Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Recommendations

Info

Udkanten – hvorfor kragerne vender indrettet, så det kun passer til unge mænd, der tilbringer fritiden med at reparere biler eller spille fodbold med vennerne. I forlængelse af introduktionen af begrebet stedbundne ressourcer er det også interessant at se nærmere på, om håndværkernes forkærlighed for lokalområdet bunder i en særlig tilknytning til den nære familie. I spørgeskemaundersøgelsen blev respondenterne spurgt, ”hvilken betydning har det for dig at bo i nærheden af din familie?”. Nedenstående graf indeholder (ligesom den foregående) besvarelser fra unge under 30 år: 21 Figur 7 - Betydning af at bo i nærheden af familien (n = 107) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ingen betydning Lille betydning Nogen betydning Grafen viser, at der tilsyneladende er flere kvinder end mænd, der tillægger det betydning at bo i nærheden af familien. 31 % af de unge kvinder i undersøgelsen svarer, at det har ”ingen” eller ”lille betydning”, mens denne opfattelse deles af 41 % af de unge mænd. Endvidere svarer 13 % af kvinderne, at det har ”meget stor betydning”, mens dette kun gør sig gældende for 5 % af mændene. Disse tal fortæller ikke noget om håndværkernes specifikke holdninger, men kønsforskellen er alligevel interessant set i lyset af, at det er flere kvinder end mænd, der flytter. Dette kan eventuelt tolkes som et udtryk for, at håndværkernes fællesskab udgøres af mænd, hvorfor familien i deres optik ikke er den primære kilde til stedbundne ressourcer - eller også har nogle af informanterne ikke villet tilstå, hvor stor en betydning mors kødgryder har for valget om at flytte fra lokalområdet. 21 10 personer svarede ”ved ikke” til dette spørgsmål. Stor betydning Meget stor betydning Mænd Kvinder 45
5.1.4. Sammenfatning Udkanten – hvorfor kragerne vender En forståelse af hvilke ressourcer, de unge mænd finder attraktive, kan i forhold til denne problematik med udgangspunkt i små landlige fællesskaber belyse, hvilken funktion lokalområdet har for beboerne. En forståelse af fællesskabets funktion er central for at forklare forskellen mellem mænd og kvinder mobilitetsmønstre, hvilket sikkert også er grunden til, at social kapital er et ofte anvendt begreb inden for ruralsociologi (Castle 2002:331). Derfor argumenterer jeg også i ovenstående afsnit for, at relationen og dennes karakter indeholder en værdi i sig selv for de unge mænd. Det er dog vigtigt at fastholde, at den sociale kapital kan antage væsentligt forskellige former, hvorfor ressourcer som begreb introduceres i denne analyse. Dette anskueliggør, at der er klare forskelle de unge mænd imellem i deres orientering mod, hvad den attraktive tilværelse indeholder – uden at dette umuliggør, at man både kan besidde stedbundne ressourcer samtidig med, at man ønsker at flytte fra lokalområdet. Interviewer: ”Så hvad er det du siger? Der er et image omkring det at komme fra Horne, for folk udefra? Hvad består det i?” IP 3: ”At vi ikke er de skarpeste. Vi er dumme håndværkere og de ufaglærte. Dem, der ikke rigtig kan noget.” [IP nr. 3, 18 år: 133] Særligt de unge håndværkere gav flere gange udtryk for, at deres karrierevalg og valg af bopæl muligvis ikke var indlysende for udefrakommende, men at det alligevel var et klart valg, som de havde truffet. Denne forståelse af eget lokalmiljø og idéen om - at man som bosiddende uden for de større byer, er i opposition til, hvad der generelt i samfundet er forbundet med mest social prestige - kongruerer med Shucksmiths (2004) teori om følelsen af marginalisering blandt unge (mænd) i landlige egne. Forestillingen om de bondske mænd fra Horne, der arbejder som ufaglærte eller håndværkere tjener ikke kun til, at man internt blandt den del af de unge mænd på Horne Land, der vælger at blive boende, får bekræftet sit tilhørsforhold til lokalområdet – og hermed styrket sammenholdet i gruppen indadtil. Denne forståelse af mænd fra Horne er også med til at definere, hvad det vil sige at være en rigtig mand, når man er hornebo. Håndværkerne oplever muligvis, at de er marginaliserede både geografisk og prestigemæssigt, men håndværkerne er samtidig også rigtige mænd fra Horne Land. Studier af unge mænd fra landlige egne viser, at der en tendens til, at mændene betoner de maskuline egenskaber ved deres identitet (Kraack & Kenway 2002). 46
Page 1 and 2: Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 23 and 24: Figur 2 - Horne Land beliggende på
Page 35 and 36: 5. Analyse Udkanten - hvorfor krage
Page 45: Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 49 and 50: 5.2. Relationen Udkanten - hvorfor
Page 63 and 64: 5.3.2. Maskuline strategier Udkante
Page 75 and 76: Figur 8 - To overordnede dimensione
Page 97 and 98:
Pjecer og avisartikler Udkanten - h
show all

Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?