Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Udkanten – hvorfor kragerne vender
Hovedstadsområdet, hvorimod de jævnaldrende mænd dominerer i landområderne.
Kvindernes bosættelse i storbyerne hænger også sammen med, at der er flere kvinder end
mænd, der i dag får en videregående uddannelse, hvorfor de har en større tilbøjelighed til at
flytte til de større byer. Ikke desto mindre er det påfaldende, at der kun er seks kommuner i
Danmark anno 2011, hvor der er en overvægt af unge kvinder i forhold til mænd – om end der
er flere mænd end kvinder på landsplan. De seks kommuner er: København, Frederiksberg,
Glostrup, Odense og Aarhus. Tilsvarende er der ingen kommuner i ”den rådne banan”, der
tilnærmelsesvist har en ligevægt endsige en overvægt af unge kvinder i forhold til mænd
blandt unge i alderen 16-25 år. Dette forhold understreger, at en grundig behandling af
fænomenet ”Udkantsdanmark” ikke kan ses uden også at inddrage de kønsmæssige aspekter
af problematikken.
Der er to væsentlige årsager til, at det er særligt relevant at fokusere på unge i denne
problemstilling. For det første udgør de unge den næste generation af beboere i
Udkantsdanmark, hvorfor tendenserne blandt de unge kan give en indikation af, hvordan
udviklingen i landområder i Danmark vil tage sig ud fremover. Det er naturligvis ikke
ensbetydende med, at man blot kan fremskrive processen og dermed forudsige fremtiden. De
unges opfattelser af Udkantsdanmark kan dog give et indblik i, hvilke forestillinger unge gør
sig om livet på landet, hvilket kan være afgørende for, om de flytter derfra - og også om de
kunne være interesseret i at flytte tilbage igen. For det andet er unge mennesker mere mobile
og mere sårbare over for arbejdsløshed (EGRIS 2001:101). Hvorfor unge i udgangspunktet
burde have større mulighed for at flytte fra lokalområdet end ældre borgere, hvis de ikke er
tilfredse med fremtidsudsigterne på landet.
Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, beskriver hvordan de -
som han betegner som ”udkantsmænd” - bliver hægtet af det øvrige samfund, da de er
ufaglærte og endvidere er ”bosat i områder, hvor der ikke er arbejde at få, og hvor ingen
kvinder gider bo.” (Larsen 2011). Udkantsdanmark er til dels en kønsbetinget problemstilling,
men det er i høj grad også de socioøkonomiske udfordringer som problematikken kan
medføre, der gør emnet relevant. En udbredt skævvridning på tværs af landet vil bevirke, at
dele af befolkningen får sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, samtidig med, at de
kan få dårligere livskvalitet som følge af arbejdsløshed. Det, der i min optik er tankevækkende
på baggrund af disse portrætteringer af Udkantsdanmarks udsigter samt den tydelige forskel
7