Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Udkanten – hvorfor kragerne vender
sig om informanternes personlige beretninger, hvilket tilsammen giver et indblik i deres syn
på tilværelsen på landet. Årsagen til dette valg af metode skal også findes i det forhold, at jeg
havde en grundlæggende antagelse forud for interviewene om, at målgruppen for denne
undersøgelse let ville kunne føle sig fremmede over for det overordnede emne samt sigtet
med interviewet. Den norske professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvale har bl.a.
beskrevet, hvor unaturlig en interviewsituation i udgangspunktet er, og herunder hvordan
dialogen mellem interviewer og interviewperson indeholder en magtasymmetri, der kan
påvirke informantens udsagn (Kvale 2006b: 483). Jeg er også bevidst om - trods mit forsøg på
at gøre interviewene jordnære - at det ikke lader sig gøre at genskabe informanternes
livsverdener uden bias. Derfor har jeg i analysen forsøgt at inddrage informanternes pointer
så loyalt som muligt ved at indsætter et empirisk fokus i hvert af de tre overordnede
analyseafsnit (se analysemodellen, figur 4), der udspringer af de forhold, som af
informanterne blev fremhævet som værende de mest betydningsfulde for deres tilknytning til
lokalområdet.
Ovenstående forhold belyser, hvilke problemer, der kan være forbundet med at få
informanterne til at redegøre for deres oplevelser af fællesskabet og tilværelsen på landet på
udtømmende vis og samtidig lade informanten være med til at præge retningen på
interviewets udvikling. Som jeg indledningsvis tilkendegav, er det derfor også nødvendigt og
gavnligt både at forholde sig loyalt og beskrivende samt fortolkende og kritisk til
informanternes udsagn. En kritiker af en sådan fortolkende strategi - inden for
fænomenologisk inspireret kvalitativ forskning - er professor i eksperimental psykologi
Amedeo Giorgi (1992), der argumenterer for, at en rent deskriptiv strategi ikke på samme vis
tillægger data nogen motiver. Fordelen ved ikke at fortolke empirien er, kort gengivet, ifølge
Giorgi, at beskrivelserne i modsætningen til fortolkninger på et epistemologisk plan viser sig
konsistente i forhold til den konkrete empiri. Det er ifølge Giorgi ikke nødvendigt at bevæge
sig videre eller udover (eng. ”beyond”) de indsamlede data (1992:126f). Begrundelsen for at
inddrage Giorgis indsigelser er, at de på nøgtern vis påpeger en substantiel svaghed ved
udlægninger og fortolkninger af informanters udsagn. Derfor lægger jeg i kodningen og
opdelingen af analysen vægt på også at fremhæve informanternes egne pointer, hvorfor det
empiriske fokus i analysemodellen holdes adskilt fra det teoretiske plan for herved at
27