Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Udkanten – hvorfor kragerne vender
område - hvor sted og rum er centrale elementer – men også i selvforståelsen blandt
aktørerne, der tilsammen giver fællesskabets dets sociale betydning såvel udadtil som
indadtil. Sammenholdt med specialets problemformulering kan begrebet fællesskab medvirke
til at opnå en forståelse af, hvorfor unge mænd bliver boende i yderområderne. Det er på
baggrund af fællesskabets kvaliteter som en identitetsgivende størrelse, der samtidig er
knyttet til et specifikt område, at begrebet bliver introduceret i dette speciale. Det er dog
vigtigt at fastholde, at anvendelse af fællesskabet ikke indebærer, at fællesskaber tillægges en
særlig normativ værdi i sig selv, hvilket Lee og Newby finder, at fællesskaber ofte gør
(ibid.:44). Denne udlægning af fællesskaber kan minde om et Gemeinschaft, men der er en
væsensforskel i Tönnies’ forståelse af fællesskabsformen Gemeinschaft og den måde hvormed
fællesskab tages i brug i dette speciale. Hvor Gemeinschaft er et udtryk for ubevidst tilslutning
til et fællesskab, som man indgår i dels pga. tradition og gruppetilhørsforhold, så tolkes de
unge mænds tilknytning til det lokale fællesskab i denne kontekst som et resultat af et bevidst
valg (Hetherington 1998:89). 9 Det er særligt fællesskaber blandt unge mænd i
Udkantsdanmark, der er genstand for dette speciales interesse, og disse typer af
samhørigheder har naturligvis også deres særpræg. Overordnet betragtet kan de unge mænd i
Udkantsdanmark med en vis ret føle, at deres livsform og dermed fællesskab er under pres af
udefrakommende faktorer (Schucksmith 2004). Hvilket også kan skabe en nostalgisk
stemning, som analysen også forsøger at behandle, blandt de unge mænd (f.eks. Bjerring
2007). En overordnet kultursociologisk teori om netop vor tids fællesskabers nostalgiske
træk bidrager den franske sociolog Maffesoli med.
Maffesoli (1996) har med sit begreb ”neostammer” forsøgt at indfange, hvordan postmoderne
fællesskaber er karakteriseret. De relativt små fællesskaber, som han beskæftiger sig med,
indeholder ikke eksplicit noget formål andet end muligvis dyrkelsen af fællesskabet i sig
selv. 10 Fællesskabernes funktion er derfor i højere grad koncentreret indadtil end udadtil.
Maffesolis neostammer er dog ikke det samme som fællesskab i nærværende speciale, da
neostammerne har en grundlæggende flygtig natur (Maffesoli 1996:96). Den væsentligste
9 Dette alternativ til Tönnies’ dikotomi, der ikke efterlader aktøren mange muligheder for at vælge tilhørsforhold til
fællesskaber, er inspireret af Schmalenbachs teori om Bund, der blev fremstillet som et tredje alternativt til Tönnies’
begreber Gemeinschaft og Gesellschaft. Schamlenbachs Bund er bl.a. karakteriseret ved, at de involverede aktivt
vælger at være en del af fællesskabet (Hetherington 1998).
10 I udviklingen af begrebet af neostammer er Maffesoli tydeligt inspireret af Durkheim, der netop betoner, hvorledes
det intime fællesskab i et samfund kræver dyrkelsen (og underkastelse) af fællesskabet (se fx Durkheim 1995[1912]).
17