Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Recommendations

Info

Udkanten – hvorfor kragerne vender 4. Metode - udforskningen af udkanten Dette kapitel omhandler specialets metodiske tilgang og empiriske grundlag. Kapitlet redegør dels for de erkendelsesteoretiske overvejelser, der udgør fundamentet for den metode, hvormed indsamlingen af de data, der præsenteres i analysen, er foretaget. Og dels for de data, der anvendes i specialet, herunder hvordan dataindsamlingen rent praktisk forløb. Dette speciale er metodisk funderet i forskellige typer af data; således inddrages både kvalitativ og kvantitativ empiri. En af årsagerne til, at jeg fandt det gavnligt at anvende forskelligartede empiriformer, er sociologens Norman Denzins (1989) teori om between-methods. Denzin redegør for, at der implicit ligger en fordel i at anvende forskellige datatyper, da de forskellige indsamlingsmetoder bevirker, at empiriske svagheder udjævnes, eftersom datatyperne supplerer hinanden (Denzin 1989:244). Selvom hovedvægten i analysen er på de kvalitative data, er der - i forlængelse af Denzins teori - en fordel ved at anvende forskellige metoder og datatyper. Det første afsnit i kapitlet tager udgangspunkt i de kvalitative interviews - herunder rekrutteringen og gennemførelsen af interviewene, ligesom andre forhold såsom udvælgelse af informanter beskrives her. Udover de kvalitative interviews beror analysen også på kvantitative data, hvilke behandles i et særskilt afsnit. Analysen beror dog som nævnt primært på informanternes udsagn. Afsnittet om de kvantitative data beskriver fordelene og forbeholdene ved denne empirikilde og redegør for forskellen mellem tallene fra Danmarks Statistik og besvarelserne fra en spørgeskemaundersøgelse. 4.1. Udgangspunktet for de kvalitative interviews Forud for gennemførelsen af interviewene forsøgte jeg at rekruttere både unge mænd og unge kvinder for derved at kunne fremhæve eventuelle forskelligheder i deres opfattelser af livet på landet. 14 Denne tilgang blev dog valgt fra relativt tidligt i forløbet, da jeg fandt det mere relevant at fokusere hele specialet udelukkende på mændene, eftersom det er denne gruppe, der er stærkt repræsenteret i Udkantsdanmark - som det fremgår af afsnit 6.2. inddrager jeg dog også kvindernes mulige holdninger, om end i et mindre omfang. I forbindelse med udarbejdelsen af interviewguiden til de kvalitative interviews var det afgørende, at fokus i interviewene blev de unges egne oplevelser af deres lokalmiljø. Idéen med dette snit er, at 14 Specialets tidlige fokus på begge køn fremgår også af artikler og invitationen i bilag 9.4. og 9.5. 25
Udkanten – hvorfor kragerne vender specialets epistemologiske afsæt muliggør, at informanterne kan uddybe deres personlige opfattelser af tilværelsen på landet, hvilket bevirker, at analysen kan sammenholde lokalmiljøets geografiske placering i Udkantsdanmark med følelsen og forståelsen af at tilhøre lokalområdet. Denne metodiske tilgang, som jeg i det følgende vil uddybe, har til formål at facilitere en platform, hvor informanternes egne beretninger i sig selv kan belyse, hvordan det lokale fællesskab opleves af den enkelte unge mand. Det er således den enkeltes beskrivelse af fællesskabet, der er det væsentlige og ikke mine fortolkninger af deres udsagn. Det var mig derfor meget magtpåliggende, at interviewguiden ikke blev udformet som en ”deduktiv hypotesetestning” af forudindtagede forestillinger om de unges tilværelser på Horne Land (Olsen 2002:111ff). Denne tilgang udspringer af min ambition om at tage informanternes udsagn for pålydende og samtidig forholde mig kritisk til deres beretninger. Denne skillelinje - mellem hvad man kan betegne som en beskrivende hhv. en fortolkende anvendelse af data - vil blive behandlet mere indgående i det følgende afsnit. På baggrund af de opstillede præmisser er det særligt den fænomenologiske tradition, jeg abonnerer på i forhold til udførelsen og analysen af de foretagne interviews. Fænomenologien som metodisk skole inden for kvalitativ forskning beskæftiger sig særligt med at forstå sociale fænomener, som de opleves af de implicerede aktører. Denne teknik bliver fremhævet som et forsøg på fra forskerens side at sætte sin ”forforståelse i parentes”, således at forskerens holdning ikke influerer på feltet (Olsen 2002:136). Denne ramme for de sociale fænomener betegnes som regel som vedkommendes livsverden (Schwandt 2003:297; se også Kvale 2006a). Fænomenologiens sigte på informantens livsverden tjener i nærværende speciale det formål at skildre, hvordan fællesskabet i Udkantsdanmark opleves af den enkelte unge mand, men samtidig med den indbyggede fleksibilitet, at informanten ikke skal forholde sig til, hvorvidt de indgår i et specifikt fællesskab og med en svarskabelon, hvor den enkeltes fortællinger skal tilpasses. Udformningen af interviewguiden blev derfor forsøgt formuleret på en måde, så de enkelte spørgsmål primært fokuserede på erfaringsnære begreber (Gilje & Grimen 2002:170f) - hvilket indebærer, at spørgsmålene fokuserer på den hverdag, som informanterne selv er bekendte med. M.a.o. forsøgte jeg at holde spørgsmålene til emner, som de unge mænd umiddelbart kunne genkende sig selv i. Denne form bevirker, at interviewene koncentrerer 26
Page 1 and 2: Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 23 and 24: Figur 2 - Horne Land beliggende på
Page 25: Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 35 and 36: 5. Analyse Udkanten - hvorfor krage
Page 47 and 48: 5.1.4. Sammenfatning Udkanten - hvo
Page 49 and 50: 5.2. Relationen Udkanten - hvorfor
Page 63 and 64: 5.3.2. Maskuline strategier Udkante
Page 75 and 76: Figur 8 - To overordnede dimensione
Page 77 and 78:
Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Pjecer og avisartikler Udkanten - h
show all

Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?