsninger, kormusik og 

fællessang vil vi holde en andagt, hvor 

vi mindes besættelsesårene og fejrer 

friheden. Kirkens kor under ledelse af 

Michael Rauff medvirker. Sognepræst 

Anne Marie Kristensen er liturg. 

Fri entré. 

Det sker på Sønderbro 

Forårskoncert 

10. marts kl. 18 

i Søndermarkskolens festsal. 

Gratis adgang. 

Middelalderfestival i 

Horsens august 2011 – 

nye riddere m/k søges 

Den sidste weekend i august 

tændes faklerne i gaderne i 

Horsens til den årlige 

middelalderfestival. 

Sønderbrogruppen har haft en 

bod de sidste mange år, 

hvor gruppens helte og heltinder 

har beværtet folk 

med hjemmelavet suppe, 

kryddersalt og brød. 

Går du med en tanke 

om at blive del af dette, 

så kontakt beboerhuset. 

Vi søger nye frivillige m/k i alle 

aldre, med meget eller mindre tid. 

Det vigtigste er, at du har lyst til 

at være med og kan lide at være 

med hele vejen lige fra 

forberedelserne i forsommeren 

og frem til festivalen i august. 

Idræt for sjov 

Bhv.kl. - 5. kl. ifølge med forældre 

hver torsdag kl. 15-18 i Kulturhuset sal 

3. Træner Jørgen Egholm m.fl. 

Axelbold 

Bhv.kl - 5. kl. hver tirsdag kl. 13.45- 

14.45 i Kulturhuset. Træner Jørgen 

Madsen. 

Floorball 

3. kl. - 6. kl. hver mandag kl 14.30 

- 15.30 i Kulturhuset. Trænere Martin 

Düring og Birgitte Enoksen. 

Floorball U-15 

7. kl. - 9. kl. hver mandag kl. 15.45- 

17.00 i Kulturhuset. Træner Martin 

Düring. 

Hip Hop 

6. - 9. kl. hver tirsdag kl. 15.00-16.30 

i Festsalen. Trænere Komediehuset. 

Kor 

3. - 6. kl. hver mandag kl. 13.45-14.30 

i Musiklokalet. Leder Jette Bjerre. 

Fodbold 

7. - 9. kl. hver torsdag kl. 13.45-14.30 

i Musiklokalet. Trænere Ungdomsskolen. 

Bankospil 

i Beboerhuset Axelborg hver tirsdag 

kl. 19. 

Side 19

Blad nr. 1.indd - Sønderbro Horsens

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?