Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Recommendations

Info

Udkanten – hvorfor kragerne vender på gymnasieskolerne. Opfattelsen af gymnasiet som en kvindedomineret institution bekræftes også af tal fra Danmarks Statistik. Nedenstående graf viser kønsfordelingen på de gymnasiale uddannelser i Faaborg-Midtfyn kommune: 19 Figur 5 - Fordelingen af mænd og kvinder på gymnasiale uddannelser i Faaborg-Midtfyn kommune Antal 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Faaborg-Midtfyn kommune 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Tal fra 2010 ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER Mænd 36 103 91 63 13 Kvinder 65 164 177 79 7 Som grafen illustrerer, er der en betydelig overvægt af kvinder på de gymnasiale uddannelser i Faaborg-Midtfyn kommune i de traditionelle gymnasieår fra de unge 16-20 år. Gymnasiet bliver en institution, der både giver mulighed for nye bekendtskaber, men som også symboliserer et brud med Horne Land. Hvorvidt de unge vælger at påbegynde gymnasiet eller en håndværksmæssig uddannelse hænger selvfølgelig sammen med deres baggrund, herunder socioøkonomiske forhold og opbakningen hjemmefra til at starte på gymnasiet (se f.eks. Beck & Ebbensgaard 2005; McIntosh & Munk 2007). Det er dog mit argument, at dette valg ikke kan forstås uden at diskutere betydningen af de stedbundne ressourcer og tilknytningen til de lokale fællesskab for de unge mænd. For de unge mænd, særligt de, der kommer fra ikke-boglige hjem, er tilskyndelsen blandt familie og nærmeste venner ikke nødvendigvis særlig stor til at fortsætte på gymnasiet. Omvendt er det sandsynligt at opbakningen til at fortsætte på en håndværksmæssig uddannelse er til stede i familier, hvor enten far eller mor arbejder som håndværkere: 19 Tallene er fra 1. januar 2010 og er baseret på et udtræk af data fra Danmarks Statistik. I Faaborg-Midtfyn kommune findes to gymnasier hhv. Midtfyns Gymnasium i Ringe og Faaborg Gymnasium. 41
Udkanten – hvorfor kragerne vender ”Du kan se alle dem, der bor her og har huse på vores alder. Der har købt huse. De er håndværkere og deres forældre er højst sandsynligt også håndværkere, sådan er det. Det er sådan nogle typer.” [IP nr. 10, 18 år:195] Denne informants observation er interessant, eftersom den fremhæver en karakteristik, der kendetegner udviklingen i mange yderområder. Den del af de unge, der vælger at få en længere uddannelse flytter fra yderområderne, og de der vælger at blive boende, har oftest en kort eller ingen uddannelse, hvilket kan have den effekt, at den næste generation af unge fra yderområder sandsynligvis heller ikke opnår samme uddannelsesniveau som i de større byer med større skel mellem land og by til følge (Rye 2006a:4f). Desuden oplever en del af de unge også, at lokalsamfundet lukker sig om sig selv, hvilket dels betyder, at det kan svært for udefrakommende at komme ind og samtidigt være forbundet med tydelige forventninger til, hvilken retning man som ung bør begive sig ud på, hvad angår uddannelse, arbejde og bopæl: ”Jeg synes desværre nok, at vi er et lidt lukket samfund [på Horne Land]. Et lille bitte lukket samfund (…) [m]ed mindre at det sådan virkelig er inkarneret naboskab, der har varet i 25 år, så er det rigtig rigtig svært at komme til at snakke med hinanden [for udefrakommende].” [IP 3, 18 år:130]. Informantens udsagn er gentagelse af Simmels (1992) om de begrænsende rammer, der opstå i småsamfund. Min påstand er, at de unge mænd, der i høj grad besidder og trækker på stedbundne ressourcer også må give afkald på eksempelvis at have ambitioner om at flytte fra nærområdet for eksempelvis at uddanne sig. Dette opleves dog ikke nødvendigvis som et afsavn for de unge mænd, da mobiliteten forstået som evnen til at flytte væk og sætte ”mål” med tilværelsen, ikke er en attraktiv ressource for dem. Om de positive og negative gevinster ved at indgå i sådanne mindre fællesskaber skriver den amerikanske politolog Putnam, der også har inspireret Svendsen, om det, han betegner som ”afgrænsende social kapital” (Putnam 2000: 22f; Rosenmeier 2007:29). Det fællesskab, som håndværkerne har opbygget, kan siges at bære disse karakteristika. Den ”afgrænsende sociale kapital” er ekskluderende udadtil, men forstærker også følelsen af samhørighed internt i gruppen. Derfor kan man forestille sig, at loyalitetsbruddet vil føles større, såfremt man som ung mand tilhører et sådant fællesskab og vælger at flytte fra 42
Page 1 and 2: Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 23 and 24: Figur 2 - Horne Land beliggende på
Page 35 and 36: 5. Analyse Udkanten - hvorfor krage
Page 41: Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 47 and 48: 5.1.4. Sammenfatning Udkanten - hvo
Page 49 and 50: 5.2. Relationen Udkanten - hvorfor
Page 63 and 64: 5.3.2. Maskuline strategier Udkante
Page 75 and 76: Figur 8 - To overordnede dimensione
Page 93 and 94:
Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 95 and 96:
Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 97 and 98:
Pjecer og avisartikler Udkanten - h
show all

Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?