Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Recommendations

Info

Udkanten – hvorfor kragerne vender forskellen mellem dem (byboerne) og os (udkantsdanskerne) større. En væsentlig pointe fra Bjerrings analyse er, at nogle af de unge skawboere føler sig umyndiggjort og trådt på af centrene (læs: større byer), og at denne følelse primært var fremherskende blandt de unge mænd, der reagerede ved at være i angrebsposition (ibid.: 271). Denne pointe vil blive behandlet mere indgående i det følgende afsnit. Bjerrings studie af unge skawboere viser, hvordan Udkantsdanmark bliver mere end blot et område. Det får karakter af en bestemt identitet med en indbygget kollektiv forståelse (se også Bell 1992: 70). Udkantsdanmark er dog ikke et synonym med Gemeinschaft, men Tönnies’ markante betydning for fællesskabsstudier i landlige områder bevirker, at det er nødvendigt at forholde sig til denne teoretiske distinktion. Derudover klarlægger Tönnies med begrebet Gemeinschaft den dobbelthed, der eksisterer i fællesskabet i Udkantsdanmark, da det på den ene side er funderet i et afgrænset lokalområde, men samtidig også indeholder en dimension, der går udover det, man rent geografisk kan aftegne på et landkort: ”Community of place is what holds life together on a physical level, just as community of spirit is the binding link on the level of conscious thought.” (Tönnies 2001: 27). Anvendelsen af begrebet Udkantsdanmark i dette speciale forsøger at indfange denne dobbelthed samtidig med, at det belyser de normative elementer, der også ligger i kontrasten mellem lokalområdet og storbyen. Dette sker på baggrund af de unge mænds oplevelser, hvorfor den kønsmæssige dimension i problemformuleringen også er central. Implicit i denne anvendelse af Udkantsdanmark som begreb ligger en forventning om, at det landlige fællesskab har en betydning for, hvorvidt de unge mænd vælger at blive boende på landet eller flytter. 2.2. Fællesskabet som rammen om problematikken I de seneste årtier har ruralsociologien i stigende grad lagt vægt på de kulturelle aspekter af problematikker vedrørende landområder. Dette fokus, som bl.a. bliver betegnet ”the cultural turn”, har sat fokus på, hvordan fællesskaber i landområder er med til at definere selve stedet og skabe en identitet som et alternativ til storbyen (Little & Austin 1996; Cloke 1997). ”The cultural turn” inden for ruralsociologien har også betydet, at forskningen om landområder har fået øjnene op for bl.a. maskulinitet(er)s betydning for fællesskabet i yderligt beliggende områder (Cambell, Bell & Finney 2006:15). Denne tilgang har også betydet, at man tillægger fællesskabets sammensætning en særlig betydning, hvorved de økonomiske forhold i 15
Udkanten – hvorfor kragerne vender landområderne træder i baggrunden, hvilket særligt kendetegnede ruralforskningen i 1980’erne (Hillyard 2007:52,63). De kultursociologiske studier af rurale emner er dog også blevet kritiseret for ikke at inddrage økonomiske betingelser tilstrækkeligt og for at være empirisk svagt funderede ved ikke benytte kvantitative data i undersøgelserne. I min optik er den væsentligste og mest relevante kritik af kulturorienterede tilgange (om end den ikke er ny), at fællesskabet i lokalsamfundet som fænomen bliver defineret for løst, så det i princippet kan omfatte alt og intet (se f.eks. Stacey 1969). Jeg vil derfor benytte dette afsnit til at redegøre for, hvordan fællesskabet anvendes i denne specialekontekst, således at den senere analyse får et mere entydigt fokus på, hvorfor de unge mænd føler sig knyttede til lokalområdet. Først vil jeg dog begrunde, hvorfor jeg synes, at fællesskabet er et naturligt udgangspunkt for en undersøgelse af unge mænd og deres tilhørsforhold til et sted i Udkantsdanmark. I takt med den øgede velstand og uanede mængder af muligheder grundet ny teknologi udgør fællesskabet en mulighed for at opnå oprigtige relationer. Den enkeltes frihed i vor tids samfund bevirker, at man selv er ansvarlig for, om man forvalter sit liv på respektabel måde, hvilket bevirker, at der opstår en frygt for at blive en ”outsider” i samfundet (Bauman 2003:128f). Man står ubeskyttet, hvis man ikke er en del af et fællesskab i dag. Der eksisterer ikke i samme grad fællesskaber, som man kan tage for givet som i tidligere tiders samfund. Denne individuelle frihed til at forvalte sin egen succes kan potentielt skabe en mistillid til andres motiver, hvilket i sidste instans kan føre til et tab af fællesskab(et) (Lee & Newby 1983). Denne dom over det moderne vestlige samfund fokuserer i særdeleshed på forandringerne over tid, men i dette speciales sammenhæng er det lige så interessant at se på de geografiske implikationer, det kan have for forskelligheden og opfattelsen af fællesskabet anno 2011. Uanset hvilke fællesskabsformer man beskæftiger sig med, kan selve ordet fællesskab dække over mange forskelligartede betydninger. Lee og Newby forsøger at reducere fællesskab som begreb inden for ruralsociologien til tre overordnede definitioner: 1) som geografisk udtryk, 2) som socialt system og 3) som type af relationer (1983:43). Anvendelsen af ordet fællesskab er i dette speciale særligt inspireret af Newby og Lees definitioner, der understreger, at fællesskaber kan forstås som konstruktioner, der både tager udgangspunkt i det geografiske 16
Page 1 and 2: Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 15: Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 23 and 24: Figur 2 - Horne Land beliggende på
Page 35 and 36: 5. Analyse Udkanten - hvorfor krage
Page 47 and 48: 5.1.4. Sammenfatning Udkanten - hvo
Page 49 and 50: 5.2. Relationen Udkanten - hvorfor
Page 63 and 64: 5.3.2. Maskuline strategier Udkante
Page 67 and 68:
Udkanten - hvorfor kragerne vender
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Figur 8 - To overordnede dimensione
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Pjecer og avisartikler Udkanten - h
show all

Udkanten – hvorfor kragerne vender - Lokalrådet - Horne Land

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?