Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Udkanten – hvorfor kragerne vender
en betydning for, hvordan man opfatter sig selv og sine omgivelser – herunder også hvilke
forestillinger og fordomme, man gør sig om dem, der er anderledes end en selv.
Den ontologiske redegørelse af, hvordan Udkantsdanmark defineres i denne kontekst, lægger
op til næste afsnit i kapitlet, der indkredser, hvilket perspektiv, problemstillingen forsøges
forklaret på baggrund af. I dette speciale er det primært fællesskabet blandt de unge mænd,
der er fokus på. Grunden til, at fællesskabet bliver den primære genstand for analysen, er, at
de unges identitet særligt formes i samspil med deres omgivelsers forventninger til dem, og
de sammenhænge, hvor de sammen med andre unge mænd udvikler en forståelse for,
hvordan deres relation til lokalområdet er. Dermed ikke sagt, at de økonomiske forhold og de
unges familiemæssige baggrund negligeres i den senere analyse. De øvrige aspekter bliver
inddraget som alternative dimensioner til at brede diskussionen omkring fællesskabet ud.
Fællesskabet bliver i denne sammenhæng forstået som et samspil mellem sociale relationer og
det geografiske område, som de unge føler sig knyttet til. Fællesskab som begreb er i specialet
særligt defineret på baggrund af Lee og Newby’s teorier om fællesskaber i landområder. Det
er væsentligt at fremhæve, at tilknytningen til et fællesskab i dette speciale skal forstås som
resultatet af et bevidst valg fra aktørens side, hvilket ikke er ensbetydende med, at
tilknytningen og tilhørsforholdet kan brydes uden konsekvenser.
19